Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole Uddannelse Detailslagter Bekendtgørelse nr. Bekendtgørelse 1198 af 15. dec Lov nr. 724 af 25. juli 2000 Nr juli 2001 Grundfagsbekendtgørelse Betegnelse Periodens længde Hovedforløb for specialet fisk og vildt 5 uger pr. skoleperiode Udgave Den 3. juli 2002 Revideret den Ansvarlige for udarbejdelsen Medvirkende lærer Helle Korgaard Dan Hillgaard, Poul Arndtzen, Bjarne Rasmussen Dato Formand for det lokale uddannelsesudvalg Dato Uddannelseschef Erland Boelskifte

2 Indholdsfortegnelse - Skoledel Indholdsfortegnelse- Skoledel... 2 Indledning... 4 Læsevejledning Definitioner Revision af undervisningsplanen Skolen... 6 Specialet butik... 6 Kompetenceoversigt:... 6 Pædagogiske og didaktiske overvejelser... 7 Samarbejde med andre skoler Samarbejde med virksomheder Informations og kommunikationsteknologi Strukturering af moduliseringen i forhold til tid og læringselementer... 8 Faglig, erhvervsrettet og studierettet påbygning Delkompetencer... 9 Valgfagstilbud... 9 TitelGrundlæggende gastronomi... 9 Titel:En tyk, en tynd... 9 Titel:Back to basic... 9 Titel:Space run... 9 Titel: Den elektroniske slagter Skolens eksamensplan Uddannelsen Uddannelsens formål Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som detailslagter med et af følgende specialer: Uddannelsens mål Relevante love og bekendtgørelser Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Kontaktlærerordning på hovedforløb Skolebevis Skolevejledning herunder behov for supplerende undervisning Praktikerklæring Forhold for elever i skolepraktik Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet... 11

3 gennemsnitskarakter Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere Praksis vedrørende samarbejdet med praktiskstederne Fraværsregistrering Indkaldelsesprocedure Uddannelsens sammenhæng med specialerne Uddannelsesskift og evt. merit i forbindelse hermed Afkortning af uddannelsestiden Voksenserhvervsuddannelse Lærerroller og teamkompetencer

4 Indledning Denne undervisningsplan dækker hovedforløbet i detailslagteruddannelsens specialer for butik og delikatesse og slagter. Specialet fisk og vildt er en selvstændig undervisningsplan. Læsevejledning Overordnet principiel del Undervisningsplanen er lavet, således at der er en overordnet principiel del, der beskriver den måde skolen har valgt at udfolde uddannelsens specialer på samt henvisninger til relevante regelsamlinger (love, bekendtgørelser). Derudover vil der være henvisninger til relevante links på Internettet. Bilagsdel Den overordnede del er efterfulgt af en bilagssamling, hvor eksempler på læringsaktiviteter fra Elevplan er vedlagt. Det samlede udbud af læringsaktiviteter findes på Elevplan under skolens udbud. Strukturen i hovedforløbende er følgende. Specialet fisk og vildt H1 H2 H3 H4 5 uger 5 uger 5 uger 5 uger Forkortelser: H står for Hovedforløb og tallet angiver, hvilken skoleperiode, der er tale om. Definitioner I undervisningsplanen og i Elevplan bruges der følgende betegnelser. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet er en betegnelse for skolens arrangement af en undervisnings/læringsaktivitet. Skolen bestemmer selv indholdet af læringsaktiviteten. Læringsaktiviteten kan indeholde flere læringselementer (se læringselement) Læringselementer Et læringselement er betegnelsen for et arrangement af undervisning/læring som indeholder 1 eller flere målpinde fra uddannelsesbekendtgørelsen Målpinde En målpind er den mindst enhed (mål) som fra centralt hold er fastlagt via uddannelsesbekendtgørelsen. Delmålpinde En delmålpind er en opsplitning af målpindene. Delmålpinde forekommer ikke i elevplan, da det teknisk ikke er en god løsning. Delmålpindene fremgår af elevernes kompetenceskemaer. Kompetenceskemaer.

5 Kompetenceskemaer en den enkelte elevs samlede oversigt over, hvilke delmålpinde vedkommende skal opfylde, for at der kan afvinges målpinde i elevplan. Kurser Temaforberedende kurser kan indeholde emner, der er direkte relaterede til det overordnede tema. Kompetenceforberedende kurser behandler emner, der understøtter de næst følgende tema er, hvor eleven opnår de kompetencer, der er indeholdt i uddannelsen. Opsamlende kurser er beregnet til at runde emner af, opsamling, evaluering samt skabe mulighed for, at elever der ikke har nået deres kompetencer, kan nå dem. Eleven præsenteres for opgaver der har skal og må karakter. Skal-opgaver skal løses, fordi de er direkte kompetencegivende, hvorimod må opgaver kan løses som udfordring eller faglig fordybelse. Projekter Projekterne er bygget op, således at eleven kan udfordres faglig, personligt og pædagogisk. I alle projekter er der formuleret handlingsorienterede faglige mål, personlige mål og niveauer i måden at arbejde på. Projektarbejdsformen deles ind i 3 niveauer alt efter, hvor fortrolig eleven er med arbejdsformen. Produkt-projekt er for den elev, der ikke har prøvet arbejdsformen før eller den elev, der ikke føler sig parat til større selvstyre. Tema projektet er med en større grad af selvstændighed i arbejdet, eleven formuler selv dele af indholdet. Problemorienteret - projekt er for den elev, der er helt fortrolig med projektarbejdsformen, og bruger underviseren som vejleder. Opgaver af opsamlende karakter Ved afslutning af hver læringsaktivitet kan der være målpinde eller delmålpinde som eleven ikke har opnået. For at sikre at eleven kan fortsætte på hovedforløbet kan underviseren sammen med eleven finde opgaver eller forløb, eleven skal løse for at opnå kompetencen. Obligatoriske forløb På elevplan fremgår om forløbet (læringsaktiviteten) er obligatorisk, hvilket vil sige, at den ikke kan fravælges eller erstattes af andre læringsforløb. Valgfrie forløb Er læringsaktiviteter, som eleven kan vælge ekstra for at udvide sine kompetencer, altså aktiviteter der bygger ovenpå målpindene. Alternative forløb Alternative forløb er flere sideløbende forløb, der kan indeholde samme målpinde, men hvor målpindene kan opnås på forskellige måder. Valgfrie specialefag

6 Det fremgår af bekendtgørelsen, at hver elev i samarbejde med skolen og praktikstedet kan vælge mellem de i bekendtgørelsen nævnte valgfrie specialefag, som skolen har valgt at udbyde. Bundne specialefag Er specialefag, der indgår i uddannelsen, og som eleven ikke kan vælge fra. Valgfag Valgfag er udviklet i forhold til bekendtgørelsen, og udbydes udfra et valgfagskatalog. Individualiering Med individualisering menes elevens mulighed for at vælge indenfor de rammer, der er lagt af skolen. Det betyder, at en læringsaktivitet udbydes med individualisering på Mål bekendtgørelsens slutmål er mindstemålet, der kan være elever, der skal udfordres udover dette eller som skal igennem flere delmål, førend man kan opfylde slutmålet. Indhold eleven skal have mulighed for at arbejde med det indhold, der udfordrer ham/hende, der hvor vedkommende er. Varighed - Nogle elever kan gennemføre en læringsaktivitet på kortere eller længere tid end det fastsatte. Organisering - Det vil fremgå af læringsaktivitet, om der kan vælges selvstændig eller sammen med andre. Revision af undervisningsplanen Revision af den overordnede undervisningsplan foretages når et samlet udbud af læringsaktiviteter på en uddannelse er gennemført, evalueret og tilrettet i elevplan. Der tages udgangspunkt i elevernes og undervisernes evalueringer. Eller når der sker bekendtgørelsesmæssige ændringer. Skolen Specialet butik Vejle Tekniske Skole har i efteråret år 2000 gennemført en markedsundersøgelse hos udvalgte kernekunder indenfor supermarkeder og slagter og delikatesseforretninger. Formålet med undersøgelsen var at kortlægge, hvilke kompetencer virksomhederne forventede af kommende butiksslagtere om ca. 5 år. Udfra bekendtgørelsen, resultaterne af undersøgelsen, skolens mål med uddannelsen er der udviklet et hovedforløb for specialet butik, som bygger på følgende principper. Kompetenceoversigt: L: Lærer og E= elev Mål. Færdighedskompetencer Mål: Fornyelseskompetencer Reproduktion Rekonstruktion Transfer Problemløsning

7 Faglige kvalifikationer - Kan udføre opgaver efter instruktion - Kan følge regler, fx sikkerhedsregler - Kan gengive - Kan gentage Undervisningsforløb L= Forklarer/viser - Kan komme med egne forslag - Kan selvstændigt udføre opgaver indenfor kendte områder L= Uddeler lukket opgave i kendt stof Faglige og metodiske kvalifikationer - Kan skabe indsigt og forståelse ved at anvende kendt viden i nye sammenhænge - Kan drage selvstændige konklusioner Undervisningsforløb L= Formulerer åben opgave i kendt stof - Systemforståelse og overblik - Kan selvstændigt løse problemer indenfor nye områder - Kan skabe nyt L= Formulerer åben opgave i ukendt stof E: Øvelser/opgaverflersvar test L= Feed-back E= Producerer efter arbejdsbog eller tegning/opskrift L= Feed- back E= Arbejder selvstændigt Fra ide til produkt L= Feed-back E= Arbejder og reflekterer selvstændigt L/E= Evaluerer sammen Lærer bedømmer produktet Ingen reflektioner over processen Læreren bedømmer produktet Ingen reflektioner over processen Pædagogiske og didaktiske overvejelser. Eleven dokumenterer Arbejdsprocessen Læreren og eleven evaluerer sammen: Produkt og proces Eleven dokumenterer: Systemforståelse Arbejdsproces Læreren og eleven evaluerer sammen: Produkt og proces De pædagogiske principper for læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i teorien omkring færdighedskompetencer og fornyelseskompetencer. Test/evalueringer ved start på skoleperioden Kurser: Temaer: = Reproduktions- eller rekonstruktionsprincippet. = Reproduktions- eller rekonstruktionsprincippet = Rekonstruktion og/eller transfer princip Produktprojektet Projekter Tema Alle 4 principper kan være repræsenteret Problemorienteret

8 Opsamlingsopgaver/aktiviteter = Reproduktion og/ eller rekonstruktion. Samarbejde med andre skoler. Vejle Tekniske Skole har på foranledning af Det Fællesfaglige Udvalg for detailslagter samarbejdet med Holstebro og Roskilde Tekniske skoler omkring udviklingen af svendeprøvevejledningerne og svendeprøvedisciplinerne. Vejle Tekniske Skole indgår i regionssamarbejde med de tekniske skoler på Fyn. Samarbejde med virksomheder. Vejle Tekniske Skole samarbejder med Bjerre Kød omkring faciliteter til at gennemføre specialet slagter, med vægt på gennemførelse af specialefagene slagtning og bedømmelse af kreaturer, Slagtning af svin og det valgfrie specialefag Slagtning af svin. Derudover samarbejder skolen emballagevirksomheder, grossister og andre der er fremtrædende indenfor slagterbranchen. Informations og kommunikationsteknologi Der er udviklet en hjemmeside til detailsslagteruddannelsen, som indgår i undervisningen. Eleverne lægger tekster ind i forhold til en beskrevet ramme med vægt på videndeling eleverne imellem, og fra elev til praktiksted. Hjemmesiden fungerer også som et alternativ til brevskolen i papirudgave. Der stilles krav i læringsaktiviteterne til elevernes brug af IKT. Strukturering af moduliseringen i forhold til tid og læringselementer Hovedforløbet er ifølge bekendtgørelsen delt op i skoleperioder på 5 uger. Indenfor hver skoleperiode, er læringsaktiviteterne grupperet i temaer, der i gennemsnit er af en uges varighed. Indenfor hvert tema, forekommer temaforberedende kurser, projektopgaver, og opgaver af opsamlende karakter. Læringselementerne (målpinde) i den enkelte læringsaktivitet er fordelt efter principper for planlægning af undervisningen og uddannelsens sammenhæng med specialerne. De grundfag, der tilhører hovedforløbet afsluttes på 4. skoleperiode for specialerne butik og slagter, og på 3. skoleperiode for delikatesserne. Områdefagene for specialerne butik og slagter afsluttes på 3. skoleperiode og på 2. skoleperiode for specialet delikatesse. Specialefagene gennemføres fra 2. skoleperiode for alle specialer og afsluttes i den 4. uge på 4. skoleperiode for specialerne butik og slagter, og på 3. skoleperiode for specialet delikatesse. Dette fordi den 5. uge i skoleperioden indgår som forberedelse til svendeprøven, og fagene skal være bestået med karakteren 6 i gennemsnit inden svendeprøven. Faglig, erhvervsrettet og studierettet påbygning. Eleverne på hovedforløbet har mulighed for at vælge valgfrie specialefag indenfor uddannelsen, udover den obligatoriske uge. Der kan vælges i alt 4 uger, hvoraf de 3 uger vil være erhvervsrettet påbygning.

9 Grundfagene engelsk, matematik, naturfag, og dansk på gymnasialt C- niveau, som gør eleven i stand til at tage KVU- uddannelse senere. Delkompetencer Der er ikke delkompetencer på detailsslagteruddannelsen. Valgfagstilbud Der er udarbejdet et valgfagskatalog med et udbud, der dækker kompetencer der fra undervisernes side skønnes at være behov for, de der er peget på i markedsundersøgelsen. Titel Grundlæggende gastronomi Beskrivelse: Gastronomi betyder læren om finere madlavning. En gastronom er en, der udøver denne kogekunst og har forstand derpå. Smag på kvaliteten og sæt pris på smagen. I valgfag grundlæggende gastronomi kommer du til at arbejde med grundprincipper indenfor finere madlavning, og grundprincipper der understøtter de emner der arbejdes med I den faglige del af undervisningen. Det kan blandt andet være spændende tilbehør til koge og stegeretter. Arbejde med råvarerne på en ny måde. Titel: En tyk, en tynd Beskrivelse: Du kommer til at arbejde med ernæringsprincipper (overvægt, velfærdssygdomme), kostberegning, analyse af kost og indsigt i fedtholdige og fedtfattige produkter samt metoder til at reducere fedt i maden. Produkterne produceres i forhold til de emner, der arbejdes med i den faglige del af undervisningen. Titel: Back to basic Beskrivelse: Du får mulighed for at arbejde med traditionelle tilberedningsmetoder og traditionelle danske retter. Produkterne produceres i forhold til de emner, der arbejdes med i den faglige del af undervisningen. Titel: Space run Beskrivelse: Du får mulighed for at arbejde med begrebet fusionskøkken. Et kreativt køkken med alt godt fra sø og land, kom chokolade i saucen og kanel i pølsen... kun fantasien sætter grænser i dette valgfag. Produkterne produceres i forhold til de emner, der arbejdes med i den faglige del af undervisningen. Titel: Den elektroniske slagter Beskrivelse: Du kommer til at arbejde med IT baseret reklameindsats, så som skilte og salg via nettet. Du kommer til at oprette og vedligeholde en hjemmeside. Valgfaget gennemføres i forhold til de emner, der arbejdes med i den faglige del af

10 undervisningen. Skolens eksamensplan Der er udarbejdet eksamensreglement for skolens elever, som er vedlagt som bilag. Uddannelsen Uddannelsens formål Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som detailslagter med et af følgende specialer: 1) Butik. 2) Delikatesse. 3) Fisk og vildt. 4) Slagtning. Uddannelsens mål Det er uddannelsens mål, at den uddannede detailslagter selvstændigt kan forestå den daglige drift af en forretning eller afdeling i en forretning inden for detailhandel med fersk kød, kødprodukter, fisk og vildt, delikatesser samt letfordærvelige levnedsmidler, der naturligt kan henføres til den danske befolknings spisekultur. Desuden er det målet, at den uddannede detailslagter selvstændigt kan udføre de normalt forekommende håndværksmæssige færdigheder, så kvalitet og fødevaresikkerhed følger gældende lovgivning og kan anvende indkøbs- og salgsmetoder samt skabe gode fysiske og psykiske miljøer for kunder og ansatte. Den uddannede med specialet butik skal endvidere kunne planlægge og gennemføre opgaver vedrørende markedsføring, eksponering, salg og betjening. Den uddannede med specialet delikatesse skal endvidere kunne planlægge og gennemføre produktion og tilberedning af charcuterivarer, anretninger, smørrebrød, kolde- og varme retter til salg i butik og ekstern levering. Den uddannede med specialet fisk og vildt skal endvidere kunne planlægge og gennemføre produktion og tilberedning af fisk og vildt til halv- og helfabrikata Den uddannede med specialet slagtning skal endvidere kunne planlægge og gennemføre bedømmelse af levende- og slagtede kødkroppe samt udføre processen på slagtning af svin, kreaturer og slagtedyr til konsum i øvrigt. Relevante love og bekendtgørelser Bek af 15. dec Bekendtgørelse om uddannelsen til detailslagter+ vejledning Bek. 724 af den 25.juli 2000 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Bek. 661 af 5. juli 2001 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse til detailslagter Nr juli 2001 Grundfagsbekendtgørelse Retningslinier vedrørende prøver, karaktergivning og bedømmelse Det er en betingelse for at påbegynde skoleundervisningen på hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige

11 faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag samt de uddannelsesrettede områdefag. Der er en hovedansvarlig underviser pr. fag som har spidskompetencen inden for fagområdet. Denne underviser giver i samråd med det øvrige lærerteam den endelige standpunktskarakter og den endelige slutkarakter. Det er lærerteamet, der laver en samlet vurdering af eleven. Det er kontaktlæreren, der med eleven laver aftaler omkring udviklingen i forhold til uddannelsen som helhed. Det er lærerteamet og den enkelte faglærer der, vejleder eleven i faglige og personlige mål relateret til undervisningen. Der er virksomhedskontaktlæreren, der har dialogen med praktikstedet. Karaktergivning til svendeprøven følger bekendtgørelsens kap. 4 og svendeprøvevejledningen. Der henvises til bekendtgørelsens kapitel 4. Kontaktlærerordning på hovedforløb På hovedforløbet får hver elev tildelt en kontaktlærer. Det er kontaktlærerens opgave, sammen med eleven, at vælge læringsaktiviteter i elevplan, planlægge supplerende undervisning, eventuelt erhvervsrettet påbygning, eventuel forlængelse af skoleforløbet. Der afholdes en kontaktlærersamtale i den 1. uge eleven er på skoleperioden i hovedforløbet, og der foretages en afsluttende samtale inden skoleperioden afsluttes. Skolebevis Når eleven har gennemført samtlige fag, og opnået karakteren 6 for de grundfag, der ligger på hovedforløbet, karakteren 6 i områdefag, og karakteren 6 på hvert specialefag, kan der udstedes et skolebevis. Skolevejledning herunder behov for supplerende undervisning Der udarbejdes en skolevejledning, hvor orginalen sendes til eleven, kopi til mesteren, og der opbevares en kopi på skolen. Praktikerklæring Efter hver skoleperiode udfylder lærerne en vurdering af eleven. Vurderingen sendes til praktikpladsen med angivelse af, hvilke områder eleven skal arbejde mere med eller er meget god til. Forhold for elever i skolepraktik På nuværende tidspunkt er slagterfaget registreret som et fag der mangler arbejdskraft, og derfor er der ikke skolepraktikelever på skolen. Procedure for elever, der ikke består de enkelte fag eller opnår en samlet gennemsnitskarakter. Elever der afbryder en uddannelses har krav på dokumentation for det gennemførte og de opnåede delkarakterer.

12 Retningslinier i forbindelse med supplerende undervisning Hurtigst muligt efter, at behovet erkendes eller handicappet observeres. Studievejledningen/ kontaktlærer Ansøgning Hvis problemet først konstateres efter at grundforløbet er påbegyndt, søges støtten af faglærer/studiecenterlærer i samråd med kontaktlærer. Studievejleder orienteres altid om ansøgningen. Ansøgningskladde udfyldes af faglærer/studievejleder i samråd med eleven, ansøgningen sendes til Back Office, der renskriver ansøgningen. Kopi sendes til faglærer/studievejleder og ansvarlig leder. Faglærer/ grundfagslærer/ kontaktlærer Bevillingsskrivelse Bevillingsskrivelse modtages af Back Office, der sender kopi til ansvarlig faglærer/studievejleder og uddannelsesleder. Ansvarlig leder igangsætter aktiviteterne. Bibliotekar Udlån De ansøgte undervisningsmidler og materialer udlånes gennem biblioteket med stregkoder og afleveres samme sted. Back Office Lærer Afrapportering Afrapportering skal ske 14 dage før eleven stopper på skoleopholdet. Afrapporteringsskema kan afhentes ved Back Office. Bemærk eleven skal underskrive. Lærer/elev Bibliotekar Aflevering af de anvendte hjælpemidler Hjælpemidler skal afleveres til bibliotekaren. Bibliotekaren afsender materialet til Silkeborg senest 14 dage efter skoleopholdets ophør. Back Office Genansøgning Eleven og faglæreren skal inden afslutningen af Grundforløbet aftale behovet for genansøgning om SP-støtten til næste kalenderår eller kommende skoleperioder. Besked til Back Office angående beslutningen. Back Office er ansvarlig for at advisere den ansvarlige leder, faglærer og studievejledningen om starttidspunktet på efterfølgende skoleophold for elever, som tidligere har fået SP-støtte. Elever med behov for SP-støtte, som har gennemført grundforløbet på andre skoler, opfordrer vi - via indkaldelsesbrevet til det kommende skoleophold til selv at kontakte studievejledningen angående koordineringen af en indledende samtale med det formål at ansøge

13 Regler for sygeeksamen, omprøve og lignende Der henvises til skolens eksamensreglement. Skolens praksis vedrørende meddelelser og oplysninger til virksomheder, forældre og vejledere Praktikstedet får tilsendt en arbejdsgiverplan, når eleven er tilmeldt skolen. Desuden oplyses praktikstedet om elevens fravær på skoleperioderne. Praksis vedrørende samarbejdet med praktiskstederne I afdelingen varetages kontakten til praktikstederne af en og samme person for at lette kommunikationen mellem skole og praktiksted. Der tages kontakt til virksomhederne ved fravær i løbet af den dag eleven er fraværende samt afmeldinger i form af praktikerklæringer. Fraværsregistrering Der foretages elektronisk fraværsregistrering i Pro-elev, hvor der registreres, hvornår eleven er mødt, og hvornår eleven har forladt skolen. Indkaldelsesprocedure Der udsendes indkaldelse ca. 6 uger før skolestart til mesteren og eleven. Uddannelsens sammenhæng med specialerne Der er udviklet læringsaktiviteter til hver skoleperiode for hvert speciale. Af skemaet nedenfor fremgår hvilke fag, der ligger på den enkelte skoleperiode. Det fremgår af elevplan, hvilke læringsaktiviteter, der er tilknyttet hver enkelt skoleperiode. H1 Grundfag Områdefag H2 Grundfag Områdefag Specialefag H3: Svendeprøve delikatesse Grundfag Områdefag Specialefag Valgfri specialefag H4: Butik, slagter Grundfag Specialefag Svendeprøve Butik og slagter Uddannelsesskift og evt. merit i forbindelse hermed I hvert enkelt tilfælde vurderes elevens kompetencer, og der sammensættes et individuelt forløb for vedkommende Afkortning af uddannelsestiden Elever, der har de nødvendige forudsætninger kan gennemføre et supplerende kursus på indtil 7 uger, der har til formål at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan foretage en afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelsen om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger. Suppleringskurset og

14 eventuelt afklarende forløb kan gennemføres uden uddannelsesaftale. For elever med uddannelsesaftaler er kurset omfattet af uddannelsesaftalen. Voksenerhvervsuddannelse Personer, der er fyldt 25 år, og som har mindst 3 års relevant erhvervserfaring som fuldtidsbeskæftiget eller som tilsvarende deltidsbeskæftiget, kan gennemføre uddannelsen på 2 år. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag. Lærerroller og teamkompetencer Lærerrollerne fremgår af læringsaktiviteten på Elevplan. Der vil blive brugt forskellige former for lærerroller, men som udgangspunkt vil det være den enkelte elevs valg af individualisering i læringsaktiviteten, der bestemmer lærerrollen, eller om der er tale om et kursus, et projekt eller et temaforberedende oplæg (se afsnittet om pædagogiske og didaktiske overvejelser). Lærerteamet omkring detailslagteruddannelsen er sammensat af et bredt sæt af kompetencer indenfor slagterfaget, kokkefaget, fisk og vildt, levnedsmiddelteknikker, IT samt samarbejdspartnere fra Vejle Handelsskole. Lærerteamet er bevidst sammensat på denne måde for at sikre transfer fra spidskompetencerne i hvert uddannelsesområde.

15 Indholdsfortegnelse- Undervisning Beskrivelse af overordnede mål for skoleperioderne på hovedforløbet Beskrivelse af slutmål for hver skoleperiode skoleperiode hovedforløb. Tema: Fra hav til forbruger Salg/kundebetjening Målet med skoleperioden: Læringsmål Faglige mål: Fag/ fagelementer Grundfag Grundfag ialt Områdefag Områdefag i alt Specialefag skoleperiode hovedforløb Læringsmål: Faglige mål: Grundkalkulation Valgfag Fag/ fagelementer: 2. skoleperiode hovedforløb Grundfag Grundfag i alt Områdefag Områdefag i alt Specialefag Skoleperiode hovedforløb: Personlige mål Faglige mål: Formålet med skoleperioden tager udgangspunkt i temaet: Fisk til disk Fag / fagelementer på 3. skoleperiode

16 Grundfag Grundfag i alt Områdefag Områdefag i alt Specialefag Valgfri specialefag skoleperiode svendeprøveperiode Personlige mål: Faglige mål: Fagelementer på 4. skoleperiode Grundfag Grundfag ialt Områdefag Områdefag ialt Specialefag Model for ugeskema 4. skoleperiode hovedforløb- Svendeprøve ugen( den 5. uge af 4. skoleperiode) Læringsmiljø og læringsroller: Løbende og afsluttende evalueringer Evalueringsformen Samarbejde virksomhed og skole Ressourcer og rammer Værdier... 34

17 Beskrivelse af overordnede mål for skoleperioderne på hovedforløbet Målet med skoleperioderne er at eleven bliver kvalificeret til svendeprøven, men også at eleven udfordrers både fagligt og menneskeligt. Skolen tilstræber at der sker en progression igennem skoleperioderne. Beskrivelse af slutmål for hver skoleperiode skoleperiode hovedforløb Tema: Fra hav til forbruger Filetering (råvarer): Målet er at eleven får et grundlæggende kendskab til fiskeri, fiskemetoder, fiskeredskaber, havmiljø og det indflydelse på råvaren, gængse fiskearter indenfor saltvandsfisk og ferskvandsfisk, opdrætsformer (havbrug og dambrug). De undervises i de grundlæggende filleteringsmetoder på rund og fladfisk. Der arbejdes ikke med vildt, skald- og bløddyr m.m. Eleverne skal desuden opnå en grundlæggende kendskab til hygiejnekrav, kvalitetskrav, egenkontrolbegrebet, vedligehold og brug af værktøj og maskiner. Produktion: Målet på denne skoleperiode er at eleven lærer grundlæggende madlavning. Det vil sige at der tages udgangspunkt i tilberedningsmetoder. Eksempler på grundlæggende emner kunne være: Grundfonder, supper, saucer Kogemetoder, stegemetoder, dampemetoder. Tilberedning af tilbehør så som grønsager. Egenkontrol i produktion. Eksponering: Målet er at eleven grundlæggende tilegner sig viden og færdigheder i at tilrettelægge en eksponering af en varer. Her tænkes på opbygning af en salgsdisk med varer, krav til materialer, temperaturer i disken, emballager, opbygning af selvbetjeningsdisk m.m. Teorien omkring skilteskrivning, tema opbygninger, og betjening i salgsøjemed. Salg/kundebetjening Grundlæggende teori omkring kundebetjening og øvelser i at betjene kunder i salgsøjemed. Fagene erhvervsøkonomi, kalkulation, regnskab (IT baseret) skal indgå her. I afslutningen af skoleperioden, laves en individuel kompetenceafklaring med den enkelte elev, således, at der kan tilrettelægges moduler/kurser eller opgaver som udfordrer eleven, eller bringer dem op på det niveau de ønsker eller det niveau der r muligt. Der bør lægges stor vægt på hvilke kompetencer eleven skal arbejde med i praktikperioden i virksomheden således, at der kan laves en målrettet praktik uddannelse. Der lægges ligeledes vægt på, at inspirere eleverne til den næste skoleperiode ved at lave arrangementer f.eks. Med gæstelærer, der motiverer til de temaer der kommer på næste skoleperiode. Det kunne f.eks. være en jæger der holder foredrag om vildt og nedlæggelse af vildt, eller en importør af eksotiske fisk der fortæller om nye trends eller det kan være internationale aktiviteter på nettet for at spotte nye trends. Eleverne kan i brevskolen udfordreres til at udforske nye produkter.

18 Målet med skoleperioden: Målet med denne skoleperiode er at eleven bliver introduceret for de grundlæggende ting i uddannelsen indenfor de hovedområder der skal tilgodeses til svendeprøven. Eleverne skal primært arbejde med de rå produkter, og i begrænset omfang tilberede. Læringsmål Kan på begyndende rutineniveau tilegne sig viden ved brug af flere forskellige metoder (læse, brug af IT, opsøgende i databaser, interview m.m.) Kan på begyndende rutineniveau formulere og omsætte kvalitetskrav til egen indsats og andres til konkret handling. Kan tage et initiativ og ansvar. Have viden om egen læringsstil og bruge denne ved fremlæggelser. Faglige mål: Grundfag: Erhvervsøkonomi: I erhvervsøkonomi skal eleven lave bogføring af de resultater / salg der er lavet i butikken. I afslutningen af skoleperioden skal der laves en status og et årsregnskab for perioden. Reklame: Her arbejdes med brugergrupper, segmentering. Der tages udgangspunkt i de grupper der er på de øvrige afdelinger på skolen som segmenter (unge, administrativt personale, voksne m.m.). Der udarbejdes planer for reklameindsatser, og de udføres i praksis og evalueres. Salg og service F Her tages udgangspunkt i bekendtgørelsens mål, men der suppleres med actions orienteret salgstræning i butikken. Informationsteknologi - F: Der arbejdes udfra princippet om at IT er et redskab der kan lette arbejdsgange eller give et bredere og mere nuanceret billede af en situation. Hjemmeside og e-handel: Der oprettes en hjemmeside til uddannelsen inden eleverne starter på hovedforløbet. Hjemmesiden skal fungere som et medie til e-handel. Skolens medarbejdere bliver tilbudt varer hver uge i fiskebutikken over nettet og kan bestille her. Når eleverne er påbegyndt skoleperioden er det deres ansvar at vedligeholde hjemmesiden og bygge videre på ideerne. Hjemmesiden bibeholdes til de efterfølgende skoleperioder. IT- bogføring: Eleverne skal opgøre salget og bogføre beløbene i en kassebog som senere skal danne baggrund for en elektronisk behandling af tallene. Markedsføringsmateriale: IT bruges til at lave skilte, etiketter til udstillede varer, varedeklarationer, flyers, postkort, eller andre ideer til markedsføring af produkter.

19 Hjemmearbejde/selvstudie: Eleverne har adgang til Globecentret og kan her få vejledning i at hente oplysninger hjem via Internettet til, at løse opgaver med. Det er indlagt i undervisningen at man bl.a. i valgfag skal undersøge nye trends. Der kan findes inspiration til dette via nettet. Charcuteri: Fremstille produkter, så de opfylder gældende lovgivning og lever op til de normer, der er kendetegnende for produkternes ernærings-hygiejne og kvalitetsmæssige standarder. Fremstille salgbare koge og stege retter. Kan redegøre for gældende lovgivning for produkterne af ovennævnte beskaffenhed. Pølsemageri: Fremstille saltede, røgede og kogte produkter og helt pålæg til detailsalg. Fremstille spegepølser Udføre det praktiske arbejde under hensyntagen til produktionsmetoderne og gældende standarder. Fremstille produkter, så de opfylder gældende lovgivning, herunder standarder. Kan fremstille bløde skærefaste pølsemagerivarer, så som postejer. Grundkalkulation Kan foretage kalkulationsberegninger på udsalgspriser med hensyn til opskæring, pølsemageri, helt pålæg, charcuteri, samt fisk og vildt. Kan udregne procenttillæg fra indkøbs og produktionspris til salgspris Eksponering og kundebetjening Kan betjene butikken/afdelingens udstyr og maskiner Lovgivning Kan planlægge og arbejde ud fra den til enhver tid gældende levnedsmiddellovgivning Udskæring af fisk Kan slagte, klargøre og detailudskære rund og fladfisk, der normalt forekommer i sortimentet i en fiskeforretning/afdeling. Kan gennemføre den salgsmæssige mærkning, emballering, etikettering af de udskårne fisk efter den til enhver tid gældende lovgivning. Valgfag Gastronomi: I valgfaget Gastronomi får elven mulighed for at stifte bekendtskab med mere avancerede tilberedningsmetoder, og tips og ideer til tilbehør, anretning eller sideprodukter som kan være med til at højne måltidets værdi. Back to BASIC I Back to BASIC tages der udgangspunkt i gamle traditionsrige retter, der så tilpasses et nyt og moderne publikum, uden at den smagsmæssig værdi eller kvalitet lider overlast. Back to BASIC er også et trendfænomen som det er vigtigt at eleverne kender til.

20 Space run - fremtidsmad Her tages udgangspunkt i nye trends der er på vej. Eleven henter via Internet, netværk, modeblade, udenlandske Tv-udsendelser eller kronikker skrevet af fremtidsrettede nøglepersoner, informationer om retter, råvarer eller ideer som kan prøves af. Fag/ fagelementer Der er kun medtaget de fag der indgår på 1. Skoleperiode hovedforløb. Fag Lektioner i forløbet Lektioner totalt på uddannelsen Grundfag Erhvervsøkonomi F Reklame Informationsteknologi F Salg, service F 10 Grundfag i alt 48 Områdefag Charcuteri A Pølsemageri Grovopskæring Grundkalkulation Områdefag i alt 68 Specialefag Eksponering og kundebetjening 8 37 Lovgivning Udskæring af fisk Specialfag i alt 32 Valgfag: 37 Back to BASIC Space run- fremtidskøkken Gastronomi 122 I alt: 185 Eksempel på en ugeplan: Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Præsentation Grundtilbered Valgfag: Tema: Tema: /introduktion ningsprincipper. Madlavning Elevplan/kom Tema: Efterår Sundhed Fisk som pålæg petencebog Havmiljø Fag: Fag. Fag: Fysiske Fiskeredskaber Lovgivning Lovgivning Lovgivning rammer Grundkalku- Grundkalku- Grundkalku- Hygiejne og Kalkulation lation lation lation egenkontrol Erhvervsøkon Grovopskærinskærinskæring Grovop- Grovop- Kompetence omi/bogføring afklaring af Reklame Reklame

21 Eksponering og kundebetjening II Evaluering og kompetenceafklari ng den enkelte elev. Kurser: - Fileteringsmet oder på rund og fladfisk - Grundtilbered ningsprincipper IT Reklame Salg og service Erhvervsøkonomi IT Udskæring af fisk Eksponering og kundebetjenin g II Evaluering og kompetenceaf klaring Salg og service Erhvervsøkonomi IT Udskæring af fisk Salg og service Erhvervsøkonomi IT Udskæring af fisk Eksponering og kundebetjening II Evaluering og kompetenceafklaring Model for uge skema ved temaarbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Tema oplæg Ide fase/plan Lægning Grovopskæring produktion Butiksklargøring Eksponering Salg Varebestilling Planlægning af kampagne Skiltning Salg/service Evaluering Bogføring resultatopgørelse 2.skoleperiode hovedforløb. Målet med skoleperioden er at elev skal kunne koble det lærte i praktikken med nye udfordringer og fordybelse på skolen. Temaet er Fra hav til forbruger. Det overordnede mål er at eleven introduceres for nye begreber der bygger oven på de begreber og færdigheder der er opnået på 1. skoleperiode hovedforløb. Eleverne forventes i løbet af denne 2. skoleperiode hovedforløb at opbygge en vis færdighed i projektarbejdsformen. Strukturen omkring denne skoleperiode tager udgangspunkt teambaseret undervisning der ligger tæt op ad den virkelighed eleverne arbejder i til daglig. Som udgangspunkt skal alle elever have prøvet at arbejde i 3 forskellige team. Salgsteam: Eleverne har til opgave at beslutte sortiment udfra kundegrupper grupper der enten er defineret på forhånd eller som de selv definerer. De har til

22 opgave at tilrettelægge markedsføringsstrategien, tilrettelægge salgssituationen ved dekoration, skiltning og brug af andre virkemidler i salgssituation og gennemføre kundebetjeningen. Der kan inddrages temaer i salgstemaet så som E- handel. Eleverne er i dette team en uge ad gangen. Fagene kalkulation, erhvervsøkonomi, regnskab laves IT baseret salg og markedsføring er omdrejningspunkterne for teamet i dette projekt. Produktionsteam: Her opøves rutinen indenfor Filetering. Der tages udgangspunkt gængse fiskearter, men suppleret med skaldyr, eksotiske fisk, bløddyr og andet relevant. Der bygges ovenpå de kompetencer eleven fik på 1. skoleperiode omkring madlavning. Produktion : Indenfor dette tema arbejdes der i udvidet grad med tilbehør til fiskeretter, fiskeanretninger, slagsklare retter, pålægsvarer, mersalgsvarer. Der arbejdes også med pateer, postejer, indbagte produkter og konveniens food med udgangspunkt i koge, stege, dampe/mikrobølger og varmholdte produkter. Herunder arbejdes også med produktionsformer, som kan anvendes i forhold til convinience food (gaspakninger, fryseproduktion, cook-chill, varmholdt, souc vide produktion). Der laves desuden delikatesser af fisk, samt røgvarer og saltede produkter. Udskæring af vildt : Der inddrages vildtprodukter på denne skoleperiode. Der tages primært udgangspunkt i de mest kendte hårvildtstyper, samt udvalgte fjervildttyper. Eleverne har til opgave at fremstille de produkter salgsteamet har brug for at kunne gennemføre en slagssituation. Eleverne er i dette team en uge ad gangen. Kvalitetsteam: Eleverne har til opgave at beskrive fiskens tilvejebringelse, evt. via auktion, beskrive kvalitetskrav, udarbejde egenkontrolprogram for produktionen, udføre egenkontrol, lave varedeklarationer, produktoplysninger herunder produktets indhold af næringsstoffer, energiberegninger samt forbrugeroplysning der tager udgangspunkt i lovgivning, produktion og service.. Eleverne er i dette team en uge ad gangen. Læringsmål: Kan anvende projektarbejdsformen på minimum en måde (produkt, tema eller problemorienteret projektform). Kan motivere og samarbejde i team. Udvise fleksibilitet i samarbejdet med andre og i forhold til opgavetyper dvs. løse opgaver på en ansvarlig måde i samarbejde med andre. Udvise evner til at forvalte en teamrolle. Faglige mål: Erhvervsøkonomi Informationsteknologi Reklame Salg og service Charcuteri: Kan fremstille salgbare salater og smørrebrød. Kan fremstille produkter, der kan henføres under begrebet konveniensefood. Kan afpynte og dekorere fade i forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger.

23 Kan fremstille ferskvarer så som produkter ag fisk, fjerkræ og naturligt forekommende specialvarer indenfor fiskebranchen. Kan redegøre for gældende lovgivning for produkterne. Pølsemageri Udfører det praktiske arbejde under hensyntagen til produktionsmetoderne og gældende standarder. Fremstille produkter, så de opfylder gældende lovgivning, herunder standarder. Kan fremstille bløde skærefaste pølsemagerivarer, så som bindefarsprodukter. Grovopskæring Kan grov og detailopskære de for branchen mest kendte produkter (harer, andefugle/fasaner, rundfisk, fladfisk, skaldyr, eksotiske fisk, bløddyr). Grundkalkulation Kan foretage kalkulationsberegninger på udsalgspriser med hensyn til opskæring, pølsemageri, helt pålæg, charcuteri, samt fisk og vildt. Kan udregne procenttillæg fra indkøbs og produktionspris til salgspris Delikatesser af fisk og vildt Kan fremstille marinere og fremstille gravad produkter Eksponering og kundebetjening Kan ekspedere og vejlede kunderne med hensyn til varesalg, anvendelse, tilberedning og prisudregning. Kan klargøre og eksponere varer til salg i varemontre og på varehylder. Opskæring af vildt Grov og detailudskære harer, fuglevildt så som fasan, eller andefugle Kan gennemføre den salgsmæssige mærkning, emballering og etikettering af de udskårne delstykker efter den til enhver tid gældende lovgivning. Udskæring af fisk Kan slagte/aflive, klargøre, og detailudskære alle typer af skaldyr, bløddyr, eksotiske fisk, der normalt forekommer i et sortiment i en fiskeforretning/afdeling. Kan gennemføre den salgsmæssige mærkning, emballering og etikettering af de udskårne fisk efter den til enhver tid gældende lovgivning. Valgfag Gastronomi I valgfaget Gastronomi får eleven mulighed for at stifte bekendtskab med mere avancerede tilberedningsmetoder, og tips og ideer til tilbehør, anretning eller sideprodukter som kan være med til at højne måltidets værdi.

24 Back to BASIC I Back to BASIC tages der udgangspunkt i gamle traditionsrige retter, der så tilpasses et nyt og moderne publikum, uden at den smagsmæssig værdi eller kvalitet lider overlast. Back to BASIC er også et trendfænomen som det er vigtigt at eleverne kender til. Space run - fremtidsmad. Her tages udgangspunkt i nye trends der er på vej. Eleven henter via Internet, netværk, modeblade, udenlandske TV-udsendelser eller kronikker skrevet af fremtidsrettede nøglepersoner, informationer om retter, råvarer eller ideer som kan prøves af. Ernæring Her kan eleven tilegne sig generelle metoder til at beregne kost, sammensætte ernæringsrigtigt mad, energigivende stoffer og beregning af fedtenergiprocenten. Samt tips og ideer til kundevejledning/rådgivning af kunder. Fag/ fagelementer: 2. skoleperiode hovedforløb Fag Lektioner i forløbet Lektioner totalt på uddannelsen Grundfag Erhvervsøkonomi F Reklame Informationsteknologi F Salg, service F 18 Grundfag i alt 72 Områdefag Charcuteri A Grovopskæring Grundkalkulation Pølsemageri Områdefag i alt 48 Specialefag Delikatesser af fisk og vildt 5 52 Eksponering og 0 37 Kundebetjening II Lovgivning 0 15 Opskæring af vildt Udskæring af fisk Specialefag i alt 28 Valgfag: Gastronomi Back to Basic Space run-fremtidsmad Ernæring I alt: 185

25 Ugeplan for 2. skoleperiode hovedforløb. Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Kompetence Afklaring/kontaklæ rersamtaler 1 dag valgfag 1 dag valgfag 1 dag valgfag 1 dag valgfag ( minus mandag) Kurser: Projektuge: Projektuge 2 Introduktion 1 dag valgfag Kursusaktiviteter: Røgvarer Ferskvandsfisk Krebs og bløddyr Opdræt Erhvervsøkonomi Kundebetjening Fiskekassen Ens temaer (ferskvandsfisk, saltvandsfisk, vildt og eksotisk fisk). Fiskekassen Ens temaer (ferskvandsfisk, saltvandsfisk, vildt og eksotisk fisk). Reklame/skilte skrivning Pølsemageri af vildt Teorioplæg med projektarbejdsformen Der arbejdes i 3 team: Salgsteam Produktionsteam Kvalitetsteam Der arbejdes i 3 team: Salgsteam Produktionsteam Kvalitetsteam Projektuge 2 Fiskekassen Ens temaer (ferskvandsfisk, saltvandsfisk, vildt og eksotisk fisk). Der arbejdes i 3 team: Salgsteam Produktionsteam Kvalitetsteam Evaluering Kompetenceafklaring /skolevejledning/ kontaktlærersamtaler til uddannelsesbog Afslutning Dialog med mestre Model for ugeskema ved temaarbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Valgfag (1-4 uge) Projektoplæg Projektarbejde Butik åben Produktionsteam Laver pølsemageriprodukter/ røgvarer til næste uge. Evaluering og planlægning af næste uge Der lægges vægt på at bygge bro mellem 2 og 3. skoleperiode ved at inspirere eleverne til at arbejde de faglige mål de skal nå i praktikperioden. Det er: 1) Klargøring af råvarer til produktion 2) Indpakning til selvvalg 3) Kundebetjening og ordrebehandling

26 4) Pyntning af halvfabrikata 5) Økonomi og regnskab 6) Kalkulation 3. Skoleperiode hovedforløb: Personlige mål På denne skoleperiode skal eleven arbejde mere målrettet udvikling af personlige egenskaber i retning af: Udvikle kvalitetssans, høj grad af æstetisk sans for produktsammensætning. Kan handle selvstændigt. Deler sin viden med andre. Faglige mål: Charcuteri: (afsluttes på 3.skoleperiode) Eleven kan på rutineniveau: Kan fremstille salgbare platter og buffetarrangementer. Kan fremstille produkter, der kan henføres under begrebet konveniensefood. Kan afpynte og dekorere fade i forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger. Kan fremstille ferskvarer så som produkter ag fisk, fjerkræ og naturligt forekommende specialvarer indenfor fiskebranchen. Kan redegøre for gældende lovgivning for produkterne. Pølsemageri: Fremstille saltede, røgede og kogte produkter og helt pålæg til detailsalg. Udføre det praktiske arbejde under hensyntagen til produktionsmetoderne og gældende standarder. Fremstille produkter, så de opfylder gældende lovgivning, herunder standarder. Kan fremstille bløde skærefaste pølsemagerivarer, så som bindefarsprodukter. Grovopskæring: Grov og detailopskære de for branchen mest gængse produkter ( dyrekølle/dyreryg/andet hårvildt eller eksotisk dyr, duer, gæs, ænder, ferskvandsfisk) Kan angive anvendelsesmuligheder for de udskårne produkter, med hensyn til kvalitet, økonomi, og vægtgrænser. Kan kombinere teoretisk viden om opskæring Grundkalkulation Kan foretage kalkulationsberegninger på udsalgspriser med hensyn til opskæring, pølsemageri, helt pålæg, charcuteri, samt fisk og vildt. Kan udregne procenttillæg fra indkøbs og produktionspris til salgspris Delikatesser af fisk og vildt: Kan fremstille diverse stege-,koge- og farsretter, pater, køkken klare retter, salater, fastfood og buffetanretninger. Medvirke ved opskrifts- og produktudvikling inden for området.

27 Eksponering og kundebetjening Kan ekspedere og vejlede kunderne med hensyn til varevalg, anvendelse, tilberedning og prisudregning. Kan skabe mersalg gennem brug af rigtige eksponeringer, god markedsføring, reklame, salg og service m.m. Lovgivning: Kan planlægge og arbejde ud fra den til enhver tid gældende levnedsmiddellovgivning Opskæring af vildt: Grov og detailudskære dyrekøller/dyreryg, fuglevildt så som gæs, duer, eller andefugle Kan gennemføre den salgsmæssige mærkning, emballering og etikettering af de udskårne delstykker efter den til enhver tid gældende lovgivning. Udskæring af fisk Kan slagte/aflive, klargøre, og detailudskære alle typer af fisk og skaldyr, bløddyr, eksotiske fisk, der normalt forekommer i et sortiment i en fiskeforretning/afdeling. Kan gennemføre den salgsmæssige mærkning, emballering og etikettering af de udskårne fisk efter den til enhver tid gældende lovgivning. Valgfag Space run - fremtidsmad. Her tages udgangspunkt i nye trends der er på vej. Eleven henter via Internet, netværk, modeblade, udenlandske TV-udsendelser eller kronikker skrevet af fremtidsrettede nøglepersoner, informationer om retter, råvarer eller ideer som kan prøves af. Ernæring Her kan eleven tilegne sig generelle metoder til at beregne kost, sammensætte ernæringsrigtigt mad, energigivende stoffer og beregning af fedtenergiprocenten. Samt tips og ideer til kundevejledning/rådgivning af kunder. Formålet med skoleperioden tager udgangspunkt i temaet: Fisk til disk Der lægges meget vægt på produktionen af specialiteter både indenfor konviniense food, pålægs varer, røgvarer og salgsoplæg der tilgodeser produkterne. Eleverne trænes i at udvikle egne ideer og koncepter for produkter. Skoleperioden tilrettelægges udfra at der i den første uge er kurser, foredrag, inspirationsoplæg. Uge 2 gennemføres som et kursusforløb med vægt på produktion, kvalitet og salgsteknikker. Alle skal igennem disse temaer. Uge 3 gennemføres som et 3- teams projekt med et produktionsteam, salgsteam, og kvalitetsteam. Uge 4 gennemføres som et minisvendeprøveprojekt. Uge 5 er opsamling, evaluering af hver enkelt elev, inspiration og brobygning til 4. skoleperiode.

28 Fag / fagelementer på 3. skoleperiode. Fag Lektioner i forløbet Lektioner totalt på uddannelsen Grundfag Produktudvikling, produktion og service modul1 Grundfag i alt 26 Områdefag Charcuteri A Grovopskæring Grundkalkulation 0 29 Pølsemageri Områdefag i alt 50 Specialefag Delikatesser af fisk og vildt Eksponering og Kundebetjening II Lovgivning 0 15 Opskæring af vildt Udskæring af fisk Specialefag i alt 55 Valgfag: Ernæring Space run-fremtidsmad Valgfri specialefag Charcuteri Egenkontrol Opskæring af vildt Slagtning af svin I alt: 180 Ugeplan for 3. skoleperiode hovedforløb. Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 1 dag valgfri specialefag 1 dags valgfri specialefag 1 dags valgfri specialefag 1 dags valgfri specialefag 1 dags valgfri specialefag Kurser: Produktion Oplæg til delikatesser Kvalitetsudvikli ng Kundebetjening Eksponering Projektuge: Produktudvikling Delikatesser af fisk og vildt. Præsentation og gæstearrangement torsdag. 1 dags valgfag Forberedelse Mini svendeprøve Prøve i Teoretisk fagprøve 2 dage med gennemførelse af minisvendeprøve Opsamling og evaluering Brobygning til 4. skoleperiode Hvad skal lære

29 hjemme inden næste skoleperiode Model for ugeskema 3. skoleperiode hovedforløb Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Valgfag (1-4 uge) Projektoplæg Projektarbejde Butik åben Produktionsteam Laver pølsemageriprodukter/ røgvarer til næste uge. Evaluering og planlægning af næste uge 4. skoleperiode svendeprøveperiode. Beskrivelse af slutmål for skoleperioden. Eleven skal på avanceret niveau have tilegnet sig de nødvendige færdigheder for at kunne gennemføre svendeprøven. Skoleperiode startes med et opsamlende forløb, hvor hver elev afklares om egne mangler og man tilrettelægger måder at opfylde disse mangler på (individuelle kompetenceopgaver, praktiske forløb,kurser eller projekter). Undervisningen organiseres som en form for work-shop. I valgfagsugen arbejder eleven med et selvvalgt tema, eventuelt inspireret fra praktikpladsen. Der arbejdes desuden med specialiteter /delikatesser inspireret af dansk og udenlandsk spisekultur. Den sidste periode bruges til motivation og finpudsning i forhold til svendeprøven. Af personlige kompetencer skal eleven være i stand til at gennemføre et selvstændigt forløb med projektarbejdsformen. Personlige mål: Er i stand til at tilegne sig den nødvendige viden for at kunne nå niveauerne. Kan samarbejde i team. Er bevidst om egen stærke og svage sider i forhold til teamarbejde. Kan give og modtage information. Faglige mål: Pølsemageri: Eleven kan på rutineniveau. Udfører det praktiske arbejde under hensyntagen til produktionsmetoderne og gældende standarder.

30 Fremstille produkter, så de opfylder gældende lovgivning, herunder standarder. Kan fremstille bløde skærefaste pølsemagerivarer, så som bindefarsprodukter. Grovopskæring - Elev kan på rutineniveau. Kan grov og detailopskære de for branchen mest gængse produkter Kan angive anvendelsesmuligheder for de udskårne produkter, med hensyn til kvalitet, økonomi, og vægtgrænser. Kan kombinere teoretisk viden om opskæring Grundkalkulation - Eleven kan på rutineniveau Kan foretage kalkulationsberegninger på udsalgspriser med hensyn til opskæring, pølsemageri, helt pålæg, charcuteri, samt fisk og vildt. Kan udregne procenttillæg fra indkøbs og produktionspris til salgspris Delikatesser af fisk og vildt- eleven kan på avanceret niveau. Kan fremstille diverse stege-,koge- og farsretter, pater, køkken klare retter, salater, fastfood og buffetanretninger. Medvirke ved opskrifts- og produktudvikling inden for området. Eksponering og kundebetjening II: Eleven kan på avanceret niveau Kan ekspedere og vejlede kunderne med hensyn til varevalg, anvendelse, tilberedning og prisudregning. Kan skabe mersalg gennem brug af rigtige eksponeringer, god markedsføring, reklame, salg og service m.m. Lovgivning: Eleven kan på avanceret niveau Kan planlægge og arbejde ud fra den til enhver tid gældende levnedsmiddellovgivning Udskæring af vildt: Eleven kan på avanceret niveau Grov og detailudskære vildt. Kan gennemføre den salgsmæssige mærkning, emballering og etikettering af de udskårne delstykker efter den til enhver tid gældende lovgivning. Udskæring af fisk- Eleven kan på avanceret niveau Kan slagte/aflive, klargøre, og detailudskære alle typer af fisk og skaldyr, bløddyr, eksotiske fisk, der normalt forekommer i et sortiment i en fiskeforretning/afdeling. Kan gennemføre den salgsmæssige mærkning, emballering og etikettering af de udskårne fisk efter den til enhver tid gældende lovgivning. Valgfag Gastronomi I valgfaget Gastronomi får eleven mulighed for at stifte bekendtskab med mere avancerede tilberedningsmetoder, og tips og ideer til tilbehør, anretning eller sideprodukter som kan være med til at højne måltidets værdi.

31 Back to BASIC I Back to BASIC tages der udgangspunkt i gamle traditionsrige retter, der så tilpasses et nyt og moderne publikum, uden at den smagsmæssige værdi eller kvalitet lider overlast. Back to basic er også et trendfænomen som det er vigtigt at eleverne kender til. Space run - fremtidsmad. Her tages udgangspunkt i nye trends der er på vej. Eleven henter via Internet, netværk, modeblade, udenlandske TV-udsendelser eller kronikker skrevet af fremtidsrettede nøglepersoner, informationer om retter, råvarer eller ideer som kan prøves af. Ernæring Her kan eleven tilegne sig generelle metoder til at beregne kost, sammensætte ernæringsrigtigt mad, energigivende stoffer og beregning af fedtenergiprocenten. Samt tips og ideer til kundevejledning/rådgivning af kunder. Fagelementer på 4. skoleperiode Fag Lektioner i forløbet Lektioner totalt på uddannelsen Grundfag Erhvervsøkonomi F 9 37 Reklame 9 37 Salg, service F 9 72 Produktudvikling, produktion 11 og service modul1 Grundfag i alt 38 Områdefag Charcuteri A 0 44 Grovopskæring Grundkalkulation 9 29 Pølsemageri Områdefag i alt 35 Specialefag Delikatesser af fisk og vildt Eksponering og Kundebetjening II Lovgivning 5 15 Opskæring af vildt Udskæring af fisk Specialefag i alt 81 Valgfag: Gastronomi Back to basic Space run- fremtidsmad Ernæring Svendeprøve

32 I alt: 185 Uge for 4. skoleperiode hovedforløb. Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Egen status med hensyn til læring Valgfagsuge: Delikatesser af fisk Udskæring af vildt. Opsamlingskur ser Temaer Prøveforberedelse Projekt med teamarbejde og produktion samt eksponering Prøveforberedelse Projekt med teamarbejde og produktion samt eksponering Model for ugeskema 4. skoleperiode hovedforløb Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Valgfag Kurser: Produktudvikling Økonomi Eksponering og slag Pølsemageri Delikatesser Opskæring af vildt Pølsemageri Og fisk Eksponering og salg Model for ugeskema 4. skoleperiode hovedforløb - Svendeprøve ugen (den 5. uge af 4. skoleperiode) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Produktion Eksamensperiode Disciplin 4 Egen forberedelse Disciplin 4 Og disciplin 1 (teoretisk prøve) Lodtrækning varebestilling Disciplin 2 Grovopskæring af Fisk Pakkes og mærkes - skal bruges dag 2 i svendeprøven Klargøring af lokaler Udarbejdelse af eget oplæg til eksponering Udformning af skilte til ophæng.

33 Mandag Tirsdag Onsdag Disciplin 4. Produktion / teamwork Disciplin 6 Kundebetjening (butiksspil) Disciplin 3+5 Filletering og udskæring Eksponering Læringsmiljø og læringsroller: Der arbejdes bevidst med elevens læringsstil. Det vil sige at eleven bliver testet således at man har et billede af hvordan eleven lærer bedst. Der tages hensyn til to læringsstile i denne første udgave af undervisningsplanen: Aktivisten og teoristen. Læringsstilene kommer til udtryk i fremlæggelsesformen fra lærerens side og ved elevfremlæggelser. Udgangspunktet tages i praksis, men der veksles mellem klasseundervisning/foredrag ved de mere overordnede temaer, læreroplæg efterfulgt af praktisk arbejde i værkstederne, temaopgaver hvor der kombineres med læreroplæg, selvstudie under vejledning, samt projektarbejdsformen i 3 forskellige niveauer (begynder, rutine, og avanceret). Læreren er ansvarlig for at rammerne omkring læringen er i orden. Med rammer menes at opgaverne/ problemstillingerne er formuleret tydeligt, at der findes det nødvendige lokale, at der er det nødvendige udstyr, at læreren er til rådighed når det er aftalt eller når der er behov, og at der gennemføres kontaktlærersamtaler. Eleven er ansvarlig for at udfylde rammerne. Det vil sige løser de stillede problemstillinger, overholder aftaler, medvirker aktivt i egen lærersituation ved at være bevidst om de personlige mål, samt handle derefter. Løbende og afsluttende evalueringer Eleverne kompetenceafklares når de starter på 1. skoleperiode. Dette for at kunne planlægge indlæring der svarer til elevens niveau. Kompetenceafklaringen finder sted ved en samtale med kontaktlæreren. I opgavebeskrivelserne/projektbeskrivelserne fremgår tydeligt hvad det er eleven vurderes på, således at eleven kan arbejde målrettet. Der er til hvert skoleforløb udviklet en kompetencebog, i hvilken der afkrydses når eleven har opnået en kompetence. Kompetencebogen indgår i slutevaluering af eleven ved afslutningen af skoleforløbet. Der udarbejdes en skolevejledning som indsættes i elevens uddannelsesbog. Evalueringsformen. Læreren og lærerteamet vurderer eleven. Eleven vurderer sig selv. Det fremgår af opgaverne/temaerne, projekterne hvilke forventninger der stilles til produktet der skal vurderes, samt de dokumenter/ arbejdspotefolier, skemaer, beregninger eller andet der skal vedlægges.

34 De personlige mål vurderes udfra de situationer der er i undervisningen og konklusionerne der fremkommer ved kontaktlærersamtalen med eleven. Samarbejde virksomhed og skole Kontaktlærerne har et antal virksomheder de er ansvarlige for. Kommunikation omkring eleven hører under denne ordning, hvorimod almindelig virksomhedskontakt ligger uden for denne rolle. Skolen forventer et højt engagement fra virksomhedens side i eleven, og forventer at der stilles opgaver fra praktikstedet som eleven kan medbringe på skolen. Virksomheden bliver indbudt til den afsluttende kontaktlærersamtale. Ressourcer og rammer Bøger og materialer eleven forventes at medbringe på skolen. Kvalitetshåndbogen Gummistøvler Uddannelsesbogen Skærehandske Fagbogspakke ifølge anvisninger. Mapper og skrivegrej. Egen opskriftsamling Bøger og materialer der er i afdelingen. Fagbøger og opskriftsamlinger. Udskæringsanvisninger Faglokaler med relevant udstyr. Relevant fælles håndredskaber. IT- redskaber. Bøger og materialer der findes på biblioteket og i globen. Kvalitetshåndbøger i begrænset omfang til udlån. Faglig hjælp til informationssøgning. Vejleder i Globen vedr. IT Up to date IT udstyr til tekst, billede og video redigering/behandling. Fagbøger til udlån eller kan hjemtages. Værdier Lær at lære Skolen har i sit værdisæt formuleret at man Danner og uddanner, hvilket i denne uddannelsen kommer til udtryk gennem tilrettelæggelsen af undervisningen. Der tages meget hensyn til at elev ikke skal lærer at reproducere det læreren gør, men lære sig kundskaber i at lære nyt. Denne evne til at lære hele livet, vil for fiskebranchen være vigtig for det er en af forudsætningerne for at være med i udviklingen - hele tiden.

35 Valfagskatalog for Slagterskolen i Vejle. Indledning. 1. Grundlæggende gastronomi. 2. En tyk og en tynd. 3. Back to basic 4. Space run. 5. Den elektroniske slagter.

36 Indledning. Dette valgfagskatalog er lavet efter retningslinierne i hovedbekendtgørelse 25 og har til formål at supplere den erhvervsrettede og almene undervisning. Valgfagene skal give eleven mulighed for at uddybe emner eller opnå større bredde og viden indenfor områder som er relevant for deres branche. Valgfagene er sammensat så teori og praktik går op i en samlet enhed. Valgfagene udbydes på 1. til 4. skoleperiode for hovedforløb. Valget træffes på elevens første dag på skole, når 1 skoleperiode hovedforløb starter. Slagterskolen har forsøgt at lave et bredt, spændende, lærerigt og alsidigt udbud indenfor valgfag, som et ekstra tilbud til detail-slagtereleverne. Hvis Du / I har nye spændende ideer til emner som detailslagterelever kunne lære af, vil vi meget gerne høre om dem. Med venlig hilsen Detailslagterskolen i Vejle.

37 Valgfag, detailslagteruddannelsen Titel Grundlæggende gastronomi Beskrivelse: Gastronomi betyder læren om finere madlavning. En gastronom er en der udøver denne kogekunst og har forstand derpå. Smag på kvaliteten og sæt pris på smagen. I valgfag grundlæggende gastronomi kommer du til at arbejde med grundprincipper indenfor finere madlavning, grundprincipper der understøtter de emner der arbejdes med I den faglige del af undervisningen. Det kan blandt andet være spændende tilbehør til koge, stegeretter og at arbejde med råvarerne på en ny måde. Indhold: Der arbejdes individuelt eller i grupper af max 3 personer. Der arbejdes med forskellige typer råvarer. Grøntsager Brød Fisk Ost Saucer Fjerkræ Forskellige kødtyper Hvor meget og hvilke produkter der fremstilles aftales i samarbejde med læreren. Mål: Du arbejder med grundprincipper indenfor gastronomi Du lærer nye spændene måder at benytte råvarerne på, så du bliver i stand til at skabe lækre retter ud af huset. Du lærer at sammensætte en menu samt valg af vine til de enkelte retter. Læringsmål: Du skal vise at du er i stand til at samarbejde. Du skal kunne tage et ansvar, vise initiativ, være kreativ, være aktiv og være med til at løse eventuelle problemer og konflikter undervejs. Du skal kunne kvalitetsvurdere egne produkter Du skal kunne evaluere på din egen indsats

38 Bedømmelse: (Faglig bedømmelse) Du bedømmes på evnen til at planlægge en produktion med hensyn til fremgangsmåden, valg af tilberedningsmetoder samt på det færdige produkt: konsistens, smag, udseende, aroma, afpyntning og salgbarhed. (Personlig bedømmelse) Du bedømmes på din arbejdsindsats, evne til at tage et ansvar, samarbejde initiativ og kreativitet.

39 Valgfag detailslagteruddannelsen Titel: En tyk, en tynd Beskrivelse: Indhold: Du kommer til at arbejde med ernæringsprincipper (overvægt, velfærdssygdomme), kostberegning, analyse af kost og indsigt i fedtholdige og fedtfattige produkter samt metoder til at reducere fedt i maden. Produkterne produceres i forhold til de emner der arbejdes med i den faglige del af undervisningen. Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. 3 personer. Du kommer til at arbejde med ernæringsberegninger og metoder til at reducere fedt på typiske fede produkter. Færdigretter Pølsemageriprodukter Salater Gæste mad Fast food Convenience food Hjælpe og tilsætningsstoffer Mål: Du kommer til at fremstille ovennævnte produkter og lave dem sundere med mindre fedt for at efterleve tidens krav til en sund levevis. Læringsmål: Bedømmelse: Du skal vise at du er i stand til at samarbejde. Du skal kunne tage et ansvar, vise initiativ, være kreativ, være aktiv og være med til at løse eventuelle problemer og konflikter undervejs. Du skal kunne kvalitetsvurdere egne produkter Du skal kunne evaluere på din egen indsats (Faglig bedømmelse) Du bedømmes på evnen til at planlægge en produktion med hensyn til fremgangsmåden og valg af råvarer, tilsætnings- og hjælpestoffer samt på det færdige produkt: næringsindhold, konsistens, smag, udseende, aroma, afpyntning og salgbarhed. (Personlig bedømmelse) Du bedømmes på din arbejdsindsats, evne til at tage et ansvar, samarbejde, initiativ og kreativitet.

40 Valgfag, detailslagteruddannelsen Titel: Beskrivelse: Indhold: Back to basic Du får mulighed for at arbejde, med traditionelle tilberedningsmetoder og traditionelle danske retter. Produkterne produceres i forhold til de emner der arbejdes med i den faglige del af undervisningen. Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. 3 personer. Du kommer til at arbejde med grundlæggende elementer i den danske madkultur, herunder egnsretter og traditionelle retter til højtider. Koge retter Stegeretter Surt og sødt Sovser Årstider og højtider Saltning Mål: Du kommer til at fremstille ovennævnte produkter efter gammel dansk tradition. Produkterne skal så vidt muligt fremstilles uden brug af hel- og halv fabrikata. Der tages udgangspunkt i de enkelte råvarer. Læringsmål: Bedømmelse: Du skal vise at du er i stand til at samarbejde. Du skal kunne tage et ansvar, vise initiativ, være kreativ, være aktiv og være med til at løse eventuelle problemer og konflikter undervejs. Du skal kunne kvalitetsvurdere egne produkter Du skal kunne evaluere på din egen indsats (Faglig bedømmelse) Du bedømmes på evnen til at planlægge en produktion med hensyn til fremgangsmåden og valg af råvarer samt på det færdige produkt: konsistens, smag, udseende, aroma, afpyntning, salgbarhed og prisniveau. (Personlig bedømmelse) Du bedømmes på din arbejdsindsats, evne til at tage et ansvar, samarbejde, initiativ og kreativitet.

41 Valgfag, detailslagteruddannelsen Titel: Beskrivelse: Indhold: Space run Du får mulighed for at arbejde med begrebet fusionskøkken. Et kreativt køkken med alt godt fra sø og land, kom chokolade i saucen og kanel i pølsen, kun fantasien sætter grænser i dette valgfag. Produkterne produceres i forhold til de emner der arbejdes med i den faglige del af undervisningen. Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. 3 personer. Du kommer til at arbejde kreativt med grundlæggende elementer i international madkultur. Du vil arbejde med trends, fastfood, mad fra bunden mm. Krydderier Krydderurter Fremmede tilberedningsmetoder Tilbehør Eksotisk kød og fisk Frugt Grøntsager Emballage Og meget andet. Mål: Du kommer til at fremstille ovennævnte produkter efter eget valg og kreativitet. Med udgangspunkt i de enkelte råvarer fremstilles anderledes / spændende retter af international karakter til mad ud af huset samt salgbare retter til butikken. Læringsmål: Du skal vise at du er i stand til at samarbejde. Du skal kunne tage et ansvar, vise initiativ, være kreativ, være aktiv og være med til at løse eventuelle problemer og konflikter undervejs. Du skal kunne kvalitetsvurdere egne produkter Du skal kunne evaluere på din egen indsats

42 Bedømmelse: (Faglig bedømmelse) Du bedømmes på evnen til at planlægge en produktion med hensyn til fremgangsmåden og nytænkning i valg og brug af råvarer samt på det færdige produkt: konsistens, smag, udseende, aroma, afpyntning, salgbarhed og prisniveau. (Personlig bedømmelse) Du bedømmes på din arbejdsindsats, evne til at tage et ansvar, samarbejde, initiativ og kreativitet.

43 Valgfag, detailslagteruddannelsen Titel: Beskrivelse: Indhold: Den elektroniske slagter. Du kommer til at arbejde med IT baseret reklameindsats, så som skilte og salg via nettet. Du kommer til at oprette og vedligeholde en hjemmeside. Valgfaget gennemføres i forhold til de emner der arbejdes med i den faglige del af undervisningen. Der arbejdes individuelt eller i grupper af max. 3 personer. Oprette/vedligeholde hjemmeside Brug af elektronisk design Opsætning / layout Skilte Behandling af digitalt billedmateriale Brug af IT som virkemiddel i den samlede markedsføringsindsats Mål: Du kommer til at arbejde med ovennævnte punkter efter egen intuition og kreativitet. Du bliver i stand til at bruge IT som en naturlig del af markedsføringen af en forretning eller et produkt. Læringsmål: Bedømmelse: Du skal vise at du er i stand til at samarbejde. Du skal kunne tage et ansvar, vise initiativ, være kreativ, være aktiv og være med til at løse eventuelle problemer og konflikter undervejs. Du skal kunne vurdere egne produkter udfra brugervenlighed, blikfang og layout Du skal kunne evaluere på din egen indsats (Faglig bedømmelse) Du bedømmes på evnen til at opsætte en hjemmeside, samt evnen til at inddrage elektroniske virkemidler som en del af en moderne markedsføringsindsats. (Personlig bedømmelse) Du bedømmes på din arbejdsindsats, evne til at tage et ansvar, samarbejde, initiativ og kreativitet.

44 Bilag 1: Eksempel på kompetencebog Bilag 2: Eksamensreglement Bilag 3: Skema til valgfrie specialefag

45 M ål og delm ål for om rådefag og bundne specialefag for detailsslagter m ed specialet fisk og vildt. 1. skoleperiode hovedforløb O m rådefag C harcuteri A (R utine 14 lektioner) M ål D elm ål Projekt K ursus Fri valg T em a C harcuteri A Frem stille salgsbare koge og stege retter. G rundfonder R etter lavet m ed S upper souce vide S aucer T ilbehør K ogte retter S tegte retter D am pede retter K om m entarer: K an afpynte og dekorere fade i forbindelse m ed salgsfrem m ende foranstaltninger. Projekt K ursus Fri valg T em a S kåle i m ontre S tore fade S m å fade Fade til sm agsprøver Frokostfade T ake aw a y fade/em ballage K om m entarer: Frem stille produk ter, så de opfylder gæ ldende lovgivning og lever op til de norm er, der er kendetegnende for produkternes ernæ rings- hygiejne og kvalitetsm æ ssige standarder. Projekt K ursus Fri valg T em a O pbevaringstem p. For råvarer T ilberedningstem peraturer O pbevaring fæ rdigvarer H oldbarheder M æ rkningsregler V aredekleration S m agsbedøm m el se B edøm m else af råvarer / kendetegn O prindelse E rnergifordeling K an redegøre for gæ ldende lovgivning for produkterne af ovennæ vnte beskaffenhed. K om m entarer: Projekt K ursus Fri valg T em a

46 Bilag Eksamen Ansvarlige: HLK Emne Der er udarbejdet et eksamensreglement, gældende for EUD Elevinformation om niveauvalg/eksamensreglement udleveres ved intromødet i Studiecentret i den første uge. Eksamensreglement for lærere udleveres af uddannelseslederen ved ansættelse. Reglement for tilsynsførende udleveres af Back Office. Klageretten kan rekvireres hos uddannelseslederen. Ansvar Den eksamensansvarlige Studiecentret Uddannelseslederen Back Office Uddannelseslederen Niveauvalg og/eller skal afleveres senest 2 uger efter skoleperiodens start. Niveauvalg er normalt bindende. Skemaer for de enkelte grundfag, der afsluttes med eksamen, udleveres af læreren. Der er følgende niveauer at vælge imellem: Niveau F - Niveau E - Niveau D - Niveau C - Merit: ligger mellem Folkeskolens Afgangsprøve (FA) og Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve (FUA)/10. klasse- prøve. Har du Folkeskolens Afgangsprøve, er det niveau F, du skal vælge. svarer til Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve (FUA)/10. klasse- prøve. Dette niveau kan du vælge, hvis du ønsker at forbedre din karakter fra Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve/10. klasse-prøve. ligger mellem Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve (FUA)/10. klasseprøve og gymnasiets niveau C. Har du Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve/10. klasse-prøve, kan du vælge niveau D. er gymnasiets indgangsniveau. Dette niveau kan du vælge, hvis du har Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve/10. klasseprøve. Har du Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve /10. klasse-prøve eller haft faget på et højere eller et tilsvarende niveau, har du ret til merit for eksamen, forudsat karakteren er mindst 6.

47 Ved eksamen med mundtlig eller skriftlig prøve skal karakteren være mindst 6 i både mundtlig og skriftlig. Ved ansøgning om merit skal du vedlægge dokumentation (kopi af eksamensbevis) Ved opnået merit: Antallet af prøver: Hvis du har fået merit for eksamen, kan du aftale med din kontaktlærer, om muligheder for påbygning. Ved skoleperioder på 0-20 ugers varighed er der højest 1 obligatorisk prøve. Ved skoleperioder på ugers varighed er der højest 2 obligatoriske prøver. Ved skoleperioder på ugers varighed er der højest 3 obligatoriske prøver. Eksamen: Indstilling til eksamen: Ved skoleperioder på 61 uger eller derover er der højest 4 obligatoriske prøver. Tidspunktet for 14 dage før den første prøve vil du af din/dine lærere få oplysning om tidspunktet og de nærmere regler for eksamen. Din lærer vil fra starten af undervisningen fortælle dig reglerne for indstilling til eksamen. Information om eksamen: 1. Regler ved mundtlig eksamen 2. Regler ved skriftlig eksamen 3. Der henvises til eksamensbekendtgørelse BEK nr 356 af 19/05/ Regler ved mundtlig eksamen Mødetidspunkt: Ved mundtlig eksamen uden forberedelse skal du møde 15 minutter før prøvens start. Ved mundtlig eksamen med forberedelse skal du møde 15 minutter før spørgsmålet trækkes. Prøvestart: En mundtlig eksamen er begyndt, når du har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når du er kommet ind i eksamenslokalet. Regelsæt: De nærmere regler for det enkelte fag, får du udleveret af din lærer.

48 For sent fremmøde: Udeblivelse: Kommer du for sent til en mundtlig prøve, har du ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når skolen finder, at forsinkelsen er rimelig begrundet, få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt. Ved for sent fremmøde skal du afvente besked fra læreren og censor. Udeblivelse uden grund registreres. Det medfører, at der ikke kan udstedes skolebevis, hvis faget er obligatorisk for din uddannelse. Du kan derfor ikke indstilles til en eventuel svendeprøve senere i din uddannelse. Regler ved skriftlig eksamen Mødetidspunkt: Prøvestart: For sent fremmøde: Ved skriftlig eksamen skal du møde 15 minutter før prøvens start. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt. Kommer du for sent til en skriftlig prøve, har du ikke krav på at deltage i prøven, henvend dig straks til uddannelseslederen. Får du lov til at deltage i eksamen forlænges prøvetiden ikke tilsvarende. Udeblivelse: Udeblivelse uden grund registreres. Det medfører, at der ikke kan udstedes skolebevis, og at du ikke kan indstilles til en eventuel svendeprøve senere i din uddannelse, hvis faget er obligatorisk i din uddannelse. Papir/ skriveredskaber: Du skal anvende det af skolen uddelte papir det vil sige papir med skolens navn/logo. Alt papir påføres: Dit navn, klassebetegnelse og fagets navn. Du skal selv medbringe: Skriveredskaber, tegnerekvisitter og regnemaskine. Hjælpemidler: Du må kun medbringe de hjælpemidler, din lærer skriftligt har tilladt. Anvendelse af IT-udstyr:Du kan efter eget valg anvende PC til eksamen. Vejle Tekniske Skole kan i et vist omfang stille PC er til rådighed til skriftlig eksamen. Et vist omfang dækker over skolens kapacitet i forhold til antal af PC er. Disse kan om nødvendigt tildeles efter lodtrækning. Har Vejle Tekniske Skole ikke nok maskiner til rådighed, kan du selv med bringe en PC. I så fald skal du underskrive en aftale om brug af PC ved eksamen. (Aftale vedlagt)

49 Tilmelding skal ske senest 14 dage før den første eksamen. Du er selv ansvarlig for, at eget udstyr fungerer og at udprintning er mulig. Den eksamensansvarlige har ret til både før og efter eksamen at kontrollere udstyret. Registreres der ikke-tilladt software, opfattes det som snyderi og du bortvises. Det tilladte software er tekstbehandlingsprogrammer, regnearksprogrammer, desktop behandlings-programmer, elektroniske ordbøger, stavekontrol samt evt. andre elektroniske opslagsværker svarende til dem, som normalt er tilladte at anvende i manuel udgave under den pågældende eksamen. Opstår der strømsvigt eller andre tekniske problemer med udstyret, som ikke umiddelbart kan udbedres, fortsætter eksamen uden anvendelse af PC. Du skal have mulighed for udprintning i rimeligt omfang under eksamen inden den endelige aflevering. Udprintning må kun ske efter aftale med tilsynsførende og må ikke virke forstyrrende. Opgavebesvarelsen skal ved prøvetidens afslutning foreligge på diskette og som udskrift. Endelig udprintning skal være forsynet med dit navn, din klasse og din underskrift. Opgaven er således først afleveret, når udprintningen har fundet sted, og denne er underskrevet af dig. Kun disketter udleveret af Vejle Tekniske Skole må anvendes under eksamen og afleveres sammen med opgavebesvarelsen i en plastiklomme. For at undgå snyderi skal følgende overholdes: - skolen skal sikre, at eksaminanderne ikke kan udveksle oplysninger via edb-udstyret, hverken via net eller anden kommunikation - eksaminanderne skal placeres således, at de ikke kan aflæse hinandens skærme - skolen skal sikre, at eksaminanderne ikke får adgang til hinandens udprintede opgavebesvarelser eller disketter under og efter eksamen - disketterne skal være forsynede med skolens og eksaminandens navn, klassebetegnelse og fag. Alle almindelige centrale og decentrale regler vedrørende eksamen er i øvrigt gældende.

50 Fælles regler for mundtlig og skriftlig eksamen Sygeeksamen: Mobiltelefon: Overtrædelse: Klage over eksamen: Hvis du er syg på eksamensdagen skal skolen hurtigst muligt have besked. Du skal ringe inden eksamenen begynder på Sygdom skal være dokumenteret med en lægeerklæring. Særlige omstændigheder, der forhindrer dig i at møde til eksamen eller gennemføre prøven, sidestilles efter skolens vurdering som sygdom. Der må ikke forefindes mobiltelefon i eksamenslokalet under eksamen. Overtrædelse af skolens eksamensreglement medfører bortvisning fra prøven. Du kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at karakteren er meddelt dig. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Begrundelsen kan vedrøre: - eksamensforløbet - de stillede spørgsmål eller opgavens indhold i forhold til fagets mål - bedømmelsen Information om eksamen: 4. Ved skoleperiodens start 5. Din forberedelse 6. Regler ved mundtlig eksamen 7. Regler ved skriftlig eksamen 8. Der henvises til eksamensbekendtgørelse BEK nr 356 af 19/05/ Ved skoleperiodens start Ved undervisning på hovedforløb skal du indenfor de første 2 uger sikre, at hver elev har valgt niveau/merit på de skemaer, der er vedlagt protokollen. Du sender de udfyldte skemaer samlet til elevadministrationen. Merit giver du i de tilfælde, du selv kan vurdere det. Ellers må du rådføre dig med driftskonsulenten for det pågældende område. I forbindelse med niveauvalg/merit skal du gennemgå Elevinformation ved skoleperiodens start for eleverne. Disse er også vedlagt protokollen. Først når niveau/merit skemaerne er returneret til elevadministrationen, kan de udarbejde karakterlister. På grundforløbet bliver eleverne samlet i løbet af den første uge, hvor kontaktlærer, elevadministration, studievejledningen og driftskonsulenten for studiecentret er tilstede. Her vælges niveau og der træffes afgørelse om merit. Du skal så ved undervisningens begyndelse gennemgå "Elevinformation ved skoleperiodens start for eleverne Din forberedelse Du modtager 4-5 uger før eksamen navnet på den censor, der skal medvirke til eksamen i dit fag/dine fag. Du får desuden at vide, hvilken teknisk skole vedkommende kommer fra samt skolens telefonnummer.

51 Information til eleverne: 14 dage før den første eksamen skal du skriftligt informere eleverne om: - Tidspunktet for de enkelte prøvers afholdelse - Afleveringstidsfrister for kursusarbejder, projektopgaver, forsøgsbeskrivelser etc. - Regler om hjælpemidler med videre i de enkelte fag - Regler om eventuel forberedelsestid - Procedure for bedømmelse til eksamen - Information om reglerne for anvendelse af PC og sikring af, at aftalerne udfyldes. Desuden skal du udlevere og gennemgå Vejle Tekniske Skoles eksamensreglement for eleverne. Det fremgår af grundfagsbekendtgørelsen om faget har skriftlig eksamen, skriftlig og mundtlig eksamen eller alene mundtlig eksamen. Her fremgår det ligeledes, om opgaverne er centralt stillede eller decentralt stillede. ( Forberedelse ved mundtlig eksamen I forbindelse med mundtlig eksamen skal du udarbejde eksamensspørgsmål, der dækker pensum. I grundfagsbekendtgørelsen står der ved hvert enkelt grundfag, hvilke krav eksamens-spørgsmålene skal opfylde. Samarbejdet med censor: Senest 8 arbejdsdage før eksamensdatoen skal følgende sendes til censor: - Fag, med angivelse af niveau/niveauer - Antal elever med angivelse af niveau/niveauer - Eksamensspørgsmål - Kopi af forsøgsbeskrivelser, projektopgaver etc. - Pensumliste - Karakterliste - Kontakt telefonnummer på skolen / privat Ring til censor et par dage efter afsendelsen for at sikre, at materialet er modtaget og fundet i orden. Selve eksaminationen Eksamensspørgsmål: Det er læreren, der skal udarbejde eksamens-spørgsmål til eksamen. De skal tilsammen omfatte faget som helhed uanset antallet af eksaminander. Hvert spørgsmål skal omfatte et eller flere væsentlige emner inden for faget. Eleverne må ikke gøres bekendt med eksamensspørgsmålenes antal, ordlyd eller antallet af eksamensspørgsmål i de enkelte dele af fagets områder. Antallet af eksamensspørgsmål og lodtrækning af eksamensspørgsmål: Den enkelte elev skal kunne vælge imellem mindst 4 sedler med eksamensspørgsmål. Både censor og eksaminator skal være til stede,

52 når eleven trækker eksamensspørgsmålet. Læreren skal sikre sig, at eleven har opfattet eksamens-spørgsmålet. Hvis en eksamination omfatter flere af hinanden uafhængige eksamensspørgsmål, tildeles eksamensspørgsmålene ved hver sin lodtrækning. Eksaminationen og samarbejdet med censor: Læreren leder eksaminationen. Censor kan med eksaminators tilladelse stille enkelte spørgsmål til eksaminanden. Censor bestemmer, hvornår eksaminationen er slut, dog skal den fastlagte tid over-holdes. Vurdering af præstationen: Elevernes præstation skal vurderes individuelt. Der censureres efter hver eksamination. Censor giver sin bedømmelse først. Ved afslutningen af censuren anføres bedømmelsen straks på karakterlisten. Hvordan evt. rapport, forsøgsbeskrivelser etc. skal indgå i den mundtlige bedømmelse fremgår af grundfagsbekendtgørelsen. Regler ved mundtlig eksamen Læreren meddeler eleven karakteren umiddelbart efter eksaminationen. Karakterlisten underskrives af lærer og censor ved afslutning af hver dags eksamination. Censor skal have kopi af karakterlisten. På karakterlisten skal du angive antal af forsøgs-beskrivelser pr. elev etc. Karakterlisten skal sendes i lønkontoret, så du kan få afregning for eksamen. Den originale karakterliste skal afleveres til afdelingens administrative medarbejder. Mødetidspunkt: Ved mundtlig eksamen uden forberedelse skal eleven møde 15 minutter før prøvens start. Ved mundtlig eksamen med forberedelse skal eleven møde 15 minutter før spørgsmålet trækkes. Prøvestart: En mundtlig eksamen er begyndt, når eleven har trukket eksamensspørgsmålet. Ved eksamensformer, hvor der ikke eksamineres på grundlag af et eksamensspørgsmål, er eksamen begyndt, når eleven er kommet ind i eksamens-lokalet. Regelsæt: For sent fremmøde: De nærmere regler for det enkelte fag udleveres skriftligt af læreren. Kommer eleven for sent til en mundtlig prøve, har vedkommende ikke krav på at deltage i prøven, men kan, når skolen finder, at forsinkelsen er rimelig begrundet, få tilbud om at blive eksamineret

53 på et senere tidspunkt. Ved for sent fremmøde skal eleven afvente besked fra læreren og censor. Udeblivelse: Udeblivelse uden grund registreres. Det medfører, at der ikke kan udstedes skolebevis og at eleven ikke kan indstilles til evt. svendeprøve senere i sin uddannelse, hvis faget er obligatorisk i elevens uddannelse. Forberedelse ved skriftlig eksamen censor ved decentrale prøver: For skriftlige eksaminer kan der være tale om henholdsvis centrale prøver, det vil sige, de er udarbejdet af ministeriet eller decentrale prøver, det vil sige, de er udarbejdet af læreren. Disse decentrale prøver skal udarbejdes sådan, at de dækker det pensum, der er gennemgået. I grundfagsbekendtgørelsen fremgår det, hvilken typer prøver, der er tale om for det enkelte grundfag. Samarbejdet med Senest 8 arbejdsdage før eksamensdatoen skal følgende sendes til censor: - Fag med angivelse af niveau/niveauer - Antal elever med angivelse af niveau/niveauer - Opgaverne - Pensumliste - Karakterlister - Kontakt telefonnummer på skolen / privat Ring til censor et par dage efter afsendelsen for at sikre, at materialet er modtaget og fundet i orden. Eksamen: Du skal udarbejde en liste, hvoraf det klart fremgår, hvilke hjælpemidler det er tilladt eleverne at anvende til eksamen. Listen skal afleveres dels til eleverne og dels til Front Office, så de tilsynsførende kan have den ved eksamen. Du skal sørge for at de hjælpemidler, som skolen stiller til rådighed er i lokalet. Det kan dreje sig om ordbøger, millimeterpapir, båndafspillere eller opgaver indtalt på bånd. Du har ikke adgang til eksamenslokalet under eksamen. Rettearbejde: Efter skriftlig eksamen sendes de indskrevne opgaver til censor af administrationen. Censor retter først. Censor sender derefter opgaverne til dig til rettelse. Du kontakter censor for votering af karakter for den enkelte elev. Karakterlisten skal være under-skrevet af både lærer og censor. Censor skal modtage en kopi af karakterlisten med begge underskrifter. Din kopi sendes i lønkontoret, så du kan få afregning for eksamen. Den originale karakterliste skal afleveres til afdelingens administrative medarbejder.

54 Regler ved skriftlig eksamen Hvis du har udarbejdet nye opgaver, skal du aflevere dem til din uddannelsesleder, hvor du får udleveret et skema til brug for opgørelse af udarbejdelse af opgaver. Dette skema underskrives af dig og din uddannelsesleder, som sender den i lønkontoret. Mødetidspunkt: Prøvestart: For sent fremmøde: Udeblivelse: Papir/ skriveredskaber: Hjælpemidler: Ved skriftlig eksamen skal eleven møde 15 minutter før prøvens start. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt. Kommer eleven for sent til en skriftlig prøve, har vedkommende ikke krav på at deltage i prøven, eleven skal straks henvende sig til uddannelseslederen. Får eleven lov til at deltage i eksamen forlænges prøvetiden ikke tilsvarende. Udeblivelse uden grund registreres. Det medfører, at der ikke kan udstedes skolebevis, og at eleven ikke kan indstilles til evt. svendeprøve senere i sin uddannelse, hvis faget er obligatorisk i elevens uddannelse. Eleven skal anvende det af skolen uddelte papir det vil sige papir med skolens navn/logo. Alt papir påføres: elevens navn, klassebetegnelse og fagets navn. Eleven skal selv medbringe: Skriveredskaber, tegnerekvisitter og regnemaskine. Eleven må kun medbringe de hjælpemidler, læreren skriftligt har tilladt. Anvendelse af IT-udstyr: Eleven kan efter eget valg anvende PC til eksamen. Vejle Tekniske Skole kan i et vist omfang stille PC er til rådighed til skriftlig eksamen. Et vist omfang dækker over skolens kapacitet i forhold til antal af PC er. Disse kan om nødvendigt tildeles efter lodtrækning. Har Vejle Tekniske Skole ikke nok maskiner til rådighed, kan eleven selv med bringe en PC. Som lærer skal du sikre, at eleverne underskriver aftale vedr. anvendelse af PC ved skriftlig eksamen senest 14 dage før. Disse aftaler ligger i protokollen og du skal returnerer dem til elevadministrationen. Eleven er selv ansvarlig for, at eget udstyr fungerer og at udprintning er mulig.

55 Den eksamensansvarlige har ret til både før og efter eksamen at kontrollere udstyret. Registreres der ikke-tilladt software, opfattes det som snyderi og du bortvises. Det tilladte software er tekstbehandlingsprogrammer, regnearksprogrammer, desktop behandlings-programmer, elektroniske ordbøger, stavekontrol samt evt. andre elektroniske opslagsværker svarende til dem, som normalt er tilladte at anvende i manuel udgave under den pågældende eksamen. Opstår der strømsvigt eller andre tekniske problemer med udstyret, som ikke umiddelbart kan udbedres, fortsætter eksamen uden anvendelse af PC. Eleven skal have mulighed for udprintning i rimeligt omfang under eksamen inden den endelige aflevering. Udprintning må kun ske efter aftale med tilsynsførende og må ikke virke forstyrrende. Opgavebesvarelsen skal ved prøvetidens afslutning foreligge på diskette og som udskrift. Endelig udprintning skal være forsynet med elevens navn, klasse og underskrift. Opgaven er således først afleveret, når udprintningen har fundet sted, og denne er underskrevet af eleven. Kun disketter udleveret af Vejle Tekniske Skole må anvendes under eksamen og afleveres sammen med opgavebesvarelsen i en plastiklomme. For at undgå snyderi skal følgende overholdes: - skolen skal sikre, at eksaminanderne ikke kan udveksle oplysninger via edb-udstyret, hverken via net eller anden kommunikation - eksaminanderne skal placeres således, at de ikke kan aflæse hinandens skærme - skolen skal sikre, at eksaminanderne ikke får adgang til hinandens udprintede opgavebesvarelser eller disketter under og efter eksamen - disketterne skal være forsynede med skolens og eksaminandens navn, klassebetegnelse og fag Alle almindelige centrale og decentrale regler vedrørende eksamen er i øvrigt gældende. Fælles regler for mundtlig og skriftlig eksamen Sygeeksamen: Mobiltelefon: Hvis eleven er syg på eksamensdagen skal skolen hurtigst muligt have besked. Eleven skal ringe inden eksamen begynder på Sygdom skal være dokumenteret med en læge-erklæring. Særlige omstændigheder, der forhindrer eksaminanden i at møde til eksamen eller gennemføre prøven, sidestilles efter skolens vurdering som sygdom. Der må ikke forefindes mobiltelefon i eksamenslokalet under eksamen.

56 Overtrædelse: Klage over eksamen: Overtrædelse af skolens eksamensreglement medfører bortvisning fra prøven. Eleven kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at karakteren er meddelt eleven. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Begrundelsen kan vedrøre: - eksamensforløbet - de stillede spørgsmål eller opgavens indhold i forhold til fagets mål - bedømmelsen Information om eksamen: 1) Regler ved skriftlig eksamen 2) Der henvises til eksamensbekendtgørelse nr.356 af ( REGL) Før eksamen: Eksamenslokalet: Adgang til lokalet: Lokalet åbnes 15 minutter før eksamen starter. Samtlige tilsynsførende skal da være tilstede, for at anvise eksaminanderne deres pladser. Eksaminanderne skal sidde med passende afstand i eksamenslokalet. Under eksamen må ingen andre end de tilsynsførende og uddannelseslederen eller anden udpeget eksamensansvarlig få adgang til eksamenslokalet. Krav til de tilsynsførende: Som tilsynsførende skal I fordele jer i lokalet. I må ikke foretage jer noget, som kan bortlede jeres opmærksomhed fra eksaminanderne eller virke forstyrrende for disse. Ingen tilsynsførende må give eksaminanderne nogen som helst oplysninger vedrørende opgavesættet. Papir/skriveredskaber: Alt papir påføres: Eksaminandens navn, klassens navn og fagets navn. Skriveredskaber, tegnerekvisitter og regnemaskine medbringer eksaminanden selv. Hjælpemidler: I eksamenslokalet skal der forefindes et papir, udarbejdet af læreren for eksamensfaget, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilke hjælpemidler eksaminanderne må anvende.

57 Anvendelse af IT-udstyr: Eksaminanden kan efter eget valg anvende PC til eksamen. Vejle Tekniske Skole kan i et vist omfang stille PC er til rådighed til skriftlig eksamen. Et vist omfang dækker over skolens kapacitet i forhold til antal af PC er. Disse kan om nødvendigt tildeles efter lodtrækning. Har Vejle Tekniske Skole ikke nok maskiner til rådighed, kan eksaminanden selv med bringe en PC. I så fald skal eksaminanden underskrive en aftale om brug af PC ved eksamen. Eksaminanden er selv ansvarlig for, at eget udstyr fungerer og at udprintning er mulig. Den eksamensansvarlige har ret til både før og efter eksamen at kontrollere udstyret. Registreres der ikke-tilladt software, opfattes det som snyderi og eksaminanden skal bortvises. Det tilladte software er tekstbehandlingsprogrammer, regnearksprogrammer, desktop behandlings-programmer, elektroniske ordbøger, stavekontrol samt evt. andre elektroniske opslagsværker svarende til dem, som normalt er tilladte at anvende i manuel udgave under den pågældende eksamen. Opstår der strømsvigt eller andre tekniske problemer med udstyret, som ikke umiddelbart kan udbedres, fortsætter eksamen uden anvendelse af PC. Eksaminanden skal have mulighed for udprintning i rimeligt omfang under eksamen inden den endelige aflevering. Udprintning må kun ske efter aftale med tilsynsførende og må ikke virke forstyrrende. Opgavebesvarelsen skal ved prøvetidens afslutning foreligge på diskette og som udskrift. Endelig udprintning finder sted efterfølgende, hvor samtlige udskrifter forsynes med eksaminandens navn, klasse og underskrift. Opgaven er således først afleveret, når udprintningen har fundet sted, og denne er underskrevet af eksaminanden. Kun disketter udleveret af Vejle Tekniske Skole må anvendes under eksamen og afleveres sammen med opgavebesvarelsen i en plastiklomme. For at undgå snyderi skal følgende overholdes: - skolen skal sikre, at eksaminanderne ikke kan udveksle oplysninger via edb-udstyret, hverken via net eller anden kommunikation. - eksaminanderne skal placeres således, at de ikke kan aflæse hinandens skærme.

58 - skolen skal sikre, at eksaminanderne ikke får adgang til hinandens udprintede opgavebesvarelser eller disketter under og efter eksamen. - disketterne skal være forsynede med skolens og eksaminandens navn, klassebetegnelse og fag. Alle almindelige centrale og decentrale regler vedrørende eksamen er i øvrigt gældende. Eksamens start: Eksamen er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt. Udlevering af eksamensopgaver: Uddannelseslederen eller anden eksamens-ansvarlig sørger for uddeling af eksamensopgaver. Under eksamen: For sent fremmøde: En eksaminand, der kommer for sent til en eksamen, har ikke krav på at deltage i prøven; eksaminanden henvises til uddannelseslederen/den eksamensansvarlige. Adfærd i prøvelokalet: Ønsker en eksaminand at henvende sig til en tilsynsførende, tilkendegives dette ved at række hånden op og vente til den tilsynsførende kommer derhen. En eksaminand må ikke vente unødigt. Der må ikke ryges i eksamenslokalet. Eksamenslokalet må ikke forlades uden ledsagelse af en tilsynsførende. Bortvisning: Forlader en eksaminand eksamenslokalet uden ledsagelse af en tilsynsførende, har eksaminanden afbrudt sin eksamen. Under eksamen må eksaminanden ikke modtage hjælp vedrørende forståelse eller løsning af de stillede opgaver. Eksaminanderne må ikke på nogen måde henvende sig eller forsøge at henvende sig til andre under eksamensforløbet. Eksaminanderne må ikke på nogen måde støje eller forstyrre under eksamensafholdelsen. Foretager eksaminanden en af ovenstående ting, bortvises han/hun fra lokalet af den tilsynsførende og skal da straks henvende sig til uddannelses-lederen. Den tilsynsførende indberetter efter eksamens-afslutning hændelsesforløbet til uddannelses-lederen eller den eksamensansvarlige. Oplysninger til eksaminanden under

59 eksamensforløbet: Ved eksamen af 2 timers varighed meddeler en af de tilsynsførende, henholdsvis 30 min. og 10 min. før prøvetidens udløb, eksaminanderne hvor lang tid, der er tilbage. Ved eksamen af 3 eller 4 timers varighed meddeler en af de tilsynsførende, henholdsvis 60 min., 30 min. og 10 min. før prøvetidens udløb eksaminanderne, hvor lang tid der er tilbage. Eksamensafslutning: Afleveringstidspunkt: Opgaveaflevering: Eksamensvarigheden må ikke for nogen eksaminands vedkommende strækkes ud over det fastsatte tidspunkt. Der må aldrig skrives afleveringstidspunktet på opgavebesvarelsen. Er eksaminanden færdig med sin opgavebesvarelse inden udløb af eksamenstiden, kan han/hun aflevere sin opgave og forlade lokalet. Ønsker en eksaminand at aflevere sin besvarelse, skal en tilsynsførende tilkaldes. Eksaminanden skal selv afgøre, hvilket materiale, der skal afleveres til bedømmelse. Alt materiale skal opdeles i, hvad der skal afleveres til bedømmelse, og hvad der er kladde. Hvis kladden ønskes bedømt, skal den vedlægges det, der ønskes bedømt. Eksaminanden markerer selv hvorfra og hvortil kladden skal bedømmes. Den tilsynsførende sørger for, at elevens navn, klassebetegnelse og fagets navn er på alt, hvad eksaminanden afleverer, således der ikke kan opstå tvivl om, hvem besvarelserne tilhører. Den tilsynsførende påfører elevens nummer ifølge klasselisten på omslaget, hvor den tilsynsførende ligeledes sætter sin underskrift. Der må ikke tages materiale med ud af eksamens-lokalet, hvis det forlades før eksamen er afsluttet. Efter eksamenstidens udløb, må den trykte opgave tages med. Opgaveaflevering: Den tilsynsførende afleverer alle besvarelserne ved eksamensafslutningen i administrationen. Information om eksamen: 1) Der henvises til eksamens bekendtgørelse nr.573 af

60 ( REGL) Hvordan og hvornår man kan klage: Du kan indgive klage til skolen vedrørende forhold ved eksamen inden to uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt dig. Du har ret til at få udleveret kopi af egne skriftlige opgavebesvarelser og af det ved mundtlig prøve tildelte eksamensspørgsmål Er du under 18 år, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klageren skal præcisere og begrunde klagepunkterne. Begrundelsen kan vedrøre: Eksamensgrundlaget, herunder vejledningen og de stillede spørgsmåls eller opgavers forhold til uddannelsens mål Eksamensforløbet Bedømmelsen 44, stk. 4: Centralt stillede opgaver: Skolen videresender straks klagen til Undervisningsministeriet, evt. ledsaget af skolens udtalelse. Svendeprøver eller eksaminer som en del af en svendeprøve. Der henvises til kap. 5 i Eksamensbekendtgørelsen Procedure: Skolen forelægger straks eksaminator og censor klagen til udtalelse, når klagen ikke omfatter 44, stk. 4. Er karakterfastsættelsen foretaget af en opmand efter reglerne herom i den enkelte uddannelse, indhentes udtalelse fra denne. Skolens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, bør gå ud på: Ny bedømmelse (ombedømmelse) Tilbud til eksaminanden om en ny prøve (ombedømmelse) Klagen tages ikke til følge Klage over skolens afgørelse: Klager over skolens afgørelse efter bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af skolens udtalelse.

61 Skolen, eksaminator og censor skal give Undervisningsministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen.

62 L æ rlinges navn: CPR.N r. P raktiksted: D ato: Fisk og vildt uddannelsen V alg af valgfrie specialefag M ester, læ rling og skole skal væ lge sam m enlagt 1 uges valgfrie specialefag på hovedforløbet for Fisk og vildt uddannelsen. D er sæ ttes og 3. prioritet på valget. V alget skal have fundet sted inden læ rlingen starter på 2. skoleperiode hovedforløb V alget er bindende Specialefagene afvikles på 3. skoleperiode hovedforløb m ed 1 dag om ugen og 3. prioritet Fagbeskrivelse C harcuteri Eleven kan frem stille, afpyn te og dekorere lune retter eller retter, der er klar til at lune, herunder aktuelle fast-food og slow food produkter, kartoffelretter, frugt- og grønsagsretter og pasta retter sam t frem stille sam t frem stilling af disse. Eleven kan m edvirke til produktudvikling inden for om rådet. E genkontrol E leven kan udpege de kritiske kontrolpunkter, og kan på baggrund af dette, foretage de nødvendige handlinger for at undgå forurening af levnedsm idler. V arighed 1 uge 1 uge O pskæ ring af vildt Eleven kan grov-og detailopskæ re vildt sam t gennem føre den salgsm æ ssige m æ rkning, em ballering og etikettering af de udskårne delstykker efter gæ ldende regler. 1,0 uge Slagtning af svin Eleven kan gennem føre af svin under hensyntagen til de gæ ldende regler for slagterhygiejne og lovgivningen for om rådet 1 uge

63