Odense Kommune Kærby Mose

Transkript

1 Odense Kommune Kærby Mose Teknisk forundersøgelse Version 2 Maj

2 Udarbejdet af: Odense Kommune Natur, Miljø og Trafik Nørregade Odense Projektleder: Rasmus Dalhoff Andersen Telefon: Heidi Kastrup Christensen Thorben Enghart Jørgensen Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon: ntho@orbicon.dk Sagsnr Projektleder Nicolaj Thomassen Projektmedarbejder Brian Rosenkilde Klaus Schlünsen Gitte Urhøj Hans S. Mark Kvalitetssikring Hans S. Mark Revisionsnr. 1 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet Maj 2012 Odense Kommune Kærby Mose 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund Indledning Registreringer Lokaliteten Opmåling og højdemodel Terrænpunkter, dræn og brønde Terrænmodellen Vandløbsforhold Vandløbsopmålinger Dimensioner og regulativforhold Vandløbsvedligeholdelse Oplande, karakteristiske afstrømninger og hydrologi Oplande Karakteristiske afstrømninger Vandstande Vandbalance Jordbundsforhold Generelle forhold, jordbundskort mv Supplerende jordbundsundersøgelse Sætningsforhold, mineralisering af organogen jord i projektområdet Miljøforhold Smådyr Fiskebestand Terrestriske forhold Plangrundlag (beskyttelseslinjer, beskyttet natur mv.) Kulturmæssige beskyttelsesinteresser Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Arealanvendelse Næringsstofbelastning Kvælstof

4 Fosfor Tekniske anlæg Ledninger og installationer Dræn og grøfter mv Bygværker (Veje, broer og brønde) Bygninger Projekterede ændringer Projekterede ændringer Indledende arbejder - generelt Vejadgange, transport, rydninger m.m Sandfang Gensnoning, forlægning og udgravning af vandløbene Princip for gensnoningen/forlægningen/udgravningen Udformning og dimensioner Passage af broer og spang generelt Øvrige sikringer Sløjfning af dræn og grøfter generelt Sløjfning af dræn og grøfter der afvander inden for projektområdet Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander uden for projektområdet Konsekvenser Fysiske forhold Vandstande ved etablering af de nye vandløbsforløb Vandløbenes længde og fald Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Fremtidige afvandingsforhold Metode Arealopgørelser Næringsstoffjernelse Kvælstof Fosforreduktion Fremtidige vandløbsforhold Okkerbelastning Myndighedsbehandling Projektets konsekvenser for flora, fauna og habitatbekendtgørelsen

5 4.7 Projektets konsekvenser for kulturhistoriske anlæg Økonomi og arbejdstidsplan Anlægsøkonomi Driftsforhold Tids- og arbejdsplan Referencer KORTBILAGSSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med drænoplysninger 1: Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold 1: Oversigtkort, projekterede ændringer 1: Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, 1: Oversigtkort, sætninger 1: Oversigtskort, jordbundsprøver 1:

6 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Længdeprofil for Afløbet ved Tving, regulativmæssige og eksisterende forhold på strækningen mellem st. 0 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum) på baggrund af regulativmæssige forhold. 2 Længdeprofil for Fraugde Bæk, regulativmæssige og eksisterende forhold på strækningen mellem st og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum) på baggrund af de regulativmæssige forhold. 3 Længdeprofil for Vejrup Å, eksisterende forhold på strækningen mellem st. og st.. Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum) på baggrund af de regulativmæssige forhold. 4 Længdeprofil for Statene Bæk, eksisterende forhold på strækningen mellem st. 0 og st Opgørelse af tilførsel/udvaskning af kvælstof fra vandløbsopland, direkte opland og projektområde Birkum Mose. 6 Opgørelse af tilførsel/udvaskning af kvælstof fra vandløbsopland, direkte opland og projektområde Gedehals. 7 Længdeprofil for Afløbet ved Tving, fremtidige forhold på strækningen mellem st. 0 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 1:100 / 1: :50 / 1: :50 / 1: :50 / 1: :100 / 1:

7 8 Længdeprofil for Hole Bæk, fremtidige forhold ved på strækningen mellem st. 0 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 9 Længdeprofil for Tving Bæk, fremtidige forhold ved på strækningen mellem st. 0 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 10 Længdeprofil for Fraugde Bæk, fremtidige forhold ved på strækningen mellem st og st Desuden er vist beregnede vandstande for 4 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 11 Opgørelse af kvælstoffjernelse ved oversvømmelse, overrisling, nedsivning og ekstensivering i projektområdet Birkum Mose 12 Opgørelse af kvælstoffjernelse ved oversvømmelse, overrisling, nedsivning og ekstensivering i projektområdet Gedehals 1:50 / 1: :50 / 1: :50 / 1: Jordbundsprøver, jordprofiler og snit 7

8 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 1.1 Indledning I forbindelse med Grøn Vækst arbejder Odense Kommune med planer om at etablere et vådområde ved vandløbene Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Vejrup Å med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til Odense Fjord. Projektområdet er således prioriteret af VOS en for Odense Fjord. Oplandet til fjorden er indeholdt i forslag til vandplanen for hovedopland 1.13 Miljøministeriet (2010). Det blev oprindeligt vurderet at kunne etableres et vådområdeprojekt på op til ca. 100 ha indenfor undersøgelsesområdet. Kommunens plan er således, at etablere et fremtidigt vådområde på op til ca. 100 ha, der bl.a. indeholder dele af vandløbene Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Vejrup Å. Alle tre vandløb tænkes forlagt således at de, sammen med øvrige tilløb fra dræn og grøfter mv. bidrager med vand til et sammenhængende vådområde med ca. det omfang, som er angivet på nedenstående figur 1.1. Figur 1.1: Det udpegede undersøgelsesområde ved Kærby Mose, bl.a. med delstrækninger af vandløbene Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Vejrup Å. Bemærk at området er opdelt i to: Birkum Mose (rød skravering) og Gedehals (lilla skravering) I forbindelse med forunderøgelsen har Odense Kommune i dialogen med lodsejerne fundet, at det ikke er muligt at etablere det oprindeligt planlagte vådområde i undersøgelsesområdets østlige arm. 8

9 I nærværende undersøgelse beskrives derfor de tekniske muligheder for at etablere et vådområde i projektområdet vist i figur 1.2. nedenfor. Af figuren fremgår også, at projektområdet er delt i de to delområder: 1. Birkum Mose: Omfatter Fraugde Bæk ådalen nedstrøms Fraugdegaard (st. 7650) til udløbet af Statene Bæk, samt ådalen for Afløbet ved Tving. 2. Gedehals: Betegner arealerne ved og mellem Fraugde Bæk og Vejrup Å fra udløbet af Statene Bæk til broerne ved Gedehalsvej. Figur 1.2: De to projektområder ved Kærby Mose: Birkum Mose (rød skravering) og Gedehals (lilla skravering) 9

10 2 REGISTRERINGER 2.1 Lokaliteten Projektområdet afgrænses mod nord af Fraugde By og mod syd og sydøst af henholdsvis Tving og Sanderumgaard. Området gennemstrømmes af Fraugde Bæk, Vejrup Å og Afløbet ved Tving som alle tre er reguleret i hele deres forløb gennem området. Endvidere løber det ca. 180 m lange regulerede vandløb Statene Bæk til Fraugde Bæk fra nord på grænsen mellem de to delområder. Figur Luftfoto fra 2010 med beliggenhed og afgrænsning af projektområdet syd for Fraugde. Området består generelt af flade lavbundsarealer, hvoraf størstedelen imod øst og syd er dyrkede marker, mens den nordvestlige del hovedsageligt består af engarealer. De regulerede vandløb Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Vejrup Å løber gennem de centrale dele af området. Bemærk også det regulerede vandløb Statene Bæk, der danner grænsen mellem de to delområder. 10

11 2.2 Opmåling og højdemodel Terrænpunkter, dræn og brønde Relevante terrænpunkter og koter på tekniske anlæg er målt ind ved brug af Leica GPS og Leica Totalstation. Ud fra optegnelser i Orbicons drænarkiv samt supplerende oplysninger indhentet i undersøgelsesperioden er hoveddræn, brønde og pumper digitaliseret. De optegnede dræn findes på tegning Terrænmodellen Odense Kommune har leveret uddrag af den digitale højdemodel dækkende undersøgelsesområdet. Leverancen er foretaget på baggrund af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 8 cm. 2.3 Vandløbsforhold Vandløbsopmålinger For at tilvejebringe en fysisk model for hhv. Fraugde Bæk og Vejrup Å, målte Orbicon vandløbene op i januar Der er opmålt karakteristiske tværprofiler med Leica GPS model VIVA for Fraugde Bæk på strækningen st og st på Vejrup Å, samt enkelte tværprofiler og bundpejlinger i Afløbet ved Tving. Hvor tæt bevoksning hindrede GPS-opmåling, blev vandløbet målt op med Leica Totalstation. Opmålingerne er udført i kotesystemet DVR90 og efterfølgende behandlet i Orbicons program VASPGPS. Opmålingsudstyret har en nøjagtighed på +/- 2 cm i X,Y og +/- 5 cm i Z. Til beskrivelsen af forholdene i Afløbet ved Tving og Statene Bæk er derudover anvendt den seneste regulativopmåling af vandløbene udført af Hedelselskabet August Et længdeprofilplot for de fire vandløb findes i bilag 1, 2, 3 og 4. 11

12 2.3.2 Dimensioner og regulativforhold De regulativmæssige dimensioner og faldforhold for de aktuelle strækninger for vandløbene Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving, Statene Bæk og Vejrup Å er gengivet i tabellerne nedenfor. Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Statene Bæk Station m Tabel 2.3.1: Regulativmæssige dimensioner for Fraugde Bæk inden for undersøgelsesområdet. Bundkote cm DVR90 Bundbredde/ rørdimension cm Fald Bemærkning Ved udløbet af Afløbet ved Tving , , Tilløb af Statene Bæk ,9 Ved den Fynske motorvej Station m Tabel 2.3.2: Regulativmæssige dimensioner for Afløbet ved Tving inden for undersøgelsesområdet. Bundkote cm DVR90 Bundbredde/ rørdimension cm Fald Bemærkning Ø30 1, ,8 Rørudløb , ,3 656, Ø50 2,4 Rørindløb 770, Ø50 2,4 Rørudløb , , ,4 Udløb i Fraugde Bæk (st. 7492) Station m Tabel 2.3.3: Regulativmæssige dimensioner for Statene Bæk inden for undersøgelsesområdet. Bundkote cm DVR90 Bundbredde/ rørdimension cm Fald Bemærkning , ,8 Udløb i Fraugde Bæk (st ) 12

13 Vejrup Å Idet vandføringsevnen i Vejrup Å administreres efter QH-princippet foreligger der ikke regulativdimensioner. I stedet er relevante opmålte dimensioner angivet i tabel nedenfor. Bemærk at vandløbet er modstrømsstationeret. Station m Tabel 2.3.4: Opmålte dimensioner for Vejrup Å inden for undersøgelsesområdet. Bundkote cm DVR90 Bundbredde/ rørdimension cm Fald Bemærkning Ca. 270 m nedstrøms styrtet ved Sanderumgaard , , ,5 Umiddelbart opstrøms bro ved Gedehalsvej Vandløbsvedligeholdelse Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Statene Bæk I vandløbene bortskæres grøden to gange årligt i juni-juli og august-oktober. Grøden skæres med le i en strømrende på 2/3 til 3/4 af den regulativmæssige bundbredde. Grødeskæringens indflydelse på Manningtallet og dermed på vandstanden i vandløbet er gengivet i figur 2.3 nedenfor. Vejrup Å I vandløbet bortskæres grøden to gange årligt indenfor terminen uge og uge Grøden skæres med le i en strømrende på 1,0-1,5 m, således at der efterlades grøde svarende til en 1/5 af vandspejlsbredden. Grødeskæringens indflydelse på Manningtallet og dermed på vandstanden i vandløbet er gengivet i figur nedenfor. En ændring i Manningtallet fra 10 til 15 resulterer i en vandstandssænkning på cm i vandløb med den vandføring og de faldforhold, der karakteriserer Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Vejrup Å i projektområdet. 13

14 Figur 2.3.1: Manningtalvariationen i Fraugde Bæk, Vejrup Å og Afløbet fra Tving. Beregnet ud fra sammenhørende målinger af vandstande og vandføringer i st (ved Dybmosehus, Vejrup Å/Davinde Bæk) 2.4 Oplande, karakteristiske afstrømninger og hydrologi Oplande På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase, de kortlagte drænsystemer samt en terrænanalyse af højdemodellen er vandløbsopland og lateralt opland til Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving samt Vejrup Å gjort op for den projekterede hydrologi. Projektområde Birkum Mose Umiddelbart opstrøms sammenløbet med Afløbet ved Tving er vandløbsoplandet i Fraugde Bæk opgjort til 17,17 km². Afløbet ved Tving har et opland på 3,09 km² fordelt således at de øverste 600 m har et opland på ca. 0,5 km, afløbet fra gartneriet bidrager med ca. 1,8 km² og hovedrænet fra Hole Kilde afvander ca. 0,5 km². I den nedstrøms ende af projektområdet ved udløbet af Statene Bæk er oplandet til Fraugde Bæk vokset opgjort til 20,72 km². 14

15 Projektområde Gedehals Oplandet til Fraugde Bæk nedstrøms udløbet af Statene Bæk ned til broen ved Gedehalsvej (st. 8900) vokser med 1,02 km 2 til 21,74 km 2. Vejrup Å har på strækningen fra nedstrøms styrtet ved Sanderumgaard) til broen ved Gedehalsvej et vandløbsopland på ca. 7.1 km². Da vandløbet er inddiget på strækningen sker der ingen oplandsforøgelse. Samtlige udtagne oplande er vist i tabellerne Tabel 2.4.1: Relevante oplande i forbindelse med projektområdet ved Birkum Mose: Fraugde Bæk. Vandløbsstation Lokalitet Opland, km² 7485 Opstrøms tilløbet af Afløbet ved Tving 17, Nedstrøms tilløbet af Afløbet ved Tving 20, Opstrøms tilløbet af Statene Bæk 20,72 Tabel 2.4.2: Relevante oplande i forbindelse med projektområdet ved Birkum Mose: Afløbet ved Tving. Vandløbsstation Lokalitet Opland, km² 0 Udspring 0, Opstrøms tilløb fra gartneriet 0, Nedstrøms tilløb fra gartneriet 2, Opstrøms tilløb fra Hole Bæk 2, Nedstrøms tilløb fra Hole Bæk 2, Udløb i Fraugde Bæk 3,09 Tabel 2.4.3: Relevante oplande i forbindelse med projektområdet ved Gedehals: Fraugde Bæk Vandløbsstation Lokalitet Opland, km² 8454 Nedstrøms tilløbet af Statene Bæk 20, Bro, Gedehalsvej 21,74* *Af de 21,74 km² pumpes og drænes 0,86 km² i dag til Vejrup Å Tabel 2.4.4: Relevante oplande i forbindelse med projektområdet ved Gedehals: Vejrup Å Vandløbsstation Lokalitet Opland, km² Bro, Gedehalsvej 7,1 Oplandenes fordeling på vandløbsoplande, lateralt opland og projektområdets opland er gjort op i bilag 11 og

16 2.4.2 Karakteristiske afstrømninger Til vurdering af afstrømningsforholdene i Fraugde Bæk og Afløbet ved Tving ved projektområdet er der anvendt data fra det hydrometriske stednummer (ved Dybmosehus, Vejrup Å/Davinde Bæk), hvor oplandet er opgjort til 5.46 km 2. På denne lokalitet er der i perioden 1/ / gennemført i alt 13 vandføringsmålinger. Data fra disse vandføringsmålinger er korreleret med data fra målestationen ved Lindved Å, hvis opland grænser op til Fraugde Bæk. Dataene fra Lindved Å er forlænget ved en Q-Q relation til en tidserie for perioden 1/ / fra målestation på Odense Å (Nørre Broby). På baggrund af det nævnte datagrundlag har Orbicon estimeret de i tabel viste karakteristiske afstrømninger for de tre vandløb ved projektområdet, der således er gældende for perioden Tabel 2.4.2: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Vejrup Å ved projektområdet for perioden Afstrømning l/sek/km² Medianminimum Sommermiddel Årsmiddel Vintermiddel Medianmaksimu m 10- årsmaksimum 3,0 4,2 6,8 8,6 26,0 40,0 I tabel er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for en række lokaliteter i ved projektområdet. Lokalitet Tabel 2.4.3: Karakteristiske vandføringer (l/sek) for tre lokaliteter i undersøgelsesområdet. Opland km² Median minimum Sommermiddel Årsmiddel Vintermiddel Median maksimum 10- årsmaksimum Fraugde Bæk ved 20,7 62,1 86,9 140,8 178,0 538,2 828 udløb af Statene Bæk Afløbet ved Tving 3,1 9,3 13,0 21,1 26,7 80,6 124 Vejrup Å nedstr. Sanderumgaard 7,1 21,3 29,8 48,3 61,1 184, Vandstande Til belysning af vandstanden i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for 4 karakteristiske afstrømninger: medianminimum, sommermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum. Ved beregningerne er der anvendt hhv. Manningtal på 8 og 10 for medianminimum og sommermiddel svarende til med og uden to årlige grødeskæringer, mens der for de øvrige afstrømninger er anvendt Manningtal

17 Beregningerne er dog kun retvisende for arealerne langs Fraugde Bæk på strækningen i projektområdet Birkum Mose, idet Fraugde Bæk og Vejrup Å er inddiget på de øvrige strækninger i projektområderne og afvandingstilstanden her er styret af pumper. Langs Afløbet ved Tving sørger et afskærende dræn for at der ikke er hydraulisk kontakt mellem vandløbet og de lavtliggende arealer på venstre side af vandløbet. Vandspejlsberegningerne er gennemført på baggrund af vandløbenes regulativmæssige dimensioner, og de oplande og karakteristiske afstrømninger, der fremgår af afsnit og De regulativmæssige vandstandsforhold for Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving, Vejrup Å og Statene Bæk inden for undersøgelsesområdet fremgår af bilag 1, 2, 3 og Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er betinget af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det laterale opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet ved: N = Eakt + A0 + Au + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, Eakt er den aktuelle fordampning, A0 er overfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), Au er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen Au, hvorfor denne må udelades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang set i forhold til det samlede opland. Vandbalanceligningen kan således reduceres til følgende elementer: A0 = N - Eakt Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich m.fl. 1997; Scharling 2000). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation (Årslev) og udgør 624 mm/år. Korrektionsfaktoren er opgjort til 20 % på årsbasis for denne station (Frich m.fl. 1997). Den korrigerede årlige nedbørsmængde for undersøgelsesområdet kan derved beregnes til 749 mm. 17

18 Den potentielle fordampning er fundet ud fra et gennemsnit af værdier fra fire 20*20 km klimagrids fra området i og omkring undersøgelsesområdet (Scharling 2000) og udgør som årssum 561 mm. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 440 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 309 mm/år. Jævnfør DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" opdateret oktober 2005 korrigeres vandbalancen med en faktor 0,7 og er således i beregningerne 216 mm/år. 2.5 Jordbundsforhold Generelle forhold, jordbundskort mv. Birkum Mose For projektområdet Birkum Mose er jordbundsforholdene præget af en bred stribe humusjord (tørv og gytje) langs Fraugde Bæk, jf. Odense Kommunes jordbundskort. Arealerne langs Afløbet ved Tving (projektområdets sydlige arm) består primært af en ligelig fordeling af sandblandet lerjord og lerblandet sandjord. En supplerende jordbundsanalyse beskrevet nedenfor har vist, at der på ler- og sandjorden er et cm tykt muldlag. Alt i alt er andelen af humusjord inden for projektområdet %. I den øvrige del af oplandet til vandløbene består jordbunden primært af sandet jord af forskellige typer (figur 2.5.1). Figur 2.5.1: Jordbundsforholdene i undersøgelsesområdet ved Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Vejrup Å. Projektområde Birkum Mose: rød afgrænsning, Projektområde Gedehals: Lilla afgrænsning Kilde: Odense Kommune. På baggrund af jordbundsoplysningerne vurderes 30 % af det direkte opland at være sandjord, mens det for hele vandløbsoplandet vurderes, at 25 % af oplandet er sandjord. 18

19 Gedehals For projektområdet Gedehals er jordbundsforholdene præget af en stribe humusjord (tørv og gytje) langs Fraugde Bæk, samt en væsentlig forekomst af humusjord i områdets sydlige arm, jf. jordbundskortene leveret af Odense Kommune. En supplerende jordbundsundersøgelse har derudover vist, at der mellem Fraugde Bæk og Vejrup Å ligeledes er et ca. 25 cm tykt tørvelag under et cm tykt muldlag. På baggrund af jordbundsoplysningerne vurderes 75 % af det direkte opland at være sandjord, mens det for hele vandløbsoplandet vurderes, at 25 % af oplandet er sandjord Supplerende jordbundsundersøgelse For at undersøge jordbundsforholdene i undersøgelsesområdet blev der i januar 2011 udtaget 13 jordbundsprøver ned til en meters dybde på lokaliteterne angivet i figur nedenfor. Fotos og beskrivelsen af de enkelte jordprøver findes i Bilag 13. På tegning 006 er resultatet af jordbundsprøverne ligeledes gengivet sammen med kommunens jordbundstema. Af resultaterne fremgår det at jordbundsprøverne i en vis udstrækning er sammenfaldende med kommunens jordbundstema. Der er således fundet cm tykke lag af humusjord (tørv og gytje) langs Fraugde Bæk (Lok.5 og 6), umiddelbart nord for Sanderumgaard (Møllekrogen)( Lok. 10 og 11) samt i lavningen fra Vejrup Å imod sydøst (Lok. 12 og 13). Væsentligt for nærværende undersøgelse fandt man også et 25 cm tykt tørvelag på lokaliteten mellem Fraugde Bæk og Vejrup Å (Gedehals) (Lok. 6). For ni af lokaliteterne fandtes der øverst i jordsøjlen et cm tykt muldlag og for de øvrige fire lokaliteter var de øverste cm tørve- og gytjejord. Der er således jordbundsforhold velegnede til infiltration i hele undersøgelsesområdet, ligesom der er forekomster af tørvejord, der strækker sig ud over den eksisterende registrering. 19

20 Figur Jordbundssammensætningen i syv jordsøjler udtaget i januar Sætningsforhold, mineralisering af organogen jord i projektområdet For at undersøge i hvilket omfang og med hvilken hastighed jorden omkring Fraugde Bæk og Vejrup Å sætter sig er terrænkoter for et 22,2 hektar stort område mellem Fraugde Bæk og Vejrup Å (se figur 2.5.3) ifølge drænplanen af 1956 sammenlignet med koterne i den digitale højdemodel (2008) for samme område. 20

21 Figur Drænplan fra 1956 med tilhørende terrænkoter i D.N.N. for området mellem Fraugde Bæk og Vejrup Å Det er velkendt, at afvanding og dræning af tørve- og dyndjord medfører en sænkning af jordoverfladen. Sænkningens eller sætningens størrelse afhænger af en række forhold, hvoraf de vigtigste er de organogene jordlags fysiske egenskaber og tykkelse, grundvandstand før og efter afvanding samt arealanvendelse og dyrkningspraksis. 21

22 Figur Variation i funktionstid for 207 drænsystemer på organogen (tørve- og dynd) jord i Viborg amt. kilde: Hansen, B Sænkes grundvandstanden som følge af oppumpning og/eller dræning, fjerner man samtidig opdriften på det jordlag, som før afvandingen lå under grundvandstand. Den forøgede vægt fra dette øvre jordlag kan bevirke en sammensynkning (konsolidering) af sætningsfølsomme jordlag. Afvanding af arealer med forekomst af organogen jord indenfor de øverste (0-15 m) jordlag medfører som regel sætninger, der bevirker, at drændybden reduceres. Drænsystemets virkning mindskes, ofte med det resultat, at en omdræning eller en ny hovedafvandning bliver nødvendig for en fortsat dyrkning af arealerne. Ved grundvandssænkning sker endvidere en forbrænding af organisk materiale, som mineraliseres. Undersøgelser viser, at mineraliseringsprocessen er langvarig ( år) og at sætningens størrelsesorden afhængig af dyrkningsmetoder og jordens organiske indhold er 0,5 1,0 cm/år. Der er dog konstateret terrænsætninger i størrelsesordenen 1,0 2,5 cm pr. år. (Hansen, B. 1989, Nielsen, P.V. & Marcus, E. 1996) Drænplanen af 1956 for markerne St. Gedehals og Møllekrogen med tilhørende terrænkoter målt i D.N.N. blev scannet ind og efterfølgende geografisk orienteret efter matrikelkort og topografisk kort. De enkelte terrænkoter blev ud fra det digitale kort placeret og inddateret med værdien for den enkelte kote. Herefter omdannedes koterne til en digital terrænflade. Denne terrænflade blev konverteret til DVR90. Herefter beregnede man differensen mellem den oprindelige terrænflade fra 1956 og terrænfladen målt ved laserscanningen i 2008 og udtegnede den i intervallerne 0-25 cm, cm, cm og cm. 22

23 Resultaterne af sætningsundersøgelsen fremgår af figur nedenfor og af tegning 005. Det fremgår af undersøgelsen at jordfladen i 80 % af det 22,2 ha store undersøgelsesområde har sat sig siden opmålingen i Lidt mere end en tredjedel af arealet har sat sig op til 25 cm og næsten halvdelen af arealet har sat sig mere end 25 cm, til gengæld er det få arealer, der har sat sig mere end 75 cm. Særligt området Møllekrogen har sat sig, hvilket er sammenfaldende med de største forekomster af tørvejord, jf. den supplerende jordbundsundersøgelse beskrevet ovenfor. Figur Sætninger i området mellem Fraugde Bæk og Vejrup Å. Sætningerne har fundet sted i perioden

24 Tabel 2.5.1: Den procentvise fordeling af sætningsintervallerne i det 22,2 hektar undersøgelsesområde. Interval (cm) Areal (Ha) Procent af samlet areal (%) , ,5 16 >75 0,2 1 Beregninger af terrænsætninger på markerne St. Gedehals og Møllekrogen siden opmålingen til dræningsprojektet i 1956, viser således at arealerne har sat sig i væsentlig grad og i et omfang, der kan påvirke de aktuelle afvandingsforhold. Sætningerne i samme størrelsesorden er observeret på andre drænede tørvejorde (Hansen, B. 1989, Nielsen, P.V. & Marcus, E. 1996) 2.6 Miljøforhold Smådyr I dette afsnit beskrives de biologiske forhold i og omkring Afløb ved Tving, Fraugde Bæk og Statene Bæk med hensyn til smådyr, fisk og terrestrisk vegetation. Smådyr og fiskebestand samt terrestriske forhold er beskrevet ud fra foreliggende data. Der er ikke udført faunabedømmelse i vandløbende i forbindelse med forundersøgelsen og beskrivelsen er baseret på eksisterende data. Ved at foretage en faunabedømmelse kan vandløbets forureningstilstand vurderes ved beregning af det såkaldte DVFI (Dansk VandløbsFauna Index). Indekset udtrykkes med hele tal mellem 0 og 7, hvor 0 er udtryk for en meget dårlig vandløbskvalitet, mens 7 er den bedste vandløbskvalitet. En DVFI-værdi på 5 anses for værende i overensstemmelse med God Økologisk Tilstand, jf. udkast til vandplanerne. Overordnet har vandløbene i området et reguleret og kanalagtigt forløb med en del tilløb af drænrør. Især Afløb ved Tving har karakter af afvandingsgrøft. Disse forhold er ikke befordrende for et fremtidigt mål om god økologisk tilstand. Der findes 3 overvågningsstationer i Fraugde Bæk systemet i og omkring projektområdet. For alle 3 stationer gælder at faunaklassen er målt til 4 som gennemsnit i overvågningsperioden ( ). Afløb ved Tving og Statene Bæk vurderes til laveste faunaklasse. Dermed vurderes det samlet at en målsætning om god økologisk tilstand i 2015 ikke opfyldes i de to vandløb uden indsatskrav. Forslag til vandoplandsplan for hovedvandopland 1.13 Odense Fjord indeholder indsatskrav om ændret vedligeholdelse og restaurering. Derudover er der peget på en spærring og en rørlagt strækning i Afløb ved Tving, der skal fjernes (vandplanens WebGIS se figur og 2.6.2). Disse indsatskrav vurderes opfyldt med forundersøgelsens foreslåede ændrede vandløbsforhold i afsnit 4. Vejrup Å opfylder for nuværende målet om god økologisk tilstand. 24

25 25

26 Figur Status og indsatskrav i vandløb omkring Kærby Mose (Miljøministeriet 2010) Fiskebestand Der er ikke udført fiskefaunabedømmelser i forbindelse med forundersøgelsen, og beskrivelsen er baseret på eksisterende vurderinger samt udsætningsplanerne for vandsystemet (Mikkelsen & Christensen 2009). Der er observeret enkelte større karpefisk i Fraugde Bæk og tilstanden for ørred vurderes at vær moderat. Der udsættes årligt 600 stk. ½ års yngel. I Vejrup Å nedstrøms tilløbet af Fraugde Bæk er der bedre forhold, og der udsættes stk. ½ års yngel samt en mundingsudsætning på stk. Det vurderes at tilstanden i vandløbene for fiskebestanden reduceres af sandvandring, vandløbsvedligeholdelse og bredden på vandløbet samt okkerpåvirkning fra Fraugde Bæk. Okker er observeret i forbindelse med vådområdeprojektet omkring udløbet af Statene Bæk i Fraugde Å. 26

27 Figur Observerede okkerproblemer i Statene Bæk 2.7 Terrestriske forhold Forekomsten af beskyttede naturtyper omfattet af Naturbeskyttelsesloven ( 3-arealer) er vist på figur

28 Figur Forekomsten af beskyttede naturtyper - 3-arealer - omfattet af Naturbeskyttelsesloven i projektområdet (luftfoto, Arealdata) De eksisterende naturarealer i området er primært kulturgræsenge, præget af dræning, gødskning og omlægning (se figur 2.7.2). De har alle den laveste målsætning i kommunens naturkvalitetsplan. Enkelte arealer afgræsses af kvæg, mens der tages årlige høslet på de resterende i omdrift. En del henligger uden særlig drift og på nogen af de lavest liggende omkring udløbet af Statene Bæk er der plantet grantræer. Søerne i området er dels ét nyere regnvandsbassin til Fraugde By (se figur 2.7.3) samt flere ældre tørvegrave. Vandet i tørvegravene er generelt uklart og de er uden større naturmæssig værdi. Enkelte paddearter er observeret ved besigtigelser, men ingen af national eller international betydning. 28

29 Fig Kulturgræsenge langs Fraugde Bæk. Foto taget maj

30 Fig nyere regnvandbassin v. Fraugde Bæk. Foto taget maj 2011 Generelt vil den terrestriske natur i området have stor gavn af ophør af dræning, gødskning og omlægning. Der er mulighed for at skabe et større sammenhængende naturområde af våde enge, moser og småsøer med tæt kontakt til åen. Yderligere vil en mere udbredt naturpleje i form af græsning eller høslet gavne områdets naturværdier på sigt. Potentialet for naturforbedringer i området vurderes derfor at være stort. 2.8 Plangrundlag (beskyttelseslinjer, beskyttet natur mv.) Hele projektområdet er beliggende i Odense Kommune. Alle eksisterende vandløb og mindre dele af projektområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper (fig ). Der er udpeget fredskov, jf. skovloven på arealer i kanten af projektområdet mod vest ved Fraugdegaard, mod sydøst nær Tving, mod nord i Birkum Mose samt øst for Vejrup Å ved Sanderumgaard (se fig ). Der er udpeget 7 individuelle beskyttede diger, jf. museumslovens kap. 8a, indenfor projektområdet Den vestligste del af projektområdet ligger indenfor et udpeget SFL denitrifikationsområde, jf. Odenses gældende kommuneplan. 30

31 Der er ingen kendte forekomster af forurenet eller muligt forurenet jord indenfor projektområdet. Fig Oversigt planmæssige forhold i projektområdet Langt størstedelen af projektområdet er udpeget som lavbund, jf. Odenses gældende kommuneplan, og hele området forventes udpeget som potentielt vådområde, i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen ultimo Kulturmæssige beskyttelsesinteresser Der forefindes ingen fredede eller udpegede fortidsminder indenfor projektområdet, og der er, jf. Odense Bys Museer enkelte tidligere fund i området (fig ). Museet kan ikke udelukke at det vil være nødvendigt at foretage forudgående arkæologiske sonderinger i forbindelse med eventuelt gravearbejde nær visse af de registrerede fund. 31

32 Figur Kendte tidligere arkæologiske fund i Kærby Mose Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i undersøgelsesområdet omkring Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Vejrup Å er vandspejlberegningerne, beskrevet i afsnit 2.4.3, anvendt sammen med det MapInfo-baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt den konstruerede vandspejlsmodel fra VASP-programmet). De arealer, der er direkte påvirket af vandløbenes vandspejl er vurderet ud fra en sommermiddelvandføring, der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Som udgangspunkt regnes med et terrænniveau på 1,0 m over vandspejlet i vandløbene som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen (og ved vintermiddelvandføringen), idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbenes vandspejl. Arealerne nærmest vandløbet med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning. 32

33 Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbene Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne ligger så højt, at de ikke påvirkes af vandstanden i vandløbene. Beregningerne er gennemført ud fra regulativmæssige forhold for Fraugde Bæk og Afløbet ved Tving, samt opmålte forhold for Vejrup Å. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold, som de kommer til udtryk på baggrund af regulativdimensionerne. Den eksisterende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet på baggrund af vandløbsregulativet i Fraugde Bæk og Afløbet fra Tving er vist på tegning 002, mens arealopgørelsen fremgår af tabel og for henholdsvis projektområde Birkum mose og projektområde Gedehals. Som det fremgår af tabellen, har hhv. 13,5 og 3,9 ha en afvandingsdybde under 1,00 m med den eksisterende sommer- og vintermiddelvandstand i de to projektområder. Afvandingstilstanden på den resterende del af undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i de tre vandløb. Arealklassifikation Tabel 2.8.1: Klassifikation af arealer i projektområdet Birkum Mose, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra regulativmæssige forhold. Areal ha Frit vandspejl (vandløb og søområder) 0,2 2 Sump (afvandingsdybde 0 25 cm) 0,5 3 Våde enge (afvandingsdybde cm) 3,4 25 Fugtige enge (afvandingsdybde cm) 5,3 39 Tørre enge (afvandingsdybde cm) 4,2 31 Areal % I alt 13,5 100 Arealklassifikation Tabel 2.8.2: Klassifikation af arealer i projektområdet Gedehals, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra regulativmæssige forhold. Areal ha Frit vandspejl (vandløb og søområder) 0,1 2 Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) 0,4 10 Våde enge (afvandingsdybde cm) 1,4 37 Fugtige enge (afvandingsdybde cm) 1,3 33 Tørre enge (afvandingsdybde cm) 0,7 18 Areal % I alt 3,

34 Arealanvendelse Birkum Mose Som det fremgår af figur 2.1.1, er den nordlige og nedre dele af projektområdet dækket af græs- og naturarealer (enge, moser og mindre søer) eller skov, mens størsteparten af de sydlige og øvre områder er dyrket. Det er således på baggrund af 4-cm kort og de seneste luftfotos opgjort, at 13 hektar svarende til ca. 48 % af arealet er dyrket og de resterende 14 hektar henligger primært som græs, eng, samt mose og skov. Ud fra eksisterende kortmaterialer (Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort samt det seneste luftfoto), er det for det topografiske opland vurderet, at 90 % er dyrket, mens ca. 80 % af det direkte opland er dyrket. Gedehals Størsteparten af projektområdet for Gedehals er dyrket, kun nord for Fraugde Bæk findes arealer der henligger som eng, mose og skov. På baggrund af 4-cm kort og de seneste luftfotos, dyrkes 19,6 hektar svarende til ca. 85 % af arealet og de resterende 3,4 hektar henligger primært som eng, samt som mose og skov. Ud fra eksisterende kortmaterialer (Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort samt det seneste luftfoto), er det for såvel det topografiske opland som det direkte opland vurderet, at 90 % er dyrket Næringsstofbelastning For at kunne opstille et sandsynligt næringsstofindhold i vandet, der strømmer til projektområdet, og dermed en sandsynlig næringsstoftransport til området, anvendes litteraturværdier fra de årelange undersøgelser, som DMU har gennemført i en række såkaldte landovervågningsoplande. I disse oplande er der gennemført detaljerede analyser af næringsstofindholdet i en lang række led af den samlede vandbalance og herunder også stofbalancen i oplandene. Landovervågningsoplandene er udvalgt, således at en række oplande ligger i lerede områder, mens andre ligger i sandede områder. Den seneste rapportering af undersøgelserne er gennemført af Grant m.fl. (2007) Kvælstof Der er udført beregninger af kvælstofbelastning og kvælstoffjernelse med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003). Der er desuden taget hensyn til By- og Landskabsstyrelsen anvisninger for udregning af kvælstofbelastning, med de seneste rettelser fra

35 En vigtig forudsætning for en vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til området for gennemførelse af vådområdeprojekt i hhv. Birkum Mose og Gedehals, og beregningerne er vist i bilag 11 og 12. Til vurdering af kvælstof tilførslen til området er anvendt en nettonedbør på 309 mm korrigeret med den anbefalede omregningsfaktor 0,7 (Hoffmann et al. 2003) til 216 mm. Figur Kvælstofbelastningen til kystområderne angivet som en vandføringsvægtet koncentration i Bemærk at koncentrationen i oplandet til Odense Fjord er målt til 5-6 mg N/l. Bøgestrand, J. (2009) Ud fra eksisterende kortmaterialer (Odense Kommunes jordbundskort og Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort) samt en supplerende jordbundsundersøgelse, er det vurderet, at ca. 25 % af vandløbsoplandet er sandjord for vandløbene i de to projektområder, mens andelen af sandjord udgør hhv. ca. 30 % og 75% for det direkte opland til hhv. Birkum Mose og Gedehalsprojektområdet. Det er ligeledes vurderet, at andelen af dyrket jord i det direkte opland er hhv. 80 og 90, mens 90 % af vandløbsoplandet for begge projektområder er dyrket. 35

36 Vandløbsoplandet til vandløbene i Birkum Mose og Gedehals er opgjort til hhv og 2072 ha, og det direkte (laterale) opland er opgjort til henholdsvis ca. 302 ha og 78 ha for de to projektområder eksklusiv projektarealet. Det tilstrømmende vand fra det direkte opland vil nå frem til området som øvre grundvand, der gennemsiver jordbunden i området. Vand fra vandløbene og deres tilløb og indgår i beregningerne som vand, der oversvømmer projektområdet. Ved beregning af det årlige kvælstoftab pr. ha opland tages udgangspunkt i nedenstående formel: Ntab = 1,124 exp(-3, ,758 ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 D) hvor Ntab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. ha nedsivningsområde, A er vandbalancen i mm for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. Nettonedbøren for oplandet er 309 mm/år, hvilket resulterer i en vandbalance for området korrigeret jf. DMU s formel i Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder således på: 0,7 x 309 mm/år = 216 mm/år På denne baggrund kan kvælstoftransporten til området opgøres som vist i tabel Tabel 2.7.1: Kvælstoftransport til de to projektområder (eventuelle afvigelser skyldes afrundingsfejl). Birkum Mose Gedehals Kvælstoftab pr ha direkte opland, N tab, kg N/ha/år 20,4 22,8 Kvælstoftab pr ha vandløbs opland, N tab, kg N/ha/år 26,5 26,5 Årligt tab af kvælstof i det direkte opland, tons N/år 6,152 1,788 Årligt tab af kvælstof i vandløbsoplandet, tons N/år 54,096 54,977 Årligt tab af kvælstof i det fremtidige vådområde, tons N/år 4,144 2,730 Samlet årligt tab af kvælstof, tons N/år 64,392 59, Fosfor Ligesom for kvælstof baseres fosfortransporten til vandløbene i de to projektområder på litteraturværdier, i dette tilfælde fra landovervågningsoplandene. Det vurderes, at fosforkoncentrationen i det tilstrømmende vand til Fraugde Bæk og Afløbet ved Tving er jf. Vandløb (Novana, DMU 2007) på µg/l se figur nedenfor. 36

37 Figur Koncentrationen af total fosfor i vandløb i Vandføringsvægtede årsmiddelværdier. Bemærk at koncentrationen ved udløb til Odense Fjord er målt til 0,05-0,10 mg/l svarende til µg/l. Bøgestrand, J. (2009) Såfremt der tages udgangspunkt i en beregnet årsmiddelvandføring på 140,8 l/sek (tabel 2.4.3), vil dette resultere i samlet fosfortransport til området på 469 kg/år, svarende til 0,23 kg P/ha opland Tekniske anlæg Ledninger og installationer Der er indhentet ledningsoplysninger hos relevante ledningsejere gennem LedningsEjerRegistret (LER). Orbicon A/S har modtaget LER-oplysninger fra følgende ledningsejere: Energinet DK, Naturgasledning Energinet DK, Lyslederkabel Energinet DK, Luftledninger Naturgas Fyn, Naturgasledning TDC, Jordkabler 37

38 VandcenterSyd, Vandledninger Davinde Vandværk, Vandledninger VandcenterSyd, Spildevandsledninger tryk og gravitation Man bør være opmærksom på eventuelle kabler og eventuelle andre installationer i området, som lodsejere selv har nedlagt. I forbindelse med detailprojekteringen og anlægsarbejdet bør disse derfor høres om, hvorvidt ledninger eller eventuelle anlæg/installationer forefindes og i givet fald, skal de afmærkes. Således skal entreprenøren under anlægsarbejdet også være opmærksom på mulig tilstedeværelse af øvrige kabler mv., som ikke er registreret i LER. De registrerede ledninger i lokalområdet ses på tegning Dræn og grøfter mv. Der er søgt oplysninger omkring registrerede dræn i området i Orbicons drænarkiv. Disse er efterfølgende suppleret med private drænoplysninger fra kommunens dialog med projektområdets lodsejere. Hertil er tilføjet eksisterende synlige grøfter observeret i felten og på luftfotos fra De registrerede dræn og grøfter ses på tegning 001. Dræn Ifølge drænarkivet er de to projektområder udførligt detaildrænet. For Birkum Mose drejer det sig om arealerne ved Afløbet ved Tving og særligt interessant for nærværende undersøgelse er det 840 m lange Ø11-30 cm hoveddræn, der afvander dalstrøget fra Hole Kilde ved Ørbækvej ned til Afløbet ved Tving, samt den ca. 1 km lange Ø35-40 cm afskærende hoveddræn, der forløber parallelt med Afløbet ved Tving. Sidstnævnte holder de ånære arealer drænet ned under det korresponderende vandspejl i Afløbet ved Tving. 38

39 Figur Udløb af afskærende hoveddræn til Afløbet ved Tving i st Bemærk i øvrigt den væsentlige sandtransport i vandløbet. Foto taget januar Ved Gedehals er stort set hele arealet mellem Fraugde Bæk og Vejrup Å drænet til en pumpe, der pumper drænvandet op til Vejrup Å, der på denne strækning er inddiget. Særligt interessant er drænet fra lavningen opstrøms styrtet ved Sanderumgaard. Der er i undersøgelsesområdet registreret ca. 90 drænbrønde, hvoraf ca. halvdelen er beliggende inden for de to projektområder. Grøfter Der er ganske få grøfter i de to projektområder. Væsentligt for nærværende undersøgelse er grøften langs Høragervej/Birkum Mose Vej, der løber til Afløbet ved Tving i station 650. Grøften er ca. 60 cm bred og afvander en væsentlig del af det sydlige opland til Afløbet ved Tving. 39

40 Figur Grøft ca. 30 m opstrøms udløbet i Afløbet ved Tving. Bemærk Birkum Mose Vej til højre i billedet.foto taget januar Pumpestationer Der er registreret en pumpebrønd på matrikel 1a. Brønden er placeret ca. 500 m NNV for Sanderumgårdvej 150 (Sanderumgaard) Bygværker (Veje, broer og brønde) Projektområdet Birkum Mose omfatter vandløbene Afløb ved Tving og Fraugde Bæk fra st st På de to vandløb findes der ifølge regulativet følgende bygværker: Afløbet ved Tving St Rørlagt ø30 Odense Kommune St Privat rørbro ø50 Birkum Mosevej St. 627 Privat Brønd St Rørlagt ø50 Odense Kommune St Privat rørbro ø80 40

41 Fraugde Bæk St Privat betonbro St Privat betonbro OK vedligeholder St Privat betonbro St Odense Kommune Birkum Mosevej St Privat betonbro St Privat betonbro Derudover findes der på Fraugde Bæk en bro ved st og en overgang ved st Projektområdet Gedehals omfatter vandløbene Fraugde Bæk fra st st og Vejrup Å fra st. st.. På de to vandløb findes der ifølge regulativet følgende bygværker (røroverkørsler): Fraugde Bæk St Odense Kommune Gedehalsvej Vejrup Å St Odense Kommune Gedehalsvej Veje og underføringer Fire vejunderføringer beholdes i deres nuværende form. Det drejer sig om to krydsninger af Birkum Mosevej og to krydsninger af Gedehalsvej. Ved de fremtidige projekterede forhold tilstræbes det, at de to offentlige veje passeres i samme trace som nu, således at der ikke skal fortages ændringer, men alene eventuelle sikringer af sider, brinker mv. Overgange og spang Der er for de opgjorte vandløbsstræk lokaliseret i alt ni overgange, fortrinsvis private, i projektområdet. Overgangene sikrer passage over vandløbet ved markveje og stier. Enkelte af overgangene beholdes i deres nuværende form, mens hovedparten forventes flyttet eller nedlagt ved forlægningen af vandløbet, efter aftale med lodsejerne. I forhold til projekteringen af overgange og spang for de nye vandløbstracéer forventes disse etableret efter aftale med de enkelte lodsejere, således at adgangen til matrikler og arealer kan opretholdes i det omfang, det er nødvendigt. 41

42 Rørlagt vandløbsstrækning Afløb ved Tving er umiddelbart efter passage under Birkum Mosevej rørlagt. Ved etablering af vandløb fra Hole kilde mod vest etableres et nyt vandløbstracé, som føres forbi underføringen ved Birkum Mosevej. Rørlægningen opretholdes som afværgeforanstaltning for husene ved Birkum Mosevej. Udløb På vandløbsstrækningerne har Vandcenter Syd flere udledninger fra udstykningen i Fraugde By. Et stort fald umiddelbart inden disses udløb i Fraugde Bæk betyder, at de ikke påvirkes af en øget vandstand i vandløbet som følge de projekterede ændringer. Røroverføring over vandløb Vandcenter Syd har en røroverføring i Fraugde Bæk der ligger i niveau med vandløbets vandspejl. Der pågår en ændring af disse forhold i øjeblikket, hvilket bør inddrages i en eventuel senere detailprojektering Bygninger Der er foretaget en registrering af bygninger, der ligger inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet, for at vurdere, om projektet har indflydelse på bygningerne. Adresse Problemstilling Vurdering Birkum Mosevej 19 og 20 Vandløb omlægges/føres vest om ejendomme. Påvirkning af afvandingsdybde Det vurderes at der ikke vil opstå problem med afvandingen da vandløbet flyttes væk fra bygningerne og det gamle løb bibeholdes som en afværge. Birkum Mosevej Ved rejsning af vandspejl bliver afvandingsdybden påvirket. Dette påvirker den nordlige del af parcellerne Det vurderes at der ikke er problemer i forhold til selve bygningerne, men det skal undersøges i detailprojekteringen om afvandingsforholdene for spildevand påvirkes På Matrikel 15I på den nordlige side af Fraugde Bæk er placeret et skur. Sandsynligvis til dyrehold Ved rejsning af vandspejl bliver afvandingsdybden påvirket, og området bliver mere vådt. Det vurderes at der er problemer med at bibeholde et hus til dyrehold på dette sted, da området bliver for vådt. Dette skal undersøges 42

43 nærmere i detailprojekteringen. Birkum Mosevej 118 Ved rejsning af vandspejl bliver afvandingsdybden påvirket, og området bliver mere vådt. Det vurderes at der kan opstå problemer med fugt og afvanding fra huset. Dette skal undersøges nærmere i detailprojekteringen. Fraugde Radbyvej 112 Der er noteret vejnummer, men ingen bygning at se på kort Fraugde Radbyvej, nordlig side af vandløb udkant af projektgrænse. Sandsynligvis til dyrehold Ved rejsning af vandspejl bliver afvandingsdybden påvirket. Dette påvirker den sydlige del af parcellen Det vurderes at der ikke er problemer i forhold til selve bygningen i fald den er til husdyrbrug Gedehalsvej 145 Ved rejsning af vandspejl bliver afvandingsdybden påvirket. Dette påvirker parcellen. Det vurderes at bygning kan påvirkes, især hvis det er med kælder. Afvanding af spildevand kan påvirkes. Dette vurderes i detailprojekteringen. Gedehalsvej 150 Ved rejsning af vandspejl bliver afvandingsdybden påvirket. Det vurderes at der ikke vil opstå problemer med afvandingen da vandløbet ligger væsentligt dybere end bygningerne Skur v. Gedehalsvej 150 Ved rejsning af vandspejl bliver afvandingsdybden påvirket. Det vurderes at der ikke er problemer i forhold til selve bygningen i fald den er til husdyrbrug Bortset fra pumpestationen er der ikke registreret bygninger inden for projektarealet. Der påregnes ikke foretaget særlige foranstaltninger for sikringen af pumpestationerne, bortset fra de anlægsændringer, der foretages i forhold til den fremtidige pumpedrift. 43

44 3 PROJEKTEREDE ÆNDRINGER De anlægsmæssige ændringer, der anbefales foretaget, har til formål at reducere kvælstofbelastningen fra oplandet til Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Vejrup Å, hvilket sker gennem en forlægning, hævning og indsnævring af vandløbene i de to projektområder samt sløjfning af åbne grøftetilløb og dræn. De tidligere forløb af vandløbene fyldes op med enkelte undtagelser. Med udgangspunkt i en sommermiddelafstrømning hæves vandstanden så meget, at vandløbene og det ånære terræn oversvømmes med jævne mellemrum. Niveauet afpasses i forhold til den ønskede fremtidige arealanvendelse, bl.a. i forhold til muligheder for sommerafgræsning, samt begrænsninger i forhold til påvirkningsomfang. Foruden ovennævnte aktiviteter udføres mindre anlægsmæssige tiltag, der generelt har til hensigt at optimere kvælstofreduktionen og samtidig sikre stabile de fysiske forhold i vandløbet. Virkemidlerne, der skal anvendes ved etableringen af vådområdet består overordnet af følgende: Hævning af vandspejl i Fraugde Bæk og Afløbet ved Tving ved genslyngning/forlægning af dele af vandløbet i projektområdet. Hævning af vandspejl ved frilægning og forlægning af rørlagt vandløb fra Hole Kilde til Afløbet ved Tving fremover kaldet Hole Bæk. Udgravning af nyt vandløb langs Høragervej/Birkum Mose Vej fremover kaldet Tving Bæk Sløjfning af dræn og grøfter samt drænpumper i selve projektområdet Overrisling af vådområdearealet med drænvand fra bagvedliggende dyrkede arealer via udsivning på terræn og evt. lavvandede temporære søer mv. Ved etableringen af vådområdet skal det sikres, at de omkringliggende ejendomme ikke påvirkes, bl.a. husene ved Birkum Mosevej. 3.1 Projekterede ændringer Anlægsaktiviteterne består af: De tiltag, som anvendes, er for Birkum Mose: 1. Forlægning og gensnoning af Fraugde Bæks forløb i dennes regulativmæssige st. ca Ved gensnoningen øges vandløbslængden på strækningen med ca. 470 m. 44

45 2. Forlægning og gensnoning af Afløbet ved Tvings forløb i dennes regulativmæssige st. ca Ved gensnoningen øges vandløbslængden på strækningen med ca. 200 m. 3. Etablering af et ca. 880 m åbent vandløb (Hole Bæk) fra Hole Kilde til udløb i st. 600 på Afløbet ved Tving 4. Udgravning af et ca. 500 m åbent vandløb (Tving Bæk) parallelt med Birkum Mose Vej indtil 100 m ovenfor Afløbet ved Tving 5. Tilkastning af grøft (tilløb fra syd) til Afløbet ved Tving 6. Opfyldning af Statene Bæk på strækningen st Tilpasninger og afbrydelse af dræn og grøftetilløb på begge sider af fire vandløb, herunder føres dræn i kanten af projektområdet ud til terræn. 8. Tilpasninger og sikringer i vandløbsprofilet ved eksisterende passager af adgangsvejene. De tiltag, som anvendes for Gedehals: 1. Forlægning og gensnoning af Fraugde Bæk i dennes regulativmæssige st. ca Ved gensnoningen øges vandløbslængden på strækningen med ca. 670 m. 2. Hoveddræn der i dag leder til Vejrup Å i projektområdet forlægges til udløb i projektområdet. 3. Tilpasninger og afbrydelse af dræn og grøftetilløb på begge sider af Fraugde Bæk og Vejrup Å, herunder nedlæggelse af drænpumpe. 4. Tilpasninger og sikringer i vandløbsprofilet ved eksisterende passager af adgangsvejene. Vandløbenes forlægning er projekteret efter to principper. For Fraugde Bæk er forløbet lagt efter det laveste tracé ifølge terrænmodellen for at opnå den størst mulige hydrauliske kontakt mellem åvandet og ådalen. For Afløbet ved Tving, Hole Bæk og Tving Bæk er forløbet forskudt m fra laveste tracé for at opnå en højere grad af infiltration af vandet fra det direkte opland på dets vej mod vandløbet. For de tre sidstnævnte vandløb etableres en cm høj vold langs vandløbene for yderligere at øge infiltrationen af vandet fra det direkte opland. 45

46 3.2 Indledende arbejder - generelt Vejadgange, transport, rydninger m.m. Vejadgang Adgangen til projektområdet sker fra de nærmest liggende befæstede veje og bæredygtige markveje i området. Vejadgangene i opstrøms ende af Hole Bæk, Tving Bækken, Afløbet ved Tving Å samt den øvre delstrækning af Fraugde Bæk sker naturligt fra Birkum Mose Vej, Tvingvej samt markvejen fra Fraugdegaard. På den midterste strækning vil adgang til vandløbet være nærliggende fra Fraugde-Radby Vej, mens adgangen til Gedehals-området, nedstrøms Statene Bæk naturligt kan ske fra Gedehalsvej og Sanderumgårdvej. Derudover anvendes de lokale adgangsveje/markveje til fremføring af materialer/maskiner til vandløbene. Udvælgelsen af de lokale adgangsveje og interimsveje langs vandløbene foretages ved en detailprojektering, hvor adgangen og færdsel på arealerne også aftales med lodsejerne. Gravearbejderne og tilførsel af indbygningsmaterialer påregnes primært at ske fra nordsiden i Fraugde Bæk i Birkum Mose projektområdet og fra sydsiden i Gedehals-projektområdet, men kan generelt ske på begge sider af de nuværende vandløbstraceer, hvor transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområder tilstræbes at blive mindre end m. Større dele af arealerne har karakter af blød bund, og en væsentlig del af jordflytningen påregnes derfor også foretaget med gravemaskine, dozer eller eventuelt bånddumper. Det påregnes, at transport af materialer nødvendigvis skal foregå med hjælp af køreplader, madrasser eller tilsvarende på større delstrækninger. Det tilstræbes, at transport på blødbund med dumper og tilsvarende generelt minimeres mest muligt. Bevoksninger og rydninger Vegetationen i området omfatter overvejende en fugtigbundsvegetation af selvsåede buske af pilekrat, enkelte elletræer og lignende. Der er relativt få arealer med beplantning langs det nuværende vandløbstrace, bortset fra en ca. 50 m strækning omkring Fraugde-Radby Vej samt ca. 120 m omkring vandløbet Statene Bæk. På de øvrige dele af vandløbsstykket ligger bevoksningerne primært på den ene af vandløbssiderne og kan således forventes at kunne undgås ryddet ved anlægsarbejderne. Sammenhængende beplantning, enkeltstående buske og anden lav vegetation i selve traceet for nye vandløbsstrækninger optages og fjernes generelt. Planter som rød-el tilstræbes bevaret, da de kan give skygge fra sydsiden af vandløbet og øger brinkstabiliteten, hvor de står vandløbsnært. 46

47 For at minimere transporten ind og ud af projektlokaliteterne anbefales, at de optagne buske og træer henlægges ind mellem den øvrige vegetation i området. Alternativt må materialet fjernes fra området. Det aktuelle rydningsomfang i engarealet er antaget skønsmæssigt i forhold til det anbefalede fremtidige vandløbstrace, og skal tilpasses mere konkret i forhold til det endelige trace ved udførelsen. Som udgangspunkt antages, at vegetationen alene ryddes i det fremtidige vandløbstrace, svarende til vandløbets ovenbredde samt et smalt kørebælte på maksimalt ca. 4 m på den side af vandløbet, hvorfra der arbejdes med maskiner mv. Rydningsomfanget skønnes i størrelsesorden 1000 m² og derudover af enkeltbuske og mindre træer i vandløbstraceet Sandfang Der kan være behov for oprensning af materialer, der frigives ved gravearbejderne ved udgravningen af Tving Bæk, Hole Bæk og Fraugde Bæk. Derfor etableres der to midlertidige sandfang, hhv. et umiddelbart opstrøms sammenløbet med Afløbet Ved Tving ved Birkum Mose Vej og et på Fraugde Bæk umiddelbart opstrøms broen ved Gedehalsvej. Sandfangene udgraves i det fremtidige forløb ved en overuddybning på mindst 0,5 m og overbredde på 1,0 m i forhold til den projekterede bund. Sandfanget gives en længde på ca. 20 m. Jordvolumenet er hhv. ca. 15 og 20 m³. Den opgravede råjord kan henlægges på terrænet omkring sandfanget eller indfyldes i grøften der forløber parallelt med Birkum Mose Vej. Sandfanget tømmes efter behov under anlægsarbejderne, og materialerne udplaneres på de omkringliggende arealer eller i et af de afskårne vandløbsstykker. Umiddelbart vurderes det, at den del af sandvandringen, der kommer fra det nye vandløbsforløb og fra dræn og grøfter i projektområdet, fremtidigt reduceres betydeligt, når vandløbene efter en tid har fundet sit naturlige nye forløb. Dette dels fordi vandløbsfaldet reduceres, men primært fordi hovedparten af de dræn- og grøftetilløb, som kunne bidrage med sand, afskæres. 3.3 Gensnoning, forlægning og udgravning af vandløbene Udgangspunktet er en fuld gensnoning af Fraugde Bæk fra st til st Ved forlægningen af vandløbet øges vandløbslængden på grund af mæandreringen fra de nuværende ca m til ca m. Afløbet ved Tving frilægges på vandløbets st og st og forlægges til et ca m langt og terrænnært vandløb, der forløber parallelt med det oprindelige forløb. Hermed bliver vandløbet ca. 200 m længere. 47

48 Det rørlagte vandløb fra Hole Kilde til Afløbet ved Tving (Hole Bæk) frilægges og gensnoes. Dermed etableres et 880 m langt vandløb. Der udgraves et 700 m langt vandløb (Tving Bæk) langs Birkum Mose Vej og ned til den projekterede Hole Bæk Princip for gensnoningen/forlægningen/udgravningen Vandløbene forlægges og udgraves i terrænet på begge sider af det nuværende forløb. Ved udgravningen udformes vandløbsprofilet med naturlige variationer mellem lige strækninger og sving, der så nært som muligt svarer til naturlige mæandrerede forløb. Placering og udformning Vandløbsbunden lægges højt i terrænet, således at vandløbet med jævne mellemrum naturligt oversvømmer de vandløbsnære arealer. Herved får vandløbet både et terrænnært vandspejl og god synlighed. De mæandrerede forløb giver desuden vandløbet et mere levende udtryk, selvom det gennemsnitlige fald over strækningen reduceres ved gensnoningen. Basisprofilet på de lige strækninger opbygges som et trapezformet profil med bundbredder på gennemsnitligt på hhv. 30 og 90 cm for Afløbet ved Tving/Hole Bæk og Fraugde Bæk og et anlæg på mindst to på siderne. Den principielle udformning af tilsvarende vandløbsprofil ses af figur Konkrete mål og dimensioner for vandløbsstrækningen er angivet i afsnit Figur 3.3.1: Princip for tværsnit for lige strækninger og sving (modelskitse) 48

49 På delstrækningerne med sving formes eventuelt skæve svingprofiler, hvor anlægget på ydersiden fastholdes på ca. 1, mens vandløbet etableres med fladere anlæg på mindst ca. 2,5 i indersiden af svinget. Hvis der områdevist graves i sandede partier, kan sideanlæggene generelt reduceres til 1,5-2 af hensyn til brinkstabiliteten, og for minimering af sandtransport ved erosion. I svingene overuddybes profilerne lokalt med op til ca. 0,5 m i forhold til de lige strækninger, således der opstår høller i svingene. Hvor det nye vandløb krydser det eksisterende og dybere profil foretages ingen tilfyldninger eller bundhævning, da det naturligt vil bidrage til en god bundvariation. Bevaring af delstrækninger På kortere strækninger (kortere end ca m) foretages ingen ændringer. Bunden på disse strækninger ligger noget dybere end på den nygravede del, men da vandspejlsfaldet er begrænset, har det ikke væsentlig betydning for vandspejlsvariationerne. Strækningen bidrager således til den naturlige fysiske variation, og med tiden vil den naturlige materialevandring og vandløbsvegetationen skabe stabile fysiske forhold. Der forventes generelt ikke udlagt grus og sten på de delstrækninger, der bevares, da vandspejlsfaldet og bunden generelt ikke er egnet hertil. I perioden efter, der er ledt vand på det nye forløb, forventes der at ske en del sand- og materialevandring. Dele af materialerne vil lejre sig i svingene og dybere partier, og med tiden vil vandløbet selv finde en naturlig balance mellem sedimentering og erosion. Det forventes, at sandfanget i den nedstrøms del vil modtage en del sand også i perioden efter at gensnoningen er udført Udformning og dimensioner Fraugde Bæk De overordnede projekterede dimensioner for det forlagte vandløbsstykke er følgende: Projektstart opstrøms, bund i ny st : ca. 14,63 m DVR90 Projekt slut nedstrøms, bund i ny st : ca. 12,71 m DVR90 Bundbredde: Gennemsnitlig 0,9 m Sideanlæg: Mindst 2,0 Gennemsnitligt fald: ca. 1,8 Variationer i fald: ca. 0,2-2,0 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Gennemsnitlig vanddybde (sommermiddel): ca cm Vandløbsbunden etableres med en gennemsnitlig bundbredde på 0,9 m på hele den forlagte strækning. Længdeprofil for det projekterede forløb for Fraugde Bæk er vist i bilag

50 De i tabel nævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning, der ses på tegning 003. Tabellen viser således vandløbets fremtidige hoveddimensioner. Tabel 3.3.1: Dimensioner, bundkoter og fald på udvalgte delstrækninger af den forlagte Fraugde Bæk. Ny Station (m) Gammel Station (m) Ny Bundbredde (m) Ny Bundkote (m DVR90) Fald (fra forrige st.) Start opstrøms ,9 14,63 Faldknæk i vandløb ,9 13,75 2 Faldknæk i vandløb ,9 13,50 1 Start Gedehals ,9 12,99 0,6 prj.omr ,9 12,74 0,17 Slut nedstrøms ,9 12,71 0,17 Afløbet ved Tving De overordnede projekterede dimensioner for det forlagte vandløbsstykke er følgende: Projektstart opstrøms, bund i ny st. 0: ca. 43,31 m DVR90 Projekt slut nedstrøms, bund i ny st. 1330: ca. 38,30 m DVR90 Bundbredde: Gennemsnitlig 0,3 m Sideanlæg: Mindst 2,0 Gennemsnitligt fald: ca. 1,8 Variationer i fald: ca. 0,4 8,4 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Gennemsnitlig vanddybde (sommermiddel): ca cm Vandløbsbunden etableres med en gennemsnitlig bundbredde på 0,3 m på hele den forlagte strækning. Længdeprofil for det projekterede forløb for Afløb ved Tving er vist i bilag 7. De i tabel nævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning, der ses på tegning 003. Tabellen viser således vandløbets fremtidige hoveddimensioner. Tabel 3.3.2: Dimensioner, bundkoter og fald på udvalgte delstrækninger af den forlagte Afløb ved Tving. Ny Station (m) Gammel Station (m) Ny Bundbredde (m) Ny Bundkote (m DVR90) Fald (fra forrige st.) Start opstrøms 0 0 0,2 17, ,2 17,07 0, ,3 16,57 1, ,3 16,50 0, ,3 16,42 1, ,3 16,00 8, ,3 15,25 3,5 Udløb i Fraugde Bæk ,3 14,63 2,9 Hole Bæk (ny) De overordnede projekterede dimensioner for det projekterede vandløbsstykke er følgende: 50

51 Projektstart opstrøms, bund i st. 0: ca. 23,5 m DVR90 Projekt slut nedstrøms, bund i st. 880: ca. 16,47 m DVR90 Bundbredde: Gennemsnitlig 0,25 m Sideanlæg: Mindst 2,0 Gennemsnitligt fald: ca. 10 Variationer i fald: ca. 1,1-29 Strækningslængde: ca. 880 m Gennemsnitlig vanddybde (sommermiddel): ca cm Vandløbsbunden etableres med en gennemsnitlig bundbredde på 0,25 m på hele den ny etablerede strækning. Længdeprofil for det projekterede forløb for Hole Bæk er vist i bilag 8. De i tabel nævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning, der ses på tegning 003. Tabellen viser således vandløbets fremtidige hoveddimensioner. Tabel 3.3.3: Dimensioner, bundkoter og fald på udvalgte delstrækninger af den fremtidige Hole Bæk. Ny Station (m) Bundbredde (m) Bundkote (m DVR90) Fald (fra forrige st.) Afløb fra Hole Kilde 0 0,25 23,5 70 0,25 23, ,25 21, ,25 21,07 5, ,25 21,00 1, ,25 19,75 22, ,25 17,2 9,8 Udløb i Afløb ved Tving 880 0,25 16,47 2,8 Tving Bæk (ny) De overordnede projekterede dimensioner for det projekterede vandløbsstykke er følgende: Projektstart opstrøms, bund i st. 0: ca. 24,36 m DVR90 Projekt slut nedstrøms, bund i st. 710: ca. 17,00 m DVR90 Bundbredde: Gennemsnitlig 0,2 m Sideanlæg: Mindst 2,0 Gennemsnitligt fald: ca. 12 Variationer i fald: ca. 2,2 42,4 Strækningslængde: ca. 700 m Gennemsnitlig vanddybde (sommermiddel): ca cm Vandløbsbunden etableres med en gennemsnitlig bundbredde på 0,2 m på hele den projekterede strækning. Længdeprofil for det projekterede forløb for Tving Bæk er vist i bilag 9. De i tabel nævnte stationeringer refererer til den projekterede vandløbsstrækning, der ses på tegning 003. Tabellen viser således vandløbets fremtidige hoveddimensioner. Tabel 3.3.4: Dimensioner, bundkoter og fald på den projekterede Tving Bæk. 51

52 Station (m) Bundbredde (m) Bundkote (m DVR90) Fald (fra forrige st.) Start opstrøms 0 0,20 24, ,20 23,92 4, ,20 21,46 16, ,20 19,34 42, ,20 19,00 3, ,20 18,75 2, ,20 18,35 6 Sammenløb med Hole Bæk 700 0,20 17,20 11,5 Statene Bæk Vandløbet fyldes med jord fra udgravningen af Fraugde Bæk fra station 100 til 210. Udlægning af grus og sten På nyetablerede strækninger med faldforhold større end 4 udlægges grus og sten for at sikre vandløbets bund og sider imod erosion. Længden af disse strækninger passes ind efter de lokale forhold, men vil typisk have en udstrækning på minimum 2-7 m. Gruspartierne udlægges generelt med ca. 3-5 fald og i en tykkelse på op til 40 cm og i hele vandløbsbredden. Den opstrøms ende af gruslaget hæves ca. 20 cm i forhold til vandløbsbunden, dog således at der opstår ca cm ensidig hældning mod den ene side af vandløbet, at skabe et strømrendeprofil, der gør gruspartierne mindre følsomme overfor opstrøms aflejring af sand. Der udlægges enkelte større sten efter tilfældighedsprincippet i gruset, for ligeledes at stabilisere bundforholdene. Til vandløbene i Birkum Mose-projektområdet anvendes op til ca. 400 m³ grus og større enkeltsten. I Gedehals-projektområdet anvendes m³ grus og større enkeltsten Håndtering af jord ved forlægningerne Det anbefales generelt, at der graves baglæns (modstrøms vandløbsretningen). Dette dels for at minimere færdslen med maskinerne i engområdet, dels for at lette gravearbejderne, der så kan foretages tilnærmelsesvist tørt, når der graves uden for det nuværende vandløb. Afledning af vand fra de opstrøms liggende arealer kan samtidig ske gennem det nuværende vandløb. Gravearbejderne påregnes at foregå på begge sider af åen, hvor transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområder så vidt muligt minimeres. Større dele af arealerne har blødbundskarakter, og en væsentlig del af jordflytningen påregnes derfor foretaget med gravemaskine, dozer eller eventuelt bånddumper. Det tilstræbes, at transport på blødbund med dumper minimeres mest muligt, da sikringerne hertil er relativt dyre. Det forudsættes som udgangspunkt, at opgravet jord fra forlægningen indbygges i det gamle vandløbsprofil. Som det fremgår af nedenstående vurdering af jordbalancen, forventes al opgravet jord indbygget her, således at der ikke bliver brug for udlægning af jord langs det forlagte vandløb. 52

53 Dette er ligeledes gunstigt i forhold til risikoen for okkerudvaskning. Udlægning af jorden i det eksisterende profil vil sikre mod udvaskning og iltning af jernforbindelser herfra. Ved indbygningen af jord i det gamle profil tilstræbes, at hele vandløbsprofilet så vidt muligt opfyldes helt, så der ikke dannes lavninger, der med årene sætter sig så meget at det gamle retlinede vandløbsforløb genopstår. For at undgå dette anbefales det, at jorden indbygges med en svag overhøjde, hvor det er muligt, så der kompenseres for fremtidig svind ved mineralisering og sætninger. Det er dog ikke muligt på hele strækningen, da jordbalancen, set over hele strækningen viser et samlet underskud. Det anbefales ikke, at der tilføres råjord fra eksterne opgravningsområder, dels på grund af de miljømæssige og omkostningsmæssige ulemper ved transport mv., dels for ikke at få for eksempel tilført nye ikke egnsspecifikke vegetationstyper til området. Alternativt anbefales i stedet, at kortere lokale delstrækninger eventuelt bibeholdes helt åbne, så der efterlades åbne vandhuller i terrænet. Det bør dog ske således, at de ikke fremstår i lige forløb, der også kan tegne det tidligere vandløbsforløb. Etableringen af de nye vandløbsstrækninger kræver opgravning af ca m³ råjord i projektområdet Birkum Mose og ca m³ i projektområdet Gedehals. Langt hovedparten indbygges i de gamle vandløbsprofiler. Projektområde Birkum Mose Tabel 3.3.5: Jordbalance for vandløbene i Birkum Mose og Gedehals projektområderne. Opgravning af nyt forløb (m 3 ) Rådighedsvolumen i eksisterende forløb (m 3 ) Hole Bæk Tving Bæk Afløb ved Tving opstr Birkum Mose Vej Afløb ved Tving nedstr Birkum Mose Vej Fraugde Bæk Total Gedehals Statene Bæk Fraugde Bæk Total Det anbefales, som nævnt ovenfor, at et eventuelt rådighedsvolumen eksempelvis i Afløb ved Tving opstrøms Birkum Mose Vej udnyttes positivt til at efterlade mindre ånære vandhuller i de gamle vandløbsprofiler, men uden direkte forbindelse til vandløbet. Med begrænsede tilpasninger kan disse små vandhuller fremtidigt komme til at udgøre værdifulde småbiotoper. Hullerne kan tilpasses, så de får et naturligt udseende og bliver gode biotoper for f.eks. padder m.v. Placering og udformning af vandhullerne afklares nærmere ved detailprojekteringen. 53

54 3.4 Passage af broer og spang generelt Adgangsveje: Vandløbsprofilet tilpasses til det eksisterende gennemløb, således at gennemløbene ikke skal flyttes. Vandløbsbunden hæves til niveau svarende til de nye opstrøms og nedstrøms strækninger, og vandløbssiderne på opstrøms og nedstrøms side sikres mod erosion med sikringssten til niveau min. 0,5 m over medianmaksimum. I forbindelse med realiseringsprojektet vurderes behovet for hævning af Birkum Mosevej nr. 1 til 10 (privat grusvej) samt markvej over den kommende Hole Bæk til Fraugdegaard. Markoverkørsler og spang: De ca. 6 private røroverkørsler og 4 spang i projektområdet benyttes i øjeblikket i varierende omfang og har også varierende kvalitet/standard. Ved forlægningen af vandløbet, vil det nye forløb passere udenom hovedparten af overkørslerne/spangene. Flere forventes dog naturligt at kunne nedlægges/sløjfes, da placeringen af vandløbet flere steder kommer til at ligge i de gamle matrikelskel, som gør at nogle lodsejere ikke længere har behov for at passere åen. En del påregnes dog nødvendigvis flyttet/fornyet for at give fortsat passagemulighed. De eksisterende overkørsler og spang forventes generelt ikke at have en kvalitet, så de kan genanvendes, hvis de flyttes. Ved prissætningen i anlægsoverslagene antages skønsmæssigt, at der skal etableres/flyttes ca. 10 nye røroverkørsler og alle 4 spang. Ved detailprojekteringen klarlægges hvilke og hvor mange, der faktuelt skal genetableres i projektområdet Øvrige sikringer Bygninger Som afværge for bygningerne på Birkum Mosevej 20 opretholdes det oprindelige forløb af Afløbet ved Tving udfor matriklen samt den nedstrømsliggende rørlægning og 85 m nedstrøms rørudløbet. Jord fra udgravningen af det nye forløb af Fraugde Bæk kan, såfremt det ønskes, anvendes til en mindre terrænhævning i haverne på matriklerne på Birkum Mose Vej. Dette vil i så fald medføre et større jordunderskud i forhold til opfyldningen af det eksisterende forløb, og man må i så fald påregne at flere og/eller længere forløb af det oprindelige tracé opretholdes som vandhuller. Omfang og placering af disse vandhuller fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. Visse steder langs Birkum Mosevej foreslås det at pejle og monitere grundvandsdybden i projektets realiseringsfase. Ligeledes sættes og indnivelleres skalapæle og én eller to vandstandsloggere til monitering af vandstanden i vandløbene. Ledningsanlæg, master mv. Da de nyetablerede vandløbstraceer har et højere liggende forløb vurderes det, at der ikke er behov for omlægning af områdets ledningsanlæg. En undtagelse er dog Vandcenter Syds 54

55 fællesledning, der krydser Fraugde Bæk i eksisterende station Denne ledning omprojekteres i øjeblikket under hensyntagen til indeværende projekt. Vandstandshævningen og de nye forløb i projektområdet giver ikke anledning til ændrede adgangsforhold i forhold til tilsyn og reparation af områdets elmaster eller vindmøller. 3.5 Sløjfning af dræn og grøfter generelt Afledningen af drænvand terrænnært fremmes ved at afbryde de registrerede og påtrufne dræn og grøfter inden for den del af projektområdet, der fremtidigt skal have en vådbundskarakter. Afbrydelsen af dræn og grøfter foreslås foretaget på 2 niveauer, henholdsvis sløjfning af dræn og hoveddræn/-grøfter, der opsamler og afleder vand direkte til vandløbet indenfor projektområdet, dels også de større dræn/hoveddræn, der også afdræner sideoplandene i periferien eller udenfor projektområdet. Det skal dog sikres, at de dræn og grøfter, der også afvander udenfor projektafgrænsningen ikke sløjfes eller ændres, så det ikke påvirker afvandingsforholdene udenfor projektafgrænsningen. Foruden sløjfningen af drænene foretages lukning/tilkastning af afvandingsgrøfter og sløjfning af de samlebrønde drænbrønde mv., der umiddelbart kan påtræffes i engarealerne. Det antages som udgangspunkt, at drænene er udlagt i normale drændybder på op til ca. 1,0-1,25 m under terræn. Som tidligere beskrevet tages udgangspunkt i, at der ved fremtidige afvandingsdybder på 1,0 m og derover ikke sker en væsentlig påvirkning af dyrkningsforholdene. Der er generelt en usikkerhed omkring det faktuelle antal og de enkelte dræns og brøndes faktiske placering og tilstedeværelse, idet der ofte kan være foretaget ændringer, som ikke er oplyst. Desuden kan nogle dræn være sløjfet eller ude af funktion. Antallet og den nøjagtige placering anbefales verificeret nærmere i et detailprojekt eller ved udførelsen. De registrerede dræn, grøfter og brønde er angivet på tegning 001, og aktiviteterne omkring drænene fremgår af nedenstående tabel Aktiviteterne er desuden angivet med signaturer på tegning

56 Tabel 3.6.1: Principper for sløjfning/håndtering af dræn, grøfter og brønde. Art Antal* Ændring Koteniveau for afbrydelse/ændring Dræn Dræn, som sløjfes tæt på vandløb Flytning af drænudløb til de nye vandløb 20 Afbrydelse og opføring til terræn 3 Forlægning af drænudløb -1,0 m ifht. terræn mindst 15 m fra vandløb Til drænniveau, mindst 10 m fra vandløb Grøfter Grøft sløjfes 5 Tilfyldning/sløjfning Tilfyldning til eksisterende terrænniveau mindst 15 m fra vandløb Brønde/dræn Bemærkning Dræn lokaliseres ved søgerender, hvis de ikke påvises af ejer eller på kort Dræn lokaliseres ved inspektion og ved forlægning af vandløbene Med jord fra forlægning af vandløbene Sløjfning af dræn og opføring til terræn i brønd eller faskine 4 Opføring til brønd/faskine Drænniveau Brønde eftersøges. Dæksler, rør mv. fjernes. Opføring i brønd, der fyldes med sten eller i ny faskine *: antal er skønnede ud fra et bedst bud ud fra registrerede dræn ifølge Orbicons drænarkiv, luftfoto, suppleret med registrerede rørudløb, angivet i vandløbsregulativet Sløjfning af dræn og grøfter der afvander inden for projektområdet Alle dræn og grøfter, der ikke forventes at have nogen afvandingseffekt udenfor projektområdet lokaliseres og sløjfes. Dræn Alle enkeltdræn og opsamlingsdræn med flere tilslutninger, der har direkte udløb til både de nye forlagte og til de eksisterende bevarede vandløbsstykker, lokaliseres og afbrydes. Afbrydelsen foretages ved en overgravning af drænledningen så vidt muligt mindst ca. 20 m fra vandløbssiden på det nye vandløb. Ledningen eftersøges fra udløbet i vandløbssiden ind i terrænet. Mindst 2-3 m af ledningen opgraves og fjernes, og den opgravede jord genindfyldes i det gravede hul. De dræn, der har udløb til de dele af vandløbet, som efterfyldes ved forlægningen afskæres generelt ikke, idet opfyldningen forventes at stoppe gennemstrømningen. Enkelte dræn, der ligger tæt på forlægningen afskæres dog, som beskrevet ovenfor. 56

57 Grøfter Grøfterne opfyldes delvist med råjord, der hentes ved skrab af banketten/balken langs grøften og opgravet råjord fra det nye vandløb. Hvis der er overskudsjord ved forlægningen af vandløbsstykkerne tæt på grøfterne, anvendes det til en tilfyldning af hele grøfteprofilet så vidt muligt mindst 20 m fra det forlagte vandløb. Grøfterne tilfyldes helt, frem til vandløbssiden, så vandet kan trække op på terrænet og ud mod vandløbet. Det er sandsynligt, at der er udløb fra et eller flere lokale dræn til grøfterne. Der påregnes dog ikke at afbryde disse dræn, da tilfyldningen af grøfterne stopper drænenes virkning. Eventuelle drænbrønde Drænbrønde sløjfes ved afmontering og fjernelse af dæksler og øverste brøndringe til under terræn. Afløb (og indløb) for drænrør i hver brønd afproppes med tætsluttende endeprop eller tilsvarende. Brøndhullerne tilfyldes med råjord/topjord, der hentes ved skrab af de øverste ca. 10 cm omkring brønden. Alle optagne brøndmaterialer fjernes. Vandløbets passage af øvrige mindre grøfter og lavninger Ved vandløbets passage af øvrige mindre grøfter foretages generelt en afbrydelse af den enkelte grøft mod vandløbet ved indfyldning af opgravet råjord indtil terrænniveau og indtil minimum ca m fra begge sider af vandløbet. Dette gennemføres for at kunne få en tilstrækkelig lang udsivningszone frem til vandløbet Sløjfning af dræn og grøfter, der afvander uden for projektområdet Hvis der i forbindelse med detailprojekteringen eller udførelsen konstateres dræn i randområderne mod projektgrænsen, hvor de topografiske forhold tillader en afbrydelse, uden at det påvirker oplandet udenfor projektområdet, kan drænene afbrydes her. Drænene lokaliseres og afbrydes, hvor terrænniveau i projektområdet relativt er mindst 1 m lavere end ved projektafgrænsningen. Koteniveau og afskæringspunktet verificeres, når drænene er påvist. Drænene afskæres ved opgravning, og der laves f.eks. en smal faskine på tværs af ledningstraceet for at fordele drænvandet over en mere diffus flade. Faskinen kan udføres som en 5-10 m lang stenfyldt rende. Renden anlægges med bund ca. 20 cm under drænrørets bund. Længden afpasses efter drænrørets dimension/kapacitet. Drænrøret på afgangssiden opgraves på mindst 1 m på afløbssiden af faskinen, afproppes med tætsluttende endeprop eller tilsvarende. Graverenden fyldes med råjord, før etableringen af faskinen. 57

58 Hvis drænet har god forbindelse til brønd, der ligger udenfor påvirkningsgrænsen, kan brønden evt. benyttes til opføringen af drænvandet. Brønden afkortes til terrænniveau, fyldes med sten og afløbet opgraves eller knuses. 58

59 4 KONSEKVENSER 4.1 Fysiske forhold Til belysning af projektets konsekvenser i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. De anvendte Manningtal fremgår af tabel 4.1.1, og det er forudsat, at grødeskæringen ophører på hele strækningen. Efter besigtigelse af vandløbene i maj 2011 er et fremtidigt gns. Manningtal for sommerperioden vurderet til 8 ved ophør med grødeskæring på de pågældende strækninger. Karakteristisk afstrømning Tabel 4.1.1: Anvendte Manningtal (vandløbets ruhed) ved de gennemførte vandspejlsberegninger. Eksisterende forhold Manningtal Fremtidige forhold Medianminimum og sommermiddel 12 8 Vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum De i tegning 004 viste afvandingsforhold er de potentielle afvandingsforhold, hvilket vil sige de afvandingsforhold i områderne, som er direkte påvirket af vandstandene i vandløbet. Det skal dog bemærkes at disse områders faktiske afvandingsforhold (både under de eksisterende og de fremtidige forhold) reelt kan være dårligere end vist på tegningerne, idet grundvand fra ådalens sider og ikke vandløbenes vandstand, kan være bestemmende for afvandingsforholdene Vandstande ved etablering af de nye vandløbsforløb De i afsnit 3 omtalte projektforslag, vil resultere i en generel hævning af vandstanden i området (tabel 4.1.2). Vandstandshævningen varierer generelt ikke meget ned gennem projektområdet, men vandløbene er projekteret således, at der ikke sker påvirkning af arealer opstrøms projektområdet, hvorfor vandstandshævningen er aftagende på den opstrøms strækning. Tilsvarende er vandløbene i den nedstrøms ende projekteret, således at vandstanden er nede i niveau ved udløbet af projektområdet. Fraugde Bæk og særligt Afløbet ved Tving indsnævres væsentligt deres bundbredde i forhold til de eksisterende forhold. Til gengæld udgraves de med et anlæg på 2 eller mere. Det mere spidsbundede profil og det flade anlæg medfører en højere vandstand ved lave afstrømninger og en mere dæmpet vandstandsvariation, end der kan observeres under de eksisterende forhold. 59

60 Tabel 4.1.2: Vandstandsstigning i Fraugde Bæk i forhold til de regulativmæssige forhold ved gennemførelse af projektforslagene omtalt i afsnit 3. Vandstandsstigningen er beregnet for sommermiddel (og vintermiddel) og er angivet i cm. Eksisterende st. Fremtidig st. Vandstandsstigning (cm) Tabel 4.1.3: Vandstandsstigning i Afløbet ved Tving i forhold til de regulativmæssige forhold ved gennemførelse af projektforslagene omtalt i afsnit 3. Vandstandsstigningen er beregnet for sommermiddel (og vintermiddel) og er angivet i cm. Eksisterende st. Fremtidig st. Vandstandsstigning (cm) Vandløbenes længde og fald Det fremgår af afsnit 3 samt bilag 1 og 2, og bilag 5 og 8, at snoningen af Fraugde Bæk og Afløbet ved Tving i projektområdet Birkum Mose medfører, at vandløbenes samlede længde øges med ca. 700 m fra ca. 1,9 km til ca. 2,6 km og at Fraugde Bæk i projektområdet Gedehals forlænges med ca. 670 m fra ca. 450 m til ca m. Dette har naturligvis indflydelse på vandløbets fremtidige fald (tabel 4.1.4). Vandløb Fraugde Bæk i Birkum Mose prj.omr. Fraugde Bæk i Gedehals prj.omr. Tabel 4.1.4:Længde og faldforhold før og efter gennemførelse af gensnoning/forlægning. Eksistere nde st Fremtidig st Regulativ forhold længde Fald m Projekterede forhold længde Fald m 803 1, , , ,3 Afløbet ved Tving , , Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Vandspejlsberegningerne for de fremtidige forhold er gennemført under forudsætning af, at der i projektområdet som udgangspunkt ikke længere gennemføres grødeskæring. Dette medfører, at 60

61 den fremtidige sommermiddelvandstand vil være en anelse højere (2-3 cm) end den fremtidige vintermiddelvandstand (bilag 7-10). Det anbefales, at der i det nye regulativ åbnes mulighed for, at vandløbsmyndigheden i særlige tilfælde kan gennemføre en grødeskæring i særligt våde år. Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt middelvandstanden på længere sigt vil være af samme størrelsesorden som den beregnede. Ophør eller væsentlig reduktion af grødeskæring vil kunne medføre, at andre grødearter, herunder vintergrønne arter, vil blive dominerende. Ophør af grødeskæring vil ligeledes kunne medføre ændringer i den fysiske udformning af vandløbsprofilet, idet der vil kunne ske aflejringer af materialer mellem grøden med en indsnævring af vandløbsprofilet til følge. Begge udviklingsretninger vil medføre en øget ruhed i vandløbet, hvilket umiddelbart vil resultere i, at den fremtidige vintermiddelvandstand øges. Den øgede ruhed i vandløbet om vinteren vil imidlertid ligeledes resultere i en større dynamik, hvilket for eksempel vil komme til udtryk ved, at vandløbet vil forsøge at kompensere indsnævringen af tværprofilet ved borterodering af bundmaterialer (højere vandhastighed), ligesom de vintergrønne grødearter er mere udsatte for at blive revet op med rod ved store afstrømningshændelser eller som følge af isgang i hårde vintre. Disse udviklingstendenser vil reducere ruheden i vandløbet, og dermed vandstanden. Det fremgår således, at det er vanskeligt nøjagtigt at forudsige, hvilken påvirkning ophør af grødeskæringen vil have på middelvandstanden på længere sigt. Det vurderes dog, at der næppe vil være store afvigelser i forhold til det beregnede, og projektgennemførelsen vil uden tvivl medføre et langt mere dynamisk vandløb, der i langt højere grad end nu er i harmoni med sin ådal. 4.2 Fremtidige afvandingsforhold Metode Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen (hvilket som tidligere nævnt også svarer til vintermiddelvandføringen), idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier. Der er tale om samme kategorier og metoder som beskrevet i afsnit Arealopgørelser Omfanget af det påvirkede areal ved hævning af vandstanden i vandløbene og ved gensnoning m.m. er vist i tabel og tabel og på tegning 004. Af tabellerne fremgår det ligeledes hvor store arealer, der under de eksisterende forhold er direkte påvirkede af vandstanden i vandløbene. Af tabel fremgår det, at såfremt projektet i projektområde Birkum Mose gennemføres som beskrevet i afsnit 3, vil det påvirkede areal udgøre 29,1 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 0,6 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 3,9 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 8,8 ha, 9,2 ha og 6,6 ha. 61

62 Af tabel fremgår det, at såfremt projektet i Gedehals gennemføres som beskrevet i afsnit 3, vil det påvirkede areal udgøre 23,8 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 1,1 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 5,0 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 7,0 ha, 5,9 ha og 4,8 ha. Arealklassifikation Tabel 4.2.1: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet Birkum Mose omkring Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Hole Bæk. Opgørelsen er gennemført på baggrund af sommermiddelvandstanden (og vintermiddelvandstanden) i vandløbet. Eksisterende regulativmæssige forhold Fremtidige forhold ha % ha % Frit vandspejl 0,2 2 0,6 2 Sump 0,5 3 3,9 13 Våde enge 3,4 25 8,8 30 Fugtige enge 5,3 39 9,2 32 Tørre enge 4,2 31 6,6 23 Påvirket areal i alt 13, ,1 100 Arealklassifikation Tabel 4.2.2: Arealklassifikation efter fugtighedsforhold i projektområdet Gedehals omkring Fraugde Bæk og Vejrup Å. Opgørelsen er gennemført på baggrund af sommermiddelvandstanden (og vintermiddelvandstanden) i vandløbet. Eksisterende regulativmæssige forhold Fremtidige forhold ha % ha % Frit vandspejl 0,1 2 1,1 5 Sump 0,4 10 5,0 21 Våde enge 1,4 37 7,0 29 Fugtige enge 1,3 33 5,9 25 Tørre enge 0,7 18 4,8 20 Påvirket areal i alt 3, , Næringsstoffjernelse Kvælstof Ved etablering af et vådområde tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet. Ved dannelsen af mere eller mindre vandmættede forhold i området vil der skabes gunstige betingelser for en kvælstoffjernelse ved denitrifikation. Denitrifikationen er en mikrobiel proces, hvor primært nitrat reduceres til luftformigt kvælstof under omsætning af organisk stof (tørv). Andre forbindelser såsom pyrit (FeS 2 ) kan også omsættes i forbindelse med denitrifikationen. For at optimere kvælstoffjernelsen i området er det derfor vigtigt med en fordeling af det gennemstrømmende nitratholdige vand, samt med en tilstedeværelse af organisk stof. Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt er baseret på vurderinger af kvælstoffjernelsen dels ved gennemsivning af nitratholdigt vand fra det direkte opland til vådområdet, dels ved at engene i perioder oversvømmes med åvand. 62

63 Som det fremgår af fotos fra ådalen ved Hole Bæk og Afløbet ved Tving vist nedenfor, er det rimeligt at antage at afbrydelse af dræn samt hævning af vandløbsbunden vil medføre en væsentlig overrisling af de ånære arealer med vand fra det laterale opland og fra vandløbene. Figur Foto taget januar 2011 af arealerne ved Afløbet ved Tving ved dennes regulativmæssige st i retning af projektets fremtidige vandløbstracé mod sammenløbet med Fraugde Bæk 63

64 Figur Foto taget januar 2011 ved Afløbet ved Tving ved dennes regulativmæssige st. 650 af arealerne, hvor Hole Bæk etableres og hvor ud i Tving Bæk vil løbe. Figur Foto taget januar 2011 ved Afløbet ved Tving ved dennes regulativmæssige st. 640 i opstrømsretning. Afløbet ved Tving kan anes yderst til venstre i billedet. Projektområde Birkum Mose Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse af åvand DMU angiver, at der ved oversvømmelse af åvand kan fjernes 1,5 kg N/ha pr oversvømmet døgn, hvis den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vandløbet er større end 5 mg/l. På baggrund af det hydrometriske datagrundlag er der udført en opgørelse over hvor mange dage om året, hvor mange hektar ånære arealer er oversvømmet. Der er kun medtaget arealer indenfor en afstand af 100 m af det projekterede vandløbstracé. Derudover indgår eventuelle arealer, der er oversvømmet mere end 100 dage om året ikke i arealopgørelsen, da disse betragtes som permanente søer. Omfang af oversvømmelser og hyppighed fremgår af bilag 11. Dette giver en kvælstoffjernelse på 0,85 tons N/år 64

65 Kvælstoffjernelse ved overrisling af enge Da jordbunden i området overvejende er dyb tørvejord og muldjord, og da der gennemføres en betydelig vandstandshævning i området, vurderes betingelserne for kvælstofomsætning at være gunstige, hvorfor der i beregningerne anvendes en reduktion på 50 % af det tilførte kvælstof fra det direkte opland. Dette medfører en kvælstoffjernelse på ca. 3,0 tons N/år (bilag 11). Ændret arealanvendelse Projektets gennemførelse vil betyde, at hovedparten af de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift og overgår til en mere ekstensiv driftsform. I bilag 11 er angivet potentialet i at en eventuel gødskning af arealerne ophører, der svarer til en reduktion på 0,9 tons N/år. Samlet kvælstoffjernelse Den samlede kvælstoffjernelse fremgår af tabel Det fremgår heraf, at der kan fjernes i alt 4,8 ton N/år, svarende til ca. 8 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på 135 kg N/ha/år. Kvælstoffjernelse Tabel 4.3.1: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af de projekterede ændringer (eventuelle afvigelser skyldes afrundingsfejl). Projektområde, ha 35,3 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 0,853 N-fjernelse ved gennemsivning, ton/år 3,002 N-fjernelse ved ændret arealanvendelse, ton/år 0,921 N-fjernelse i alt, ton/år 4,776 N-fjernelse, kg/ha/år 135 Projektområde Gedehals Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse af åvand På baggrund af det hydrometriske datagrundlag er der udført en opgørelse over hvor mange dage om året, hvor mange hektar ånære arealer er oversvømmet. Der er kun medtaget arealer indenfor en afstand af 100 m af det projekterede vandløbstracé og kun arealer, der oversvømmes mindre end 100 dage om året. Omfang af oversvømmelser og hyppighed fremgår af bilag 12. Dette giver en kvælstoffjernelse på 0,4 tons N/år Kvælstoffjernelse ved overrisling af enge Da jordbunden i området overvejende er dyb tørvejord, og da der gennemføres en betydelig vandstandshævning i området, vurderes betingelserne for kvælstofomsætning at være temmelig 65

66 gunstige, hvorfor der i beregningerne anvendes en reduktion på 70 % af det tilførte kvælstof fra det direkte opland. Dette medfører en kvælstoffjernelse på ca. 1,2 tons N/år (bilag 12). Ændret arealanvendelse Projektets gennemførelse vil betyde, at hovedparten af de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift og overgår til en mere ekstensiv driftsform. I bilag 12 er angivet potentialet i at en eventuel gødskning af arealerne ophører, der svarer til en reduktion på 1,1 tons N/år. Samlet kvælstoffjernelse Den samlede kvælstoffjernelse fremgår af tabel Det fremgår heraf, at der kan fjernes i alt 2,7 ton N/år, svarende til knap 5 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på 102 kg N/ha/år. Kvælstoffjernelse Tabel 4.3.2: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af de projekterede ændringer (eventuelle afvigelser skyldes afrundingsfejl). Projektområde, ha 26,4 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 0,375 N-fjernelse ved gennemsivning, ton/år 1,206 N-fjernelse ved ændret arealanvendelse, ton/år 1,123 N-fjernelse i alt, ton/år 2,704 N-fjernelse, kg/ha/år Fosforreduktion Under denitrifikationsprocessen omsættes organisk stof med en frigivelse af organisk bundet fosfor til følge. Da fosfat, i stil med nitrat, er et essentielt næringsstof, vil en del af den frigivne fosfat optages i plantebiomassen, og planternes behov for fosfat kan ofte være større end den mængde, der frigives ved omsætningen af organisk stof (Paludan 1995, Hoffmann 1998). Hertil skal nævnes, at tilbageholdelsen af fosfor i plantebiomasse er periodisk, og at en eventuel transport af fosfor ud af området kan forekomme i perioder, hvor en høj omsætning af organisk stof er sammenfaldende med en lav plantevækst. Samlet set vurderes projektet ikke at medføre en netto mobilisering af fosfor til vandmiljøet. Projektområde Birkum Mose Fosfortransporten er beregnet med baggrund i en arealspecifik fosfortransport på 0,23 kg total- P/ha/år. Det laterale opland til strækningen, hvor vandstandshævningen gennemføres, er 330 ha. Den samlede tilførsel fra det laterale opland kan således opgøres til 75 kg total-p/år. Det vurderes, at denne mængde vil kunne fjernes ved gennemsivning af ådalen. 66

67 Ud fra det foreliggende datamateriale kan der ikke gennemføres egentlige beregninger af transporten af fosfor til delområderne som følge af oversvømmelseshændelserne. Tilbageholdelsen af fosfor vil forekomme dels ved sedimentation af partikulært fosfor fra oversvømmelseshændelser, dels ved sedimentation af partikulært fosfor som følge af gennemsivning af drænvand og dels ved optagelse af fosfor i plantebiomasse. Det forventes, at der på grund af den forholdsvis langsomme gennemsivning af drænvand i projektområdet vil skabes gunstige betingelser for en sedimentation af partikulært fosfor på de våde arealer i projektområdet. Det er dog ikke muligt kvantitativt at opgøre størrelsen af den tilbageholdte mængde fosfor fra oversvømmelseshændelserne. I Miljøstyrelsen (1994) vurderes det ud fra danske undersøgelser, at der kan aflejres op til 70 kg P/ha/år i forbindelse med oversvømmelser af vandløbsnære arealer. Samtidig er der påvist en lineær sammenhæng mellem fosfortilbageholdelsen og vanddybden på de oversvømmede enge (Windolf et al., 1997). Ved en vanddybde på 30 og 50 cm ved oversvømmelse vil der således kunne tilbageholdes henholdsvis 10 og 65 kg P/ha/år. For de områder, der periodevis oversvømmes indenfor projektområdet (15 ha), vurderes en hyppig vanddybde ved oversvømmelse at være af størrelsesordenen 0-25 cm, hvorfor der vurderes en gennemsnitlig fosfortilbageholdelse på 5 kg P/ha/år, svarende til i alt ca. 75 kg P/år. Den samlede fosforfjernelse ved gennemførelsen af de projekterede ændringer vurderes således til ca. 150 ( ) kg/år, som svarer til ca. 32 % af den samlede transport til området. Det skal bemærkes, at beregningsresultaterne er usikre, da de alene er baseret på erfaringstal fra andre oplande. Projektområde Gedehals Tilbageholdelsen af fosfor fra det direkte opland vurderes på samme måde som for Projektområde Birkum Mose til 23 kg/år. For de områder, der påvirkes af vandstandshævning (15 ha), vurderes en hyppig vanddybde ved oversvømmelse at være af størrelsesordenen 0-25 cm, hvorfor der vurderes en gennemsnitlig fosfortilbageholdelse på 5 kg P/ha/år, svarende til i alt ca. 75 kg P/år. Den samlede fosforfjernelse ved gennemførelsen af de projekterede ændringer i projektområdet Gedehals vurderes således til ca. 98 ( ) kg/år, som svarer til ca. 21 % af den samlede transport til området. Det skal bemærkes, at beregnings-resultaterne er usikre, da de alene er baseret på erfaringstal fra andre oplande. 4.4 Fremtidige vandløbsforhold Okkerbelastning Gennemførsel af projektet med en generel hævning af vandstanden inden for projektområdet vil forsegle de eventuelle pyritforekomster, der endnu ikke er iltede som følge af den eksisterende og 67

68 betydelige afvanding af området. Endvidere vil vandløbenes mere spidsbundede profil medføre en væsentlig højere og mere stabil vandstand ved lave vandføringer, hvilket i øvrigt understøttes af ophøret med grødeskæring. Disse forhold vil ligeledes lede til en reduceret okkerudvaskning. Den væsentlige okkerudvaskning, der i dag finder sted navnlig fra vandløbet Statene Bæk, vil således blive reduceret, og være med til at forbedre de fysiske og kemiske vilkår for Kærby Moses flora og fauna. 4.5 Myndighedsbehandling Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden er Odense Kommune. Ændringerne skal indarbejdes i vandløbsregulativerne for Fraugde Bæk, Afløbet ved Tving og Statene Bæk ved førstkommende revision. Da projektet behandles i henhold til vandløbsloven, kræves der ikke særskilt tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 16, stk. 2, nr. 1 om beskyttelseslinjer. Projektet skal ligeledes godkendes af Odense Kommune ifølge naturbeskyttelsesloven, da Fraugde Bæk og Afløbet ved Tving samt dele af arealerne omkring vandløbet er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttede naturtyper. En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Naturklagenævnet. Det skal desuden vurderes i hvilket omfang et detailprojekt for vådområde i Kærby Mose vil påvirke de registrerede diger i områder og i så fald om det vil være nødvendigt for Odense Kommune at foretage eventuelle godkendelser af digegennembrud jf. museumslovens kap 8a. Herudover skal der gennemføres en screening for vurdering af, om projektet er omfattet af Samlebekendtgørelsens regler om udarbejdelse af Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM). Efter projektets gennemførsel reguleres jagten fortsat efter jagtlovens bestemmelser og retten til fiskeri vil fortsat tilhøre bredejerne. 4.6 Projektets konsekvenser for flora, fauna og habitatbekendtgørelsen Som tidligere beskrevet er der ingen kendte registreringer af særligt beskyttede dyre- og plantearter, jf. national eller international lovgivning. Det nærmeste Natura2000 område ligger 3,5 km vest for projektområdet (Lindved Å) og har ingen hydrologisk forbindelse med dette. Ca. 10 km nedstrøms projektområdet ligger Natura2000 område Odense Fjord (N110). Det vurderes samlet, at vådområdeprojektet i Kærby Mose har en neutral til positiv effekt på miljøtilstanden i N110. På denne baggrund kan det konkluderes, at vådområdeprojektet i Kærby Mose er screenet for dens betydning for generelt beskyttede arter jf. habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Det vurderes samlet at projektet ikke: 68

69 1. Beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller 2. Ødelægger plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. 4.7 Projektets konsekvenser for kulturhistoriske anlæg På baggrund af de kendte forekomster (afsnit 2.9), konkluderer Odense Bys Museer følgende: Der er på baggrund af en vandstandshævning ingen af de kendte lokaliteter, der i sig selv vurderes at tage skade. Dog kan det ikke afvises, at det ved gravearbejde i nærheden af eks. vadestedet, kulturlaget eller gruberne vil være nødvendigt at foretage forudgående arkæologiske sonderinger. En endelig og konkluderende udtalelse vil således først kunne afsluttes i det omfang kendskabet til de samlede graveaktiviteter i området er klarlagt og formidlet til museet, herunder evt. terrænregulering m.v. I en efterfølgende detailprojektering vil disse forhold blive afklaret yderligere 4.8 Økonomi og arbejdstidsplan Anlægsøkonomi Der er opstillet et økonomisk overslag over de forventede anlægsudgifter ved gennemførelse af projektet. Materialepriser og omkostninger ved udførelsen af anlægsarbejderne er baseret på erfaringstal fra tilsvarende anlægsopgaver samt V&S-prisbøger. Alle priser er ekskl. moms. Der er budgetteret med anlægsomkostninger på i alt kr. Derudover kommer udgifter til administration, detailprojektering, eventuelle arkæologiske forundersøgelser mv. I prisoverslaget er forudsat, at opgravet råjord generelt kan håndteres inden for projektområdet og relativt tæt på det eksisterende vandløb. Der er ikke kalkuleret med fjernelse af råjord ud af projektområdet eller tilførsel af suppleringsjord ved eventuelt jordunderskud. Det forudsættes desuden, at der til en del af arbejdet skal benyttes køreplader, hvor der er indregnet ca. 300 m. 69

70 4.8.2 Driftsforhold De nye etablerede vandløbsforløb påregnes ikke at skulle vedligeholdes, idet det forventes fremtidigt at henligge som naturvandløb. Det foreslås dog, at der i det reviderede vandløbsregulativ åbnes mulighed for, at der i særlige tilfælde kan gennemføres behovsbestemt grødeskæring på hele eller dele af vandløbsstrækningerne. De midlertidige sandfang, etableret umiddelbart opstrøms Hole Bæks udløb i Afløbet ved Tving og på Fraugde Bæk ved Gedehalsvej påregnes ikke genfyldt, idet det anbefales at indgå i vandløbets fremtidige forløb og fysiske udformning. Den overuddybede bund forventes gradvist at blive fyldt med sedimenterede materialer og vandløbet tilpasser sig naturligt herefter ved tilgroninger mv. i sider Tids- og arbejdsplan Anlægsarbejderne tænkes udført i en fortløbende proces, hvor arbejderne med gensnoningen, sløjfning af dræn og grøfter mv. samt indbygning af materialer i det eksisterende vandløb kan foretages parallelt. Herved kan jordhåndteringen ske samtidig i projektperioden. Forventede overordnede arbejds- og tidsterminer for selve anlægsprjektet ses herunder: Projektområde Birkum Mose: Forarbejder, sikringer/rydninger, omløb mv.: Tilpasninger i vandløbsbund, grusudlægning: Sløjfning af dræn og grøfter mv.: Tilpasninger på broer mv.: Retableringsarbejder: Projektområde Gedehals: Forarbejder, sikringer/rydninger, sandfang, mv.: Jordarbejder ved gensnoning og indbygning af jord: Tilpasninger på broer samt sløjfning af dræn mv.: Retableringsarbejder: 1-2 uger 4-5 uger 1 uge 2 uger 2-3 uger 1 uge 2-3 uger 1 uge 1 uge Forud for anlægsprojektet går detailprojektering, planlægning, opsætning/overvågning af vandløbsog grundvandsstand samt eventuelle vejrligsventetid. Efter anlægsprojektet forventes det at overvåge resultatet i 4-5 mdr. mht. iværksættelse af eventuelle afværgeforanstaltninger 70

71 5 REFERENCER Bøgestrand, J. (2009). Vandløb Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 108 s. Faglig rapport fra DMU nr Frich, P., Rosenørn, S., Madsen, H. & Jensen, J. J. (1997). Observed precipitation in Denmark, Teknisk rapport fra DMI, nr Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Pedersen, L.E., Jensen, P.G., Madsen, I., Hansen, B., Brüsch, W. og Thorling, L. (2007). Novana - Landovervågningsoplande Faglig rapport fra DMU nr Hansen B., (1989) Sætning efter afvanding og drænsystemers funktionstid på organogen jord. Beretning nr. 42, Hedeselskabets Forskningsvirksomhed. Hoffmann, C.C., Nygaard, B., Jensen, J.P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A.B., Larsen, S.E., Pedersen M.L., Jels, T., Baattrup-Peder-sen, A., Riis, T., Blicher-Mathiesen, G., Iversen, T.M., Svendsen, L.M., Skriver, J. & Laubel, A.R. (2003). Overvågning af effekten af retablerede vådområder. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 112 s. - Teknisk anvisning fra DMU nr. 19. Miljøstyrelsen (1994). Ånære arealers samspil med vandløb. En sammenstilling af eksisterende viden. Miljøprojekt nr Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøstyrelsen. Miljøministeriet (2010). Udkast til Vandplan Hovedopland 1.13 Odense Fjord..By- og Landskabsstyrelsen, januar Mikkelsen, J.S. & Christensen, H. (2009): FFI rapport. Udsætningsplan for Fynske Vandløb. DTU- Aqua, Silkeborg Nielsen, P.V. & Marcus, E. (1996). Sætninger på vandløbsnære arealer i Viborg Amt. Sænkning af jordoverfladen på vandløbsnære arealer efter gennemført hovedafvanding, undersøgt på syv delarealer ved fem vandløb i Viborg Amt. Rapport udgivet af Viborg Amt. Scharling, M. (2000). Klimagrid - Danmark. Normaler Måneds- og årsværdier. Nedbør 10*10, 20*20, 40*40 km; temperatur og potentiel fordampning 20*20 og 40*40 km. Metodebeskrivelse & datasæt. Teknisk rapport fra DMI, nr Windolf, J., Svendsen, L.M., Kronvang, B., Skriver, J., Ovesen, N.B., Larsen, S.E., Baattrup- Pedersen, A., Iversen, H.L., Erfurt, J., Müller-Wohlfeil, D.-I. og Jensen, J.P. (1997). Vandmiljøplanens overvågningsprogram Ferske vandområder - Vandløb og kilder. Faglig rapport fra DMU, nr

72 Projekt 43a 5d 11e 8i 12p 10f 1f 2f 28c Odense Kommune - Vådområdeprojekt ved Kærby Mose 30b 13e 9d 15g 6i 16n 26b 28f Titel Oversigtskort Eksisterende forhold Tegn.nr o 7ab 55b 7f 8o 19b 23c 26d 41b 42b 9f 11g 12f 10o 11u 15l 7t 7g 8h 20l Gedehals Signaturforklaring Undersøgelsesområde Hoveddræn Pumpe Elkabel, højspænding Luftledning Elmast Naturgasledning Vandledning, Davinde Vandværk Vandledning, VandcenterSyd 56a 56b 55a 56d 1a Fællesledning, VandcenterSyd Telekabel, TDC Bygning Matrikelgrænse Drænbrønd 56f 56g 56e 20f Birkum Mose 2e 1a Odense Kommune Meter 400 Vådområdeprojekt ved Kærby Mose Sagsnr Målforhold Kotesystem 1 : 8000 DVR90 Udarbejdet Kontrol Dato AMBO NTHO Jens Juuls Vej Viby J. Telefon Telefax

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82 BILAG 5 Grøn Vækst vådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Odense Kommune - Kærby Mose - Birkum Mose OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførelser: Vandløbsoplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt N-udvaskning Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) (Opdateret okt. 2005) Inddata: Uddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm, (=0,7 x nettonedbøren) A= 216 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 25 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 90 % Oplandets størrelse i ha Areal= 2039 ha Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 26,5 kg N/ha N-tab fra oplandet TotNtab = kg N Direkte opland Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) (Opdateret okt. 2005) Inddata: Uddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm, (=0,7 x nettonedbøren) A= 216 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 30 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 80 % Oplandets størrelse i ha Areal= 294,6 ha Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 20,4 kg N/ha N-tab fra oplandet TotNtab = kg N Projektområdet Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for N-udvaskning Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse N-udvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. Agerjord: 17,0 ha agerjord: kg N/ha (ref. 2) Ager, brak: 0 ha vedv. græs: 5-10 kg N/ha (ref. 2) Eng: 16,4 ha natur: 0-5 kg N/ha (ref. 2) Mose: 1 ha Øvrige: 1 ha Tillæg, ager 0 ha i forb. m. arronderingsforhandlinger (se ejend.m. forund.) Sum 35,3 ha Ref. 1: Niels Petersen: Kvælstofudvaskning ved forskellige landbrugspraksis. Miljøstyrelsen, 1995 (106 kg N/ha for grovsandet jord, gn.sn (tab. s. 15). Værdien er korrig. en faktor 0,8 pga. ændret landbr.praksis siden 1991) Ref. 2: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII-projekter. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen, Ref. 3: Vandløb og kilder NOVA Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser, 2001 Uddata: Beregnet årlig N-udvaskning Agerjord: 847,5 kg N Ager, brak: kg N Eng: 164 kg N Mose: 5 kg N Øvrige: - dambrug, se nedenfor Tillæg, ager kg N Sum = kg N

83 BILAG 6 Grøn Vækst vådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Odense Kommune- Kærby Mose - Gedehals OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførelser: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt N-udvaskning Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) (Opdateret okt. 2005) Inddata: Uddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm, (=0,7 x nettonedbøren) A= 216 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 25 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 90 % Oplandets størrelse i ha Areal= 2072 ha Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 26,5 kg N/ha N-tab fra oplandet TotNtab = kg N Direkte opland Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D) (Opdateret okt. 2005) Inddata: Uddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm, (=0,7 x nettonedbøren) A= 216 mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 75 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 90 % Oplandets størrelse i ha Areal= 75 ha Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 22,8 kg N/ha N-tab fra oplandet TotNtab = kg N Projektområdet Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for N-udvaskning Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse N-udvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. Agerjord: 23,3 ha agerjord: kg N/ha (ref. 2) Ager, brak: ha vedv. græs: 5-10 kg N/ha (ref. 2) Eng: 3,2 ha natur: 0-5 kg N/ha (ref. 2) Mose: ha Øvrige: 0 ha Tillæg, ager 0 ha i forb. m. arronderingsforhandlinger (se ejend.m. forund.) Sum 26,4 ha Ref. 1: Niels Petersen: Kvælstofudvaskning ved forskellige landbrugspraksis. Miljøstyrelsen, 1995 (106 kg N/ha for grovsandet jord, gn.sn (tab. s. 15). Værdien er korrig. en faktor 0,8 pga. ændret landbr.praksis siden 1991) Ref. 2: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII-projekter. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen, Ref. 3: Vandløb og kilder NOVA Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser, 2001 Uddata: Beregnet årlig N-udvaskning Agerjord: 1162,5 kg N Ager, brak: kg N Eng: 32 kg N Mose: 0 kg N Øvrige: - dambrug, se nedenfor Tillæg, ager kg N Sum = kg N

84

85

86

87

88 BILAG 11 Grøn Vækst vådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Odense Kommune - Kærby Mose - Birkum Mose OPGØRELSE AF KVÆLSTOFFJERNELSE VED OVERSVØMMELSE, OVERRISLING, NEDSIVNING, EKSTENSIVERING Omsætning: Fra vandløbsoplandet Beregnes ved anvendelse af oversvømmelsesarealet og -varighed gange en omsætningsrate Akkumuleret Inddata: Oversvøm- Areal, ha Areal,ha Oversv.dage melser: 0,4 0,4 93 0,6 1,0 64 0,7 1,6 46 0,9 2,5 31 1,2 3,7 21 1,5 5,2 14 1,7 7,0 8 2,1 9,0 4 2,0 11,0 3 Beregnet for arealer der ligger indenfor 100 m af vandløbet. 1,8 12,8 2 1,9 14,8 1 Oversv.ha.dage, sum: 569 ha*døgn Omsætningsrate 1,5 kg N/ha pr. døgn N-konc. over 2-3 mg/l i årsgens. kan fjerne 1 kg N/ha N-konc. over 5 mg/l i årsgens. kan fjerne 1,5 kg N/ha Uddata: N-fjernelse = 853 kg N Se vejledning s. 2. Direkte opland Beregnes med en omsætningsandel af tilførslen fra det direkte opland Inddata: Tilførsel fra det direkte opland (ark 1) kg N Kvælstofomsætning ved overrisling/nedsivning 50 % Der kan som udgangspunkt fjernes 50% N, hvor den hydrauliske og kvælstofbelastningen står i rimelig forhold til hinanden. Uddata: N-fjernelse = kg N Ved stor infiltration kan der omsættes op imod 70-90%. Projektområdet Ekstensivering af landbrug Inddata: Beregnet udvaskning fra nuværende landbrugsdrift (ark 1) kg N Beregnet udvaskning fra fremtidigt naturområde Projektområde: 35,3 ha Udvaskning: 2,7 kg N/ha Ref. 3: Vandløb og kilder NOVA Faglig rapport nr DMU, 2001 Samlet udvaskning = 95 kg N Uddata: Ekstensivering af landbrug = 921 kg N SAMLET REDUKTION Oversvømmelse med vandløbsvand: Reduktion i bidrag fra direkte opland: Ekstensivering af landbrug: TOTAL: Projektareal: N-red. pr ha proj.område: 853 kg N kg N 921 kg N kg N 35,3 ha 135 kg N/ha

89 BILAG 12 Grøn Vækst vådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Odense Kommune- Kærby Mose - Gedehals OPGØRELSE AF KVÆLSTOFFJERNELSE VED OVERSVØMMELSE, OVERRISLING, NEDSIVNING, EKSTENSIVERING Omsætning: Fra vandløbsoplandet Beregnes ved anvendelse af oversvømmelsesarealet og -varighed gange en omsætningsrate Akkumuleret Inddata: Oversvøm- Areal, ha Areal,ha Oversv.dage melser: 0,50 0, ,15 0, ,14 0, ,41 1, ,92 1, ,45 1, ,94 1,49 8 9,35 1, ,51 1, ,52 1, ,52 1,00 1 Oversv.ha.dage, sum: 250 ha*døgn Omsætningsrate 1,5 kg N/ha pr. døgn N-konc. over 2-3 mg/l i årsgens. kan fjerne 1 kg N/ha N-konc. over 5 mg/l i årsgens. kan fjerne 1,5 kg N/ha Uddata: N-fjernelse = 375 kg N Se vejledning s. 2. Direkte opland Beregnes med en omsætningsandel af tilførslen fra det direkte opland Inddata: Tilførsel fra det direkte opland (ark 1) kg N Kvælstofomsætning ved overrisling/nedsivning 70 % Der kan som udgangspunkt fjernes 50% N, hvor den hydrauliske og kvælstofbelastningen står i rimelig forhold til hinanden. Uddata: N-fjernelse = kg N Ved stor infiltration kan der omsættes op imod 70-90%. Projektområdet Ekstensivering af landbrug Inddata: Beregnet udvaskning fra nuværende landbrugsdrift (ark 1) kg N Beregnet udvaskning fra fremtidigt naturområde Projektområde: 26,4 ha Udvaskning: 2,7 kg N/ha Ref. 3: Vandløb og kilder NOVA Faglig rapport nr DMU, 2001 Samlet udvaskning = 71 kg N Uddata: Ekstensivering af landbrug = kg N SAMLET REDUKTION Oversvømmelse med vandløbsvand: Reduktion i bidrag fra direkte opland: Ekstensivering af landbrug: TOTAL: Projektareal: N-red. pr ha proj.område: 375 kg N kg N kg N kg N 26,4 ha 102 kg N/ha

90 Bilag 13 Jordbundssammensætning på 13 lokaliteter i Kærby Mose området udtaget i januar Lokaliteternes geografiske placering er gengivet i kortbilag 006. Lokalitet 1: Hole Bæk Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,4 MULD, sandet 0,4-1,0 SAND, fin-mellemkornet, indslag af sten, enk. større sten, lyst Bilag 13 Side 1 af 13

91 Bilag 13 Lokalitet 2: Hole Bæk Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,38 MULD, sandet 0,38-1,0 SAND, finkornet, velsorteret, lyst Bilag 13 Side 2 af 13

92 Bilag 13 Lokalitet 5: Statene Bæk Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,3 GYTJE, meget organisk holdigt, leret, vedrester i de øverste 10 cm, sort, vådt 0,3-0,5 GYTJE, sandet, grå, vådt 0,5-0,6 SAND, finkornet, grå, vådt 0,6-0,7 SAND, fin-mellemkornet, brunlig, vådt 0,7-0,95 SAND, mellemkornet, siltet, leret, mørkgrå, vådt 0,95 - TØRV, vedrester, mørkbrun/rødbrun Bilag 13 Side 3 af 13

93 Bilag 13 Lokalitet 6: Gedehals Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,2 MULD, sandet, siltet, omlejret, mørkgrå 0,2-0,45 MULD, leret, siltet, omlejret, mørkgrå 0,45-0,7 TØRV, mindre indhold af ler, vedrester, rødbrun 0,7-1,0 SAND, finkornet, velsorteret, lyst, vådt Bilag 13 Side 4 af 13

94 Bilag 13 Lokalitet 7: Nordøst for Gedehalsvej Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,3 MULD, sandet, mørk 0,3-0,7 SAND, fin-mellemkornet, siltet, dårligt sorteret, enk. gruskorn, gullig 0,7-1,0 LER, sandet, indhold af sten, lysgrålig, fugtig, "moræneler" Bilag 13 Side 5 af 13

95 Bilag 13 Lokalitet 8: Vest for Vejrup Å, 250 m syd for den Fynske Motorvej Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,3 TØRV, synlige vedrester, sort, vådt 0,3-0,4 SAND, mellem- til grovkornet, gruset, mørkgrå, vådt 0,4-1,0 LER, sandet, svagt gruset, grå, vådt Bilag 13 Side 6 af 13

96 Bilag 13 Lokalitet 9: Fraugde Bæk, 280 m syd for den Fynske Motorvej Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,45 MULD, meget organisk holdigt, mange vedrester, kun svagt sandet, sort 0,45-0,5 SAND, finkornet, lyst, tørt 0,5-0,6 LER, siltet, lyst 0,6-1,0 SAND, mellemkornet, enk. gruskorn, lysbrun, vådt Bilag 13 Side 7 af 13

97 Bilag 13 Lokalitet 10: Gedehals vest for Humlebanke Skov Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,35 MULD/tørv, leret, vedrester, sort 0,35-0,7 TØRV, forholdsvist nedbrudt ved, næsten udelukkende organisk materiale, sort 0,7-1,0 SAND, siltet, leret, lys-grålig Bilag 13 Side 8 af 13

98 Bilag 13 Lokalitet 11: Møllekrogen, mellem Humlebanke Skov og Sanderumgård Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,75 TØRV/muld, svagt leret, mange vedrester, sort 0,75-1,0 SAND, fin-mellekornet, leret, grålig, fugtig Bilag 13 Side 9 af 13

99 Bilag 13 Lokalitet 12: Lavning 300 m sydøst for Vejrup Å Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,45 TØRV, mange vedrester, svagt sandet, sort 0,45-0,75 TØRV, næsten 100% organisk materiale, rødbrun 0,75-1,0 Sand, mellem-grovkornet, svagt gruset, kvartsholdigt, grå, fugtig Bilag 13 Side 10 af 13

100 Bilag 13 Lokalitet 13: Lavning mellem Sanderumgård og Den fynske motorvej Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,3 MULD, sandet, mørk 0,3-0,65 TØRV/gytje, leret, mørkbrun-sort 0,65-0,85 LER, sandet, indhold af gruskorn, grå, fugtig 0,85-1,0 SAND, finkornet, velsorteret, grå, fugtigt Bilag 13 Side 11 af 13

101 Bilag 13 Lokalitet 14: Nordøst for Dybmosehus Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,35 MULD, sandet, sortgrå 0,35-0,70 SAND OG GRUS, svagt leret, dårligt sorteret, indslag af større sten 0,7 Boring stoppet pga. flere sten Bilag 13 Side 12 af 13

102 Bilag 13 Lokalitet 16: Ved Barmose, Davinde Bæk Dybde (m) Beskrivelse 0,0-0,35 MULD, højt indhold af af humus, org. Materiale 0,35-0,45 TØRV, svagt leret, vedrester, sort 0,45-0,55 SAND, fin-mellemkornet lyst, sorteret, vådt 0,55-1,0 SAND mellemkornet, svagt gruset, enk. sten, mørk grå, vådt Bilag 13 Side 13 af 13