DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK NEDBØR KM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM"

Transkript

1 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK NEDBØR KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING METODEBESKRIVELSE INTERPOLATIONSALGORITME Stationsvægtning Udvælgelse af stationer OMREGNING FRA GRIDPUNKT TIL GRIDCELLE BEREGNING AF KLIMA-GRID PÅ MÅNEDS- OG ÅRSBASIS FILFORMAT Interpoleret døgnsum Interpoleret månedssum Interpoleret årssum SAMMENLIGNING MELLEM BEREGNINGSMETODER ÅRSNEDBØR BEREGNET SOM STATIONSGENNEMSNIT OG UD FRA KLIMAGRID MANUELLE OG AUTOMATISKE UDTEGNEDE ISOLINIEKORT... 9 BILAG 1: FILEKSEMPEL - DØGNVÆRDIER BILAG 2: FILEKSEMPEL - MÅNEDSVÆRDIER BILAG 3: FILEKSEMPEL - ÅRSVÆRDIER ISSN-nr X

3 Forord I takt med den øgede brug af areal baseret information i bl.a. Geografiske Informations Systemer og hydrologiske modeller, er behovet for tilgængelighed af et landsdækkende estimat af nedbøren over dansk landområde aktualiseret indenfor de senere år. Nærværende rapport er et af resultaterne af et i 1997 igangsat projekt med sigte at udvikle et værktøj, til brug for omregning af punktværdier (i dette tilfælde observeret punktnedbør) til gridværdier i et landsdækkende grid i 10 x 10 km. Projektet er benævnt Klimagrid Danmark Nedbør 10x10 km. Til projektet er udviklet et interpolations/gridningsprogram, der - anno er det værktøj der alt andet lige er det bedst egnede til landsdækkende interpolation af klimadata. Programmet kan interpolere gridværdier i et hvilket som helst grid (regulært såvel som irregulært), og vil således tillige kunne benyttes til beregning af ikke-standard gridværdier i særlige projekter. I forbindelse med beregning af Klimagrid Danmark Nedbør 10x10 km, er programmet kalibreret til beregning af nedbør i 10 x 10 km gridceller over dansk landområde på baggrund af døgnværdier fra DMI s net af manuelle nedbørmålere. Foruden forfatteren, har følgende medarbejdere bidraget til projektet: Claus Kern-Hansen, Stig Rosenørn, Hanne M. Jensen, Ove Kjær og Carsten Simonsen. 2

4 1. Indledning Antallet af manuelle nedbørstationer i Danmark har siden 1980 været over 300 og er anno 1998 mere end 500. Stationerne er geografisk set jævnt fordelt ud over landet, se figur 1, og aflæses en gang dagligt (kl lokal tid). Det er observationerne fra dette stationsnet, der benyttes som beregningsgrundlag for Klimagrid Danmark, nedbør 10x10 km. Algoritmen der benyttes til at omregne fra de irregulært placerede punktobservationer til regulært placerede griddata benævnes inverse-distance,- en algoritme som DMI også benytter i andre forbindelser 1. Interpolationsprogrammet beregner ikke til et fast defineret grid, men til punkter, der kan være arbitrært placeret. Dette gør, at det er muligt at nedsætte beregningstiden ved kun at interpolere nedbøren over landområder, se figur 1. Figur 1: Stationsnet 1997 (sorte trekanter), interpolationsområde (mørkegråt) og gridceller (lysegrå). For at udnytte data bedst muligt og undgå uoverensstemmelser mellem døgn-, måneds- og årssummer, anvendes den interpolerede døgnnedbør til at summere måneds- og årssummer. Output filformatet er ASCII, og ud over den interpolerede værdi angives også en række andre informationer omkring beregningerne af gridværdierne. Kalibreringen af interpolationsrutinen baserer sig dels på en subjektiv vurdering af testresultater og dels på en sammenligning mellem årsnedbøren for Danmark og resultatet af summerede interpolerede døgnsummer. 1 Bl.a. Agrometeorologisk Informationssystem (AMIS) 3

5 2. Metodebeskrivelse Det er forsøgt at lave et program til beregning af et interpoleret nedbørgrid, der tager størst mulig hensyn til flest mulige forhold, herunder ændringer i stationsnettet såvel tilbage i tiden som fremtidige ændringer. Metoden er robust, og er i stand til at håndtere beregningen af gridceller i kystnære områder og andre områder hvor stationsgrundlaget er beskedent eller manglende i en eller flere geografiske retninger. Metoden er reproducerbar, og kan kalibreres så den - rumligt såvel som mængdemæssigt - landsdækkende og år for år er i overensstemmelse med den klimatologiske vurdering af hvad observeret nedbørsum og -fordeling har været over dansk landområde. 2.1 Interpolationsalgoritme Algoritmen der benyttes til at interpolere gridværdier med, benævnes inverse-distance, hvor de enkelte vægte er givet ved : hvor r = afstand mellem interpolationspunkt og station og a = potens. Det der bestemmer værdien i et interpoleret punkt, er således et gennemsnit af de omkringliggende stationer, hvor betydningen af de enkelte stationer vægtes med en given potens beregnet på basis af afstanden mellem station og interpolationspunkt Stationsvægtning Ud fra viden om hvorledes døgnnedbøren generelt fordeler sig i Danmark, samt på basis af testkørsler, blev det besluttet at benytte potensen a = 2 til at vægte betydningen af de enkelte stationer. Dette sikrer under interpolationen, at stationer der ligger tæt på den gridcelle der skal beregnes, vægtes forholdsmæssigt højere end fjernere-liggende stationer Udvælgelse af stationer I stedet for at benytte en fast søgeradius hvor alle stationer indenfor den definerede afstand indgår i beregningen, søger programmet i fire sektorer og gør kun brug af den nærmeste station i hver sektor. Dette gør, at de stationer der indgår i beregningen altid er de nærmest tilgængelige, samtidigt med at de er geografisk adskilt, se figur Omregning fra gridpunkt til gridcelle Inverse-distance algoritmen er en eksakt interpolator, hvilket betyder, at hvis der placeret en nedbørstation i samme (eller meget tæt på det) punkt der interpoleres til, vil det interpolerede punkt antage stationsværdien, også selvom der ligger andre stationer i omegnen, der i værdi adskiller sig væsentligt fra denne. Dette kan føre til fejl i interpolationen, da det ligger implicit i beregningen, at det punkt der interpoleres til, er repræsentativt for hele den 10x10 km gridcelle det ligger i. For at undgå denne effekt, interpoleres til fire punkter indenfor hver 10x10 km gridcelle, svarende til et 5- km grid og derefter midles tallene. 4

6 Figur 2: Eksempel på hvilke stationer der indgår i beregning af fire interpolationspunkter (sorte krydser), når programmet søger i fire sektorer. 5

7 2.3 Beregning af klima-grid på måneds- og årsbasis Den grundlæggende tidsopløsning i beregningerne er døgnværdier. Afledede værdier for en gridcelle, f.eks. måneds og årsværdier beregnes ved summering af de beregnede døgnværdier for cellen. Denne fremgangsmåde gør, at data udnyttes bedst muligt og samtidigt undgås uoverensstemmelser mellem døgn-, måneds- og årssummer. Der vil ellers kunne opstå forskelle mellem f.eks. en månedssum genereret på grundlag af døgnsummer og en månedssum genereret på basis af stationsmånedssummer, hvis der forekommer stationsudfald i perioden. 2.4 Filformat Output filformatet er ASCII, hvor følgende er angivet: Interpoleret døgnsum Linie 1 angiver følgende (bilag 1): datatype, gridstørrelse, tidsopløsning, startdato, slutdato, dummy-værdi, intern DMI identifikationskode, release-dato. Fra linie 2 angives som følger: Kolonne 1: Kolonne 2: Kolonne 3: Kolonne 4: Kolonne 5: Kolonne 6: Kolonne 7: Kolonne 8 Kolonne 9- Kolonne x: Årstal Måned Dag UTM-zone X-koordinat - Centrum af gridcellen (meter) Y-koordinat - Centrum af gridcellen (meter) Interpoleret nedbørsværdi for gridcellen (millimeter) Antal stationer, der indgår i beregningen af gridcellen Stationer der indgår i beregningen angivet med stationsnummer Interpoleret månedssum Linie 1 angiver følgende (bilag 2): datatype, gridstørrelse, tidsopløsning, startdato, slutdato, dummy-værdi, intern DMI identifikationskode, release-dato. Fra linie 2 angives som følger: Kolonne 1: Kolonne 2: Kolonne 3: Kolonne 4: Kolonne 5: Kolonne 6: Årstal Måned UTM-zone X-koordinat - Centrum af gridcellen (meter) Y-koordinat - Centrum af gridcellen (meter) Interpoleret nedbørsværdi for gridcellen (millimeter) 6

8 2.4.3 Interpoleret årssum Linie 1 angiver følgende (bilag 3): datatype, gridstørrelse, tidsopløsning, startdato, slutdato, dummy-værdi, intern DMI identifikationskode, release-dato. Fra linie 2 angives som følger: Kolonne 1: Kolonne 2: Kolonne 3: Kolonne 4: Kolonne 5: Årstal UTM-zone X-koordinat - Centrum af gridcellen (meter) Y-koordinat - Centrum af gridcellen (meter) Interpoleret nedbørsværdi for gridcellen (millimeter) 7

9 3. Sammenligning mellem beregningsmetoder 3.1 Årsnedbør beregnet som stationsgennemsnit og ud fra Klimagrid Nedenstående skema angiver årsnedbøren beregnet på basis af stationsgennemsnit og Klimagrid Danmark, nedbør 10x10 km. År Stationsgennemsnit (mm) Klimagrid (mm) Afvigelse (%) (649) (1.2) (876) (0.6) (756) (1.3) Det fremgår at der er god overensstemmelse mellem de to beregningsmetoder med en maksimal absolut afvigelse på 12 mm, samt en procentuel afvigelse på maksimalt 1.7. Det ses endvidere at gridmetoden konsekvent giver lavere årsværdier, hvilket kan skyldes flere ting: Beregningsmetoden der benytter stationsgennemsnittet, vægter arealmæssigt Jylland 7/10 og Sjælland/Fyn 3/10. Denne vægtning er ikke helt præcis, idet vægtningen bør være til Jylland og til Sjælland/Fyn. Tallene i parentes er beregnet med den korrigerede vægtning. Grunden til at årsnedbøren mindskes med den nye vægtning skyldes, at der generelt falder mere nedbør i Jylland. Gridmetoden vægter ikke arealmæssigt,- hver gridcelle betyder lige meget, hvorfor ovenstående problem ikke er tilstede i gridningen Beregningsmetoden der benytter stationsgennemsnittet vægter stationerne ens. Dette betyder, at områder hvor stationstætheden er høj også vægtes højere i den samlede beregning. Nedbørsstationerne i Danmark er dog generelt jævnt fordelt (se figur 1), men der er forskelle i stationstætheden fra område til område. Gridmetoden normaliserer under interpolationen eventuelle forskelle i stationstætheden. I beregningen af stationsgennemsnittet indgår kun de nedbørstationer, der indeholder data fra alle dagene i året. Hvis en station mangler information fra blot en dag, indgår den ikke i beregningen. Gridmetoden gør brug af alle data. Sporadiske udfald i punktmålingerne har ingen betydning for interpolationen af døgnsummen. Gridmetodens årsværdi fremkommer ved at beregne gennemsnittet af 493 celler (alle de grå celler der ligger over land i figur 1). Da arealet af hver enkelt celle imidlertid er 100 km 2 vil det afstedkomme at dele af kystområder tildeles et for stort areal, mens andre kystområder slet ikke bliver repræsenteret. Ovenstående problem forekommer ikke ved beregningsmetoden, der benytter et simpelt stationsgennemsnit. 8

10 3.2 Manuelle og automatiske udtegnede isoliniekort En sammenligning mellem manuelt tegnede nedbørsisoliniekort på basis af rapporteret års- og månedsnedbør for de enkelte stationer, og automatisk tegnede isolinier ud fra klimagrid viser en god sammenhæng jævnfør følgende figurer Forskellene mellem de subjektive skøn af nedbørsfordelingen og de beregnede isoliniekort skyldes primært følgende forhold: De største forskelle mellem de manuelt og automatisk genererede isoliniekort ses over havområder og i kystnære områder. Subjektivt er det muligt at indtegne den forventelige reduktion i nedbøren over havet, hvilket ikke lader sig gøre automatisk ud fra klimagrid Danmark 10x10 km. Ved gridningen vil der ske det, at registrede ekstremværdier vil dæmpes noget. Dette vil gøre at isolinierne på de automatisk genererede kort generelt udjævnes mere end isolinierne på de manuelt udtegnede. Der indgår færre stationer i den manuelle udtegning, end i den automatiske beregning, hvor samtlige data fra alle stationer benyttes. 9

11 Figur 3: Manuelt optegnet (1993) Figur 4: Automatisk genereret ud fra klimagrid (1993) 10

12 Figur 5: Manuelt optegnet (1994) Figur 6: Automatisk genereret ud fra klimagrid (1994) 11

13 Figur 7: Manuelt optegnet (marts 1995) Figur 8: Automatisk genereret ud fra klimagrid (marts 1995) 12

14 Figur 9: Manuelt optegnet (juni 1995) Figur 10: Automatisk genereret ud fra klimagrid (juni 1995) 13

15 Bilag 1 Observed_precipitation_(mm) 10km daily Rel V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V

16 Bilag 2 Observed_precipitation_(mm) 10km monthly Rel V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V

17 Bilag 3 Observed_precipitation_(mm) 10km yearly Rel V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V V

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK NEDBØR KM (ver.2)

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK NEDBØR KM (ver.2) DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-15 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM (ver.2) METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1999 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-12

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-12 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-12 KLIMAGRID - DANMARK Nedbør, lufttemperatur og potentiel fordampning 20*20 & 40*40 km METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Teknisk rapport 05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003

Teknisk rapport 05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003 05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003 Flemming Vejen November 2005 Korr%, sne%, læindex 140 120 100 80 60 40 Korrektion af vinternedbør, 27055 Nordby standard

Læs mere

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Teknisk Rapport 13-08

Teknisk Rapport 13-08 Teknisk Rapport 13-08 Referenceværdier: Måneds- og årsværdier for stationer 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København

Læs mere

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel

Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Teknisk rapport 12-06 Ekstremnedbør i Danmark 1872-2011 og 1961-2011 - Ekstremværdianalyse af døgnnedbør og femdøgnsum i Danmark

Teknisk rapport 12-06 Ekstremnedbør i Danmark 1872-2011 og 1961-2011 - Ekstremværdianalyse af døgnnedbør og femdøgnsum i Danmark Ekstremnedbør i Danmark 1872-2011 og 1961-2011 - Ekstremværdianalyse af døgnnedbør og femdøgnsum i Danmark 1872-2011 (5 stationer) 1961-2011 (33 stationer) John Cappelen og Peter Riddersholm Wang København

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale

Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer

Læs mere

Organiske gødningslagre. Generelt. Organiske gødningslagre

Organiske gødningslagre. Generelt. Organiske gødningslagre Generelt Generelt I programmodulet Organiske gødninger opretter man bedriftens gødningslagre for husdyrgødning. Modtager du husdyrgødning eller slam angives dette også i modulet ved at oprette et gødningslager

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:

Læs mere

Teknisk rapport Ekstremnedbør i Danmark 1872-september 2014 og 1961-september Ekstremværdianalyse af døgnnedbør og femdøgnsum i Danmark

Teknisk rapport Ekstremnedbør i Danmark 1872-september 2014 og 1961-september Ekstremværdianalyse af døgnnedbør og femdøgnsum i Danmark Teknisk rapport 14-15 Ekstremnedbør i Danmark 1872-september 2014 og 1961-september 2014 - Ekstremværdianalyse af døgnnedbør og femdøgnsum i Danmark 1872-september 2014 (5 stationer) 1961-september 2014

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 99- Måling af Soltimer Maj 1999 Maja Kjørup Nielsen Copenhagen 1999 ISSN 9-97X Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Metode til registrering af antal

Læs mere

2013 Dokumentation til beregningsmodel. Økonomi i ressourceforløb

2013 Dokumentation til beregningsmodel. Økonomi i ressourceforløb 2013 Dokumentation til beregningsmodel Økonomi i ressourceforløb Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 2 2. GENERELT FOR MODELLEN... 3 2.1. EXCEL VERSION OG MAKRO... 3 2.2. AFRUNDING... 3 2.3. PRISNIVEAU...

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2008 og budget

Læs mere

Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør

Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-09 Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør Korrektionsprocenter ved udvalgte stationer i 2000 Flemming Vejen Henning Madsen Peter Allerup Copenhagen

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

dpersp Uge 40 - Øvelser Internetalgoritmer

dpersp Uge 40 - Øvelser Internetalgoritmer Øvelse 1 dpersp Uge 40 - Øvelser Internetalgoritmer (Øvelserne 4 og 6 er afleveringsopgaver) a) Hver gruppe får en terning af instruktoren. Udfør 100 skridt af nedenstående RandomWalk på grafen, som også

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Lagerstyring af handelsvarer. Generelt. Princip i lagerstyring. Lagerstyring på flere bedrifter. Leverandører / kunder

Lagerstyring af handelsvarer. Generelt. Princip i lagerstyring. Lagerstyring på flere bedrifter. Leverandører / kunder Generelt Om Lagerstyring af handelsvarer Modulet Lagerstyring af handelsvarer er et tillægsmodul til Næsgaard Mark. Det er derfor ikke tilgængeligt for alle brugere.. Lagerstyring af handelsvarer åbnes

Læs mere

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter 2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000

Læs mere

IDAP manual Analog modul

IDAP manual Analog modul IDAP manual Analog modul Dato: 15-06-2005 11:01:06 Indledning Til at arbejde med opsamlede og lagrede analoge data i IDAP portalen, findes en række funktions områder som brugeren kan anvende. Disse områder

Læs mere

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark.

Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark. Forslag om beregning af en mere repræsentativ stedlig fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg i Danmark. Lars Arne Christensen, Folketingskandidat for Det Konservative Folkepartj Nordsjælland

Læs mere

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010 DMI Klimaoversigter 2003-2010 - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar 2004 - december 2010 - Årets, Sæsonens og Månedens vejr august 2003 - december 2010 - International Klimarapportering CLIMAT

Læs mere

Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør

Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 02-08 Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør Korrektionsprocenter ved udvalgte stationer i 2001 Flemming Vejen Copenhagen 2002 ISSN 0906-897X (printed

Læs mere

VEJLEDNING TIL MEDARBEJDER-

VEJLEDNING TIL MEDARBEJDER- VEJLEDNING TIL MEDARBEJDER- REGISTRERINGSSKEMA 2014-2020 Vejledning til registrering af medarbejdere på social- og regionalfondsprojekter og beregning af støtteberettigede lønudgifter efter støtteberettigelsesregler

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Valg af regn i Silkeborg

Valg af regn i Silkeborg Valg af regn i Silkeborg Rev. 5, september 2010 Rekvirent Silkeborg Forsyning Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Jan Pedersen Telefon 89 70 59 71 E-mail jp@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen 2010 Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen 2010 Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen 2010 Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2010?... 2 Hvor kan jeg få hjælp.... 3 Kontrol af data

Læs mere

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 I Regeringens debatoplæg Et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen fra 2003 redegøres for brug af et overordnet

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Hjælp til Næsgaard Markkort

Hjælp til Næsgaard Markkort . len er en funktion, hvor du kan få kontrolleret kortet for forskellige fejlmuligheder. len kontrollerer kortet for følgende fejl: Krydsende linier Dobbelte punkter Overlappende arealer Fejlene opstår

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl

Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af slutfejl - rw@math.aau.dk Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/36 Estimation af varians/spredning Antag X 1,...,X n stokastiske

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

Matematik A August 2016 Delprøve 1

Matematik A August 2016 Delprøve 1 Anvendelse af løsningerne læses på hjemmesiden www.matematikhfsvar.page.tl Sættet løses med begrænset tekst og konklusion. Formålet er jo, at man kan se metoden, og ikke skrive af! Opgave 1 - Vektorer,

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.

JEM & FIX - DRONNINGLUND INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2. TK DEVELOPMENT A/S JEM & FIX - DRONNINGLUND TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Logistisk Kalman filter for kraftig nedbør. December Michael Steffensen

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Logistisk Kalman filter for kraftig nedbør. December Michael Steffensen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 02-28 Logistisk Kalman filter for kraftig nedbør December 2002 Michael Steffensen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (online) København 2002 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Vedr. Opgørelse af feriepengeforpligtelser

Vedr. Opgørelse af feriepengeforpligtelser Notat 6. juni 2005 Vedr. Opgørelse af feriepengeforpligtelser Dette notat giver forslag til en fremgangsmåde for den beløbsmæssige opgørelsen af feriepengeforpligtelsen i åbningsbalancen pr. 1. januar

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Priskorrektion. Priskorrektion. 1. Forudsætninger og baggrund

AARHUS UNIVERSITET. Priskorrektion. Priskorrektion. 1. Forudsætninger og baggrund 1. Forudsætninger og baggrund 1924 har været anvendt som timenorm på AU fra sept. 2012. Fra 2014 er der åbnet mulighed for at anvende 1460 eller 1580 som timenorm 1, forudsætningen er tidsregistrering.

Læs mere

Jodoptagelsesmåling Dato: 2004.02.20

Jodoptagelsesmåling Dato: 2004.02.20 Dokument nr.: 11.2.HH.1 Procedurevejledning Side 1 af 5 Formål Før radiojodbehandling af thyreotoksikose eller struma bestemmes thyreoideas jodoptagelse 24 timer efter peroral indgift af 131 J. Dette med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler

Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Lektion 9s Statistik - supplerende eksempler Middelværdi for grupperede observationer... Summeret frekvens og sumkurver... Indekstal... Lektion 9s Side 1 Grupperede observationer Hvis man stiller et spørgsmål,

Læs mere

EU-støjkortlægning 2007 Større veje Vallensbæk Kommune

EU-støjkortlægning 2007 Større veje Vallensbæk Kommune Projektrapport EU-støjkortlægning 2007 Større veje Vallensbæk Kommune Projekt Støjkortlægning Københavns omegnskommuner Rapport 81-02517-B Opgaveansvarlig Torben Astrup Frederiksberg 30-01-2009 ÅF-Ingemansson

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Decimaltal, brøker og procent Negative tal Potens, rødder og pi Reelle og irrationale tal

Decimaltal, brøker og procent Negative tal Potens, rødder og pi Reelle og irrationale tal Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat7 Noter: Kompetencemål efter 9. klassetrin Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker

Læs mere

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder er i to situationer anderledes end sidste år. Det skyldes, at der er ændret på, hvilken planperiode

Læs mere

16. december. Resume sidste gang

16. december. Resume sidste gang 16. december Resume sidste gang Abstrakt problem, konkret instans, afgørlighedsproblem Effektiv kodning (pol. relateret til binær kodning) Sprog L : mængden af instanser for et afgørlighedsproblem hvor

Læs mere

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010 Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I

Læs mere

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10. Form Undervisningen vil veksle mellem individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Materialer Undervisningen tager udgangspunkt i følgende grundbøger og digitale lærings- og undervisningsplatforme.

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Opgaver om koordinater

Opgaver om koordinater Opgaver om koordinater Formålet med disse opgaver er dels at træne noget matematik, dels at give oplysninger om og træning i brug af Mathcad: Matematik: Øge grundlæggende indsigt vedrørende koordinater

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et

Læs mere

Løsning til eksamen d.27 Maj 2010

Løsning til eksamen d.27 Maj 2010 DTU informatic 02402 Introduktion til Statistik Løsning til eksamen d.27 Maj 2010 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition, 7th edition]. Opgave I.1

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Udregning af score teknisk bilag

Udregning af score teknisk bilag Udregning af score teknisk bilag Endelig - november 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Beregning af norm og samlet score 2 Trin 0: Forberedelse af de enkelte items 3 Trin 1: Resultat af de enkelte test

Læs mere

VEJLEDNING TIL DELTAGER-

VEJLEDNING TIL DELTAGER- VEJLEDNING TIL DELTAGER- REGISTRERINGSSKEMA 2014-2020 Vejledning til registrering af deltagere på social- og regionalfondsprojekter og beregning af støtteberettigede deltagerudgifter efter støtteberettigelsesregler

Læs mere

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123

Vejledende løsning. Ib Michelsen. hfmac123 Vejledende løsning hfmac123 Side 1 Opgave 1 På en bankkonto indsættes 30.000 kr. til en rentesats på 2,125 % i 7 år. Beregning af indestående Jeg benytter formlen for kapitalfremskrivning: K n=k 0 (1+r

Læs mere