Pro. Mozart & Nørgård DR SymfoniOrkestret Dirigent: John Storgårds Solist: Jonathan Biss, klaver. Torsdag 15. november kl

Transkript

1 12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 15. november kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Solist: Jonathan Biss, klaver Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /13 2 Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/ /13 3 TORSDAGSKONCERT Torsdag 15. november 2012 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Solist: Jonathan Biss, klaver Koncertmester: Soo-Jin Hong Koncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 18. november kl (DAB) Mød musikken: En time før koncerterne er der koncertintroduktion i koncertsalen med P2-værten Mette Greiffenberg, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil Jonathan Biss signere cd'er i foyeren Ralph Vaughan Williams ( ) Fantasi over et tema af Thomas Tallis (1910) Varighed: ca. 15 Wolfgang Amadeus Mozart ( ) Klaverkoncert nr. 13, C-dur, KV 415 (1783) I II III Allegro Andante Allegro Varighed: ca. 26 Pause ca Per Nørgård (f. 1932) Symfoni nr. 8 ( ) Dansk førsteopførelse I Tempo giusto Poco allegro, molto distinto II Adagio molto III Più mosso Lento visionaro Varighed: ca. 33 Af Jens Cornelius Den engelske radiostation Classic FM har ved en lytterafstemning kåret Tallis-fantasien til Englands 3. mest populære stykke klassisk musik. Vaughan Williams: Fantasi over et tema af Thomas Tallis Ralph Vaughan Williams ville finde den engelske musiks kerne. Han fandt den i folkemusikken, og han fandt den i Englands gamle renæssancemusik. Ikke mindst hos renæssancegeniet Thomas Tallis, der på Elizabeth I s tid selv havde ledt efter de engelske hjertestrenge i folkemusikken. Temaet i Vaughan Williams stykke er en salme, Tallis havde skrevet i Den dukker magisk op gennem den sitrende indledning. En nostalgisk, melankolsk genklang af en fjern og ædel fortid. Orkestret består kun af strygere, men Vaughan Williams opnår en fantastisk fylde ved at inddele det i to grupper. Det giver ham mulighed for at arbejde med ekko, ligesom Tallis elskede at gøre i sin musik for kirkekor. Derudover trækker han fire solospillere frem, der danner en strygekvartet. Kvartetten høres helt alene midtvejs i værket. For sin tid er det et radikalt værk. Ikke bare på grund af den avancerede flerstemmighed, men også selve idéen om at genfinde de musikalske rødder. Vaughan Williams kan godt sammenlignes med Carl Nielsen, som herhjemme havde samme blanding af noget moderne og noget meget traditionsbevidst. Begge viser de, hvordan man kan skabe ny kunst og samtidig være tro mod folkesjælen. Vaughan Williams skrev Tallis-fantasien i 1910, da han var ved at slå igennem som den mest originale engelske komponist i generationen efter Elgar. Ved uropførelsen var publikum faktisk kommet for at høre netop musik af Elgar: Hovedværket var Elgars tunge oratorium Gerontius drøm, og kirkens organist kaldte Vaughan Williams fantasi for et mærkeligt stykke af en pudsig fyr fra Chelsea. Anmelderen fra The Times så klarere på sagen, da han beskrev fantasien som at befinde sig i to forskellige århundreder på samme tid. Musikken er fuld af de visioner, som seere til alle tider har haft. Wolfgang Amadeus Mozart: Klaverkoncert nr. 13 Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Dominik Falenski Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt Klaverkoncert nr. 13 er en af de mindre kendte blandt Mozarts mange mesterværker i genren. Det trækker intet fra musikken, for Mozart er uovertruffen, når det gælder klaverkoncer-

3 Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/ /13 4 Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/ /13 5 Wienerpublikummet elskede Mozarts klaverkoncerter og kunne ikke få nok. Mozart blev grebet af en raptus og skrev 15 koncerter på bare fire år. ter. Ingen, heller ikke Beethoven, har overgået den sublime elegance og følelsesfuldhed. Aftenens solist, amerikaneren Jonathan Biss, formulerer det sådan her: I de fleste Mozartklaverkoncerter kommer der et øjeblik i løbet af orkestrets indledning, hvor jeg bliver fuldstændig målløs over, at jeg er så heldig at få lov til at spille denne musik. Den 13. Klaverkoncert er i C-dur, ligesom to af Mozarts mest berømte klaverkoncerter, nr. 21 (Elvira Madigan) og den storladne nr. 25. Det er en toneart, som Mozart bruger til at kombinere det stateligt udadvendte med det pure og uskyldsrene. Første sats er en overlegen hybrid. Der gemmer sig en ægte symfonisk konstruktion i den tilsyneladende så lette og sorgløse musik. Andensatsen er helt enkel og syngende, mens sidste sats er en absolut kunstnerisk omgang med humor og danserytmer. Den er fuld af uventede omskift og ender højst overraskende med en underdrivelse og ikke et udråbstegn. Klaverkoncerterne nr. 11, 12 og 13 blev skrevet i vinteren , da Mozart havde boet i det fornemme Wien et par år. Han havde sporet sig godt ind på publikums smag. Det fortalte han i et brev til sin dominerende far, Leopold Mozart: Klaverkoncerterne er nærmest en mellemting mellem det svære og det lette. De er meget brillante, behagelige for øret, men naturligvis uden at forfalde til tomhed. Hist og her kan musikken kun give en kender satisfaktion, dog samtidig med at en ikke-kender uden at forstå hvorfor også vil være tilfreds. Per Nørgård: Symfoni nr. 8 I 2009 uropførte DR SymfoniOrkestret Per Nørgårds 7. Symfoni ved den allerførste Torsdagskoncert her i Koncerthuset. Nu følger den 8. Symfoni. Per Nørgård, som i år er fyldt 80, har ikke skruet ned for sin kreativitet! Symfoni nr. 8 er skrevet på opfordring fra den finske dirigent, der længe har beundret Nørgårds musik. Ved et besøg i Danmark spurgte han direkte, om Nørgård mon kunne tænke sig at skrive en ny symfoni til ham. Det blev på ret kort tid til den 8. Symfoni, som i september blev uropført i Finland af og Helsinki Filharmonikerne. Per Nørgårds symfonier er vidt forskellige værker. Hver af Per Nørgård og finsk musikliv har været tæt forbundet i mange år, og i 2006 modtog han Finlands store Sibelius Pris. dem har sin personlighed, som ikke kan gentages, siger han selv. Det gælder også for den nye 8. Symfoni, hvis karakter slet ikke minder om den relativt nye 7. Symfoni. Hvor den 7. er febrilsk og dyster, er den 8. lys og legende. Det er på en måde også en meget klassisk symfoni. Den har tre adskilte satser, der er arketyper fra den klassiske tradition: en bred og vægtig førstesats, en langsom andensats og en hurtig finale. Satserne forholder sig til hinanden og danner en symfonisk sammenhæng på ca. en halv time. 1. sats er den længste og har et indhold, der udvikler sig frodigt. Glitrende skalabevægelser går både op og ned, og Nørgård sammenligner det med spiralmønstre eller oldtidens trinformede pyramider, ziggurater. Bevægelserne er en stadig forvandling, som synes at foregå helt af sig selv. Et musikalsk vækstprincip, som er i familie med musikken af Nørgårds finske forbillede, Sibelius. 2. sats er med Nørgårds egne ord gennemgående langsom og sanseligt melodisk. Når man hører musikken, opstår en let svimmelhed, som om noget roterer langsomt rundt. Nørgård sammenligner musikken med en drejescene, eller faktisk hele tre drejescener, for satsen består af tre billeder med hver sit bevægelige udtryk. 3. sats begynder mere hektisk og uroligt end noget, der tidligere har været hørt i symfonien. De opadgående skalabevægelser fra 1. sats spøger i hyperaktiv, rastløs form. Efterhånden samler orkestret sig, og instrumenterne forener sig til en anden form for uro: en stigning i tempoet og i tonelejet, der fører til et ekstatisk og glitrende klimaks. Per Nørgård har i årtier været en af Nordens kendteste komponister, og han har ikke mistet den internationale tiltrækningskraft. I august blev hans 7. Symfoni opført af ved Promenadekoncerterne i London, og til maj næste år skal den nye 8. Symfoni opføres og indspilles af verdens mest berømte orkester, Wiener Filharmonikerne. Symfonien bliver også indspillet på cd, sammen med Nørgårds Symfoni nr. 1, dirigeret af finnen Sakari Oramo. Den udgives af det danske pladeselskab Dacapo, og det bliver første gang nogensinde, at Wiener Filharmonikerne indspiller en dansk symfoni.

4 Dirigent Koncerthuset 2012/13 6 Solist Koncerthuset 2012/13 7 Dirigent Solist Jonathan Biss Finsk dirigent og violinist, født 1963 i Helsinki Chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne 1. gæstedirigent for BBC's Filharmoniske Orkester i England er chefdirigent for Helsinki Filharmonikerne og er også 1. gæstedirigent for BBC's Filharmoniske Orkester i England. Desuden leder han det eventyrlige Laplands Kammerorkester Europas nordligste klassiske orkester! Den energiske finne rejser derudover rundt som gæstedirigent så meget, som resten af kalenderen tillader. Han optræder hvert år med DR SymfoniOrkestret og Nordens øvrige førende orkestre, og han dirigerer i stigende grad også i USA. Storgårds er lige kommet hjem fra en koncert i St Louis, og i næste uge går turen til Reykjavik. Et kendetegn ved er en eventyrlyst, og han placerer gerne helt nye eller ukendte værker ved siden af klassikerne. Kærligheden til ny musik har han haft altid, og som medstifter af det finske kammerorkester Avanti! har han gennem årene uropført utallige nye værker. Storgårds er også en strålende violinist, og hans indspilning af den lettiske komponist Peteris Vasks moderne violinkoncert Distant Light blev kåret som Classical Disc of the Year i Cannes har i øvrigt indspillet næsten 40 cd er med alt fra Haydn til det nyeste nye. Med DR SymfoniOrkestret har han indspillet musik af Anders Koppel, og med orkestrets koncertmester Christina Åstrand en meget rost cd med danske violinkoncerter. Jonathan Biss Amerikansk pianist, født 1980 Spiller især det klassiske og romantiske repertoire Har også udgivet bøger om Beethoven og Schumann Den 32-årige pianist Jonathan Biss er på trods af sin unge alder en af USA s største klassiske solister. En kunstner og noget af en filosof, der i sjælden grad har helliget sig musikkens univers. At yde musikken retfærdighed er et uopnåeligt mål, siger han. Hvis jeg en dag skulle opleve, at musikken ikke længere bestemmer over mit liv, vil jeg holde op med at spille og blive bogholder i stedet. Han kommer fra en fornem musikerslægt: Begge hans forældre er violinprofessorer, og hans farmor var en russisk cellist, der spillede sammen med legender som Rakhmaninov, Horowitz og Prokofjev, og som den store amerikanske komponist Samuel Barber skrev sin cellokoncert til. Jonathan Biss oldefar var trompetprofessor i tsartidens Rusland og sådan kunne man blive ved med at finde musik i stamtræet. Jonathan Biss begyndte at spille som 6-årig, og som 17-årig fik han den berømte pianist Leon Fleisher som lærer på konservatoriet Curtis Insitute of Music i Philadelphia. Hans evner og interesse gik i retning af det sublime og ophøjede, og det imponerede mig meget, har Fleisher siden fortalt. I år 2000 gav Biss sin officielle debutkoncert i New York, og han har siden haft en meget aktiv karriere i Nordamerika og Europa som solist og kammermusiker. Han gav sin første koncert i Danmark i 2007 sammen med DR SymfoniOrkestret. Hans nyeste cd er Vagn Holmboes tre kammersymfonier, indspillet med Laplands Kammerorkester. Cd en har fået fremragende anmeldelser. Bedre cd får vi ikke at høre i år, skrev det engelske blad Gramophone. Biss har en forkærlighed for det klassiske og romantiske repertoire. Sidste år begav han sig ud i et langstrakt projekt med alle Beethovens 32 klaversonater, som han vil indspille over et tiår. Som indledning udgav han endda en bog, Beethoven s Shadow. For nylig udgav han en anden bog med betragtninger over et af sine store idoler, Schumann.

5 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Christina Åstrand Soo-Jin Hong Emily Fowler Jan Rohard Alexandre Zapolski Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Tine Rudloff Runi Bæk Inger Høj Elna Carr 2. violin Inkeri Vänskä Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Julie Meile Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Jonida Tafilaj Deborah Jungnickel Øssur Bæk Johanna Andersson Andreas Roslund Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Ulla Knudsen Carina Andersson Kristian Fogh Katrine Reinhold Bundgaard Anne Soren Stine Hasbirk Brandt Katarzyna Bugala Alexander Butz Benedikte Artved Cello Henrik Dam Thomsen Soo-Kyung Hong Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Olof Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Mads Lundahl Kristensen Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær Gerrit Hamacher Katharina Richter Oliver Lunn Stahl Fløjte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani Obo Max Artved Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Sven Buller Klarinet Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Anna Klett Fagot Sebastian Uno Stevensson Dorte Bennike Lucia Amerise Aksel Kaae Trige Horn Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Jakob Arnholtz Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Joris De Rijbel Jens Gotholdt Basun Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Erik Björkqvist Lars Hastrup Tuba Christian Bay Harpe Caitríona Yeats Klaver/Orgel Per Salo Pauke René Mathiesen Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Christian Utke Schiøler Mads Hebsgaard Andersen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset