Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Gadehavegård

Transkript

1 Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Gadehavegård Aftalens parter: DFB v/domea.dk og Høje-Taastrup Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: 1. januar 2018 til 31. december 2021 Underskrifter: DBF v/domea.dk Bent Frederiksen Dato Navn Høje-Taastrup kommune Rune Bæklund Dato Navn Aftaledokumenter Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk samarbejdsaftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske samarbejdsaftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. 1

2 Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske samarbejdsaftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt - Et kommissorium for bestyrelsen 1. Formål med den boligsociale indsats Formålet med den boligsociale helhedsplan for Gadehavegård er, at bidrage til at øge trygheden og trivslen blandt beboerne i kvarteret, at bidrage til at flere unge og voksne beboere kommer i uddannelse og arbejde, og at bidrage til at flere forældre bliver kompetente til at give deres børn en god opvækst, som sikrer dem et liv uden kriminalitet. Formålet er også at arbejde for, at Gadehavegård ophører med at figurerer på listen over udsatte boligområder. Nyt fokus på udsatte boligområder Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har besluttet en strategi for de udsatte boligområder, som omfatter 5 indsatsområder: 1. Byomdannelse: Vi skal sikre at områderne ikke lukker sig om sig selv, men er integrerede i byen gennem gode vej- og stiforbindelser. Boligområderne skal have en menneskelig skala, hvor man nemt kan føle sig hjemme og danne fællesskaber. 2. Kvarterprofiler: Alle byens boligområder er en del af et kvarter, som har sin egen identitet og attraktion. Alle steder er der ressourcer, som kan være med til at øge livskvaliteten for beboerne, tiltrække besøgende og nye beboere. 3. En aktiv boligpolitik: Vi skal gennem en aktiv boligpolitik sikre en god fordeling af almene boliger i kommunen. Det giver også mere blandede kvarterer. Og vi skal bruge mulighederne for fleksibel anvisning til at skabe en blandet beboersammensætning. 4. Familieindsatser: Vi skal hjælpe de familier, der har det svært, ved at blive bedre til at samarbejde med familierne om at finde frem til gode løsninger, uanset om det går på tværs af kommunale forvaltninger. 2

3 5. Institutioner og skoler: Vi skal sikre, at der ikke er nogen institutioner og skoler, der fravælges af ressourcestærke familier, ved at sikre en høj kvalitet, og ved at de forskellige institutioner og skoler hver især har noget, netop de er de bedste til. Udviklingen af Gadehavegård skal tage afsæt i områdets ressourcer og potentialer. En bydel der effektivt mobiliserer sine ressourcer til at fremme læring gennem hele livet. Det kan gøres ved at skabe et ungdoms- og uddannelsesmiljø, fx ved at etablere ungdomsboliger, og ved at samle udslusningselever på Gadehaveskolen. I og omkring Gadehavegård ligger en række videns- og uddannelsesinstitutioner, CPH West, Høje- Taastrup Gymnasium og Teknologisk Institut. På Gadehaveskolen, som er en naturfaglig profilskole, er vi i gang med at omdanne skolegården til et naturfagligt lærings- og bevægelsesrum. Derudover er der foran skolen opsat et klimatårn til brug i undervisningen. Videnskvarteret kalder vi Gregersens Kvarter. Det er planen, at byggeri af ungdomsboliger samt øvrig fortætning af kvarteret sættes i gang indenfor de kommende fire år. 2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets 6, stk Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kvartersbestyrelse: Det etableres en overordnet kvartersbestyrelse, som led i Høje-Taastrup Kommunes strategi, Nyt fokus på de udsatte boligområder. Kvartersbestyrelsen, består af en direktør fra Høje-Taastrup Kommune og en direktør fra boligorganisationen. I kvartersbestyrelsens møder deltager endvidere projektledelsen og konsulenter og nøglemedarbejdere fra kommune og boligorganisationer. Kvartersbestyrelsen mødes minimum 2 gange årligt. Kvartersbestyrelsen skal medvirke til en effektiv styring og koordinering på strategisk niveau. For at sikre et stærkt samspil med de øvrige initiativer i Høje Taastrup Kommune, har kvartersbestyrelsen til opgave og blik for både de fysiske planer for kvarteret og i relation til den boligsociale helhedsplan. Kvartersbestyrelsen følger udviklingen på det boligsociale område i de respektive kvarterer og kan beslutte ændringer i økonomien i de enkelte helhedsplaner. Kvartersbestyrelsen sikrer, at der med udgangspunkt i boligorganisationernes og forvaltningernes viden og ansvarsområder, undersøgelser og evalueringer med relevans for indsatsen og indsamlede nøgletal sker en drøftelse af den 3

4 konkrete boligsociale udvikling i kvarteret og de enkelte helhedsplaner. Endelig sikrer kvartersbestyrelsen, at den boligsociale indsats understøtter de øvrige initiativer i kvartersprofilen. Der er udarbejdet og godkendt en forretningsorden for kvartersbestyrelsen. Projektledelse Den overordnede projektledelse udgøres af projektchefen for helhedsplanen, en repræsentant fra boligorganisationen samt konsulenter fra Høje-Taastrup kommunes Nyt Fokus TaskForce. Det forventes, at gruppen mødes 2-4 gange årligt. På baggrund af statusnotater fra projektchefen og øvrigt materiale drøftes arbejdet med helhedsplanen og heraf afledte spørgsmål. Den daglige ledelse af helhedsplanen varetages af projektchefen, som har den daglige ledelse af medarbejderne i helhedsplanen samt ansvaret for gennemførelsen af helhedsplanen. Ved afskedigelser og personalesager har kundechefen for boligorganisationen ansvaret. Det er projektchefens ansvar at sørge for, at de ansatte i helhedsplanen bliver informeret om beslutninger i kvartersbestyrelsen, samt at de løbende bliver informeret om de enkelte aktiviteter. Der afholdes ugentlige fællesmøder blandt de ansatte i helhedsplanen. Lokal styregruppe Den lokale styregruppe skal sikre en tæt dialog mellem boligorganisationen, helhedsplanen og beboerdemokratiet. Projektchefen for helhedsplanen samt beboerdemokraterne udgør den lokale styregruppe. Det forventes, at styregruppen mødes 2-4 gange årligt. Den lokale styregruppe beskæftiger sig med alt, der relaterer til beboerdemokratiet og medlemmerne fungerer som lokale ambassadører for helhedsplanen. De beskæftiger sig med mindre beboerprojekter og sikrer kommunikationen internt i afdelingerne. Koordineringsgrupper Der etableres fire faglige koordineringsgrupper på tværs af de tre boligsociale helhedsplaner i kommunen omkring de indsatser, der falder under følgende fire temaer: Tryghed og trivsel, Uddannelsesparathed, Beskæftigelse og Familieindsatser. Koordineringsgrupperne har til formål at koordinere indsatserne mellem den kommunale kernedrift og de boligsociale helhedsplaner i Høje-Taastrup. I grupperne indgår relevante kommunale og boligsociale medarbejdere, samt relevante eksterne samarbejdspartnere. Koordineringsgrupperne mødes 2-4 gange årligt. Koordineringsgrupperne har til formål at øge styringen og koordineringen af indsatserne i helhedsplanerne, samt at sikre opfølgning og brobygning på de konkrete aktiviteter mellem helhedsplanerne og de kommunale aktører. Grupperne har derudover også til opgave at metodeudvikle på indsatser i boligsocialt regi, samt skabe erfaringsudveksling med kommunale kernedrifts aktiviteter. SSP-netværk Helhedsplanen indgår i det lokale SSP-netværk bestående af HTK s SSP-koordinator, det lokale politi, lokale daginstitutioner, Gadehaveskolen, klub Gadehaven, afd. Bestyrelsen for Gadehavegård, HTI samt Gadeplan HTK. Gruppen mødes 4-6 gange om året og koordineres af Gadehaveklubbens leder. (Se diagram over organisering lagt op på sagen som bilag i driftstøtteportalen.) 4

5 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation DFB afdelingen Gadehavegård består af 987 lejemål fordelt på 19 blokke i 4 etager, tre vaskerier, et beboerhus med selskabslokale og café, en genbrugsgård samt en pavillon, som huser det boligsociale sekretariat. Området fremstår velholdt med mange træer, grønne plæner, legepladser og nyttehaver samt udendørs træningsfaciliteter. Afdelingen bebos af 2153 mennesker et stigende antal siden Gadehavegård har siden 2012 figureret på listen over særligt udsatte boligområder 2. I 2015 opfyldte afdelingen alle fem kriterier for listen, med 42,6% 18-59årige udenfor arbejdsmarkedet og uddannelse, 57% af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande, 2,71% af beboerne er tidligere dømte eller straffede, 59,8% af de 30-59årige har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, og den gennemsnitlige indtægt for de 18-64årige ligger på kun 54,8% af gennemsnittet for regionen. Dette tegner et negativt billede af afdelingen, mens andre tal fortæller andre historier. I september 2016 fortalte lokalpolitiet om et boligområde med næsten ingen kriminalitet og øget tryghed 3 blandt beboerne, og der er flere unge, som er i gang med en videregående uddannelse i dag end tidligere. Samtidig er afdelingens udgifter til udbedring af hærværk faldet markant i perioden. Gadehavegård er altså på flere områder inde i en god udvikling. Sammenlignet med gennemsnittet for Høje Tåstrup kommune (HTK), bor der flere 0-17årige i Gadehavegård (27,9% mod 22,5%) end i kommunen som helhed, og færre ældre beboere (8,4% i Gadehavegård mod 17% i HTK). Andelen af beboere, som er indvandrere og efterkommere er derimod stigende i afdelingen siden 2011 fra 54,7 til 62,3 % i 2016 mod 26,3 % i hele Høje Taastrup kommune. På baggrund af viden om afdelingens udfordringer og muligheder, som er indsamlet på møder og workshops med deltagelse af de boligsociale medarbejdere, afdelingsbestyrelsesmedlemmer, beboere, lokale samarbejdspartnere, kommunen, boligorganisationen, Landsbyggefonden samt fra statistikker over udviklingen i kvarteret, er der i denne helhedsplan sat fokus på følgende fire indsatsområder: Tryghed og Trivsel: Gadehavegård er i dag et boligområde med få anmeldelser af kriminalitet og hærværk, og området har ifølge bl.a. politiet været inde i en rigtig positiv udvikling gennem de sidste år. Alligevel ligger afdelingen ca. 10% under gennemsnittet for særligt udsatte boligområder i Politiets tryghedsindeks, som måler trygheden i hele landet 4. Utrygheden kan både skyldes unge med normbrydende adfærd, psykisk syge naboer, 1 Nøgletal for boligområder, Danmarks Statistik Lokalavisen Taastrup, , side 4:

6 løse kamphunde, husspektakler i opgangen eller rygter og fordomme om særlige beboergrupper eller om kvarteret generelt. Det kan også skyldes, at beboeren, som angiver at han/hun føler sig utryg, selv er isoleret og ikke deltager i kvarterets sociale liv, eller at vedkommende generelt ikke har kontakt til eller kendskab til sine naboer. Det er helhedsplanens erfaring, at de beboere, som lever et aktivt og udadvendt liv i afdelingen, også er nogle af dem, som generelt føler sig trygge. Dette underbygges da også af flere undersøgelser 5. Derfor skal der fortsat arbejdes med at forbedre naboskabet og den oplevede tryghed i Gadehavegård via arrangementer, hvor beboerne kan mødes på tværs og via en styrkelse af frivilligheden, engagementet og kendskabet på tværs af beboergrupper. Trygheden skal især styrkes hos de udsatte og ensomme beboere, som endnu ikke indgår i kvarterets sociale liv. De mange lokale foreninger og klubber tager i det daglige et stort socialt ansvar med at styrke beboernes tryghed og engagement, hvis foreningerne skal inkludere flere beboere, så skal helhedsplanen fortsat arbejde målrettet på at vedligeholde og styrke foreningernes vigtigste ressource; de aktive frivillige og deres kompetencer samt på at tiltrække nye frivillige og brugere til aktiviteterne. For at styrke den sociale sammenhængskraft og trygheden er det også vigtigt at beboerne får viden om alt det gode, der sker i deres kvarter samt viden om deres naboer, og derfor skal der fortsat arbejdes med både den interne og eksterne kommunikation. 46,8 % af alle husstande i afdelingen består af enlige uden børn, det er mange flere end kommunens 35,2%. Der bor 353 enlige mænd i afdelingen 6, det svarer til, at 31,8 % af alle voksne mænd i Gadehavegård er enlige. Dette procenttal er for hele kommunen 25,4 %. Mænd lever i gennemsnit 8 år kortere end kvinder i de udsatte boligområder på grund af dårlig trivsel, misbrug, ensomhed og livsstilsproblemer, og da vi derudover oplever, at det generelt er sværere at tiltrække mænd til afdelingens aktiviteter, så giver det god mening at sætte fokus på de enlige mænd i området f.eks. i samarbejde med kommunens fremskudte sundhedsindsats. Mange familier i Gadehavegård er økonomisk udsatte på grund af arbejdsløshed, gæld eller lav indtægt fra ufaglært arbejde. Enkelte familier har svært ved at betale deres husleje, betale for børnenes fritidsinteresser, fødselsdage eller tøj. Disse familier har brug for rådgivning for at få deres økonomi og dagligdag til at hænge sammen. Udsættelse af boligen er både en tragedie for den enkelte familie, men det er også en dyr affære for boligafdelingen. Derfor er det fortsat nødvendigt at tilbyde økonomisk rådgivning efter gældende regler til områdets udsatte beboere. Uddannelse og beskæftigelse: I Gadehavegård har en stor del af beboerne, 38,9% af de 15-64årige kun grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Andelen er faldet fra 43,8 i 2011 til 38,9% i 2015, men den ligger dog stadig meget over det kommunale gennemsnit på 21,6%. Derfor skal der fortsat arbejdes for at få flere i uddannelse i Gadehavegård. Selvom flere unge fra boligområdet i dag tager en videregående uddannelse, så viser 5 Avlund 2012, CFBU s Inspirations- og videnskatalog, s Tal fra Sundhed og Omsorgscenter, Høje Taastrup Kommune. 6

7 statistiske data fra landsbyggefondens portal, at der blandt de 20-24årige i Gadehavegård er hele 35,5%, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse. Blandt de 30-34årige er den tilsvarende andel på 35% 7, hvilket er langt flere end i kommunen og i resten af landet. Disse unge er enten i arbejde eller står udenfor arbejdsmarkedet. Vi formoder, at de, der er i arbejde, er sårbare i forhold til fastholdelse på arbejdsmarkedet, da manglende uddannelse ofte betyder, at det er sværere at finde nyt job efter en afskedigelse. Samtidig viser sammenligninger af karaktergennemsnit at unge, som er bosiddende i Gadehavegård ved 9. klasses afgangseksamen i dansk og matematik med karaktersnittet 4,2 ligger langt under landsgennemsnittet på 7, og endog under gennemsnittet for unge bosiddende i andre almene boligafdelinger på 5,7 8. Tal fra UU-Vestegnen viser, at markant flere unge i Gadehaveskolens 8. og 9. klasse i 2017 vurderedes ikkeuddannelsesparate; 57% i 8. klasse (mod 25-28% på landsplan) og 50% i 9. klasse (mod 17-18% på landsplan). 42% af beboerne i Gadehavegård står udenfor arbejdsmarkedet. Dette tal dækker over de 18-64årige, som hverken er i uddannelse eller arbejde pr. 1. december I perioden fra 2011 til 2015 er antallet af passive kontanthjælpsmodtagere samt aktiverede ledige i Gadehavegård steget, og det er altså fortsat nødvendigt med målrettede indsatser, for at få flere beboere i Gadehavegård bragt tættere på arbejdsmarkedet. Der er årige i Gadehavegård, som er aktiverede, på ledigheds- eller revalideringsydelse, passivt på kontanthjælp eller på sygedagpenge. 110 personer fra denne gruppe er 30-64årige, som er passivt på kontanthjælp. 37 personer er under 29 år. 25 af disse er aktiverede, på ledigheds- eller revalideringsydelse og 12 er passivt på kontanthjælp 10. Siden august 2016 har en del jobsøgende af sig selv opsøgt vejledningen i Gadehavegårds helhedsplan, som pt. har ca. 20 aktive forløb. Vi oplever, at der er et stort behov for at få håndholdt hjælp til at skrive motiverede ansøgninger, til at knække koden til jobsøgningsportaler og det, at søge job via internettet blandt de jobsøgende, som ikke har problemer udover ledighed. Af de jobsøgende, vi møder i jobvejledningen er ca. 50% beboere, som er jobparate. Ca. 45 % - fordelt på tre lige store grupper - 1) er uden ydelse, 2) kommer for at få anden rådgivning, 3) søger studiejobs, -praktikplads, -læreplads. Ganske få er 4) aktivitetsparate eller 5) i ressourceforløb. Ca. 1/5 af de jobsøgende beboere, som vi har kontakt til, er under 30 år. Kriminalitetsforebyggelse: Gadehavegård har jævnligt oplevet perioder med meget store problemer med unge kriminelle, som opholdt sig i boligområdet og, som med deres adfærd var årsag til utryghed i området. En lille gruppe unge er gennem de sidste 2-3 år blevet dømt for 7 LBF Boligsociale tal fra LBF Boligsociale tal fra Liste over ghettoområder, 1. dec. 2016, Transport-, bygnings- og boligministeriet. 10 Tal fra Høje-Taastrup kommunes jobcenter. 7

8 diverse lovovertrædelser og har enten været i fængsel eller på sikrede institutioner. Nogle få af disse unge bor i Gadehavegård, hvor de blandt andet frekventerer den lokale ungecafé. Helhedsplanen arbejder generelt med at forebygge, at nye børn og unge ender i en lignende situation. Det gør vi i et tæt samarbejde med skole og ungecafé, hvor vi laver aktiviteter med de unge og forsøger at involvere dem aktivt i lokalområdet, samtidig med, at vi målrettet arbejder med deres tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Mange børn og unge fra Gadehavegård deltager ikke i fritidsaktiviteter enten på grund af manglende ressourcer eller andre barrierer i familierne. Antallet af børn i alderen år, som er tilmeldt et dagtilbud, ligger 10% under gennemsnittet for resten af kommunen 11. En del børn og unge i Gadehavegård tilbringer derfor en stor del af deres fritid på at hænge ud i området uden forældreopsyn (især drenge), mens andre bliver holdt i hjemmet, fordi forældrene er utrygge i forhold til, hvordan de kan blive præget i nærmiljøet (især pigerne). Fritidslivet udgør en central arena for social læring og personlig udvikling, både i kraft af de aktiviteter, de unge kan prøve kræfter med, og i kraft af de sociale møder med personer fra andre sociale sammenhænge, end dem de unge ellers bevæger sig i (jf. CFBU). Helhedsplanens kriminalpræventive arbejde tager udgangspunkt i løbende at identificere særligt sårbare børn og unge, der kan karakteriseres som kriminalitetstruede. Fokus er på at gøre en særlig indsats for at motivere netop disse unge til at benytte sig af tilbud, der kan føre dem væk fra en kriminel løbebane via at motivere og støtte dem i at få et fritidsjob, en uddannelse og et mere aktivt fritidsliv. Forebyggelse og forældreansvar: En del familier i Gadehavegård er sårbare eller udsatte. De kæmper med sammensatte problemkomplekser, som både rummer dårlig økonomi, fysiske og psykiske helbredsproblemer, sproglige udfordringer og en ringe tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet. Nogle af disse familier mangler samtidig viden om og/eller tillid til de muligheder, der findes for støtte og vejledning i kommunalt regi. I Gadehavegård vokser mange børn (30,8%) op hos en enlig forælder, til sammenligning gælder det for 19,2% af børnene i resten af Høje Taastrup kommune 12. Derudover har helhedsplanen kendskab til en del familier, som består af to samlevende forældre, men hvor det alligevel er den ene, oftest moren, som står med det altovervejende ansvar for børnene, da den anden forælder, oftest faren, har skæve arbejdstider eller arbejder så mange timer, at han ikke har særlig meget kontakt til børnene i hverdagen. I boligområdet er der også en gruppe selvforsørgede beboere, hvoraf en del er hjemmegående mødre. Vi har sikre tal på 20 voksne, som er kommet til Danmark indenfor de sidste fem år, og som er omfattet af integrationsloven. Hvor mange selvforsørgede voksne (forældre), som bor i afdelingen derudover, ved vi ikke, men et kvalificeret gæt er, at mindst 30 familier har en hjemmegående mor med ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. 11 Danmarks statistik: 169 Høje-Taastrup, Danmarks statistik: 169 Høje-Taastrup,

9 Familiernes mange udfordringer kommer blandt andet til udtryk i det, som udefra set, kan ligne manglende engagement i og viden om deres børns liv udenfor hjemmet. De lokale skoler og institutioner oplever, at mange forældre ikke deltager til forældremøder, at mange ikke aktivt opsøger information om deres børns skolegang via f.eks. forældreintra, og at en del forældre har svært ved at støtte deres børn i forhold til skolegang, uddannelsesvalg, sund kost og et aktivt fritidsliv. I 2015 var der i alt 126 unge 18-29årige i Gadehavegård, som havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse. En del af disse kunne med en bedre støtte fra familien sandsynligvis have taget en uddannelse. Familiernes dårlige økonomi betyder blandt andet at f.eks. fritidstilbud nedprioriteres, 39,6% af de 6-9årige børn i Gadehavegård er ikke tilmeldt SFO, og 75,6% af de 10-14årige er ikke tilmeldt et kommunalt klubtilbud. 13 Hvis børn fra sårbare og udsatte familier i Gadehavegård skal lykkes med at bryde den negative sociale arv, så er det afgørende at få flere mødre og fædre med ind i kampen. Det er forældrenes involvering i og støtte til børnene, som i de fleste tilfælde er afgørende for, om børn fra udsatte familier f.eks. holder sig væk fra kriminalitet, tager en uddannelse og senere opnår en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skal vi fortsat prioriterer samarbejdet med forældre i Gadehavegård, i samarbejde med kommunen og diverse foreninger som f.eks. Baba og Bydelsmødre. 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelige for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats via Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 5. Indsatsområder 13 Boligstatistiske nøgletal

10 Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ art (nedbringelse af antal udsættelser, udgifter til hærværk, reduktion i skolefravær, mv.) som kvalitativ art (vedrøre samarbejde, metodeudvikling, forankring/drift mv.). Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 5.1 Tryghed og trivsel Formål: Formålet med indsatsområdet er, at styrke trygheden og trivslen i boligområdet ved; at styrke afdelingens frivillige foreninger og klubber og øge beboernes engagement at understøtte aktiviteter og arrangementer, som fremmer det gode naboskab og boligområdets sociale sammenhængskraft, at bekæmpe ensomhed og social og økonomisk udsathed at styrke den positive historie om kvarteret samt den interne kommunikation. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): At beboernes grundlæggende tryghed i Gadehavegård stiger fra det nuværende niveau på 62,8% til det gennemsnitlige niveau for de særligt udsatte boligområder senest i At nedbringe antallet af udsættelser med min. 10 procentpoint i 2021 sammenlignet med antallet i Datakilde: Politiets Tryghedsindeks. Tal fra administrerende boligselskab Domea.dk 10

11 5.2 Kriminalpræventiv indsats Formål: Formålet med indsatsområdet er, at forebygge kriminalitet blandt børn og unge i Gadehavegård ved; at flere børn og unge får et aktivt fritidsliv, at særligt sårbare unge får mulighed for at styrke deres kompetencer og selvværd, at styrke det professionelle samarbejde om børn og unge i kvarteret. Herudover bidrager de aktiviteter i helhedsplanen, der arbejder for at styrke unges tilgang til uddannelse og job, som er beskrevet under delaftalen Uddannelse og beskæftigelse, som nævnt også til den kriminalpræventive indsats. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: At antallet af 10-17årige som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. pr. 100 beboere i aldersklassen falder med mindst 2 procentpoint fra 4,3% i 2016 til max. 2,3% i At mindst årige introduceres til en mere aktiv fritid via deltagelse i fritidsjob, fritidsklub, ungecafe eller foreningsaktivitet. At det ulovlige fravær i udskolingen på Gadehaveskolen falder fra 3,2% i skoleåret 2016/2017 med 1 procentpoint til 2,2% i skoleåret 2020/2021. (Gennemsnit på landsplan er 1,9% og i kommunen 3,9% i 2016/2017.) Boligsociale tal fra Landsbyggefonden. Egen optælling ved helhedsplanen. grundskolen/frav%c3%a6r 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: Formål: Målet med indsatsområdet er, at flere unge kommer i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse, at færre unge ender i restgruppen af unge, som har folkeskolen som højest fuldførte uddannelse, og at flere 18-64årige ledige i Gadehavegård kommer i arbejde og/eller får en mere aktiv hverdag med uddannelse eller anden aktivitet ved; at mindske antallet af unge fra Gadehaveskolen, som vurderes ikke uddannelsesparate, at styrke børns og unges kendskab til og kontakt med arbejdsmarkedet via 11

12 lommepengejob og fritidsjobindsats, at udvikle børn og unges kompetencer til at gennemføre grundskole og ungdomsuddannelse. at reducere antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate beboere. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): At andelen af unge fra Gadehaveskolens 9. klasse, som vurderes uddannelsesparate i 2021 er steget fra 50% i 2017 med mindst 10 procentpoint inden At andelen af unge 18-29årige i gruppen af unge, som ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse er faldet fra 31% af aldersgruppen/ (126 personer) i 2015 til 20% af aldersgruppen i At andelen af 18-64årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse falder fra det nuværende 42% til under 40% i Datakilde: UU-Vestegnens statistik. Danmarks statistik: 169 Høje- Taastrup Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste over Ghettoområder Forebyggelse og forældreansvar Formål: Formålet med indsatsområdet er at styrke sårbare familier i Gadehavegård ved; at styrke forældrenes viden og kompetencer i forhold til forældrerollen, med fokus på emner som skolegang, uddannelsesvalg, et aktivt fritidsliv samt sundhed og trivsel. at styrke familiernes sociale netværk og engagement i kvarteret, at bygge bro mellem familierne og de mange lokale tilbud om kurser og rådgivning lokalt Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): At antallet af børn i 0. klasse på Gadehaveskolen med behov for en særlig eller en fokuseret indsats i forhold til at udvikle et alderssvarende sprog falder fra 66,1% i 2016 med 16,1 procentpoint til 50% i At det ulovlige fravær i Gadehaveskolens indskoling falder fra 3,9% i skoleåret 2015/2016 med min. 1,9 procentpoint til 2% i Datakilde: Sprogvurderingsscore fra Høje- Taastrup kommune, Rambøll Sprog. Statistik fra Undervisningsministeriet: grundskolen/fravær At andelen af unge fra Gadehaveskolens 9. klasse, som vurderes uddannelsesparate i 2021 er steget fra 50% i 2017 med mindst 10 procentpoint inden UU-Vestegnens statistik. 12

13 6. Lokal evaluering Der skal afholdes årlige, evaluerende møder i de centrale koordineringsgrupper med henblik på planlægning og justering af fremtidige aktiviteter. Der skal laves en afsluttende status på helhedsplanens arbejde i slutningen af Denne skal formidles til beboere og samarbejdspartnere i kvarteret. 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for den boligsociale indsats kr kr kr. 8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser I regi af Områdefornyelsen i Gadehavekvarteret har Høje-Taastrup Kommune arbejdet sammen med COBE arkitekter om en visionsplan for videnskvarteret Gregersens kvarter. Fortætning, der blander boligformer, ændrer bagsider til indbydende kvarterer og skaber en aktiv parkkant er bare et af hovedgrebene. Derudover bliver store veje omdannet til trygge forbindelser og boligveje, parken udvikles bl.a. ved at etablere nye daginstitutioner, flytte fælleshuset ind i parken og udvikle campusfunktioner og forbindelser mellem uddannelsesinstitutioner. Gadehavegård har i øjeblikket en ansøgning til behandling i infrastrukturpuljen. De indledende møder med Landsbyggefonden om igangsættelse af en større fysisk renovering af afdelingen er netop gået i gang, og det vides endnu ikke, hvornår den konkrete renovering kan sættes i gang. Der er allerede nu bred enighed om, at et tæt samarbejde mellem det boligsociale sekretariat og et fremtidigt fysisk renoveringsprojekt, er en vigtig forudsætning for en god og tryg proces for især de udsatte beboere i afdelingen. Der arbejdes pt. på en aftale om fleksibel udlejning i Gadehavegård. Høje-Taastrup Kommune har sammen med boligorganisationerne AKB Taastrup, DFB og VIBO indgået et partnerskab med Realdania i regi af kampagnen By i balance. I første omgang er det hensigten at få udarbejdet en strategisk udviklingsplan for Høje-Taastrups udsatte boligområder. Den strategiske udviklingsplan skal give et fælles fremtidsbillede og danne baggrund for beslutninger og investeringer frem mod Formålet er en langsigtet, ambitiøs og helhedsorienteret retning på en permanent social, funktionel og mental transformation af de udsatte boligområder, som samtidig trækker på regionale 13

14 udviklingstendenser og igangværende planer i en samlet udvikling af kommunen. 9. Underretning Der foretages gensidig underretning med centrale samarbejdsparter omkring specifikke aktiviteter i arbejdsgrupperne samt med koordineringsgruppen om helhedsplanens bestanddele generelt. Der foretages gensidig underretning på bestyrelsesniveau om helhedsplanens helt overordnede fremdrift. 10. Konflikthåndtering Helhedsplanen indgår i den i kommunen aftalte beredskabsplan og dennes procedurer i forbindelse med konflikter. SSP-netværket udgør det lokale forum for kommunikation samt lokal drøftelse af håndtering af konflikter. 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. 14