Pro gram. Bach, Dean & Schubert DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds Solist: Brett Dean, bratsch. Lørdag 24. marts kl. 16.

Transkript

1 11 12 Koncerthuset Klassisk sæson Lørdag 24. marts kl Bach, Dean & Schubert DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds Solist: Brett Dean, bratsch Pro gram

2 Program Koncerthuset 2008/ /12 2 LØRDAGSKONCERT Lørdag 24. marts 2012 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds Solist: Brett Dean, bratsch Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes i P2 KLASSISK (FM og DAB) 14/6 kl Johann Sebastian Bach ( ) Ricercare nr. 2 fra Musikalisches Opfer, BWV 1079/5 (1747) Arrangeret for orkester af Anton Webern (1935) Varighed: ca. 11 Brett Dean (f. 1961) Bratschkoncert, C-dur, (2005) I Fragment II Pursuit III Veiled and Mysterious Varighed: ca. 22 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i foyeren med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Pause: ca Franz Schubert ( ) Symfoni nr. 6, C-dur, D 589 ( ) I Adagio Allegro II Andante III Scherzo: Presto IV Allegro moderato Varighed: ca. 32 Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Dominik Falenski Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo

3 Værker Koncerthuset 2011/12 3 Bachs musik kan ikke slås ihjel! Et massivt Bach-forbrug gennem århundreder har ikke slidt en millimeter af hans musik. Og mærkeligt nok modstår den selv drastiske anvendelser. Johann Sebastian Bach/Anton Webern: Ricercare, BWV 1079/5 Af Jens Cornelius Da Bach levede, fandtes der ikke symfoniorkestre af den type, vi har haft de seneste 100 år. Utallige arrangører og komponister har derfor skrevet Bachs værker ud for stort orkester. Tolvtonekomponisten Anton Webern er en af dem. I 1935 lavede han en udgave af Bachs Ricercare, der samtidig blev næsten som et selvstændigt værk af Webern selv. Webern skrev kun få og små værker. De korteste af hans stykker varer under et minut. Ricercaren stammer fra et storværk, Bach skrev i sin alderdom: Musikalisches Opfer. Det er et album med forskellige fugaer over et tema, Bach fik udstukket af den musikelskende fyrste Frederik den Store. Musikalisches Opfer udgør et kryptisk værkkompleks, der er overstrøet med religiøse symboler. Ikke alle musikkens gåder er løst endnu, men det tyder på, at Bach brugte bestillingsopgaven til at demonstrere sin fromme kristentro, som var ganske anderledes end fyrstens egen. En ricercare er et andet ord for fuga og fuga er en teknik, der kan sammenlignes med kanon, blot med mange flere forvandlingsmuligheder. Bach var en mester til fuga, og i hans alderdom antog interessen nærmest mysticistisk format. Hvor tæt, hvor spidsfindigt, hvor symbolladet kunne man skrive en fuga? Med sin Ricercare, som er en seksstemmig fuga, nåede han et af sine højdepunkter. Komponisten Anton Webern var blandt de wienerkomponister, der havde sagt endeligt farvel til dur og mol. I stedet arbejdede han med det forkætrede tolvtonesystem og et meget analytisk grundlag at skrive musik ud fra. At den teknik kan sammenlignes med Bachs eksperimentalfugaer viste han med sit nyskabende arrangement af Ricercaren. Det eneste, Webern ændrede i Bachs stykke, var instrumentationen. Dét gjorde han til gengæld meget radikalt! Alene den første præsentation af temaet er fordelt på tre forskellige messingblæsere og en harpe. Weberns orkestrering er en klingende analyse, en slags farvekode af stykkets mindste bestanddele. Det er samme tankegang, som præger Weberns egne værker, og Bachs Ricercare fra 1747 bliver i høj grad også et stykke Webern anno 1935.

4 Værker Koncerthuset 2011/12 4 Brett Dean: Bratschkoncert Brett Dean er en australsk komponist, som har fået stor opmærksomhed de senere år, også fra DR SymfoniOrkestret, der sidste sæson opførte hans værk Amphitheatre. Han er oprindeligt bratschist og var fra 1984 til 1998 medlem af det verdensberømte orkester Berliner Filharmonikerne. Nu bruger han meget af sin tid på at komponere, men optræder også som bratschsolist. På den måde kan Brett Dean sammenlignes med en af bratschhistoriens vigtigste personer, den tyske komponist Hindemith, der også var en fremtrædende bratschist. Brett Dean har også indspillet sin bratschkoncert på cd. Brett Dean har efterhånden opført sin bratschkoncert fra 2005 over 25 gange. Det er et stort og dynamisk værk for stort orkester, og det er et meget bevidst valg, forklarer han: Meget bratschmusik er karakteriseret af en udpræget melankoli, gerne kombineret med underlegenhed eller ligefrem bryskhed, siger Brett Dean. Det er ikke tit, at bratschrepertoiret finder ind til essensen af bratschen. Derfor er det et stort privilegium at både komponere og opføre en bratschkoncert. Den har fået tankerne om mit smukke og lidt gådefulde instrument til at vælde frem. Bratschkoncerten begynder med en kort 1. sats, der dykker ned i værkets klangverden og præsenterer nogle af de vigtigste motiver og klangfarver. Derefter kaster orkestret sig ud i 2. sats, Pursuit (Forfølgelse). Et hektisk ræs for alle medvirkende, hvor bratschen træder frem som en plaget, ensom figur, der kæmper mod den latente trussel fra orkestret. I midten af satsen er der en solokadence med høje, klagende toner, der er inspireret af fuglestemmer. Sidste sats hedder Veiled and Mysterious (Tilsløret og mystisk) og er en klagesang, hvor bratschen virker ene og forladt. Efter et afsnit med pludselig stilhed stiger bratschens intensitet igen, og det vækker orkestret. Temaer og bidder fra hele værket kastes omkring og ender i samme store smeltedigel. Ud af resterne af denne afbrænding dukker solobratschen frem og fører bratschkoncerten til en fredelig, men noget tvetydig afslutning, forklarer Brett Dean. Og i et interview til bladet KLASSISK pointerer han: Min bratschkoncert handler ikke kun om bratschen som instrument. Det er også et stykke, der viser, hvem jeg er som person.

5 Værker Koncerthuset 2011/12 5 DR SymfoniOrkestret har denne sæson spillet alle Schuberts ni symfonier. Serien slutter med denne uges opførelser af Symfoni nr. 6 ved dagens koncert. Franz Schubert: Symfoni nr. 6 Man kan lægge meget i en titel. Schubert skrev med fuldt overlæg 'Stor symfoni' på titelbladet til sin 6. Symfoni. Det betød, at den var beregnet til at blive spillet offentligt for et betalende publikum. Væk var den tid, hvor Schubert skrev sine korte og lyse symfonier til lokale amatørorkestre, han selv spillede med i. Schubert begyndte at skrive symfonier, da han gik i skole. Hans forbilleder dengang var komponister som Haydn og Mozart, der var et par generationer ældre end ham. I 6. Symfoni retter han ørerne mod to yngre idoler: Beethoven, orkestermusikkens revolutionær, og Rossini, den italienske operamester, hvis operakompagni Schubert havde oplevet samme år han gik i gang med symfonien. 6. Symfoni er ikke kun stor i varighed (en god halv times tid), men også i antallet af medvirkende. Schubert bruger alle tilgængelige instrumenter, inklusive trompeter og pauker, som han havde udeladt i sin foregående 5. Symfoni. Han må have fået en åbenbaring ved at opleve, hvor meget lyd og hvor mange farver, Beethoven får ud af orkestret i sine første symfonier. I 3. sats melder Schubert sig også som åbenlys fan af Beethovens dynamiske scherzo-satser. Fra Rossini tog Schubert musikkens dansende og optimistiske stil. Der er noget teatralsk og i bedste forstand poserende over 6. Symfoni. Schuberts melodiske opfindsomhed er som sædvanlig i en klasse for sig selv, og man kan høre, at han har opdaget, hvordan man præsenterer temaerne bedst muligt. Som i en opera træder instrumenterne frem i bestemte 'roller' med deres melodier. 6. Symfoni er en af de Schubert-symfonier, der spilles mindst, og det er fra Schubert selv, konkurrencen kommer! Symfonien ligger klemt inde i kronologien mellem den indsmigrende nr. 5 og den berømte Ufuldendte, nr. 8 (nr. 7 skrev han aldrig færdig). Og nr. 6 slås helt af banen af Schuberts sidste symfoni, nr. 9, der er i samme toneart (C-dur), men dobbelt så lang. Af samme grund kalder man dem ofte Store C-dur og Lille C-dur med den konsekvens, at man tit springer den lille over

6 Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent John Storgårds John Storgårds er chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne og er også fast gæstedirigent for BBC's Filharmoniske Orkester i England. Derudover er han chef for det eventyrlige Laplands Kammerorkester Europas nordligste klassiske orkester! og han rejser rundt som gæstedirigent så meget, som resten af kalenderen tillader. Han optræder hvert år med DR SymfoniOrkestret og Nordens øvrige førende orkestre. Til sommer skal han til USA og bl.a. dirigere det verdensberømte Boston Symfonikerne og Washington Symfonikerne. John Storgårds Finsk dirigent og violinist, født 1963 i Helsinki Chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne 1. gæstedirigent for BBC's Filharmoniske Orkeste i England Ved siden af sin dirigentkarriere er John Storgårds en glimrende violinist og har som solist gjort et pionerarbejde inden for den ny musik. Han er medstifter af det finske kammerorkester Avanti! og har uropført utallige nye værker. Hans indspilning af den lettiske komponist Peteris Vasks violinkoncert Distant Light blev kåret som Classical Disc of the Year i Cannes På cd har John Storgårds indspillet alt fra Haydn til helt ny musik, senest orkestermusik af Finlands mest berømte nulevende komponist, Rautavaara. Med DR SymfoniOrkestret har han indspillet musik af Anders Koppel og sammen med orkestrets koncertmester Christina Åstrand en meget rost cd med danske violinkoncerter. I august sidste år havde John Storgårds æren af at dirigere ved åbningskoncerten i Helsinkis nye musikhus. Og i november stod han for et musikhistorisk øjeblik, da han som den første dirigerede en række nyfundne fragmenter af nationalkomponisten Sibelius 8. Symfoni, som man ellers troede var gået tabt.

7 Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Brett Dean Brett Dean er et af Australiens største navne i moderne klassisk musik. Han er både bratschist, komponist og dirigent, og på de tre forskellige måder kommer han verden rundt med sin musik. Han er født i Brisbane, hvor han uddannede sig på konservatoriet, inden han i 1984 flyttede til Tyskland. Her blev han året efter optaget som medlem af Berliner Filharmonikerne, verdens nok bedste symfoniorkester, hvor han spillede indtil Brett Dean Australsk bratschist og komponist, født 1961 Tidligere medlem af Berliner Filharmonikerne Modtog i 2009 verdens største komponistpris, The Grawemeyer Award Brett Dean debuterede som komponist i Drømmen om at have mere tid til at komponere fik ham til at kvitte posten hos Berliner Filharmonikerne, og i år 2000 rejste han tilbage til Australien. Her har han siden haft base for sit liv som omrejsende musiker og komponist. Som bratschsolist optræder han både med klassiske værker af fx Mozart og med sine egne værker, og han har gæstedirigeret store orkestre som Los Angeles Filharmonikerne og Concertgebouw Orkestret. Det store gennembrud fik Brett Dean i 2009, da han modtog den meget fornemme Grawemeyer Award, en amerikansk komponistpris, der er endnu større end den danske Léonie Sonnings Musikpris. Prisen fik han specifikt for sin violinkoncert The Lost Art of Letter Writing fra 2007, som er blevet opført i mange lande. På grund af sine mange facetter er Brett Dean en efterspurgt gæst hos nysgerrige orkestre. Han har været 'huskunstner' hos bl.a. Det svenske Kammerorkester og Melbourne Symfoniorkester, og han har været huskomponist ved de norske kammermusikfestivaler i Trondheim og Risør.

8 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Christina Åstrand Elisabeth Dingstad Anders Fog-Nielsen Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Camilla Nobusawa Sabine Bretschneider Sophia Bæk Trine Yang Møller Runi Bæk 2. violin Tue Lautrup Ludmila Spektor Line Most Morten Dulong Jensen Anne Marie Kjærulff Hedvig Oftedahl Stanislav Zakrjevski Jonida Tafilaj Inger Høj Elna Carr Bratsch Claus Myrup Gunnar Lychou Flemming Lave Michail Dolgin Kristian Fogh Astrid Christensen Mina Fred Anne Soren Cello Soo-Kyung Hong Henrik Dam Thomsen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Olof Larsson Peter Morrison Kontrabas Michal Stadnicki Michael Dabelsteen Henrik Schou Kristensen Mads Lundahl Kristensen Katharina Richter Fløjte Ulla Miilmann Mikael Beier Russell Itani obo Henrik Goldschmidt Mette Termansen Klarinet Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Fagot Audun Halvorsen Jens Tofte-Hansen Aksel Kaae Trige Horn Henning Hansen Dominika Piwkowska Jakob Arnholtz Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Basun Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Thomas Dahlkvist Tuba Carl Boye-Hansen Harpe Caitriona Yeats Klaver og celeste Per Salo Rikke Sandberg Pauke Christian Utke Schiøle Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Mads Hebsgaard Andersen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset