Jammerbugt Kommune. Lavbundsprojekt Nr. Skovsgård TEKNISK OG BIOLOGISK FORUNDERSØGELSE

Transkript

1 Jammerbugt Kommune Lavbundsprojekt Nr. Skovsgård TEKNISK OG BIOLOGISK FORUNDERSØGELSE

2 Jammerbugt Kommune Lavbundsprojekt Nr. Skovsgård TEKNISK OG BIOLOGISK FORUNDERSØGELSE Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Team Vand og Natur Toftevej Aabybro Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Matthew William Cochran Lars Bo Christensen Revisionsnr. 1 Godkendt af Simon Grünfeld Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Indledning Baggrund REGISTRERINGER Lokalitetsbeskrivelse Lokalitetsbeskrivelse Udviklingshistorie Vandløbsopmåling og højdemodel Vandløbsopmåling Højdemodel Dræn Vandløbsforhold Regulativmæssige forhold Vedligeholdelse Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandføringer Oplande Karakteristiske afstrømninger Vandstande Vandbalance Jordbundsforhold Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Arealanvendelse Stofberegninger og analyser Kulstof Kvælstof Fosfortransport Undersøgelse af jordens indhold af fosfor Vandprøve Okkerbelastning... 34

4 2.10. Planforhold Vandplaner Natura 2000-beskyttelse Fredninger Fredskov samt bygge- og beskyttelseslinjer Drikkevandsinteresser Råstofindvinding Skovrejsning Jordforurening Biologiske forhold National naturbeskyttelse Bilag IV-arter Smådyr og fisk i vandløb Tekniske anlæg Veje og broer mv Bygninger m.m Grusgrav Ledninger Kulturhistoriske fund og elementer PROJEKTMULIGHEDER Forslaget ved midtvejsmødet Udpegning af fokus områder Projekterede ændringer De enkelte projektelementer Indledende arbejder generelt Vejadgang og transport Rydning Midlertidigt sandfang Nedtagning og genopsætninger af markhegn Genslyngning af vandløbene Princip for gensnoningen Udformning af Ejstrup Kærgrøft... 56

5 3.6.3 Udformning af Jarmsted Grøft Jord- og grusmængder Hævning af vandløbsbund Princip for hævning af vandløbsbund Udformning af Jarmsted Vandløb Udformning af Hovedgrøften Jord- og grusmængder Tilpasninger og afbrydelse af dræn og grøftetilløb Principielle forhold omkring sløjfningen af dræn og grøfter Sløjfning af dræn og brønde der afvander inden for projektområdet Sløjfning af grøfter der afvander inden for projektområdet Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander uden for projektområdet Afværgeforanstaltninger Sikring af forsyningsledninger Overkørsler og spang Tilpasning af drænsystemer Etablering af spildevandspumper Myndighedsbehandling KONSEKVENSVURDERINGER Fremtidig vandløbsforhold Fysiske forhold Vandstande Vandløb længde og fald Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Fremtidige afvandingsforhold Metode Arealopgørelser Fremtidig arealanvendelse Drivhusgasudledning... 68

6 4.5. Kvælstoffjernelse Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem vådområdet Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Samlet kvælstoffjernelse Fosfor Fosforfrigivelse med vandmætning Fosforreduktion ved infiltration/overrisling af vand fra det diffuse opland Fosfortilbageholdelse med oversvømmelser Fosfortilbageholdelse i søen Fosforreduktion ved ekstensivering af landbrugsarealerne Fosforreduktion ved slæt/græsning efter optag i planter Samlet fosforbalance Okkerbelastning Miljø- og naturmæssige forhold Naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens Natura 2000-områder Bilag IV-arter Opsummering Arkæologi og kulturhistorie Tekniske anlæg Veje og broer mv Bygninger m.m Grusgrav Ledninger Økonomi og arbejdstidsplan Estimeret anlægsøkonomi Omkostninger til rådgivning Driftsforhold Tids- og arbejdsplan... 80

7 5. REFERENCER... 82

8 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, teknisk anlæg 1: Oversigtskort, eksisterende årsmiddel afvandingsforhold (1 ) 003 Oversigtskort, Naturtyper efter Jammerbugt Kommunes naturregistrering 1: : Oversigtskort, projekterede ændringer 1: Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold ved årsmiddel vandstand 1:

9 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold 1 Længdeprofil for Tranum Å, eksisterende forhold på strækningen mellem st. 0 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og median maksimum). Målforhold 1:50 / 1: Længdeprofil for Hovedgrøften, eksisterende forhold på strækningen mellem st. 0 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og median maksimum). 1:50 / 1: Længdeprofil for Spanggrøften, eksisterende forhold på strækningen mellem st og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og median maksimum). 1:50 / 1: Længdeprofil for Jarmsted Vandløb, eksisterende forhold på strækningen mellem st. 150 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og median maksimum). 1:50 / 1: Længdeprofil for Ejstrup Kærgrøft, eksisterende forhold på strækningen mellem st og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og median maksimum). 1:50 / 1: Længdeprofil for Jarmsted Grøft, eksisterende forhold på strækning mellem st. 0 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og median maksimum). 1:50 / 1: Analyseresultatrene for kulstof. - 8 Opgørelse af kvælstoftransport til Estrup Kærgrøft projektområdet. -

10 9 Opgørelse af kvælstoftransport til Jarmsted Grøft projektområdet. 10 Opgørelse af kvælstoftransport til Jarmsted Vandløb projektområdet. 11 Opgørelse af kvælstoftransport til Hovedgrøften projektområdet. 12 Analyseresultaterne for BD-ekstraktion af fosfor og jern. 13 Opgørelse af fosfortilførsel for Ejstrup Kærgrøft projektområdet. 14 Opgørelse af fosfortilførsel for Jarmsted Grøft projektområdet. 15 Opgørelse af fosfortilførsel for Jarmsted Vandløb projektområdet. 16 Opgørelse af fosfortilførsel for Hovedgrøften projektområdet Analyseresultaterne for vandprøverne Jammerbugt Kommunes rapport om naturregistrering i undersøgelsesområdet Nordjylland Historisk Museum udtalelse Længdeprofil for Ejstrup Kærgrøft, fremtidig forhold på strækningen mellem st og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og median maksimum). 21 Længdeprofil for Jarmsted Grøft, fremtidig forhold på strækning mellem st og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og median maksimum). 22 Længdeprofil for Jarmsted Vandløb, fremtidig forhold på strækningen mellem st og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og median maksimum). 23 Længdeprofil for Hovedgrøften, fremtidig forhold på strækningen mellem st. 0 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og median maksimum). 1:50 / 1: :50 / 1: :50 / 1: :50 / 1:2.000

11 24 Opgørelse af CO2 reduktion, jordprøve data og tørvelagets tykkelse i forbindelse med kulstof beregning for Ejstrup Kærgrøft projektområdet. 25 Opgørelse af CO2 reduktion, jordprøve data og tørvelagets tykkelse i forbindelse med kulstof beregning for Jarmsted Grøft projektområdet. 26 Opgørelse af CO2 reduktion, jordprøve data og tørvelagets tykkelse i forbindelse med kulstof beregning for Jarmsted Vandløb projektområdet. 27 Opgørelse af CO2 reduktion, jordprøve data og tørvelagets tykkelse i forbindelse med kulstof beregning for Hovedgrøften projektområdet. 28 Beregnet kvælstoffjernelse i Ejstrup Kærgrøft projektområdet ved gennemførelse af projektet. 29 Beregnet kvælstoffjernelse i Jarmsted Grøft projektområdet ved gennemførelse af projektet. 30 Beregnet kvælstoffjernelse i Jarmsted Vandløb projektområdet ved gennemførelse af projektet. 31 Beregnet kvælstoffjernelse i Hovedgrøften projektområdet ved gennemførelse af projektet. 32 Opgørelse af fosforreduktion for Ejstrup Kærgrøften projektområdet. 33 Opgørelse af fosforreduktion for Jarmsted Grøft projektområdet. 34 Opgørelse af fosforreduktion for Jarmsted Vandløb projektområdet. 35 Opgørelse af fosforreduktion for Hovedgrøften projektområdet

12 1. INDLEDNING 1.1. Indledning Jammerbugt Kommune har igangsat en teknisk og biologisk forundersøgelse vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorde ved Nr. Skovsgård langs Tranum Å nordvest for Brovst. Projektet er en del af lavbundsordningen, som går ud på at udtage kulstofrige lavbundsjorde med det formål at reducere landbrugets udledningen af drivhusgasser gennem etablering af naturprojekter, der kan fremme naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed. Lavbundsordningen er en del af det danske landdistriktsprogram Drænede organiske jorder har en høj udledning af drivhusgasser. En udtagning/ekstensivering af disse arealer ved sløjfning af dræn m.v. vil reducere drivhusgasudledningen. Det forventes, at der i forbindelse med lavbundsprojekterne kan udtages ca ha, som kan reducere drivhusgasudledningen med ca ton CO2 - ækvivalenter frem til udgangen af Lavbundsprojekterne kan herved bidrage med opfyldelsen af Danmarks EU-forpligtigelser på natur- og miljøområdet og til den nationale målsætning om at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 % i Projektet finansieres af EU s Landdistriktsprogram. Jammerbugt Kommune har på baggrund af en ansøgning til NaturErhvervstyrelsen fået bevilget midler til gennemførelse af en forundersøgelse på et lavbundsprojekt på et ca. 229 ha stort areal ca. 2 km nordvest for Brovst. Lavbundsprojektet ønskes gennemført ved udtagning/ekstensivering af drænede organiske jorde ved sløjfning af grøfter og dræn m.v. eller ved ændring af arealerne fra omdrift til permanent græs/vedvarende græs/naturarealer. Herved kan lavbundsprojektet være med til at reducere udledningen af drivhusgasser. Arealerne, der er udpeget til lavbundsprojektet, er landbrugsområder med kulstofrige lavbundsjorde med mindst 12 % organisk kulstof. Ved at gøre disse arealer mere våde tilføres jorden mindre ilt, hvorved nedbrydning af organisk materiale i jorden sker langsommere eller helt ophører, hvormed udledningen af drivhusgasser reduceres Baggrund Undersøgelsesområdet ved Nr. Skovsgård er er beliggende øst/vest langs Tranum Å og nord/syd langs Hovedgrøften. Udover Tranum Å og Hovedgrøften findes der 3 andre vandløb i undersøgelsesområdet. De hedder Spanggrøften, Jarmsted Vandløb og Ejstrup Kærgrøft. Undersøgelsesområdet er ca. 229 ha, og er baseret på statens udpegning af tørvejord. Det bemærkes, at der d. 6 oktober 2016 blev afholdt opstartsmøde mellem repræsentanter fra Jammerbugt Kommune, Limfjordssekretariat og Orbicon. Her blev det blandet andet besluttet, at der skal udarbejdes et scenarie for projektet, hvor der skal arbejdes med alle 5 vandløb i undersøgelsesområdet. 12 / 82

13 Der var tale om, at vandstanden i Hovedgrøften ikke kan hæves i forbindelse med projektet. Men under bestigelsen blev det noteret, at vandspejlet i Hovedgrøften ligger mellem 2 og 2,5 m under terræn. Hvis vandstanden ikke kan hæves i Hovedgrøften, er der stor risiko for at CO2 reduktion ikke vil leve op til kravet i lavbundsordningen. Det blev aftalt at kigge på eksisterende afvandingsforhold, før der tages en beslutning om hævning af vandstanden. Ved Jarmsted Vandløb blev det besluttet at undersøge muligheden for at hæve vandløbsbunden for at fremme oversvømmelser og således etablere et vådområde og forbedre naturen. Ved Ejstrup Kærgrøft blev det besluttet at undersøge muligheden for at hæve og genslyng vandløbet for at etablere et vådområde i området, som fjerner kvælstof og samtidig forbedrer naturen. Ved Spanggrøften blev det besluttet at undersøge muligheden for at hæve og genslynge vandløbet for at etablere et vådområde i området, som fjerner kvælstof med fokus på sløjfning af dræn. Til naturvurdering har Jammerbugt Kommune registeret naturen i undersøgelsesområdet henover sommeren Det blev aftalt at bruge disse registreringer til at vurdere konsekvenser for naturen ved gennemførelse af projektet. Til beregning af arealernes afvandingstilstand blev der aftalt at bruge de senest opmålte vandløbsprofiler for alle 5 vandløb til beregning af både eksisterende og fremtidige afvandingsforhold. 13 / 82

14 2. REGISTRERINGER 2.1. Lokalitetsbeskrivelse Lokalitetsbeskrivelse Projektområdet er beliggende i Jammerbugt Kommune ca. 2 km nordvest for Brovst. Området strækker sig fra Bonderupvej til lige nedstrøms sammenløb med Hovedgrøften langs Tranum Å og fra sammenløb med Tranum Å til lige nedstrøms Hovedvejen 11/Tingskovvej langs Hovedgrøften. Områdets geografiske beliggenhed og udstrækning kan ses på figur Figur Oversigtskort som viser projektets geografiske placering. Den røde streg markerer undersøgelsesområdets afgrænsning Udviklingshistorie Områdets udviklingshistorie er undersøgt ved sammenligning af ældre kortmaterialer med de nyeste 4- cm kort og luftfotos. På de høje målebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet fremstår området med eng, mose og lidt lyng signatur. Vandløbene i undersøgelsesområdet var en smule mere mæandrerende på dette tidspunkt i forhold til i dag. Udsnit af det høje målebordblad kan ses på figur / 82

15 Figur Oversigtskort der viser undersøgelsesområdet på baggrund af det høje målebordblad fra sidste halvdel af 1800 tallet. Figur Oversigtskort der viser undersøgelsesområdet på baggrund af de lave målebordblade fra først i 1900 tallet. 15 / 82

16 På de lave målebordsblade fra først i 1900-tallet ser området i hovedtræk ud som det gjorde på de høje målebordsblade, dog ser det ud til at nogle arealer er blevet afvandet, mens andre er blevet vådere. De lave målebordsblade kan ses på figur 2.1.3Figur Ud fra luftfoto fra 1954 og frem kan det ses, at det igennem tiden har været muligt at udnytte områderne i den nordlige del af undersøgelsesområdet mere og mere som årene er gået, mens den sydlige del af undersøgelsesområdet hovedsageligt har henligget som natur. Hovedparten af den sydøstlige del af undersøgelsesområdet er i dag beskyttet natur Vandløbsopmåling og højdemodel Vandløbsopmåling Orbicon har i 2009 opmålt Tranum Å fra st. 0 til st for at kontrollere vandløbsregulativet. Orbicon har også i 2012 opmålt Tranum Å fra st til st for at kontrollere vandløbsregulativet. Undersøgelsesområdet ligger fra ca. st. 370 til ca. st Det blev besluttet at bruge de senest opmålte vandløbsprofiler i Tranum Å fra 2009 og 2012 til beregning af eksisterende og fremtidig afvandingsforhold. Da opmåling fra 2012 mangler i ca. 1 km af undersøgelsesområdet, bliver der fremstillet et nyt længdeprofil med opmåling fra 2009 fra st. 0 til st sammen med opmålingsdata fra 2012 fra st til st , se bilag 1. Jammerbugt Kommune har i 2009 opmålt Hovedgrøften fra st. 0 til st for at kontrollere vandløbsregulativet. Undersøgelsesområdet ligger fra st. 0 til ca. st Det blev besluttet at bruge de senest opmålte vandløbsprofiler i Hovedgrøften fra 2009 til beregning af eksisterende og fremtidig afvandingsforhold, se bilag 2. I forbindelse med opgaven, har Orbicon i december 2016 opmålt Spanggrøften fra st til st , Jarmsted vandløb fra st. 157 til st. 614 og Ejstrup kærgrøft fra st til st Senere i februar, var der målt op ca. 400 meter af Jarmsted Grøft og der resterende 200 meter af Jarmsted Vandløb. Længdeprofilerne for de opmålte vandløbsstrækninger fremgår af bilag Højdemodel En digital højdemodel for projektområdet er downloadet fra Geodatastyrelsens hjemmeside som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Højdemodellen er udarbejdet på baggrund af laserscanning gennemført i Koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 3,4 cm. I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført en kontrol af højdemodellen. Geodatastyrelsen oplyser, at den vertikale nøjagtighed på højdemodellen er bedre en 5 cm. For at kontrollere dette er der i forbindelse med opmålingsarbejdet i området gennemført opmåling af i alt 18 punkter på fast overflade (asfalteret vej) samt 36 punkter på terræn fordelt i tre m lange transekter. Punkterne er alle opmålt 16 / 82

17 Meter Meter Jammerbugt Kommune - Lavbundsprojekt Nr. Skovsgård med GPS udstyr, og de opmålte koter er sammenlignet med koterne for de tilsvarende punkter i højdemodellen (figur og 2.2.2) Forskel på fast overflade (DTM minus opmåling) Punkt nr. Figur Kontrol af højdemodellen downloadet fra Geodatastyrelsen. Figuren viser forskellen mellem højdemodellen og tilsvarende opmålte faste overflader. Positive værdier betyder således, at højdemodellen ligger højere end de tilsvarende opmålte punkter og omvendt Forskel på terræn (DTM minus opmåling) Punkt nr. Figur Kontrol af højdemodellen downloadet fra Geodatastyrelsen. Figuren viser forskellen mellem højdemodellen og tilsvarende opmålt terræn. Positive værdier betyder således, at højdemodellen ligger højere end de tilsvarende opmålte punkter og omvendt. 17 / 82

18 Resultatet af kontrollen er, at usikkerheden på højdemodellens koter i gennemsnit er -1 cm på fast overflade og 13 cm på terræn. Det vil sige, at højdemodellens terræn ligger højere end de opmålt punkter. Forskellen kan skyldes, at laserscanningen har målt vegetationen i stedet for fast terræn, hvilket vil give et lidt højere værdier end opmålingen. Den største negative afvigelse er -0,07 m, mens den største positive forskel er 0,25 m. Det blev besluttet ikke at justere højdemodellen, fordi usikkerheden er ca. 8 cm, som er marginal og ikke giver en væsentlig forskel i beregninger. En afvigelse på 8 cm er dog ca. 1/3 del af en afvandingsklasse. For at mindske afvigelsen, er der anvendt en 1 afvandingsgradient ved beregning af afvandingsforholdene, som er beskrevet mere i afsnit Dræn I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet drænoplysninger i Orbicons drænarkiv. Limfjordsrådet har også kontaktet alle lodsejere i undersøgelsesområdet for at høre, om lodsejerne er i besiddelse af drænplaner og evt. vil afmærke deres drænudløb ud i felten forud for opmålingen. Der var kun en enkelt lodsejer, som har indsendt drænoplysninger til brug i forundersøgelsen. Alle synlige/tilgængelige drænudløb blev målt op på opmålingstidspunktet. De kendte dræn i området, som blev målt op i forbindelse med opmålingen, fremgår af tegning 001. Det skal bemærkes, at udløbskoten er målt op, men omfanget af drænsystem, inkl. længde og placering, er ukendt. Det må forventes at der er flere ikke registrerede dræn i og umiddelbart udenfor projektområdet Vandløbsforhold Regulativmæssige forhold Tranum Å er kommunevandløb i Jammerbugt kommune, men vandløbet var frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 amtsvandløb i Nordjyllands Amt. Hovedgrøften, Spanggrøften, Jarmsted Vandløb og Ejstrup Kærgrøft er kommunevandløb i Jammerbugt Kommune, men vandløbene var frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 kommunevandløb i Brovst Kommune. Vandløbene er omfattet af følgende regulativer: Vandløb Regulativ Tranum Å Amtsregulativ fra Nordjyllands Amt regulativ for Tranum Å, Amtsvandløb nr.352, vedtaget august 1993 Hovedgrøften Kommunalt regulativ fra Brovst Kommune Kommunevandløb nr. 317 Hovedgrøften, vedtaget / 82

19 Spanggrøften Jarmsted Vandløb Ejstrup Kærgrøft Kommunalt regulativ fra Brovst Kommune Spanggrøften, regulativ fro kommunevandløb nr. 16, vedtaget 1995 Kommunalt regulativ fra Brovst Kommune Kommunevandløb nr. 307 Jarmsted Vandløb, vedtaget 1996 Kommunalt regulativ fra Brovst Kommune Kommunevandløb nr. 306 Ejstrup Kærgrøft, vedtaget Vedligeholdelse Det fremgår af regulativet for Tranum Å med hvilket interval, vandløbsvedligeholdelsen skal foregå. Her foreskrives det at, Tranum Å grødskæres 2 gang om året, hvor den første gang skal udføres inden uge 27 og den anden gang inden uge 42. Vedligeholdelse af Spanggrøften fortages ved en vurdering ved to besigtigelser af vandløbet. Den første besigtigelse foretages i uge og den anden besigtigelse i uge Såfremt der ved besigtigelserne konstateres, at der er behov for grødeskæring af vandløbet, udføres den nødvendig grødeskæring efter 1. besigtigelse i uge og efter 2. besigtigelse i uge Vedligeholdelse i form af grødeskæring af Hovedgrøften, Jarmsted Vandløb og Ejstrup Kærgrøft udføres i perioden 1. september til 30 november Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandføringer Oplande De topografiske oplande til undersøgelsesområdet er beregnet ud på baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase. Størrelsen af det topografiske oplande fremgår af figur og tabel / 82

20 Figur Afgrænsning af det topografiske opland til undersøgelsesområdet. Tranum Å Opland (km²) Bemærkning St. 0 12,51 Start offentligt vandløb St ,46 Ejstrup Kærgrøft St ,74 Spanggrøft St ,13 Jarmsted vandløb St ,85 Tilløb fra Tranum St ,14 Hovedgrøften St ,51 Udløb i Vester Kanal Tabel Beregnede topografiske oplande ved undersøgelsesområde langs Tranum Å Karakteristiske afstrømninger Der findes ingen hydrauliske målestationer i Tranum Å eller i vandløbssystemet i øvrigt. Til fastlæggelse af karakteristiske afstrømningsværdier for vandløb inden for undersøgelsesområdet er der derfor anvendt data fra stednr beliggende i Slette Å, samt den hydrometriske målestation Årup Å, Årup for perioden Slette Å har udspring i samme område som Tranum Å, hvorfor oplandet minder meget om Tranum Å. Da der kun forefindes 19 målinger fra denne station, har det været nødvendigt at lave en QQ-korrelation med den hydrauliske målestation i Årup Å. De beregnede karakteristiske afstrømninger for Tranum Å i undersøgelsesområdet fremgår af tabel / 82

21 Afstrømning l/sek/km² Sommermiddel Årsmiddel Vintermiddel Median maksimum Tranum Å 4,5 8,4 11,3 33,1 Tabel Karakteristiske afstrømninger (l/sek./km²) for Tranum Å ved undersøgelsesområdet Vandstande Til belysning af vandstanden i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for 4 karakteristiske afstrømninger, sommermiddel, årsmiddel, vintermiddel og median maksimum på baggrund af alle 5 vandløbs senest opmålte profiler. Ved beregningerne er der anvendt Manningtal 10 om sommeren og 20 om vinteren, som anvendes som en standardværdier, da der ikke findes datagrundlag for beregning af Manningtal. De beregnede vandstande ned gennem projektområdet fremgår af bilag 1-6. I bilagene er ligeledes vist den regulativmæssige bund for vandløbene. Det fremgår af beregningerne, at sommermiddel- og vintermiddelvandstanden i vandløbene er stort set ens på hele strækningen gennem undersøgelsesområdet, selvom vandføringen er størst i vinterhalvåret. At sommermiddelvandstanden er på samme niveau som vintermiddelvandstanden skyldes, at der er grøde i vandløbene om sommeren, og at grøden øger ruheden i vandløbet (reducerer Manningtallet). Denne forskel er der taget højde for i valget af Manningtal Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er bestemt af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det laterale opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet ved: N = Eakt + A0 + Au + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, Eakt er den aktuelle fordampning, A0 er o- verfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), Au er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 10 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri de enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre 21 / 82

22 en afvigelse i det faktiske nedbørsområde, f.eks. hvis grundvandsspejlet hælder anderledes end topografien, og/eller hvis der i væsentligt omfang er drænet på tværs af vandskel. Et væsentligt eksempel fra Jylland er, at Nørreå vest for Viborg stjæler vandføring fra Karup Å svarende til ca. 500 l/sek. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen Au, hvorfor denne må udelades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang, set i forhold til det samlede opland. Vandbalanceligningen kan på den baggrund reduceres til følgende elementer: A0 = N - Eakt. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (tekniske rapport 02-03, DMI 2002). Nedbørsdata er korrigeret med standardværdier ( nye håndtal 1998). Den korrigerede årlige nedbørsmængde for undersøgelsesområdet kan derved vurderes til ca. 880 mm. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 445 mm/år. Til fosforbalanceberegningerne er anvendt potentiel fordampning. Det antages hermed, at fordampningen fra projektområdet samt det direkte opland er størrelsen for den potentielle fordampning. Værdien for POT er udtrukket fra DMI (tekniske rapport 02-03, DMI 2002). Den potential fordampning er vurderet til 536 mm/år Jordbundsforhold Jordbunden i undersøgelsesområdet er ifølge Miljøportalen hovedsagelig humusjord, som det kan ses på figur I yderkanten af undersøgelsesområdet er der finsandet jord. Jordbundsoplysningerne fra Miljøportalen benyttes til at beskrive jordbunden fra 1 meter og nedefter. 22 / 82

23 Figur Jordbunden i undersøgelsesområdet. Den røde streg afgrænser projektområdet Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i undersøgelsesområdet er anvendt det VASP-baserede værktøj VASPDem. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale difference mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen og den konstruerede vandspejlsmodel ). De arealer, der er direkte påvirket af vandløbenes vandspejl, er opgjort ved årsmiddelvandføring, der anses for at give et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,00 m over det frie grundvandsspejl som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbet. Der er også anvendt en 1 afvandingsgradient ved beregning af afvandingstilstanden. Afvandingsgradienten på 1 er beregnet fra midten af vandløbet og ud mod terrænet/kanten af undersøgelsesområdet. Gradienten er anvendt for at give et bedre repræsentativt billede af afvandingsdybden i det store flade undersøgelsesområdet. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen, idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbets vandspejl. Arealerne nærmest vandløbet med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til meget ekstensiv græsning. 23 / 82

24 Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil periodevist kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt og i tørre år vil arealerne kunne indgå i omdrift. Beregningerne er gennemført ud fra de seneste opmålingsdata for alle 5 vandløb med årsmiddel vandføring. De beregnede vandstande er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold, som de kommer til udtryk på baggrund af opmålt dimensioner. Den eksisterende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet er vist på tegning 002, mens arealopgørelsen fremgår af tabel Arealklassifi- Tranum Ejstrup Jarmsted Jarmsted Hoved- Spang- Areal kation Å Kærgrøft Grøft Vandløb grøften grøften (ha) (Afvandings- i alt dybde) Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (0-25 cm) Våde enge (25-50 cm) Fugtige enge (50-75 cm) Tørre enge ( cm) 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,0 0,00 0,07 0,00 0,00 0,00 0,00 0,07 0,01 0,80 0,00 0,00 0,00 0,02 0,83 0,77 2,19 0,00 0,03 0,08 0,28 3,35 8,21 2,94 0,52 0,33 2,39 1,30 15,69 I alt 19,94 Tabel Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløb. Arealerne er beregnet ud fra det opmålt forhold i vandløb med årsmiddel vandføring. 24 / 82

25 2.7.2 Arealanvendelse Størstedelen af undersøgelsesområdet (ca. 55 %) udgøres af arealer i omdrift. Derudover er der ca. 30 % permanent græs samt cirka 15 % natur. Arealanvendelsen er udspecificeret for hver projektområde i bilag Stofberegninger og analyser Kulstof I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om kriterier m.v. for naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder skal undersøgelsesområdet være beliggende på kulstofrige lavbundsjorder, også kaldet organogene jorder med mindst 12 % OC (organisk kulstof), dog må op til 25 % af projektområdet ligge uden for organogene jorder med mindst 12 % OC og her, om muligt, helst på arealer med 6-12 % OC. Der er på landsplan udarbejdet et GIS-tema baseret på arealer i 2010, hvor det forventes, at indholdet af OC er større end 12 %, som hedder Tørv2010. Der er også udarbejdet et grid over udtagningssteder for kulstofprøver i forbindelse med lavbundsprojekter. Der er i forbindelse med nærværende forundersøgelse blevet der udtaget 50 kulstofprøver baseret på gridet over udtagningssteder for kulstofprøver. Prøvetagningen og analysering har fuldt principperne i de tekniske anvisninger fra DCE (Gyldenkærne & Greve 2015). Analyseresultaterne fra prøvetagningen fremgår af bilag 7. På figur ses Tørv2010 udpegningen for området (gul skravering), samt de supplerede prøvesteder baseret på gridet over udtagningssteder for kulstofprøver (lilla punkter). Figur viser indholdet i de enkelte prøvetagningssteder. 25 / 82

26 Figur De gule skraverede områder er Tørv2010-kortets udpegninger af kulstofrige jorde. De lilla punkter er foruddefinerede prøvetagningssteder i forhold til bestemmelse af jordens OC indhold. Figur Figur viser prøve ID og resultater af jordens OC indhold angivet i TOC % i TS. 26 / 82

27 Figur Figur viser prøve ID og resultater af jordens OC indhold angivet i TOC % i TS. Figur Figur viser prøve ID og resultater af jordens OC indhold angivet i TOC % i TS. Efter midtvejsmødet blev det aftalt, at det er nødvendig til at udtage 7 ekstra kulstofprøver grundet mulig påvirkning udenfor undersøgelsesområdet. Placering af de 7 ekstra kulstofprøver ses i figurere og / 82

28 Figur Figur viser prøve ID og resultater af jordens OC indhold angivet i TOC % i TS for det ekstra kulstofprøver. Figur Figur viser prøve ID og resultater af jordens OC indhold angivet i TOC % i TS for det ekstra kulstofprøver. Ovenstående resultater viser, at kravet om, at mindst 75 % af projektarealet skal have et indhold på >12 % OC kan overholdes, hvorfor der kan gås videre med projektet. 28 / 82

29 2.8.2 Kvælstof Der er udført beregninger af kvælstofbelastning med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al., 2003). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrelsens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning med de seneste rettelser fra maj 2014 (kilde: En vigtig forudsætning for en vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til det kommende vådområde. Til vurdering af kvælstoftilførslen til området er anvendt en nettonedbør på 445 mm. Det er vurderet, at ca. 99,8 %, 99,6 %, 59,5 % og 61,6 % af det topografiske opland i henholdsvis Ejstrup Kærgrøft, Jarmsted Grøft, Jarmsted Vandløb og Hovedgrøften projektområderne er sand. Andelen af dyrket jord i det topografiske opland i Ejstrup Kærgrøft, Jarmsted Grøft, Jarmsted Vandløb og Hovedgrøften udgør henholdsvis ca. 96,3 %, 100 %, 92,7 % og 100 % (afsnit 2.7.2). Størrelsen af det topografiske opland til Ejstrup Kærgrøft, Jarmsted Grøft, Jarmsted Vandløb og Hovedgrøften opstrøms undersøgelsesområdet er henholdsvis ca. 176 ha, 50,9 ha, 6,5 ha og 39,2 ha. Størrelsen af det direkte opland til projektområderne er opgjort til 15,53 ha, 49,49 ha, 14,09 ha og 195,67 ha i henholdsvis Ejstrup Kærgrøft, Jarmsted Grøft, Jarmsted Vandløb og Hovedgrøften (hvor selve projektområdets størrelse er fratrukket). Ved beregning af det årlige kvælstofbelastning til undersøgelsesområdet, er der taget udgangspunkt i nedenstående formel: Ntab = 1,124 exp(-3, ,758 ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 D) hvor Ntab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab per hektar nedsivningsområde, A er vandbalancen (nettonedbørsoverskuddet) i mm/år for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. På denne baggrund kan kvælstoftransporten til områderne opgøres som vist i tabel 2.8.1, og den fremgår ligeledes af bilag / 82

30 Kvælstoftab Nuværende forhold Estrup Kærgrøft Jarmsted Grøft Jarmsted Vandløb Hovedgrøften Kvælstoftab pr ha topografisk opland, Ntab, kg N/ha/år 42,8 47,0 44,2 52,7 Årligt tab af kvælstof fra det topografiske opland, kg N/år Tabel Kvælstoftransport til projektområderne Fosfortransport Opgørelsen af fosfortransporten følger den tekniske vejledning for kvantificering af fosfortab ved retablering af vådområder, Hoffmann et al., Ifølge denne kan den partikelbundne fosfortransport i vandløb kvantificeres ud fra følgende ligning: PP =1,09*EKSP(-7, ,9208*ln(Qflom) + 0,0229*A + 0,0092*S + 0,0187*SL - 0,0412*EM) hvor: Qflom er Flomafstrømningen: (1-BFI)*års afstrømning (mm/år). S: Andel sandjord i opland (%): Sum af FK 1-3 i den danske jordklassifikation divideret med sum af FK 1-8. A: Andel af landbrugsjord i opland (%) fra Markblok tema, brug evt. AIS luatype 2112 selvom den i de fleste tilfælde vil være højere. SL: Slope/hældning af vandløb ( eller m/km). EM: Andel Eng/mose i opland (%). Kode i AIS areal anvendelses tema Undersøgelse af jordens indhold af fosfor For at kunne foretage vurdering af risikoen for fosforlækage ved projektgennemførelse blevet der udtaget 153 fosforprøver i hele undersøgelsesområdet, se figurere og Prøvetagningen har fuldt principperne i den seneste P-vejledning (Hoffmann m.fl. 2013, revideret i 2014). Resultaterne fra prøvetagningen fremgår af bilag 12. I forbindelse med undersøgelserne er jordbundens tekstur og dræningsforhold beskrevet. Der er inden for hvert enkelt delareal udtaget 16 delprøver, der er puljet til én samlet prøve, hvorpå der er gennemført bikarbonat dithionit ekstraktion (i det følgende benævnt BD-ekstraktion) for indholdet af jern og fosfor samt fortaget tørstofbestemmelse. Endelig er der udtaget en særskilt jordprøve til volumenbestemmelse, hvor der ligeledes bestemmes tørstof. 30 / 82

31 Figur Placering og identifikation af jordprøvetagningsfelter (lyserød) i undersøgelsesområdet (gul) ved Nr. Skovsgård. Figur Placering og identifikation af jordprøvetagningsfelter (lyserød) i undersøgelsesområdet (gul) ved Nr. Skovsgård. 31 / 82

32 Efter midtvejsmødet blev det aftalt at udtage 12 ekstra fosforprøver grundet mulig påvirkning udenfor undersøgelsesområdet. Placering af de 12 fosforprøver ses i figurere og Figur Placering og identifikation af ekstra jordprøvetagningsfelter (lyserød) i undersøgelsesområdet (gul) ved Nr. Skovsgård. Figur Placering og identifikation af ekstra jordprøvetagningsfelter (lyserød) i undersøgelsesområdet (gul) ved Nr. Skovsgård. 32 / 82

33 Analyseresultaterne viser, at der er meget høje koncentrationer af både fosfor og jern i jorden i de øverste 30 cm. Det høje indhold af fosfor er forventeligt på baggrund af mange års intensiv landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne. Koncentrationen af fosfor (BD-P) varierer mellem 57 og 470 mg PBD/kg tørstof, mens jernindholdet varierer mellem 460 og mg FeBD/ kg tørstof. Molforholdet mellem PBD og FeBD varierer mellem 1,7 og 105,9, hvilket indikerer, at fosforbindingskapaciteten i området varierer fra lav til høj. Jævnfør Kjærgaard et al., 2012; Forsmann og Kjærgaard, 2013 og Kjærgaard et al., 2013 vil et Fe:P-molforhold på >20, medfører en lav og relativ konstant TP-frigivelse mellem 0,006-0,01 kg/ha/mm, mens TP frigivelsesraten stiger ved Fe:P-molforhold på <20, og ved Fe:P-molforhold <10 ses en betydelig stigning med tabsrater fra 0,03-0,17 kg/ha/mm. Ifølge det vejledende regneark er der en potentiel P-lækage af 57 kg P/år fra Ejstrup Kærgrøft, 31 kg P/år fra Jarmsted Grøft, 103 kg P/år fra Jarmsted Vandløb og 330 kg P/år fra Hovedgrøften i projektområderne. I bilag ses en samlet oversigt over analyseresultaterne fra prøvetagningen (vejledende regneark til risikovurdering) Vandprøve Der er udtaget 6 vandprøver i december 2016 til bestemmelse af næringsstofindholdet i Tranum Å, Hovedgrøften, Ejstrup Kærgrøft, Spanggrøften og Jarmsted Vandløb. Placeringen af prøverne kan ses på figur Resultatet af analyserne fremgår af tabel 2.8.2, og analyserapporten er vist i bilag 17. Figur Placering og identifikation vandprøver (lyseblå) i undersøgelsesområdet (gul) ved Nr. Skovsgård. 33 / 82

34 Prøvemærke Lokalitet Total N mg/l Total P mg/l 1 Ejstrup Kærgrøft 4,0 0,071 2 Tranum Å, opstrøms ende af undersøgelsesområdet 4,7 0,044 3 Spanggrøften 5,9 0,054 4 Jarmsted Vandløb 3,4 0,049 5 Hovedgrøften ved udløb i Tranum Å 2,8 0,050 6 Hovedgrøften, opstrøms ende af undersøgelsesområdet 7,3 0,057 Tabel Resultater af vandprøverne udtaget i undersøgelsesområdet d. 06. december Prøverne er udtaget af Orbicon og analyseret af Eurofins Okkerbelastning Hovedparten af undersøgelsesområdet er beliggende i et område, der er udpeget som okkerpotentielt område klasse IV, hvor der ikke er nogen risiko for okkerudledning. Den vestligste den af undersøgelsesområdet er dog udpeget til okkerklasse II, hvor der er middel risiko for okkerudledning. Okkerkortlægningen i undersøgelsesområdet kan ses på figur Figur Okkerkortlægningen i undersøgelsesområdet. Undersøgelsesområdet er markeret med rød. 34 / 82

35 2.10. Planforhold Vandplaner Vandløbene Tranum Å og Spanggrøft samt tilløbene i projektområdet er omfattet af Vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, hvor miljømålene for de enkelte vandløb er fastsat. I vandområdeplanen er der bindende mål og tidsfrister for målopfyldelse, og der er fastlagt en række indsatser for at nå miljømålene. I vandområdeplanen er den samlede økologiske tilstand i vandløbene Tranum Å, Spanggrøft samt Ejstrup Kærgrøft i undersøgelsesområdet målsat til at have en god økologisk tilstand. Den samlede nuværende tilstand for Tranum Å og Spanggrøft er god, mens Ejstrup Kærgrøft har en moderat økologisk tilstand. Ejstrup Kærgrøft opfylder dermed ikke målsætningen om god økologisk tilstand, mens Tranum Å og Spanggrøft har opfyldt målet om god økologisk tilstand. Ejstrup Kærgrøft er undtaget med udskydelse af tidsfrist, og der er ligeledes et par spærringer i Tranum Å, som har fået udskudt tidsfristen. Der er ikke udpeget nogle vandløbsindsatser i undersøgelsesområdet, som skal udføres i denne planperiode. Der er dog udpeget en spærring i Tranum Å, som ligger nedstrøms undersøgelsesområdet, som skal fjernes i indeværende planperiode Natura 2000-beskyttelse Det nærmeste Natura 2000 område er beliggende ca. 1,7 km nord for undersøgelsesområdet. Natura 2000 område nr. 21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien er udpeget som habitatområde. Dele af det udpegede område kan ses på figur Tranum Å afvander til Nibe Bredning i Limfjorden og dermed Natura 2000 område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Natura 2000 område nr. 15 er udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde med marine habitatnaturtyper (110, 1140, 1150, 1160 og 1170) samt kystnære habitatnaturtyper (1210, 1220, 1310 og 1330) og en række fuglearter som indirekte er påvirket negativt af næringsstofudledning til Limfjorden. 35 / 82

36 Figur Natura 2000 område nr. 21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien. Undersøgelsesområdet er markeret med rød. Natura 2000 området er skraveret med grøn Fredninger Der er ikke nogen områder, der er fredet inden for undersøgelsesområdet. Syd og sydvest for undersøgelsesområdet er der fredede områder, som kan ses figur / 82

37 Figur De fredede områder er skraveret med blå og undersøgelsesområdet er markeret med rød Fredskov samt bygge- og beskyttelseslinjer Gennem den nordlige del af undersøgelsesområdet går der et område med åbeskyttelseslinjer. I den sydlige del af undersøgelsesområdet er der kirkebyggelinjer i undersøgelsesområdet. Uden for undersøgelsesområdet er der flere steder, hvor der er fredskov. Områderne kan ses på figur Der er ingen skovbyggelinjer, søbeskyttelseslinjer eller strandbeskyttelseslinje inden for undersøgelsesområdet. 37 / 82

38 Figur Områderne med fredskov er skraveret med grøn, mens den røde skravering viser kirkebyggelinjer. Den grønne skravering viser skovbyggelinjen, den blå skravering viser åbeskyttelseslinjen og undersøgelsesområdet er markeret med rød Drikkevandsinteresser Hele undersøgelsesområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser. Der er ikke nogen drikkevandsboringer eller andre boringer inden for undersøgelsesområdet. Den sydlige del af undersøgelsesområdet er beliggende i et område udpeget til indvindingsopland uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Boringerne i området kan ses figur / 82

39 Figur Boringerne i området kan ses sammen med undersøgelsesområdet, som er markeret med rød. Indvindingsoplande uden for områder med særlige drikkevandsinteresser er skraveret med blå Råstofindvinding Der er ingen råstofindvinding i projektområdet, men der er råstofgraveområde lige syd for undersøgelsesområdet. Råstofgraveområdet kan ses på figur / 82

40 Figur Råstofgraveområdet er skraveret med lilla og undersøgelsesområdet er markeret med rød Skovrejsning Størstedelen af undersøgelsesområdet er beliggende i et område, hvor skovrejsning uønsket. I den sydøstlige del af undersøgelsesområdet er skovrejsning ønsket. Udpegningen er vedtaget i kommuneplanen. Arealerne kan ses på figur / 82

41 Figur Området hvor skovrejsning er uønsket er skraveret med gul og områder hvor skovrejsning er ønsket er skraveret med grøn. Undersøgelsesområdet er markeret med rød Jordforurening Der er ikke registreret områder med jordforurening inden for undersøgelsesområdet og undersøgelsesområdet er heller ikke beliggende i et område, som er udpeget til analyser Biologiske forhold Jammerbugt Kommune har selv lavet registrering af terrestrisk natur i undersøgelsesområdet. De følgende afsnit indeholder konklusioner fra rapporten udarbejdet af Jammerbugt Kommune, som er vedhæftet som bilag National naturbeskyttelse Områdets moser, ferske enge og søer samt vandløbet Tranum Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Udbredelsen af naturtyperne og Jammerbugt Kommunes opdeling af undersøgelsesområdet i fire delområder fremgår af figur Der er også flere vandløb i området, der er omfattet af 3 beskyttelsen. Det drejer sig om Tranum Å, Ejstrup Kærgrøft, Spanggrøft, Jarmsted Vandløb, Hovedgrøften og flere mindre tilløb/grøfter. De beskyttede vandløb kan ses på figur / 82

42 Figur Opdeling af undersøgelsesområdet i 4 delområder til naturregistrering. Delområde 1 Delområde 1 består af en række kulturenge og moser samt et enkelt vandhul (tegning 003). Området afgrænses af vejen Jarmsted mod vest og af dyrkede arealer mod syd og øst, mens der er mose nord for. Arealer langs vejen anvendes til høslæt mens arealerne i den østlige del primært anvendes til jagt. Området er meget grøftet, dog er en del grøfter med stillestående eller ingen vand og generelt set ret okkerpåvirkede. Bortset fra Jarmsted vandløb er grøfterne mere eller mindre tilgroet, primært med gråpil. Vegetationen på engene og moserne er overvejende domineret af mose-bunke og gråpil, enkelte steder også tagrør og lysesiv. Vandhullet er tilgroet med gråpil og liden andemad. Naturkvaliteten på arealerne vurderes at være moderat til ringe. Delområde 2 Delområde 2 består primært af korn- og græsmarker samt spredte naturområder (tegning 003). Området afgrænses af en vej (Jarmsted nord for Tranum Å, Nesgårdsvej syd for Tranum Å), og Tranum Å løber ca. midt i gennem området. I den sydøstlige del løber Spanggrøften til Tranum Å, mens Ejstrup Kærgrøft løber sammen med Tranum Å i den nordvestlige del. Naturarealerne udgøres hovedsageligt af mose, dog også med en enkel eng, et tilgroet vandhul og to arealer med overdrev. Moserne har karakter af pilekrat og er overvejende domineret af gråpil og stedvist tagrør og almindelig mjødurt. På nær et enkelt areal vurderes mosernes naturtilstand at være moderat til ringe. Undtagelsen er et lille fattigkær i den nordligste del af området, der vurderes at have en god naturtilstand. Vegetationen i fattigkæret er domineret af almindelig star, hirsestar, næbstar og toradet star og vurderes at have en god naturtilstand. 42 / 82

43 Af de to overdrev fremhæves især det ene med karakter af surt overdrev og en estimeret god naturtilstand. Det andet overdrev er noget kulturpåvirket og vurderes at have en moderat naturtilstand. Begge overdrev ligger relativt højt i terrænet. Delområde 3 Området findes syd for Tranum Å og afgrænses af Hovedgrøften mod øst. Området består af kulturenge og moser, herunder tæt pilekrat og tagrørssumpe domineret af tagrør, gråpil, lysesiv og mose-bunke, samt en række tilgroede vandhuller (tegning 003). Der er et større sammenhængende moseareal langs den sydlige del af Hovedgrøften, som er domineret af tæt ufremkommeligt pilekrat, der stedvist er meget vådt, og hvor der tidligere har været åbne vandflader, er der nu fortrinsvist tagrørssump. Området indeholder desuden et par rigkær og et fattigkær med god naturkvalitet. I rigkærene består vegetationen af næb-star, almindelig star, toradet star, hirse-star, harestar, stjerne-star, trævlekrone og kær-trehage. Der er også registreret maj gøgeurt og plettet gøgeurt på det ene af arealerne. De fleste af områderne er under tilgroning grundet en kombination af næringsbelastning, manglende drift og stedvist unaturlig hydrologi. Delområdet grænser op til Nr. Skovsgaard rideskole, og flere delarealer afgræsses med heste herfra. Delområde 4 Delområde 4 er området syd for Tranum Å på østsiden af Hovedgrøften. Området består primært af arealer i omdrift, mens en mindre del er naturarealer, primært kultureng og mose (pilekrat) (tegning 003). Arealerne er under nogen tilgroning og vegetationen domineres typisk af arter som gråpil, lyse-siv og mosebunke. Området indeholder en del grøfter, som fortrinsvist er stillestående. Naturtilstanden på arealerne vurderes at være moderat til ringe Bilag IV-arter Habitatdirektivets bilag IV indeholder en liste med en række særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV arter). Beskyttelsen fremgår i dansk lovgivning af habitatbekendtgørelsen, som skal sikre, at der ikke sker skade på yngle- og rastearterne på bilag IV. Udbredelsen af de listede bilag IV-arter er vurderet på baggrund af rapporten Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU 2007), samt afrapporteringen af Statens NOVANA-overvågningsprogram (DCE 2013). Data er desuden suppleret med funddata fra Fugleognatur.dk. Padder Projektområdet ligger inden for udbredelsesområdet for spidssnudet frø og stor vandsalamander. Spidssnudet frø er vidt udbredt i Danmark og findes i alle landsdele undtagen Bornholm. Den trives bedst, hvor der i umiddelbar nærhed af velegnede ynglevandhuller 43 / 82

44 findes gode raste- og fourageringshabitater i form af moser, enge eller fugtige heder. Spidssnudet frø yngler ligesom andre arter af padder med størst succes i lavvandede fiskefrie og rene vandhuller, der skal være lysåbne. Spidssnudet frø forekommer sandsynligvis sporadisk i lokalområdet, men der vurderes ikke at være væsentlige ynglelokaliteter for arten i projektområdet. Stor vandsalamander er vidt udbredt og temmelig almindelig forekommende i Danmark, især i det østlige af landet. Den kræver rene, fiskefrie, solbeskinnede vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Stor vandsalamander vil under vandring til og fra ynglevandhullerne, og eventuelt under overvintring, benytte skovområder. Arten kan vandre forholdsvist langt (flere kilometer) og kan kolonisere nye, velegnede områder. Oftest holder den sig dog inden for en afstand af få hundrede meter fra ynglevandhullet. Den kan også træffes i kældre og udhuse uden for ynglesæsonen. Stor vandsalamander forventes ikke at forekomme i projektområdet. Vandhullerne i projektområdet vurderes ikke at være egnet som ynglelokaliteter for stor vandsalamander. Krybdyr Projektområdet ligger inden for udbredelsesområdet for markfirben. Markfirben er almindeligt forekommende i det meste af Danmark. Potentielle yngle- og rasteområder for markfirben er især solbeskinnede sydvendte skråninger med veldrænet jord og lav vegetation. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel, gamle råstofgrave og andre tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation. Projektområdet er beliggende inden for udbredelsesområdet for markfirben, og enkelte overdrevslokaliteter kan potentielt udgøre levested for markfirben. Flagermus Der er flere arter af flagermus, der kan forekomme i området. Projektområdet ligger inden for udbredelsesområdet for sydflagermus, vandflagermus, damflagermus og dværgflagermus. Småsøer og vandløb i området kan være fourageringsområder for vandflagermus og damflagermus. Der er enkelte læhegn i projektområdet, der kan udgøre landskabelige ledelinjer for flagermus. Der er ikke fundet egnede ynglesteder for flagermus i projektområdet, eksempelvis i form af gamle træer med hulheder. Odder Odder er vidt udbredt i og almindeligt forekommende i Jylland. Odder har et meget stort aktivitetsområde (op til 50 km vandløb for hanner) og kan til tider træffes i selv meget små og næsten udtørrede grøfter, når de vandrer fra det ene vandløbssystem til det næste. Odder træffes i lokalområdet og forventes at forekomme i projektområdets vandløb. 44 / 82

45 Smådyr og fisk i vandløb Ifølge arealinfo.dk findes der sparsomt materiale om smådyrsfaunaen i vandløbene i undersøgelsesområdet. Der findes således 5 stationer, hvor der er angivet DVFI-værdier. Beliggenheden af disse fremgår af figur Der findes to stationer i Tranum Å, en station i Spanggrøft og to i Hovedgrøften. Den en station i Tranum Å er beliggende fra Mellemmølle til Skovsgård (NST ) og blev bedømte den 2. november Den anden station er beliggende fra Mellemmølle til Vestre Kanal (NST ) og blev bedømt to gange, senest den 24. april Begge stationer er vurderet til en DVFI-klasse = 5 svarende til god biologisk vandløbskvalitet. Stationen i Spanggrøften (NST ) er beliggende ved udløb i Tranum Å og var vurderet en enkelt gang den 22. april 2011 til en DVFI-klasse=4 svarende til noget forringet biologisk kvalitet. Den en station i Hovedgrøften er beliggende ved udløbet i Tranum Å (NST ) og blev bedømt den 30. marts 2012 til en DVFI-klasse = 4. Den anden station er beliggende tæt på Ny Skovgård (NST ) og blev bedømt den 02. november 2007 til en DVFI-klasse=2 svarende til meget ringe biologisk vandløbskvalitet. 45 / 82

46 NST NST NST NST NST Figur DVFI målestationer i tilknytning til undersøgelsesområdet. Kilde: arealinfo.dk Tekniske anlæg Inden for undersøgelsesområdet er der kun beskrevet få tekniske anlæg, der vurderes at have, eller kan få, en væsentlig betydning for projektet Veje og broer mv. Der passerer én bro over Tranum Å (Nesgårdvej), 5 overkørsler over Ejstrup Kærgrøft, 3 overkørsler over Spanggrøften, én overkørsel over Jarmsted Vandløb og 2 overkørsler over Hovedgrøften inden for undersøgelsesområdet. Beliggenheden af de enkelte broer fremgår af tegning Bygninger m.m. Der er via arealinfo.dk hentet oplysninger om spildevandsforhold og vandforsyning om 6 udvalgte ejendomme, som ligger på så lavt terræn og så nær undersøgelsesområdet, at deres spildevands- og vandforsyningsanlæg eventuelt vil kunne blive påvirket ved projektgennemførelsen. 46 / 82

47 Det fremgår af tabel , at 5 af ejendommene har mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (hvoraf 3 med tilladelse), mens den sidste ejendom har anden type afløb. Alle 6 ejendomme har privat almen vandforsyning og ingen kælder. Nr. Adresse Vandforsyning Kælder Afløb Tilladelse Laveste terrænkote DVR90 1 Bækken 18 Alment Nej Mekanisk Tilladelse 8,40 vandforsy- rensning ikke påkræ- ning (tidli- med nedsiv- vet gere offent- ningsanlæg ligt) 2 Bækken 11 Alment Nej Mekanisk Tilladelse 8,90 vandforsy- rensning ikke påkræ- ning (tidli- med nedsiv- vet gere offent- ningsanlæg ligt) 3 Jarmsted 15 Privat, al- Nej Mekanisk Med tilla- 8,00 ment vand- rensning delse forsynings- med nedsiv- anlæg ningsanlæg 4 Jarmsted 19 Privat, al- Nej Mekanisk Med tilla- 6,85 ment vand- rensning delse forsynings- med nedsiv- anlæg ningsanlæg 5 Krobakken 54 Privat, al- Nej Anden type Ikke oplyst 7,90 ment vand- afløb forsynings- anlæg 6 Janumvej 40A Privat, alment vand- forsynings- anlæg Nej Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg Tabel Liste over spildevandsforhold og vandforsyning for en række udvalgte ejendomme beliggende omkring undersøgelsesområdet ved Nr. Skovsgård. Oplysningerne er indhentet på fra BBR registret via arealinfo.dk primo marts Postadressen er i alle tilfælde 9460 Brovst. Den angivne kote er den laveste terrænkote nær bygningerne konstateret ud fra højdemodellen. Med tilladelse 9, Grusgrav Der findes en grusgrav ved Ndr. Nesgaard I/S på Nesgårdsvej 39, 9460 Brovst, der støder op til undersøgelsesområdet, se tegning 001. Af terrænmodelen fremgår det, at 47 / 82

48 arealerne her ligger ca. 4 til 5 meter over vandløbsniveau i Spanggrøften. Grusgraven er under konstant udvikling Ledninger Der er indhentet ledningsoplysninger via LER. Følgende ledningsejere har ledninger inden for undersøgelsesområdet: Jammerbugt Forsyning A/S Nyfors Entreprise A/S TDC A/S Øster Svenstrup Vandværk Det skal bemærkes, at det område, der er søgt oplysninger på, generelt er noget større end det område, der vil kunne blive påvirket ved gennemførelsen af projektet. Der er derfor fremkommet oplysninger om ledningsanlæg, der ikke vil blive berørt af projektet. Beliggenheden af de enkelte ledninger fremgår af tegning 001. Nyfors Entreprise har oplyst, at de har kabler, som passer i gennem undersøgelsesområdet. Der findes to 60 kv luftledninger, som krydser undersøgelsesområdet i en øst/vest retning over Tranum Å, Jarmsted Vandløb, Spanggrøften og Hovedgrøften. Luftledninger er monteret på stålmaster. Her ud over, krydser to 10 kv jordkabler under Spanggrøften (ca. st ) og Hovedgrøften (ca. st og st. 700). Figur To 60 kv luftledning monteret på stålmaster. 48 / 82

49 Øster Svenstrup Vandværk har oplyst, at de har et vandforsyningsledning, som krydser undersøgelsesområdet under Hovedgrøften ved ca. st TDC har oplyst, at de har et telekabel, som krydser undersøgelsesområdet ved Nesgårdsvej og Hjortdalvej Kulturhistoriske fund og elementer Der er rettet henvendelse til Nordjyllands Historiske Museum, der er blevet bedt om at komme med en udtalelse omkring fortidsminder inden for det ca. 230 ha store undersøgelsesområde, se bilag 19. Nordjyllands Historiske Museum oplyser, at museet kan have væsentlige arkæologiske interesser i det pågældende område. Umiddelbart inden for planområdet i øst ( ) er der fundet et lerkar fra jernalderen, som er hensat som et offer. Der kan meget vel findes flere lignende fund. Hele nærområdet er desuden rigt på gravhøje, der vidner om aktivitet i oldtiden. Ved Over Næsgård er der udgravet en boplads fra jernalderen. Projektområde (grøn streg) med angivelse af kendte fortidsminder (blå cirkel) og tidligere undersøgelser (rød signatur). Der er således sandsynlighed for at påtræffe fortidsminder i forbindelse med eventuelle jordarbejder i områderne. Nordjyllands Historiske Museum anbefale derfor, at 49 / 82

50 Jammerbugt Kommune inddrager museet i projektet måske som en form for overvågning af anlægsarbejderne for at få af- eller bekræftet tilstedeværelsen af fortidsminder inden for det pågældende område. En sådan overvågning betales af kommunen som en del af et realiseringsprojekt, og omkostningerne dækkes dermed via realiseringstilsagnet. På baggrund af de resultater, der måtte fremkomme i forbindelse med overvågningen, tager museet stilling til, om der er behov for en egentlig arkæologisk udgravning på området. 50 / 82

51 3. PROJEKTMULIGHEDER Der blev i den indledende fase af forundersøgelsen aftalt, at der udarbejdes et scenarie for projektet delt op i 4 mindre delområder. Delområderne hedder, som det fremgår af afsnit 2, Hovedgrøft område, Jarmsted Vandløb område, Ejstrup Kærgrøft område og Spanggrøft område. Hovedgrøft område Det første delområde er beliggende langs Hovedgrøften, hvor den østlige side primært er landbrugsjord, mens den vestlige side primært er natur med en stor jagtinteresse. Hovedgrøften afvander et større moseområde, hvor aktiviteter historisk har inkluderet mange tørvegrave. Området er grundigt afvandet gennem mange grøfter og dræn. Hovedgrøften er gravet meget dybt i terrænet og har ingen fiskeinteresser. Der kan etableres et vådområde, der har synergieffekter ift. fjernelse af kvælstof på den østlig side af Hovedgrøften. Vådområdet på den vestlige side af Hovedgrøften vil forbedre naturen. Da der findes rigkær på den vestlig side af Hovedgrøften, ønskes det, at næringsrigt åvand ikke kommer ind i disse områder. Vandspejlet i Hovedgrøften ligger mellem 2 og 2,5 m under terræn og vandstanden skal hæves i Hovedgrøften for at CO2 reduktionen kan leve op til kravet i lavbundsordningen. Det blev aftalt at kigge på eksisterende afvandingsforhold, før der tages en beslutning om hævning af vandstanden. Jarmsted Vandløb område Det andet delområde er beliggende nord for Tranum Å mellem undersøgelsesgrænsen og Jarmsted Vandløb. Området har både natur- og landbrugsinteresse og er afvandet gennem et større grøftesystem. Dette område har potentiale som naturområde. Der kan etableres et vådområde i området, som har synergieffekter ift. fjernelse af kvælstof og samtidig forbedrer naturen. Under besigtigelsen blev der noteret flere åbne grøfter og områder med tagrør. Ejstrup Kærgrøft område Det tredje område er nord for Tranum Å mellem Bækken og Jarmsted vandløb. Ejstrup kærgrøft løber midt i området. Området er primært landbrugsjord og afvandes af grøfter. Ejstrup kærgrøft kan hæves og genslynges for at etablere et vådområde i området, som har synergieffekter ift. fjernelse af kvælstof og samtidig forbedrer naturen. Under besigtigelsen blev det noteret, at Ejstrup kærgrøft var meget sandførende med vandspejl ca. 1,5-2 m under terræn. Vandløbet er flyttet fra dets tidligere tracé via et rør mod øst. Røret skaber en spærring i Ejstrup kærgrøft. Vandspejlet i Tranum Å blev også konstateret at være ca. 2 m under terræn. Der findes også tørvegrave i området. 51 / 82

52 Spanggrøft område Det fjerde område er syd for Tranum Å og vest for Spanggrøften. Området er primært landbrugsjord og afvandes af drænsystemer. Spanggrøften har fiskeinteresser med ørredbestand. Spanggrøften kan eventuelt hæves og genslynges for at etablere et vådområde i området, som fjerner kvælstof med fokus på sløjfning af dræn. Under besigtigelsen blev det noteret, at Spanggrøften løber ved siden af Nesgårdsvej og en landbrugsejendom med en grusgrav. Vandspejlet i Spanggrøften og Tranum Å er ca. 2-2,5 m under terræn Forslaget ved midtvejsmødet Der er udarbejdet et forslag til fremtidige afvandingsforhold. Udgangspunktet er at hæve bundkoten så meget som muligt i undersøgelsesområdet for at fremme oversvømmelse men ikke at påvirke uden for undersøgelsesområdet. Nedenfor er der beskrevet beslutninger for hvert vandløb/grøft. Tranum Å Ved det skitserede forslag for Tranum Å er bundkoten hævet i forhold til opmålte koter. Resultatet viste, at der vil være en del påvirkning i markarealer tæt på Tranum Å, men afvandingsmæssigt bliver områderne ikke våde nok til at opnå en reduktion i CO2 udledning. Det blev aftalt, at der ingen projekt tiltag gennemføres i Tranum Å. Hovedgrøften Ved det skitserede forslag for Hovedgrøften er bundkoten hævet i forhold til opmålte koter. Resultatet viser, at der vil være en stor påvirkning i den lavt liggende del af Hovedgrøften. Afvandingskortet viser ligeledes, at en større del af arealet vil være tæt på at oversvømme. Det blev aftalt at arbejde videre med området ved at hæve bundkoten yderligere for at opnå et større påvirket område. Det blev også besluttet, at der er tages 1 yderligere fosforprøve samt 1 yderligere kulstofprøve i et potential påvirket område. Jarmsted Vandløb Ved det skitserede forslag for Jarmsted Vandløb er bundkoten hævet i forhold til opmålte koter. Resultatet viser, at der vil være en mindre påvirkning langs Jarmsted Vandløb. Det blev aftalt at arbejde videre med området ved at hæve bundkoten yderligere for at opnå et større påvirket område, fordi vandløbet har et meget isoleret hydrologi. Det blev besluttet at opmåle den resterende del af vandløbet og at udtage 6 yderligere fosforprøver samt 4 kulstofprøver. 52 / 82

53 Spanggrøften Ved det skitserede forslag for Spanggrøften er bundkoten ved udløbet til Tranum Å hævet i forhold til opmålte koter. Resultatet viser, at der vil være en mindre påvirkning langs Spanggrøften på begge sider af Nesgårdsvej. Fosfor indholdet i jorden vist at der vil være et stort lækage af fosfor hvis projektet realiseres. Pga. den forventede fosforlækage, blev det konkluderet, at inkorporering af disse område i projektet ikke var realistisk. Det blev besluttet ikke at arbejde videre med området og Spanggrøften, men i stedet at beskrive en potentiel mulighed for genslyngning/restaurering af Spanggrøften. Ejstrup Kærgrøft Ved det skitseret forslag for Ejstrup Kærgrøft er bundkoten ved udløbet i Tranum Å hævet i forhold til opmålte koter. Resultatet viser, at der vil være en større påvirkning langs Ejstrup Kærgrøft. Afvandingskortet viser således, at arealet langs vandløbet vil være våd nok til at inkluderer i et lavbundsprojekt. Det blev aftalt at arbejde videre med at genslynge Ejstrup Kærgrøft over markarealet samtidig med at hæve bundkoten. Vandløbet er kildefødt, og derfor blev der gennemført undersøgelser til nærmere bestemmelse af en karakteristik vandføring. Det blev aftalt, at vandløbet skal udformes med et fladt sideanlæg (1:3) og en bundkote ca cm under terræn, hvor vandstanden ved sommermiddel vandføring er ca. 30 cm under terræn. Det blev besluttet at udtage yderligere 3 fosforprøver samt 1 kulstofprøve. Jarmsted Grøft Under midtvejsmødet har kommunen orienteret om, at der er en grøft, som løber fra nord mod syd lige vest for Nesgårdsvej. Grøften løber i gennem den vestlige del Jarmsted. I denne undersøgelse er grøften benævnt Jarmsted Grøft. Jarmsted Grøft blev observeret at være vandfyldt ved besigtigelsen i sommeren Det blev aftalt at undersøge muligheden for at hæve bundkoten så terrænnært som muligt og samtidige flytte afløbet af grøften mod øst for at oversvømme arealet mellem Ejstrup Kærgrøft og Nesgårdsvej. Det blev besluttet at opmåle grøften og at udtage yderligere 3 fosforprøver samt 1 kulstofprøve Udpegning af fokus områder Ud fra de foreløbige fosfor- og kulstof resultater samt påvirkning af arealer efter det skitseret forslag, er der udpeget 4 områder at fokuser på mht. lavbundsprojektet. Der skal arbejdes videre med områderne ved Hovedgrøften, Jarmsted Vandløb, Jarmsted Grøft og Ejstrup Kærgrøft. Der skal beregnes kvælstof, kulstof og fosfor for hvert område. 53 / 82

54 3.3. Projekterede ændringer De anlægstiltag, der anbefales foretaget, har overordnet til formål at reducere udledningen af drivhusgasser. Dette sker ved hævning af vandstanden i projektområdet. En sidegevinst ved en gennemførelse af tiltagene er en forbedret naturtilstand i området. De overordnede virkemidler, som anvendes, er en generel / permanent hævning af vandspejlet i Ejstrup Kærgrøft, Jarmsted Grøft, Jarmsted Vandløb og Hovedgrøften, hvilket vil resultere i dannelse af større vådområder. Med udgangspunkt i en årsmiddelafstrømning hæves vandstanden så meget, at vandløbene og det ånære terræn oversvømmes ved større afstrømningshændelser De enkelte projektelementer De anlægstiltag, der gennemføres i forbindelse med lavbundsprojektet, er overordnet følgende: Indledende arbejder. Hævning og genslyngning af Ejstrup Kærgrøft og Jarmsted Grøft. Hævning af vandløbsbund i Jarmsted Vandløb og Hovedgrøften. Tilpasninger og afbrydelse af dræn og grøftetilløb. Afværgeforanstaltninger. De projekterede ændringer fremgår af tegning 004 og er gennemgået nærmere i følgende afsnit Indledende arbejder generelt Vejadgang og transport Adgangen til projektområderne sker fra de nærmest liggende befæstede veje og bæredygtige markveje i området. Vejadgang til Ejstrup Kærgrøft projektområdet sker via Bækken, mens adgang til Jarmsted Grøft, Jarmsted Vandløb og Hovedgrøften projektområderne sker via Nesgårdsvej. Derudover anvendes de lokale adgangsveje/markveje til fremføring af materialer og maskiner til vandløbene. Udvælgelsen af de lokale adgangsveje og interimsveje langs vandløb mv. foretages i forbindelse med detailprojekteringen, hvor også adgangen til og færdsel på arealerne aftales med lodsejerne. Det påregnes, at transport af materialer skal foregå ved brug af køreplader, madrasser eller tilsvarende på større delstrækninger, fordi jordbunden i en del af området er blød og sumpet. 54 / 82

55 3.5.2 Rydning Ved etablering af vådområdet vil der være nødvendig til at rydde lidt af vegetationen, hvor vandløbene genslynges, og hvor der skal skabes adgang til vandløbene. Træerne, som står i vejen for at gennemføre projektet, fældes og fjernes. Omfanget af rydningen er opgjort til ca. 0,5 ha ved Ejstrup Kærgrøft, 0,5 ha ved Jarmsted Grøft, 0,5 ha ved Jarmsted Vandløb og 1 ha ved Hovedgrøften, 2,5 hektar i alt, og områdernes placering ses på tegning Midlertidigt sandfang Da anlægsarbejderne ved Ejstrup Kærgrøft og Jarmsted Grøft vil medføre erosion og materialetransport, etables et midlertidigt sandfang i hvert vandløb, som i anlægsperioden oprenses efter behov. Placering af sandfanget aftales nærmere i forbindelse med detailprojekteringen. Det påregnes ikke, at sandfang opfyldes efter arbejdernes afslutning, da materialetransporten i vandløbet vil medføre opfyldningen Nedtagning og genopsætninger af markhegn Ved etablering af vådområdet vil der være nødvendig at nedtage markhegn for at få adgang til projektområdet. Det vil også være nødvendig at genopsætte eksisterende markhegn i områderne, hvor ejerskabet og forholdene ikke har ændret sig. Samtidig vil det være nødvendig til at opsætte nyt markhegn, hvor der sket et ændring i ejerskabet eller i afgrænsningen bl.a. langs de nyetablerede vandløb. Det er vurderet, at der skal nedtages/opsættes ca. 3 km ved Ejstrup Kærgrøft, 2 km ved Jarmsted Grøft, 1 km ved Jarmsted Vandløb og 2 km ved Hovedgrøften Genslyngning af vandløbene Der er ved gensnoning af Ejstrup Kærgrøft og Jarmsted Grøft taget udgangspunkt i højdemodellen samt høje- og lave målebordsblade, der hvor vandløbene oprindeligt var placeret Princip for gensnoningen Vandløbet forlægges og udgraves i terrænet på begge sider af det nuværende forløb. Ved udgravningen udformes vandløbsprofilet med naturlige variationer mellem lige strækninger og sving, der så nært som muligt svarer til det naturlige mæandrerede forløb. Vandløbsbunden på det nyudgravede vandløbsprofil lægges relativt terrænnært, således at vandløbet med jævne mellemrum naturligt kan oversvømme de vandløbsnære arealer. Herved får vandløbet både et terrænnært vandspejl og god synlighed. Det mæandrerede forløb vil desuden give vandløbet et mere levende udtryk, selvom det gennemsnitlige fald over strækningen reelt reduceres ved gensnoningen. 55 / 82

56 I perioden efter, at der er ledt vand på det nye forløb, forventes der at ske en del sandog materialevandring som følge af erosion. Dele af materialerne vil lejre sig i svingene og i de dybere partier, og med tiden vil vandløbet selv finde en naturlig balance mellem erosion og sedimentation Udformning af Ejstrup Kærgrøft Ejstrup Kærgrøft er tilpasset som beskrevet i afsnit 3.1, hvor vandløbet genslynges over markarealet og vandløbsbunden hæves så meget som muligt for at fremme oversvømmelse. Vandløbet udformes som et trapezformet profil med en bundbredde på 0,5 m og et fladt sideanlæg (1:2 til 1:4). Bundkoten etableres ca cm under terræn, hvor vandstanden ved sommermiddel vandføring er ca. 30 cm under terræn. Ved genslyngning af vandløbet øges vandløbslængde med ca. 212 meter. Det gensnitlige fald på vandløbet er 2,8 med en variation fra 0,46 til 8,9. Pga. de ringe faldforhold, regnes der ikke med at udlægge stensikring eller grus i hele vandløbet. Der udlægges dog stensikring i bunden over en ca. 275 m lang delstrækning, hvor faldet er større end Udformning af Jarmsted Grøft Jarmsted Grøft genslynges mod øst over markarealet, og samtidig hæves bunden af grøften så meget som muligt for at fremme oversvømmelse. Vandløbet udformes som et trapezformet profil med en bundbredde på 0,6 m og et sideanlæg på 1:2 til 1:4. Bundkoten etableres ca. 40 cm under terræn, hvor vandstanden ved sommermiddel vandføring er ca. 30 cm under terræn. Ved genslyngning af vandløbet øges vandløbslængde med ca. 223 meter. Det gensnitlige fald på vandløbet er 3,7 med en variation fra 1,6 til 37. Pga. de ringe faldforhold, regnes der ikke med at udlægge stensikring eller grus i helle vandløbet. Der udlægges dog stensikring over en ca. 45 m lang delstrækning, hvor vandløbet føres tilbage til Tranum Å med, og hvor faldet større end Jord- og grusmængder Der skal afgraves ca m³ råjord til genslyngning af Ejstrup Kærgrøft og ca. 500 m³ råjord til genslyngning af Jarmsted Grøft. Det er beregnet, at der kan påfyldes ca m³ til opfyldning af det eksisterende vandløbsprofil i Ejstrup Kærgrøft og ca. 150 m³ i Jarmsted Grøft. Der bliver derfor et jordunderskud på ca. 800 m³ jord. Da det vil være alt for omkostningstungt og uhensigtsmæssigt at tilføre jord ude fra, lades det eksisterende vandløb stå åbent på delstrækninger. Disse strækninger vil fremstå som langstrakte smalle søområder, der eventuelt kan tilrettes til et mere naturligligt udseende, således at de falder bedre ind i landskabet. 56 / 82

57 Som alternativ til åbne delstrækninger kan der etableres bekkasinskrab i op til 0,5 meters byde i nærheden af vandløbet for at skaffe jord til opfyldning af det eksisterende vandløbsprofil. Bekkasinskrab vil medføre positiv synergi ift. botanik, fugle og padder. Etablering af bekkasinskrab skal undersøges nærmere i detailprojektering. Der skal brugs ca. 100 m³ sten/grus til genslyngning af Ejstrup Kærgrøft og ca. 10 m³ til genslyngning af Jarmsted Grøft Hævning af vandløbsbund Ved hævning af Jarmsted Vandløb og Hovedgrøften tages der udgangspunkt i det opmålte vandløbsprofil samt højdemodellen Princip for hævning af vandløbsbund Vandløbsbunden hæves ved at udlægge sten/grus i det eksisterende vandløbsprofil, således at vandløbet med jævne mellemrum naturligt kan oversvømme de vandløbsnære arealer. Sten/grus kan udlægges som tærskler ned gennem vandløbet. Vandløbsfaldet reduceres i projektområdet for at fremme oversvømmelse, men faldet øges ved udløbet af projektområdet med et stryg. Stryget etableres for at udjævne faldet mellem projektområdet og den nedstrøms del af vandløbet. Der forventes at ske en del sand- og materialevandring som følge af erosion. Dele af materialerne vil lejre sig i de dybere partier, og med tiden vil vandløbet selv finde en naturlig balance mellem erosion og sedimentation. Under detailprojektering skal der undersøges muligheder for alternativer i form af mere naturlige materialer f.eks. dødt ved og andet træmateriale Udformning af Jarmsted Vandløb Basisprofil for Jarmsted Vandløb tager udgangspunkt i gældende regulativdimensioner som et trapezformet profil med bundbredde på 0,7 m og anlæg ca. 1,0 på siderne. Vandløbsbunden hæves mellem 20 cm til 55 cm opstrøms udløbet i Tranum Å, hvorfra faldet er jævnt fordelt i projektområdet. Jarmsted Vandløbets længde er uændret med et gennemsnitlige fald på 2,3 med en variation fra 1,4 til 2, Udformning af Hovedgrøften Basisprofil for Hovedgrøften tager udgangspunkt i gældende regulativdimensioner, som et trapezformet profil med en varierende bundbredde mellem 0,6 og 0,8 m og anlæg ca. 1,0 på siderne. Vandløbsbunden hæves mellem 25 cm til 170 cm i forhold til regulativbundkoten, hvilket svarer til mellem 0,50 og 0,74 m i forhold til eksisterende opmålte profiler. Faldet er jævnt fordelt i projektområdet. Hovedgrøftens længde er uændret, og det gennemsnitlige fald er 0,5 med en variation fra 0,5 til 9,0. 57 / 82

58 3.7.4 Jord- og grusmængder Der etableres flere stentærskler i Jarmsted Vandløb og i Hovedgrøften. Stentærsklerne udlægges/placeres med en mellemrum af ca. 50 til 100 meter ned gennem det eksisterende vandløbsprofil. Der skal bruges ca. 75 m³ sten/grus til tærsklerne i Jarmsted Vandløb og ca. 350 m³ til tærsklerne i Hovedgrøften. Under detailprojektering skal mulighederne for anvendelse af alternative materialer undersøges som omtalt i afsnit Tilpasninger og afbrydelse af dræn og grøftetilløb Overrisling med drænvand fremmes ved at afbryde de registrerede og påtrufne dræn og grøfter inden for projektområderne. Sløjfninger mv. fremgår af tegning Principielle forhold omkring sløjfningen af dræn og grøfter Afledning/omlægning af vand fra dræn og grøfter ud på terrænet er et af de effektive virkemidler ved kvælstof- og fosforfjernelsen. Sløjfningen af dræn og grøfter skal dog foregå således, at der ikke sker en fremtidig påvirkning uden for projektgrænserne og ind på dyrkede arealer. Det betyder ofte, at flere dræn og grøfter bør vurderes konkret i forhold til en mulig påvirkning ved vandstandshævningen/sløjfningen. Afbrydelsen af dræn og grøfter anbefales som udgangspunkt vurderet og foretaget på 2 niveauer, dels sløjfning af dræn og hoveddræn/-grøfter, der alene afdræner inden for projektområdet, dels de dræn/hoveddræn, der også afdræner fra oplandene i periferien eller uden for projektområdet. Det skal sikres, at de dræn og grøfter, der også afvander arealer uden for projektafgrænsningen, sløjfes eller ændres, således at det ikke påvirker afvandingsforholdene uden for projektafgrænsningen. Det gøres principielt ved, at drænene afbrydes så langt fra projektgrænserne, at selve afbrydelsen kan ske mindst 1,0 m under det terrænniveau, der er ved projektgrænserne. Alternativt føres drænet eller grøften enten frem til et lavereliggende afvandingssystem/dræn eller til et af de områder, der fremtidigt får permanent frit vandspejl. Foruden de nedgravede dræn foretages normalt lukning/tilkastning af afvandingsgrøfter og sløjfning af de samlebrønde, drænbrønde mv., der umiddelbart kan påtræffes i engarealerne. Det antages som udgangspunkt, at drænene er udlagt i normale drændybder på gennemsnitligt cirka 1,0 m under terræn. Som tidligere beskrevet tages udgangspunkt i, at der ved fremtidige afvandingsdybder på 1,0 m og derover ikke sker en påvirkning af dyrkningsforholdene opstrøms. Der er erfaringsmæssigt nogen usikkerhed omkring det faktuelle antal og de enkelte dræns og brøndes placering og tilstedeværelse, idet der ofte kan være foretaget ændringer i marken eller lavet nye dræn/grøfter, som ikke er oplyst. Desuden kan nogle dræn være sløjfet eller ude af funktion, eller måske ført frem til andre grøfter eller andre dræn. Antallet og den nøjagtige placering i nærværende projekt er derfor alene 58 / 82

59 retningsgivende. Det anbefales i detailprojekteringen, at lodsejerne i projektområdet kontaktes for at få yderligere og mere konkrete registrering/påvisning af dræn og grøfter på deres arealer. Registreringen af grøfter og dræn er som tidligere nævnt foretaget ved en sammenstilling af de rørtilløb og åbne tilløb, der blev indmålt ved regulativopmålingen af vandløbene, samt ved den opmåling, som blev gennemført umiddelbart forud for undersøgelsen. Desuden er indhentet drænoplysninger ved feltobservationer og besigtigelse. Det skal noteres, at alle lodsejerne er spurgt om drænoplysninger fra Limfjordssekretariat i november 2016, men der var kun en enkelt lodsejer, som har svaret med drænoplysninger Sløjfning af dræn og brønde der afvander inden for projektområdet Alle dræn og brønde, der ikke forventes at have nogen afvandingseffekt uden for projektområderne, lokaliseres og sløjfes. Alle enkeltdræn og opsamlingsdræn med flere tilslutninger, der har direkte udløb til vandløbene, lokaliseres og afbrydes ved forlægningen. Længden af registrerede hoveddræn med varierende dimension, der skal sløjfes inden for projektområderne er ca m, se tegning 004. Afbrydelsen foretages ved en overgravning af drænledningen så vidt muligt mindst cirka 10 m fra vandløbet. Ledningen eftersøges fra udløbet i vandløbssiden ind i terrænet. Mindst 2-3 m af ledningen opgraves og fjernes, og der påsættes en tæt slutprop på dræn-enden ud mod vandløbet, inden den opgravede jord genindfyldes i det gravede hul. Registrerede brønde på hoveddrænledninger bibeholdes (tegning 004). Mængder: Sløjfet drænlængde: Ca m Sløjfning af grøfter der afvander inden for projektområdet Alle grøfter, der ikke forventes at have nogen afvandingseffekt uden for projektområderne, lokaliseres og sløjfes. Grøfter, der sløjfes i projektområderne, er skønnet til ca m og fremgår af tegning 004. Grøfterne tilfyldes helt eller delvist med råjord, der hentes ved skrab af banketten/balken langs grøften eller fra etablering af bekkasinskrab fra nærliggende arealer. Hvis der er overskudsjord tæt på grøfterne, anvendes det til en tilfyldning af hele grøfteprofilet så vidt muligt mindst cirka 20 m og gerne mere. Grøfterne tilfyldes helt op til 59 / 82

60 terrænniveau frem til udløbene, så vandet kan trække op på terrænet. Det er sandsynligt, at der er udløb fra et eller flere lokale dræn til grøfterne. Der påregnes dog ikke foretaget afbrydelse af disse dræn, da tilfyldningen af grøfterne forventes at stoppe drænenes virkning. Under detailprojektering skal der gennemføres en termografisk overvågning med en drone i vinterperioden for nærmere at undersøge vandtransportvejene i og nær rigkæret i området langs Hovedgrøften Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander uden for projektområdet De dræn, der afvander i randområderne og har opland uden for projektgrænserne, afbrydes for at lede vandet ud på terrænet i projektområdet, hvor de topografiske forhold tillader det. De cirka 14 kendte drænsystemer, der ledes til projektområdet fra oplandet, sløjfes inde i projektområdet så langt fra projektgrænserne, at der ikke sker påvirkninger af arealer uden for denne. Pga. manglende drænoplysninger, er det ikke muligt at vurdere det eksakt omfang af drænsystemer, som afvander uden for projektområdet. På grund af den markante ådal og stort fald på det omliggende terræn vurderes det muligt, at eventuelle yderligere dræn nemt kan omlægges til udløb på terræn i projektområdet. Drænene lokaliseres og afbrydes, hvor terrænniveau i projektområdet relativt er mindst 1 m lavere end ved projektafgrænsningen. Koteniveau og afskæringspunktet verificeres, når drænene er påvist. Alternativt kan dræn/grøfter forlægges til de laveste områder, hvor der fremtidigt vil være vandspejl. Der afsættes et råhedsbeløb til tilpasning af dræn og grøfter, som afvander udenfor projektgrænserne. Fordelerrender/faskiner Drænene afskæres ved opgravning, og der laves en smal rende, evt. faskine på tværs af ledningstracéet for at fordele drænvandet over en mere diffus flade. Faskinen udføres som åben eller stenfyldt rende. Længden afpasses efter drænets dimension/kapacitet. Drænrøret ved renden opgraves på mindst 1 m på afløbssiden af faskinen og afproppes med tætsluttende endeprop eller tilsvarende. Røret på tilgangssiden afsluttes i renden/faskinen. På afløbssiden kan der laves et skrab langs hele rendens længde for at sikre, at vandet kan løbe ud mod engen over en bredere front. Generelt anbefales åbne render frem for stenfyldte faskiner, der er følsomme over for indlejring af materialer, som transporteres med drænene. Fremføring af rør til terrænniveau Mindre drænledninger, der ligger med godt fald, kan forlænges med en tæt ledning indtil terrænniveau, hvor vandet blot udledes oven på terrænet. Ledningen bør have lille fald hvis muligt, og det bør generelt ikke være længere end cirka m. 60 / 82

61 Over eventuelle længere strækninger, og hvis der er behov for, at drænvandet skal ledes til et af områdets laveste punkter, vil det som regel være praktisk/økonomisk bedst at lave en smal åben rende/grøft Afværgeforanstaltninger Sikring af forsyningsledninger Der er oplyst om tilstedeværelse af en nedgravet vandforsyningsledning og to 10kV elkabler, der passerer Hovedgrøften i projektområdet. Da Hovedgrøften kun skal hæves med stentærskler, forventes der ingen behov for sikringer af disse ledninger. Henover Jarmsted Vandløbs og Hovedgrøftens projektområder passeres der to 60 kv luftledninger på stålmastefødder, der er indstøbt på betonfundamenter. Fundamenterne er afsluttet ca. 0,5-0,7 m over terræn, se figur Traceet og placeringen af masterne ses på tegning 001. Tolv mastefødder ligger inden for undersøgelsesområdet, hvoraf de to kommer til at ligge inden for den del af vådområdet, hvor grundvandsspejlet hæves. Mastefødderne kommer ikke til at ligge tæt på de nye vandløbstraceer. Arealerne vil få en højere fugtighedsklasse, men ved normalsituationer vil arealerne ikke blive vanddækkede, og fundamenterne vil på intet tidspunkt ved de benyttede afstrømninger ved vandspejlsberegningerne kunne blive dækket af vand. Arealerne forventes at kunne afgræsses i større dele af sommerhalvåret, og det vil således stadig være muligt at komme ud til masterne. Der forventes således ikke behov eller krav om supplerende sikringer af master. Der vurderes dog i tilfælde af, at enkelte master tættest på vandløbet eventuelt kræves sikret med supplerende påstøbninger eller eventuel lokal terrænhævning, og omkostningerne hertil vurderes til ca. kr / 82

62 Figur Luftledninger monteret på stålmaster med beton fundamenter Overkørsler og spang På den opstrøms strækning af Hovedgrøften er der registeret to røroverkørsler, som bliver påvirket af projektet med hævning af vandløbsbunden. Disse to overkørsler samt 3 overkørsler i Ejstrup Kærgrøft og 2 overkørsler i Jarmsted Grøft skal erstattes/retableres, for at der forsat er adgang til arealerne på begge sider af vandløbene. På flere af grøftetilløbene er der lokale røroverkørsler tæt på vandløbet. Disse kan bibeholdes, hvor de ikke ligger i vejen for det nye vandløbstrace, og hvor det er praktisk muligt Tilpasning af drænsystemer Da der kun var få lodsejere, som har meldt tilbage med dræoplysninger, forventes der at være en del dræn, som skal tilpasses under anlægsarbejde. Derfor er der afsat et beløb af kr. i alt til tilpasninger af ukendte drænsystemer i alle 4 projektområder Etablering af spildevandspumper Som følge af den hævede vandstand i projektområdet er det nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger for at sikre afledning af spildevand på matrikel 25ao med adresse Bækken 18. Ejendommen er registeret i BBR med mekanisk rensning med nedsivningsanlæg. 62 / 82