Pro. Eroica & Sacre DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos. Torsdag 6. december kl Fredag 7. december kl. 19.

Transkript

1 12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 6. december kl Fredag 7. december kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Pro

2 Program Koncerthuset 2008/ /13 2 Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/ /13 3 TORSDAGSKONCERT Torsdag 6. december 2012 kl FREDAGSKONCERT Fredag 7. december 2012 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Koncertmester: Soo-Jin Hong Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 9. december kl (DAB) Mød musikken: Kl er der koncertintroduktion i Koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende ved koncerterne I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cd-udgivelser Tilknytningen af Rafael Frühbeck de Burgos er muliggjort ved generøs økonomisk støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Søren Nils Eichberg (f. 1973) Fanfara funebre. Uropførelse Varighed: ca. 4 Ludwig van Beethoven ( ) Symfoni nr. 3, Es-dur, op. 55 ( ) "Eroica" I Allegro con brio II Marcia funebre. Adagio assai III Scherzo. Allegro vivace IIII Finale. Allegro molto Varighed: ca. 47 Pause ca Igor Stravinskij ( ) Le sacre du printemps ( ) I Tilbedelse af jorden Forårsvarslerne. De unges danse Bortførelsesleg Forårsrunddanse De rivaliserende stammers lege Vismandens procession Tilbedelse af jorden Dans til jorden II Offeret De unge kvinders gådefulde runddans Forherligelse af den udvalgte jomfru Fremmanen af forfædrene Forfædrenes rituelle handling Offerdans. Den udvalgte Varighed: ca. 33 Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt Af Jens Cornelius Søren Nils Eichberg har siden 2010 været 'huskomponist' for DR SymfoniOrkestret, der har opført værker af ham hvert år. 7. marts næste år uropføres hans nye Koncert for orkester. En fanfare for Beethoven! DR har bestilt fire nye fanfarer til denne koncertsæson, hvor DR SymfoniOrkestret og chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos opfører alle Beethovens symfonier. Søren Nils Eichberg: Fanfara funebre Til fire af koncerterne bliver der spillet en fanfare, der tager udgangspunkt i den tilhørende symfoni. Første fanfare kommer i aften, skrevet af Søren Nils Eichberg som oplæg til Beethovens berømte Eroica-symfoni. Det er en tricky genre at skrive i, siger Eichberg om sin fanfare. Genren er ret klichébehæftet, men der er faste rammer, og det kan jeg godt lide at arbejde med. Fanfaren følger et dogme: Den skal bruge de samme messingblæsere, som anvendes i symfonien. I dette tilfælde tre horn og to trompeter samt pauker, der har været fast partner for messingblæserne i århundreder. Eichberg kalder sit nye stykke for Fanfara funebre (Sørgefanfare). Det knytter sig nemlig til den sørgemarch Marcia funebre, der er 2. sats i symfonien. Sørgemarchen er i c-mol i modsætning til den gjaldende, heroiske toneart Es-dur i de øvrige satser. Jeg vil ikke efterligne Beethovens musik, men bruger hans kompositionsidé, hvor alt udspringer af samme lille motiv. Fra 2. satsens sørgemarch har jeg taget den punkterede optakt, den efterfølgende krølle på motivet og bassernes gentagne marchrytme. Det er atonal musik, der alligevel har noget c-mol i sig. Søren Nils Eichberg er født i Han er uddannet i København, men har i mange år boet i Berlin og er en af de mest internationale danske komponister. I år har han fået opført sine værker i både New York, Sydafrika og ved mange lejligheder i Tyskland. Hans nye Concerto Grosso er netop indspillet af det berømte Mahler Kammerorkester sammen med musik af Beethoven!

3 Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/ /13 4 Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/ /13 5 "Eroica"-symfonien er dobbelt så stor som en 'gennemsnitssymfoni' fra samtiden. Beethoven: Symfoni nr. 3 Da Beethovens 3. Symfoni blev spillet første gang, oplevede publikum den største og mægtigste symfoni, verden endnu havde hørt. Den er så sprængfuld af dynamik og kraft, at den efter 200 år stadig kan vælte lytteren omkuld. Titlen Sinfonia Eroica er italiensk og betyder Heroisk symfoni. Det er altså heltemusik, et portræt af et menneske, der tør kæmpe for en større sag. Dø, om så det gælder! Beethoven levede på de store revolutioners tid og havde en drøm om en fremtid, hvor intet skulle kunne hindre menneskets muligheder for at skabe nyt. Derfor blev Beethoven en revolutionær i musikken. kommer med løsningen, et simpelt tema som udvikler sig til en stribe fantastiske variationer. I stedet for en tordnende afslutning lader Beethoven ånden sejre. Det er en erklæring om menneskets uendelige potentiale. Et potentiale, som Beethoven fandt i sig selv. Året før Eroicasymfonien havde han været på selvmordets rand. Hans tiltagende døvhed drev ham til desperation, men han valgte livet. For kunstens skyld. Beslutningen fik konsekvenser: Jeg har ikke været tilfreds med mine værker indtil nu, fortalte Beethoven samme år, og jeg vil derfor begive mig ind på en ny vej. Året efter var Eroica færdig. Den hidtil største symfoni i verden, den historisk vigtigste og måske også den bedste, der nogensinde er komponeret. Eroica-symfonien 1803 blev hurtigt forstået som en hyldest til revolutionshelten Napoleon. Under arbejdet overvejede Beethoven endda at kalde symfonien for Bonaparte, som var Napoleons efternavn. Men året efter blev der slået skår i Beethovens begejstring. Napoleon kronede sig selv som kejser af Frankrig. Det var jo forræderi mod alt, hvad der var blevet kæmpet for! Beethoven tog sin pen og stregede "Bonaparte"-titlen ud så voldsomt, at papiret blev revet i stykker. I stedet fik symfonien undertitlen: Heroisk symfoni skrevet til højtideligholdelse af mindet om en stor mand. Førstesatsen viser heltens fremdrift, der ikke er til at stoppe. Når orkestret i samlet flok banker akkorderne ud, må man overgive sig totalt til den kraftkarl, der viser os vej. Beethoven? Napoleon? Andensatsen er en sørgemarch i mol, som alligevel bryder ud i storslået dur. Helten er død, helten længe leve! Tredjesatsen er hurtig og virker som opsamling af ny energi, efter at helten er faldet. Finalens abrupte indledning får lytteren til at sidde som ét stort spørgsmålstegn. Men så sætter det mindst ventede ind: Kontrabasserne knipser underfundigt på strengene. Flere instrumenter kommer til men hvor er melodien? Oboen Mange har lavet danseforestillinger til "Le sacre du printemps", men den oprindelige koreografi fra 1913 kan desværre ikke rekonstrueres. Stravinskij: Le sacre du printemps Historien om uropførelsen af Le sacre du printemps i Paris 1913 er for længst en legende. Stravinskijs aggressive og totalt ukonventionelle musik fik publikum til at udvandre og slås. Aldrig er jeg blevet holdt sådan for nar! skreg en frue, mens Stravinskij selv prøvede at få ørenlyd. Han stod nemlig ude i kulissen og råbte til balletdanserne, der havde besvær med at tælle slagene i musikkens skæve taktarter. Stravinskij var meget bevidst om sin rolle som enfant terrible. Det var nu også selve dansen, der chokerede. Den brød totalt med den velkendte ballettradition på denne tid var Svanesøen stadig et nyt værk! Koreografen og stjernedanseren Nijinskij søgte det aparte og blev betraget som pervers. Scenen var fuld af groteske skikkelser, der trampede i stedet for at danse, og som svajede frem og tilbage som i et mareridt, skrev en parisisk anmelder. Le sacre du printemps (Vårofferet) foregår i Ruslands oldtid. En ung pige skal ofres til foråret. I et uhyggeligt og uafvendeligt ritual træder unge piger og gamle shamaner frem for at tilbede jorden og ånderne. I centrum for begivenhederne er en udvalgt pige. I løbet af det rituelle orgie stiger hendes ekstatiske dans i vildskab, indtil hun falder død om. Våren har fået sit offer. Og der er ingen morale.

4 Koncerthuset 2012/13 6 Dirigent Koncerthuset 2012/13 7 Det ukristelige og nådesløse viser sig fra start til slut i Stravinskijs musik. Alt det, der før var forbudt i musikken, fylder nu det hele: Akkorderne snerrer og skramler, instrumenterne spiller i yderområderne af deres registre. Melodierne splittes ad i småstykker. Orkestreringen er bevidst uciviliseret, så orkestret klinger dyrisk, klumpet og skingert. Og gennem det hele går rytmer, der spjætter og dunker, så det indre urmenneske kaldes frem. Le sacre du printemps blev før i tiden regnet for uspillelig, men er i dag et standardværk for alle symfoniorkestre i verden. Alligevel har musikken på en mærkelig måde bevaret sin chokeffekt. Stravinskij foreslog halvt i spøg, at ballettens indledning, som spilles af en fagot i et unaturligt højt leje, burde hæves en halv tone hvert 10. år. Han ville ikke riskere at opleve, at det revolutionerende stykke musik mistede sin virkning. Til hans beroligelse er det endnu ikke sket. Dirigent Rafael Frühbeck de Burgos Rafael Frühbeck de Burgos Født 1933 i den nordspanske by Burgos Tiltrådte i september posten som chefdirigent for DR Symfoni- Orkestret Fhv. chefdirigent for blandt andre Wiener Symfonikerne, Det spanske Nationalorkester og Dresden Filharmonikerne Har indspillet flere end 100 plader DR SymfoniOrkestrets chefdirigent er den store spanske dirigent Rafael Frühbeck de Burgos. Et internationalt musiknavn, som er efterspurgt i hele verden. Han tiltrådte officielt i september og tog straks fat på årets store projekt: At opføre alle Beethovens symfonier i rækkefølge. Rafael Frühbeck de Burgos har i løbet af sin lange karriere været chefdirigent for blandt andet Montreal Symfonikerne, Wiener Symfonikerne og Berlins Radiosymfoniorkester. Indtil sidste år var han chefdirigent for Dresden Filharmonikerne. Desuden bærer han titlen af æresdirigent for Det spanske Nationalorkester. I sit hjemland Spanien er Rafael Frühbeck de Burgos en ren institution. Tilbage i 1960 erne trak han landets orkesterstandard flere niveauer op, og han har virket som ambassadør for spansk musik over hele verden. Hans betydning for spansk musikliv kan simpelthen ikke overvurderes. Rafael Frühbeck de Burgos har det særprægede efternavn fra sine tyske forældre, der flyttede til Spanien, før han blev født. Egentlig blev han døbt Rafael Frühbeck, men senere tilføjede han navnet på sin spanske fødeby Burgos, så ingen skulle være i tvivl om, at han var spansk dirigent. Som gæstedirigent har den utrættelige Rafael Frühbeck de Burgos optrådt med flere end 100 forskellige orkestre over hele kloden. De seneste år har han især dirigeret i USA, hvor han hver sæson dirigerer blandt andet Philadelphia Orkestret, Boston Symfonikerne og New York Filharmonikerne. Sine knap 80 år til trods er han en meget vital person, der 200 dage om året er fuldt optaget af koncertengagementer. Få dirigenter har så flittig en karriere og på så højt niveau som DR SymfoniOrkestrets nye chefdirigent.

5 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Christina Åstrand Soo-Jin Hong Emily Fowler Jan Rohard Alexandre Zapolski Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Tine Rudloff Sabine Bretschneider Runi Bæk Elna Carr 2. violin Inkeri Vänskä Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Julie Meile Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Jonida Tafilaj Deborah Jungnickel Øssur Bæk Johanna Andersson Andreas Roslund Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Ulla Knudsen Carina Andersson Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard Anne Soren Stine Hasbirk Brandt Katarzyna Bugala Alexander Butz Cello Henrik Dam Thomsen Soo-Kyung Hong Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Olof Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Karin Dalsgaard Samira Dayyani Kontrabas Joel González Mads Lundahl Kristensen Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær Gerrit Hamacher Katharina Richter Christian Jørgensen Pernille Rømer Clausen Fløjte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani Lene Beaver Obo Max Artved Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Sven Buller Mette Termansen Klarinet Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Tage Christensen Per Majland Fagot Audun Halvorsen Sebastian Uno Stevensson Magnus Koch Jensen Anrijs Ivanovskis Sabine Weinschenk Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Per Jacobsen Jakob Arnholtz Thorbjørn Gram Ola Nilsson Christian Vinther Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Joris De Rijbel Philip Nathan Cobb Gerald Roy Ruddock Basun Jesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Thomas Dahlkvist Tuba Christian Bay Simon Fröh Pauke René Mathiesen Christian Utke Schiøler Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Mads Hebsgaard Lars Vestergaard Larsen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset