Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats

Transkript

1 Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Højvangen Aftalens parter: Skanderborg Andelsboligforening Midtjysk Boligselskab Skanderborg Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: til d Underskrifter: Skanderborg Andelsboligforening Dato Finn Thomsen Midtjysk Boligselskab Dato Bjarne Almind Johansen Knud Erik Helbo Skanderborg Kommune Dato Jørgen Gaarde Den strategiske aftale Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk aftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske aftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. 1

2 Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske aftale: - Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt 1. Formål med den boligsociale indsats Den boligsociale indsats skal styrke og konsolidere en allerede igangsat positiv forandring i boligområdet, hvor visionen er, at Højvangen skal være et trygt boligområde, hvor alle bidrager med det de kan til glæde for område og lokalsamfund For at realisere denne vision vil vi styrke sammenhængskraften i boligområdet, styrke en positiv uddannelses- og jobkultur samt styrke børn og unges muligheder og bryde børn og unges negative sociale arv. Vi har opdelt arbejdet i tre indsatsområder, som gensidigt befordrer hinanden og skaber et solidt grundlag for skabelsen af et trygt boligområde, hvor alle bidrager med det, de kan. Det første indsatsområde En stærk sammenhængskraft skal øge den generelle oplevelse af tryghed og trivsel ved at styrke deltagelse i aktiviteter, styrke det frivillige arbejde og styrke positive fællesskaber. På denne måde øger beboere deres sociale netværk, personlige kompetencer, ejerskab for boligområdet og har en base for socialisering, læring og tryghed, som er grundlaget for, at den enkelte kan rykke sig positivt gennem de øvrige indsatser. Det andet indsatsområde En positiv job- og uddannelseskultur skal motivere og styrke den enkeltes mulighed for at gennemføre uddannelse og fastholde job. Formålet er at påvirke den enkelte og fælleskaber blandt børn, unge og voksne, så fokus på uddannelse og job skærpes, kompetencer øges og støttefunktioner etableres, så mulighedernes for at gennemføre og fastholde uddannelse og job styrkes. Det tredje indsatsområde Børn og unges mange muligheder skal fremme børn og unges muligheder ved at bryde deres negative sociale arv ved styrke forældrekompetencer, give børn og unge positive oplevelser med læring og dermed 2

3 styrke deres selvværd og selvtillid i forhold til læring. Og samtidig skal børn og unges kompetencer styrkes, så mulighederne for at gennemføre uddannelse og fastholde job styrkes. Forudsætningen for at nå disse mål er, at alle bidrager med det, de kan. Både beboere, frivillige, politikere, kommunalt ansatte, ansatte i boligselskaberne, ansatte i det nære erhvervsliv og beboere i det omkringliggende lokalsamfund spiller en vigtig rolle i forhold til at nå målene. Aktiv deltagelse fra det demokratiske bagland i henholdsvis afdelinger, boligselskaber og kommune er med andre ord en forudsætning for opnåelse af målsætningerne. Den boligsociale indsats har derfor også fokus på tværsektorielt samarbejde på indsatser og aktiviteter. Derfor skal indsatsen yderligere skabe optimale rammer for forankring af tværgående samarbejde gennem organisering og positive erfaringer af netop samarbejde. 2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets 6, stk Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Organiseringen af den boligsociale helhedsplan i Højvangen foregår i henholdsvis bestyrelsen, som er den øverste strategiske og økonomiske myndighed, Styregruppen som er forum for udvikling og fremdrift på aktivitetsniveau samt Lokalstyregruppen, der har ansvar aktivitetsudførelse indenfor enkelte områder. Desuden er der KUF, som er et kommunalt koordinerende organ for de kommunale bidrag til helhedsplanen. Bestyrelsen for den boligsociale indsats i Højvangen er nedsat til at varetage den øverste ledelse af Projekt Højvang på strategisk niveau. Bestyrelsen består af følgende medlemmer: Direktør i Skanderborg Andelsboligforening Forretningsfører i Midtjysk Boligselskab Formand for den koordinerende enhed KUF i Skanderborg Kommune Administrationschef i Skanderborg Andelsboligforening (regnskab og budget) Én gang årligt deltager den kommunale direktør med ansvar for det boligsociale område Projektmedarbejdere deltager med sekretariatsbetjening. Bestyrelsen mødes 4 gange årligt eller efter behov og udpeger internt en formand og næstformand der ligeledes er formand og næstformand for en styregruppe. KUF-formanden refererer i det daglige til den kommunale direktør med ansvar for det boligsociale område. KUF-formanden er pt. souschef i Børn og Unge. 3

4 Bestyrelsen har ansvar for at udvikle strategi for boligsocial indsats og boligområde generelt, er ansvarlig for udmøntning af kommunikationsstrategi, skal løbende monitorere indsatsen på strategisk niveau samt har det økonomiske ansvar, herunder kompetencen til justeringer af økonomien indenfor budgetrammen. Bestyrelsen refererer til Landsbyggefonden i forbindelse med eventuelle justeringer indenfor aftalte rammer samt til medlemmers respektive bagland. Bestyrelsen er desuden ansvarlig for processen omkring afslutning eller videreførelse af den boligsociale indsats i Højvangen. Styregruppen for Projekt Højvang har ansvar på aktivitetsniveau. Den består foruden bestyrelsesmedlemmerne af følgende medlemmer: 2-3 personer udpeget fra hver afdeling og/eller hovedbestyrelse Administrationschef i Skanderborg Andelsboligforening efter behov (regnskab og budget) Styregruppen mødes ligeledes 4 gange årligt eller efter behov. Hovedansvaret er at følge aktiviteternes fremdrift og godkende større justeringer indenfor delaftalerne. Styregruppen skal sparre med ansatte projektmedarbejdere omkring aktiviteterne, evaluere indsatsen årligt og være bindeled til hver deres respektive bagland. Lokalstyregruppen er et organ oprettet under den nuværende helhedsplan for at styrke forankringen af enkelte aktiviteter i afdelingsbestyrelserne og dermed gradvist arbejde for, at aktiviteterne rykker fra projektsekretariatet til frivillige. Lokalstyregruppen består af følgende medlemmer: 2 personer udpeget af hver afdelingsbestyrelse (fortrinsvist medlemmer i afdelingsbestyrelserne) Projektansatte Lokalstyregruppen ledes af projektlederen indtil der er behov for at intensivere forankringen og formandsposten overdrages til en frivillig. Lokalstyregruppen mødes 4 gange årligt eller efter behov. Lokalstyregruppen ansvar er at sikre en forankring af en række udpegede aktiviteter. Fællesmøder er et bredere forum med alle medlemmer af afdelingsbestyrelserne, der mødes med projektmedarbejdere til løbende koordinering og orientering. Gruppen mødes seks gange årligt. Én gang årligt deltager de øvrige medlemmer af styregruppen og bestyrelsen. Foruden disse tre fora er der Skanderborg Kommunes organisering omkring den boligsociale indsats i Højvangen: Styregruppen for kommunens boligsociale indsatser er den øverste myndighed på det boligsociale område i Skanderborg Kommune. Styregruppen er ledet af direktøren på området og består i øvrigt af fagchefer fra de involverede områder samt formanden for KUF. Styregruppens arbejds- og ansvarsgrundlag er en kommunal strategi for boligområdet vedtaget af byrådet. Styregruppen træffer de strategiske og ledelsesmæssige beslutninger vedrørende rammer for indsatser. KUF (Koordinering-, udvikling og forankringsgruppe) er er det koordinerende organ, der på mere operationelt plan koordinerer de kommunale indsatser i den boligsociale helhedsplan. KUF er ledet af en formand, der er souschef i Børn og Unge, og består i øvrigt at mellemledere fra de involverede fagområder. KUF kan efter behov inddrage øvrige parter til møder. KUF mødes 4 gange årligt. Styregruppen kan nedsætte øvrige KUF er for andre boligområder efter behov. 4

5 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Boligområdet ligger i bydelen Højvangen i den østlige del af Skanderborg. Det består af tre almene boligafdelinger, nemlig afdeling 65 og 39 i Midtjysk Boligselskab og afdeling 17 i Skanderborg Andelsboligforening. Den ene afdeling har ikke tidligere været med i en helhedsplan, mens de to andre nu er i slutningen af den anden helhedsplan finansieret af bl.a. Landsbyggefonden. Boligområdet er inde i en positiv udvikling, men der er stor sandsynlighed for et markant tilbagefald i forhold til tryghed, trivsel og image, såfremt den boligsociale indsats ophører indenfor de næste år. Boligområdet er fysisk set isoleret og omgivet af to store trafikerede veje, Campus Skanderborg til den ene side, et stort parcelhusområde til den anden og henholdsvis institutioner og erhvervsliv til de sidste sider. Afdeling 17 er i gang med store renoveringer, som forventes afsluttet ultimo Afdeling 39 sætter gang med gennemgribende renoveringer primo Renoveringerne presser og stresser beboerne, ligesom nogle er genhuset under arbejdet. At det i høj grad belaster beboerne, ser vi bl.a. ved langt flere henvendelser til socialpsykiatrien og generel mistrivsel hos mange, hvis lejligheder bliver renoveret. Den sidste afdeling skal ikke gennemgå renoveringer, da det er en nyere afdeling. Udfordret og mangfoldig beboergruppe Boligområdet var fra 2013 til 2015 på Listen for særligt udsatte boligområder og ligger pt. i stor risiko for at komme tilbage på denne liste. Afdelingerne består af knap 1200 beboere fordelt på 583 lejemål. 34 % har anden etnisk herkomst end dansk. Der er blevet registreret op mod 50 forskellige sprog i området, hvorfor der naturligvis er mange grupperinger i denne andel af beboerne. Blandt de etnisk danske beboere findes der også forskellige grupperinger med meget forskellige værdier. Der er kommet mere kontakt på tværs af beboergrupper i løbet af den nuværende og forrige helhedsplan, men det er langt fra kontakter, der er konsolideret, men relativt nye kontakter, der bygger på enkeltpersoner. De mange forskellige beboergrupper udfordre sammenhængskraften i boligområdet, hvorfor der er brug for at styrke kontakter, kendskab og venskab på tværs af disse. Der bor mange enlige beboere i området, ligesom der er hele 22 % unge i alderen år i modsætning til kommunegennemsnittet på 10 %. Nogle unge trives fint, men en del efterspørger netværk samt støtte til gennemførsel af uddannelse eller job. Hele 30 % (fuldtidspersoner) i denne aldersgruppe er på offentlig forsørgelse i modsætning til 12 % i hele kommunen, hvilket understøtter en formodning om behovet for netværk og støtte til uddannelse og job. 49 % af beboerne i den arbejdsdygtige alder er udenfor arbejdsmarkedet. En stor andel er på førtidspension og mange er i støttet beskæftigelse eller under uddannelse. Derud over er 4 % ledige på dagpenge. Mange har fysiske og/eller psykiske udfordringer. Der er et bofællesskab for udviklingshæmmede i boligområdet. Denne gruppe betragtes som ikke havende mulighed for at rykke i beskæftigelse. Indkomstniveauet er væsentligt lavere end i resten af kommunen, ligesom uddannelsesniveauet er meget lavere. Dette peger på et behov for en indsats omkring uddannelse og beskæftigelse, så både børn, unge og voksne får styrket deres muligheder indenfor dette område Der er en stor andel af børnefamilier i boligområdet, hvoraf 45 % af børnene har en enlig forsørger i modsætning til 14 % i kommunen. Det boligsociale projekt oplever mange 5

6 børn og unge, der mistrives. Det kan bl.a. ses i mange skoleskift, frafald fra uddannelse, indtag af euforiserende stoffer samt manglende eller ringe forældreopbakning. Mange børn og unge vokser desuden op med forældre på overførselsindkomst og lærer derfor ikke en jobkultur at kende. Dette forringer børn og unges muligheder for både at gennemføre uddannelse og fastholde job på længere sigt. Derfor ses et behov for at arbejde med forældrenes evne til at støtte børn i skole-, fritids-, uddannelses- og jobliv ligesom både børn og unge har brug for succesfulde oplevelser med læring og at tage ansvar. Kriminalitet Der er en høj kriminalitet og i perioder er der meget synlig salg af euforiserende stoffer, hvilket er meget utryghedsskabende for især børnefamilier. Salget foregår tit på legepladser, i opgange eller i umiddelbar nærhed af opgangene. Der har også været voldsomme episoder med drab, drabsforsøg, knivstikkeri og bilbrande, der har præget beboeres følelse af utryghed og ikke mindst bidraget til områdets dårlige image. Der eksisterer imidlertid et godt samarbejde med politi, offentlige myndigheder og boligselskaber på dette område. Den boligsociale indsats fokuserer på en forebyggende indsats i forhold til kriminaliteten i boligområdet og flere af indsatserne indenfor de tre valgte indsatsområder har en kriminalpræventiv effekt. Forandring på vej Boligområdet har i flere år været inde i en positiv udvikling, men er langt fra nået et stabilt niveau, hvor en boligsocial indsat ikke er nødvendig. Vi vurderer, at en fortsat boligsocial indsats er afgørende for, at området kan bevare et nuværende niveau samt udvikle sig yderligere til fremtidig konsolidering af positive forandringer. Der er i løbet af de to helhedsplaner sket en markant forandring i forhold til at tage ejerskab til forholdene i boligområdet og turde tro på, at disse kan ændres. Dette sammen med en god kontakt og tillid til det boligsociale arbejde, danner et solidt grundlag for en mere dybdegående forandring i en ny helhedsplan. 4. Fælles tværgående målinger Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelig for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats på Landsbyggefondens selvbetjeningsløsning. Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 6

7 5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fælleskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art, samt at de kan gå igen under flere indsatsområder. Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 5.1 Tryghed og trivsel Formål: Formålet med indsatsområdet Tryghed og trivsel er at styrke sammenhængskraften i boligområdet og dermed øge den generelle oplevelse af tryghed og trivsel ved at: Øge beboeres deltagelse i aktiviteter og dermed styrke den enkeltes sociale netværk og generelle trivsel Styrke det frivillige arbejde og dermed styrke den enkeltes kompetencer og ejerskab for boligområde Styrke fællesskaber i boligområdet og dermed skabe base for socialisering, læring og tryghed Indsatsområdet danner et solidt grundlag for de øvrige indsatsområder, da forudsætning for ny læring under øvrige indsatser er generel trivsel. Den generelle trivsel understøttes af oplevelsen af tryghed, at føle sig som en del af et fællesskab og at føle man kan bidrage med egne ressourcer, hvilket er målene for nærværende indsatsområde. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Andelen af beboere, der er meget glade for eller glade for at bo i boligområdet, er stigende Naboskabsundersøgelse 7

8 Andelen af beboere, der er trygge ved at færdes alene i boligområdet, er stigende Naboskabsundersøgelse Andelen af beboere, der deltager i aktiviteter i boligområdet, er stigende Naboskabsundersøgelse Fortsat fald i kriminalitet BL nøgletal tabel 16 Fald i antallet af fraflytninger Boligselskaberne Mindre hærværk Boligselskaberne Færre naboklager Boligselskaberne 5.2 Kriminalpræventiv indsats Formål: Vi har valgt ikke at arbejde med denne indsats. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: Indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse skal etablere en positiv uddannelseog jobkultur i boligområdet, så flere beboere styrker muligheden for fremtidig selvforsørgelse ved at: Styrke børn, unge og voksnes fokus på vigtigheden af at gennemføre uddannelse og fastholde job og dermed skabe større motivation for uddannelse og job Skærpe børn, unge og voksnes kompetencer til at gennemføre uddannelse og fastholde job og dermed øge mulighederne for succes i forhold til uddannelse og job 8

9 Støtte børn, unge og voksne i at gennemføre uddannelse og fastholde job og dermed skabe flere positive oplevelser med uddannelse og job Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Andelen af beboere mellem år under igangværende uddannelse er stigende i projektperioden BL-tal BL-tal Andelen af beboere med en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse er stigende i projektperioden BL- tal Andelen af beboere mellem år udenfor arbejdsmarkedet, er faldende i projektperioden BL- tal Andelen af beboere mellem år, der er passive kontanthjælpsmodtagere, er faldende i projektperioden Flere teenagere og unge får fritidsjob eller ønsker at få et fritidsjob Fokusgruppeinterview Andelen af unge fra boligområdet, der vurderes uddannelsesparate, er stigende i projektperioden Ungdommens Uddannelsesvejledning 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Formål: Indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar skal fremme børn og unges muligheder ved at bryde deres negative sociale arv ved at Styrke forældres kompetencer, så de kan støtte børn gennem opvækst, uddannelse 9

10 og job Give børn og unge positive oplevelser med læring i lokalområdet og dermed styrke deres selvværd og selvtillid i forhold til læring Styrke børn og unges kompetencer og dermed deres muligheder for at gennemføre uddannelse og fastholde job Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Andelen af unge mellem år med grundskolen som højest fuldførte uddannelse skal være faldende Andelen af forældre fra boligområdet, der deltager i familieiværksætterne, er på niveau med tallet for resten af kommunen Andelen af unge i Højvangen, der vurderes som uddannelsesparate, er stigende Andelen af børn og unge fra boligområdet, der trives i skolen, stiger med 5 pct. Andelen af unge (15-18 år), der får et fritidsjob, er stigende Børn og unges oplevelse af robusthed og livsmestring styrkes Datakilde: BL- Nøgletal Sundhedsplejen Ungdommens Uddannelsesvejledning Fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterviews 6. Lokal evaluering Der evalueres årligt i både bestyrelse, styregruppe og lokalstyregruppe med udgangspunkt i milepælsplan. Bestyrelsen behandler input fra evalueringer i de øvrige fora. Den årlige evaluering danner grund for dels eventuelle justeringer, dels kommunikation til eksterne omkring målopfyldelse jf. en kommunikationsstrategi, som bestyrelsen er ansvarlig for. Der udarbejdes i 2016 en naboskabsundersøgelse som afslutning på Helhedsplan for området. Resultaterne herfra danner desuden basis for Helhedsplanen Der udarbejdes desuden en naboskabsundersøgelse halvejs i helhedsplanen samt som afslutning på helhedsplanen. Der vil i analysen være skærpet opmærksomhed på påvirkning af de store renoveringsprojekter. Fokusgruppeinterviews med 4-6 grupper af en beboere, der er demografisk repræsentative afholdes to gange i løbet af helhedsplanen. Disse danner grundlag for dels 10

11 eventuelle justeringer, dels kommunikation til eksterne parter. Der laves desuden fokusgruppeinterviews med 2-3 grupper af børn og unge på samme tidspunkter. Såfremt anden relevant data bliver tilgængelig i løbet af helhedsplanen så som kommunale data fra FLIS eller trivselsundersøgelsen, indarbejdes dette. Desuden følger bestyrelsen på årlig basis med i udviklingen på diverse data, som bestyrelsen har adgang til jf. milepælsplan. Herunder indhentes årligt BL-tal for de tre boligområder. 7. Ressourcer i den boligsociale indsats I skemaet nedenfor anføres hovedtallene fra finansieringsdelen af budgettet for den boligsociale indsats. Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for den boligsociale indsats kr kr kr. 8. Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser Parterne i den boligsociale helhedsplan er opmærksomme på, at den boligsociale helhedsplan er en ud af flere indsatser der tilsammen er med til at skabe en positiv forandring i boligområdet. Derfor har bestyrelsen og afdelingsbestyrelserne i fællesskab aftalt, at visionen for Højvangen også er et pejlemærke for andre indsatser. De øvrige indsatser, der her tænkes på, er afdelingsbestyrelsernes aktiviteter, de igangværende og kommende renoveringsprojekter i og omkring boligområdet samt øvrige sociale indsatser fra boligselskaber og kommune. Vi har valgt, at der i forandringsmodellen for helhedsplanen er indskrevet en præstation omkring udvikling af de fysiske rammer. Forandringsmodellen er vedlagt som bilag. Dette skyldes en bevidsthed om, at samspillet mellem de sociale tiltag og de fysiske rammer gensidigt understøtter hinanden. På denne måde forpligter parterne i den strategiske aftale sig på, en skærpet opmærksomhed på dette samspil. Herunder er ligeledes tiltag vedrørende forbedring af infrastrukturen, hvor der allerede er finansieret tiltag omkring Skolestien, og der er søgt om støtte i infrastrukturpuljen via Landsbyggefonden til at understøtte en infrastruktur, der åbner boligområdet op rent fysisk til alle sider med etablering af stier, belysning samt opholdssteder på fladerne mellem boligområder og Skolesti. Desuden er Skanderborg Kommune i gang med at udfærdige en fysisk helhedsplan for området omkring Campus og relationen til boligområdet. Skanderborg Kommune har finansieret udarbejdelsen af en helhedsplan, men der er ikke fundet finansiering til de fysiske ændringer endnu om end det er højt prioriteret af både 11

12 kommune og uddannelsesinstitutionerne. I helhedsplanen er der lagt vægt på, at gøre udearealerne attraktive som opholdssteder for beboerne i området, og et af målene lyder blandt andet: at skabe et sted, som skal bidrage med oplevelser og ophold til de omkringliggende boliger i Højvangen. Trafiksikkerhedsprojekter og etablering af opholdsarealer langs den gennemgående skolesti vil gøre det attraktivt for alle at bruge stien gennem Højvangen og gøre ophold undervejs. Der vil i forbindelse med den konkrete udformning af overgange på stien mellem Højvangen og henholdsvis Campus og Fælleden ske borgerinddragelse. På Fælleden nord for Højvangen indvier Skanderborg Kommune i oktober 2016 et nyt, stort administrationscenter for Skanderborg Kommune og Sydøstjyllands Politi, en dobbelthal og nye udearealer med varierede opholds- og aktivitetsmuligheder. Huset skal drives sådan, at der inviteres til, at borgergrupper, foreninger mm. Laver aktiviteter i huset (primært uden for almindelig arbejdstid). Dobbelthallen skal danne ramme om foreningssport, events, koncerter og andre kulturelle begivenheder. Den fysiske ændring af udearealerne på Campus Skanderborg, etablering af udeopholdsarealer på Fælleden samt det åbne hus der vil integrere bebyggelserne og nedbryde de fysiske og mentale grænser mellem Højvangen og de omkringliggende bebyggelser/funktioner. Mere kendskab giver mere tryghed og inviterer til aktivitet på tværs af grænser både for beboerne i Højvangen og borgere udefra. Vedr. kriminalitetsforebyggelse eksisterer der en godt samarbejde mellem kommune, politi og boligorganisationer, som fortsætter under nærværende helhedsplan. Der er en god praksis for at inddrage hinanden parterne imellem i forhold til kriminalitetsforebyggelse. Herunder er også opmærksomhed på, at lave tryghedsskabende tiltag i forbindelse med renoveringer, således at mulighederne for kriminelle handlinger mindskes gennem fysiske tiltag. 9. Underretning Såfremt der opstår forhold, der får betydning på samarbejdets fortsatte gennemførsel, skal formanden for bestyrelsen kontaktes hurtigst muligt, hvorefter vedkommende underretter resten af bestyrelsen og om nødvendigt indkalder til et møde. Skal der træffes afgørelser skal bestyrelsen lave en fælles handlingsplan, som afstemmes med de respektive parter (boligselskaber, kommune og evt. Landsbyggefonden). Der er udarbejdet en beredskabsplan, der iværksættes ved utryghedsskabende adfærd eller situationer. 10. Konflikthåndtering Konflikter løses hurtigst muligt på det niveau, hvor den pågældende konflikt hører til. Dvs. at alle konflikter med beboere, frivillige og omkring den daglige opgaveløsning er 12

13 projektledelsen ansvarlig for at håndtere. Er dette ikke muligt kan der søges sparring og eventuelt hjælp hos formanden for bestyrelsen. Vedrører konflikten en aktivitet, hvor kommunen er ansvarlig, skal projektledelsen håndtere dette med den kommunale repræsentant i bestyrelsen. Har konflikten en sådan karakter, at styregruppen, bestyrelsen eller KUF skal involveres, gøres dette hurtigst muligt. Det kan være konflikter omkring forholdet mellem afdelingsbestyrelser eller omkring udvikling af enkelte aktiviteter. Konflikter der berører den strategiske aftales gennemførsel håndteres i bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan. 11. Revision af samarbejdsaftalen Revision af den strategiske samarbejdsaftale kræver godkendelse i Landsbyggefonden. 13