5år. orsdags oncerten. 25. september kl september kl. 16 Musikkonservatoriets Koncertsal. Chefdirigent: Thomas Dausgaard

Transkript

1 orsdags oncerten 5år Chefdirigent: Thomas Dausgaard 25. september kl september kl. 16 Musikkonservatoriets Koncertsal Klassisk Koncerhuset Klassisk Sæson

2 Torsdagskoncert Program Koncerthuset 2008/09 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 25. september 2008 kl. 20 Musikkonservatoriets Koncertsal DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Koncertmester: Johannes Søe Hansen Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten genudsendes: 27. sep. kl. 21 (DR Klassisk) 28. sep. kl (DR Klassisk) 28. sep. kl. 13 (P2) Der er introduktion til koncerten med Valdemar Lønsted kl. 19 Sergej Prokofjev ( ) Symphonie classique, D-dur, op. 25 ( ) Allegro Larghetto Gavotte (non troppo allegro) Finale: Molto vivace Varighed: ca. 15 Carl Nielsen ( ) Forspil til Willemoes, nr. 4 ( ) Varighed: ca. 4 Claude Debussy ( ) La mer ( ) Fra daggry til middag på havet (De l aube à midi sur la mer) Bølgernes leg (Jeux de vagues) Samtale mellem vinden og havet (Dialogue du vent et de la mer) Varighed: ca. 28 Pause: ca Antonin Dvorák ( ) Symfoni nr. 9, e-mol, op. 95, Fra den nye verden (1942) Adagio, allegro molto Largo Scherzo (molto vivace) Finale: Allegro con fuoco Varighed: ca. 40 Redaktion: Line Breuning Korrektur: Magna Blanke Tryk: Rek-Art Design: e-types A/S Producent: Peter Rønn-Poulsen Producer: John Frandsen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Benedicte Balslev

3 Torsdagskoncert Lørdagskoncert Introduktion Program Koncerthuset 2008/09 LØRDAGSKONCERT Lørdag 27. september 2008 kl. 16 Musikkonservatoriets Koncertsal DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Soo-Jin Hong, violin Koncertmester: Johannes Søe Hansen Sergej Prokofjev ( ) Symphonie classique, D-dur, op. 25 ( ) Allegro Larghetto Gavotte (non troppo allegro) Finale: Molto vivace Varighed: ca. 15 Peter Tjajkovskij ( ) Violinkoncert, D-dur, op. 35 (1878) Allegro moderato Canzonetta, andante Finale: Allegro vivacissimo Varighed: ca. 35 Pause: ca Antonin Dvorák ( ) Symfoni nr. 9, e-mol, op. 95, Fra den nye verden (1942) Adagio, allegro molto Largo Scherzo (molto vivace) Finale: Allegro con fuoco Varighed: ca. 40

4 Introduktion Koncerthuset 2008/09 Torsdagskoncerterne holder fødselsdag tillykke til musikken! Af Ole Bækhøj Orkesterchef Foto: Tony Wales Det må være en dybt følt glæde og stolthed over musikken, der har gjort det muligt at skabe og fastholde en tradition i 75 år med Torsdagskoncerter på allerhøjeste niveau. Til stor fornøjelse for publikum i salen og lytterne ved radioen, og som en væsentlig drivkraft og inspirationskilde i det danske musikliv. Thomas Dausgaard lyttede som dreng til Torsdagskoncerterne i radioen, fik mulighed for at overvære prøverne i Radiohuset og blev inspireret til at ville arbejde videre med orkestermusikken. Nu står han som dirigent regelmæssigt foran nogle af de førende internationale internationale orkestre og er blevet den første danske chefdirigent for DR SymfoniOrkestret på vej ind i en ny sal og en ny tid med nye muligheder. Januar 2009 åbner den store koncertsal i Koncerthuset i DR Byen officielt dørene for publikum. Koncertsalen er inspireret af Berliner Filharmonien, der har en lignende sceneopbygning Visionen er at skabe en sal, der kan tilbyde en optimal akustik for symfoniorkester-koncerter, for sammenspillet i orkestret, for lyden som publikum i salen oplever den, og for for lytterne via radio, tv, internet og cd. Salen skal som nyt instrument være med til at muliggøre en yderligere kvalitetsudvikling af DR SymfoniOrkestret til glæde for publikum, lyttere og for det danske og internationale musikliv. Som ny orkesterchef for DR SymfoniOrkestret er det med stor glæde, at jeg nu overtager ansvaret for at føre de stolte traditioner videre i det nye hus. Det bliver med fokus på kvalitet og musikalsk videreudvikling.

5 Dirigent Koncerthuset 2008/09 Chefdirigent Thomas Dausgaard Født i Danmark Af Line Breuning DR Markedsføring Samarbejdet mellem DR SymfoniOrkestret og chefdirigent Thomas Dausgaard går nu ind i sin 5. sæson med en opadgående formkurve til følge. Både internationalt og nationalt har orkestret fået store roser, når de har optrådt med deres chefdirigent. Foto: Per Morten Abrahamsen Thomas Dausgaards kendetegn er bl.a. blevet den kraftfulde energi, som han formidler til orkestret, og det formulerede Henrik Friis på denne måde i Jyllands-Posten i marts 2008: Og så fik vi sandelig også en ordentlig omgang Dausgaard-kulhydrater i form af Brahms 4. Symfoni. Dausgaards Brahmsfortolkning er som kilovis af pasta al dente. Smidighed i lange baner, men med masser af hard core bid og frem for alt drøjde. Dausgaards evner ud i dramatisk instrumentalmusik er i verdensklasse. Gennem en række turneer i Europa har orkestret de senere år bidt sig fast som et orkester i den absolut bedste ende af det internationale spektrum. På den seneste turné til bl.a. Østrig og Tyskland blev Dausgaard og orkestret kaldt Ein dänisches Dreamteam og anmelderne strøede om sig med ord som verdenklasse og elitetrup. Thomas Dausgaard har sideløbende med arbejdet i København en international karriere, der bl.a omfatter gæstespil verden over senest med Sidney Symphony, Berlins Radiosymfoniorkester, Baltimore Symfoniorkester og Gewandthaus Orkestret i Leipzig.

6 Solist Koncerthuset 2008/09 Solist Soo-Jin Hong Født i Sydkorea Af Jens Cornelius Journalist Soo-Jin Hong er en af DR SymfoniOrkestrets tre koncert-mestre. Hun er født i Sydkoreas hovedstad Seoul og begyndte at spille violin, da hun var fem år. Sammen med sine tre søskende blev hun som ung teenager sendt til Wien for at uddanne sig til musiker på højeste plan. I Wien studerede hun hos den berømte violinpædagog Dora Schwarzberg og senere også på konservatoriet i Köln. Foto: Roland Unger I 2001 kom hun til Danmark og fik sit gennembrud her, da hun sammen med sin søster, cellisten Soo-Kyung Hong, og sin svoger, pianisten Jens Elvekjær, vandt DRs Kammermusik Konkurrence i De tre danner tilsammen klavertrioen Trio con Brio, der er et af Danmarks allerbedste kammerensembler. Trioen har siden vundet konkurrencer i Tyskland, Østrig, Italien og USA og har turneret i Europa, Asien og Nordamerika. Som solist har Soon-Jin Hong vundet priser i Jekaterinburg, Wien og Seoul. Hun har optrådt som solist med Moskva Symfonikerne, Den Russiske Filharmoni, Koreas Radiosymfoniorkester, Janácek Kammerorkester fra Tjekkiet og med DR SymfoniOrkestret, som hun har været koncertmester for siden Soo-Jin Hong spiller på en fornem Guarneri-violin.

7 Værker Koncerthuset 2008/09 Torsdagskoncerternes 75-års jubilæum Af Jens Cornelius Journalist Sergej Prokofjev ( ) Symphonie classique, D-dur, op. 25 ( ) Gennem 1800-tallet havde mange komponister halvt i spøg og halvt i kærlighed skrevet musik i gammel stil. De store navne fra 1700-tallet, Mozart og Haydn, var musikalske forbilleder, men blev betragtet som stilistisk forældede. Der var noget koket og underholdende ved at imitere deres enklere stil. I årene omkring 1. verdenskrig fik den slags imitationer en ekstra dimension. De gamle forbilleder fremstod pludselig som et reelt alternativ til tidens forvoksede senromantik. De gamle klassikere havde jo visse begrænsninger orkesterstørrelsen var mindre, klarheden større og det kunne bruges til en ny start. På den måde blev omgangen med den gamle verden nu dobbeltsidig: Gammel på den ene side, moderne på den anden. Man har døbt stilen neoklassik. En ret upræcis etiket, der ikke fortæller noget om, at de gamle formularer bruges til meget andet end efterligning. De første store neoklassiske værker er milepæle i det 20. århundredes musik. Et af de allerførste er Prokofjevs Symfoni nr. 1, Den klassiske, fra Prokofjev brugte Haydn som model. På konservatoriet øvede man sig på Haydns symfonier, når man skulle lære at dirigere, og det var en del af det akademiske pensum at mestre klassisk stil. Ingen bad dog Prokofjev om at hæve sig op over den rene imitation. Nyheden i hans symfoni er, at det ikke er en parodi, ikke en pastiche.

8 Værker Koncerthuset 2008/09 8 Det er Prokofjevs egen stemme fra det 20. århundrede, man hører, han er bare klædt ud til lejligheden. Inden for symfoniens selvvalgte rammer skriver Prokofjev noget af sin morsomste og mest brillante musik, og det siger ikke så lidt. Det knitrer og sprudler i musikken, når den spurter over stok og sten i første og sidste sats og bliver til raffineret dukketeater i mellemsatserne. Mange af de musikalske vitser refererer direkte til de gamle konventioner. De basale elementer i en gennemsnitlig tals-symfoni klipper Prokofjev fra hinanden og samler på en ny måde: Taktslag springes over, akkorder byttes rundt, tonearterne skifter på helt usandsynlige måder, og orkestreringen er overdrevet eller forvansket. Men alle vitserne er gjort med yderste elegance og strøet med let hånd ud i musikken. Det er en symfoni, der mere er udtryk for livsglæde end for akademisk ironi. Carl Nielsen ( ) Forspil til Willemoes ( ) Stykket Willemoes havde premiere i Det var en 100-års hyldest til søhelten Peter Willemoes, som faldt i 1808 i kamp mod den engelske flåde. Willemoes blev en af nationalromantikkens helte, og også Grundtvig og Weyse satte ham et minde med sangen Kommer hid, I piger små. Willemoes var et af de mange skuespil, Carl Nielsen skrev musik til. Og som de øvrige er det et skuespil, ingen har opført i mange, mange år. Willemoes-musikken hører derfor til afdelingen for Carl Nielsen-rariteter. Teaterstykket fra 1908 blev skrevet af L.C. Nielsen. Han var i tiden en meget kendt og populær digter, som også flere danske komponister samarbejdede med. I dag huskes han bedst for de digte, der blev sat i musik, bl.a. Jeg ser de bøgelyse øer og Willemoes fædrelands-sangen Havet omkring Danmark. Da Carl Nielsen skulle skrive musikken, var han som så ofte før under tidspres. Han var ikke god til at sige nej eller til at overskue sin kalender. Denne gang blev det hans elev Emilius Bangert, der måtte træde til med hjælp. Det eneste af orkesterstykkerne til Willemoes, der er ren Carl Nielsen, er dette lille forspil til 3. akt. Det lægger op til den del af skuespillet, der drejer sig om søheltens forelskelse i en pige på Langeland.

9 Værker Koncerthuset 2008/09 9 Claude Debussy ( ) La mer ( ) Debussy kunne måske godt have kaldt La mer for en symfoni. I stedet valgte han at give det undertitlen Tre symfoniske skitser for at understrege musikkens flygtige karakter. De tre satser har titler: Den første hedder På havet fra daggry til middag, den anden Bølgernes leg og den tredje Samtale mellem vinden og havet. Satstitlerne kunne lede tanken hen på, at der er tale om god gammeldags programmusik, der overfører virkelige fænomener til et musikværk, men så enkelt er det ikke med Debussy. I stedet gælder det snarere den subjektive fornemmelse af virkeligheden; ikke alle dens konkrete detaljer i en konkret, musikalsk oversættelse. Det er komponistens egen oplevelse og opfattelse, som er det abstrakte udgangspunkt for La mer. Der dukker mange sære melodistumper op i La mer. Nogle er lånt fra kinesisk eller javanesisk musik, andre klinger mere som gregoriansk kirkesang. Orkestrets grupper samler sig ikke i blokke der er ingen kampe mellem strygere, træblæsere og messing for Debussy spreder orkestrets bestanddele ud i en helt ny, finkornet blanding. Musikkens samklange (akkorderne) slippes fri fra deres århundredgamle roller, og musikkens forløb klarer sig uden at følge noget som helst skema. La mer er kort sagt uendelig langt fra at være en symfoni! Der mangler markante temaer, bemærkede kritikerne ved uropførelsen i 1905, som ikke var begejstrede. Man havde vænnet sig til skandaler fra Debussys hånd, men hvad nyttede det, når han gang på gang overgik sig selv? De fleste lyttere studsede over alt det, der ikke svarede til forventningerne. Til gengæld noterede de sig ikke, hvad der var i stedet for: En utrolig sensibilitet og en metamorfose, der rammer naturens fænomener meget mere præcist, end et konventionelt sofastykke ville gøre det. Følelse i stedet for fornuft, drøm i stedet for virkelighed, grænseløshed i stedet for faste rammer. Havet er hos Debussy større end os selv. Det er urhavet, uendeligt og skabende, som vi fascinerende og uhyggeligt får rullet frem i hans store orkesterværk.

10 Værker Koncerthuset 2008/09 10 Peter Tjajkovskij ( ) Violinkoncert, D-dur, op. 35 (1878) Tjajkovskij havde et fantastisk greb om både sin musik og sit publikum. Han skrev den nok mest elskede klaverkoncert (nr. 1 i b-mol) og også en af de mest populære violinkoncerter. Begge værker griber om lytternes følelser med spænding, begejstring og skønhed. Det begyndte ellers ikke så godt for violinkoncerten, for ved uropførelsen i 1881 fik den en af musikhistoriens dårligste anmeldelser. Den toneangivende kritiker, Eduard Hanslick, skrev: Der bliver ikke spillet på violinen man rusker i den, flår den i stykker, slår den gul og blå. Der breder sig en hørbar, russisk stank; Tjajkovskijs Violinkoncert påkalder for første gang den frygtelige tanke, at der findes musik, der stinker i vores ører. Tjajkovskij var ikke selv violinist. Ideen til en violinkoncert fik han fra et andet stykke for violin og orkester, der var så godt og medrivende, at han blev helt jaloux på det. Det var Eduard Lalos Symphonie espagnole, som han hørte spillet af den unge violinist Joseph Kotek, der boede hos ham i nogle uger. Det fik Tjajkovskij til at skrive en violinkoncert selv, og den var færdig på bare tre uger. Joseph Kotek assisterede ham med at gøre solostemmen så virtuos som muligt. En af Tjajkovskijs brødre var dog ikke så begejstret for den midterste sats så den blev kasseret, og på bare en enkelt dag skrev Tjajkovskij den bevægende og helt afdæmpede sats, der har været en del af koncerten siden. Violinkoncerten er fra samme tid som to andre store værker, der tilsammen rykkede Tjajkovskij op i øverste division hos både publikum og musikhistorieskriverne: 4. Symfoni og operaen Eugen Onegin. Denne strøm af mesterværker kom oven på hans livs største krise, et påtaget ægteskab med en desperat beundrerinde. Tjajkovskij håbede, at denne forbindelse kunne dæmpe eller i hvert fald skjule hans homoseksualitet, men ægteskabet førte til sammenbrud for begge parter. Tjajkovskij prøvede endda at drukne sig. Fra dette lavpunkt og til violinkoncertens fejende mazurkarytmer er der selve livsviljen til forskel.

11 Værker Koncerthuset 2008/09 11 Under violinkoncertens forførende melodiøsitet og intense følelser ligger der både en uhyre krævende opgave for solisten og en skarpt kalkuleret arkitektur fra Tjajkovskijs side. Hans udødelige træffere er resultaterne af en eminent sans for timing. Det er ingen let kunst at skrive musik, der betager med det samme og kan vinde nye lyttere, selv 130 år efter at den blev skrevet. Antonin Dvorák ( ) Symfoni nr. 9, e-mol, op. 95, Fra den nye verden (1942) Da USA for alvor voksede i slutningen af 1800-tallet, var der brug for alle, der ville give en hånd med. Eksperter blev håndplukket for at give enkelte områder et særligt løft, og det skete bl.a. inden for musikken. Den bøhmiske komponist Antonin Dvorák fik et uimodståeligt tilbud om at blive direktør for musikkonservatoriet i New York. Lønnen var det 25-dobbelte af, hvad han fik for samme stilling i Prag. Han var da en midaldrende herre, som havde oplevet et utroligt liv. Denne søn af en slagter var i 1870 erne blevet den store sensation i de europæiske koncertsale. Hans farvestærke musik havde en helt anden friskhed og vitalitet end de tyske konventioner, der prægede Europas musikliv. I Dvoráks musik bragede rigtige menneskers kultur igennem. Selv i hans symfonier var der en lugt af stald og en fest som til et bondebryllup. I 1892 stod han nu i et Amerika, han kun kendte på anden hånd. Sin forestilling om Amerika havde han fra Longfellows roman om indianerdrengen Lille Hiawatha. Det var ikke ligefrem den verden, han mødte i det kogende og boblende New York. Men på konservatoriet fik Dvorák kyndige folk til at synge indianske melodier for ham. På samme måde hørte han også nogle af de sorte amerikaneres religiøse sange, de berømte spirituals. Det nærmeste, Dvorák selv kom indianerne og negrene, var en aften, hvor han var i Buffalo Bill s cowboy-cirkus. Buffalo Bill s trup rummede også syngende og dansende indianere og negre, og Dvorák var vildt begejstret. Jeg er overbevist om, at den fremtidige musik i dette land må bygges på det, der kaldes

12 / TorsdagskoncerT Sæsonåbning direkte fra Musikkonservatoriets Koncertsal. Stravinskij: Jeu des Cartes. Mendelssohn: Violinkoncert. Brahms: Symfoni nr. 1. Christian Tetzlaff, violin. DR SymfoniOrkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard / dr VokalensembleT direkte fra Horne kirke Ved fåborg Poulenc: Chansons francaises, Un soir de neige og Sept chansons. Diverse sommersange. Dirigent: Stephen Layton / første koncert i koncerthuset, studie 2 Direkte med DR UnderholdningsOrkestret. Haydn: Symfoni nr. 101, Uret. Schubert: Symfoni nr. 9. Dirigent: Adam Fischer / elvekjær og HenscHelkVarTeTTen Direkte fra Musikhuset Aarhus Sjostakovitj: Klaverkvintet, g-mol, Op. 57. Mendelssohn: Kvartet opus 80. Brahms: Klaverkvintet, F-mol / nikolaj Znaider på THe proms - direkte fra Royal Albert Hall i London. Beethoven: Violinkoncert. Sibelius: Symfoni nr. 2. Nikolaj Znaider, violin. Gustav Mahler Youth Orchestra. Dirigent: Sir Colin Davis / ny musik i suså 2008 Musik og journalistik fra en af landets vigtige Ny-musik-festivaler med bl.a. Cikada Ensemble fra Oslo og Århus Sinfonietta. Musik af bl.a. Cecilie Ore, Arne Nordheim, Aage Rasmussen, Poul Ruders, Niels Rosing-Schow, Karl Aage Rasmussen og Simon Steen-Andersen / nikolai Znaider og diamant-ensemblet Ensemblets sæsonåbning i går havde den danske violinvirtuos som solist i musik af Bach. I to dobbeltkoncerter får han følgeskab af Erik Heide. Diamant-ensemblet spiller desuden Mozarts Divertimento for strygekvartet i D-dur og Serenade i c-mol i version for blæserkvintet.

13 Værker Koncerthuset 2008/09 13 negermusik, sagde han. Disse smukke melodier er vokset op af den amerikanske jord. Og han fik da i den grad ret! Uden de sorte amerikaneres musik havde der hverken været jazz, blues, rock, soul, funk eller hiphop her i verden. De konsekvenser af sin spådom kunne Dvorak ikke forestille sig, men faktum er jo, at Den Nye Verdens musik i dag dominerer resten af verden. 9. Symfoni er dog først og fremmest Dvoráks egen, for dens stil og teknik er i tæt familie med hans andre symfonier. 9. Symfonis særpræg skyldes først og fremmest de eksotiske temaer, Dvorák brugte. Den langsomme andensats skrev han over sin forestilling om en begravelsesscene fra Lille Hiawatha, og 3. sats er inspireret af bogens beskrivelse af en indianerfest. Typisk for Dvorák og for den abstrakte brug af folketemaer er midterdelen af indianerfesten baseret på bøhmiske folkemelodier! Allerede i 1890 erne var USA s kultur en smeltedigel. Selv hørte Dvorák ikke høre nogen særlig forskel på indianernes og de sortes musik. De temaer, han selv fremhævede som indianske i stilen er nogle af dem, man siden har hørt som mest sorte. Dvorák syntes faktisk, at begge slags mindede ham om skotsk folkemusik! En tankevækkende udtalelse, der fortæller, at national musik især bliver national af den sammenhæng, man sætter den ind i. Mange har spekuleret over, om nogle af de iørefaldende temaer er rigtige spirituals eller måske en sammensmeltning af flere. Men det er de ikke. I 1. sats spiller fløjten en melodi, der lyder lidt som Swing low, sweet chariot, og engelskhornets berømte hovedtema i den langsomme 2. sats lyder lidt i retning af Nobody knows the trouble I ve seen. Begge temaer har Dvorák dog selv har lavet, og man må sige, at han har ramt stilen flot. Temaet fra den langsomme sats blev hurtigt så populært, at det blev lavet til en ny spiritual med titlen Goin home. Det var en af Dvoráks elever i New York, som med en tekst på kunstigt neger-engelsk tilførte den amerikanske musik denne usandsynlige blanding af centraleuropæisk orkestermusik og slavernes religiøse sange.

14 Orkesterliste Koncerthuset 2008/09 14 DR SymfoniOrkestret 1.violin Christina Åstrand, 1. koncertmester Johannes Søe Hansen, 1. koncertmester Soo-Jin Hong, 1. koncertmester Jan Rohard Anders Fog-Nielsen Steen Bach-Vilhelmsen Ilia Bilet Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Jacobsen Tine Rudloff Tue Lautrup Ulrike Joanna Dumpert Camilla Nobusawa Sophia Bæk 2.violin Staffan Rejle Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Els Grond Julie Meile Jacob Soelberg Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Sabine Bretschneider Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Luciano di Renzo Vibeke Larsen Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Flemming Lave Ulla Knudsen Carina Andersson Michail Dolgin Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard Cello Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Olof Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Michal Stadnicki Joël González (orlov) Henrik Schou Kristensen Michael Dabelsteen Ditlev Damkjær Gerrit Hamacher Mads Lundahl Kristensen Jan Mathiasson Fløjte Ulla Miilmann Jørgensen Toke Lund Christiansen Mikael Beier Jens Boje Hansen Obo Max Artved Ulrich Ortmann Gert Herzberg Klarinet Jørgen Jensen Klaus Tönshoff Søren Elbo Fagot Audun Halvorsen Jens Tofte-Hansen Dorte Bennike Aksel Kaae Trige Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Thorbjørn Gram Leif Lind Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz Trompet Michael Frank Møller Christer Nilsson Karl Husum Basun Jesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Thomas Dahlkvist Tuba Karl Johan Elf Pauke René Mathiesen Christian Utke Schiøler Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Harpe Caitríona Yeats Piano/orgel Per Salo

15 Vores rejser er som skabt til samvær og glæde! Specialrejser for foreninger og fi rmaer. Vi er 6 specialrejsekonsulenter, der glæder os til jeres henvenselse Katalogrejser med bus, fl y og skib. Ring efter katalog eller fi n din rejse på Operarejser Koncertrejser Balletrejser Lemvig: Vestergade 18, Lemvig Tlf Lyngby: Lyngby Hovedgade 47, Kgs. Lyngby Tlf

16 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj Chefdirigent Thomas Dausgaard Æresdirigent Herbert Blomstedt DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark