DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 02-23

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 02-23"

Transkript

1 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT - Omregning af solskinstimer - fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer Ellen Vaarby Laursen og Stig Rosenørn KØBENHAVN

2 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer ISSN -X (trykt udgave) ISSN - (on-line version, kan hentes på Danmarks Meteorologiske Institut. Kortene figur - --, side -: Kort & Matrikelstyrelsen (A. 5-). Indhold. Indledning.... Sol-stationerne.... Observationerne..... Månedssummer undersøges... Forventning til data.... Overlap mellem Star og Casella.... Skagen Fyr og Skagen Fyr.... Tylstrup og Tylstrup.... Silstrup og Silstrup.... Foulum og 5 Vinkel....5 Ødum II og Røved Forskningscenter Bygholm og 5 Ejer Baunehøj.... Årslev og 5 Ore/Årslev.... Holbæk og Borrevang Flakkebjerg og Magleby Abed og 5 Tjennemarke.... St. Jyndevad II og St. Jyndevad Omregning fra Casella til Star Første udvalgte overlapsserie Tilretning til normalvejret Endelige overlapsserie.... Konklusion.... Referencer...

3 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Indledning DMIs net af Casella solautografer blev lukket pr.. maj. Herefter skal DMI levere solskinstimer beregnet ud fra globalstråling målt med Star pyranometer. Det er tidligere fastslået at Star pyranometrene på DMI stationerne fungerer udmærket som automatiske målere af solskinstimer (Nielsen ). Samtidig blev det fastslået at Casella generelt registrerer -% mere sol end Star (Nielsen og Nielsen ). Dette giver visse problemer både internt og overfor DMIs kunder ved overgangen fra Casella til Star. Dersom Star og Casella solskinstimer anvendes uden korrektion i samme tidsserie vil der fremstå et kunstigt skift i solskinsklimaet som skyldes skiftet af målemetode. Dersom Star solskinstimerne i stedet behandles som en helt ny måling vil kunderne ikke have noget normalt solskinsklima at referere deres Star solskinsmålinger til. Der er derfor behov for en kvantitativ omregning mellem Star og Casella. Problemet med omregningen er, at selvom Star og Casella solskinstimer selvfølgelig korrelerer, så korrelerer de ikke perfekt. F.eks. viste (Nielsen ) at Star pyranometeret ved 5 Abed målte.% mere end Casella solautografen ved 5 Tjennemarke februar men.% mindre i februar. Et andet eksempel på variationen i sammenhængen mellem Star og Casella er at den procentvise afvigelse mellem Star og Casella, stationerne imellem, varierede mellem.% og % for juni måned og for august måned mellem.% og.5%. Det er derfor nødvendigt at tage nogle beslutninger angående hvordan signalet mellem Casella og Star bedst beskrives: Hvor godt et grundlag kan sammenhængen mellem Star og Casella blive fundet ud fra? Vil dette grundlag være godt nok? Kan variationen med solhøjde og vejr inkorporeres? Hvor fint tidsinterval kan bruges? Formålet med denne rapport er, om muligt, ud fra det eksisterende overlap mellem Star og Casella solskinstimemålinger at anbefale en omregning fra Casella til Star solskinstimer. 5. september. Ellen Vaarby Laursen Sektion for Vejr- og Klimainformation. Med to undtagelser: Københavns Toldbod, hvor der findes >5 års solskinsserie og endnu ingen Starstation i nærheden. Østermarie, da der endnu ikke er Starstationer på Bornholm.

4 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Sol-stationerne Stnr. Stnr. Navn Startdato for UTM Northings Eastings Højde (national) (Synop) Star i Klimadb zone (m.o.h.) Skagen Fyr 5.. V 5 Tylstrup 5.. V 55 Silstrup 5.. V Foulum.. V Ødum II.. V 5 55 Forskn.center Bygholm.. U 5 55 Borris.. U St. Jyndevad II.. U Årslev II.. U 5 5 Holbæk.. U Flakkebjerg II.. U 5 5 Køge/Herfølge.. U 5 5 Abed II.. U Tabel -. Stationer med Starmålinger pr.. april. Stationerne er markeret med stjerne på kortet ovenfor.

5 Starstation TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer Start, Starmåling Nærmeste Casellastation Overlapsperiode Overlap # hele måneder Skagen Fyr 5.. Skagen Fyr Tylstrup 5.. Tylstrup Silstrup 5.. Silstrup Foulum.. 5 Vinkel..-.. Ødum II.. Røved.... Forskningscenter Bygholm.. 5 Ejer Baunehøj.... Mejrup Borris.. 5 Døvling.... < St. Jyndevad II.. St. Jyndevad.... Årslev II.. 5 Ore/Årslev.... Holbæk.. Borrevang.... Tystofte 5.. Magleby april?? 5 Flakkebjerg II.. Magleby Køge/Herfølge Abed II.. 5 Tjennemarke.... Tabel -. Alle stationer med Starmålinger pr.. september, nærmeste Casellastation og overlapsperiode. Med Star menes i denne rapport DMIs observationer af solskinstimer ( hours of bright sunshine ) beregnet ud fra globalstråling målt med Star pyranometer, hvor omregningen fra globalstråling til solskinstimer er foretaget som beskrevet i (Nielsen ). Med Casella menes tilsvarende DMIs observationer af solskinstimer ( hours of bright sunshine ) målt med Campbell-Stokes solskinsautografen af mærket Casella. Ved lukningen af Casellastationerne var der placeret et Star-pyranometer på temperaturbommen på V -bestykningen hos DMI stationer. De Starstationer ses på kortet side sammen med de Casellastationer der indtil da var i funktion. Siden. maj har kun Starstationerne og Københavns Toldbod samt Østermarie været i funktion. Starstationerne og deres startdato for Star solskinstimer i Ingres databasen Klimadb er opført i tabel -. I tabel - ses Starstationerne sammen med nærmeste Casellastation og oplysning om længst mulig overlapsperiode. Den længst mulige overlapsperiode er desværre ikke nødvendigvis brugbar. Dels er Stardata nye og har endnu ikke haft brugere og der blev derfor gennem hele denne undersøgelse fundet fejlagtige data. Dels må det for hvert par af Star- og Casellastation nøje overvejes om forskellene i data skyldes målemetoderne eller forskel i solskinsvejret på de to lokaliteter. 5

6 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Observationerne. Månedssummer undersøges Til at undersøge sammenhængen mellem Star og Casella ønskes så lang en serie af overlappende målinger som muligt. Starmålingerne er i undersøgelsen hentet fra Ingresdatabasen Klimadb s view tabel clidec som timeværdien Sunt der giver antal sekunder med solskin den forgange time (UTC). Sammen med Sunt hentes også parameteren gl som er den gennemsnitlige globalstråling, W/m, den forgangne time. Sunt er beregnet ud fra globalstrålingsværdierne bag gennemsnitsværdien gl vha metoden beskrevet i (Nielsen ). Casellamålingerne er hentet fra Klimadb s Casellatabel som parametrene sol sol, hvor soln giver antal minutter med solskin i tidsrummet kl n- til kl n, sand sol tid. Før sammenligningen omregnes både Star og Casella til timer. Med hensyn til tidspunktsangivelsen trækkes der time fra Casellas sand soltid for at få timeværdierne så tæt som muligt på Starværdierne i UTC. Inden der summeres til dag- og mer af solskin fjernes de huller der indskrænker sammenligningsgrundlaget unødvendigt. Således sættes Star til timeværdien nul, hvis Startimeværdien oprindelig manglede og den samtidige Casellatimeværdi var nul. Star sættes også til nul, hvis gl >= samtidig med at Star mangler, da nogle stationer i nogle perioder ikke angiver star=. Endelig undersøges det i hvor mange tilfælde Casella> samtidig med Star mangler. Hvis antallet af tilfælde skønnes lavt nok og spredt fordelt sættes disse Casellaværdier lig nul i undersøgelsen for at undgå at Casellaværdien skal tælle med i dagssummen og dermed bidrage til en forskel på Casella og Star der ikke skyldes målemetoden. En første gennemgang af overlapsdata viste megen støj når Star og Casella blev sammenlignet på time- eller dagssumbasis i forhold til en sammenligning på sbasis, se eksempel fra Starstation 5 Abed II og Casellastation 5 Tjennemarke figur -. Det blev derfor besluttet at den egentlige undersøgelse skulle koncentrere sig om en kvantitativ omregning fra Casella til Star foretaget på mer.. Forventning til data En af hovedårsagerne til forskellen mellem Star og Casella er forskellen i tidsopløsning (Nielsen, ): Star har opløsning 5 sekunder mens Casella har opløsning minutter. Dette betyder at Casella registrerer mere sol end Star under hurtigt vekslende skydække. Forholdet varierer både henover året og dagen. Se eksemplet fra Abed (Starstation 5 Abed II og Casellastation 5 Tjennemarke) vist i tabel - og tabel -. Typisk er der størst forskel på Star- og Casellamålingerne i ydertimerne. I ydertimerne bliver der typisk dels registreret oftere sol af Star end af Casella, dels mere sol af Star end af Casella, men med stor indbygget variation. I midtertimerne registrerer Star og Casella stort set lige ofte sol, men pga. tidsopløsningen registrerer Casella i gennemsnit mest. Den store variabilitet i ydertimerne slår igennem i merne ved at der er den største variation i forholdet i månederne hvor der er færrest solskinstimer og dermed færrest timer som ikke er ydertimer. Ved gennemgangen af data blev der fundet tilfælde af manglende Casella pga. rimafsætning på Casellakuglen. Dette problem burde ikke forekomme ifølge instruksen til observatorene men det er tydeligt at det ikke desto mindre har været et forekommende problem. Alt i alt har månederne med mindst sol, i gennemsnit de største forhold, og specielt >.

7 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer Starstation 5 Abed II og Casellastation 5 Tjennemarke Star dagssum (timer) 5 5 Bedste linie gennem (,): Star =. * Casella 5 5 Star (timer) 5 Bedste linie gennem (,): Star = * Casella 5 5 Casella dagssum (timer) Casella (timer) Figur -. Sammenligning af hhv. timeværdier, dagssummer og mer fra Starstation 5 Abed II og Casellastation 5 Tjennemarke i overlapsperioden /- til /-. De rette røde linier i figurerne er bedste rette linier tvunget gennem (,). Denne rapport undersøger en omregning fra Casella til Star baseret på mer. Der tages hensyn til årstidsvariationen ved at lade omregningen være afhængig af kalendermåneden. Problemet med variationen henover døgnet søges løst ved netop at regne på mer frem for dagssummer, men denne løsning er ikke perfekt. Selvom dagene i en kalendermåned forventes at være bredt fordelt mht. om de har mest sol morgen, middag eller aften, så er en kalendermåned i praksis ikke lang nok. Dette er en af forklaringerne på at der i gennemgangen af overlapsperioderne

8 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer (for de få stationer der har overlapsperiode > år) ses forskel i kalendermånedernes forhold, år for år. En anden forklaring er at forholdet er afhængigt af vejrtypen. Denne undersøgelse ønsker en omregning fra Casella til Star der kun afhænger af soltimetal og kalendermåned. Ved omregningen bliver der således ikke taget hensyn til hvor typisk en given måned har været mht. vejr og fordelingen af soltimer hen over døgnet. I stedet er forventningen at omregningen bygger på det klimatisk set gennemsnitlige forhold mellem Star og Casella. Udsvingene i fra år til år er imidlertid så store at - års overlap ikke kan forventes tilfældigvis at give det klimatisk set gennemsnitlige forhold mellem Star og Casella kalendermåned for kalendermåned. Problemet mindskes ved efter udvælgelsen at samle data fra alle overlapsperioderne. At samle serierne giver mere information om en vejr-afhængig variabilitet i da de enkelte vejrsituationers sol varierer henover Danmark (Laursen, ). Omvendt introducerer det også støj at lade omregningen være steduafhængig: antages at afhænge af solskinsklimaet men solskinsklimaet varierer henover Danmark (Laursen, ), (Laursen og Rosenørn ). Starstation 5 Abed II og Casellastation 5 Tjennemarke: /- til /-. MONTH 5 UTC 5 5,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,5,,,,,,,,,,,5,5,,,,,,,,,,,,,,,,,5,,,,5,,,,,,,5,,,,5,,,,,,,,,,,,,,,,5,,,,,5,,,5,,,,,,,,,,,,,,,,5,5,,,5,,5,,,,,,,5,,,,,5,5,,5,5,5,,,,5,5,,5,5,,,,5,,,,,,,,,,,,,,5,,,,,,,,,,, 5,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Tabel -. Fordelingen på klokkeslæt (UTC) og måned af forholdet mellem Star og Casella for 5 Abed II og 5 Tjennemarke. For hver kalendermåned er Star og Casella summeret op i hver deres sum for hvert klokkeslæt. Dersom summen af Casella var > er forholdet derefter beregnet og opført i tabellen.

9 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer Starstation 5 Abed II og Casellastation 5 Tjennemarke: /- til /-. UTC 5 5 Antal Star>. Antal Antal Star>. Antal Antal Star>. Antal Antal Star>. Antal 5 Antal Star>. Antal Antal Star>. Antal Antal Star>. Antal Antal Star>. Antal Antal Star>. Antal Antal Star>. Antal Antal Star>. Antal Antal Star>. Antal Casella> Casella> Casella> Casella> Casella> Casella> Casella> Casella> Casella> Casella> Casella> Casella> Antal, Antal Antal, Antal Antal, Antal Antal, Antal Antal, Antal Antal, Antal Antal, Antal Antal, Antal Antal, Antal Antal, Antal Antal, Antal Antal, Antal,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, 5,,,5,,,,,,,,, 5,5,,,,,,,,,,, 5,5,,,,,,,,, 5,5, 5,5,,5,,,,,5 5,, 5, 5,5 5,5,,,,,, 5,,,5 5,5 5,5 5,55, 5, 5, 5, 5,,,,,5 5, 5, 5,5,,,,5 5,,,,5 5,5 55,5 5, 5,5,5 5,,,,, 5,, 5,, 5,5 5,5 5,5 5,,,,,,5, 5, 5, 5,55 5,55 5,5 5,,, 5,5,,, 5, 5, 5,55 5,5 5,5,,,,,,, 5, 55, 5,5 5,55,,,,,,,,, 5,, 5,5 5,5 5, 5,5, 5,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, 5,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, Tabel -. Fordelingen på klokkeslæt (UTC) og måned af antallet af timeværdier med enten Star > eller Casella > for 5 Abed II og 5 Tjennemarke når begge har været i funktion. I tabellen er antallet af Starregistreringer> angivet på venstre side af kommaet, mens antallet af Casellaregistreringer > er angivet på højre side af kommaet. Værdien, der gælder timen kl - UTC for august måned viser således at der har været timeværdier med Star> og timeværdier med Casella > i overlapsperioden.

10 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Overlap mellem Star og Casella For hver par af Starstation med nærtbeliggende Casellastation gennemgås i det følgende de overlappende solskinstimemålinger. Alle Casellamerne plottes mod Starmerne og den bedste linie gennem disse punkter tvunget gennem (,) findes. For visuelt at vurdere graden af årstidsvariation plottes for merne forholdet mod de kalendermåneder. Endelig sammenlignes alle overlapsperiodens mer i en tabel. For hvert par af Star- og Casellastationer tages stilling til følgende: Er der forskel på det solskinsklima de to stationer var udsat for i overlapsperioden? Hvor stor en del af overlapsperioden kan anvendes til undersøgelsen? Er der årstidsvariation i forholdet? Eventuelle bemærkninger

11 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Skagen Fyr og Skagen Fyr Placering af stationer: De to stationer er begge placeret i nærheden af Skagen Fyr og er derfor udsat for det samme solskinsklima. Anvend overlap:.5-.. Overlappet 5/-/ anvendes ikke da data her afviger fra data i resten af overlapsperioden, som det ses i figurerne og tabellen nedenfor. Afvigelsen skyldes især mange timer hvor Star= mens Casella har fuld sol og dette vurderes til at være fejlmålinger snarere end udtryk for forskellen på Star og Casella. Årstidsvariation: Måske en tendens til laveste forhold i månederne april-juni. Bemærkninger: Ingen situationer med rimafsætning på Casellakuglen star,, 5,, Observed Linear,,, casella Månedssummer Star =.5*Casella, overlapsperiode Station og Skagen Fyr year 5 star casella Antal dage i Star Casella Antal dage,,,,,,,,, 5,,,5, 5,,,,,,,,,,, 5,,, 5,,,, 5,, 5,,,,5,,,,,5

12 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Tylstrup og Tylstrup Placering af stationer: De to stationer har samme placering og er derfor udsat for samme solskinsklima. Anvend overlap: Udgår. Casella viser i mange tilfælde nul sol i ydertimer hvor Star har sol. Dette antages at være en fejl ved Casella og stationen indgår derfor ikke i den videre undersøgelse. Årstidsvariation: Ikke muligt at undersøge. star,,,, Observed Linear,,,,,,,,,, casella Månedssummer Star =.* Casella, overlapsperiode Station og Tylstrup year star casella Antal dage i Star Casella Antal dage 5,,,,,, star dagssum Observed Linear Dagssummer Star =. * Casella. casella dagssum

13 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Silstrup og Silstrup Placering af stationer: De to stationer er placeret samme sted og har derfor samme solskinsklima. Anvend overlap:.. Årstidsvariation: Ikke muligt at undersøge. star,,, Observed Linear,,,,,,,,, casella Månedssum Star =. * Casella, overlap: Station og Silstrup year star casella Antal dage i Star Casella Antal dage 5,5 5,,, 5,,

14 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Foulum og 5 Vinkel Placering af stationer: Der er ca. km mellem de to stationer i ca. samme landskabstype (indland), de antages derfor at have det samme solskinsklima. Se kort. Anvend overlap: Udgår pga. utroværdige Stardata fra Foulum. Hyppighedsanalyse af soltimetallet viste at Foulum i perioden / /5 (begge dage inkl.) havde nul timer hvor der var meldt fuld sol ( sekunders sol pr. time). I samme periode havde 5 Vinkel timer hvor der var meldt fuld sol. I perioden /5-5/- (begge dage inkl.) havde Foulum timer med fuld sol, mens 5 Vinkel i samme periode havde timer med fuld sol. I perioden /- /5- havde Foulum slet og ret fejlagtige soldata. Der foreligger endnu ikke en forklaring på fejlene ved Foulum. Foulum stationen er speciel i forhold til de andre stationer ved at DMI ikke selv står for at sample data, men får tilsendt de målte værdier. Indtil der kan laves en oversigt over hvornår soldata fra Foulum er brugbare til klimatisk beskrivelse indgår de derfor desværre ikke i denne undersøgelse. Baggrundskort: Kort & Matrikelstyrelsen (A. 5-). Figur -. Placeringen af Starstation Foulum og Casellastation 5 Vinkel er vist med rødt kryds. De rette linier danner kmxkm gitter.

15 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer.5 Ødum II og Røved Placering af stationer: Der er godt km mellem de to stationer der vurderes at have det samme solskinsklima. Se kort Anvend overlap:.- /-. April ser ud til at have forkert omregning af Star 5/- / og disse dage skal derfor ikke med. December ses at have en ekstrem værdi på.. I den pågældende måned måles der typisk mere Star end Casella om formiddagen. Dertil har der sandsynligvis været rimafsætning på Casellakuglen d. -/. Da dette er et vigtigt problem tages måneden med i undersøgelsen Årstidsvariation: Ja. Større forhold i månederne oktober-marts end april-september. Bemærkninger: Rim på Casella +/. Baggrundskort: Kort & Matrikelstyrelsen (A. 5-). Figur -. Placeringen af Starstation Ødum og Casellastation Røved er vist med rødt kryds. De rette linier danner kmxkm gitter. 5

16 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer star,,,, Observed Linear,,,, casella Månedssum Star =. * Casella, overlap Station og Ødum year star casella Antal dage i Star Casella Antal dage, 55,, 5,5,,,,,,,, 5,,,,,,,,,,,,,,,,,5,,,,

17 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer Ødum II og Røved: /- Eksempel på at Casella melder fuld sol og Star ej. +/ Eksempel på rimafsætning på Casella. År Måned Dag Time (UTC) Antal sekunders sol forgangne time STAR Antal sekunders sol forgangne time CASELLA ,

18 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Forskningscenter Bygholm og 5 Ejer Baunehøj Placering af stationer: Forskningscenter Bygholm ligger tæt på Horsens Fjord, godt km syd for nærmeste Casellastation, 5 Ejer Baunehøj, der i højere grad er en indlandsstation. Der forventes derfor måske en tendens til lidt mere sol ved Starstationen end ved Casellastationen og dermed lidt større værdier end hvad målemetoderne i sig selv giver. Se kort. Anvend overlap: Udgår. Ved gennemgang ses f.eks.: Star fuld sol og skyer ved Casella /-. Morgentåge ved Star og fuld sol ved Casella -/. Alt i alt bedømmes vejrforskellene alligevel at være for store til at stationernes overlap tages med i den videre undersøgelse. Årstidsvariation: Ja. Markant laveste fraktioner i månederne juni-september. Bemærkninger: Rim på Casella ++/. Baggrundskort: Kort & Matrikelstyrelsen (A. 5-). Figur -. Placeringen af Starstation Forskningscenter Bygholm og Casellastation 5 Ejer Baunehøj er vist med rødt kryds. De rette linier danner kmxkm gitter.

19 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer star,,,, casella Observed Linear Månedssummer Star =. * Casella, overlap..-...,,,, Station Forskningscenter Bygholm og 5 Ejer Baunehøj year star casella Antal dage i Star Casella Antal dage,,5, 5,,,,,5,5,5,, 55, 55,,,,,,5 5,, 5,,,,,,,,, 5,,, star dagssum Observed Linear casella dagssum Dagssum Star =. * Casella.

20 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Årslev og 5 Ore/Årslev Placering af stationer: De to stationer ligger knap 5 km fra hinanden på hver deres side af Årslev og forventes at have det samme solskinsklima. Se kort. Anvend overlap:.-.. Månedssummerne september og december skiller sig ud. I september måles der markant mere Casella end Star i tidsrummet -5 UTC. Dette kan netop skyldes forskellen i de to målemetoder og måneden indgår derfor i undersøgelsen. December har kun lidt sol. Der måles typisk mere Casella end Star i de midterste timer på dage med sol, og typisk mere Star end Casella i de første og sidste timer. At fraktionen er så høj skyldes at der derudover er en del dage og tidspunkter, især i den sidste del af måneden, hvor der måles Star (mellem sekunder og time) samtidig med der er nul Casella. Dette fortolkes som situationer med rimafsætning på Casellakuglen Årstidsvariation: Ja. Laveste fraktioner i månederne juni-oktober. Bemærkninger: Rimafsætning på Casella +++/ samt /-. Baggrundskort: Kort & Matrikelstyrelsen (A. 5-). Figur -. Placeringen af Starstation Årslev og Casellastation 5 Ore/Årslev er vist med rødt kryds. De rette linier danner kmxkm gitter.

21 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer star,,,, Observed Linear,, casella Månedssummer Star =.5 * Casella, overlap Station og 5 Årslev year star casella Antal dage i Star Casella Antal dage,,,,,, 5,,, 5,,,,,,,,,,,,5,,5,,5,,,5,,,5,,

22 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Holbæk og Borrevang Placering af stationer: Stationerne ligger ca. km fra hinanden med Lammefjorden imellem sig. Umiddelbart forventes at forskellene i solskinnet de to steder vil være ligeligt fordelt med hensyn til mere/mindre sol. Se kort. Anvend overlap: Maj-august og maj-juli. Ved en nøjere gennemgang af data ses forskelle i data der må skyldes forskelligt solskinsvejr på de to lokaliteter og disse forskelle kunne ikke altid udligne hinanden henover kalendermåneden. Derfor tages kun maj-august med, da disse er de mest interessante at få overlapsdata fra. Månederne maj-august blev gennemgået med henblik på yderligere at fjerne data fra dage der kunne introducere forskelle der skyldtes forskelle i solskinsvejr og ikke forskelle i metode. Således vil data fra de følgende dage ikke indgå i den videre undersøgelse: /5, +/, +5++/, +/, 5+/5, 5+/, ++/. Station Holbæk har mange timer med stationsudfald. Således var der i hele overlapsperioden timer med stationsudfald samtidig med der var registreret Casella >. For alligevel at kunne anvende de berørte dage antages det her at stationsudfaldet sker uafhængigt af årsagerne til forskellen på Star og Casella. Casella og Star sættes herefter begge til værdien nul i timerne med stationsudfald, hvorefter data indgår i undersøgelsen. Årstidsvariation: Ja. Tendens til højere fraktioner og større spredning i disse i månederne oktober-marts. Baggrundskort: Kort & Matrikelstyrelsen (A. 5-). Figur -5. Placeringen af Starstation Holbæk og Casellastation Borrevang er vist med rødt kryds. De rette linier danner kmxkm gitter.

23 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer Bemærkninger: Star, men ingen Casella +5/ og langsom Casella opstart /, skyldes dette våd solkarton? Rim på Casella +/? 5 star, 5 5, 5, 5, Observed Linear,, casella Månedssummer Star =.5 * Casella, overlap Station Holbæk og Borrevang year 5 5 star casella Antal dage i Star Casella Antal dage,,, 5, 5,,, 5,,5,,5, 5,,,,,, 5,,, 5,,,,,,5,,,,5,,,5,5,,,, 5,5,,,5,,5,,,,5,,,,,5,5 5,,,,, 5,5,,,,,,,,,, 5,,,5 5,,5 5,,,,,,,,, 5,,5,,,,,5,5,

24 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. 5 Flakkebjerg og Magleby Placering af stationer: Stationerne ligger godt km fra hinanden med Casellastationen Magleby beliggende nærmest kysten. Der forventes tendens til mindre sol ved Flakkebjerg end ved Magleby og dermed lidt lavere fraktioner end hvad målemetoderne i sig selv ville give. Se kort. Anvend overlap: Udgår. Specielt juni skiller sig ud ved at have mange tilfælde i ydertimer med ingen Star samtidig med Casella har fuld sol. Det skyldes givetvis forskellen i placering af de to stationer og måneden tages derfor ikke med i den videre undersøgelse. De øvrige måneder har også forholdsvis mange timer med stor forskel (>%) på Star og Casella. Dette kunne tyde på en større påvirkning fra stationsplaceringen end ønskeligt og data indgår derfor ikke i den videre undersøgelse. Årstidsvariation: Nej. Bemærkninger: Rim på Casella +/ Baggrundskort: Kort & Matrikelstyrelsen (A. 5-). Figur -. Placeringen af Starstation 5 Flakkebjerg og Casellastation Magleby er vist med rødt kryds. De rette linier danner kmxkm gitter.

25 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer star,,, Observed Linear,, casella Månedssum Star =. * Casella, overlap.-.. Station 5 Flakkebjerg II og Magleby year star casella Antal dage i Star Casella Antal dage, 5,,,5,,,,,,5,,5,,,,5,,,,,5,,5, 5,,,5,,, 5,,, 5

26 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. 5 Abed og 5 Tjennemarke Placering af stationer: De to stationer ligger godt km fra hinanden i et fladt område med skov vest for Starstationen Abed og skov øst for Casellastationen Tjennemarke og det forventes at de to stationer er udsat for samme solskinsklima. Se kort. Anvend overlap:.-.. Årstidsvariation: Ja. Tendens til højere fraktioner, og større spredning i disse, i månederne oktober-maj. Bemærkninger: Opstartsproblemer med Casella, givetvis pga. rimafsætning d. +/ samt /. Baggrundskort: Kort & Matrikelstyrelsen (A. 5-). Figur -. Placeringen af Starstation 5 Abed og Casellastation 5 Tjennemarke er vist med rødt kryds. De rette linier danner kmxkm gitter.

27 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer star, 5 5,,, Observed Linear,, casella Månedssum Star =. * Casella, overlap.-.. Station 5 Abed og 5 Tjennemarke year 5 5 star casella Antal dage i Star Casella Antal dage,5 5,,,,,5,5,,5,,,,5,,,,,,,5,,,,5, 5,,,,5,,5 5,,,,,,,5,,,,,5,,, 55,,,,,,,, 5,,,5,5,,,,5,,5,,,,,,5,,,,5,,,, 5,,,,5 55,,

28 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. St. Jyndevad II og St. Jyndevad. Placering af stationer: De to stationer er placeret samme sted og har derfor samme solskinsklima. Anvend overlap:. Årstidsvariation: Ikke muligt at undersøge. star,,,, Observed Linear,,,,,,,,,, casella Månedssummer Star =.5* Casella, overlap Station og St. Jyndevad year star casella Antal dage i Star Casella Antal dage,,,, 5,,

29 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer 5. Omregning fra Casella til Star 5. Første udvalgte overlapsserie Sammenlægningen af de udvalgte overlapsperioder mellem Star og Casella gav en serie på måneder som det fremgår af tabel 5-. Fordelingen på kalendermåned fremgår af oversigten i tabel 5-. For hver kalendermåned er der mellem 5 og forskellige overlapsværdier. Den udvalgte overlapsseries gennemsnitlige -forhold pr. kalendermåned giver de laveste -forhold for månederne juni-september (værdier mellem. og.) og de højeste i månederne november-april (værdier mellem. og.). Se detaljer i tabel 5-. Udvalgt overlap mellem Star- og Casellastationer Starstation og nærmeste Casellastation Start Slut Antal måneder (åååå,mm) (åååå,mm) Skagen Fyr og Skagen Fyr,5, Silstrup og Silstrup,, Ødum II og Røved,, St. Jyndevad II og St.,, Jyndevad Årslev II og 5 Ore/Årslev,, Holbæk og Borrevang,5, 5 Abed og 5 Tjennemarke,, Tabel 5-. Overlapsserierne der i første omgang blev udvalgt som repræsenterende forskellen i målemetode. Måned Middel Minimum Maksimum Std Afvig. Antal måneder,,,,5,,,5,,5,,,,,,5, 5,,,5,5 5,,,,,,,,,,,,5,,,, 5,,,, 5,,,, 5,,,5, 5 Tabel 5-. Oversigt pr. kalendermåned over -værdierne i den udvalgte serie.

30 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer De rå middelværdier af den udvalgte overlapsseries -forhold varierer ikke som en glat kurve henover året som de klimatiske -gennemsnit her antages at burde. Derfor anvendes et glattende filter på de rå middelværdier. Det anvendte filter gav en T5Hsmoothing og resultatet ses i figur 5- og i tabel 5-. Den glattede kurve har maksimum i december og næsthøjest værdi i januar. Heri følger kurven soltimetallet (landstal for antal solskinstimer i Danmark, -) med modsat fortegn idet december i Danmark har færrest og januar næstfærrest solskinstimer. Forskellen på december og januar er dog temmelig stor og skyldes at de foreliggende decemberdata i langt højere grad end data fra januar var påvirket af tilrimede Casellakugler. Minimum for den glattede kurve ligger i august med juli og september på en delt andenplads. Dette er overraskende da det på den måde hverken følger landsnormalen for soltimer eller f.eks. temperatur: Solskinsnormalen har flest solskinstimer i juni og næstflest i maj og det er august, juli og juni der, i den rækkefølge, er de varmeste måneder i Danmark. Alene ud fra udseendet af den udvalgte overlapsserie er der derfor mistanke om at data i den udvalgte serie afviger fra det man skulle forvente af en serie der repræsenterer et klimatisk gennemsnit. Nedenfor undersøges det derfor om data kan tilrettes i forhold til normalvejret. Udvalgt overlapsserie Måned Rå middelværdier Glattede: T5H( ),,,,,5,,, 5,,,,5,,,,,,,,,,,, Tabel 5-. Rå middelværdier af den udvalgte overlapsperiodes -forhold samt de glattede ( T5H() ) værdier der er første bud på omregningsfaktorer fra Casella til Star mer af solskin. T5H-smoothing er en standardmetode til glatning af en tidsserie i databehandlingsprogrammet SPSS: The smoother starts with a running median of, which is centered by a running median of. It then resmoothes these values by applying a running median of 5, a running median of, and hanning (running weighted averages). Residuals are computed by subtracting the smoothed series from the original series. This whole process is then repeated on the computed residuals. Finally, the smoothed residuals are computed by subtracting the smoothed values obtained the first time through the process. This is sometimes referred to as T5H smoothing.

31 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer,,5,,,,,,, Rå middel, Glattet, 5 Måned Figur 5-. Variationen af -forholdet henover kalenderåret; De enkelte -overlapsværdier (lilla kasser), de rå middelværdier (blå trekanter) og de glattede middelværdier (forundne røde bomber). 5. Tilretning til normalvejret. Den udvalgte overlapsserie havde 5- værdier til hver kalendermåned. Hvor ligger disse 5- værdier i forhold til de værdier der skulle til at lave et egentligt klimatisk gennemsnit? Dette vides ikke. Men da forholdet mellem blev set at afhænge af vejret bør det undersøges om de udvalgte måneder er repræsentative med hensyn til normalvejret og hvis ikke, bør det undersøges hvad der kan gøres for at gøre dem tilpas repræsentative. I første omgang ses på hvad der kan udledes af forholdet til normalsolskinsvejret. I figur 5- er derfor plottet solskinstimetallet for overlapsseriens udvalgte steder og måneder sammen med landsnormalen for solskin. Denne undersøgelse ønsker en generel omregning fra Casella til Star, derfor skal der sammenlignes med landsnormalen af solskin i stedet for med de enkelte lokale stationers normaler. Januarsolskinsværdierne i figur 5- ligger pænt på begge sider af landsnormalen. Februarværdierne ligger i høj grad over landsgennemsnittet samtidig med at værdierne i figur 5- ses at være så lave at der kommer et hak i forhold til de rå middelværdier. Dette tyder på at de seks februar værdier heraf fra februar, tilsammen giver for lave i forhold til hvad der skulle forventes klimatisk. Den glattede kurve ses dog i høj grad netop at have udglattet dette februar-hak. Marts ligger også over solskinslandsnormalen, men giver ikke samme hak i -kurven.

32 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer April ligger under solskinsnormalen, men der ses stor spredning i de tilhørende værdier og deres middelværdi ligger rimeligt på linie med marts og maj. Majsolskinsværdierne ligger alle over landsgennemsnittet. Ud fra kurven i figur 5- forventes et lavere gennemsnit, så minimum for i højere grad kunne følge maksimum for solskinstimetallet. En måde at sænke maj -gennemsnittet på kan være at tage Holbæk maj værdien ud ( =.5); Selvom det ikke er den højeste værdi mht. solskinstimer i maj så er det en tvivlsom værdi og tages ud med en forventning om at forbedre grundlaget for beregning af maj -værdien. Juni har både værdier over og under landsgennemsnittet og der ses kun lille spredning i værdierne så der er ikke baggrund for at lave nogen justeringer. Juli har fire værdier langt over landsgennemsnittet og to værdier under. Der ses stor spredning i -værdierne. Skagen hiver med. op i -gennemsnittet. På den anden side hiver Holbæk med. ned og middelværdien af springer ikke i forhold til juni og august. August har både værdier over og under landsgennemsnittet. værdierne har fire værdier samlet omkring middelværdien og yderværdierne Skagen på. og Ødum på.. September har atypisk lav sol, hvor ustadigt vejr i højere grad end normalt har kunne give lave -værdier. For at løfte den gennemsnitlige september -værdi kan, foruden Abed, nøjes med at indgå gennemsnittet af de fire -værdier. Oktober ligger mest under landsnormalen, men der ses rimelig spredning i -værdierne, så de antages at være repræsentative nok. De tre november ligger over landsgennemsnittet og har værdier der bevirker at -gennemsnittet tager et hak nedad. Hakket udglattes imidlertid af filteret. December har både værdier over og under landsgennemsnittet. Her er der imidlertid ekstremt høje -værdier som følge af tilfælde af tilrimet Casella og dette problem behandles særskilt nedenfor. DMIs Casella solautografer er ikke opvarmede og data tyder på at det er et udbredt problem at observator ikke følger instruksen om at holde Casellakuglen ren. I januar, februar og december forventes Casella derfor i praksis at have problemer med sne og rim. Af vintermånederne der indgår i den udvalgte overlapsserie: December og samt januar og februar, og er det kun december der på landsplan har antal døgn med sne og antal døgn med frost over normalen. De øvrige ligger under normalen. Derfor forventes flere tilfælde end normalt af tilrimet Casella i december og færre end normalt for øvrige måneder. En subjektiv klimatologisk forventning til Casella-rimforhold er dage pr. vinter hvert 5. år. Hvis dagene fordeles ligeligt giver det. dage pr. normalvintermåned. Hvis problemet antages at gælde for / af solstationerne forventes altså /5 ~. dag med problemet for hver af månederne januar, februar og december. For januar sås ud af månedsværdier kun.5 dag i Årslev og.5 dag i Abed. Der indsættes derfor.5 dag i Skagen for at justere antallet lidt op. For

33 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer de februarværdier sås ingen tilfælde. Der indsættes derfor dage i Ødum og dage i Årslev for at justere op. Ud af de 5 decemberværdier sås dage i Ødum og dage i Årslev og gange.5 dage i Abed. For at justere ned fjernes derfor dage fra Ødum og fra Årslev Tjenn. mv 5 Tjenn. Casella (timer) Tjenn. Borrev. Borrev. Årslev Ødum Skagen landsnormal - Måned Figur 5-. Data fra den udvalgte serie set i forhold til normalsolskinsvejret. For hver af de overlapsværdier er den tilhørende officielle Casella solskinstime plottet i figuren. Forskellige stationer/år har forskellig farve. Landsnormalen, - af solskinstimer er indtegnet som den røde linie. I signaturen Tjenn. mv står mv for at merne for Silstrup og St. Jyndevad april af praktiske årsager har samme signatur som merne fra 5 Tjennemarke. Alt i alt viste sammenligningen med normalsolskinsklimaet og vinterforholdene: De rå -middelværdier skal glattes for at være klimatisk troværdige Holbæk maj -værdien udgår middelværdien for september skal beregnes ud fra Abed og gennemsnittet af de fire værdier fra Skagen, Ødum. Årslev og Abed For at løfte januar -værdierne skal der indsættes data fra Årslev overlapsserien /- i Skagen overlapsserien i stedet for dennes /- For at løfte Februar -værdierne skal der indsættes data fra d. +/ fra Ødum overlapsserien i stedet for dennes +/. Data fra +/ fra Årslev overlapsserien skal indsættes i stedet for dennes +/. For at sænke december -værdierne skal Ødum overlapsserien gentage +5/ i stedet for +/. Årslev overlapsserien skal gentage +5+/ i stedet for ++/

34 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer 5. Endelige overlapsserie Efter tilpasningen til normalvejret beskrevet ovenfor fremkom denne undersøgelses endelige overlapsserie. Denne endelige overlapsserie har par af samhørende Star og Casella mer. Se tabel 5- og tabel 5-5. Endelige overlap mellem Star- og Casellastationer Starstation og nærmeste Casellastation Start Slut Antal måneder (åååå,mm) (åååå,mm) Skagen Fyr og Skagen Fyr,5, Silstrup og Silstrup,, Ødum II og Røved,, St. Jyndevad II og St. Jyndevad,, Årslev II og 5 Ore/Årslev,, Holbæk og Borrevang,5, 5 Abed og 5 Tjennemarke,, Gennemsnit af september fra Skagen Fyr og Skagen Fyr, Ødum II og Røved, Årslev II og 5 Ore/Årslev og 5 Abed og 5 Tjennemarke,, Tabel 5-. Indholdet af stationer i den endelige overlapsserie efter alle justeringer. Måned Rå middel Rå middel Rå middel Rå middel Antal måneder Glattet middel Minimum Maksimum Std Afvig. T5H(),5,,,,,,,5,,,55,,,,,5,,5,,5 5,5,,,5,,,,,,,,,,,,,,,5,5,,,,5,,,,, 5,,5,,, 5,5,,,, 5,5 Tabel 5-5. Oversigt pr. kalendermåned over indholdet i den endelige overlapsserie efter alle justeringer.

35 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer,,,,, Rå middel Glattet, 5 Måned Figur 5-. Variationen af -forholdet henover kalenderåret for den endelige overlapsserie efter alle justeringer. De enkelte -overlapsværdier (lilla kasser), de rå middelværdier (blå trekanter) og de glattede middelværdier (forundne røde bomber). De glattede -værdier for den endelige overlapsserie virker nu i højere grad end før troværdige som klimatiske gennemsnit. I figur 5- ses de glattede værdier at følge en pæn kurve: Maksimum ligger i december på. og med januar ikke så langt efter mere med.5. Minimum ligger i juli og august med., hvorefter kommer juni og september med.. I figur 5- til figur 5-5 vises for hver kalendermåned værdierne fra den endelige overlapsserie plottet mod hinanden. I figurerne vises også denne rapports endelige anbefalede omregning fra Casella til Star ved indtegning af linien gennem (,) og med hældning givet ved månedens glattede -værdi. 5

36 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer Januar.5 * Casella Star (timer) Abed Årslev Ødum Skagen Casella (timer) Figur 5-. Januar Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for januar. Februar. * Casella Abed Star (timer) Årslev Ødum Skagen Casella (timer) Figur 5-5. Februar Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for februar.

37 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer Marts 5. * Casella 5 5 Abed Star (timer) Årslev Ødum Skagen Casella (timer) Figur 5-. Marts Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for marts. April 5. * Casella 5 5 Abed Star (timer) Årslev St. Jyndevad Ødum Silstrup Skagen Casella (timer) Figur 5-. April Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for april.

38 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer 5 Maj. * Casella 5 Abed Star (timer) Holbæk Skagen Casella (timer) Figur 5-. Maj Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for maj. Juni 5. * Casella Abed Star (timer) Holbæk Ødum Skagen Casella (timer) Figur 5-. Juni Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for juni. Bemærk at Holbæk-værdierne blev sænket pga. fjernelse af bestemte solskinsdage.

39 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer Juli 5. * Casella 5 Abed Star (timer) Holbæk Årslev Ødum Skagen Casella (timer) Figur 5-. Juli Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for juli. Bemærk at Holbæk-værdierne blev sænket pga. fjernelse af bestemte solskinsdage. August 5. * Casella Abed Star (timer) Holbæk Årslev Ødum Skagen Casella (timer) Figur 5-. August Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for august. Bemærk at Holbæk-værdien blev sænket pga. fjernelse af bestemte solskinsdage.

40 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer September 5 5. * Casella 5 Sep., middel Star (timer) Abed Casella (timer) Figur 5-. September Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for september. 5 Oktober. * Casella Star (timer) Abed Årslev Ødum Skagen Casella (timer) Figur 5-. Oktober Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for oktober.

41 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer 5 November. * Casella Star (timer) Abed Årslev Ødum Skagen Casella (timer) Figur 5-. November Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for november. December. * Casella Star (timer) Abed Årslev Ødum Skagen Casella (timer) Figur 5-5. December Star-Casella-værdierne fra den endelige overlapsserie. Linien viser den anbefalede omregning fra Casella til Star for december.

42 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Konklusion På baggrund af det eksisterende overlap mellem Casella og Star anbefales nu omregningsfaktorer fra Casella- til Starmer af solskin; én for hver kalendermåned, se tabel - og figur -. Omregningen angiver en forskel fra Casella- til Starmer mellem +% (december) og -% (juli og august). I undersøgelsen konkluderedes at både solhøjde og vejrmæssige forhold såsom skydække har indflydelse på forskellen mellem Star og Casella. Omregningen sigter imidlertid mod simpelt at give den klimatisk bedste omregning fra Casella- til Starmer og tager derfor kun hensyn til variationen med kalendermåneden. Det forventes altså kun at middelværdien over en årrække af til Star omregnede Casellamer vil være identisk med samtidig målt Star, midlet over den samme årrække. En enkelt til Star omregnet Casella kan derimod ikke forventes at være identisk med en samtidig registreret Star. Dette skyldes at solhøjde under solskin og de vejrmæssige forhold den pågældende måned sandsynligvis har afveget fra det gennemsnitlige for den pågældende kalendermåned. Nærværende omregningsfaktorer egner sig derfor ikke til omregning af dagssummer af solskin. En sådan omregning vurderes at skulle tage hensyn til solhøjde under solskin samt vejrforhold den pågældende dag for at kunne være præcis ofte nok. Omregningsfaktorerne egner sig dermed bedst til netop det de skal anvendes til: At beregne Starsolskinsnormaler ved at omregne Casella, --normalerne til Star. Det kan ikke vides med sikkerhed i hvor høj grad den anvendte overlapsserie virkelig repræsenterer et klimatisk (~ års) gennemsnit da der kun var mellem og værdier pr. kalendermåned i den endelige overlapsserie. Men vi mener den givne argumentation for en tilpasning til normalvejret og resultatet af de foretagne justeringer taler for at det er rimeligt at antage at dette bedste bud på omregningsfaktorer fra Casella til Star også er et klimatisk brugbart bud. Der kan ikke forventes en forbedring af nærværende omregning som følge af længere overlapsperioder, da DMI ikke længere måler overlappende Star og Casella. Omregningsfaktorer fra Casella til Star Månedssummer Omregningsfaktorerne er de gennemsnitlige -forhold, fra den endelige overlapsserie, glattet med et T5H-filter. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Tabel -. Endelige omregningsfaktorer fra Casella- til Starmer. Landstalsnormalen for sol i juni måned på solskinstimer (Casella) svarer således nu til *. = solskinstimer (Star).

43 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer, Omregningsfaktorer fra Casella til Star Månedssummer,,,, Glattet middel, 5 Måned Figur -. Variationen af de endelige omregningsfaktorer fra Casella til Star henover kalenderåret (røde, forbundne bomber). Variationen i de tilgrundliggende -overlapsværdier fra den endelige overlapsserie ses ved de små grønne kasser.

44 TR -: Omregning af solskinstimer fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. Referencer Laursen, Ellen Vaarby. danske solstationers korrelation med København beregnet for juli af solskinstimer, -. DMI Intern Report No. -.. Laursen, Ellen Vaarby og Stig Rosenørn. Solskinstimer i Danmark, -. Landstalsnormaler og kort. DMI Technical Report No. -.. Nielsen, Maja Krørup. Måling af Soltimer. DMI Technical Report No. -. Maj. Nielsen, Maja Krørup. Evaluering af Soltimer. DMI Technical Report No. -. Juni

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TECHNICAL REPORT 01-08

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TECHNICAL REPORT 01-08 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TECHNICAL REPORT 01-08 Solskinstimer i Danmark, 1961-1990. Landstalsnormaler og kort Ellen Vaarby Laursen og Stig Rosenørn KØBENHAVN 2001 Denne rapport

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 99- Måling af Soltimer Maj 1999 Maja Kjørup Nielsen Copenhagen 1999 ISSN 9-97X Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Metode til registrering af antal

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

Oktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-19

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-19 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-19 Landstal af solskinstimer for Danmark; 1920-2002 Ellen Vaarby Laursen og Stig Rosenørn Sektion for Vejr- og Klimainformation KØBENHAVN

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2016

Vejret i Danmark - juli 2016 Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2011

Vejret i Danmark - august 2011 Vejret i Danmark - august 2011 Meget våd og solfattig august 2011 med overskud af varme. August 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,1 C for landet som helhed. Det er 0,4 C over normalen beregnet på

Læs mere

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen Teknisk Rapport 13-12 Vandstandsmåling i Danmark Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for 2012 Lonny Hansen København 2013 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-12 Titel: Vandstandsmåling

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Vejret i Danmark - juni 2016

Vejret i Danmark - juni 2016 Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2016

Vejret i Danmark - august 2016 Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3

Læs mere

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2015

Vejret i Danmark - august 2015 Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2015

Vejret i Danmark - december 2015 Vejret i Danmark - december 2015 Næstvarmeste, syvendevådeste og med lidt under gennemsnit soltimer. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer kom på en andenplads siden 1953. Den næsthøjeste

Læs mere

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2011

Vejret i Danmark - juli 2011 Vejret i Danmark - juli 2011 Syvende vådeste juli 2011 med overskud af varme og underskud af sol. Juli 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på 16,4 C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 0,8 C over normalen

Læs mere

Vejret i Danmark - efterår 2014

Vejret i Danmark - efterår 2014 Vejret i Danmark - efterår 2014 Næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumtemperaturer en tredjeplads (sammen med efteråret 2005)

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2011

Vejret i Danmark - december 2011 Vejret i Danmark - december 2011 Varm og våd december 2011. December 2011 fik en døgnmiddeltemperatur i gennemsnit på 4,2 C. Det er 2,6 C over normalen beregnet på perioden 1961-90 og den ottendevarmeste

Læs mere

Vejret i Danmark sommer 2018

Vejret i Danmark sommer 2018 Vejret i Danmark sommer 2018 Rekordvarm sommer siden 1874 (sammen med sommeren 1997). Rekordsolrigste sommer siden 1920. Gennemsnittet af de daglige maksimumtemperaturer og de daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Vejr- og klimadata. Time - og døgnværdier

Vejr- og klimadata. Time - og døgnværdier 2013-09-09 12:06 UTC AUTO Vejr- og klimadata Danmark Time - og døgnværdier Station: 0618800 18. juni 2013-19. juni 2013 ISSN: YYYY-XXXX Danmarks Meteorologiske Institut, Lyngbyvej 100, DK-2100 København

Læs mere

2001 2010 Dansk Design Reference Year Supplerende datasæt Grunnet Wang, Peter; Scharling, Mikael; Wittchen, Kim Bjarne; Kern-Hansen, Claus

2001 2010 Dansk Design Reference Year Supplerende datasæt Grunnet Wang, Peter; Scharling, Mikael; Wittchen, Kim Bjarne; Kern-Hansen, Claus Aalborg Universitet 2001 2010 Dansk Design Reference Year Supplerende datasæt Grunnet Wang, Peter; Scharling, Mikael; Wittchen, Kim Bjarne; Kern-Hansen, Claus Publication date: 2013 Document Version Også

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Tillidsindikator metodebeskrivelse og analyse

Tillidsindikator metodebeskrivelse og analyse ESL / 9. juni 017 Tillidsindikator metodebeskrivelse og analyse Danmarks Statistik publicerer i det månedlige nyhedsbrev Konjunkturbarometer for erhvervene en fælles tillidsindikator, som korrelerer med

Læs mere

Matematik A og Informationsteknologi B

Matematik A og Informationsteknologi B Matematik A og Informationsteknologi B Projektopgave 2 Eksponentielle modeller Benjamin Andreas Olander Christiansen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 6. december 2010 Vejledere: Jørn Christian Bendtsen og

Læs mere

Året Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

Året Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Året 2018 Produktionstidspunkt: 2019-01-03 Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Året blev de solrigeste siden 1920. Næst varmeste (sammen med 2007) siden 1873. Tørt ift. gennemsnittet

Læs mere

Vejret i Danmark - juni 2015

Vejret i Danmark - juni 2015 Vejret i Danmark - juni 2015 Tiendekoldeste siden 1874 (sammen med juni 2012 og juni 1918). Midlet af de daglige minimumtemperaturer var det laveste, og midlet af de daglige maksimumtemperaturer var det

Læs mere

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer

August Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer August 2018 Varmere, lidt solfattigere og nedbørsmæssigt nær gennemsnitligt ift. årene 2006-2015. Varmeste august siden 2004. Solfattigste august siden 2011. Ottende højeste temperatur målt i en august

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY O TRANSPORT TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08 The Climate of Denmark - Key Climatic igures, 1990-99 John Cappelen Copenhagen 2000 Front cover: Nordfalster on a sunny

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2015

Vejret i Danmark - juli 2015 Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Læs mere

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40)

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40) Befolkning Regionale fremskrivninger 2015-2030(40) Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 25 år kan forventes at falde, således at der i

Læs mere

Vejret i Danmark - september 2014

Vejret i Danmark - september 2014 Vejret i Danmark - september 2014 Syvende varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en tredjeplads (sammen med september 1998) og midlet af de daglige maksimumtemperaturer en

Læs mere

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-06

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-06 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 1-6 Danmarks klima 2 med tillæg om ærøerne og Grønland John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen København 21 - blank side - Danmarks Meteorologiske

Læs mere

Vejret i Danmark - vinteren

Vejret i Danmark - vinteren Vejret i Danmark - vinteren 2013-2014 Femtevarmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007. Vinteren fik den fjerdehøjeste laveste minimumtemperatur. Orkanagtig langvarig storm

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

Ny metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen

Ny metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen Linda Christensen lch@transport.dtu.dk Undersøgelse af udlandsrejser med overnatning Hvorfor? Indenlandske rejser med overnatning er fravalgt Med de senere års TU haves rimelig god viden om indenlandske

Læs mere

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010 DMI Klimaoversigter 2003-2010 - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar 2004 - december 2010 - Årets, Sæsonens og Månedens vejr august 2003 - december 2010 - International Klimarapportering CLIMAT

Læs mere

Vejret i Danmark - februar 2012

Vejret i Danmark - februar 2012 Vejret i Danmark - februar 2012 Februar 2012 var yderst solrig og koldt i perioder De to første uger af februar havde temperaturer langt under normalen, mens de to sidste uger lå godt over normalen. Det

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2014

Vejret i Danmark - juli 2014 Vejret i Danmark - juli 2014 Status: Næstvarmeste siden 1874 sammen med juli 1994. Rekordmange sommerdøgn og adskillige tropedøgn. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads og midlet

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT (ONLINE) 99-3

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT (ONLINE) 99-3 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT (ONLINE) 99-3 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 994-998 John Cappelen COPENHAGEN 999 Front cover: Nordfalster on a sunny

Læs mere

Vejret i Danmark - november 2015

Vejret i Danmark - november 2015 Vejret i Danmark - november 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Næst vådeste november siden 1874. Tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer

Læs mere

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Optisk gitter og emissionsspektret

Optisk gitter og emissionsspektret Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................

Læs mere

Bilag 1C: Brostatistik

Bilag 1C: Brostatistik Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt

Læs mere

Vejret i Danmark - april 2011

Vejret i Danmark - april 2011 Vejret i Danmark - april 2011 Rekordvarm, meget solrig og tør. April 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på rekordvarme 9,9 C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er hele 4,2 C over normalen beregnet

Læs mere

Teknisk Rapport 13-08

Teknisk Rapport 13-08 Teknisk Rapport 13-08 Referenceværdier: Måneds- og årsværdier for stationer 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København

Læs mere

Københavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart Publication date: 2010 Document Version Peer-review version Citation

Læs mere

Vejr- og klimadata. Årsoversigt

Vejr- og klimadata. Årsoversigt Vejr- og klimadata Danmark Årsoversigt 2012 Indholdsfortegnelse Side 1. Vejrstationer 2 2. Nedbørmålinger 7 3. Regions- og landstal 19 4. Tabelforklaring 21 ISSN: YYYY-XXXX Danmarks Meteorologiske Institut,

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Vejret i Danmark - året 2012

Vejret i Danmark - året 2012 Vejret i Danmark - året 2012 Lidt koldere år med overskud af nedbør og lille underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Anden solrigeste vinter 2011-2012 og koldeste sommer siden 2000. Set som

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2014

Vejret i Danmark - sommer 2014 Vejret i Danmark - sommer 2014 Fjerde solrigeste siden 1920 og ottende varmeste siden 1874. Lidt tørrere ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge ved tre lejligheder, to i juli, hvoraf den sidste

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2013

Vejret i Danmark - sommer 2013 Vejret i Danmark - sommer 2013 Tørreste siden 1996 og ottende solrigeste siden 1920, men en anelse køligere i forhold til 2001-2010. Kalendersommeren 2013 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21 KLIMAGRID - DANMARK PRAKTISK ANVENDELSE AF NEDBØR- KORREKTION PÅ GRIDVÆRDIER. Tabeller samt kort over sammenhæng mellem nedbørkorrektionsregioner

Læs mere

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20%

Udviklingen i tilgangen til førtidspensiom som andel af befolkningen. Seneste 13 måneder 0,32% 0,30% 0,30% 0,20% Ministermål 2. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal pr. december 213 ligge bedre end gennemsnittet for 6-byerne målt som andelen

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-15

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-15 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 03-15 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 1980-1989 John Cappelen Copenhagen 2003 Front cover: The picture was taken a summer

Læs mere

Vejret i Danmark - maj 2016

Vejret i Danmark - maj 2016 Vejret i Danmark - maj 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 3. varmeste siden 1874 (sammen med maj 1993) og varmeste maj siden maj 1993. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer 2. højeste (sammen med

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 11. juli årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 11. juli årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 11. juli 2003 15. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 157-159 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No Kort / Chart Rettelse

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Nyt vindenergi indeks for Danmark

Nyt vindenergi indeks for Danmark Nyt vindenergi indeks for Danmark Af Per Nielsen, EMD februar 2004 Nyt vindenergi indeks for Danmark... Af Per Nielsen, EMD februar 2004... Data kilder... Beregningsmetode(r)...2 Beregning af vindindeks

Læs mere

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Indhold 1. Garantistillelse... 2 1.1 Garanti for solfangerfeltets ydelse... 2 1.2 Garanti for ΔT over varmeveksler i solkredsen... 2 2. Målinger...

Læs mere

Vejret i Danmark - december 2013

Vejret i Danmark - december 2013 Vejret i Danmark - december 2013 Næstvarmeste og våd december 2013 med et lille underskud af sol. Femte mindste antal frostdøgn og en orkanagtig, langvarig storm. December 2013 fik en døgnmiddeltemperatur

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Vejret i Danmark - sommer 2015

Vejret i Danmark - sommer 2015 Vejret i Danmark - sommer 2015 Lidt koldere, lidt mere tør og med gennemsnitligt solskin ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i starten af juli, en del lokale samt

Læs mere

Vintersæsonen

Vintersæsonen Vintersæsonen 2016-17 Indledning Dette notat indeholder en kort beskrivelse af vintervejret, aktivitetsniveauet samt de største begivenheder i sæsonen. Notatet er det første i en årligt tilbagevendende

Læs mere

Foreløbige ulykkestal september 2016

Foreløbige ulykkestal september 2016 Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Driftsrapportering for 2015

Driftsrapportering for 2015 Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i

Læs mere

Vejret i Danmark - marts 2018

Vejret i Danmark - marts 2018 Vejret i Danmark - marts 2018 Koldere og meget solfattigere ift. gennemsnittet 2006-15. Nedbør nær gennemsnit. Solfattigste marts siden 1999 og koldeste marts siden 2013. Ikke siden marts 1996 har der

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Meteorologi og lydudbredelse

Meteorologi og lydudbredelse Meteorologi og lydudbredelse Vejret under målinger og i beregninger Når man beregner støjbidraget (industristøj), er der i den nordiske beregningsmetode indbygget, at det er medvind og inversion. Når man

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-11

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-11 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-11 KLIMAGRID - DANMARK NORMALER 1961-90 MÅNEDS- OG ÅRSVÆRDIER nedbør 10*10, 20*20 & 40*40 km temperatur og potentiel fordampning

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Vejret i Danmark - efteråret 2015

Vejret i Danmark - efteråret 2015 Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet

Læs mere

DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET

DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedr. udsættelse af såtidspunkt af efterafgrøder Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 15-08-2011 Dir.: 8999

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Lastbilerne viser væksten!

Lastbilerne viser væksten! Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i

Læs mere

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet

NOTAT. Antal sygedagpengemodtagere - helårspersoner. Udvikling på sygedagpengeområdet NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og Analyse Udvikling på sygedagpengeområdet Rådhus Torvet 1 4600 Udvikling i antal sygedagpengemodtagere Sygedagpengeområdet er ikke

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Basal Statistik - SPSS

Basal Statistik - SPSS Faculty of Health Sciences APPENDIX Basal Statistik - SPSS Korrelerede målinger. Lene Theil Skovgaard 8. april 2019 med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle af slides Plots: s. 3, 4, 7, 11-12

Læs mere

Basal Statistik - SPSS

Basal Statistik - SPSS Faculty of Health Sciences Basal Statistik - SPSS Korrelerede målinger. Lene Theil Skovgaard 8. april 2019 1 / 21 APPENDIX med instruktioner til SPSS-analyse svarende til nogle af slides Plots: s. 3, 4,

Læs mere