Sol Gabetta. Dirigent: Stéphane Denève. Torsdag 4. marts kl Fredag 5. marts kl Koncerthuset, Koncertsalen. Koncerthuset Klassisk Sæson

Transkript

1 Sol Gabetta Dirigent: Stéphane Denève Torsdag 4. marts kl Fredag 5. marts kl Koncerthuset, Koncertsalen Koncerthuset Klassisk Sæson

2 Program Koncerthuset 2008/ /10 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 4. marts 2010 kl FREDAGSKONCERT Fredag 5. marts 2010 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Stéphane Denève Solist: Sol Gabetta, cello Koncertmester: Soo-Jin Hong Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 5. marts kl. 16 (DR Klassisk) 7. marts kl. 9 (DR Klassisk) 7. marts kl. 13 (P2) Maurice Ravel ( ) Ma Mere l Oye ( ) I. Pavane de la Belle au bois dormant II. Petit Poucet III. Laideronnette, Impératrice des Pagodes IV. Les entretiens de la Belle et de la Bête V. Le Jardin féerique Varighed: ca. 17 Edward Elgar ( ) Cellokoncert, e-mol, op. 85 (1919) I. Adagio Moderato II. Lento Allegro molto III. Adagio IV. Allegro Moderato Allegro ma non troppo Varighed: ca. 30 Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Svend Rastrup Andersen, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Pause: ca Uddeling af Emil Holms Legat Peter Tjajkovskij ( ) Symfoni nr. 4, f-mol, op. 36 ( ) I. Andante sostenuto - Moderato con anima II. Andantino in modo di canzone III. Scherzo. Pizzicato ostinato - Allegro IV. Finale. Allegro con fuoco Varighed: ca. 45 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Rek-Art Design: E-types A/S Layout: Lotte Ring Kvist Producent: Curt Kollavik-Jensen Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissører: Benedicte Boesen Balslev og Jakob Helmer Mørck

3 En lang række af verdens bedste orkestre har de seneste år haft bud efter Sol Gabetta: Münchens Filharmoniske Orkester, Wiener Symfonikerne og Royal Philharmonic, Philadelphia Orkestret, Detroit Symfonikerne og National Symphony i Washington. Koncerten med DR SymfoniOrkestret er hendes første i Danmark.

4 Værker Koncerthuset 2009/10 4 Maurice Ravel ( ) Ma Mere l Oye ( ) Af Jens Cornelius Ravel havde hele livet sit indre barn i behold. Barndommens land var for ham noget meget dyrebart. Han elskede børn og deres drømmende univers, og han var en fanatisk legetøjssamler. Barndommens uskyldighed viser sig tit i hans musik, der paradoksalt er noget af den mest beregnende og voksne, der nogensinde er skrevet. Et af de tydeligste eksempler på Ravels hengivenhed over for barndommen er hans suite Ma Mere l Oye (Gåsemor eller Gåsemors fortællinger på dansk). Det er fem stykker, der er skrevet over gamle eventyr, bl.a. Tommeliden, Tornerose og Skønheden og udyret. Ravel skrev musikken i 1910, og oprindeligt var det musik for firhændigt klaver. Han tilegnede musikken til et søskendepar, Jean og Ida, der var børn af nogle af hans nærmeste venner. Ravel havde håbet på, at børnene ville kunne opføre stykkerne ved en koncert, men det var musikken trods alt for krævende til. Året efter lavede han en orkesterversion af suiten. Der krummes ikke et hår på den firhændige original, men musikken bliver hyllet i brillante farver og får en skinnende polish, som kun Ravel kunne lave. Det gør eventyrstykkerne mindre naive, og i højere grad opleves det nu som en voksen, der drømmer sig tilbage til barndommens magi. Det første stykke er Torneroses pavane, en sats der er beslægtet med Ravels gennembrudsværk Pavane pour une infante défunte (Pavane for afdød spansk prinsesse). I begge tilfælde er det en skøn og ophøjet ung pige, der sover en fredfyldt søvn. Tommeliden er emnet for 2. sats. Begge de to første eventyr kendte Ravel i de franske versioner af Charles Perrault, en 1600-tals forfatter. De udgaver, som vi i dag er bekendt med fra Grimms eventyr, er vandreversioner af Perraults fortællinger. I det tredje stykke, Laideronnette, pagodernes kejserinde, får Ravel anledning til at indblande en anden af sine interesser, nemlig kineserier. Ravel var blandt de mange europæere, der omkring forrige århundredskifte sværmede for alt kinesisk og japansk. I Gåsemors 3. sats hører man derfor den fem-tonige, pentatone skala give en kinesisk effekt. Historien om pago-

5 Værker Koncerthuset 2009/10 5 dernes kejserinde havde Ravel fra et andet fransk 1600-tals eventyr, Den grønne drage (Serpentin vert). Det fjerde stykke, Samtale mellem skønheden og udyret, er det mest spøgefulde i suiten. På skift hører man den skønne og den grumme tale med deres meget forskellige stemmer, inden de til sidst forenes i en yndefuld duet. Også Skønheden og udyret er oprindeligt en fransk fortælling. Den store magi indtræder i sidste stykke, Den fortryllede have. Det afsluttende trylleslag får musikken til at blinke og glitre, så det giver gåsehud. Der er ikke noget eventyrforlæg for denne sats det er simpelthen et udtryk for Ravels forestilling om barndommen som en idealtilstand af lykke og fryd. Edward Elgar ( ) Cellokoncert, e-mol, op. 85 (1919) Af Jens Cornelius England i 1919 var dystert. 1. verdenskrig havde kostet ubegribelige tab i Storbritannien: Over en million mennesker havde mistet livet, og over to millioner var blevet såret. Den gamle verdens engelske imperium var ved at gå til grunde. Den konservative engelske komponist Edward Elgar følte, at en gylden æra var ødelagt for altid. I forvejen var han melankolsk af natur og havde mindreværdskomplekser på grund af sin provinsielle opvækst, og fordi han tilhørte det katolske mindretal. Årene op til verdenskrigen havde været magre for ham, og han var begyndt at frygte, at hans produktion var ved at være forbi. Men han komponerede i hvert fald endnu ét stort mesterværk: Cellokoncerten, som han skrev i 1919, året efter afslutningen af 1. verdenskrig. Efter krigen havde Elgar trukket sig tilbage til landlige omgivelser i Sussex, og her skrev han i 1919 en række nye værker. Fru Elgar bemærkede, at musikken ikke længere lød som før. Væk var den formelle og flotte stil nu lød musikken alvorligere og mere privat. Han begyndte også at formulere sig mere kortfattet. I forhold til Elgars Violinkoncert fra 1909 varer hans cellokoncert kun halvt så længe. Cellokoncerten falder i fire afsnit, der hænger sammen to og to, så der kun er én egentlig satspause. Indledningen i 1. sats er lagt i hænderne på cellosolisten, der

6 Værker Koncerthuset 2009/10 6 Indtrykkene af det bølgende, fugtige engelske landskab, som Elgar aldrig blev træt af, har sneget sig ind i cellokoncerten og dens dragende hovedtema. Her ramte Elgar noget meget karakteristisk, og det var han udmærket klar over. Da han lå for døden, sagde han til en bekendt: Hvis du hører nogen nynne den melodi i Malvern Hills, efter at jeg er død, så vær ikke bange. Det er bare mig. straks viser musikkens grublende alvor. Kort efter bryder bratscherne igennem med det smukke, melankolske hovedtema, der er værkets kendetegn. Celloen tager over, og temaet vokser i størrelse og intensitet. Lysere farver viser sig i satsens mellemafsnit, men hovedtemaet vender tilbage og holder musikken fast i en følelse af tab og tomhed. Uden satspause fortsætter musikken til 2. sats, der begynder med nogle nærmest improviserede idéer, inden den udvikler sig til flygtige adspredelser i et hurtigt tempo. Satsen ender lige så brat som den begyndte. Tankeflugten er forbi. 3. sats er derimod den mest stabile del af koncerten. Det er en nostalgisk adagio-drøm om en skønhed, der ikke findes længere. Den sære fornemmelse af fjernhed bliver understreget, ved at Elgar placerer satsen i tonearten B-dur, der er så langt som muligt fra cellokoncertens hovedtoneart e-mol. Alt synes at gå bedre i 4. sats, men det urolige forløb gør efterhånden grundlaget usikkert. Musikken daler i tempo, det nostalgiske tema fra 3. satsen dukker op og til sidst også den dramatiske indledning fra Cellokoncertens begyndelse. Hele værket bliver afsluttet hurtigt og brat som en opfordring til at komme videre med livet. Sorgerne og bekymringerne er alligevel blevet en uundgåelig del af ballasten. Peter Tjajkovskij ( ) Symfoni nr. 4, f-mol, op. 36 ( ) Af Jens Cornelius Tjajkovskijs 4. Symfoni udgør sammen med den 5. og 6. en trilogi, der har gjort Tjajkovskij til en af de mest elskede klassiske komponister. Musikkens udvendige følelser, den luksuriøse orkesterklang og den berusende melodiøsitet er simpelthen ikke til at modstå. 4. Symfoni er fra Tjajkovskijs rædselsår 1877, hvor han følte presset blive livstruende. Han var begyndt på symfonien efter at have fået økonomisk hjælp fra sin mæcen, Madame von Meck, men arbejdet gik tungt. Tjajkovskij var anspændt og panikslagen. Halvvejs gennem symfonien forsøgte den rådvilde Tjajkovskij at gifte sig med en forelsket elev; men han indså hurtigt, at det var en katastrofe. Han stak af og gemte sig på sin søsters landsted,

7 Værker Koncerthuset 2009/10 7 hvor han arbejdede videre med musikken. Efter en katastrofal genforening med hustruen kom det endelige nervesammenbrud, og Tjajkovskij forsøgte at drukne sig. Han overlevede. Efter skandalen rejste Tjajkovskij til Italien for at komme sig. Jeg er helt fordybet i symfonien. Aldrig før har et orkesterværk kostet mig så store anstrengelser, men på den anden side har jeg heller aldrig følt så stærkt for nogen af mine værker, skrev han til Madame von Meck. På opfordring fra sin velgører skrev han også en detaljeret redegørelse for handlingen i symfonien. Ligesom i de to efterfølgende symfonier er det kampen med Skæbnen, der er det centrale tema. Skæbnen er uundgåelig, man kan aldrig undslippe den, skrev han. På trods af de ydre glæder i musikken udspringer de tre symfonier af spændingen mellem Tjajkovskijs skjulte homoseksualitet og hans officielle liv. Følelseskriserne i de dramatiske og personlige symfonier har gjort dem til de mest populære tragedier i verdens koncertsale. Skæbnen har sit eget tema i symfonien, og Tjajkovskij får med stor sikkerhed det maksimale ud af idéen. I symfoniens allerførste takter hører man messingblæserne spille skæbne-motivet. Fra starten bliver man her advaret om en magt, der er for vældig til at man kan undslippe den. Spændingerne hober sig op og får musikken til at udlade et par knaldende eksplosioner. Alt bliver tyst og så går satsens hovedafsnit anspændt og krybende i gang. Flere gange retter musikken sig op, rank og sejrssikker, men hver gang vender skæbnemotivet tilbage. Det er en af Tjajkovskijs mest dramatiske satser overhovedet. 2. sats er eftertænksom og reflekterer over gamle minder, både triste og glædelige. Musikken er bygget over en folkevise-agtig melodi, der spilles af træblæserne. En landlig, barnlig nostalgi gør satsen mindst lige så bitter som sød. 3. sats er tankeflugten, en række billeder, der farer hastigt forbi uden at kunne forene sig. Tjajkovskij lader meget opfindsomt strygerne spille uden bue i hele satsen, og den hektiske knipsen er et originalt udtryk for rastløshed og usammenhængende iver. I sidste sats beskriver Tjajkovskij så, hvordan glæden må og skal tilbageerobres. Satsen er bygget over en populær russisk folkemelodi, Se den lille birk som står på marken, som Tjajkovskij folder ud med stort teatralsk talent. Alene ouverturen, der indleder satsen, før temaet går i gang, er en af symfoniens flotteste passager. Sig ikke, at alt i verden er trist! Enkle, men stærke glæder findes. Livet er alt i alt tåleligt, var Tjajkovskijs egen beskrivelse af denne vilje til livet der trodser, at Skæbnemotivet også her i finalen tvinger sig ind.

8 Dirigent Koncerthuset 2009/10 8 Dirigent Stéphane Denève Af Jens Cornelius For første gang får det danske publikum i aften mulighed for at møde en af de nye dirigenter, musikverdenen taler mest rosende om: Franskmanden Stéphane Denève. De seneste år har han været efterspurgt af orkestre i hele verden, og hans anerkendelse er konstant stigende. Stéphane Denève er uddannet i Paris og studerede direktion, trompet og klaver. Hans dirigentkarriere begyndte i midten af 1990 erne, hvor han blev opdaget af den store gamle dirigent Georg Solti. Det førte til arbejde som assistent for Solti og siden til opgaver som assistent for dirigenterne Georges Prêtre og Seiji Ozawa. Som operadirigent har Stéphane Denève dirigeret på bl.a. Nationaloperaen i Paris, Covent Garden i London, Glyndebourne Festivalen og La Monnaie Operaen i Bruxelles. Til sommer skal han for første gang dirigere på Scala Operaen i Milano. I 2005 blev Stéphane Denève udnævnt til chefdirigent for Det Skotske Nationalorkester.Han har taget orkestret med på turnéer til Paris, Wien og de engelske Promenadekoncerter i London, og de har sammen indspillet en serie højt roste og prisbelønnede cd er med orkesterværker af franskmanden Albert Roussel. I Glasgow, hvor Det Skotske Nationalorkester har hjemme, har Denève gjort så stort indtryk på publikum og musiklivet, at man taler om Stéphane-effekten. Rækken af orkestre, Stéphane Denève har dirigeret, vokser og vokser: Blandt de mest anerkendte er Los Angeles Filharmonikerne, San Francisco Symfoniorkester, Cleveland Orkestret og Philadelphia Orkestret, Orchestre de Paris, Skt. Petersborg Filharmonikerne, Det Russiske Nationalorkester, Tjekkisk Filharmonisk Orkester og Philharmonia Orkestret fra London.

9 Solist Koncerthuset 2009/10 9 Solist Sol Gabetta Af Jens Cornelius Den unge cellist Sol Gabetta er fra Argentina. Hun kommer fra en fransk-russisk familie og har optrådt siden hun var lille pige. Allerede som 11-årig begyndte hun at studere på Dronning Sofia Konservatoriet i Madrid. Efter et par år fortsatte hun til Schweiz, hvor hun studerede hos cellisten Ivan Monighetti, og som afslutning på sine studier modtog hun undervisning af David Geringas i Berlin. Det er bare fire år siden, Sol Gabetta officielt debuterede i Berlin, men inden da have hun allerede fået sit internationale gennembrud. I 2004 debuterede hun med Wiener Filharmonikerne, og året efter fik hun af en schweizisk fond mulighed for at erhverve sig en fantastisk cello, bygget i 1759 af Guadagnini. En lang række af verdens bedste orkestre har de seneste år haft bud efter Sol Gabetta: Münchens Filharmoniske Orkester, Wiener Symfonikerne og Royal Philharmonic, Philadelphia Orkestret, Detroit Symfonikerne og National Symphony i Washington. Koncerten med DR SymfoniOrkestret er hendes første i Danmark. I Schweiz, hvor Sol Gabetta har boet de seneste år, har hun i byen Olsberg grundlagt sin egen kammermusikfestival med det passende navn Solsberg. Her har hun lejlighed til at spille med nogle af sine jævnaldrende musikervenner, bl.a. de lettiske søstre Baiba og Lauma Skride og den fremstormende violinist Patricia Kopatchinskaja. Der er indtil videre udgivet fem cd er med Sol Gabetta, alle på plademærket RCA. De indeholder musik fra Vivaldi til Sjostakovitj, og en sjette cd er lige på trapperne: I efteråret indspillede Sol Gabetta sammen med DR SymfoniOrkestret og dirigenten Mario Venzago aftenens værk, Elgars Cellokoncert. På cd en er også musik af Dvořák og Respighi. Elgar-cd en udkommer i slutningen af marts, men allerede i pausen ved Sol Gabettas to koncerter i Koncerthuset er der mulighed for at købe cd en og få den signeret af solisten.

10 SOL GABETTA ALBUMMET UDKOMMER D. 29. MARTS MEN KAN KØBES EKSKLUSIVT I PAUSEN OG EFTER KONCERTEN INDEHOLDER BLA. ELGAR CELLOCONCERTO, SALUT D AMOUR, CAPRICIEUSE DVORAK, WALDESRUH OG RONDO RESPIGHI

11 Musikere Koncerthuset 2009/10 11 DR SymfoniOrkestret 1. Violin Johannes Søe Hansen Soo-Jin Hong Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Sarah McClelland Tine Rudloff Sabine Bretschneider Sophia Bæk Ilia Bilet Arne Balk Gunvor Siehm Jakob Lund Nielsen 2. Violin Staffan Rejle Tue Lautrup Bodil Kuhlmann Ludmilla Spektor Luciano de Renzo Julie Meile Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Hedvig Oftedahl Julie Fontenay Ikuko Takahashi Maria Kominek Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Per Nørby Hansen Ulla Knudsen Carina Andersson Michail Dolgin Kristian Fogh Astrid Christensen Janne Ahvenienen Anne Soren Trine Mikkelsen Naja Helmer Cello Soo-Kyung Hong Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Mats Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Karin Dalsgaard Andreas Broch Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Michael Dabelsteen Ditlev Damkjær Gerrit Hamacher Mads Lundahl Kristensen Katharina Richter Lukas Jarmer Fløjte Toke Lund Christiansen Mikael Beier Jens Boje Hansen Obo Kristine Vestergaard Gert Herzberg Erika Wolf Klarinet Olli Leppäniemi Klaus Tönshoff Fagot Jens Tofte-Hansen Dorte Bennike Aksel Kaae Trige Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Thorbjørn Gram Leif Lind Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz Trompet Bo Fuglsang Karl Husum Basun Jesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Tuba Janus Mogensen Harpe Caitríona Yeats Celeste Per Salo Pauke Christian Utke Schiøler Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Per Jensen

12 DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal København C Tlf.: rso-rk@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef DR SymfoniOrkestret Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Gangstedfonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer nu ind minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/omkoncert-huset/ foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner.