Naturstyrelsen Himmerland og Vesthimmerlands Kommune. Vådområdeprojekter i Simested Ådal TEKNISK OG BIOLOGISK FORUNDERSØGELSE

Transkript

1 Naturstyrelsen Himmerland og Vesthimmerlands Kommune Vådområdeprojekter i Simested Ådal TEKNISK OG BIOLOGISK FORUNDERSØGELSE

2 Naturstyrelsen Himmerland og Vesthimmerlands Kommune Simested Ådal VÅDOMRÅDEPROJEKTER I SIMESTED ÅDAL MELLEM HANNERUP OG SIMESTED BRO TEKNISK OG BIOLOGISK FORUNDERSØGELSE Rekvirent Naturstyrelsen Himmerland Vesthimmerlands Kommune att. Peter Markmann att. Carl Erik Bruntse Møldrupvej 26 Himmerlandsgade Skørping 9600 Aars Rådgiver Orbicon A/S Natur & Plan Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Lars Bo Christensen Bjarne Moeslund Revisionsnr. 1 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet December 2012

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og baggrund Overordnede afvandingsforhold og tidligere vandløbsmålsætninger Simested Ådal Projektområdet Opstartsmøde Projektskitser Midtvejsmøde Registreringer Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Lokalitetsbeskrivelse Udviklingshistorie Detaildræning Vandløbsopmålinger og terrænmodel Vandløbsforhold Vandløbsdimensioner Vedligeholdelse Oplande, afstrømninger og vandstande Oplande Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Manningtal Vandstande Vandbalance Jordbundsforhold Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Arealanvendelse Næringsstofbelastning Kvælstof Fosfor Okker... 55

4 2.9. Naturforhold Smådyr Fisk Terrestriske forhold Planforhold Vandplan Opland 1.2. Limfjorden Naturbeskyttelsesloven Beskyttelseslinjer Natura Fredninger Kommuneplan og lokalplaner Andre planforhold Jordforurening Kulturhistoriske fund og elementer Tekniske anlæg Veje og broer Bygninger, dambrug og regnvandsudløb m.m Ledninger Projektgennemførelse Hydrodynamisk MIKE11 model Vandløb i modellen Broer og bygværker: Randbetingelser Manningtal og vedligeholdelse Simuleringsperiode og tidsskridt MIKE 11 stoftransport: Anlægstekniske forhold, projekterede ændringer Jordbundsforhold i projektområdet Anlægselementer Indledende arbejder, rydninger mv Gensnoning af Simested Å og tilløb Gensnoning af Simested Å... 94

5 3.3.2 Gensnoning af Hverrestrup Bæk, Torsdal Bæk og Snæbum Bæk Vandløbenes udformning og dimensioner Udgravning og indbygning af jord Sløjfning og forlægning af dræn og grøfter Dræn og grøfter der afvander inden for projektområdet Dræn og grøfter der afvander uden for projektområdet Afbrydelse af dræn og grøfter Broer mv. samt sikringer af tekniske anlæg Vejbroer Overkørsler Eventuelle sikringer af bygninger og tekniske anlæg Retableringer og afslutninger Myndighedsbehandling Konsekvensvurderinger Fysiske forhold Vandstande Vandløbenes længde og fald Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Fremtidige afvandingsforhold Metode Arealopgørelser Kvælstoffjernelse Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand fra Simested Å Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Samlet kvælstoffjernelse Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Samlet kvælstoffjernelse - scenarie Fosfor

6 4.4.1 Fosforreduktion ved infiltration - fælles for de 2 scenarier Fosforreduktion ved sedimentation i forbindelse med oversvømmelser Fosforreduktion ved slæt/ græsning efter optag i planter Vurdering af risiko for fosforlækage ved etablering af sumpe Samlet fosfortilbageholdelse Okkerreduktionspotentiale Miljømæssige og naturmæssige forhold Vandløb Terrestriske forhold Tekniske anlæg Økonomi og arbejdstidsplan Estimerede anlægsomkostninger for de 2 scenarier Omkostninger til rådgivning Driftsforhold Tids- og arbejdsplan Referencer

7 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med ledningsoplysninger og andre tekniske anlæg. 002 Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold, sommer- og vintermiddel. 003 Oversigtskort, arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, særligt værdifulde naturområder samt øvrig arealanvendelse i området. 004 Oversigtskort med topografiske oplande for tilløbene. 005 Oversigtskort med jordbundsforholdene i projektområdet. 006 Oversigtkort, projekterede ændringer, scenarie 1 og Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 1, sommermiddelvandstand. 008 Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 1, vintermiddelvandstand. 009 Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 2, sommermiddelvandstand. 010 Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold, scenarie 2, vintermiddelvandstand. 1: : : : : : : : : :10.000

8 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Længdeprofil for Simested Å for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 2 Opmålte tværprofiler for Simested Å på strækningen mellem st og st Bilaget findes alene i den elektroniske udgave af rapporten. 3 Længdeprofil for Snæbum Bæk for strækningen mellem st. 0 og st.700. Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 4 Opmålte tværprofiler for Snæbum Bæk på strækningen mellem st. 0 og st Bilaget findes alene i den elektroniske udgave af rapporten. 5 Længdeprofil for Torsdal Bæk for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10- års maksimum). 6 Opmålte tværprofiler for Torsdal Bæk på strækningen mellem st og st Bilaget findes alene i den elektroniske udgave af rapporten. 1:50 / 1: :100 / 1:100 1:50 / 1: :50 / 1:50 1:50 / 1: :50 / 1:50 8 / 152

9 Bilag nr. Indhold Målforhold 7 Længdeprofil for Hverrestrup Bæk for strækningen mellem st og st Opmålte forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10- års maksimum). 8 Opmålte tværprofiler for Hverrestrup Bæk på strækningen mellem st og st Bilaget findes alene i den elektroniske udgave af rapporten. 9 Længdeprofil for Simested Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, Scenarie 1. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 10 Længdeprofil for Simested Å for strækningen mellem st og st Projekterede forhold, Scenarie 2. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 11 Længdeprofil for Snæbum Bæk for strækningen mellem st. 0 og st.700. Projekterede forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum). 12 Længdeprofil for Torsdal Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10- års maksimum). 1:50 / 1: :50 / 1:50 1:50 / 1: :50 / 1: :50 / 1: :50 / 1: / 152

10 Bilag nr. Indhold Målforhold 13 Længdeprofil for Hverrestrup Bæk for strækningen mellem st og st Projekterede forhold. Desuden er vist beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10- års maksimum). 14 Scenarie 1 Eksisterende kvælstofbelastning og beregnet kvælstoffjernelse ved gennemførsel af scenariet 15 Scenarie 2 Eksisterende kvælstofbelastning og beregnet kvælstoffjernelse ved gennemførsel af scenariet 16 Scenarie 1 Eksisterende fosforbelastning samt -omsætning ved gennemførsel af scenariet 17 Scenarie 2 Eksisterende fosforbelastning samt -omsætning ved gennemførsel af scenariet 18 Resultater af 2 målerunder (1. august 2012 og 27. september 2012). Prøver udtaget i Simested Å (3 lokaliteter) Snæbum Bæk, Afløb Hvilsum, Torsdal Bæk og i Hverrestrup Bæk analyseret for Total-N, orthofosfat, Total-P, Total Fe og ph. 19 Fortegnelse over gennemførte profilboringer i projektområdet indeholdende jordbundsbeskrivelser (0-100 cm), placering (koordinater), arealanvendelse for den pågældende lokalitet samt jordvolumen. 1:50 / 1: Foreløbig udtalelse i henhold til museumslovens 25 - Nordjyllands Historiske Museum og Vesthimmerlands Museum. 21 Resultater af jordbundsanalyserne for indholdet af DB-ekstrahérbart jern og fosfor samt volumenvægtsbestemmelse for hver prøvefelt - 10 / 152

11 Bilag nr. Indhold Målforhold 22 Mængdeopgørelser i forbindelse med anlægsoverslagene / 152

12 1. INDLEDNING OG BAGGRUND I forbindelse med Grøn Vækst arbejder Naturstyrelsen (i samarbejde med Rebild og Mariagerfjord kommuner) og Vesthimmerlands Kommune (i samarbejde med Mariagerfjord Kommune) med planer om at vådlægge en del af et ca. 500 ha stort areal omkring Simested Å med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til Hjarbæk Fjord og dermed også til Limfjorden. Projektområdet er således prioriteret af VOS en for Limfjorden. Oplandet til fjorden er indeholdt i forslag til vandplanen for hovedopland 1.2 Limfjorden (Miljøministeriet 2011), der blev vedtaget i december Ifølge vandplanen skal der i indsatsperioden frem til og med 2015 etableres i alt ha vådområde med en samlet kvælstoffjernelse på 415 tons/år. For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder har den tidligere regering lanceret Grøn Vækst pakken. Vandrammedirektivet har blandt andet udmøntet sig i 23 vandplaner, og målet med disse er blandt andet at reducere udvaskningen af kvælstof med tons (p.t. reduceret til tons) gennem forskellige tiltag samt at forbedre kvaliteten i op til km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Af den samlede kvælstofreduktion skal tons komme via etablering af op til ha vådområder, hvoraf vådområder i oplandet til Limfjorden som nævnt påregnes at bidrage med i alt 415 tons. Kravet til de nye vådområder er, at der skal være en kvælstofreducerende effekt på minimum 113 kg N pr. ha pr. år samt en omkostningseffektivitet på maksimalt kr. 866 pr. kg fjernet kvælstof. Figur 1.1.1: Simested Å ved Simested Bro. 12 / 152

13 Det fremgår af Naturstyrelsens udbudsmateriale (Naturstyrelsen 2012), at der forventes etableret et projektområde på ind til i alt ca. 505 ha i Simested Ådal Overordnede afvandingsforhold og tidligere vandløbsmålsætninger Projektområdet dækker en ca. 10,5 km lang strækning af Simested Å, men der er egentlig tale om 2 sammenhængende potentielle vådområder henholdsvis øst og Vest for Abildvad Bro. Det vestlige område er et potentielt område for et kommunalt vådområdeprojekt i Vesthimmerlands Kommune (i samarbejde med Mariagerfjord Kommune), medens det østlige område er et potentielt område for et statsligt vådområdeprojekt, som i givet fald vil blive realiseret af Naturstyrelsen Himmerland i samarbejde med Rebild og Mariagerfjord kommuner. Hvor det findes hensigtsmæssigt, er der i forundersøgelsen anvendt betegnelsen Projektområde Vest for det kommunale projekt og Projektområde Øst for det statslige projekt. Projektområdet afvandes overordnet af Simested Å s hovedløb, som på strækningen modtager tilløb af en række mindre vandløb, flest på strækningen opstrøms Abildvad Bro (figur 1.1.2). Figur 1.1.2: Beliggenheden af de forventede projektområder (rød stiplet afgrænsning) ved Simested Å (grøn streg) på strækningen mellem Hannerup i øst og Simested Bro i vest. Lilla streger er kommunegrænser, mens blå streger er målsatte vandløb. Hannerup Bæk løber til Simested Å fra syd i den opstrøms ende af projektområdet. Bækken var i regionplanen målsat som B 1 (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk), og den forventes ikke at indgå i projektområdet på grund af den opstrøms beliggenhed. Længere nedstrøms løber Snæbum Bæk til Simested Å, ligeledes fra Syd. Snæbum Bæk var målsat B 3 (karpefiskevand). Vandløbet forventes at indgå i projektområdet med den ca. 500 m lange nedstrøms del. Ca. 800 m opstrøms Abildvad Bro løber vandløbet Afløb Hvilsom til Simested Å fra syd. Vandløbet var målsat B 3 (karpe- 13 / 152

14 fiskevand), og det forventes at indgå i projektområdet med dets fulde længde (bortset fra et tilløb fra Kjelddal (tegning 001)). Kort opstrøms Abildvad Bro løber Boldrup Kanal til Simested Å fra nord. Kanalen var målsat B 3 (karpefiskevand) på de nedstrøms ca. 875 m, mens det opstrøms herfor er B 1 målsat (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk), og vandløbet forventes ligeledes at indgå i sin fulde udstrækning i projektområdet. Ved Abildvad Bro løber Torsdal Bæk til Simested Å fra nord. Vandløbet var målsat B 1 (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk), og det forventes at indgå i projektområdet med den ca. 500 m lange nedstrøms del. Torsdal Bæk har tidligere forsynet Abildvad Dambrug, men dambruget er nu ombygget, så det alene modtager grundvand fra en indvindingsboring. På strækningen nedstrøms Abildvad Bro modtager Simested Å kun udløb fra 1 betydende vandløb, nemlig Hverrestrup Bæk, som løbet til ca. 300 m opstrøms afgrænsningen af projektområdet. Vandløbet var målsat B 1 (gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk), og det forventes at indgå i projektområdet med en strækning af indtil ca m. Vandløbenes målsætninger m.m. i forhold til Vandplan 1.2 Hovedopland Limfjorden (Miljøministeriet 2011) er beskrevet i afsnit Simested Ådal Simested Å har udspring syd for Ravnkilde i Rebild Kommune, meget tæt på udspringet af Lindenborg Å. Simested Å gennemløber desuden Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner, inden den løber ud i Hjarbæk Fjords nordøstlige del i Viborg Kommune. Simested Ådal rummer, ud over selve åen, allerede i dag betydelige strækninger med store natur- og landskabsværdier i form af heder og overdrev m.m. Omkring 24 km af åens nedre løb (nedstrøms projektområderne) er åen ureguleret og stærkt mæandrerende, og heraf er den 17 km lange strækning fra Ålestrup til noget syd for Sdr. Borup (ca. 7 km opstrøms udløbet i Hjarbæk Fjord) fredet (i 1970) sammen med et omgivende areal på ca. 455 ha. På strækningen mellem Hannerup og den fredede stræknings øvre del, hvilket vil sige mellem Hannerup og Ålestrup, er åen stærkt reguleret, og den gennemløber både naturarealer og græsningsenge samt lavliggende omdriftsarealer. Mange af de oprindelige åslynger kan endnu erkendes i landskabet. Hele projektområdet bærer i dag præg af ekstensiv udnyttelse, og store dele (især vest for Abildvad Bro) er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturområder. Der findes kun i begrænset omfang marker i omdrift, og resten af området henligger som ekstensivt udnyttede arealer. Projektområdet er ikke omfattet af internationalt beskyttede naturområder, men fra kort nedstrøms Hovedvej 13 (i Simested Ås st. ca. 8500) og frem til vandløbets udløb i 14 / 152

15 Hjarbæk Fjord er hele Simested Ådal del af et Natura2000 område, som omfatter Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk Projektområdet Den foreløbige afgrænsning af den statslige del af projektområdet øst for Abildvad Bro omfatter ca. 285 ha, og omfatter ca. 5,3 km af Simested Å. Projektet forventes gennemført ved en gensnoning af vandløbet med en hævet vandløbsbund kombineret med udlægning af grusbanker, reduktion af vandløbsvedligeholdelsen samt sløjfning af grøfter og dræn i relevant omfang. Ved gensnoning af vandløbet kan dets længde forøges med godt 1 km, således at den fremtidige længde kan blive ca. 6,5 km. Vandløbets gennemsnitlige fald på strækningen er ca. 0,9, varierende mellem ca. 0,4 og 1,7. Projektområdet berører ca. 40 ejendomme, og foreløbige kvælstofberegninger viser en potentiel N-fjernelse på ca. 40 tons/år (Naturstyrelsen 2012). Den foreløbige afgrænsning af den kommunale del af projektområdet vest for Abildvad Bro omfatter ca. 175 ha, men det forventes, at det endelige projektområde vil blive noget større, i størrelsesordenen ca. 220 ha. Denne del omfatter ca. 5,3 km af Simested Ås eksisterende løb. Projektet forventes ligesom den statslige del gennemført ved gensnoning af vandløbet med en hævet vandløbsbund kombineret med udlægning af grusbanker, reduktion af vandløbsvedligeholdelsen samt sløjfning af grøfter og dræn i relevant omfang. Ved gensnoning af vandløbet kan dets længde forøges med godt 1 km, således at den fremtidige længde kan blive ca. 6,7 km. Vandløbets gennemsnitlige fald på strækningen er kun ca. 0,35, Projektområdet berører ca. 55 ejendomme, og foreløbige kvælstofberegninger viser en potentiel N-fjernelse på ca. 14 tons/år (Naturstyrelsen 2012) alene som følge af oversvømmelser Opstartsmøde Med henblik på blandt andet at tilvejebringe en fælles referenceramme for projektet blev der d. 3. september 2012 afholdt opstartsmøde med efterfølgende besigtigelse af projektområdet. Ved opstartsmødet deltog repræsentanter fra Naturstyrelsen Himmerland, Naturstyrelsen Aalborg, Limfjordsrådets Sekretariat, Vesthimmerlands Kommune og Orbicon. Naturstyrelsens udbudsmateriale (Naturstyrelsen 2012) og Orbicons tilbud (Orbicon 2012) på opgaveløsningen omfatter et samlet projekt og dermed en samlet rapport dækkende den teknisk-biologiske forundersøgelse. På opstartsmødet var der imidlertid enighed om, at der blandt andet i forbindelse med den senere realiseringsansøgning om midler til projektgennemførelsen er behov for en fordeling af nøgleparametrene for de 2 delprojekter, herunder opgørelse af de påvirkede arealer for både de eksisterende og de fremtidige afvandingsforhold, naturforholdene i de 2 delområder, kvælstofomsætningen i de 2 delområder, vurdering af risiko for fosforfrigivelse i de 2 delområder, anlægs- og eventuelle driftsomkostninger i de 2 områder samt lodsejertilslutningen i de 2 delområder. 15 / 152

16 Det er aftalt, at problemet løses ved, at rapporteringen gennemføres som anført i udbudsmaterialet og tilbuddet som en samlet afrapportering, dog suppleret med ikke kommenterede tabeller over de forskellige nøgleparametre for hvert af de 2 delområder Projektskitser Der blev den 20. september 2012 afholdt møde mellem Naturstyrelsen og Orbicon med henblik på fastlæggelse at de skitser der i første omgang skal udarbejdes, og som skal danne grundlag for, hvilke projektforslag der skal arbejdes videre med i en egentlig skitseprojektering. På mødet blev præsenteret en foreløbig beregning af et scenarie, hvor Simested Å er genslynget til niveau som på de høje målebordsbalde fra sidste halvdel af 1800-tallet. Vandløbets længde øges ved denne proces med ca. 2,5 km på strækningen gennem projektområdet. Følgende skitser blev foreslået: 1. Der gennemføres gensnoning ud fra et ønske om maksimal kvælstoffjernelse, altså et resultat, som gør ådalen så fugtig som muligt, uden at der etableres større permanente søområder i ådalen. 2. Gensnoningen gennemføres i samme forløb som under nr. 1, men med et lavereliggende vandspejl, således at der fortsat bliver mulighed for afgræsning i en betydelig del af ådalen, dog med reduceret græsningsperiode. 3. Der gennemføres ikke restaureringsarbejder i vandløbene, idet vådområdet alene etableres ved ophør af grødeskæring. For alle 3 skitser gælder det, at der ligeledes gennemføres lukning af dræn og grøfter (herunder også Afløb Hvilsom og Boldrup Kanal) i det omfang, disse lukninger ikke har negativ indflydelse på værdifulde naturområder eller på vigtige tekniske anlæg. For skitse nr. 1 og 2 gælder det ligeledes, at grødeskæring ophører på strækningen. På den baggrund dimensioneres Simested Å med et ret smalt og dybt løb (i modsætning til bredt og lavvandet), således at grøden delvist kan skygges væk. For de 3 tilløb (Snæbum Bæk, Torsdal Bæk og Hverrestrup Bæk), som indarbejdes i projektet, gælder følgende for skitse nr. 1 og 2: Snæbum Bæk snos på strækningen fra Ørnbjergvej til udløb i Simested Å (i dag en ca. 500 m lang strækning). Torsdal Bæk snos på strækningen fra Abildvadvej til udløb i Simested Å (i dag en ca. 350 m langs strækning). På den opstrøms del af Hverrestrup Bæk findes et overgangs rigkær, og ca. 600 m opstrøms udløbet i Simested Å findes et rigkær. Ingen af naturområder må påvirkes negativt, hvorfor vandløbet snos på den i dag ca. 600 m lange strækning frem til udløbet i Simested Å. For alle 3 tilløb gælder, at grødeskæring op- 16 / 152

17 hører, og at vandløbene placeres terrænnært i ådalenes laveste terræn, således at de jævnligt vil give oversvømmelser. For skitse nr. 3 gennemføres ligesom for Simested Å alene ophør af grødeskæring. Limfjordsrådet og Vesthimmerlands Kommune har meldt tilbage på forslagene blandt andet med bekymring om, at total ophør af grødeskæring antagelig vil resultere i en for våd ådal, som ikke eller kun i meget begrænset omfang vil kunne græsses. På denne baggrund er de ovennævnte foreslåede skitser ændret til beregning af afvandingsforholdene ved følgende scenarier: Eksisterende forhold. Eksisterende forhold uden grødeskæring. Et lidt dybere liggende vandløb med en årlig grødeskæring.. Et lidt dybere liggende vandløb uden grødeskæring. Et lidt højere liggende vandløb med en årlig grødeskæring. Et lidt højere liggende vandløb uden grødeskæring. For alle 6 scenarier er der forud for midtvejsmødet (25. oktober 2012) gennemført vandspejlsberegninger for følgende karakteristiske vandstande: Sommermiddel baseret på gennemsnit for de 3 måneder, hvor der under de eksisterende forhold skæres grøde, juli, august og september. Sommermiddel baseret på de 5 sommermåneder maj, juni, juli, august og september (det er denne afstrømning, som normalt anvendes som grundlag for beregning af de påvirkede arealer, når der er tale om et grøderigt vandløb). Sommer 90 % fraktilen baseret på data for de 3 måneder, hvor der under de eksisterende forholde skæres grøde, juli, august og september. Sommer 90 % fraktilen baseret på de 5 sommermåneder maj, juni, juli, august og september. Vintermiddel baseret på de 7 vintermåneder (oktober, november, december, januar, februar, marts og april). Medianmaksimum For alle scenarier, som baseres på gensnoning af Simested Å, er der suppleret med beregninger baseret på gensnoning af de 3 mindre tilløb Snæbum Bæk, Torsdal Bæk og Hverrestrup Bæk. Her er der dog i alle tilfælde påregnet ophør af grødeskæring. Der er fremstillet konturfiler, som viser eksisterende eller fremtidige afvandingsforhold for alle karakteristiske afstrømninger, eller i alt 36 konturfiler Midtvejsmøde På baggrund af fremlæggelse af resultaterne for de 6 skitser blev det besluttet, at der skal arbejdes videre med følgende 2 scenarier: 17 / 152

18 Scenarie 1: Simested Å gensnoes ud fra gamle målebordsblade, luftfoto og højdemodel. Ved snoningen øges vandløbets længde fra ca. 10,5 km til ca. 13 km gennem projektområdet. Vandløbets bund projekteres i ca. samme niveau som det eksisterende vandløb og med en bundbredde på 4 m på den opstrøms strækning og 5 m på den nedstrøms strækning. Vandstandshævningen fremkommer ved, at vandløbet bliver længere samt ved at grødeskæring ophører. Scenarie 2: Samme som i scenarie 1, men bunden projekteres til at ligge ca. 20 cm højere end i scenarie 1. Også i dette scenarie påregnes ophør af grødeskæring. Fælles for begge scenarier Der suppleres med gensnoning af de 3 mindre tilløb Snæbum Bæk, Torsdal Bæk og Hverrestrup Bæk. Der gennemføres lukning af vandløbene Boldrup Kanal, Afløb Hvilsom samt det mindre ikke navngivne vandløb, som forløber fra det nedlagte Boldrup Dambrug til udløb i Simested Å s st Der sikres dog afløb fra tilløb til disse vandløb, som afvander områder uden for projektområdet. Endelig suppleres der i relevant omfang ved lukning af dræn og grøfter. 18 / 152

19 2. REGISTRERINGER 2.1. Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Lokalitetsbeskrivelse Projektområdet ved Simested Å er beliggende i Himmerland i Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner ca. 12 km vest for Hobro (figur 2.1.1). Den nærmere beliggenhed og udstrækning af undersøgelsesområdet fremgår af figur Som det fremgår af figur 2.1.1, ligger området hovedsagelig i Vesthimmerland og Mariagerfjord kommuner, mens den nordøstlige del øst for Abildvad Bro og nord for Simested Å er beliggende i Rebild Kommune. Simested Å er et af de største vandløb i Himmerland. Den har sit udspring syd for Rold Skov lige sydøst for landsbyen Ravnkilde, hvorfra den løber i sydlig retning frem til den krydser motorvej E45 og videre mod landsbyen Hannerup. Fra Hannerup løber den gennem projektområdet, hovedsagelig i vestlig retning til Ålestrup, hvorfra den igen drejer mod syd til udløbet i Hjarbæk Fjord nordvest for Skals. Figur 2.1.1: Beliggenheden af de forventede projektområder (rød stiplet afgrænsning) ved Simested Å på strækningen gennem Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner mellem Hannerup i øst og Simested Bro i vest. Lilla streger er kommunegrænser Udviklingshistorie Områdets udviklingshistorie er undersøgt ved sammenligning af ældre kortmaterialer med de nyeste 4-cm kort og med luftfotos. På de høje målebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet (figur 2.1.2, de såkaldte højkantskort) fremstår Simested Å inden for projektområdet med et naturligt slynget forløb på stort set hele strækningen, og der er ingen eller kun svage tegn på regulering af vandløbet. Den nedstrøms del af Snæbum Bæk fremstår med et retlinet forløb, som stort set svarer til forløbet i dag. De 2 kanal- 19 / 152

20 agtige vandløb Afløb Hvilsom og Boldrup Kanal fremstår som regulerede vandløb, men den nedstrøms del af Boldrup Kanal fremstår med et mere slynget, naturligt forløb. Den nedstrøms del af Torsdal Bæk fremstår ligesom Simested Å med et naturligt slynget forløb på strækningen gennem projektområdet. Slyngningerne findes for en stor dels vedkommende i den del af ådalen, som i dag er inddraget til Abildvad dambrug. Endelig fremtår Hverrestrup Bæk som stærkt reguleret, men dog med et lidt andet forløb end det eksisterende. Figur 2.1.2: Udsnit af de gamle højkantskort (fra sidste halvdel af 1800-tallet) for projektområdet ved Simested Å. Generelt for ådalen kan det siges, at den i sidste halvdel af 1800-tallet var meget ekstensivt udnyttet, idet væsentlige dele er vist med engsignatur, og kun meget små dele af projektområdet fremstår som intensivt drevne arealer. Det er karakteristisk, at ådalen var afvandet ved hjælp af et meget betydeligt antal afvandingsgrøfter. Ådalen bærer dog også, om end i begrænset udstrækning, præg af udnyttelse af tørveressourcen, idet der især syd for vandløbet Afløb Hvilsom er vist et antal tørvegrave. Sådanne forekommer ikke inden for projektområdet vest for Abildvad Bro. På de lave målebordblade fra første halvdel af 1900-tallet (figur 2.1.3) har alle vandløbene stort set samme forløb som på højkantskortet (figur 2.1.2), idet flere større mæandrer i Simested Å dog er udrettet på strækningen kort nedstrøms Abildvad Bro. Herudover er den nedstrøms strækning af Torsdal Bæk reguleret til et betydeligt mere retlinet forløb. Endelig fremstår Boldrup Kanal med samme forløb som i dag. Langt det meste af ådalen er fortsat vist med engsignatur, hvorfor udnyttelsen tilsyneladende ikke er intensiveret. Omfanget af afvandingsgrøfter svarer stort set til omfanget på højkantskortet, men udnyttelse af tørven i ådalen er øget. Der ses således flere tørve- 20 / 152

21 grave i området omkring Afløb Hvilsom og øst herfor, ligesom der nu også findes enkelte tørvegrave i området vest for Abildvad Bro. Figur 2.1.3: Udsnit af de lave målebordsblade (fra første halvdel af 1900-tallet) for projektområdet ved Simested Å. På 4-cm kortet fra perioden (figur 2.1.4) fremtræder Simested Å væsentligt mere reguleret end på de lave målebordsblade, idet vandløbet på mange delstrækninger er udrettet. Det nedre løb af Torsdal Bæk er yderligere reguleret og Abildvad Dambrug er etableret. Desuden er der etableret et lille dambrug ved den opstrøms ende af Boldrup Kanal. Hverrestrup Bæk fremstår med stort set samme forløb som tidligere. Udnyttelsen af ådalen er tilsyneladende intensiveret, idet større dele fremstår som arealer i landbrugsmæssig omdrift. Dette gælder især området omkring Hestholm øst for Abildvad Bro samt mindre dele af projektområdet vest for broen. Den mere intensive udnyttelse er blandt andet muliggjort ved detaildræning med rør, hvilket fremgår ved sammenligning med oplysninger om omfanget af kendt dræning (tegning 001), hentet i Orbicons drænarkiv, suppleret med at flere afvandingsgrøfter øst for broen er nedlagt og formodentligt erstattet med rør. Udnyttelsen af ådalens tørveforekomster er ophørt, og tørvegrave fremgår ikke længere, og de må formodes at være sløjfet ved udjævning/opfyldning. 21 / 152

22 Figur 2.1.4: Udsnit af 4-cm kort udarbejdet i perioden for projektområdet ved Simested Å. Figur 2.1.5: Udsnit af de nyeste 4-cm kort fra 2008 for projektområdet ved Simested Å. Ved sammenligning mellem 4-cm kortet fra og det nyeste 4 cm kort (figur 2.1.5) ses det, at der i perioden ikke eller kun i meget begrænset omfang er sket yderligere reguleringer af vandløbene inden for undersøgelsesområdet. Arealudnyttelsen er tilsyneladende yderligere intensiveret, idet meget store dele af projektområdet fremstår som arealer i landbrugsmæssig drift. Sidstnævnte er dog en sandhed med 22 / 152

23 modifikationer, for som det fremgår af luftfoto over området og senere afsnit, så er arealanvendelsen i området nu temmelig ekstensiv, og der findes kun få og små arealer i omdrift. En væsentlig del af projektområdet henligger i dag som naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturtyper, ligesom en væsentlig del af projektområdet anvendes til afgræsning med kvæg. Figur 2.1.6: En ikke ubetydelig del af projektområdet ved Simested Å anvendes til kreaturgræsning Detaildræning I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet drænoplysninger i Orbicons drænarkiv. De registrerede dræn fremgår af tegning 001. Det fremgår af figur , at området de seneste ca. 150 år hovedsageligt er afvandet gennem åbne grøfter, specielt i området vest for Abildvad Bro. Det fremgår af tegning 001, at der generelt kun er suppleret med detaildræning med rør i moderat omfang. Der er således inden for det ca. 500 ha store projektområde kun registreret 28 drænsystemer, som er beliggende inden for eller som afvander arealer umiddelbart uden for området. Drænsystemerne er primært koncentreret i områder vest og nord for Hestholm samt nord for Simested Å vest for Abildvad Bro Vandløbsopmålinger og terrænmodel I forbindelse med løsning af opgaven er der gennemført nyopmåling af flere vandløbsstrækninger inden for projektområdet. 23 / 152

24 Den udarbejdede vandløbsmodel er således opstillet på baggrund af ny opmåling af Simested Å på strækningen fra udløb af Hannerup Bro (st ) i øst til indløbet under Simested Bro (st. 7319) i vest, en strækning på ca. 11,2 km. Der er gennemført nyopmåling af en ca. 500 m lang strækning af Snæbum Bæk fra udløbet af broen ved Hvilsomvej til udløbet i Simested Å i dennes st Der er ligeledes gennemført nyopmåling af Torsdal Bæk på en knap 700 m lang strækning fra ca. st til vandløbets udløb i st i Simested Å (dennes st. 2541). Endelig er der gennemført nyopmåling af en knap m lang strækning af Hverrestrup Bæk fra udløbet af broen ved Gammel Aalborgvej (st. 2478) til udløbet i Simested Å i st Udløbet i Simested Å findes i dennes st Længdeprofiler for de opmålte vandløbsstrækninger fremgår af bilag 1 (Simested Å), bilag 3 (Snæbum Bæk), bilag 5 (Torsdal Bæk) og bilag 7 (Hverrestrup Bæk), mens de opmålte tværprofiler fremgår af bilag 2 (Simested Å), bilag 4 (Snæbum Bæk), bilag 6 (Torsdal Bæk) og bilag 8 (Hverrestrup Bæk). Det bemærkes, at bilag 2, 4, 6 og 8 kun er vedlagt den digitale del af rapporten, da der er tale om et meget omfangsrigt materiale. Vandløbsopmålingerne er primært gennemført med Leica GPS udstyr, og da projektområdet generelt fremstår meget lysåbent, er der kun i meget begrænset omfang anvendt Leica totalstation til opmålingerne. Opmålingen af Simested Å er gennemført som bådopmåling, mens opmåling af de øvrige strækninger er gennemført til fods. Vandløbsopmålingerne er gennemført i perioden medio uge 36 til medio uge med en intensitet, der muliggør pålidelige vandspejlsberegninger. Naturstyrelsen har leveret en digital højdemodel dækkende projektområdet. Højdemodellen er udarbejdet på grundlag af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid med 25 cm ækvidistance (DVR90). Eventuelle koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 4,0 cm i den nordvestlige ende og minus 4,1 cm i den sydøstlige ende. I forbindelse med forundersøgelsen er der gennemført en kontrol af højdemodellen. Leverandøren af højdemodellen (fra flyscanning) oplyser, at usikkerheden på det enkelte punkt er 6-10 cm, når det drejer sig om faste overflader. For at kontrollere dette er der i forbindelse med opmålingsarbejdet i området gennemført opmåling af i alt 44 punkter på faste overflader (asfalterede veje). Punkterne er generelt opmålt som vejtværsnit med vejkant (2 stk.) og vejmidte med en indbyrdes afstand på ca. 25 m mellem tværsnittene. Der er opmålt 4 tværsnit på hver af vejene Hannerupskovvej (mod sydøst), Ørnbjergvej (øst for Abildvad Bro) og Gammel Aalborgvej (Simested Bro) mod vest, ligesom der er opmålt enkeltpunkter på Abildvad Bro. Punkterne er alle opmålt med Leica GPS udstyr, og de opmålte koter er sammenlignet med koterne for de tilsvarende punkter i højdemodellen. 24 / 152

25 Ved en fejl er 3 af punkterne ved Simested Bro og 4 af punkterne på Abildvad Bro målt på selve broerne, og dette er uheldigt, da broer fjernes i højdemodellen. De 7 punkter kan således ikke anvendes i kontrollen, men der er til trods herfor 37 punkter, hvilket vurderes tilstrækkeligt til kontrol af højdemodellen. Resultatet af kontrollen er, at højdemodellen lever op til nøjagtigheden som vurderet af leverandørerne. Den gennemsnitlige negative afvigelse (opmålt punkt ligger lavere end højdemodellen i 20 punkter) er -0,05 m, mens de gennemsnitlige positive afvigelse (17 punkter) er 0,04 m. Den mindste forskel er 0,00 m, mens den største forskel er 0,16 m (kun 1 punkt - forskellen er mindre end 0,10 m for alle andre punkter). Højdemodellen vurderes på denne baggrund at have den nøjagtighed, der normalt accepteres i tilsvarende opgaver Vandløbsforhold Simested Å er på strækningen gennem projektområdet kommunevandløb i Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner, mens det frem til kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var amtsvandløb i henholdsvis Nordjyllands Amt og Viborg Amt. De gældende vandløbsregulativer for strækningen gennem projektområdet er derfor udarbejdet af Nordjyllands Amt (Nordjyllands Amt 1991) og Viborg og Nordjyllands amter (Viborg og Nordjyllands amter 2001). I det tidligere Nordjyllands Amt (1991) er vandløbet modstrøms stationeret med st. 0 i skellet mellem matr. nr. 15a og 15u Hvilsom By, Hvilsom. Matriklerne hedder i dag 15be og 15u. Regulativet dækker strækningen opstrøms til st ved udløbet fra jernbanebroen på den nedlagte strækning Hobro - Års. Den opstrøms afgrænsning af den statslige del af projektområdet findes i vandløbets ca. st. 3260, hvilket er ca. 250 m nedstrøms udløbet fra dambruget ved Hannerup. I Viborg og Nordjyllands amter (2001) er vandløbet medstrøms stationeret med st. 0 samme sted som i Nordjyllands Amt (1991). Den nedstrøms afgrænsning af den kommunale del af projektområdet findes i ca. st. 7290, hvilket er ca. 30 m opstrøms indløb under Simested Bro. På denne baggrund er vandløbsmodellen i dette projekt opstillet således, at strækningen nedstrøms st. 0 er positivt stationeret, mens strækningen opstrøms st. 0 er negativt stationeret. På strækningen fra st til indløbet under Abildvad Bro danner Simested Å grænse mellem Rebild Kommune mod nord og Mariagerfjord Kommune med syd bortset fra kortere strækninger (for eksempel ved Hestholm), hvor vandløbet liggere rent i Mariagerfjord Kommune. På strækningen fra Abildvad Bro og frem til ca. st er Simested Å grænsevandløb mellem Vesthimmerlands Kommune mod nord og Mariagerfjord Kommune mod syd. På den resterende strækning i projektområdet frem til st ligger vandløbet rent i Vesthimmerlands Kommune. 25 / 152

26 På strækningen gennem projektområdet fra st til st. 0 er der i regulativet (Nordjyllands Amt 1991) fastsatte krav til vandløbets teoretiske dimensioner, hvor vedligeholdelsen skal ske med henblik på at sikre den vandføringsevne, der svarer til det teoretiske vandløb. Det samme gælder for strækningen fra st. 0 og frem til st (Viborg og Nordjyllands Amter 2001). Nedstrøms st og frem til st er det besluttet, at vandløbets oprensning skal ske med henblik på at sikre en fastlagt vandføringsevne i perioden 1. marts april. Vandføringsevnen angives i form af kravkurver og vedligeholdelsesgrænser (grænsekurver) for perioden 1. marts april. Kravkurverne angiver den vandføringsevne, der mindst skal være til stede. Grænsekurverne angiver den største vandføringsevne, der må forekomme, efter vedligeholdelsesforanstaltningen er gennemført. Inden for projektstrækningen er der fastlagt krav til vandføringsevnen på følgende stationer st. 1292, st. 2096, st. 2741, st. 3580, st. 4418, st og st Et eksempel på fastlagte krav fremgår af figur Figur 2.3.1: Eksempel på fastlagt krav (st. 2741) til vandføringsevnen i Simested Å (Viborg og Nordjyllands amter 2001). Inden for projektområdet modtager Simested Å en række tilløb. Det første er Hannerup Bæk, som løber til Simested Å fra syd i st , altså tæt på den opstrøms af- 26 / 152

27 grænsning af projektområdet. Vandløbet er kommunevandløb i Mariagerfjord Kommune. Før kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var det kommunevandløb i Nørager Kommune, og det gældende regulativ er fra 1996 (Nørager Kommune 1996). Da projektgennemførelse ikke eller kun i meget begrænset omfang vil berøre arealerne omkring Hannerup Bæk omtales vandløbet ikke yderligere i dette afsnit. Ca m længere nedstrøms modtager Simested Å tilløb fra øst af Snæbum Bæk i st (figur 2.3.2). Den del af vandløbet, som gennemløber projektområdet, er privat vandløb i Mariagerfjord Kommune, hvorfor der ikke foreligger et regulativ. Figur 2.3.2: Ådalen omkring Snæbum Bæk (til højre i billedet) ca. 600 m opstrøms udløbet i Simested Å. I Simested Ås st får vandløbet tilløb fra nord af et mindre ikke navngivet vandløb, som blandt afvander et område med et nu nedlagt dambrug. Vandløbet er privat vandløb i Rebild Kommune, og der foreligger ikke regulativ. Længere nedstrøms i st findes tilløb af vandløbet benævnt Afløb Hvilsom fra syd. Vandløbet afvander primært arealer beliggende inden for det foreløbige projektområde, med et tilløb fra syd benævnt Tilløb til Afløb Hvilsom afvander dog arealer (Kjelddal) uden for projektområdet. Afløb Hvilsom er offentligt vandløb i Mariagerfjord Kommune, men kommunen er ikke i besiddelse af regulativet. Der forefindes dog vedligeholdelsesinstrukser for vandløbet. I st modtager Simested Å tilløb af Boldrup Kanal fra nord, som har hele sit forløb inden for det forventede projektområde. Boldrup Kanal er kommunevandløb i Rebild 27 / 152

28 Kommune. Indtil kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var vandløbet kommunevandløb i Nørager Kommune, som har forstået udarbejdelse af det gældende regulativ i 2000 (Nørager og Aalestrup kommuner 2000). Boldrup Kanal er kun kommunevandløb på de nedstrøms ca m, idet de 2 vandløb opstrøms herfor er private vandløb. Ikke langt nedstrøms Abildvad Bro får Simested Å i st tilløb af Torsdal Bæk fra nord. Torsdal Bæk er i dag kommunevandløb i Vesthimmerlands Kommune, men før kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var vandløbet kommunevandløb i Nørager og Aalestrup kommuner, der har forestået udarbejdelsen af det gældende regulativ (Nørager og Aalestrup kommuner 1988). Endelig modtager Simested Å tilløb af Hverrestrup Bæk (figur 2.3.3), som løber til i Simested Å s st fra nord. Hverrestrup Bæk er kommunevandløb vandløb i Vesthimmerlands Kommune, og det gældende regulativ er fra 2010 (Vesthimmerlands Kommune 2010). Figur 2.3.3: Hverrestrup Bæk set fra Boldrupvej (rute 561) i opstrøms retning. 28 / 152

29 2.3.1 Vandløbsdimensioner Simested Å De regulativmæssige dimensioner for Simested Å på strækningen gennem projektområdet fremgår af tabel Oplysningerne er sammensat ud fra de 2 gældende regulativer udarbejdet af henholdsvis Nordjyllands Amt (1991) og Viborg og Nordjyllands amter (2001). De fremgår af regulativerne, at der kun findes få broer over vandløbet på projektstrækningen. Den mest betydende er Abildvad Bro (privat bro, st st. 2093), som er vist i figur Herudover findes der ifølge regulativer kun yderligere 3 broer inden for projektstrækningen, og de er alle private. Figur 2.3.4: Abildvad Bro st st set i opstrøms retning. Det bemærkes, at billedet er taget få dage før den sidste grødeskæring i vandløbet i sommeren 2012, hvorfor der er tale om en høj sommervandstand på fototidspunktet. 29 / 152

30 Tabel 2.3.1: Regulativmæssige dimensioner m.m. for Simested Å i projektområdet (Nordjyllands Amt 1991 og Viborg og Nordjyllands amter 2001). *: Opmålte bundkoter fra regulativerne. Station Bund- Fald Anlæg Bundkote Bemærkninger bredde m DVR90 m x x x 22, Naturvandløb uden krav til dimensioner eller vandføringsevne. Det tilstræbes, at vandløbet skal have et naturligt slynget forløb med varierende bund- og dybdeforhold. I st findes Hannerup Bro, som ejes af Mariagerfjord Kommune. Vandsluget er 5,5 m. Kote til brounderkant: 31, x x x 18,28 Indløb projektstrækning. 2, Hannerup Bæk. Tilløb fra Venstre Ø 110 mm spildevandsledning. Rebild Kommune x 17,66 0, Snæbum Bæk. Tilløb fra venstre x 17,02 3,0 1, Privat bro, vandslug 5 m. Kote til brounderkant: 16, x 15,54 0,4-208 Ikke navngivet vandløb, tilløb fra højre. 0 x x x 15,20 0, ,87* 14,99* Privat træbro bro, vandslug 5 m. Kote til brounderkant: 16, x 14,96 0,6 30 / 152

31 Tabel 2.3.1: Fortsat. Station Bund- Fald Anlæg Bundkote Bemærkninger bredde m DVR90 m 1128 x 14,86 Stryg start 4,5 5, x 14, ,3 14,12 Stryg slut 1292 x x x 14, Strækning, hvor der er opstillet krav til vandløbets vandføringsevne 1297 Afløb Hvilsom. Tilløb fra venstre Boldrup Kanal. Tilløb fra højre ,49* 13,74* Abildvad Bro. Privat betonbjælkebro. Vanslug: 6,3 m. Kote til brounderkant: 15, Afløb fra Abildvad Dambrug. Ø 60 cm fra højre ,61 Torsdal Bæk. Tilløb fra Højre ,22* 12,32* Privat træbro bro, vandslug 7 m. Kote til brounderkant: 14, ,48 Hverrestrup Bæk. Tilløb fra Højre Grødeoptagningsplads, venstre side, Vesthimmerlands Kommune Udløb projektstrækning ,98* *: opmålt bundkote 11,98* Simested Bro. Betonbro. Vesthimmerlands Kommune. 31 / 152

32 Snæbum Bæk Som tidligere omtalt er Snæbum Bæk privat vandløb i Mariagerfjord Kommune, hvorfor der ikke foreligger regulativmæssige dimensioner for vandløbet. De nedstrøms ca. 600 m af vandløbet frem mod udløbet i Simested Å er imidlertid ny opmålt. Figur 2.3.5:Udløb af Snæbum Bæk i Simested Å i dennes st Boldrup Kanal De regulativmæssige dimensioner for Boldrup Kanal på strækningen inder for projektområdet fremgår af tabel Vandløbet er stationeret medstrøms, og hele den offentlige vandløbsstrækning samt de 2 private strækninger forventes at indgå i projektområdet. Tabel 2.3.2: Regulativmæssige dimensioner m.m. for Boldrup Kanal på strækningen inden for projektområdet (Nørager og Aalestrup kommuner 2000). Station Bund- Fald Anlæg Bundkote Bemærkninger bredde m DVR90 m 0 x x x 14,76 Øvre ende 0,5 0, x 14,47 32 / 152

33 Tabel 2.3.2: Fortsat. Station Bund- Fald Anlæg Bundkote Bemærkninger bredde m DVR90 m 0,5 590 x 14,36 0, x 14,04 ø 80cm Overkørsel 696 x 14,09 0,5 762 x 14,10 ø 80 cm Overkørsel 769 x 13, ,5 x 14,22 0,4 868 x 13,91 ø 80 cm Overkørsel 874 x 13,70 0,5 965 x 13,93 ø 80 cm Overkørsel 971 x 13, ,14 0, x 13,70 ø 80 cm Overkørsel 1164 x 13,81 0, , , x x x 13,93 Udløb i Simested Å Torsdal Bæk De regulativmæssige dimensioner for Torsdal Bæk på strækningen gennem projektområdet fremgår af tabel Vandløbet er stationeret medstrøms, og kun ca. de nedstrøms 500 m er beliggende inden for projektområdet. 33 / 152

34 Tabel 2.3.3: Regulativmæssige dimensioner m.m. for Torsdal Bæk på strækningen inden for og lidt opstrøms projektområdet (Nørager og Aalestrup kommuner 1988). Station Bund- Fald Anlæg Bundkote Bemærkninger bredde m DVR90 m x x x 16, , ø 120 cm 16,85 Rørbro 16,84 1, x 16,64 0, ,5 x 16, , ,68 Stemmeværk 6360 x 15,63 Frisluse 6365 x 15,13 Fisketrappe, der findes ligeledes et spildevandsudløb fra højre ø100 cm 3,13 15,12 Rørbro, privat fællesvej 15, , x 14, ,69 13, x x x 13,56 Udløb i Simested Å Stemmeværket i st har sikret vandforsyning til Torsdal Dambrug, men dette er nu ombygget til modeldambrug, som ikke længere tager vand ind fra bækken. Stemmeværket, frislusen og fisketrappen er således ikke længere i funktion. Hverrestrup Bæk De regulativmæssige dimensioner for Hverrestrup Bæk på strækningen gennem projektområdet fremgår af tabel Vandløbet er stationeret medstrøms, og kun ca. de nedstrøms m er beliggende inden for det foreløbige projektområde. 34 / 152

35 Tabel 2.3.4: Regulativmæssige dimensioner m.m. for Hverrestrup Bæk på strækningen inden for og lidt opstrøms projektområdet (Vesthimmerlands Kommune 2010). Station Bund- Fald Anlæg Bundkote Bemærkninger bredde m DVR90 m 2001 x x x 17,60 Udløb rørledning 0, x 2,04 16,96 Rørbro, Privat ø 60 cm 2318 x x 1 16,95 0, x 0,94 16,81 Rørbro, privat ø 100 cm Gl. Aalborgvej, Vesthimmerlands Kommune 2478 x x x 16,80 0, x 3,18 16,46 Rørbro, privat ø 60 cm 2588 x x 16,45 0, x 1,12 16,01 slug 1,5 Kampestensbro, Gl. Banebro. Vesthimmerlands Kommune 2991 x x 16,00 8, ,5 x 3275 x 2, ,01 Rørbro, privat ø 60 cm 3282 x x 15,00 0, x 1,14 14,42 slug 1,0 Boldrupvej, Vesthimmerlands Kommune 3808 x x 14, ,81 Spang 8, ,5 35 / 152

36 Tabel 2.3.4: Fortsat. Station Bund- Fald Anlæg Bundkote Bemærkninger bredde m DVR90 m 3970 x 13,00 4, x x x 12,60 Udløb i Simested Å Figur 2.3.6: Kampestensbroen (gl. jernbanebro) i Hverrestrup Bæks st st Vedligeholdelse Simested Å Det fremgår af regulativet for Simested Å (Nordjyllands Amt 1991), at der på strækningen mellem st og st. 0 gennemføres 2 årlige grødeskæringer, der udføres som strømrendeskæring i de bredder, der fremgår af tabel Terminen for de 2 skæringer er henholdsvis inden uge 26 og inden uge 36. Ligeledes fremgår det af regulativet for Simested Å (Viborg og Nordjyllands amter 2001), at der på strækningen mellem st. 0 og st (Simested Bro ligger i st. 7319) gennemføres 3 årlige grødeskæringer, med terminer i juni, august og september. Grødeskæringen gennemføres i de strømrendebredder, som fremgår af tabel / 152

37 Tabel 2.3.5: Vedligeholdelsesbredder for strækningen af Simested Å gennem projektområdet (Nordjyllands Amt 1991 og Viborg og Nordjyllands amter 2001). Station Vedligeholdelsesbredde 4, x 3,0 0 x 4, x 5, x 6, x 6, Boldrup Kanal Det fremgår af regulativet for Torsdal Bæk (Nørager og Aalestrup kommuner 2000), at der på hele strækningen mellem st. 0 og 1499 (udløb i Simested Å) gennemføres 2 årlige grødeskæringer, hvor der skæres i en strømrende på 0,5 m. Terminerne for de 2 skæringer er henholdsvis i perioden 1. juni juli og 15. september - 1. november. Torsdal Bæk Det fremgår af regulativet for Torsdal Bæk (Nørager og Aalestrup kommuner 1988), at der på strækningen mellem st og 6694 (udløb i Simested Å) gennemføres 2 årlige grødeskæringer, hvoraf den første gennemføres som strømrendeskæring i en bredde svarende til % af bundbredden. Anden skæring gennemføres i fuld bredde. Terminerne for de 2 skæringer er henholdsvis i perioden 1. juni - 1. juli og 15. september - 1. november. Afløb Hvilsom Det fremgår af vedligeholdelsesinstruksen for vandløbet (Mariagerfjord Kommune 2012), at der gennemføres en årlig grødeskæring i vandløbet. Skæringen gennemføres i en strømrende på 0,5 m. Terminen for grødeskæringen er 1. juli til 1. november. Hverrestrup Bæk Det fremgår af regulativet for Hverrestrup Bæk (Vesthimmerlands Kommune 2010), at der på hele vandløbs strækningen gennemføres 1 årlig grødeskæring, hvor der skæres i en strømrende på 40 cm. Terminen for grødeskæringen er 15. august til 15. september. 37 / 152

38 2.4. Oplande, afstrømninger og vandstande Oplande På baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase er oplandet til Simested Å ved udløbet af projektområdet ved st opgjort til 150,65 km². I den opstrøms ende af projektområdet er oplandet til vandløbet opgjort til 83,64 km² i st I forbindelse med opgavens løsning er der ligeledes udtaget yderligere oplande til Simested Å på strækningen gennem projektområdet, ligesom der er udtaget oplande til de større åbne tilløb, som løber til på projektstrækningen. Samtlige udtagne oplande er vist i tabel På baggrund af oplandene i tabel kan det beregnes, at vandløbsoplandet til projektområdet (for de vandløb, som afvander arealer uden for området) har et samlet areal på 121,24 km ². Der er således bidrag fra Simested Å, Hannerup Bæk, Snæbum Bæk (ved Hvilsomvej), tilløb fra syd til Afløb Hvilsom, Torsdal Bæk ved indløb i projektområdet (ved Abildvadvej) samt Hverrestrup Bæk ved indløb i projektområdet ca. 600 m opstrøms udløbet i Simested Å. Da alle øvrige større åbne tilløb til Simested Å udelukkende afvander arealer inden for projektområdet, kan det laterale opland (direkte opland) til Simested Å på strækningen gennem projektområdet opgøres til ca. 28,5 km², eller 16,9 km² i Øst og 11,6 km² i Vest. Herfra skal trækkes arealet af det fremtidige vådområde, idet dette ellers vil indgå 2 gange i kvælstofberegningerne. Oplandene til de væsentligste tilløb til Simested Å inden for det foreløbige projektområde er vist i tegning / 152

39 Tabel 2.4.1: Relevante oplande i forbindelse med projektområdet ved Simested Å. Vandløbsstation Lokalitet Opland, km² Simested Å ved indløbet af projektområdet 83, Hannerup Bæk, tilløb fra venstre 6, Simested Å lige nedstrøms Hannerup Bæk 89, Snæbum Bæk, tilløb fra venstre 4, Simested Å lige nedstrøms tilløb af Snæbum Bæk 97,88 - Snæbum Bæk ved Hvilsomvej 4, Tilløb fra højre, ikke navngivet 1, Simested Å lige nedstrøms ikke navngivet tilløb 102, Afløb Hvilsom, tilløb fra venstre 3, Simested Å lige nedstrøms Afløb Hvilsom 107, Boldrup Kanal, tilløb fra højre 3, Simested Å lige nedstrøms Boldrup Kanal 111, Torsdal Bæk, tilløb fra højre 18, Simested Å lige nedstrøms Torsdal Bæk 130,62 - Torsdal Bæk ved indløb i projektområde 18, Simested Å 133, Tilløb fra højre, ikke navngivet 1, Simested Å lige nedstrøms ikke navngivet tilløb 135, Simested Å 137, Simested Å 139, Tilløb fra højre, ikke navngivet 1, Simested Å lige nedstrøms ikke navngivet tilløb 141, Hverrestrup Bæk 9, Simested Å lige nedstrøms Hverrestrup Bæk 150,56 - Hverrestrup Bæk ved Gammel Aalborgvej 2,00 - Hverrestrup Bæk ved indløb i projektområdet ca. 600 m opstrøms udløb i Simested Å 6, Simested Å ved udløb af projektområde 150, Karakteristiske afstrømninger og vandføringer Til fastlæggelse af karakteristiske afstrømningsværdier for vandløbene inden for projektområdet er der anvendt data fra 2 hydrometriske målestationer, begge placeret i Simested Å nedstrøms projektområdet. Det drejer sig om målestation Simested Å, Sønder Borup, hvor oplandet er opgjort til 223,04 km². Stationen er nu nedlagt, men den har været i drift i perioden I 1992 blev stationen erstattet af målestation 17.05, Simested Å, Skive-Hobrovej (beliggende ca. 1,5 km opstrøms målestation 17.03), som har været i drift siden Oplandet til st er opgjort til 218,25 km². 39 / 152

40 På baggrund af data fra de 2 stationer er der beregnet de karakteristiske afstrømninger for Simested Å, som fremgår af tabel 2.4.2, idet medianminimum dog stammer fra en særskilt undersøgelse af vandløbenes medianminimumafstrømning fra 1990 (Hedeselskabet 1990). De karakteristiske afstrømninger er gældende for den hydrometriske referenceperiode Tabel 2.4.2: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for Simested Å ved projektområdet for den hydrometriske referenceperiode Afstrømning Median Som- Års- Vinter- Som- Median 5-års- 10-års- l/sek/km² anminimini- mer- middel middel ter- middel mer median anmakmak- maksi- mum maksi- mum mum anmak- simum mak- simum Simested Å 6,10 8,22 9,76 10,86 14,51 28,57 34,28 37,33 De beregnede afstrømninger for Simested Å anvendes ligeledes til vurdering af vandføringen i tilløbene inden for projektområdet, idet der ikke findes et andet, bedre datagrundlag for disse. Reelt vil minimum være mindre, og maksimum vil være større i tilløbene, set i forhold til afstrømningerne i Simested Å, hvorimod middelafstrømningerne vil være de samme. I tabel er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for de pågældende lokaliteter. 40 / 152

41 Tabel 2.4.3: Karakteristiske vandføringer (l/sek) for Simested Å og tilløb på 9 lokaliteter i projektområdet. Vandføringerne er afrundet til højst 3 betydende cifre. Vandføring Opland Median Som- Års- Vinter- Som- Median 5-års- 10-års- l/sek km² anminimini- mer- middel middel ter- middel mer median anmakmak- maksi- mum maksi- mum mum anmak- simum mak- simum Simested Å ved indløbet i projektområdet Hannerup Bæk, tilløb fra venstre Snæbum Bæk, tilløb fra venstre Afløb Hvilsom, tilløb fra venstre Boldrup Kanal, tilløb fra højre Simested Å ved Abildvad Bro Torsdal Bæk, tilløb fra højre Hverrestrup Bæk, tilløb fra højre Simested Å ved udløb af projektområde 83, , , , , , , , , Manningtal Til belysning af vandstanden i forskellige situationer og på forskellige lokaliteter i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af en hydrodynamisk vandløbsmodel opstillet i MIKE11. Grundlaget er som nævnt i afsnit 2.2 opmåling af Simested Å, Snæbum Bæk, Torsdal Bæk og Hverrestrup Bæk i Det fremgår af afsnit 1, at en væsentlig del af vådområdeprojektet tænkes gennemført ved reduktion af vedligeholdelsen, således at der i fremtiden gennemføres kun 1 årlig skæring, eller at grødeskæringen helt ophører. Det er derfor vigtigt, at vandspejlsberegningerne gennemføres på grundlag af korrekte Manningtal, der afspejler ændringen i grødeskæringen på retvisende måde. På baggrund af vandføringsdata fra målestation 17.05, Simested Å, Skive-Hobrovej samt vandstande fra målestation Simested Å, Bjerrenæs er der gennemført 41 / 152

42 Manningtal Naturstyrelsen Himmerland og Vesthimmerlands Kommune beregning af daglige Manningtal for perioden , idet vandføringen fra st (opland 218,25 km²) er arealkorrigeret til st (opland 133,0 km²). St er en online H-station, som er beliggende ud for Simested Å s ca. st i den nedstrøms del af projektområdet. Resultatet er vist i figur Simested Å Beregnede Manningtal Figur 2.4.1: Beregnede daglige Manningtal for Simested Å ved målestation Simested Å, Bjerrenæs. Beregningerne er gennemført for perioden 2002 til Det fremgår af figuren, at Manningtallet varierer meget betydeligt i Simested Å. Om vinteren (dec, jan, feb) varierer det hovedsageligt i intervallet ca , i foråret (mar, apr, maj) forekommer de største Manningtal, som varierer mellem 20 og 30. Om sommeren (jun, jul, aug) falder Manningtallet helt ned til godt 5, men varierer hovedsageligt mellem 10 og 20, mens det om efteråret (sep, okt, nov), på trods af 2-3 årlige grødeskæringer, kun langsomt vender tilbage til vinterens niveau. Den store variation i Manningtallet skyldes en kraftig grødevækst i vandløbet, og det fremgår af figuren, at der er stor år til år variation i, hvornår grøden begynder at vokse for alvor. I nogle år begynder den allerede midt i maj, mens den i andre år først rigtig tager fat i juli. På baggrund af data i figur er der opstillet en tidslig grødemodel, som beskriver variationen af grøde hen over året. Som grundlag for modellen er valgt 2009, hvilket skyldes, at effekten af grødskæringen i dette år var meget tydelig, samt at der er tale om nye data, hvorfor sandsynligheden for, at der i perioden fra 2009 og frem til opmålingstidspunktet (september 2012) er sket væsentlige profilændringer i vandløbet, er meget lille. Grødemodellen fremgår af figur 2.4.2, som desuden viser grødemodellerne for scenarierne med henholdsvis 1 og ingen årlig grødeskæring. Som omtalt i afsnit 2.2, skal de 42 / 152

43 Manningtal Naturstyrelsen Himmerland og Vesthimmerlands Kommune 3 grødeskæringer for strækningen nedstrøms st. 0 være gennemført med terminer i juni, august og september. Derfor er de i grødemodellen for de eksisterende forhold sat til at finde sted henholdsvis midt i juni, først i august og først i september. Tilsvarende gælder, at strækningen opstrøms st. 0 har grødeskæringsterminer henholdsvis inden uge 26 og inden uge 36, hvorfor skæringerne i modellen for de eksisterende forhold er sat til at finde sted 1. i juli og først i september. Udstrækningen af vandløbspåvirkede arealer i et vådområdeprojekt med ændret vedligeholdelse beregnes normalt ud fra sommermiddelafstrømningen (maj - september). Dette er ligeledes valgt for dette projekt, idet der under de eksisterende forhold foregår grødeskæring i perioden juni - september afhængig af strækning. 35 Simested Å Nedstrøms st. 0 Opstrøms st. 0 1 årlig skæring Ingen skæring Beregnet 2009 Figur 2.4.2: Grødemodel for Simested Å for de eksisterende forhold samt for de fremtidige forhold med 1 årlig eller ingen grødeskæring. Som grundlag er valgt de beregnede Manningtal for Der er tilsvarende opstillet grødemodeller for de tilløb, som løber til Simested Å inden for projektstrækningen, og hvor der p.t gennemføres grødeskæring. Disse modeller fremgår af figur og / 152

44 Manningtal Manningtal Naturstyrelsen Himmerland og Vesthimmerlands Kommune 35 Boldrup Kanal og Torsdal Bæk To årlig skæringer Ingen skæring 0 Figur 2.4.3: Grødemodel for Boldrup Kanal og Torsdal Bæk for de eksisterende forhold samt for de fremtidige forhold uden grødeskæring. 35 Hverrestrup Bæk og Afløb Hvilsom En årlig skæring Ingen skæring 0 Figur 2.4.4: Grødemodel for Hverrestrup Bæk og Afløb Hvilsom for de eksisterende forhold samt for de fremtidige forhold uden grødeskæring Vandstande I forbindelse med forundersøgelsen er der ved hjælp af den hydrodynamiske model, som sammen med datagrundlaget er beskrevet i afsnit 3.1, gennemført beregninger af de eksisterende vandstandsforhold i Simested Å samt i 3 større tilløb inden for det potentielle projektområde (ikke for Afløb Hvilsom og Boldrup Kanal, som påregnes 44 / 152

45 sløjfet ved projektgennemførelsen). Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske vandstande (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10- års maksimum). Resultaterne fremgår af bilag1, 3, 5 og 7. Det fremgår af bilag 1, at projektområdets opstrøms afgræsning findes ved et stryg lige nedstrøms ca. st Det betyder blandt andet, at der kan gennemføres ret betydelige restaureringstiltag på strækningen i projektområdet, uden at der sker væsentlige påvirkninger af vandstanden opstrøms undersøgelsesområdet. Simested Å s vandspejl varierer under de eksisterende forhold ret betydeligt, idet forskellen mellem medianminimum og 10-års maksimum vandstanden er cm. Det skal desuden bemærkes, at sommer- og vintermiddelvandstanden stort set er sammenfaldende, selvom der er forskel i vandføringens størrelse. Det skyldes, at der om sommeren findes grøde i vandløbet, hvilket øger ruheden og presser vandstanden op til stort set samme niveau som om vinteren under grødefrie forhold. Det fremgår ligeledes, at medianminimumvandstanden ligger nær sommermiddelvandstanden (og dermed også vintermiddel), hvilket skyldes, at Simested Å for en stor del er grundvandsfødt med en temmelig stor minimumsvandføring. Det fremgår også af bilaget, at Simested Å generelt ligger forholdsvis dybt nedskåret i den østlige del af projektområdet (opstrøms Abildvad Bro, og især på strækingen opstrøms ca. st. 1200), og selv en 10-års maksimumsvandstand giver kun anledning til lokale oversvømmelser. Nedstrøms Abildvad Bro i den vestlige del af projektområdet ligger vandløbet mere terrænnært, og ekstremvandstandene medianmaksimums- og 10-års-maksimumsvandstandene resulterer i oversvømmelser omkring væsentlige dele af strækningen. Opstrøms ca. st ligger middelvandstanden således typisk 1-1,5 m under terræn, mens middelvandstanden nedstrøms typisk kun ligger ca. 0,50-0,75 m under terræn. Vandstanden i Simested Å varierer ret betydeligt over året. Dette er belyst i figur i afsnit Det fremgår heraf, at vandstanden i vandløbet varierer mellem 75 og 80 cm, hvilket gælder over hele året, i sommerperioden (maj - september), i vinterperioden (oktober - april) samt både i projektområde Øst og Vest. De eksisterende vandspejlforhold i Snæbum Bæk er vist i bilag 3. Snæbum Bæk er et lille vandløb med lille vandføring, og som især i den opstrøms ende (lige nedstrøms broen ved Hvilsomvej) ligger terrænnært, men generelt med en middelvandstand ca. 0,5 m under terræn. Ca. 100 m opstrøms udløbet i Simested Å findes en 20 m lang rørbro, som er dårligt vedligeholdt med store sandaflejringer, som gør, at vandet selv ikke ved middelafstrømning kan passere uhindret. Det medfører oversvømmelser ved medianmaksimums- og 10-års-maksimumsafstrømning. I Torsdal Bæk (bilag 5) ligger middelvandstanden typisk 0,75-1 m under terræn, hvilket dog kun gælder for den ene brink, idet der mod nord (vandløbets højre side) findes 45 / 152

46 en meget markant ådalsskrænt på strækningen nedstrøms Abildvadvej. Under de eksisterende forhold vil der ikke forekommer oversvømmelser på den nedstrøms ca. 700 m lange opmålte strækning. Som omtalt i afsnit 1, omfatter projektet alene Hverrestrup Bæk på de nedstrøms ca. 600 m frem mod udløbet i Simested Å, hvilket skyldes hensyntagen til 2 særligt værdifulde naturområder, der ligger opstrøms projektstrækningen. De eksisterende vandstandsforhold i bækken fremgår af bilag 7. På strækningen opstrøms Boldrupvej forløber bækken med lille fald, og det ligger så terrænnært, at ekstremvandføringerne medianmaksimum og 10-års-maksimum lokalt medfører oversvømmelser. Middelvandstanden ligger typisk ca. 0,3-0,5 m under terræn. Nedstrøms vejen har vandløbet betydeligt større fald og ligger relativt terrænnært. På grund af det store fald forekommer der generelt ikke oversvømmelser bortset fra på strækningen helt tæt på Simested Å, men her er det vandstanden i Simested Å, som er bestemmende for vandstanden i bækken Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er betinget af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det laterale opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet ved: N = E akt + A 0 + A u + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, E akt er den aktuelle fordampning, A 0 er o- verfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), A u er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen A u, hvorfor denne må u- delades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang, set i forhold til det samlede opland. 46 / 152

47 Vandbalanceligningen kan således reduceres til følgende elementer: A 0 = N - E akt,. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich m.fl. 1997). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation Nørager (station 20560) og udgør 676 mm/år. Korrektionsfaktoren er opgjort til 16 % på årsbasis for denne station (Frich m.fl. 1997). Den korrigerede årlige nedbørsmængde for undersøgelsesområdet kan derved beregnes til 784 mm. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 349 mm/år Jordbundsforhold Jordbunden i området beskrives ud fra eksisterende kilder herunder Danmarks Digitale jordartskort, den geologiske overfladekartering (arealinfo.dk), geotekniske undersøgelser, gennemførte profilboringer samt Hedeselskabets systematiske eng- og moseundersøgelser (Hedeselskabet 1942). Danmarks Digitale jordartskort indeholder oplysninger om jordarternes type og udbredelse i en dybde af 1 m. De forekommende jordarter inden for projektområdet fremgår af figur Som det fremgår heraf, er langt den overvejende jordtype i ådalen ferskvandsaflejringer (F), i dette tilfælde tørv. Langs ådalskanten findes der dog i mindre omfang indslag af andre jordtyper, herunder moræneler (ML), morænesand og -grus (MSG), smeltevandsler (DL) og smeltevandssand og -grus (DSG). I den opstrøms del af det statslige projektområde findes der syd for Simested Å en betydelig forekomst af moræneler. Den geologiske overfladekartering viser jordtyperne i de øvre jordlag (figur 2.5.2). Det fremgår heraf, at langt størsteparten af overfladejorden inden for projektområdet består af humusjord, mens mindre dele består af grovsandet jord og lerblandet sandjord. 47 / 152

48 Figur 2.5.1: Udsnit af Danmarks Digitale jordartskort i og omkring projektområdet (rød stiplet streg) ved Simested Å. ML: Moræneler. MSG: Morænesand og -grus. DL: Smeltevandsler. DSG (gul): Smeltevandssand og -grus. F: Ferskvandsaflejringer (tørv). Figur 2.5.2: Udsnit af den geologiske overfladekartering fra arealinfo.dk. Forekomsten af humusjord i undersøgelsesområdet understøttes af de gennemførte eng- og moseundersøgelser (Hedeselskabet 1942). Disse eng- og moseundersøgelser blev gennemført i perioden som en kortlægning af alle danske moser med et areal > 5 ha, og hvis primære formål var at kortlægge brændselsressourcer, hvorfor undersøgelsen indeholder oplysninger om forekomst af tørvejord m.m. 48 / 152

49 Projektområdet dækker dele af ådalen i henholdsvis det daværende Aalborg Amt og det daværende Viborg Amt (figur 2.5.3). I den opstrøms ende af projektområdet (beliggende i det daværende Aalborg Amt) blev det i 1929 kortlagt et ca. 80 ha stort område (nr. 136) med en gennemsnitlig tørvedybde på 2,5 m. Opstrøms herfor, og altså uden for projektområdet, blev der samme år kortlagt et 170 ha stort område (nr. 136) med en gennemsnitlig tørvedybde på 1,3 m. Figur 2.5.3: Kortlagte områder (rød) i Simested Ådal ved Hedeselskabets systematiske eng- og Moseundersøgelser (Hedeselskabet 1942). Blå områder er vandområder, herunder Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord med vest og Mariagerfjord mod øst. Fede stiplede streger er jernbaner. I det daværende Viborg Amt blev Simested Ådal undersøgt i I den del, som er overvejende sammenfaldende med projektområdet (510 ha), blev der konstateret en gennemsnitlig tørvedybde på 2 m. Resultaterne af de gennemførte eng- og moseundersøgelser blev digitaliseret af Orbicon for Viborg Amt i Resultaterne for den vestlige del af projektområdet er vist i figur Det fremgår af figuren, at tørvedybden varierer betydeligt mellem 1 og 4 m s dybde omkring Simested Å og mellem 1 og 3 m s dybde omkring Hverrestrup Bæk. For den øvrige del af projektområdet er der ikke gennemført digitalisering af resultaterne. Selvom arealet gennem længere tid har været afvandet med grøfter og for delområder også med dræn, og selv om væsentlige dele af arealet tidligere har været dyrket, må det forventes, at jordbunden i dag, ca. 80 år efter undersøgelserne, fortsat i betydeligt omfang består af tørv til betydelig dybde. I forbindelsen med forundersøgelsen er der ligeledes gennemført 100 profilboringer, hvor jordbunden er beskrevet fra terræn til 100 cm dybde. Profilboringerne er gennemført efter samme fordeling som, hvor der er udtaget jordprøver til vurdering af risiko for fosforlækage (afsnit ). Det betyder, at der er gennemført flest profilboringer i de centrale dele af projektområdet, hvor der forventes de fugtigste forhold efter projektgennemførelse, og færrest boringer i projektområdets randzoner. Jordbundsbeskrivelsen for de 100 boringer fremgår af bilag / 152

50 Figur 2.5.4: Konstaterede tørvedybder ved Hedeselskabets eng- og moseundersøgeler i Simested Ådal i De 100 boringer bekræfter, at der er betydelig forekomst af tørvejord i området, idet ca. 75 % af de gennemførte boringer viser, at der findes tørv fra terræn til mindst 100 cm s dybde. I enkelte af disse boringer er der dog konstateret et muldlag i toppen af profilet. I de resterende ca. 25 % af boringerne findes der mineraljord i hele profilet fra terræn til 100 cm s dybde, idet der dog også her typisk findes et muldlag i toppen. Den fremherskende jordtype er groft sand, som mange steder har indhold af grus, men enkelte steder findes der dog også indslag af finsand eller ler Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af afvandingsdybden i projektområdet omkring Simested Å er anvendt det MapInfo-baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen og den konstruerede vandspejlsmodel for Simested Å, afsnit 2.4.3). De arealer, der er direkte påvirket af Simested Å s vandspejl, er vurderet ud fra sommermiddelvandstand (baseret på data for perioden maj til september), der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau 50 / 152

51 på 1,0 m over vandspejlet i vandløbet som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i Simested Å. Der er ligeledes gennemført beregninger på baggrund af vintermiddelvandstanden i vandløbet, og beregningerne viser, at de påvirkede arealer i vintersituationen er af samme størrelse som om sommeren, når der sammenlignes med perioden maj - september. Det skyldes, at selvom afstrømningen i middel er størst om vinteren, så medfører grødevæksten om sommeren en vandstand, der er den samme som om vinteren. I det følgende gengives alene beregningerne for sommersituationen. Beregningerne er gennemført på grundlag af opmålte forhold. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold med den vandføringsevne, som åen havde i Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddel- og vintervandstanden, idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 afvandingsklasser, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af Simested Å s vandspejl. Arealer med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbene. Denne arealkategori benævnes sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til meget ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori benævnes våd eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori benævnes fugtig eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori benævnes tør eng. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne ligger så højt, at arealanvendelsen ikke påvirkes af vandstanden i vandløbene. Resultaterne af beregningerne fremgår af tabel (sommermiddelvandstand) og tabel (vintermiddelvandstand) samt af kortet over de eksisterende afvandingsforhold (tegning 002). 51 / 152

52 Tabel 2.6.1: Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra opmålte forhold og ved sommermiddelvandstanden. Arealklassifikation Hele Projektområde Øst Projektområde projektområdet Vest Areal Areal Areal Areal Areal Areal ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) 2,6 1,0 0,3 0,2 2,3 2,0 7,2 2,8 4,3 3,1 2,9 2,5 31,7 12,3 19,4 14,0 12,3 10,4 96,7 37,6 50,7 36,5 45,9 38,9 118,7 46,2 64,2 46,2 54,4 46,2 I alt 256,9 100,0 139,0 100,0 117,9 100,0 Som det fremgår af tabellen, har 256,9 ha en afvandingsdybde under 1,00 m ved den eksisterende sommermiddelvandstand i undersøgelsesområdet ved Simested Å. Afvandingstilstanden på den resterende del af det undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i Simested Å. Tabel 2.6.2: Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra opmålte forhold og ved vintermiddelvandstanden. Arealklassifikation Hele projektområ- Projektområde Øst Projektområde det Vest Areal Areal Areal Areal Areal Areal ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) 2,7 1,0 0,3 0,2 2,4 2,0 7,6 2,9 4,7 3,3 2,9 2,5 32,7 12,6 20,0 14,2 12,8 10,7 98,7 38,0 52,2 37,1 46,5 39,0 118,0 45,4 63,5 45,2 54,5 45,7 I alt 259,8 100,0 140,6 100,0 119,2 100,0 52 / 152

53 Ved den eksisterende vintermiddelvandstand har 259,8 ha en afvandingsdybde under 1,0 m i projektområdet ved Simested Å. Der er således næsten ingen forskel i afvandingstilstanden sommer og vinter, hvilket som tidligere anført skyldes, at sommermiddel- og vintermiddelvandstanden i Simested Å stort set er ens (bilag 1). Forskellen i afvandingstilstand mellem sommer og vinter vil ikke kunne erkendes på kort, hvorfor det er valgt kun at præsentere den eksisterende afvandingstilstand i området ved sommermiddelvandstanden, som fremgår af tegning Arealanvendelse Arealerne inden for projektområdet anvendes for størstedelens vedkommende ekstensivt. Driften består næsten udelukkende af afgræsning Der findes kun i meget begrænset omfang arealer, der indgår i landbrugsmæssig omdrift. Arealanvendelsen er nærmere omtalt i afsnit 2.9.3, som omhandler de terrestriske naturforhold i området. Som det fremgår af afsnit er store dele af projektområdet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturområder. Det vurderes, at lige godt halvdelen af de foreløbige projektområder er omfattet af denne udpegning, lidt større andel i projektområde Vest og lidt mindre i projektområde Øst. Arealerne omfattet af 3 fremgår sammen de registrerede, potentielt værdifulde områder af tegning 003. I den ejendomsmæssige forundersøgelse, som ligeledes udarbejdes af Orbicon, er der vist et mere detaljeret arealanvendelseskort Næringsstofbelastning I forbindelse med forundersøgelsen har Naturstyrelsen foranlediget gennemført 2 kampagneundersøgelser af næringsstofindholdet på en række stationer inden for projektområdet. Undersøgelserne har omfattet 3 stationer i Simested Å (ved indløb i projektområdet, ved Abildvad Bro samt ved udløb af projektområdet), og 1 station i hvert af tilløbene Snæbum Bæk, Afløb Hvilsom, Torsdal Bæk og Hverrestrup Bæk. På stationerne er der udtaget vandprøver til analyser, ligesom der i tilløbene er gennemført vandføringsmålinger. Vandprøverne er analyseret for Total-N, orthofosfat, Total-P, Total FE og ph. Samtlige analyseresultater er vist i bilag Kvælstof Der er udført beregninger af kvælstofbelastning (og senere kvælstoffjernelse i konsekvensafsnittet) med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003). Der er desuden taget hensyn til Naturstyrelsens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning, med de seneste rettelser fra marts 2011 (kilde: En vigtig forudsætning for vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne er angivet som en gennemsnitlig transport af kvælstof til det kommende vådområde (resultatet af beregningerne er vist i bilag 14 og 15 for de 2 scenarier). 53 / 152

54 Til vurdering af kvælstof tilførslen til området er anvendt en nettonedbør på 349 mm (DMI station 20560; Nørager), hvor årsnedbøren er opgjort til 676 mm. Korrigeret for shelter (B: 16 %), kan der beregnes en årsnedbør på 784 mm. Den aktuelle fordampning er 435 mm. Ud fra ovenstående jordbundsanalyse vurderes det, at ca. 90 % af jorden inden for vandløbsoplandet er sand, mens ca. 90 % af det direkte opland for projektområdet mod vest og 80 % for projektområdet mod øst vurderes at bestå af sand. Det direkte opland er opdelt i alt 2 deloplande, ét for hvert af de to delprojekter Vest og Øst. Dyrkningsgraderne er anslået til henholdsvis 75 % og 80 % for de respektive oplande, mens det er anslået, at ca. 65 % af vandløbsoplandet består af dyrkede arealer. Det samlede vandløbsopland til projektområderne Simested Å, Øst og Vest er opgjort til henholdsvis hektar og hektar, mens de direkte oplande er opgjort til henholdsvis og hektar. Ved beregning af det årlige kvælstoftab per hektar opland tages udgangspunkt i nedenstående formel: N tab = 1,124 exp(-3, ,758 ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 D) hvor N tab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab per hektar nedsivningsområde, A er vandbalancen (nettonedbørsoverskuddet) i mm/år for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. På denne baggrund kan kvælstoftransporten til området opgøres som vist i tabel Tabel 2.7.1: Kvælstoftransport til projektområdet ved Simested Å opdelt i projektområderne Øst og Vest. (afvigelser skyldes afrundinger i tabellen). Projektområde Øst Projektområde Vest Kvælstoftab pr ha direkte opland, N tab 18,7 17,0 kg N/ha/år Kvælstoftab pr ha vandløbs opland, N tab* 12,8 12,8 kg N/ha/år Årligt tab af kvælstof i det direkte opland 27,8 16,3 tons N Årligt tab af kvælstof i vandløbsoplandet* 113,4 179,2 tons N Samlet årligt tab af kvælstof 141,2 195,5 tons N * i opgørelsen indgår ligeledes de 4 større vandløb/tilløb til Simested Å. De af Naturstyrelsen gennemførte analyser (bilag 18) viser, at vandløbene i projektområdet er betydeligt belastet af kvælstof, idet der i Simested Å og i Torsdal Bæk er målt Total-N koncentrationer af størrelsesordenen 8-10 mg/l, mens der i Snæbum Bæk og i Afløb Hvilsom er målt koncentrationer på helt op til 14 mg/l. Kun i Hverrestrup Bæk er der målt relativt lave koncentrationer af Total-N på ca. 3 mg/l 54 / 152

55 2.7.2 Fosfor Opgørelsen af fosfortransporten til Simested Å er baseret på litteraturværdier samt punktmåling 3 steder i Simested Å samt i 4 større tilløb til Simested Å. I dette tilfælde landovervågningsoplandene (LOOP) samt måling af total-fosfor ved to kampagner i henholdsvis august og september 2012: Simested Å ved lokaliteterne udløb af projektområde, Abildvad Bro samt indløb til projektområde Øst samt de 4 større tilløb: Hverrestrup Bæk tilløb fra højre, Torsdal Bæk tilløb fra højre, Udløb Hvilsom tilløb fra venstre og Snæbum Bæk tilløb til venstre. Resultaterne fremgår af bilag 18 Det vurderes, at fosforkoncentrationen i det tilstrømmende vand til projektområdet er nogenlunde sammenlignelige med de koncentrationer, der er målt i Bolbro Bæk, der er et af de sandede landovervågningsoplande. Bolbro Bæk vurderes at være sammenlignelig med Simested Å, idet begge har sandjordsoplande og har en stor afstrømning. I Bolbro Bæk er der som gennemsnit målt total-fosfor koncentrationer på 83 μg/l (Grant m.fl., 2009), mens resultaterne fra Simested Å fra kampagnerne viste en gennemsnitlig total-p koncentration på 155 μg TP/l. I det følgende er der derfor benyttet en fosforkoncentration på 110 μg TP/l, idet koncentrationen af total-fosfor målt i sensommeren vurderes at være højere end årsgennemsnittet, da målingerne er gennemført efter planternes vækstsæson (i.e. højt opløst-p indhold) og lav vandføring (læs: læs lille sedimenttransport). Tages der udgangspunkt i de beskrevne vandløbs- og direkte oplande til projektområderne Vest og Øst (inklusiv 4 større tilløb) samt en karakteristisk årsmiddelafstrømning på 9,76 l/s/km 2, resulterer det i en samlet fosfortransport til hvert projektområde på henholdsvis 5,1 og 3,4 tons total-p/år, svarende til en oplandskarakteristisk fosforbelastning på 0,34 kg fosfor per hektar opland (se tabel og bilag 16 og 17). Tabel 2.7.2: Fosfortransport til projektområdet ved Simested Å opdelt i projektområderne Øst og Vest. (afvigelser skyldes afrundinger i tabellen). Øst Vest Fosfortab pr ha opland, N tab * 0,34 0,34 kg P/ha/år Årligt tab af fosfor i det direkte opland 0,50 0,33 tons P Årligt tab af fosfor i vandløbsoplandet ** 2,99 4,72 tons P 2.8. Okker Samlet årlig transport af fosfor 3,5 5,1 tons P * i opgørelsen indgår ligeledes de 4 større vandløb/ tilløb til Simested Å samt det direkte opland. ** i opgørelsen indgår ligeledes de 4 større vandløb/ tilløb til Simested Å. Hele projektområdet ved Simested Å er ifølge okkertemaet på arealinfo.dk klassificeret som klasse III - Lille risiko for okkerudledning (figur 2.8.1). 55 / 152

56 Der er, så vidt det er Orbicon bekendt, ikke i nyere tid foretaget undersøgelser af risikoen for okkerbelastning, men der er i forbindelse undersøgelserne af risikoen for fosforlækage analyseret for indholdet af reducérbart jern med bicarbonat-dithionitekstraktionsmetoden samt foretaget kampagnemålinger (bilag 18) for indholdet af total-jern i Simested Å samt dets tilløb på projektstrækningen. Analyserne viser (bilag 21), at der ikke er væsentlige mængder jern i jorden, og at indholdet af total-jern i vandløbene (bilag 18, hvor størstedelen allerede er iltet), ikke udgør nogen risiko for planter, smådyr eller fisk. Figur 2.8.1: Risiko for okkerudledning ved projektområdet omkring Simested Å. Grønne markeringer er klasse IV Ingen risiko for okkerudledning, mens de brune markeringer er arealer tilhørende klasse III Lillie risiko for okkerudledning Naturforhold Smådyr Der er udført smådyrsfaunabedømmelse på i alt 17 målestationer af relevans for projektområdet ved Simested Å. Stationernes placering er vist i figur Der findes således data fra 8 stationer i Simested Å, 1 station i Snæbum Bæk, 3 stationer i Afløb Hvilsom, 1 station i det ikke navngivne tilløb (st. -208), 1 station i Boldrup Kanal, 2 stationer i Torsdal Bæk samt 1 station i Hverrestrup Bæk. 56 / 152

57 Figur 2.9.1: DVFI målestationer i tilknytning til projektområdet ved Simested Å. Kilde: arealinfo.dk. Vandløbskvaliteten er angivet ved brug af DVFI-indekset, hvor 1 er udtryk for en meget dårlig vandløbskvalitet, mens 7 er den bedste vandløbskvalitet. I tabel er listet resultaterne af de seneste målinger, ligesom det er anført, hvor mange målinger, der er gennemført på de pågældende stationer siden Endelig er den højeste DVFI-værdi for måleperioden angivet samt i hvor mange tilfælde denne værdi er forekommet. Det fremgår af afsnit , at næsten alle vandløbsstrækninger inden for projektområdet er målsat med krav om god økologisk tilstand, hvilket svarer til faunaklasse (DVFI-værdi) 5. Dette gælder dog ikke for Afløb Hvilsom, hvor målet er faunaklasse 4. Det generelle billede er ifølge tabel 2.9.1, at målsætningen målt ved DVFI generelt ikke er opfyldt i vandløbene inden for projektområdet (se også afsnit ). 57 / 152

58 Tabel 2.9.1: Resultater af undersøgelser på 17 målestationer med relevans for projektområdet i Simested Å samt tilløb. Målestation nr. Vandløb og lokalitet Simested Å os Hannerup Dambrug Simested Å ns Hannerup Dambrug Simested Å os Stenild rs Simested Å ns Stenild rs Simested Å Hestholm Simested Å 10 m os Abildvad Bro Simested Å Abildvad Bro Simested Å 200 m os Gl. Hvam Bro Snæbum Bæk vej Hannerup- Hvilsom Afløb Hvilsom tilløb Afløb Hvilsom 10 m vest for markvejsbro Afløb Hvilsom 50 m før udløb i grøft Boldrup Kanal os ved Boldrup Dambrug Ikke navngivet vandløb ved Boldrup Dambrug Torsdal Bæk 100 m os Abildvad Dambrug Torsdal Bæk 100 m ns Abildvad Dambrug Hverrestrup Bæk ved Boldrupvej Seneste måling DVFI ved seneste måling (krav) Antal målinger Højeste DVFI (antal målinger) (5) 13 5 (2) (5) 12 5 (1) (5) 4 4 (4) (5) 5 5 (1) (5) 2 4 (2) (5) 11 5 (7) (5) 12 5 (7) (5) 7 4 (7) (5) 2 4 (2) (5) 4 4 (2) (4) 2 3 (2) (4) 1 4 (1) (5) 4 5 (4) (5) 1 4 (1) (5) 7 5 (6) (5) 3 5 (2) (5) 5 5 (3) 58 / 152

59 2.9.2 Fisk Ifølge den senest udarbejdede udsætningsplan for Simested Å (DTU 2007) fremstår vandløbssystemet som relativt artsfattigt. Der er undersøgt i alt 46 stationer i systemet, hvoraf der alene er gennemført besigtigelse på 17 stationer, mens der på de resterende 29 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. På langt de fleste af de befiskede stationer er der konstateret ørred, idet der blev fundet yngel på 25 (svarende til 86 %) af stationerne, mens der blev konstateret ældre ørreder på 22 (svarende til 76 %) af stationerne. Den gennemsnitlige tæthed af naturligt produceret yngel på de befiskede stationer er faldet fra 102 stk./100 m² i 1999 til 57 stk./100 m² i Tilsvarende er der sket et mindre fald i den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred fra 14 stk./100 m² i 1999 til 12 stk./100 m² i Ud over ørred er der på de befiskede stationer konstateret yderligere 7 fiskearter, hvoraf 3 pigget hundestejle er den hyppigst forekommende på 22 af de 29 befiskede stationer. Bæklampret (bilag IV-art) forekom på 16 stationer, mens både regnbueørred og 9 pigget hundestejle forekom på 5 stationer. Endelig forekom skalle, elritse og gedde på henholdsvis 4, 3 og 2 stationer. Flere af stationerne er beliggende i eller nær projektområdet. Om disse fremgår det, at Simested Å på strækningen ned forbi Hannerup og ned mod Dyngen gradvis ændrer karakter til mere reguleret forløb. Der er dog fortsat egnede gydestræk og en rimelig bestand af både yngel og ældre ørred. I omløbet omkring Hannerup Fiskeri er der nærmest ideelle gyde- og opvækstforhold og en meget høj tæthed af årets yngel og ældre ørred. Hannerup Fiskeri har en årlig pligtudsætning af stk. ½-års ørred. Der er overvejelser om at ændre dambrugets vandindtag. Vandløbsstrækningen er angivet til en længde på 8 km med en gennemsnitsbredde på 4,7 m og en vanddybde på cm. Der er intet udsætningsbehov. For strækningen nedstrøms angives det, at Simested Å er reguleret fra Abildvad Bro ned mod Aalestrup. Bunden består overvejende af sand, men der er enkelte partier med gydegrus og sten. Der er nogen sandvandring, og strækningen egner sig især for ældre ørred. Trods dette blev der fundet naturlig yngel på alle undersøgte stationer samt en mindre forekomst af ældre ørred. Den beskrevne stræknings længde er angivet til 10,2 km med en gennemsnitsbredde på 6,6 m og en dybde på 30 -? cm. På denne strækning udsættes 800 stk. 1-års fisk, ligesom der kan udsættes stk. Put & Take fisk. Omkring Snæbum Bæk oplyser udsætningsplanen, at bækken er meget tilgroet og forløber som en sandet og blødbundet grøft, der er hårdt vedligeholdt. Vandføringen er ganske beskeden. Længde af strækningen er 2,6 km med en gennemsnitlig bundbredde på 0,6 m og en vanddybde på ca. 5 cm. Bækken er ikke egnet som ørredvand. 59 / 152

60 Vedrørende Torsdal Bæk fremgår det af udsætningsplanen, at der på strækningen fra Torsdal Bro til udløbet i Simested Å er rigtig gode gyde- og opvækstforhold. Strømmen er mange steder frisk, og bunden består overvejende af gydegrus og sten. Kammertrappen ved Abildvad Dambrug er erstattet af et stryg, så der nu er fri adgang til gydeområderne. Fremgange i den naturlige reproduktion er så stor, at der ikke længere er behov for supplerende udsætninger i Torsdal Bæk. Abildvad Dambrug har en pligtudsætning på 400 stk. ½-års ørred. Den beskrevne del af vandløbet har en længde på 3,3 km med en gennemsnitlig bundbredde på 1,2 m og en vanddybde på 5-40 cm. Om Hverrestrup Bæk (i udsætningsplanen benævnt Simested Bæk) hedder det, at vandløbet er hårdt vedligeholdt omkring Gl. Aalborgvej. Bækken har ringe fald og er nedgravet og blødbundet, og den er ikke et ørredvand. Længden af strækningen er 2 km men en gennemsnitlig bundbredde på 1 og en dybde på 5-15 cm. Den nederste strækning af bækken er en fin lille gydebæk med et fint fald nedstrøms Boldrupvej. I forhold til den seneste undersøgelse i 1999 er der stor tilbagegang i forekomsten af naturlig yngel, men selvreproduktionen er dog stadig rimelig. Længden af strækningen er 1 km med en gennemsnitlig bundbredde på 1 m og en vanddybde på 5-25 cm. Der er intet udsætningsbehov på strækningen Terrestriske forhold Botaniske værdier langs Simested Å - arealer i Vesthimmerlands Kommune Kommunen har jævnligt besøgt området i forbindelse med naturregistrering og sagsbehandling, men hele projektområdet i kommunen er gennemgået af kommunen for at kunne foretage en mere korrekt konsekvensvurdering af nærværende projekt. Det meste af projektområdet er ret intensivt udnyttet til afgræsning eller slet, mens andre arealer ikke udnyttes. Tidligere tørvegrave og arealer, der ikke har været udnyttet gennem en længere årrække, er hovedsagelig tilgroet med pil. Viborg Amt har 9. juli 2003 registreret strand-vandranunkel, langbladet ranunkel og tæppegræs i og ved Simested Å. De fleste af engene er kulturenge eller græsmarker, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det gælder især i den østlige del af projektområdet op til Abildvad Bro. Kun et enkelt sted midt i projektområdet blev der i 2012 forsøgt korndyrkning. Udbyttet var meget begrænset med den forholdsvis våde sommer Ingen af engene langs Simested Å er botanisk særligt interessante. Det samme gælder de fleste af pilekrattene, der hovedsagelig består af gråpil. Undervegetationen er det fleste steder ret artsfattig med dynd-padderok, liden andemad, mjødurt, sideskærm, høj sødgræs og dueurt som de mest almindelige arter/slægter. Det er kun enkelte afgræssede moser af botanisk interesse. Der er fundet i alt 4 botanisk interessante områder (figur 2.9.2, lokalitet 1-4), som er listet nedenfor: 60 / 152

61 1. Et lille kreaturgræsset overgangsrigkær. Dyrene har begrænset udbredelsen af pil. Der findes blandt andet angelik, engkost, spids spydmos, kær-dueurt, knold-star, næb-star, kragefod, sump-kællingetand, eng-nellikerod, tormentil og trævlekrone. 2. Et rigkær med indslag af fattigkær. Der findes blandt andet alm. brunelle, engkost, spids spydmos, kirtlet dueurt, kær-dueurt, maj gøgeurt, grøn star, knoldstar, næb-star, kragefod, sump-kællingetand, smalbladet kæruld, engnellikerod, skjaller, kær-trehage, trævlekrone og eng-viol. 3. Et meget lille fattigkær i kanten af en tilgroet mose. Der er blandt andet sphagnum, kær-dueurt og kragefod. 4. Et moseområde på kanten af projektområdet. Det er kun den vestlige del, der er afgræsset med får, og her er vegetationen lav og mosrig. Det bemærkes, at der er registreret yderlige 2 rigkær beliggende ved Hverrestrup Bæk på strækningen opstrøms Boldrupvej. Disse områder berøres dog ikke af projektet ved bækken, idet restaureringstiltagene først påbegyndes nedstrøms områderne. 61 / 152

62 Figur 2.9.2: viser placeringen og nummereringen af de potentiel botanisk mest værdifulde lokaliteter for hvert af de to delområder; Vest (øverst) og Øst (nederst). Botaniske værdier langs Simested Å - arealer i Mariagerfjord Kommune Projektområdet langs i Simested Ådal i Mariagerfjord Kommune er undersøgt af kommunen i juni, juli og august Orbicon har i efteråret 2012 undersøgt de botanisk set mest interessante lokaliteter for at kunne foretage en mere korrekt konsekvensvurdering. Resultaterne af Orbicons undersøgelser fremgår af nedenstående. Arealerne i Mariagerfjord Kommune beliggende i Simested Ådal er temmelig brede, dog med stejle dalsider. I projektområdet er skrænterne ikke mere stejle, end at de anvendes til græsning og dyrkning. Større og mindre skove findes spredt. Langs skræntfoden samt adskillige steder i dalbunden træder trykvand frem. Selve dalbunden er kraftigt drænet, og der findes mange afvandingskanaler. På de fugtigste partier findes større og mindre pilekrat ofte omgivet af højstaudesamfund. Enkelte småsøer findes, men de er under kraftig tilgroning. Flere steder er der dyrkede marker. Langt størstedelen af arealerne er mere eller mindre kulturprægede enge/græsmarker, der anvendes til græsning eller høslæt. Enkelte meget fugtige parter henligger uden anvendelse. Naturværdierne i ådalen knytter sig hovedsageligt til få kær/vældområder (figur 2.9.2): 1. Trykvandspåvirket areal tæt ved skræntfoden. I den sydligste del findes et meget vådt fattigkær rundt om et pilekrat. Dele af kæret er fint tuet og mosrigt. 62 / 152

63 Nordligere varierer fugtighedsforholdene. Størstedelen er kær, men mindre dele har overdrevsvegetation. Vegetationen er ret artsrig. Af floraen fra hele lokaliteten kan nævnes mose-pors, blåtop, djævelsbid, kragefod, engnellikerod, alm. star var. recta (knold-star), grå-, hare-, hirse-star, tormentil, eng-viol, kær-tidsel, vand-mynte, sump-kællingetand, angelik, kær-mangeløv, eng-viol, øjentrøst sp. Samt på tørt terræn tillige hedelyng og katteskæg. Området bærer ikke præg af at være gødsket. Det afgræsses. 2. Meget fugtigt og tuet kær. Her findes grå-, næb-, alm.-star, alm. star var. recta (knold-star), kær-mangeløv, vand-mynte, eng-viol, kær-tidsel og engnellikerod. Botaniske værdier i Simested Ådal - arealer langs åen i Rebild Kommune. Projektområdet langs Simested Å er undersøgt i dagene 9/6, 10/6, 30/6, 4/7, 5/7 og 11/ af Rebild Kommune. Desuden har Orbicon gennemgået de botanisk mest interessante lokaliteter i efteråret 2012 for at kunne foretage en mere korrekt konsekvensvurdering. I den østlige del af projektområdet er ådalen forholdsvis smal med kulturenge/græsmarker langs åen. Adskillige steder træder trykvand frem fra skrænterne langs ådalen. Drænvand føres også til arealerne langs åen. Længere mod nordvest udvides dalen således, at der forekommer større kulturenge/græsmarker. Disse er mange steder adskilt af afvandingsgrøfter, der er mere eller mindre vandfyldte. Et enkelt sted findes en fenne beplantet med energipil. Ådalens sider har karakter af overdrev/skov. I den østlige del er dalskrænterne ret stejle med mere eller mindre tilgroede/tilplantede overdrevspartier. Dyrkede marker går kun ned til kanten af ådalen. Længere mod nordvest flader ådalen ud. Der er adskillige steder dyrkede marker ned til dalbunden. Der er tilsyneladende ikke dyrkede marker helt ned til åen. Naturværdierne inden for projektområdet er stærkt begrænsede, og relaterer sig udelukkende til overdrev langs dalskrænterne, og disse berøres ikke af projektet. Dyrelivet i Simested Ådal Der er få oplysninger om dyrelivet i projektområdet. Der er en odderbestand (bilag IVart) ved åen, og der er fundet but- og spidssnudet frø (sidstnævnte er en bilag IV-art). Kommunerne har ikke søgt efter oplysninger om fuglelivet, men der er tilsyneladende meget få registreringer. Kommunerne har hovedsagelig besøgt området i august og september, og der er derfor ikke noteret ynglefugle. 63 / 152

64 2.10. Planforhold Vandplan Opland 1.2. Limfjorden I afsnit 1.1 er der kortfattet redegjort for, hvilke målsætninger, der ifølge amternes regionplaner tidligere var gældende for vandløbene i det potentielle projektområde i Simested Ådal. Ifølge Vandplan 1.2 Limfjorden (Miljøministeriet 2011), der blev vedtaget i december 2011, er målsætningen nu fastlagt til god økologisk tilstand for alle målsatte vandløbsstrækninger inden for projektområdet (figur ). Figur : Målsætning for økologisk tilstand i vandløbene inden for projektområdet (Miljøministeriet 2011). Det betyder, at miljømålene for faunaklassen er klasse 5 for stort set alle vandløbsstrækninger inden for projektområdet. Dette gælder dog ikke for den nedstrøms del af Afløb Hvilsom, hvor miljømålet er faunaklasse 4 (figur ). Figur : Målsætning for faunaklasse i vandløbene inden for projektområdet (Miljøministeriet 2011). 64 / 152

65 Det fremgår af figur , at målsætningen for faunaklasserne generelt ikke er opfyldt i vandløbene i projektområdet, idet den aktuelle faunaklasse generelt ligger en klasse under målene. Figur : Aktuel faunaklasse i vandløbene inden for projektområdet (Miljøministeriet 2011). Det betyder, at målsætningen for god økologisk tilstand generelt ikke opfyldt inden for projektområdet (figur ), idet målsætningen dog er opfyldt i Simested Å på strækningen fra tilløb af Snæbum Bæk (st ) til ca. st. 200 og på strækningen fra tilløb af Afløb Hvilsom (st. 1297) og frem til Abildvad Bro (st. 2089). Desuden er målsætningen opfyldt i Boldrup Kanal og i Torsdal Bæk på strækningerne inden for projektområdet. Figur : Nuværende økologisk tilstand i vandløbene inden for projektområdet (Miljøministeriet 2011). 65 / 152

66 Med henblik på målopfyldelse er der i vandplanene opstillet en række indsatskrav, som er forskellige for de enkelte delstrækninger. Som det fremgår af figur , er der indsatskrav om restaurering af Simested Å på strækningen fra ca. st. 200 til udløbet af Afløb Hvilsom (st. 1297) samt på hele strækningen fra tilløb af Torsdal Bæk i st frem til lidt nedstrøms Simested Bro, som ligger lige nedstrøms projektområdet. Der er ligeledes krav om restaurering af den nedstrøms strækning (ca. 200 m) af det ikke navngivne vandløb, som løber til Simested Å i dennes st Figur : Vandløbsstrækninger, hvor der ifølge vandplanen er indsatskrav om restaurering (Miljøministeriet 2011). Der er ligeledes krav om ændret vedligeholdelse på flere kortere strækningen inden for projektområdet (figur ). I Simested Å drejer det sig om strækningen fra Abildvad Bro (st. 2089) til udløbet af Torsdal Bæk (st. 2541). For tilløbene gælder det Hannerup Bæk, hele strækningen af Snæbum Bæk inden for projektområdet, de opstrøms ca. 200 m af det ikke navngine tilløb i st samt de nedstrøms ca m af Afløb Hvilsom. 66 / 152

67 Figur : Vandløbsstrækninger, hvor der ifølge vandplanen er indsatskrav om ændret vedligeholdelse (Miljøministeriet 2011). Endelig er der krav om genskabelse af kontinuitet i vandløbene flere steder. Det drejer sig, som det fremgår af figur , om 3 lokaliteter i Simested Å, 1 lokalitet i Boldrup Kanal (ved Boldrup Dambrug), 1 lokalitet i det ikke navngivne tilløb i st (ved Boldrup Dambrug) samt 1 lokalitet i Hverrestrup Å (broen ved Boldrupvej). De 3 spærringer i Simested Å er med stor sandsynlighed et eller 2 stryg, som ifølge regulativet findes i st til st. 1254, samt en spærring, som angiveligt skulle befinde sig i Simested Å s ca. st Den i september 2012 gennemførte vandløbsopmåling viser imidlertid, at der ikke findes spærringer på de 3 lokaliteter i Simested Å. Figur : Lokaliteter, hvor der ifølge vandplanen er indsatskrav om genskabelse af kontinuitet (Miljøministeriet 2011). 67 / 152

68 Som det fremgår af figur , er der inden for projektområdet en række primært kortere strækninger, som er undtaget fra krav om målopfyldelse i første planperiode. Det drejer om de 3 vandløbsstrækninger, som er udpeget til ændret vedligeholdelse (den ca. 400 m lange strækning af Simested Å nedstrøms Abildvad Bro, den ca. 200 m lange opstrøms strækning af det ikke navngivne vandløb i st samt væsentlige dele af Afløb Hvilsom). Undtagelserne er, som det fremgår af figur , primært begrundet i, at det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at gennemføre de opstillede indsatser. Det gælder dog ikke den opstrøms strækning af Afløb Hvilsom samt Hverrestrup Bæk, hvor begrundelsen er manglende viden. Figur : Vandløbsstrækninger, som er udtaget for opfyldelse af målsætningen i første planperiode frem til udgangen af 2015 (Miljøministeriet 2011). Figur : Begrundelser for, hvorfor visse strækninger er undtaget for opfyldelse af målsætningen i første planperiode frem til udgangen af 2015 (Miljøministeriet 2011). 68 / 152

69 Naturbeskyttelsesloven En overvejende del af lavbundsarealerne i undersøgelsesområdet omkring Simested Å er registreret og beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 (figur ). Arealernes beliggenhed fremgår ligeledes af tegning 003. Alle de naturlige vandløb i undersøgelsesområdet er registreret og beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven 3. Det gælder ligeledes Afløb Hvilsom og Boldrup Kanal, som begge er gravede kanaler. Hovedparten af den beskyttede natur i undersøgelsesområdet er karakteriseret som fersk eng. Derudover findes der en række mindre arealer med naturtypen rigkær (angivet som mose på figur ). Naturindholdet er nærmere omtalt i afsnit 2.9. Figur : Oversigt over beskyttet natur i undersøgelsesområdet omkring Simested Å. Kilde: Arealinfo.dk Beskyttelseslinjer Simested Ådal er inden for de foreløbige projektgrænser belagt med en række beskyttelseslinjer (figur ). Af særlig relevans for nærværende projekt er de beskyttede jord- og stendiger, der i forbindelse med projektets eventuelle gennemførelse skal beskyttes og bevares. 69 / 152

70 Figur : Oversigt over eksisterende beskyttelseslinjer i projektområdet. Kilde: Arealinfo.dk Natura 2000 Nedstrøms undersøgelsesområdet (ca. 1 km efter Simested Bro) er lavbundsarealerne omkring Simested Å udpeget som EF-habitatområde. Arealerne udgør en del af Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal (figur ). Figur : Oversigt over Natura 2000 områder i og omkring projektområdet i Simested Ådal. Kilde: Arealinfo.dk. 70 / 152

71 I høringsudkastet til naturplanen for Natura 2000 område nr Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk - er det beskrevet, at Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord, som udgør den store marine del af området, fungerer som raste- og fourageringsplads for en række vandfugle i områderne med vand- og vadeflader. Arealerne udgør en vigtig raste- og fourageringsplads for sangsvane i vinterhalvåret og troldand i fældningstiden i efteråret. Desuden er der en stor bestand af fældende og overvintrede hvinand. Områderne har især tidligere rummet vidstrakte flader med ålegræs. De 4 store ådale i habitatområdet er især i de nedre dele præget af drænede og opdyrkede arealer (tidligere enge og moser). I de øvre dele af ådalene findes mange arealer, hvor opdyrkning og afgrænsning er ophørt, fordi de er uegnede til moderne landbrugsdrift. Langs ådalenes skrænter findes der mange vældprægede partier med sjældne planter (som eksempelvis gul stenbræk) samt artsrige overdrev. Simested Å er landskabeligt værdifuld især på en fredet strækning mellem Sdr. Borup og Ålestrup. Borup Hede udgør det største samlede areal med tør hede (51 ha). I de øvre dele af ådalen findes der en række værdifulde arealer med rigkær og paludellavæld, som blandt andet er levesteder for kildevældsvindelsnegl og blank seglmos. I høringsudkastet til naturplanen beskrives det endvidere, at indsatsen helt overvejende vil bestå i at begrænse tilførslen af næringsstoffer til naturtyperne, sikre hensigtsmæssig hydrologi og sikre velegnede levesteder for alle arter på udpegningsgrundlaget. Det beskrives ligeledes, at den ekstensive drift af de ånære arealer er et af de vigtigste virkemidler i henseende til opfyldelse af Natura 2000-målsætningen Fredninger Der er ikke registreret fredninger inden for de foreløbige projektområder. Der er dog registreret en række fredede rundhøje umiddelbart uden for projektområdet, men projektets vurderes ikke at have nogen indflydelse på disse og vil ikke være i konflikt med beskyttelseslinjen for disse fortidsminder (se figur ) Kommuneplan og lokalplaner Der er ingen dele af projektområderne, som er omfattet af kommuneplanerne for de 3 kommuner. Som det fremgår af figur , er der dog vedtaget en række kommuneplanrammer for arealer i Simested By, beliggende meget tær på projektområdet ved Hverrestrup Bæk, men ingen af disse dækker arealer i selve projektområdet. Kommuneplanrammerne rummer bestemmelser om bebyggelser til bolig og erhverv. 71 / 152

72 Figur : Områder belagt med vedtagne kommuneplanrammer. Kilde arealinfo.dk. Områderne dækket af kommuneplanrammerne vist i figur er ligeledes dækket af en lokalplan vedtaget af Aalestrup Kommune i 1982 (Aalestrup Kommune 1982), der nu er erstattet/suppleret af kommuneplanrammerne. Ingen andre dele af de foreløbige projektområder eller arealer beliggende nær herved er omfattet af lokalplaner Andre planforhold Begge foreløbige projektområder er fuldt ud beliggende i områder med drikkevandsinteresser. I projektområdet vest for Abildvad Bro er der i begrænset omfang indgået MVJ aftaler om miljøvenlig drift af arealerne. Omfanget fremgår af figur Der findes ingen MVJ-aftaler i den statslige del øst for Abildvad Bro. Figur : Områder (lilla skravering), hvor der er indgået MVJ-aftaler om miljøvenlig drift. Kilde arealinfo.dk. 72 / 152

73 Stort set hele det foreløbige projektområdet er kortlagt som SFL områder med fokus på beskyttelse af overfladevand Jordforurening Der er registreret en ejendom, hvor der er kortlagt en jordforurening på vidensniveau 1 (V1). Det kortlagte areal fremgår af figur Jordforureningen er beliggende på ejendommen Ørnbjergvej 11, 9610 Rebild. Kortlægningen V1 vil sige, at der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Kun en meget begrænset del af det kortlagte areal ligger inden for undersøgelsesområdet, og det vurderes derfor at ikke at indbefatte nogen risiko i forbindelse med den fremtidige vandstandshævning. Den kortlagte del af arealet inden for undersøgelsesområdet ligger ca. i kote 18,5 m DVR90 eller højere. Figur : Jordforureningskortlægning af ejendom delvis beliggende i undersøgelsesområdet. Kilde Arealinfo.dk, Kulturhistoriske fund og elementer Der er søgt oplysninger om fredede fortidsminder på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside ( På trods af det store potentielle projektområde på ca. 500 ha findes der ingen fredede fortidsminder inden for projektområdet (figur ). Det findes dog en række fund nær grænsen, f.eks. en række rundhøje nær Abildvad Bro midt i projektområdet. 73 / 152

74 Ven den sydøstlige del af projektområdet er der ligeledes registreret 2 kulturarvsområder, som begge indeholder marksystemer fra jernalderen. Området nord for Simested Å er benævnt Kiddalslund, mens området syd for Simested Å er benævnt Hannerup NV. I forbindelse med forundersøgelsen har Orbicon rettet henvendelse til Nordjyllands Historiske Museum (Aalborg Historiske Museum) samt Vesthimmerlands Museum vedrørende eventuelle kulturhistoriske og arkæologiske interesser i forbindelse med projektet. I den forbindelse har museet vurderet, at der er betydelig risiko for forekomst af ukendte fortidsminder i projektområderne. Derfor er det nødvendigt at foretage en arkæologisk forundersøgelse af de berørte arealer for at afklare, om der faktisk er væsentlige fortidsminder i området. Forundersøgelsen vil dog alene omfatte de delområder, hvor der skal ske gravearbejder i forbindelse med projektgennemførelsen. Museernes foreløbige udtalelser er gengivet i bilag 20. Figur : Kort over projektområdet (rød stiplet streg) ved Simested Å. Lyseblå fed streg er eksisterende forløb af Simested Å, mens mørkeblå fed streg er fremtidigt forløb. Orange streger er fredede sten - og jorddiger. Sorte stjerner er fredede fortidsminder, mens tynde sorte streger afgrænser kulturarvsarealer Tekniske anlæg I dette afsnit beskrives tekniske anlæg samt de indhentede oplysninger i LER inden for eller i nærheden af de foreløbige projektområder Veje og broer Som det fremgår af tegning 001, krydses Simested Å af 5 broer indenfor undersøgelsesområdet. Broerne er placeret som angivet i tabel / 152

75 Hverrestrup Bæk krydses i st af en privatejet Ø60 cm Rørbro og i st (Boldrupvej) af en bro med vandslug på 100 cm, som er ejet af Vesthimmerlands Kommune. De to broer forventes ikke påvirket af projektet. Torsdals Bæk krydses i st af en privatejet Ø100 cm rørbro under en privat fællesvej. Bækkens forløb ændres kun nedstrøms denne bro, og den forventes derfor ikke påvirket af projektet. Afløb Hvilsom krydses syd for st. ca. 500 af en privatejet rørbro. Dimensioner er ikke oplyst. Afløb Hvilsom planlægges nedlagt inden for projektområdet, men det forventes ikke at have indflydelse på adgangsforholdene via denne vej. Tabel : Broer som passerer Siemsted Å i henhold til respektive regulativer. Beliggenhed (stationering) m Betonbro 3-delt slug Beskrivelse 2 x x 450* Dimensioner vandslug cm Ejerforhold Vesthimmerlands Kommune Simested Bro Træbro 700 Privat ejet Betonbjælkebro 630 Privat ejet Abildvad Bro Træbro 500 Privat ejet -( ) Betonbro 500 Privat ejet (Egons Bro) *: Simested Bro er ombygget i perioden efter regulativudarbejdelsen, og er i dag en betonbro med et samlet slug. Snæbum Bæk krydses af en bro ved Hvilsomvej ved indløbet i projektområdet. Bækken ændres kun nedstrøms denne bro, og den forventes derfor ikke påvirket af projektet. Snæbum Bæk krydses kort opstrøms udløbet i Simested Å af en ca. 20 m lang rørbro (Ø60 cm). Hannerup Bæk krydses ikke af broer inden for det foreløbige projektområdet. Afværge- og sikringsforanstaltninger som projektet eventuet vil medføre for ovennævnte broer er beskrevet i afsnit og Bygninger, dambrug og regnvandsudløb m.m. Ejendomme Der er ikke inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet registreret ejendomme, som projektets gennemførelse vil kunne påvirke. Der er heller ikke i eller i nærheden af projektområdet registreret ejendomme med gylletanke, hvis eksistens kan påvirke projektets gennemførelse. 75 / 152

76 Dambrug Abildvad Dambrug Dambruget er indrettet som et højteknologisk dambrug med produktion i betonanlæg. Det er beliggende nord for projektområdet, i nærheden af Abildvad Bro. Dambruget drives på grundlag af grundvand og har udløb via et rør langs Abildvadvej til Simested Å i den opstrøms ende af Abildvad Bro. Udløbet er vist i figur Udløbskoten for vandspejlet i dambrugets udløb ligger 1-1,5 m højere end det eksisterende vandspejl i Simested Å i denne station, så den fremtidige vandstandshævning i projektområdet giver ikke anledning til problemer for Abildvad Dambrugs udløb. Figur : Udløb fra Abildvad Dambrug. Afløbsvandet løber herfra i rør til udløb i Simested Å lige opstrøms Abildvad Bro. Boldrup Dambrug Dambruget er beliggende umiddelbart syd for Boldrupgård, og det var i sin tid indrettet som et traditionelt dambrug med produktion i jorddamme, men dambruget er nu nedlagt, hvilket er bekræftet af Rebild Kommune. Hannerup Fiskeri Dambruget er indrettet som et traditionelt dambrug med produktion i jorddamme og er beliggende uden for den østligste del af undersøgelsesområdet. Dambruget indtager overfladevand gennem en opstemning i Simested Å i st og har udløb til Simested Å i ca. st Nærværende projekt har ikke indvirkning på driften af Hannerup Fiskeri. 76 / 152

77 Pumpestation Pumpestationen (spildevand) er beliggende lige syd for Boldrupvej og øst for Hverrestrup Bæk ved indkørslen til Simested By (figur ). Pumpestationen er beliggende på terræn i kote 16,16 DVR90, og den er derfor ikke i risiko for påvirkning af denne gennem vandstandshævningen i nærværende projekt. Figur : Spildevandspumpestationen som er beliggende syd for Boldrupvej, lige øst for, hvor vejen krydser Hverrestrup Bæk i Simested By.. Drikkevandsboringer De registrerede drikkevandsboringer inden for og i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet fremgår af figur Der er ikke registreret drikkevandsboringer inden for projektområdet, hvorfor det vurderes, at projektets gennemførelse ikke vil udgøre en risiko for den fremtidige vandindvinding i området. 77 / 152

78 Figur : Placeringen af boringer, herunder drikkevandsboringer i og i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet. Kilde Arealinfo.dk Regnvandsudløb Der findes en række overløbsbygværker i området omkring projektområdet. Overløbsbygværkerne er regnvandsbetingede udløb til Simested Å, og deres placering fremgår af figur af bygværkerne er beliggende i projektområdets nordvestlige del lige syd for Simested By, og de afleder alle til ikke målsatte grøfter. Der findes ligeledes et udløb ved Hverrestrup Bæk, som afleder til vandløbet ca. 850 m opstrøms udløbet i Simested Å. Endelig findes der et udløb ved Kjelddal, som afleder til det målsatte tilløb til Afløb Hvilsom nordøst for Hvilsom By. De regnvandsbetingede udløb er ligeledes vist på tegning 001. Eventuelle nødvendige afværgeforanstaltninger og sikringer af disse regnvandsbaserede udløbspunkter er beskrevet i afsnit / 152

79 Figur : Overløbsbygværker i og omkring projektområdet. Kilde Arealinfo.dk Ledninger Der er søgt oplysninger omkring ledninger og kabler mv. via ledningsregistret LER. Det fremgår af søgningen, at der findes følgende ledningsejere i undersøgelsesområdet: EnergiMidt, Forsvarskommandoen, HEF NET, HMN Naturgas, Hvam VV, Hvilsom VV, Mariagerfjord Vand, Nørager Varmeværk, Nørager VV, Rebild Vand og Spildevand, Simested VV, TDC, Telia og Vesthimmerland Vand. Det skal bemærkes, at det område, der er søgt på, generelt er noget større end det område, der vil kunne blive påvirket ved gennemførelse af projektet. Der er derfor fremkommet oplysninger om ledningsanlæg, der ikke vil kunne blive berørt af projekterne, og kun de ledningsanlæg, der potentielt vil kunne blive berørt er indtegnet på kort og omtalt nedenstående. Alle relevante ledningsoplysninger fremgår af tegning 001. HEF har oplyst, at de har kabler, som passerer Simested Ådal i projektområdet sydøst for Simested By (figur ). Der findes en luftledning, som går langs det meste af det vestlige projektområde. Luftledningen er på 20 kv, og den er monteret på træmaster. Der findes derudover også en række 20 kv luftledninger, som krydser Simsted Å i dennes ca. st. 5050, ca. st. 3400, og i ca. st Sidstnævnte krydser ligeledes Boldrup Kanal ca. 800 m opstrøms dennes udløb i Simested Å. HEF er i gang med at omlægge luftledningen ved Boldrup til nedgravet kabel, hvilket fremgår af tegning / 152

80 I ca. st krydser et 20 kv jordkabel under Simested Å. Det tilhører HEF, som desuden har oplyst, at der er flere 0,4 kv kabler, som passerer gennem området. Der passerer således et 0,4 kv kabel fra 20 kv luftledningen ved Afløb Hvilsom. 0,4 kv kablet forløber frem til et punkt ved vandløbet ca. 450 m opstrøms udløbet i Simested Å. Desuden passerer et 0,4 kv kabel ind i projektområdet fra nord til forsyning af Boldrup Dambrug, og endelig passerer et 0,4 kv kabel Simested Å ved Abildvad Bro til forsyning af Abildvad Dambrug. I den nordvestlige del af projektområdet passerer et 0,4 kv kabel Hverrestrup Bæk lige syd for Boldrupvej. Kablet forsyner pumpestationen omtalt i afsnit Figur : 20 kv luftledning monteret på træmaster. Foto taget ved Simested Å s ca. st Forsvarskommandoen har en olieledning, der passerer igennem undersøgelsesområdet syd for Torup ved Simested Å s ca. st N1 har vest for Ørnbjerg og nord for Hvilsom en 150 kv luftledning, som er monteret på stålmaster, der er funderet på betonelementer. Alle mastefundamenter inden for projektområdet er indmålt. Ledningen passerer hen over Simested Å i dennes ca. st Masterne fremgår af figur Energi Net fører parallelt med N1 en 400 kv luftledning, der også er monteret på stålmaster, som er funderet på betonelementer (figur ). De er ligeledes indmålt. 400 kv ledningen passerer Simested Å i dennes ca. st / 152

81 Figur : Højspændingsmaster på strækningen lige opstrøms Abildvad Bro. I forgrunden ses Energi Net s 400 kv ledning, mens N1 s 150 kv ledning ses i baggrunden. Vesthimmerland Vand A/S har oplyst, at de har 2 spildevandledninger, som krydser gennem projektområdet ved Hverrestrup Bæk. Ledningerne forløber lige syd for og parallelt med Boldrupvej. Den ene ledning er en Ø 250 mm gravitationsledning, mens den anden er en Ø 110 mm trykledning. Begge ledninger er af PVC og har forbindelse med pumpestationen omtalt i afsnit Regulativet af 1991 for Simested Å beskriver, at der i vandløbets st passerer en Ø110 mm spildevandsledning under Simested Å. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om denne spildevandsledning ledningsregisteret, og det vurderes derfor, at ledningen sandsynligvis er omlagt eller sløjfet. Det er ud fra oplysningerne i ledningsregisteret vurderet, at HMN Naturgas, Hvam Vandværk, Hvilsom Vandværk, Mariagerfjord Vand, Nørager Varmeværk, Nørager Vandværk, Rebild Vand og Spildevand og Simested Vandværk ikke har ledninger inden for projektområdet. TDC og Telia har ligeledes oplyst, at de ikke har kabler inden for projektområdet. Som det fremgår af tegning 001, findes der ud over de nævnte ledninger yderligere ledninger i området, men ingen af disse passerer gennem projektområdet. 81 / 152

82 3. PROJEKTGENNEMFØRELSE De anlægsmæssige ændringer, der anbefales foretaget, har overordnet til formål at optimere reduktionen af kvælstofbelastningen fra oplandet til Simested Å og 3 mindre tilløb samt fra grøfter, dræn mv. fra oplandet til projektområdet. Virkemidlerne, der anvendes, består overordnet af vandstandshævninger i engene ved gensnoning af Simested Å og 3 mindre tilløb på de nedstrøms strækninger samt ved reduktion i grødeskæringen. Desuden sløjfes udvalgte grøfter og dræn, som alene afvander inden for projektområdet, mens dræn, som afvander arealer uden for projektområdet, afbrydes tæt inden for projektgrænsen og ledes så vidt muligt til overrisling af engene Hydrodynamisk MIKE11 model Til belysning af de fremtidige fugtighedsforhold i vådområdet er der opstillet hydrodynamiske MIKE11 modeller for området. Der er opstillet to modeller: De eksisterende forhold samt et projektforslag omfattende en genslyngning af Simested Å og de nedre strækninger af tre tilløb. Projektområdet går fra st m til st. 7290, hvilket er 30 m opstrøms indløbet under Simested Bro Vandløb i modellen Foruden Simested Å inkluderer vandløbsmodellen de nedstrøms strækninger af Snæbum Bæk, Torsdal Bæk og Hverrestrup Bæk. Vandløbene i modellen fremgår tabel (eksisterende forhold) og tabel (projektforslag). Tabel 3.1.1: Vandløb i modellen - eksisterende forhold. Vandløb Strækning (m) Forbindelse Simested Å - eksisterende Snæbum Bæk Simested Å, st m Torsdal Bæk Simested Å, st m Hverrestrup Bæk Simested Å, st m Tabel 3.1.2: Vandløb i modellen - projektforslag. Vandløb Strækning (m) Forbindelse Simested Å - projekt Snæbum Bæk Simested Å, st m Torsdal Bæk Simested Å, st m Hverrestrup Bæk Simested Å, st m Vandløbssystemerne i de to tilfælde fremgår af figur og figur / 152

83 Figur 3.1.1: Vandløb i modellen - eksisterende forhold. Figur 3.1.2: Vandløb i modellen - projektforslag Broer og bygværker: Der er kun enkelte broer i vandløbssystemet, og de antages ikke at have nævneværdig indflydelse på vandstanden. Desuden er dog inkluderet en Ø60 cm rørbro i Snæbum Bæk i st. 508 m i de eksisterende forhold. I projektforslaget er denne rørbro ikke længere i funktion, da vandet ledes udenom på grund af et ændret forløb. Der er ikke inkluderet nogen former for bygværker, styrt, pumper eller sluser i modellen. Faktisk er stemmeværkerne i den øvre del af Simested Å omkring st m udeladt for at gøre modellen mere stabil. Disse stemmeværker ligger uden for projektområdet og har derfor ingen indflydelse på vandstanden i projektområdet. 83 / 152

84 3.1.3 Randbetingelser Som det fremgår af afsnit er der anvendt data fra 2 hydrometriske målestationer, begge placeret i Simested Å nedstrøms projektområdet. Det drejer sig om målestation Simested Å, Sønder Borup, hvor oplandet er opgjort til 223,04 km². Stationen er nu nedlagt, men den har været i drift i perioden I 1992 blev stationen erstattet af målestation 17.05, Simested Å, Skive-Hobrovej (beliggende ca. 1,5 km opstrøms målestation 17.03), som har været i drift siden Oplandet til st er opgjort til 218,25 km². Afstrømningen (l/s/km 2 ) ved målestation Simested Å, Skive-Hobrovej fremgår af figur for perioden , og afstrømningen er ligeledes benyttet til at udregne en vandføring (l/sek) for tilløb til Simested Å samt diffus tilstrømning langs selve Simested Å og tilløb. Oplandsarealerne i Simested Å modellerne fremgår af tabel Det er således valgt kun at anvende dataserien for de seneste 10 år i de 2 modeller, dels for at begrænse beregningstiderne og dels for at anvende de nyeste data for vandløbet. Figur 3.1.3: Afstrømning i Simested Å. Den nedre randbetingelse er et fastholdt vandspejl i kote 12,0 m DVR90. Randbetingelsen er ca. 2 km nedstrøms Simested Bro, der ligger meget tæt på den nedre grænse for projektområdet, og som dermed ikke påvirker vandstanden i projektområdet nævneværdigt. 84 / 152

85 Tabel 3.1.3: Oplandsarealer i Simested Å modellerne med angivelse af stationering for eksisterende forhold og for projektforslag. Vandløb Station (m) Eksisterende Station (m) Projektforslag Kildetype Oplandsareal (km 2 ) Simested Å Punktkilde 82,25 Simested Å til til Diffus 12,03 Simested Å til til 3816 Diffus 13,74 Simested Å 2541 til til 9576 Diffus 10,67 Simested Å 6967 til til Diffus 2,44 Snæbum Bæk 0 0 Punktkilde 3,82 Snæbum Bæk 0 til til 676 Diffus 0,29 Torsdal Bæk Punktkilde 18,29 Torsdal Bæk 6020 til til 6373 Diffus 0,05 Torsdal Bæk 6373 til til 6776 Diffus 0,15 Hverrestrup Bæk Punktkilde 6,93 Hverrestrup Bæk 2475 til til 3460 Diffus 2,00 Hverrestrup Bæk 3460 til til 4148 Diffus 0,34 I alt , Manningtal og vedligeholdelse På baggrund af grødemodellerne vist i afsnit anvendes der i modellerne en årlig variation i Manningtallet, der beskriver vandløbets ruhed som følge af grødevækst. Manningtallet varierer mellem 5 (sommer) og 25 (vinter), og der ses en betydelig effekt af grødevækst/skæring på vandstanden i vandløbet. Vedligeholdelsen ved de eksisterende forhold i projektforslagene fremgår af tabel 3.1.4, og den årlige variation fremgår af figur I Simested Å skæres der ved de eksisterende forhold ifølge tabel grøde to gange på strækningen indtil st. 0, mens der skæres grøde tre gange på strækningen nedstrøms st. 0. I projektforslaget regnes der på henholdsvis ingen og 1 årlig grødeskæring på strækningen til Simested Bro i st Grødeskæringen i projektforslaget omfatter således en strækning, der begynder 100 m længere nedstrøms end selve projektområdet for ikke at påvirke vandstanden uden for projektområdet. Snæbum Bæk er et privat vandløb uden vedligeholdelse - hverken ved de eksisterende forhold eller i projektforslaget. I Torsdal Bæk skæres der grøde to gange årligt ved de eksisterende forhold, mens der i projektforslaget regnes på henholdsvis ingen og 1 årlig grødeskæring på strækningen fra st til udløbet i st I Hverrestrup Bæk skæres der grøde en gang årligt ved de eksisterende forhold, mens der i projektforslaget regnes på henholdsvis ingen og 1 årlig grødeskæring på strækningen fra st til udløbet i st / 152

86 Tabel 3.1.4: Vedligeholdelsesscenarier i Simested Å. Tallene refererer til tidsserierne i figur A = Eksisterende forhold. B = Eksisterende forhold uden grødeskæring. C = Projektforslag uden grødeskæring. D = Projektforslag med 1 årlig grødeskæring. Vandløb Grødeskæring A B C D Simested Å, start-0* 2 gange, uge 26 og uge Simested Å, 0*-slut 3 gange, juni, august og september Snæbum Bæk Privat, ingen vedligeholdelse Torsdal Bæk 2 gange, 1. juni - 1. juli og 15. september - 1. november Hverrestrup Bæk 1 gang, 15. august til 15. september *) 0 er stationeringen i de eksisterende forhold. Figur 3.1.4: Årlig variation i Manningtal for de forskellige scenerier af vedligeholdelse. Tallene refererer til tabel Simuleringsperiode og tidsskridt Simuleringsperioden er til , altså en periode på 10 år. Der anvendes et tidsskridt på 2 minutter, og resultater af vandføring og vandstande er gemt for hvert døgn MIKE 11 stoftransport: MIKE 11 AD (Advektion-Dispersion) modulet er benyttet til at simulere stoftransport og nedbrydning. MIKE 11 AD-modulet er anvendt i forbindelse med kvælstof (N) og fosfor (P) i referencesituationen og scenarie 1, der indebærer en genslyngning af Simested Å og ingen grødeskæring samt scenarie 2, der er identisk med scenarie 1 bortset fra, at vandløbsbunden er hævet 20 cm i projektområdet. Beregningerne af N og P tager udgangspunkt i to målerunder, hvor koncentrationen er målt forskellige steder i systemet (selve Simested Å og tilløb hertil, bilag 18). På baggrund af kun to målerunder er det ikke muligt at beskrive stoftilførslen som tidsserier. Input til modellen er således et gennemsnit af koncentrationen i de to målerunder 86 / 152

87 samt en koncentration for den diffuse tilstrømning på henholdsvis 9 mg N / l og 0,17 mg P / l, svarende til niveauet under de 2 målerunder. På baggrund af måledata er det heller ikke muligt at simulere en detaljeret fjernelse og frigørelse af fosfor i det komplekse samspil med bundsediment, aflejringer i ådalen osv. I stedet for beskrives fjernelsen af N og P ved en 1-ordens nedbrydningskonstant (enhed timer -1 ) for hele vandløbssystemet, hvilket vil sige, at fjernelsen afhænger af opholdstiden i systemet. Jo længere tid stoffet befinder sig i systemet, desto større nedbrydning. I scenarierne med genslyngning forventes det således, at opholdstiden øges, hvorved også nedbrydningen øges. Det antages endvidere, at dispersionen (opblandingen) er beskrevet ved en dispersionsfaktor på 1 m 2 /s, svarende til situationen i mindre vandløb. Ifølge oplandsberegninger i Excel er stoffjernelsen estimeret til følgende værdier, som fremgår af tabel Tabel 3.1.5: Estimeret stoffjernelse ud fra oplandsberegninger ifølge Naturstyrelsens vejledning. Stoftransport ved udløb af Stoffjernelse projektområde N (ton/år) P (ton/år) N (ton/år) P (ton/år) Reference 392 7,9 - - Scenarie ,0 2,0 Scenarie ,6 2,6 De beregnede værdier for stoftransport og -fjernelse fremgår af tabel Som det fremgår af tabellen, er det muligt i modellen at beskrive stoffjernelsen ved en 1.ordens nedbrydning, der er tæt på de estimerede værdier fundet ved oplandsberegningerne. For eksempel giver scenarie 2 en højere stoffjernelse for både kvælstof og fosfor i både oplandsberegninger og modelberegninger. Nedbrydningskonstanternes størrelse er fundet ved fitting, således at der opnås samme resultat som ved Naturstyrelsens N-fjernelsesestimater. I referencesituationen for fosfor er nedbrydningen sat til 0, idet der både foregår en fjernelse og en frigivelse. Ud fra de to målerunder, der svarer til referencesituationen, var det heller ikke muligt at se en fosforfjernelse, idet koncentrationerne i indløbene til og udløbet fra projektområdet er stort set identiske. For kvælstof er der anvendt samme nedbrydningsrate i begge scenarier, og den lille forskel i N-fjernelse skyldes således, at opholdstiden øges en lille smule. Middelkoncentrationen af N i udløbet fra projektområdet falder fra ca. 8,3 mg/l i referencesituationen til ca. 7,5 mg/l i begge scenarier. For fosfor anvendes også den samme nedbrydningsrate i begge scenarier, og den lille forskel i P-fjernelse skyldes, at opholdstiden øges en lille smule. Middelkoncentra- 87 / 152

88 tionen af P i udløbet fra projektområdet falder fra ca. 0,16 mg/l i referencesituationen til ca. 0,12 mg/l i begge scenarier. Tabel 3.1.6: Simuleret stoffjernelse med MIKE 11 AD. Scenarie Stof Nedbrydning Timer -1 Middelkonc. mg/l Stoftransport, Ton/år Fjernelse Ton/år Reference N 0,005 8, Scenarie1 N 0,0075 7, Scenarie 2 N 0,0075 7, Reference P 0 0,16 7,7 - Scenarie1 P 0,015 0,12 5,7 2,0 Scenarie 2 P 0,015 0,12 5,6 2,1 Der er simuleret 1 år (2001) for at kunne beskrive den tidslige variation af stofkoncentrationen, men i princippet kunne et vilkårligt år vælges, idet indløbskoncentrationerne er konstante. Variationen i stofkoncentration bliver således en funktion af Manningtallet, idet dette påvirker vandstanden og dermed opholdstiden i vandløbssystemet. På de følgende figurer (figur ) er den årlige variation i stofkoncentrationen vist for de forskellige scenarier. Figur 3.1.5: Årlig variation af koncentrationen af kvælstof i referencesituationen µg/m³ på Y- aksen svarer til 9 mg/l. 88 / 152

89 Figur 3.1.6: Årlig variation af koncentrationen af kvælstof i scenarie µg/m³ på Y-aksen svarer til 9 mg/l. Figur 3.1.7: Årlig variation af koncentrationen af kvælstof i scenarie µg/m³ på Y-aksen svarer til 9 mg/l. Figur 3.1.8: Årlig variation af koncentrationen af fosfor i referencesituationen µg/m³ på Y-aksen svarer til 160 µg/l. 89 / 152

90 Figur 3.1.9: Årlig variation af koncentrationen af fosfor i scenarie µg/m³ på Y-aksen svarer til 160 µg/l. Figur : Årlig variation af koncentrationen af fosfor i scenarie µg/m³ på Y-aksen svarer til 160 µg/l Anlægstekniske forhold, projekterede ændringer De overordnede virkemidler, som anvendes, er en generel/ permanent hævning af vandspejlet i Simested Å på en ca. 13 km m lang strækning på hovedvandløbet samt på de nedstrøms dele Snæbum Bæk, Torsdal Bæk og Hverrestrup Bæk kombineret med en sløjfning/omlægning af udløbene fra hoveddræn og grøfter til terrænniveau, hvor det er muligt, uden påvirkninger uden for projektområdet I vurderingerne af de anlægstekniske forhold ved gennemførelsen vådområdeprojektet beskrives de to overordnede fysiske scenarier, som aftalt ved midtvejsmødet den 25.oktober / 152

91 Scenarie 1: Simested Å gensnoes ud fra gamle målebordsblade, luftfoto og højdemodel. Ved snoningen øges vandløbets længde fra ca. 10,5 km til ca. 13,0 km gennem projektområdet. Vandløbets bund projekteres i ca. samme niveau som det eksisterende vandløb og med en bundbredde på 4 m på den opstrøms strækning (projektområde Øst) og 5 m på den nedstrøms strækning (projektområde Vest). Vandstandshævningen fremkommer ved, at vandløbet bliver længere, samt ved at grødeskæring ophører. Scenarie 2: Samme som i scenarie 1, men bunden projekteres til at ligge ca. 20 cm højere end i scenarie 1. Også i dette scenarie påregnes ophør af grødeskæring. Fysiske forudsætninger for scenarierne: De fysiske rammer er ens for begge scenarier, idet de er uafhængige af, hvilken grødeskæringspraksis, der vælges. I begge scenarier suppleres med gensnoning af de nedstrøms strækninger af 3 mindre tilløb Snæbum Bæk, Torsdal Bæk og Hverrestrup Bæk. Der gennemføres lukning af vandløbene Boldrup Kanal, Afløb Hvilsom samt det mindre ikke navngivne vandløb, som forløber fra det nedlagte Boldrup Dambrug til udløb i Simested Å s st Der sikres dog afløb fra tilløb til disse vandløb, som afvander områder uden for projektområdet. Endelig suppleres der i relevant omfang ved lukning af dræn og grøfter. Forskellen i arbejds- og påvirkningsomfanget ved håndteringen tilløbene samt grøfter og dræn vurderes at være så begrænsede, at de kan beskrives under et for begge scenarier. Opdeling i 2 hovedstrækninger Projektområdet opdeles på 2 hovedstrækninger på hver ca m (fremtidig længde). Strækningen opdeles som henholdsvis opstrøms (Øst) og nedstrøms for Abildvad Bro (Vest) i st i henhold til den oprindelige stationering (st , ny stationering). Strækning 1 (Øst), opstrøms Abildvad Bro, forløber efter den nye stationering fra st til st Strækning 2 (Vest), nedstrøms Abildvad Bro, forløber fra st til st Jordbundsforhold i projektområdet Som det fremgår af afsnit 2.5.1, er der gennemført i alt 100 profilboringer med beskrivelse af jordtyper i den øverste meter jord fordelt over hele projektområdet. På tegning 005 er der vist et oversigtkort over jordbundsforholdene baseret på de 100 boringer. Der er med farvekoder vist, hvor der findes tørv i hele den øverste meter, hvor der findes tørv i indtil 0,5 meter dybde, hvor der findes tørv i ind til 0,25 meters dybde, og hvor jordbunden er mineraljord, primært sand med indslag af grus (enkelte sted ler). 91 / 152

92 Med hensyn til transport af jord i områderne, vurderes en tørvedybde på indtil 0,5-1 m eller mere som problematisk, idet transporten besværliggøres og der derfor vurderes at være behov for anvendelse af hjælpeforanstaltninger for eksempel i form af køreplader, madrasser m.m. I områder med ind til 0,25 m tørv, og i områder hvor jorden er af mineralsk oprindelse, vurderes transporten at kunne foregå uden særlige hjælpeforanstaltninger. Det fremgår tegning 005, at der i projektområde Øst findes tørv i problematiske dybder på størsteparten af strækningen for det nye vandløbsforløb. Der findes dog også længere strækninger, hvor jordbunden er mineraljord, eller hvor der kun findes et tyndt lag tørv. Det drejer sig om strækningerne (fremtidig stationering) fra ca. st til ca. st- -800, fra ca. st til ca. st. -100, fra ca. st. 700 til ca. st. 1100, fra ca. st samt fra ca. st og frem til ca. st ved Abildvad Bro. Den samlede strækning med relativt uproblematiske jordbundsforhold udgør således ca. 35 % af den samlede projektstrækning i projektområde Øst. Jordbundsforholdene i projektområde Vest er noget mere problematiske, idet der kun findes meget korte strækninger med relativt uproblematisk jordbund. Dette gælder for strækningerne fra ca. st til ca. st. 4000, fra ca. st til ca. st. 5100, fra ca. st til ca. st og fra ca. st til ca. st Den samlede strækning med relativt uproblematiske jordbundsforhold udgør således kun ca. 20 % af den samlede projektstrækning i projektområde Vest Anlægselementer De anlægsarbejder og projektelementer, der anbefales foretaget, består overordnet af: Etablering af midlertidigt sandfang. Hævning af vandstanden ved genslyngning af ca m (ca m berøres) af den opstrøms del af Simested Å, opstrøms Abildvad Bro, beliggende på den regulativmæssige st Hævning af vandstande ved genslyngning af ca m (ca m berøres) af den nedstrøms del af Simested Å, nedstrøms Abildvad Bro, beliggende på den regulativmæssige st Hævning af vandløbsbund ved genslyngning af ca. 600 m af Snæbum Bæk på strækningen mellem Ørnbjergvej og udløbet i Simested Å. Hævning af vandløbsbund ved genslyngning af ca. 350 m af Torsdal Bæk på strækningen mellem Abildvad Bro og udløbet i Simested Å. Hævning af vandløbsbund ved genslyngning af de nederste 600 m af Hverrestrup Bæk til udløbet i Simested Å. Neutralisering af styrt og andre mindre spærringer på vandløbsstrækningerne. Lukning af tilløbene Afløb Hvilsom og Boldrup Kanal Tilpasninger, forlægning og eventuel afbrydelse af dræn og grøftetilløb. Flytning/etablering af røroverkørsler, spang ved forlægningen af vandløbet. Afsluttende tilpasninger og retablering langs vandløbet 92 / 152

93 Ved genslyngningen er det søgt at finde de gamle oprindelige åslynger, som nogenlunde svarer til de forløb, der ses på de gamle høje målebordsblade, som angivet i figur Forløbet er ligeledes afstemt i forhold til det nyeste luftfoto samt højdemodellen for projektområdet. Vandløbslængden ved genslyngningen af den opstrøms del (Øst) øges samlet set fra vandløbets nuværende ca m til m, svarende til ca. 24 %. På trods af den markante forøgelse af vandløbslængden reduceres det gennemsnitlige fald kun fra de nuværende 0,8 til 0,7. Det skyldes primært, at 2 mindre styrt i den opstrøms ende neutraliseres ved etableringen af de nye slyngede forløb. Vandløbslængden ved genslyngningen af den nedstrøms del (Vest) øges samlet set fra vandløbets nuværende ca m til m, svarende til ca. 27 %. På trods af den markante forøgelse af vandløbslængden reduceres det gennemsnitlige vandløbsfald kun fra de nuværende 0,4 til 0,3. Vandløbsstrækningerne, der gensnoes, bærer generelt præg af tidligere reguleringsarbejder og grundige oprensninger. De fremstår generelt meget lige, regulerede og flere steder ret dybt nedskåret i terrænet, især i projektområde Øst Indledende arbejder, rydninger mv. Rydninger, vejadgange m.v. Vegetationen i de områder, hvor vandløbene gensnoes, består overvejende af enkeltstående selvsåede buske og mindre pilekrat samt enkelte elletræer, der primært står tæt op ad det nuværende vandløbsforløb. Terrænet fremstår generelt meget lysåbent og træ- og buskvegetationen er ret begrænset. Der vurderes således ikke behov for omfattende rydninger af større flader. Enkeltstående buske og lav vegetation i selve traceet for de gensnoede vandløbsstrækninger optages og fjernes for at give plads ved forlægningen. Planter som rødel tilstræbes dog bevaret, da de giver skygge fra sydsiden af vandløbet. Overslagsmæssigt skønnes i størrelsesorden buske/træer at skulle fjernes på strækningen. Enkelte større lokale pilekrat i engarealerne anbefales ryddet og fjernet i forbindelse med udførelsen af projektet, idet den generelt højere grundvandsstand i nærområdet til vandløbet vil fremme udbredelsen af især pil. Omfanget anslås skønsmæssigt til højst ca m 2. Ved rydningen anbefales buske og træer optaget med rod. Adgangen til det opstrøms projektområde (Øst) sker fra Tollestrupvej, Søhalevej, Hannerupvej og Hvilsomvej i syd og fra Ørnbjergvej, Kiddalsvej og Søndermarksvej i den nordlige del. Adgangen til det nedstrøms projektområde (Vest) sker fra Brovejen og Tollestrupvej i syd og fra Skraavej, Boldrupvej og Mejerivej i den nordlige del. De to projektområder adskilles af Abildvadvej, hvorfra der også er adgang til de to områder. 93 / 152

94 Derudover anvises lokale markveje med god bæreevne langs vandløbet i områderne. Konkrete lokale adgangsveje udvælges nærmere ved en detailprojektering, hvor adgangen og færdsel på arealerne også aftales nærmere med lodsejerne. Gravearbejderne påregnes generelt at ske på begge sider af den nuværende vandløbsstrækning. Transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområderne i det eksisterende vandløbsprofil tilstræbes optimeret, så de bliver mindst mulige. Væsentlige dele af arealerne har karakter af blød bund (tegning 005), og en del af jordflytningen påregnes derfor foretaget på interimsvej eller med gravemaskine, dozer eller eventuelt bånddumper. Indbygningen af sikringsgrus i vandløbet på erosionsfølsomme steder forventes ligeledes at skulle ske fra begge sider af vandløbet. Der udvælges så vidt muligt adgangsveje/markveje, der erfaringsmæssigt har god stabilitet, for transporten af materialer af hensyn til minimering af skadesomfang og brugen af blandt andet køreplader mv. Det påregnes, at mulige køreveje skal afklares og lægges i tæt samarbejde med Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommuner som miljømyndigheder, blandt andet af hensyn til beskyttelse af de værdifulde naturområder. Markhegn mv. Der findes langs vandløbet en del markhegn, som enten optages eller fjernes, alternativt flyttes midlertidigt og genopsættes. Mængden af hegn og omfang ved håndteringen heraf kendes ikke. Der afsættes derfor overslagsmæssigt et rådighedsbeløb på kr. for hvert projektområde hertil i det økonomiske overslag over anlægsomkostningerne i afsnit 4.6.1, (i alt kr. 200,000,-) Gensnoning af Simested Å og tilløb Ved gensnoningen foretages en hævning af vandspejlet i vandløbet, primært ved at der udgraves et nyt tilpasset og højere liggende (scenarie 2) vandløbsprofil på begge sider af det nuværende. Især Simested Å er gennem årene vedligeholdt ved grødeskæringer og oprensninger, der har bevirket, at vandløbet især i projektområde Øst på delstrækninger er overuddybet og har ekstra bredde i forhold til de regulativmæssige dimensioner. Væsentlige dele af åen i opstrøms ende af projektområdet er desuden ret dybt nedskåret i terrænet. Ved gensnoningen kommer begge gensnoede vandløbsstrækninger og deres tilløb således til at ligge mere terrænnært. Det har positiv betydning dels i forhold til vandløbenes fysiske variation, og dels i forhold til næringsstofomsætning og det visuelle udtryk af forløbene igennem ådalen Gensnoning af Simested Å Ved projektgennemførelse etableres der 20 nye slyng, hvoraf 1-8 er placeret opstrøms Abildvad Bro (Øst), mens de resterende 9-20 er placeret nedstrøms Abildvad 94 / 152

95 Bro. Gensnoningen foretages ved en omfattende forlægning af dele af det nuværende vandløb. Fuld gensnoning med besvarelse af dele af eksisterende vandløbstrace: Vandløbets forlægning foretages med udgangspunkt i, at det fremtidige vandløbstrace kommer til at følge de forløb, som ses af de gamle målebordsblade fra sidste halvdel af 1800 tallet (figur 2.1.2). Forløbet af disse er digitaliseret og lagt ind på den udleverede terrænmodel, som efterfølgende sammen med luftfotos er anvendt som grundlag for en tilpasning af det foreslåede trace og dimensioneringen af vandløbsprofilet. Ved tilpasningen er det oprindelige vandløbstrace benyttet, men enkelte steder tilpasset i forhold til det eksisterende terrænniveau, så det naturligt følger terrænkonturerne i landskabet. Forlægningen sker på begge sider af vandløbet. Ved forlægningen krydses det eksisterende vandløbsprofil en del gange, og en række delstrækninger på det eksisterende vandløbsstykke bevares. Vandløbstraceets fremtidige dimensioner fremgår af nedenstående tabel Ved vurderingerne af jordbalancen tages således også udgangspunkt i en fuld gensnoning, dog med tanke på, at kortere dele af vandløbets nuværende løb naturligt vil kunne bibeholdes. Tabel 3.3.1: Dimensioner, bundkoter og fald på udvalgte delstrækninger af Simested Å. De angivne stationer viser, hvor der vil være faldknæk på det fremtidige vandløb. Stationering Ny Bundbredde [m] Bundkote [m] Fald [ ] Scenarie 1 Scenarie 2 (fra forrige st.) ,95 17, ,50 17,70 0,9 / 0, ,00 15,20 0, ,25 14,45 0, ,88 13,08 1, ,03 12,23 0, ,00 12,20 0, ,65 11,85 0,4 Opstrøms Abildvad Bro (Øst) Den opstrøms strækning ligger inden for vandløbets nuværende regulativmæssige st st , hvoraf i alt ca m gensnoes, som det fremgår af tegning 006 og bilag 9 og 10. Der etableres 8 nye slyng på denne strækning. De 8 slyngs forløb fremgår af tabel / 152

96 Tabel 3.3.2: Stationeringer for de nye slyng på vandløbstraceet for Simested Å på strækningen opstrøms Abildvad Bro (Øst). Slyng nr. Eksisterende st. Fremtidig st. Længde på trace [m] Fra Til Fra Til Eksisterende Fremtidig De nedennævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning. Dimensioner - Simested Å (opstrøms Abildvad Bro) Scenarie 1 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 17,95 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st. 3342) ca. 13,35 m DVR90 Bundbredde: ca. 4 m Sideanlæg: Mindst 1,5 Gennemsnitligt fald: ca. 0,7 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Dimensioner - Simested Å (opstrøms Abildvad Bro) Scenarie 2 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st ): ca. 17,95 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st. 3342) ca. 13,55 m DVR90 Bundbredde: ca. 4 m Sideanlæg: Mindst 1,5 Gennemsnitligt fald: ca. 0,7 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Nedstrøms Abildvad Bro (Vest) Den nedstrøms strækning ligger inden for vandløbets nuværende regulativmæssige st , hvoraf i alt ca m gensnoes, som det fremgår af tegning 006 samt bilag 9 og 10. Der etableres 12 nye slyng på denne strækning. De 12 slyngs forløb fremgår af tabel og tegning / 152

97 Tabel 3.3.3: Stationeringer for de nye slyng på vandløbstraceet for Simested Å på strækningen nedstrøms Abildvad Bro (Vest). Slyng nr. Eksisterende st. Fremtidig st. Længde på trace [m] Fra Til Fra Til Eksisterende Fremtidig Dimensioner - Simested Å (nedstrøms Abildvad Bro) Scenarie 1 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st. 3346): ca. 13,35 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st. 9940) ca. 11,55 m DVR90 Bundbredde: ca. 5 m Sideanlæg: Mindst 1,5 Gennemsnitligt fald: ca. 0,3 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Dimensioner - Simested Å (nedstrøms Abildvad Bro) Scenarie 2 De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st. 3346): ca. 13,55 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st. 9940) ca. 11,55 m DVR90 Bundbredde: ca. 5 m Sideanlæg: Mindst 1,5 Gennemsnitligt fald: ca. 0,3 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Gensnoning af Hverrestrup Bæk, Torsdal Bæk og Snæbum Bæk Hverrestrup Bæk Vandløbet gensnoes på en ca. 558 m lang strækning, adskilt af Boldrupvej, fra udløbet til Simested Å og opstrøms. Strækningen har den regulativmæssige st st Gensnoningen omfatter kun en del af vandløbet, idet det er vurderet, at en længere projektstrækning vil kunne have negativ indflydelse på de hydrologiske forhold på opstrøms beliggende, værdifulde naturområder. Gensnoningen foretages ved en omfattende forlægning af det nuværende vandløb, hvor det nye forlagte stykke kommer til at ligge højt i terrænet. På de kortere strækninger, hvor det eksisterende vandløb gennemskæres, foretages der ikke bundhæv- 97 / 152

98 ninger, da de dybere områder heri kan bidrage en del til de fremtidige fysiske variationer i vandløbet. Fuld gensnoning/bevarelse af eksisterende vandløbsstykker: Vandløbsstrækningens samlede længde øges fra ca. 558 m til 668 m, svarende til i alt 110 m. Vandløbet gensnoes primært på den vestlige side af det eksisterende forløb. Forlægningen af vandløbet foretages efter de samme principper, som anvendes for Simested Å. Længdeprofilet for vandløbet ved gensnoningen ses på bilag 13, mens forløbet fremgår af tegning Ved vurderingerne af jordbalancen tages således også udgangspunkt i en fuld gensnoning, dog hvor kortere dele af vandløbets nuværende løb naturligt vil kunne bibeholdes, mest ved krydsningerne. I tabel fremgår data for det eksisterende og det forlagte vandløb. Tabel 3.3.4: Stationeringer, længde og fald på vandløbstraceet for Hverrestrup Bæk henholdsvis opstrøms og nedstrøms Boldrupvej. Lokalitet Hverrestrup Bæk, opstrøms Boldrupvej Hverrestrup Bæk, Nedstrøms Boldrupvej Eksisterende st. Fremtidig st. Længde på trace [m] Fald [ ] Fra Til Fra Til Eksisterende Fremtidig Eksisterende Fremtidig ,7 0, ,9 5,9 De nedennævnte stationeringer refererer til den nye forlagte vandløbsstrækning. Dimensioner - Hverrestrup Bæk (opstrøms Boldrupvej) De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st. 3480): ca. 14,65 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st. 3832) ca. 14,42 m DVR90 Bundbredde: ca. 1,0 m Sideanlæg: Mindst 1 Gennemsnitligt fald: ca. 0,7 Strækningslængde, nyt forløb: ca. 352 m Dimensioner - Hverrestrup Bæk (nedstrøms Boldrupvej) De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st. 3845): ca. 14,40 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st. 4148) ca. 12,60 m DVR90 Bundbredde: ca. 0,5 m Sideanlæg: Mindst 1 98 / 152

99 Gennemsnitligt fald: ca. 5,9 Strækningslængde, nyt forløb: ca. 303 m Torsdals Bæk Vandløbet gensnoes på en sammenhængende ca. 320 m lang strækning fra udløbet i Simested Å op til broen ved Abildvadvej. Strækningen har den regulativmæssige st Gensnoningen foretages ved en omfattende forlægning af nuværende vandløb, hvor det nye forlagte stykke kommer til at ligge højt i terrænet. Det nye forløb ligger på hele forløbet syd for det eksisterende vandløb, der således ikke anvendes. Fuld gensnoning/bevarelse af eksisterende vandløbsstykker: Vandløbsstykkets samlede længde øges fra ca. 320 m til 403 m, svarende til i alt 83 m. Vandløbet gensnoes kun på den sydlige side af det eksisterende forløb. Forlægningen af vandløbet foretages efter de samme principper, som anvendt for Simested Å. Længdeprofilet for vandløbet ved gensnoningen ses i bilag 12, mens forløbet fremgår af tegning Ved vurderingerne af jordbalancen tages således også udgangspunkt i en fuld gensnoning. I tabel fremgår data for det eksisterende og det forlagte vandløb. Årsagen til, at den nye og gamle forløb har samme fald, er, at der som afslutning på det nye forløb etableres et ca. 75 langt stryg frem til udløbet i Simested Å. Tabel 3.3.5: Stationeringer, længde og fald på vandløbstraceet for Torsdal Bæk. Lokalitet Eksisterende st. Fremtidig st. Længde på trace [m] Fald i [ ] Fra Til Fra Til Eksisterende Fremtidig Eksisterende Fremtidigt Torsdal Bæk ,8 3,8 Dimensioner - Torsdal Bæk De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st. 6373): ca. 15,14 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st. 6776) ca. 13,60 m DVR90 Bundbredde: ca. 1,5 m Sideanlæg: Mindst 1 Gennemsnitligt fald: ca. 3,8 Strækningslængde, nyt forløb: ca. 403 m 99 / 152

100 Snæbum Bæk Vandløbet gensnoes på en sammenhængende ca. 570 m lang strækning fra udløbet i Simested Å op til Hvilsomvej. Den eksisterende stationering for strækningen er st st Gensnoningen foretages ved en omfattende forlægning af nuværende vandløb, hvor det nye forlagte stykke kommer til at ligge højt i terrænet. På de kortere stykker, hvor det eksisterende vandløb gennemskæres, foretages ikke bundhævninger, da de dybere områder heri kan bidrage til de fremtidige fysiske variationer i vandløbet. Fuld gensnoning/bevarelse af eksisterende vandløbsstykker: Vandløbsstykkets samlede længde øges fra ca. 570 m til 631 m, svarende til i alt 61 m. Forlægningen af vandløbet foretages efter de samme principper, som anvendt for Simested Å. Længdeprofilet for vandløbet ved gensnoningen ses på bilag 11, mens forløbet fremgår af tegning Ved vurderingerne af jordbalancen tages således også udgangspunkt i en fuld gensnoning, idet det eksisterende forløb genanvendes ved krydsningerne. I tabel fremgår data for det eksisterende og det forlagte vandløb.. Tabel 3.3.6: Stationeringer, længde og fald på vandløbstraceet for Snæbum Bæk. Lokalitet Eksisterende st. Fremtidig st. Længde på trace [m] Fald i [ ] Fra Til Fra Til Eksisterende Fremtidig Eksisterende Fremtidigt Snæbum Bæk ,7 6,0 Dimensioner - Snæbum Bæk De overordnede projekterede dimensioner for vandløbsstykket er følgende: Projektstart, bund opstrøms (st. 45): ca. 21,30 m DVR90 Projektslut, bund nedstrøms (st. 676) ca. 17,50 m DVR90 Bundbredde: ca. 0,4 m Sideanlæg: Mindst 1 Gennemsnitligt fald: ca. 6,0 Strækningslængde, nyt forløb: ca. 631 m Erosionssikring af tilløbene Vandløbene får strygkarakter på enkelte delstrækninger og sikres mod uønsket erosion ved udlægning af sikringsgrus på bunden, men kun undtagelsesvis på siderne af profilet. Erosionssikringen vil samtidig kunne fungere som et element til at øge vandløbets fysiske variation, ligesom det også vil øge potentialet som gyde - og opvækstområde. Sikringsgruset udlægges i lag ikke mindre end cm. 100 / 152

101 Der anbefales anvendt en grusblanding med følgende sammensætning: Nøddesten: d = mm: 70 % Singles: d = mm: 30 % Der anvendes stenmaterialer uden skarpe kanter og med et maksimalt flinteindhold på 15 %. Der må ikke anvendes nedknuste materialer (bortset fra eventuelle bundsten under delstrækninger af gruset). Samlet skønsmæssig grusmængde på alle strækninger: i alt ca. 100 m³. Der kan eventuelt udlægges enkelte større sten (ca. 400 mm og derover) i overfladen af grusbankerne for at give strømlæ/skjul og variation på grusoverfladerne. Skønsmæssigt antal: i alt ca. 60 stk. på alle strækninger Vandløbenes udformning og dimensioner Ved udgravningen af vandløbene udformes vandløbsprofilet med naturlige variationer mellem lige strækninger og sving. Så vidt muligt lægges vandløbet højt i terrænet, således at det, ud over at få et terrænnært vandspejl, også har god synlighed og varieret fald, hvor det er muligt. Den principielle udformning af vandløbet ses af figur Konkrete mål og dimensioner i udvalgte tværsnit/forløb er angivet i teksten. Figur 3.3.1: Princip for tværsnit for lige strækninger og sving (modelskitse, anlæggene er ikke vist som projekteret). 101 / 152

102 Basisprofilet på de lige strækninger opbygges som et trapezformet profil med bundbredde på gennemsnitlig 4-5 m for Simested Å og 0,5-1,5 m for Torsdal Bæk, Snæbum Bæk og Hverrestrup Bæk. Sideanlægget skal være mindst 1-1,5. På delstrækningerne i Simested Å med markante sving formes skæve svingprofiler, hvor anlægget på ydersiden fastholdes på ca. 1, men med fladere anlæg på op til ca. 2,5 i indersiden af svinget. Hvis der områdevis graves i sandede partier reduceres sideanlæggene generelt til 1,5-2 af hensyn til brinkstabiliteten og for minimering af sandtransport ved erosion. I svingene overuddybes profilerne lokalt med op til ca. 0,5 m i forhold til de lige strækninger, således at der opstår høller. I perioden efter at der er ledt vand på det nye forløb i Simested Å, forventes der at ske en del sand- og materialevandring. Dele af materialerne vil lejre sig i svingene, og med tiden vil vandløbet selv finde en naturlig balance mellem sedimentation og erosion. Det forventes, at sandfanget i den nedstrøms ende vil modtage en del sand og øvrige løsnede materialer, også i en periode efter at gensnoningen er foretaget. Udlægning af sikringsgrus i Simested Å På dele af især svingpartierne og ved nogle af tilløbene til Simested Å vil der sandsynligvis være behov for udlægning af sikringsgrus, eventuelt lidt større sten for at hindre uønsket erosion. Sikringsgruset udlægget i lag ikke mindre end 40 cm. Der anbefales anvendt en grusblanding med følgende sammensætning: Nøddesten: d = mm: 25 % Singles: d = mm: 65 % Håndsten: d = mm: 10 % Der anvendes stenmaterialer uden skarpe kanter og med et maksimalt flinteindhold på 15 %. Der må ikke anvendes nedknuste materialer (bortset fra eventuel bundsten under delstrækninger af gruset). Samlet skønsmæssig grusmængde på hele strækningen: i alt ca m³. Set i forhold til vandløbets længde og bundbredde er der tale om en ret begrænset mængde stenmateriale, hvilket skyldes, at jordbunden som nævnt i afsnit 2.5 generel består af tørv, hvorfor udlægning af større stenmængder ikke vil være naturligt for området. Med henblik på at øge den fysiske variation i vandløbet kunne det overvejes i stedet at udlægge træstød eller større grene, dog således at disse ikke væsentligt vil hindre afstrømningen Udgravning og indbygning af jord Ved gensnoningen af Simested Å udgraves et nyt vandløbsprofil hovedsageligt uden for det eksisterende profil. Det tilsigtes, at jorden som udgangspunkt opgraves og indbygges enten i det eksisterende vandløbsprofil eller udplaneres på terrænet, hvor det er muligt i forhold til arealbindinger og vådområdeafgrænsningen. Alternativt køres 102 / 152

103 overskudsjord til modtager uden for området, hvilket dog tilstræbes minimeret i forbindelse med detailprojekteringen. Det anbefales generelt, at der graves baglæns (mod strømretningen). Dette dels for at minimere færdslen med maskinerne i engområdet og dels for at lette gravearbejderne, der så kan foretages tilnærmelsesvist tørt, når der graves uden for det nuværende vandløb. Afledning af vand fra de opstrøms liggende arealer kan samtidig ske gennem det nuværende vandløb. Gravearbejderne påregnes at skulle foregå fra begge sider af åen, således at transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområder minimeres. Væsentlige dele af arealerne har blødbundskarakter, og en væsentlig del af jordflytningen påregnes derfor også foretaget med gravemaskine, hvor opgravet jord udplaneres på terræn, eventuelt med dozer eller bånddumper. Det tilstræbes, at transport på blødbund med dumper minimeres mest muligt, da sikringerne hertil er relativt dyre. Det forudsættes som udgangspunkt, at de dele af det eksisterende vandløb, der ikke benyttes som en del af det fremtidig løb, opfyldes helt med opgravede materialer. Den resterende jordmængde udlægges på terræn, hvor det kan ske uden for de beskyttede naturområder og de dele af vådområdet, som ikke påvirkes af materialeudlægningen i øvrigt. Opgravede jordmængder og fordeling De estimerede samlede opgravede jordmængder ved gensnoningen af de 5 vandløbsstrækninger samt udgravningen af sandfanget er angivet i nedenstående tabeller / 152

104 Tabel 3.3.7: Jordbalance og skønnet jordfordeling for strækningen opstrøms Abildvad Bro (Øst), scenarie 1. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning Overhøjde Netto- (m) råjord m 3 eksisterende vandløb m 3 i eksisterende vandløb m 3 på eksisterende vandløb m 3 balance m 3 Simested Å Slyng 1 Simested Å Slyng 2 Simested Å Slyng 3 Simested Å Slyng 4 Simested Å Slyng 5 Simested Å * Slyng 6 Simested Å Slyng 7 Simested Å Slyng 8 Snæbum Bæk Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. * Eksisterende dige fjernes, skønnet 800 m 3. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne 104 / 152

105 Tabel 3.3.8: Jordbalance og skønnet jordfordeling for strækningen opstrøms Abildvad Bro (Øst), scenarie 2. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning Overhøjde Netto- (m) råjord m 3 eksisterende vandløb m 3 i eksisterende vandløb m 3 på eksisterende vandløb m 3 balance m 3 Simested Å Slyng 1 Simested Å Slyng 2 Simested Å Slyng 3 Simested Å Slyng 4 Simested Å Slyng 5 Simested Å * Slyng 6 Simested Å Slyng 7 Simested Å Slyng 8 Snæbum Bæk Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. * Eksisterende dige fjernes, skønnet 800 m 3. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne 105 / 152

106 Tabel 3.3.9: Jordbalance og skønnet jordfordeling for strækningen nedstrøms Abildvad Bro (Vest), scenarie 1. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Simested Å Slyng 9 Simested Å Slyng 10 Simested Å Slyng 11 Simested Å Slyng 12 Simested Å Slyng 13 Simested Å Slyng 14 Simested Å Slyng 15 Simested Å Slyng 16 Simested Å Slyng 17 Simested Å Slyng 18 Simested Å Slyng 19 Simested Å Slyng 20 Torsdals Bæk Hverrestrup Bæk Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne 106 / 152

107 Tabel : Jordbalance og skønnet jordfordeling for strækningen nedstrøms Abildvad Bro (Vest), scenarie 2. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning i Overhøjde Netto- råjord eksisterende eksisterende på eksiste- balance vandløb vandløb rende (m) m 3 m 3 m 3 vandløb m 3 m 3 Simested Å Slyng 9 Simested Å Slyng 10 Simested Å Slyng 11 Simested Å Slyng 12 Simested Å Slyng 13 Simested Å Slyng 14 Simested Å Slyng 15 Simested Å Slyng 16 Simested Å Slyng 17 Simested Å Slyng 18 Simested Å Slyng 19 Simested Å Slyng 20 Torsdals Bæk Hverrestrup Bæk Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne 107 / 152

108 Tabel : Jordbalance og skønnet jordfordeling for hele strækningen opdelt på henholdsvis opstrøms (Øst) og nedstrøms (Vest) Abildvad Bro, scenarie 1. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning Overhøjde Netto- (m) råjord m 3 eksisterende vandløb m 3 i eksisterende vandløb m 3 på eksisterende vandløb m 3 balance m 3 Simested Å, Øst Simested Å * Vest Torsdal Bæk Snæbum Bæk Hverrestrup Bæk Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. * Eksisterende dige fjernes, skønnet 800 m 3. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne 108 / 152

109 Tabel : Jordbalance og skønnet jordfordeling for hele strækningen opdelt på henholdsvis opstrøms (Øst) og nedstrøms (Vest) Abildvad Bro, scenarie 2. Jordmængderne er korrigeret overslagsmæssigt for de strækninger, hvor de forlagte vandløbsstrækninger indlægges i det eksisterende vandløbsprofil. Station Opgravet Volumen i Indbygning Overhøjde Netto- (m) råjord m 3 eksisterende vandløb m 3 i eksisterende vandløb m 3 på eksisterende vandløb m 3 balance m 3 Simested Å, Øst Simested Å * Vest Torsdal Bæk Snæbum Bæk Hverrestrup Bæk Sandfang Samlet Alle mængder er angivet som faste indbygningsmål. * Eksisterende dige fjernes, skønnet 800 m 3. Fordelingen forventes at variere lokalt under udførelsen af anlægsarbejderne Simested Å Scenarie 1 Af de estimerede ca m 3 råjord, der påregnes opgravet ved etableringen af nyt forløb i scenarie 1, anslås det, at langt hovedparten af jorden kan indbygges i det eksisterende vandløbsprofil. Det antages meget groft, at rådighedsvolumen i det eksisterende vandløbsprofil på strækningen er i størrelsesorden m 3. Jordbalancen, set på hele strækningen, giver ca m 3 overskudsjord. Scenarie 2 Af de estimerede ca m 3 råjord, der påregnes opgravet ved etableringen af nyt forløb i scenarie 2, anslås det, at langt hovedparten af jorden kan indbygges i det eksisterende vandløbsprofil. Det antages meget groft, at rådighedsvolumen i det eksisterende vandløbsprofil på strækningen er i størrelsesorden m 3. Jordbalancen, set på hele strækningen, vurderes således umiddelbart at være neutral. Håndtering af overskudsjord I og med at der er et jordoverskud, må det påregnes, at en del af dette skal transporteres ud i randområder eller helt uden for projektområdet, for at undgå eventuelle påvirkninger i forhold til vådområdet og arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det påregnes, at der kan findes udlægsarealer på randfladerne eller omdriftsarealer 109 / 152

110 primært nord for åen, men også på dele langs sydsiden. De er dog ikke anvist specifikt, da det afhænger af muligheden for aftale herom med lodsejerne langs vandløbet. Eventuel overskudsjord må ikke placeres vandløbsnært langs. Dette skal udlægges det i projektområdets periferi, efter aftale med lodsejer(-e), såfremt det ikke kan indbygge i det nye løb.. Ved indbygningen af jord i det gamle profil tilstræbes, at vandløbsprofilet opfyldes, så der ikke dannes en gennemgående lavning, der med årene sætter sig så meget, at det gamle retlinede vandløbsforløb genopstår. For at undgå det, anbefales, at en del af overskudsjorden indbygges med en svag overhøjde på ca. 20 cm over det gamle vandløbsprofil, så der kompenseres for fremtidig svind ved mineralisering og sætninger. Såfremt der lokalt ikke kan findes egnede arealer som kan sikre, at jordbalancen går op, kan der ske yderligere indbygning i det eksisterende løb, hvor overskudsjorden indbygges med en overhøjde på indtil ca. 50 cm. Denne løsning vurderes mere skånsom og økonomisk i forhold til, hvis jorden skal køres til periferien eller eventuelt helt ud af projektområdet. Jordhåndtering ved Torsdal, Snæbum og Hverrestrup Bæk Det vurderes, at al opgravet jord fra gensnoningerne kan indbygges i- eller omkring de nuværende vandløbsprofiler, og ellers generelt på omdriftsarealerne i umiddelbar nærhed af vandløbet, såfremt der kan indgås aftale med lodsejerne herom. Overskudsjorden indbygges som tidligere beskrevet med en svag overhøjde på ca. 20 cm for at undgå, at der dannes en gennemgående lavning i det oprindelige vandløbsprofil Sløjfning og forlægning af dræn og grøfter Afledningen af vand fra dræn og grøfter på terrænet er et af de mest effektive virkemidler ved kvælstoffjernelsen. Sløjfningen af dræn og grøfter skal dog foregå således, at der ikke sker en påvirkning af afvandingstilstanden ud over den beregnede projektgrænse og ind på for eksempel dyrkede arealer. Det betyder, at de enkelte dræn og grøfter bør vurderes nøje i forhold til en mulig påvirkning ved vandstandshævningen/sløjfning. Det antages som udgangspunkt, at drænene generelt er udlagt i normale drændybder på ca.1,0 m under terræn. De dræn/hoveddræn og grøfter, der alene afvander fra et opland, der ligger inden for det kommende vådområde, kan afbrydes/sløjfes uden videre. Drænene afbrydes inden for projektgrænsen, og afbrydelsen sker niveaumæssigt mindst 1,0 m under det terrænniveau, der er ved projektgrænsen. Alternativt bør drænet eller eventuelt grøften som udgangspunkt føres frem til vandløbet, som det måske sker nu, eller til et af de områder, der fremtidigt får permanent frit vandspejl. Foruden drænene foretages en lukning/tilkastning af afvandingsgrøfter og sløjfning af de tilhørende samlebrønde og drænbrønde mv., der umiddelbart kan påtræffes i engarealerne. 110 / 152

111 Der er erfaringsmæssigt en del usikkerhed omkring det faktiske antal og de enkelte dræns og brøndes placering og tilstedeværelse, idet der ofte kan være foretaget ændringer i marken eller lavet nye dræn/grøfter, som ikke fremgår af drænplanerne. Desuden kan nogle dræn være sløjfet eller ude af funktion, eller måske være ført frem til andre grøfter eller andre dræn. Antallet og placeringen i nærværende forundersøgelse er derfor alene retningsgivende Dræn og grøfter der afvander inden for projektområdet Alle dræn og grøfter, der ikke forventes at have nogen afvandingseffekt uden for projektområdet, lokaliseres og sløjfes. Dræn Alle enkeltdræn og opsamlingsdræn med flere tilslutninger, der har direkte udløb til både de nye forlagte og til de eksisterende vandløbsstykker, lokaliseres og afbrydes ved forlægningen. Afbrydelsen foretages ved en overgravning af drænledningen så vidt muligt mindst 15 m og gerne mere fra vandløbssiden/kanalsiden. Ledningen eftersøges fra udløbet og ind i terrænet. Mindst 2 m af ledningen opgraves og fjernes, og der påsættes en tæt slutprop på dræn-enden ud mod vandløbet, inden den opgravede jord genindfyldes i det gravede hul. Grøfter Grøfterne tilfyldes med råjord, enten fra skrab fra banketten/balken langs grøften eller eventuelt med afrømmet topjord frem mod grøften. Hvis der er overskudsjord ved forlægningen af vandløbsstykker tæt på grøfterne, kan det anvendes til en tilfyldning af hele grøfteprofilet så vidt muligt mindst m og gerne mere fra kanalerne/vandløbet. Grøfterne tilfyldes helt, så vandet kan trække op på terrænet. Det er sandsynligt, at der er udløb fra et eller flere lokale dræn til grøfterne. Der påregnes dog ikke foretaget afbrydelse af disse dræn, da tilfyldningen af grøfterne generelt forventes at stoppe drænenes virkning. Det kan dog være nødvendigt at bevare nogle grøfter helt eller delvist, således at der så vidt muligt kan sikres uændrede afvandingsforhold på de lokaliteter, hvor der findes rigkær. Disse må således ikke oversvømmes eller tilledes drænvand. Drænbrønde Lokaliserede drænbrønde sløjfes ved afmontering og fjernelse af dæksler og øverste brøndringe til under terræn. Afløb (og indløb) for drænrør i hver brønd afproppes, og brøndhullerne tilfyldes med råjord/topjord, der eventuelt hentes ved skrab fra topjorden omkring brønden. Alle optagne brøndmaterialer fjernes til godkendt modtageplads eller afsættes til genbrug. 111 / 152

112 3.4.2 Dræn og grøfter der afvander uden for projektområdet Også de dræn, der afvander arealer i eller uden for randområderne og uden for projektgrænsen, afbrydes for at lede vandet til terræn, hvor de topografiske forhold tillader det. Drænene lokaliseres og afbrydes, hvor terrænniveau i projektområdet er mindst 1 m lavere end ved projektafgrænsningen. Koteniveau og afskæringspunktet verificeres, når drænene er påvist. Alternativt kan dræn/grøfter forlægges til områder eller grøfter med fremtidigt frit vandspejl, der ligger lavere end 1 m under terræn ved projektgrænsen. Drænene afskæres ved opgravning, og der laves eksempelvis en smal åben faskine på tværs af ledningstraceet for at fordele drænvandet over en mere bred og diffus flade. Faskinen udføres for eksempel som en 5-10 m lang enten åben eller stenfyldt smal rende. Længden afpasses efter drænrørets dimension/kapacitet. Drænrøret på afgangssiden af renden opgraves på afløbssiden af faskinen og afproppes. Røret på tilgangssiden føres op i faskinen. Faskinen afsluttes i toppen med en mindre overhøjde af stenlaget. På afløbssiden kan der laves et skrab langs hele rendens længde for at sikre, at vandet kan løbe ud mod engen over en bredere front. Hvis drænet har god forbindelse til en brønd, der ligger uden for påvirkningsgrænsen kan brønden eventuelt benyttes til opføringen. Brønden afkortes til terrænniveau, indfyldes med sten/singels og afløbet opgraves/knuses, således at vandet kan sive ovenud af brønden til terrænet. Alternativt kan mindre drænledninger, der ligger i terræn med godt fald forlænges med en vandret ledning indtil terrænniveau, hvor vandet blot udledes oven på terrænet Afbrydelse af dræn og grøfter Der er registreret ca. 10 større drænsystemer og ca. 50 grøfter på opstrøms strækning (Øst) af Simested Å. På den nedstrøms del af Simested Å (Vest), nedstrøms Abildvad Bro, er der registreret ca. 11 større drænsystemer samt ca. 70 åbne grøfter, der anbefales sløjfet. De registrerede dræn, grøfter og brønde er angivet på tegning 001, og sløjfninger/håndtering fremgår af tegning 006. Drænenes og grøfternes placering, oplande og forbindelser i det fremtidige vådområde er vurderet enkeltvis med henblik på en sløjfning/omledning, i forhold til den forventede fremtidige afvandingstilstand i ådalen og til projektgrænsen. Ændringen på de enkelte dræn og grøfter er angivet i nedenstående tabeller og / 152

113 Tabel 3.4.1: Principper for sløjfning/håndtering af dræn, grøfter og brønde, Simested Å og tilløb i den opstrøms del (Øst). Art Antal* Ændring Koteniveau for afbrydelse/ændring Dræn Dræn, som Ca. 15 Afbrydelse ved udløbet Mindst 1,0 m under sløjfes og ledes i åen og opføring terrænniveau. ter- til terræn i ådalen af vand til terræn via ræn ved projektlen. faskine inde i ådagrænsen og mindst m fra vandløb. Grøfter Grøft sløjfes Ca. 50- Tilfyldning/sløjfning. Tilfyldning til eksisterende 70 terræn- niveau m fra vandløb. Dræn/brønde Bemærkning Dræn lokaliseres ved søgerender, hvis de ikke påvises af ejer eller på kort. Med jord fra banketter, alternativt skrab fra topjord. Brønde som Ukendt Opføring af vand i Niveau mindst 1 m Dræn lokaliseres sløjfes og van- antal. brønden til terræn. under terrænniveau ved søgerender, det ledes til Skøn 10 Øverste ringe af- ved projektgrænsen hvis de ikke påvises terræn i ådalen monteres. Afløb af- og mindst m af ejer eller på kort. skæres og brønden fra vandløb. opfyldes eventuelt med sten til terrænniveau. *: antal er skønnede efter bedste bud ud fra registrerede dræn og grøfter i vandløbsregulativerne, fra Orbicons drænarkiv samt ved visuel eftersøgning på orthofoto. Antal og valg af metode skal verificeres nærmere i detailprojektet 113 / 152

114 Tabel 3.4.2: Principper for sløjfning/håndtering af dræn, grøfter og brønde, Simested Å og tilløb i den nedstrøms del (Vest). Art Antal* Ændring Koteniveau for afbrydelse/ændring Dræn Dræn, som Ca. 10 Afbrydelse ved udløbet Mindst 1,0 m under sløjfes og ledes i åen og opføring terrænniveau. ter- til terræn i ådalen af vand til terræn via ræn ved projektlen. faskine inde i ådagrænsen og mindst m fra vandløb. Grøfter Grøft sløjfes Ca. 70- Tilfyldning/sløjfning. Tilfyldning til eksisterende 90 terræn- niveau m fra vandløb. Dræn/brønde Bemærkning Dræn lokaliseres ved søgerender, hvis de ikke påvises af ejer eller på kort. Med jord fra banketter, alternativt skrab fra topjord. Brønde som Ukendt Opføring af vand i Niveau mindst 1 m Dræn lokaliseres sløjfes og van- antal. brønden til terræn. under terrænniveau ved søgerender, det ledes til Skøn 15 Øverste ringe af- ved projektgrænsen hvis de ikke påvises terræn i ådalen monteres. Afløb af- og mindst m af ejer eller på kort. skæres og brønden fra vandløb. opfyldes eventuelt med sten til terrænniveau. *: antal er skønnede efter bedste bud ud fra registrerede dræn og grøfter i vandløbsregulativerne, fra Orbicons drænarkiv samt ved visuel eftersøgning på orthofoto. Antal og valg af metode skal verificeres nærmere i detailprojektet 3.5. Broer mv. samt sikringer af tekniske anlæg Vejbroer Der foretages ikke fysiske ændringer på vandløbet i nærheden af de større vejbroer Simested Bro og Abildvad Bro samt den privatejede betonbro (Egons Bro) i fremtidig st. ca Simested Bro er beliggende lige nedstrøms projektområdet og påvirkes således ikke af projektet. Som det fremgår af figur 2.3.3, er vandsluget i Abildvad Bro af sådanne dimensioner, at broen vurderes at kunne klare vandstandsstigningerne som følge af projektgennemførelsen (maksimalt ca. 30 cm ved sommermiddel ved scenarie 2, tabel 4.1.1). Det gælder ligeledes Egons Bro, som ligger på en strækning, der genanvendes, ligesom broen ved Boldrupvej i Hverrestrup Bæk vurderes at have frit rums profil nok i forhold til den projekterede vandstandshævning. 114 / 152

115 3.5.2 Overkørsler På den opstrøms strækning af Simested Å er der registreret en overkørsel i form af en træbro i ca. st Denne overkørsel nedtages og flyttes til det fremtidige vandløbstrace. På den nedstrøms strækning af Simested Å er der registreret en overkørsel i form af en træbro i ca. st Denne overkørsel nedtages ligeledes og flyttes til det fremtidige vandløbstrace. På flere af grøfterne er der røroverkørsler tæt på vandløbet. Disse kan bibeholdes, hvor de ikke ligger i vejen for det nye vandløbstrace, og hvor det er praktisk muligt uden større ændringer i forhold til de gamle forløb kan vandløbstraceet tilpasses enkelte af overkørslerne. I anlægsoverslaget (afsnit 4.8.1) afsættes et rådighedsbeløb på kr. til eventuel fjernelse eller flytning/etablering af 3-5 overkørsler/spange i projektområdet Eventuelle sikringer af bygninger og tekniske anlæg Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for at udføre særlige sikringsforanstaltninger på de anlæg og installationer, der kommer til at ligge tæt på eller i det kommende vådområde. Dog etableres der efter aftale med EnergiMidt stensætninger omkring fundamenter på to 400 kv master. Ejendomme og andre anlæg Der vurderes ikke at forekomme ejendomme eller andre bygninger og anlæg, der påvirkes af gensnoningen og de øvrige tiltag ved etableringen af vådområdet. Forsyningsledninger mv. Der er generelt ikke oplyst om tilstedeværelse af nedgravede forsyningsledninger, teleledninger eller andre nedgravede anlæg, der passerer de delstrækninger, hvorpå der graves nye vandløbstraceer. Dette gælder dog ikke for 20 kv elkablet, som passerer under Simested Å i dennes fremtidige ca. st , og som passerer en strækning, hvor der graves nyt trace. Det er derfor meget vigtigt, at forsyningsselskabet lokaliserer kablet nøjagtigt forud for gravearbejderne. Forsvarskommandoens olieledning krydser området i vandløbets ca. st. 4550, men der graves ikke nærmere end i en afstand på ca. 40 m. Der findes et 10 m bredt servitutbælte (5 m på hver side), ifølge hvilket FDD, Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution, skal kontaktes, såfremt der skal graves i nærheden. FDD bør dog kontaktes under alle omstændigheder forud for anlægsarbejderne, idet ledningen er vigtig. N1 og EnergiMidt har henholdsvis 150 kv og 400 kv luftledninger, som passerer vådområdet på stålmaster, hvis fødder er indstøbt på betonfundamenter. Fundamenterne er afsluttet ca. 0,7-0,95 m over terræn (figur ). Ledningstraceet og placeringen af masterne ses på tegning 001. Fem master ligger inden for undersøgelsesområdet, 115 / 152

116 hvoraf de tre kommer til at ligge inden for den del af vådområdet, hvor grundvandspejlet hæves. Mastefødderne kommer ikke til at ligge tæt på de nye vandløbstraceer. Arealerne vil få en højere fugtighedsklasse, men i normalsituationer vil arealerne ikke blive vanddækkede, og fundamenterne vil på intet tidspunkt ved de benyttede afstrømninger ved vandspejlsberegningerne kunne blive dækket af vand. Arealerne forventes at kunne afgræsses i større dele af sommerhalvåret, og det vil således stadig være muligt at komme ud til masterne. De to 400 kv masters fundament sikres med en stensætning omkring mastefundamentet efter aftale med Energimidt. Der foretages besigtigelse af mastefundamenterne på lokaliteten i forbindelse med en eventuel detailprojektering. HEF har 20 kv luftledninger på træmaster, der forløber langs med og på tværs af Simested Å inden for projektområdet. HEF har oplyst, at der er planlagt en kabellægning af disse ledninger med udførelse senest i 2018, så det er aftalt med HEF, at der ikke skal påregnes sikring af disse træmaster, idet kabellægningen måske kan fremskyndes. Som det fremgår af tegning 001, er kabellægningen af delstrækninger allerede påbegyndt. Som tidligere nævnt forventes der ikke behov eller krav om supplerende sikringer af master udover stensætninger omkring EnergiMidts 400 kv master. Der afsættes derfor et rådighedsbeløb på kr. til stensætningerne og yderligere kr. i tilfælde af, at enkelte master tættest på vandløbet kræves sikret med supplerende påstøbninger eller lokal terrænhævning. Beløbet vil erfaringsmæssigt kunne dække simple sikringer af 2-4 master Retableringer og afslutninger Arbejdsområdet efterlades og retableres generelt, så engområdet i konturerne fremstår som før opstart. For eksempel udplaneres kørespor, før området forlades. Terrænfladerne, hvor topjorden fra udgravninger og ved eventuelle skrab er afrømmet, efterlades som plane, jævne flader, der som udgangspunkt ikke efterbehandles. Er vejrforholdene og føret dertil, kan de højest beliggende flader løsnes med en let harvning, der øger vækstbetingelserne for den naturlige vegetation. Alternativt efterplaneres ujævne flader for eksempel efter indbygning i vandløb og grøfter med gravmaskinens planerskovl/skovltænder. Der anbefales ikke eftersået med kulturgræsser, dels for at undgå tilførsel af fremmed vegetation, dels fordi områdets frøpulje fra den lokale vegetation forventes at være tilstrækkelig til en relativ hurtig genvækst. Hegn, vandforsyningsanlæg mv., der er midlertidigt nedtaget, genopsættes og idriftsættes efter aftale med lodsejere mv. 116 / 152

117 3.6. Myndighedsbehandling Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden er Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner. Projektet kræver ændringer af vandløbsregulativerne for Simested Å, Afløb Hvilsom, Boldrup Kanal, Torsdal Bæk og Hverrestrup Bæk ved førstkommende revision. Da projektet behandles i henhold til vandløbsloven, kræves der ikke tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 16, stk. 2, nr. 1 om beskyttelseslinjer. Projektet skal ligeledes godkendes af Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner i henhold til naturbeskyttelsesloven, da alle hovedvandløbene plus nogle af tilløbene samt væsentlige dele af arealerne inden for projektområdet er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Det bemærkes, at en eventuel klage har opsættende virkning, og sagsbehandlingen hos nævnet kan være langvarig, typisk ½ - 1 år. Herudover skal der gennemføres en screening for, om projektet er omfattet af VVMbekendtgørelsens regler om udarbejdelse af Vurdering af Virkning på Miljøet. Ingen dele af undersøgelsesområdet er omfattet af internationale beskyttelsesområder, men som det fremgår af afsnit 1 og afsnit grænser projektområdet i den nedstrøms del op til internationalt naturbeskyttelsesområde, som omfatter Habitatområde nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk. Derfor må ovennævnte myndigheder i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder ikke give tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det vurderes, at myndighedsbehandlingen inklusiv VVM-screeningen vil kunne gennemføres inden for en periode på 5-7 måneder inklusiv de nødvendige høringsperioder. Efter projektets gennemførelse reguleres jagten fortsat efter jagtlovens bestemmelser, og retten til fiskeri vil fortsat tilhøre bredejerne. 117 / 152

118 4. KONSEKVENSVURDERINGER 4.1. Fysiske forhold Til belysning af projektets afvandingsmæssige konsekvenser i projektområdet er anvendt den hydrodynamiske MIKE11 model, som er beskrevet i afsnit 3.1. De anvendte Manningtal fremgår af tabel og figur 3.1.4, og det er som omtalt i afsnit 3.1 forudsat, at grødeskæring helt ophører på alle strækningerne inden for projektområdet i både scenarie 1 og scenarie 2. Som det fremgår af projektforslagene i afsnit 3 samt de efterfølgende konsekvensafsnit, medfører projektgennemførelsen ikke markante hævninger af vandløbenes vandstande. I scenarie 1 er Simested Å projekteret med bund i ca. samme niveau som det eksisterende vandløb og med en bundbredde på 4 m på den opstrøms strækning og 5 m på den nedstrøms strækning. Vandstandshævningen fremkommer ved, at vandløbet bliver længere samt ved reduceret vedligeholdelse. I scenarie 2 er Simested Å projekteret med bund, som ligger ca. 20 cm højere end eksisterende vandløb og med en bundbredde på 4 m på den opstrøms strækning og 5 m på den nedstrøms strækning. Vandstandshævningen fremkommer ved hævning af bunden, ved at vandløbet bliver længere samt ved reduceret vedligeholdelse. Grunden til, at der ikke er foreslået højere liggende vandløb, er ådalens karakter, idet den generelt er meget flad og ligger i koteniveau, som vil resultere i meget store oversvømmede arealer, såfremt vandløbet hæves yderligere Vandstande De i afsnit 3 omtalte projektforslag vil resultere i en generel hævning af vandstanden i området. Vandløbene er projekteret således, at der ikke sker påvirkning af arealer opstrøms projektområdet, hvorfor vandstandshævningen er aftagende på de opstrøms strækninger. Tilsvarende er Simested Å i den nedstrøms ende projekteret således, at vandstanden er nede i niveau ved udløbet af projektområdet. Som tidligere nævnt findes der ved eller nær projektområdets grænse stryg i den opstrøms ende af Simested Å, som vil sikre, at der kan gennemføres ret betydelige ændringer i vandløbenes vandstand nedstrøms stryget, uden at der tilsvarende sker påvirkninger af arealer beliggende opstrøms stryget. De beregnede vandstande for de fremtidige forhold viser for begge scenarier, at sommermiddelvandstanden i modsætning til de eksisterende opmålte forhold (se afsnit 2.4.4) vil være højere end vintermiddelvandstanden. Forskellen er for begge scenarier i størrelsesordenen cm. Dette fremgår af bilag 1 for de eksisterende forhold, og bilag 9 og 10 for de fremtidige forhold. Forholdet skyldes ligesom under de eksisterende forhold, at der er grøde i vandløbet om sommeren, mens der om vinteren er regnet på grødefrit vandløb. 118 / 152

119 Grødemængden vil i udgangspunktet øges på de strækninger, hvor grødeskæringen ophører, idet de perioder, hvor mængden af grøde er påvirket af grødeskæring, forsvinder. Med en nuværende praksis med flere årlige grødeskæringer er det formodningen, at grøden er påvirket af grødeskæring - både kvalitativt og kvantitativt. Grødens udbredelsesmønster, sammensætning og mængde kendes ikke i detaljer, men det er desuagtet forventningen, at mængden af grøde i vækstperioden vil være større i det eller de første år efter ophøret af grødeskæringen, fordi grødeskæringen har påvirket planternes udbredelse på bunden, og fordi det tager tid for arterne at ændre det grødeskæringsbestemte grødemønster. Derefter forventes mængden af grøde at falde til et niveau, der er i ligevægt med de strømningsmæssige og fysiske forhold, der hersker i vandløbet. Det betyder blandt andet, at der kan forventes en højere grad af mosaikdannelse, både mellem arterne og mellem grøden og strømrenderne og sedimentet. Hvor meget mængden af grøde ændres, er det ikke muligt at forudsige. Som tidligere nævnt er ådalens terrænforhold af en sådan karakter, at selv en relativt lille hævning af vandstanden vil medføre oversvømmelse af betydelige dele af arealerne. De i afsnit 3 beskrevne projekter (scenarie 1 og 2) for etablering af vådområdet er tilrettede i forhold hertil, hvorfor gennemførelsen kun medfører relativt små vandstandsstigninger, set i forhold til andre vådområdeprojekter. Projektet medfører gensoning af alle vandløb inden for projektområdet, hvilket betyder, at vandløbenes længde øges (afsnit 4.1.2). Det betyder, at der ikke kan tegnes samplot af vandstande før og efter projektgennemførelsen. Derfor beskrives vandstandsændringerne verbalt og ved tabeller i det følgende, idet alle nævnte stationeringer er fremtidig stationering. Vandstandshævningen i Simested Å beskrives alene for sommermiddelvandstanden, da denne som nævnt er højere end vintermiddelvandstanden. Oveordnet set, så medfører gennemførelse af scenarie 1 en vandstandshævning på cm, mens scenarie 2 medfører en vandstandshævning på cm. Scenarie 1 Vandstandshævningen er ved scenarie 1 moderat på strækningen gennem projektområde Øst (opstrøms Abildvad Bro). På strækningen fra projektstart og frem til ca. st er vandstandshævningen mellem ca. 5 og ca. 15 cm. På den resterende strækning af projektområde Øst er vandstandshævningen mere markant med en hævning på indtil cm på strækningen frem til Abildvad Bro. I Projektområde Vest er vandstandshævningen generelt lidt større end i Øst, idet vandstanden generelt hæves med indtil cm. Scenarie 2 Vandstandshævningen er ved scenarie 2 i størrelsesordenen cm højere end ved scenarie 1. På den opstrøms strækning frem til ca. st er vandstandshæv- 119 / 152

120 ningen dog kun indtil ca. 10 cm, men på den resterende strækning af projektområde Øst er vandstandshævningen mere markant med en generel hævning på cm, og indtil ca. 45 cm på strækningen mellem st og st I Projektområde Vest er vandstandshævningen generelt lidt større end i Øst, idet vandstanden generelt hæves med indtil cm, som i den nedstrøms ende frem mod Simested Bro aftager til 0 cm. Tabel 4.1.1: Vandstandshævning ved sommermiddel vandstand i Simested Å på strækningen inden for projektområdet. Den angivne hævning er den maksimale på den pågældende strækning. Simested Å Fremtidig stationering Vandstandshævning, cm Scenarie 1 Scenarie (opstrøms afgrænsning) (nyt udløb af Snæbum Bæk i st ) (ud for ikke navngivet vandløb i st. 425) (ud for Afløb Hvilsom, st. 2240) (ud for Boldrup Kanal) (nyt ud løb af Torsdal Bæk i st. 3790). Abildvad Bro st (nyt udløb af Hverrestrup Bæk i st.9685) (nedstrøms afgrænsning) 0 0 De 3 tilløb Vandstandshævningen i de 3 tilløb Snæbum Bæk, Torsdal Bæk og Hverrestrup er noget forskellig. I Snæbum vil projektet medføre en vandstandsstigning på ca. 5 cm i den opstrøms ende, mens stigningen i den nedstrøms ende nær udløbet i Simested Å vil være ca. 25 cm. 120 / 152

121 Den nedstrøms del af Torsdal Bæk gives et helt nyt snoet forløb over engområdet, hvilket resulterer en markant vandstandsstigning på cm. På den gensnoede del af Hverrestrup Bæk vil der være stor forskel i vandstandshævningen op- og nedstrøms Boldrupvej. Opstrøms vil hævningen være moderat på ca. 10 cm, mens den nedstrøms vil være ret betydelig på mellem ca. 15 og ca. 55 cm. Vandstandsvariationer Som nævnt i afsnit varierer vandstanden ret betydeligt i Simested Å allerede under de eksisterende forhold med cm s forskel mellem laveste og højeste vandstande. Under de fremtidige forhold vil vandstanden i vandløbet fortsat variere betydeligt, dog på et højere niveau. Dette er belyst for 2 stationer, nemlig eksisterende st (fremtidig st. 2200) og eksisterende st (fremtidig st. 8183), som er beliggende i henholdsvis projektområde Øst og Vest. På baggrund af den hydrodynamiske MIKE11 model beskrevet i afsnit er der opstillet de i figur figur viste varighedskurver, hvor vandstandsvariationerne er vist for hele året, for sommerperioden (maj - september) og for vinterperioden for både de eksisterende forhold og for scenarie 1 og 2 både op- og nedstrøms Abildvad Bro. I figur er vist vandstandsvariationerne på stationen repræsenterende det opstrøms projektområde Øst. Det fremgår heraf, at vandstandsvariationen øges ved gennemførelse af scenarie 1 og 2, idet den under de eksisterende forhold er cm og øges til en højeste værdi på ca. 90 cm. Det fremgår ligeledes, at varigheden af de høje vandstande (> ca. 60 %) øges. Det skyldes ophør af grødeskæring, hvilket er i tråd med vandplanen, som jævnfør afsnit for delstrækninger indeholder indsatskrav om ændret vedligeholdelse. I figur er vist vandstandsvariationerne på stationen repræsenterende det nedstrøms projektområde Vest. Det fremgår heraf, at vandstandsvariationen øges ved gennemførelse af scenarie 1 og 2, idet den under de eksisterende forhold varierer cm og øges til ca cm. Det fremgår ligeledes, at varigheden af de høje vandstande (> ca. 60 %) øges, hvilket også i dette tilfælde skyldes ophør af grødeskæring. Det bemærkes, at scenarie 1 er lidt speciel for projektområde Vest, idet det, selvom det medfører en generel lille vandstandshævning, vil medføre, at der vil optræde lidt lavere vandstande i noget af tiden (ca. 35 %, få cm) end under de eksisterende forhold. 121 / 152

122 Vandstand (m DVR90) Vandstand (m DVR90) Naturstyrelsen Himmerland og Vesthimmerlands Kommune Scenarie 2 Scenarie 1 Eksisterende Varighedskurve st. 1220/2200 Året % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 4.1.1: Varighedskurver for vandstanden i Simested Å s fremtidige st (eksisterende st. 1220) for hele året ved de eksisterende forhold, ved scenarie 1 og ved scenarie 2. Stationen er beliggende i projektområde Øst Scenarie 2 Scenarie 1 Eksisterende Varighedskurve st. 1220/2200 Sommer % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 4.1.2: Varighedskurver for vandstanden i Simested Å s fremtidige st (eksisterende st. 1220) for sommerperioden (maj - september) ved de eksisterende forhold, ved scenarie 1 og ved scenarie 2. Stationen er beliggende i projektområde Øst. 122 / 152

123 Vandstand (m DVR90) Vandstand (m DVR90) Naturstyrelsen Himmerland og Vesthimmerlands Kommune Scenarie 2 Scenarie 1 Eksisterende Varighedskurve st. 1220/2200 Vinter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 4.1.3: Varighedskurver for vandstanden i Simested Å s fremtidige st (eksisterende st. 1220) for vinterperioden (oktober - april) ved de eksisterende forhold, ved scenarie 1 og ved scenarie 2. Stationen er beliggende i projektområde Øst Scenarie 2 Scenarie 1 Eksisterende Varighedskurve st. 5550/8183 Året % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 4.1.4: Varighedskurver for vandstanden i Simested Å s fremtidige st (eksisterende st. 5550) for hele året ved de eksisterende forhold, ved scenarie 1 og ved scenarie 2. Stationen er beliggende i projektområde Vest. 123 / 152

124 Vandstand (m DVR90) Vandstand (m DVR90) Naturstyrelsen Himmerland og Vesthimmerlands Kommune Scenarie 2 Scenarie 1 Eksisterende Varighedskurve st. 5550/8183 Sommer % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 4.1.5: Varighedskurver for vandstanden i Simested Å s fremtidige st (eksisterende st. 5550) for sommerperioden (maj - september) ved de eksisterende forhold, ved scenarie 1 og ved scenarie 2. Stationen er beliggende i projektområde Vest Scenarie 2 Scenarie 1 Eksisterende Varighedskurve st. 5550/8183 Vinter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 4.1.6: Varighedskurver for vandstanden i Simested Å s fremtidige st (eksisterende st. 5550) for vinterperioden (oktober - april) ved de eksisterende forhold, ved scenarie 1 og ved scenarie 2. Stationen er beliggende i projektområde Vest. 124 / 152

125 4.1.2 Vandløbenes længde og fald Det fremgår af afsnit 3 samt bilag 1, 9 og 10, at gensnoningen af Simested Å (scenarie 1 og 2) medfører, at vandløbets længde øges på strækningen gennem projektområdet med ca. 2,7 km fra ca. 10,5 km til ca. 13,2 km. Dette har naturligvis indflydelse på vandløbets fremtidige fald (tabel 4.1.2). Gensnoningen af Simested Å medfører således, at vandløbets gennemsnitlige fald reduceres fra 0,6 til 0,5. Tabel 4.1.2: Længde- og faldforhold i Simested Å henholdsvis hele strækningen samt opdelt på projektområderne Øst og Vest. Vandløb Eksiste- Fremtidig Opmålte forhold Projekterede forhold rende st. st. længde Fald længde Fald m m Simested Å, hele , ,5 projektområdet Simested Å Projekt , ,7 Øst Simested Å, Pro , ,3 jekt Vest Lænden af Snæbum Bæk øges fra 570 m til 631, hvorved vandløbets gennemsnitlige fald reduceres fra 6,7 til 6,0. I Torsdal Bæk øges længden fra 320 m til 403 m, mens vandløbets gennemsnitlige fald på 3,8 bevares uændret, da vandløbets øgede længde primært hænger sammen med en forlægning af udløbet frem til ny slynge på Simested Å, samt etablering af et stryg i denne forbindelse. Hverrestrup Bæk forlænges opstrøms Boldrup vej fra 315 m til 352 m, hvilket giver et uændret gennemsnitligt fald på 0,7. Nedstrøms Boldrupvej øges længden fra 229 m til 303 m, hvilket reducerer vandløbets gennemsnitlige fald fra 7,9 til 5, Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Vandspejlsberegningerne for de fremtidige forhold er gennemført under forudsætning af, at der i projektområdet gennemføres ændringer af grødeskæringen som omtalt i afsnit 4.1, idet der er regnet med, at den regulativmæssige årlige grødeskæring ophører i både Simested Å og i tilløbene på strækningerne inden for projektområdet. Dette medfører, at den fremtidige sommermiddelvandstand, som tidligere nævnt i begge scenarier vil være lidt højere (i størrelsesordenen cm) end den fremtidige vintermiddelvandstand. 125 / 152

126 Det anbefales, at der i de nye regulativer åbnes mulighed for, at vandløbsmyndigheden i ganske særlige tilfælde kan gennemføre grødeskæring på baggrund af en konkret vurdering. Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt middelvandstanden på længere sigt vil være af samme størrelsesorden som den beregnede. Ophør eller væsentlig reduktion af grødeskæring vil kunne medføre, at andre grødearter, herunder vintergrønne arter, vil blive dominerende. Ophør af grødeskæring vil ligeledes kunne medføre ændringer i den fysiske udformning af vandløbsprofilet, idet der vil kunne ske aflejringer af materialer mellem grøden med en indsnævring af vandløbsprofilet til følge. Begge udviklingsretninger vil medføre en øget ruhed i vandløbet, hvilket umiddelbart vil resultere i, at den fremtidige vintermiddelvandstand øges. Som anført i afsnit er det forventningen, at ophøret af grødeskæring i løbet af det eller de første år vil føre til en gradvis eliminering af de kvalitative og kvantitative effekter, som grødeskæringen gennem mange år har påført grøden. Det er forventningen, at det vil udvikles en mere naturlig rumlig fordeling af grøden på vandløbets bund og et mere naturligt forhold mellem arterne henholdsvis mellem de grødebevoksede og de ubevoksede dele af bunden. Disse forandringer vil kunne være forbundet med en lavere mængde grøde i vandløbet i sommerperioden eller en grøde med mindre ruhed, end den nuværende. Til gengæld kan ophøret af grødeskæring betyde, at en større del af grøden i fremtiden vil kunne komme til at bestå af vintergrønne arter som smalbladet mærke, vandranunkel og vandstjerne. Det er bl.a. denne øgning af mængden af vintergrøn grøde, der forventes at være med til at påvirke grødens sammensætning og rumlige fordeling i sommerperioden. Tilstedeværelse af vintergrønne arter i det tidlige forår vil således gøre det vanskeligt for den grødeskæringstolerante enkelt pindsvineknop at opretholde det udbredelsesmønster, den har i dag i kraft af grødeskæringen. Den øgede ruhed i vandløbet om vinteren vil ligeledes resultere i en større dynamik, hvilket for eksempel vil komme til udtryk ved, at vandløbene vil forsøge at kompensere for indsnævringen af tværprofilet ved borterodering af bundmaterialer (højere vandhastighed), ligesom de vintergrønne grødearter er mere udsatte for at blive revet op med rod ved store afstrømningshændelser eller som følge af isgang i hårde vintre. Disse udviklingstendenser vil reducere ruheden i vandløbene, og dermed vandstanden. Det fremgår således, at det er vanskeligt nøjagtigt at forudsige, hvilken påvirkning ophør af grødeskæringen vil have på middelvandstanden på længere sigt. Det vurderes dog, at der næppe vil være store afvigelser i forhold til det beregnede, og projektgennemførelsen vil uden tvivl medføre langt mere dynamiske vandløb, der i langt højere grad end nu er i harmoni med deres ådal. 126 / 152

127 4.2. Fremtidige afvandingsforhold Metode Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddel- og vintermiddelvandstanden, idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier. Der er tale om samme kategorier og metoder som beskrevet i afsnit Da der sløjfes en del grøfter og dræn ved projektgennemførelsen, er den beregnede vandstand i vandløbene dog skudt ud i ådalen med en hældning på 1, mens de eksisterende afvandingsforhold er beregnet med et vandret vandspejl Arealopgørelser Omfanget af de påvirkede arealer ved hævning af vandstanden i vandløbene, ved gensnoning og ændret vedligeholdelse m.m. er vist i tabel til tabel og på tegning 007 til 010. Af tabellerne fremgår det ligeledes hvor store arealer, der under de eksisterende forhold er direkte påvirkede af vandstanden i vandløbene. Det skal bemærkes, at lukning af drænene på den flade eng øst og nordøst for området Dyngen i projektområde Øst (syd for Simested Å ca. st st. 1000) vil medføre, at hele engen vil blive påvirket. Dette kan dog ikke fuldt ud eftervises med den anvendte beregningsmetode, hvor det er vandstanden i Simested Å, der er bestemmende for de omkringliggende arealers afvandingsforhold. Da arealet som nævnt er afvandet med drænrør, og da disse lukkes, skal lodsejeren kompenseres for ændret afvandingstilstand for hele det drænede areal. Det areal, som på tegning ligger inden for det drænede areal, men uden for den beregnede projektgrænse, udgør ca. 3,6 ha i begge scenarier. Scenarie 1 Af tabel fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3 (scenarie 1), vil det påvirkede areal ved sommermiddelvandstand udgøre 337,6 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 11,9 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 29,7 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 76,2 ha, 122,1 ha og 97,6 ha. Områdets afvandingstilstand ved sommermiddelvandstand fremgår af tegning 007. Hertil kommer yderligere 3,6 ha fra det drænede areal øst og nordøst for Dyngen, således at det samlede påvirkede areal ved sommermiddelvandstanden er 341,2 ha. På baggrund af omfanget af påvirkede arealer ved sommermiddelvandstanden er der optegnet en foreløbig arronderet projektgrænse for scenarie 1, som fremgår af tegning 007 og 008. Arealet beliggende inden for denne grænse udgør i alt 387,5 ha. Den væsentligste årsag til, at det arronderede projektareal er noget større end det vandløbspåvirkede areal, er, at der ligger en del øer af ikke påvirkede arealer mellem påvirkede arealer. Dette er særlig udtalt i projektområde Vest lige nedstrøms Abildvad Bro og især i den brede ådal i områdets nedstrøms ende. Det er denne foreløbige arronderede projektgrænse, som danner grundlag for beregningerne af næringsstof- 127 / 152

128 omsætningen i scenarie 1. Det foreløbige arronderede projektområde omfatter for scenarie 1 i Øst 192,3 ha, mens det i Vest omfatter 195,2 ha. Som det fremgår af bilag 9 (og bilag 10), er der ved gennemførelse af scenarie 1 (og scenarie 2) ikke sammenfald mellem sommer- og vintermiddelvandstanden, som det er tilfældet under de eksisterende forhold. Ved de fremtidige forhold vil sommermiddelvandstanden være højere end vintermmiddelvandstanden, hvilket både skyldes gensnoningen og ophøret af grødeskæring. I både scenarie 1 og 2 er forskellen ca. 10 cm i projektområde Øst, mens den er cm i projektområde Vest. Dette medfører naturligvis, at de påvirkede arealer ved opgørelse ud fra vintermiddelvandstanden bliver mindre end det tilsvarende areal ved sommermiddelvandstanden. Tabel 4.2.1: Klassifikation af arealer i projektområdet (scenarie 1), der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra projekterede forhold og ved sommermiddelvandstand. Arealklassifikation Hele Projektområde Projektområde Sommermiddel projektområdet Øst Vest Scenarie 1 Areal Areal Areal Areal Areal Areal ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og 11,9 3,5 6,6 3,8 5,3 3,2 søområder) Sump (afvandingsdybde ,7 8,8 19,3 11,1 10,5 6,3 cm) Våde enge (afvandingsdybde 76,2 22,6 38,7 22,4 37,5 22, cm) Fugtige enge (afvandingsdybde 122,1 36,2 60,0 34,7 62,2 37, cm) Tørre enge (afvandingsdybde 97,6 28,9 48,2 27,9 49,4 30, cm) I alt 337,6 100,0 172,7 100,0 164,9 100,0 De fremtidige afvandingsforhold ved vintermiddelvandstanden ved gennemførelse af scenarie 1 fremgår af tabel Det påvirkede areal vil ved vintermiddelvandstand være på 307,1 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 7,2 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der dannes sumpområder på 19,3 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 55,2 ha, 109,2 ha og 116,2 ha. Hertil skal lægges yderligere 3,6 ha fra det drænede areal øst og nordøst for Dyngen, således at det samlede påvirkede areal ved vintermiddelvandstanden er 310,7 ha. Områdets afvandingstilstand ved vintermiddelvandstand fremgår af tegning 008. Scenarie 2 Af tabel fremgår det, at såfremt projektet gennemføres som beskrevet i afsnit 3 (scenarie 2), vil det påvirkede areal ved sommermiddelvandstand være på 364,7 ha, 128 / 152

129 hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 23,3 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 47,7 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 101,4 ha, 118,4 ha og 73,4 ha. Hertil skal lægges yderligere 3,6 ha fra det drænede areal øst og nordøst for Dyngen, således at det samlede påvirkede areal ved sommermiddelvandstanden er 370,3 ha. Områdets afvandingstilstand ved sommermiddel vandstand fremgår af tegning 009. Også for dette scenarie er der fremstillet en foreløbig arronderet projektgrænse, som fremgår af tegning 009 og 010. Denne dækker et areal på 399,6 ha, og dette areal anvendes i beregningerne af næringsstofomsætningen i scenarie 2. Det foreløbige arronderede projektområde omfatter i Øst 199,2 ha, mens det i Vest omfatter 200,4 ha. Tabel 4.2.2: Klassifikation af arealer i projektområdet (scenarie 1), der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra projekterede forhold og ved vintermiddelvandstand. Arealklassifikation Vintermiddel Scenarie 1 Hele projektområdet Areal Areal ha % Projektområde Øst Areal Areal ha % Projektområde Vest Areal Areal ha % Frit vandspejl (vandløb og søområder) Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) Våde enge (afvandingsdybde cm) Fugtige enge (afvandingsdybde cm) Tørre enge (afvandingsdybde cm) 7,2 2,3 3,7 2,4 3,5 2,3 19,3 6,3 11,8 7,5 7,5 5,0 55,2 18,0 31,0 19,6 24,1 16,2 109,2 35,6 54,6 34,5 54,7 36,7 116,2 37,8 57,1 36,1 59,1 39,7 I alt 307,1 100,0 158,3 100,0 148,8 100,0 De fremtidige afvandingsforhold ved vintermiddelvandstanden ved gennemførelse af scenarie 2 fremgår af tabel Det påvirkede areal vil ved vintermiddelvandstand udgøre 343,4 ha, hvoraf vandløbenes vandspejl og andre områder med frit vandspejl vil udgøre 14,6 ha. Omkring vandløbene og de vanddækkede områder vil der etableres sumpområder på 33,8 ha, mens våde, fugtige og tørre enge vil udgøre henholdsvis 80,3 ha, 122,4 ha og 92,3 ha. Hertil skal lægges yderligere 3,6 ha fra det drænede areal øst og nordøst for Dyngen, således at det samlede påvirkede areal ved vintermiddelvandstanden er 350,0 ha. Områdets afvandingstilstand ved vintermiddelvandstand fremgår aftegning / 152

130 Tabel 4.2.3: Klassifikation af arealer i projektområdet (scenarie 2), der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra projekterede forhold og ved sommermiddelvandstand. Arealklassifikation Hele projektområ- Projektområde Projektområde Sommermiddel det Øst Vest Scenarie 2 Areal Areal Areal Areal Areal Areal ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og 23,3 6,4 15,4 8,3 7,9 4,4 søområder) Sump (afvandingsdybde ,7 13,1 29,3 15,7 18,4 10,3 cm) Våde enge (afvandingsdybde 101,4 27,8 47,6 25,6 53,8 30, cm) Fugtige enge (afvandingsdybde 118,4 32,5 58,1 31,2 60,3 33, cm) Tørre enge (afvandingsdybde 73,9 20,3 35,8 19,2 38,1 21, cm) I alt 364,7 100,0 186,3 100,0 178,4 100,0 Tabel 4.2.4: Klassifikation af arealer i projektområdet (scenarie 2), der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra projekterede forhold og ved vintermiddelvandstand. Arealklassifikation Hele projektområdet Øst Vest Projektområde Projektområde Vintermiddel Areal Areal Areal Areal Areal Areal Scenarie 2 ha % ha % ha % Frit vandspejl (vandløb og 14,6 4,2 9,2 5,2 5,4 3,2 søområder) Sump (afvandingsdybde ,8 9,8 22,9 13,0 10,9 6,5 cm) Våde enge (afvandingsdybde 80,3 23,4 40,2 22,7 40,1 24, cm) Fugtige enge (afvandingsdybde 122,4 35,7 58,9 33,3 63,5 38, cm) Tørre enge (afvandingsdybde 92,3 26,9 45,5 25,7 46,8 28, cm) I alt 343,4 100,0 176,8 100, Generelt Det skal bemærkes, at arealerne ved de fremtidige forhold angivet i kategorien frit vandspejl er lidt overestimerede, ligesom kategorierne sump og våde enge er tilsvarende underestimerede. Dette skyldes, at de eksisterende vandløb i beregningerne ikke er fyldt op med jord fra gravningen af det nye løb. De eksisterende løb bliver så 130 / 152

131 vidt muligt som angivet i afsnit 3 fyldt med jord til omgivende terræn, og disse områder vil hovedsageligt fremstå som sump eller som våde enge, og ikke som vandløb eller frit vandspejl som angivet i tabellerne og på tegningerne. Af de nævnte tabeller og tegninger fremgår det ligeledes, at gennemførelse af projektet ved scenarie 1 og især ved scenarie 2 vil resultere i temmeligt store arealer med frit vandspejl. Bortset fra vandløbenes vandspejl samt en række små lavninger i terrænnet vil der imidlertid ikke være tale om permanente sødannelser, idet vandstanden i størstedelen af områderne i scenarie 1 vil være lige under terræn, mens den i scenarie 2 vil ligge omkring cm over terræn. Beskrivelsen svarer til forholdene i middelsituationen, og vandstanden på arealerne vil svinge over året med vandstanden i Simested Å, hvilket betyder, at områderne i nogle perioder vil være uden frit vandspejl, mens de i andre perioder vil være oversvømmede. Arealerne vil således generelt for en stor del fremstå som sjapvandsområder, hvor det forventes, at de inden for en overskuelig fremtid vil gro til, og eventuelt udvikle sig til rørsumpområder afhængigt af hvilken pleje, der gennemføres i fremtiden Kvælstoffjernelse Ved etablering af et vådområde tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet. Ved dannelsen af mere eller mindre vandmættede jorder i området vil der skabes de nødvendige betingelser for kvælstoffjernelse ved denitrifikation, forudsat at der er organisk stof eller andre oxiderbare stoffer til stede i jorden. Denitrifikationen er en mikrobiel proces, hvor primært nitrat reduceres til luftformigt kvælstof under omsætning af organisk stof. Andre forbindelser såsom pyrit (FeS 2 ) kan også omsættes i forbindelse med denitrifikationen. For at optimere kvælstoffjernelsen i området er det vigtigt med en god fordeling af det gennemstrømmende/infiltrerende nitratholdige vand. Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt er baseret på dels gennemsivning projektarealernes jorder med nitratholdigt vand fra de direkte oplande til det kommende vådområde, og dels på at kvælstofholdigt vand fra Simested Å oversvømmer de omkringliggende engarealer. Desuden indgår i beregningerne det kvælstof, der fjernes ved ekstensivering af landbrugsdriften inden for projektområdet Kvælstoffjernelse ved infiltration af vand gennem tørvejord/ vådområder For at kunne opfange en stor del af det vand og dermed den mængde kvælstof, der kommer fra de direkte oplande, skal der tilkastes grøfter og brydes dræn inden for projektområdet. Disse tiltag vil, sammen med en generel vandstandshævning og en forlængelse af vandets transportvej ved gensnoning af Simested Å og de større bække, der løber til projektområdet, øge kvælstoffjernelsen i projektområdet betydeligt. Ud fra jordbundsundersøgelserne, det generelle jordartskort, Hedeselskabets gamle moseundersøgelser samt beskrivelserne af eksisterende (og fremtidig) vegetation, er det vurderingen, at der i projektområdet er tilstrækkeligt med organisk materiale til at understøtte kvælstoffjernelsesprocessen ved såvel infiltration gennem tørvejorden som ved overrisling af engene. 131 / 152

132 Til vurderingen af potentialet for kvælstoffjernelse er det direkte opland opdelt på henholdsvis projektområde Vest og Øst. Det samlede direkte opland til de to projektdelområder Vest og Øst er opgjort til 964 og hektar for scenarie 2 og henholdsvis 969 og hektar for scenarie 1 (NB!: I opgørelsen er arealerne af projektområderne trukket fra). For hvert delprojekt er beliggenheden og størrelsen af det kommende infiltrations-/ overrislingsområde opgjort og indtegnet som vist i figur 4.3.1a og figur 4.3.1b. Det skal bemærkes, at infiltrations-/overrislingsarealerne ligger uden for de oversvømmede områder, og at arealerne er forholdsvis store på grund af den brede ådal. Infiltrations-/overrislingsarealerne svarer til ca % af det samlede areal af hvert af de direkte oplande, og netop på grund af de store arealer og den store forekomst af organisk stof inden for hvert projektområde, vil reduktionsgraden være høj (op til 70 %, bilag 14 og 15). 132 / 152

133 Figur 4.3.1a: Projektareal Vest opdelt i en vestlig (øverst) og østlig (nederst) del med angivelse af de potentielle overrislings-/ infiltrationsområder (lyseblå skraveringer) omkring de genslyngede vandløb Simested Å, Hverrestrup Bæk og Torsdal Bæk. Placeringen og udstrækningen af hvert infiltrationsområde er vurderet på baggrund af de kommende fugtighedsforhold, placeringen af dræn og grøfter (røde streger) samt oversvømmede arealer, der hér er præsenteret med afvandingskort og orthofoto for scenarie 2 (det vådeste scenarie - infiltrationsarealerne bliver lidt mindre for scenarie 1, og det er der taget højde for i beregningerne). 133 / 152

134 Figur 4.3.1b: Projektareal Øst opdelt i en vestlig (øverst) og østlig (nederst) del, der viser de potentielle overrislings-/ infiltrationsområder (lyseblå skraveringer) omkring de genslyngede Simested Å og Snæbum Bæk. Placeringen og arealudbredelsen af hvert infiltrationsområde er vurderet på baggrund af de kommende fugtighedsforhold, placeringen af dræn og grøfter (røde streger) samt oversvømmede arealer, der hér er præsenteret med afvandingskort på orthofoto for scenarie 2 (læs: det vådeste infiltrationsarealerne bliver lidt mindre for scenarie 1, men det er der taget højde for i beregningerne). Det bemærkes, at hele området omkring afvandingskanal Afløb Hvilsom i forundersøgelsen kommer til at indgå som infiltrationsareal med vand fra dens delopland. 134 / 152

135 4.3.2 Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med åvand fra Simested Å DMU angiver, at der ved oversvømmelse med åvand kan fjernes 1,5 kg N/ha pr. oversvømmet døgn, hvis den gennemsnitlige koncentration af kvælstof i vandløbet er over 5 mg/l. Kampagnemålingerne i august og september i Simested Å viser, at denne forudsætning var opfyldt, idet den gennemsnitlige kvælstofkoncentration var på 8,9 mg TN/l. På baggrund af det hydrometriske datagrundlag er der udført en beregning af, hvor ofte og hvor store arealer, der vil være oversvømmet med vand fra Simested Å i en 100 meter bred zone på hver siden af vandløbet. Beregningerne for begge scenarier er vist i bilag 14 og 15. Beregningen af arealmæssig udbredelse og varighed af oversvømmelserne viser, at der vil oversvømmes i henholdsvis 818 og 712 hektar*døgn for projektområde Vest og Øst, beregnet for scenarie 1, og og hektar*døgn for projektområde Vest og Øst, beregnet for scenarie 2 (NB!: Der er ikke medtaget oversvømmelser med en varighed over 100 dage per år). Ved disse oversvømmelser vil der kunne fjernes henholdsvis 1,7 og 2,2 tons N/år for projektområde Vest og Øst beregnet for scenarie 2, og henholdsvis 1,2 og 1,1 tons N/år for scenarie Kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse Projektets gennemførelse vil betyde, at hovedparten af de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift eller overgår til en mere ekstensiv driftsform. I bilag 14 og 15 er angivet potentialet ved ophør af intensiv landbrugsdrift. Det indgår i beregningen, at henholdsvis 58 og 86 hektar agerjord for projektområde Vest og Øst, beregnet på scenarie 2, vil overgå til ekstensiv driftsform, hvor der i fremtiden ikke tilføres gødning. For scenarie 1 er resultatet, at der udgår henholdsvis 54,6 og 84,1 hektar agerjord for projektområde Vest og Øst. Ekstensiveringen svarer til en reduktion på henholdsvis 2,7 og 4,1 tons N/år for projektområde Vest og Øst, beregnet for scenarie 2, og henholdsvis 2,6 og 4,0 tons N/år for projektområde Vest og Øst for scenarie Samlet kvælstoffjernelse Den samlede kvælstoffjernelse ved projektgennemførelsen (af begge delområder) vurderes at være i størrelsesordenen 40 tons N/år for scenarie 1 og 42 tons N/år for scenarie 2, svarende til arealspecifikke kvælstoffjernelser på henholdsvis 103 og 104 kg N/ha/år. Nedenfor er listet beregningerne for hvert af del projektområderne Vest og Øst. 135 / 152

136 4.3.5 Samlet kvælstoffjernelse - scenarie 1 Den samlede forventede kvælstoffjernelse fremgår af tabel Det fremgår heraf, at der kan fjernes i alt ca. 40 tons N/år ved scenarie 1, svarende til godt 14 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på henholdsvis 79 og 128 kg N/ha/år for projektareal Vest og Øst. Dette svarer til en gennemsnitlig fjernelse på 103 kg N/ha/år set for hele projektområdet. Tabel 4.3.1: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet skitseret ved scenarie 1 for hvert af de to projektområder. Kvælstoffjernelse Projektområde Vest Projektområde Øst Projektområde, ha N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 11,5 19,6 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 1,2 1,1 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 2,6 4,0 N-fjernelse i alt, ton/år 15,3 24,6 Arealspecifik N-fjernelse, kg/ha/år Samlet kvælstoffjernelse - scenarie 2 Den samlede forventede kvælstoffjernelse fremgår af tabel Det fremgår heraf, at der kan fjernes i alt ca. 41,7 tons N/år ved scenarie 2, svarende til godt 14 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på henholdsvis 79 og 129 kg N/ha/år for projektareal Vest og Øst. Dette svarer til en gennemsnitlig fjernelse på 104 kg N/ha/år set for hele projektområdet. Tabel 4.3.2: Samlet kvælstoffjernelse ved gennemførelse af projektet skitseret ved scenarie 2 for hvert af de to projektområder. Kvælstoffjernelse Projektområde Vest Projektområde Øst Projektområde, ha N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 11,5 19,5 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 1,7 2,2 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 2,7 4,1 N-fjernelse i alt, ton/år 15,9 25,7 Arealspecifik N-fjernelse, kg/ha/år Fosfor Fosforreduktion ved infiltration - fælles for de 2 scenarier Det samlede direkte opland til henholdsvis projektområde Vest og Øst er opgjort til 964 og hektar for scenarie 2 og henholdsvis 969 og hektar for scenarie 1 (NB!: I opgørelsen er arealerne af projektområderne trukket fra). 136 / 152

137 Den arealspecifikke transport til projektområderne er beregnet til 0,34 kg total- P/år/hektar opland. Det tilstrømmende vand fra det direkte opland vil nå frem til projektområdet som drænvand i åbne grøfter og lukkede drænledninger samt som øvre grundvand, der gennemsiver jordbunden i området. Erfaringsmæssigt vil ca. halvdelen af fosforet i vandet være opløst fosfor (på formen orthofosfat), mens den anden halvdel vil være partikelbundet (Charlotte Kjærgaard, DJF, personlig meddelelse). Det vurderes, at en stor del (50-80 %) af den partikelbundne fosfor vil kunne fjernes ved infiltration gennem engjorden. En mindre del af den opløste fosfor (20 %) vil kunne optages af planterne i engene. I alt svarer dette til en fjernelse i størrelsesordenen kg total-p/år for de to projektområder og for hvert af de to scenarier (bilag 16 og 17) Fosforreduktion ved sedimentation i forbindelse med oversvømmelser Tilbageholdelsen af fosfor i forbindelse med oversvømmelseshændelser vil forekomme dels ved sedimentation af partikulært fosfor og dels ved optagelse af opløst fosfor i plantebiomassen. I Miljøstyrelsen (1994) og Kronvang et al. (2007) vurderes det ud fra danske undersøgelser, at der kan aflejres op til 70 kg P/ha/år i forbindelse med oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. Samtidig er der påvist en lineær sammenhæng mellem fosfortilbageholdelsen og vanddybden på de oversvømmede enge (Windolf et al.,1997). Ved en vanddybde på 30 og 50 cm ved oversvømmelse vil der kunne tilbageholdes henholdsvis 10 og 65 kg P/ha/år. I det følgende er der brugt de estimater der er gengivet i Etablering af P-ådale, faglig rapport fra DMU nr. 840, jf. nedenstående tabel. Det er beregnet, hvor ofte der forekommer oversvømmelser, hvor store arealer, der bliver oversvømmede og hvor længe arealerne vil være oversvømmede, svarende til beregningerne der indgår i vurderingen af kvælstofreduktionspotentialet ved oversvømmelser. Ved at betragte disse tal fås et estimat af, i hvor mange hektar*døgn der vil forekomme oversvømmelser. Da Simested Å er et 3. ordensvandløb, kan der regnes på oversvømmelser til >100 meter på hver side af vandløbet. 137 / 152

138 Denne karakterisering giver samlede oversvømmelsesgrader på henholdsvis og hektar*døgn for projektområde Vest og Øst for scenarie 2, og ca. 700 og 800 hektar*døgn for projektområde Vest og Øst for scenarie 1. På baggrund af ovenstående vurderes der at ske en gennemsnitlig fosfortilbageholdelse på 1 kg P/ha/dag, svarende til en fosforreduktionskapacitet på henholdsvis og kg P/år for projektområde Vest og Øst for scenarie 2, og ca. 700 og 800 kg P/år for projektområde Vest og Øst for scenarie 1 (bilag 16 og 17) Fosforreduktion ved slæt/ græsning efter optag i planter Fremtidigt vil man med den rette pleje kunne fjerne en hvis mængde fosfor ved enten græsning eller slæt med fjernelse af høet. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt referencedata på denne mængde, som dog skønnes til at være i størrelsesordenen 5-10 kg P/ha /år på de arealer, der enten afgræsses, eller hvor græsset fjernes permanent ved slæt (kilde: Carl Christian Hoffmann, pers. meddelelse). Hvis det antages, at der i fremtiden foretages græsning/slæt på halvdelen af projektarealet, svarer dette til fjernelse af ca kg P fra hvert projektområde i hvert af de 2 scenarier Vurdering af risiko for fosforlækage ved etablering af sumpe For at kunne foretage vurdering af risikoen for fosforlækage er der gennemført en udpegning af de arealer, hvor der kunne være størst risiko for fosforlækage. Der er på jordprøver fra disse arealer gennemført en såkaldt bicarbonat dithionit ekstraktion (i det følgende benævnt BD-ekstraktion) af indholdet af jern og fosfor. Forholdet mellem BD-ekstrahérbart jern og fosfor siger noget om, hvor mættet en given jord er med fosfor, og dermed noget om, hvor stor risikoen er for lækage ved ændrede redoxforhold (læs: vandmætning) (Jensen & Thamdrup, 1993, Paludan & Jensen, 1995 og Nielsen 2008). Metoden følger beskrivelserne i Etablering af P-ådale, faglig rapport fra DMU nr Der er således udtaget og analyseret i alt 100 jordprøver fra de lokaliteter, hvorfra der ville være størst sandsynlighed for fosforlækage, jf. nedenstående figur og Det vil sige, at lokaliteterne er udvalgt efter driftmæssig status, og de arealer, der vådsættes i stor udstrækning, hvilket vil sige de fremtidige sump- og vådengsområder. Som det fremgår af bilag 21, varierer indholdet af BD-ekstrahérbart fosfor mellem 23 og 172 ppm (vådvolumen). På Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet er der indsamlet data fra forskellige egne af landet. De laveste værdier af BDekstrahérbart fosfor, der er fundet, er fra Nordjylland, og her er niveauet ppm. For Midtjylland er niveauet ppm, og i Vestjylland ppm (Charlotte Kjærgaard, pers. kommunikation, gengivet i Nielsen; 2008). Indholdet af BDekstrahérbart fosfor i projektområdet ligger derfor i den lave ende, set i forhold til disse niveauer. 138 / 152

139 Figur 4.4.1: Placering af jordprøvetagningslokaliteter inden for projektområde Vest, opdelt i en vestlig (øverst) og en østlig (nederst) ende. De intenst-røde markeringer indikerer arealer med vurderet høj-risiko, jf. tekst, mens de mindre røde skraveringer angiver arealer med vurderet lavere risiko. Ud fra denne vurdering er prøvernes intensitet fastlagt. Indholdet af BD-ekstrahérbart jern varierer mellem ca. 110 og ppm (vådvolumen). Undersøgelser har vist, at indholdet ofte ligger i området ppm, og niveauerne i projektområdet betegnes på den baggrund som lave. 139 / 152

140 Figur 4.4.2: Placering af jordprøvetagningslokaliteter inden for projektområde Øst, opdelt i en vestlig (øverst) og en østlig (nederst) ende. De intenst-røde markeringer indikerer arealer med vurderet høj-risiko, jf. tekst, mens de mindre røde skraveringer angiver arealer med vurderet lavere risiko. Ud fra denne vurdering er prøvernes intensitet fastlagt. 140 / 152

141 Molforholdet mellem BD-ekstrahérbart jern og fosfor i de udtagne jordprøver varierer mellem 2 og 15 med et gennemsnit på 5. Volumenvægten varierer fra ca. 240 til ca g tørvægt/liter med et gennemsnit på 623 g tørvægt/l, hvilket indikerer, at jordbunden overvejende er tørverig. På baggrund af molforholdet mellem BD-ekstrahérbart jern og fosfor og de respektive lokaliteters volumenvægte, er det vurderet, at samtlige 100 prøver er i kategorien Høj risiko for fosforfrigivelse ved vandmætning Da jorden er tørverig, vil arealerne inden for projektområdet have en mindre grad af jernreduktion og dermed mindre risiko for fosforfrigivelse end mineralske jorder. I bilag 8.7 i Etablering af P-ådale, faglig rapport fra DMU nr. 840, er der gengivet en figur, hvorpå den potentielle frigivelse for 3 forskellige jordtyper er vist som funktion af molforholdet mellem jern og fosfor. Ifølge denne figur vil en tørverig jord med et gennemsnitligt molforhold mellem jern og fosfor på 5 have en potentiel udvaskning på op til 0,5 kg P/ ha/ dag. Med en beregnet vandmætning svarende til henholdsvis og hektar*døgn for projektområde Vest og Øst for scenarie 2, og henholdsvis 700 og 800 hektar*døgn for scenarie 1, er der en potentiel udvaskning på henholdsvis 575 og 725 kg P/år for scenarie 2, og henholdsvis 350 og 400 kg P/år for scenarie Samlet fosfortilbageholdelse Den samlede fosforfjernelse ved projektgennemførelsen (af begge delområder) vurderes at være i størrelsesordenen kg P/år, svarende til ca. 30 % af den samlede tilførte mængde. Nedenfor er vist beregningerne for hvert af delprojektområderne Vest og Øst. Det skal bemærkes, at beregningsresultaterne er behæftet med usikkerhed, da de er baseret på erfaringstal fra andre oplande. Den samlede fosforfjernelse for scenarie 1, opdelt på delprojektområde Vest og Øst, fremgår af tabel 4.4.1, mens tilsvarende tal for scenarie 2 fremgår af tabel Det fremgår således af opgørelsen af fosforbalancen i de 2 del projektområder, at der vil ske en betydelig nettofjernelse af fosfor ved gennemførelse af projekterne. Dette på trods af at samtlige 100 udtagne prøver er vurderet som højrisikoprøver, og såfremt dette resultat blev anvendt som eneste vurderingsgrundlag, ville projektgennemførelsen blive vurderet som meget problematisk med hensyn til fosfor. 141 / 152

142 Tabel 4.4.1: Samlet fosforbalance ved gennemførelse af projektet for scenarie 1. Afrundinger skyldes den store variation i de overordnede beregninger. Beregningen er gennemført for hvert af de to projektområder Vest og Øst. Fosforbalance Projektområde Vest Projektområde Øst Projektområde, ha P-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, kg/år P-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, kg/år P-fjernelse ved ekstensivering, kg/år P-fjernelse ved permanent fjernelse (slæt/ græsning), kg/år P-udvaskning ved vandmætning, kg/år P-balance, tons P/år Arealvægtet P-balance, kg/ha/år ,1 1,1 5,5 5,7 Tabel 4.4.2: Samlet fosforbalance ved gennemførelse af projektet for scenarie 2. Afrundinger skyldes den store variation i de overordnede beregninger. Beregningen er gennemført for hvert af de to projektområder Vest og Øst. Fosforbalance Projektområde Vest Projektområde Øst Projektområde, ha P-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, kg/år P-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, kg/år P-fjernelse ved ekstensivering, kg/år P-fjernelse ved permanent fjernelse (slæt/ græsning), kg/år P-udvaskning ved vandmætning, kg/år P-balance, tons P/år Arealvægtet P-balance, kg/ha/år ,2-1,3 1,5 6,2 7, Okkerreduktionspotentiale De generelle klassifikationer inden for projektområdet langs Simested Å viser ingen eller lille risiko for okkerudledning. Sammenholdes dette med, at der ikke blev observeret tilstedeværelse af okker ved gennemgangen af projektarealerne, at der generelt er målt lave jern-værdier i jordbunden inden for projektområderne og at indholdet af opløst jern i vandløbsvandet er lavt, vurderes der samlet set ikke at være risiko for udvaskning af okker inden for projektområdet. Da projektet samtidig vil medføre en generel og markant hævning af vandstanden i området, og på den måde vil kunne forsegle de eventuelle pyritforekomster, der endnu ikke er iltede som følge af den eksisterende og betydelige afvanding af hele Simested Å-området, vil projektet således ikke risikoen for okkerudledning, tværtimod. 142 / 152

143 4.6. Miljømæssige og naturmæssige forhold Vandløb Projektet vil medføre en væsentlig forbedring af de fysiske forhold i vandløbene, idet vandløbene i fremtiden vil fremstå som naturligt mæandrerende vandløb i hydrologisk og terrænmæssig harmoni med ådalene. Faldet ved de få eksisterende stryg vil blive udlignet til et naturligt vandløbsfald, og der vil ikke være spærringer af nogen art på de restaurerede vandløbsstrækninger. Der vil være meget god mulighed for, at vandløbet udvikler et naturligt skifte mellem høller (dybe partier i svingene) og lige strækninger med lavere vanddybde. Som det fremgår af afsnit 2.5, tegning 005 og bilag 19, består jordbunden i mindre lokale områder af sand og grus. Dette gælder især på strækningen omkring udløbet af Snæbum Bæk og strækningen op- og nedstrøms Abildvad Bro. Ved at lægge vandløbet tilbage i det gamle løb er der således begrundet håb om, at en eventuel tidligere grusbund igen vil blive frilagt. Det må dog forventes, at der i et vist omfang vil være behov for at supplere med yderligere udlægning af grus i forbindelse med projektet til sikring af erosionsudsatte steder. De genoprettede vandløbsstrækninger udformes således, at der sikres en fremtidig faunapassage og muligheder for gydeområder, fiskeskjul, opvækstområder for fiskeyngel mv. De forbedrede fysiske forhold i vandløbet vil resultere i en forbedret vandløbskvalitet til gavn for både planter, fiskebestanden og for smådyrene. Det vurderes således, at gennemførelse af projektet vil medføre, at Simested Å s hovedløb (og de 3 restaurerede tilløbsstrækninger) generelt vil kunne opfylde målsætningerne med hensyn til smådyr Terrestriske forhold Der er få lokaliteter langs ådalen i de to projektområder, som vurderes potentielt værdifulde i forhold til botanisk kvalitet og fysisk struktur. Områdernes placering fremgår ligeledes af de fleste af tegningerne tilhørende rapporten. På nedenstående kort er disse lokaliteter placeret på afvandingskortet på grundlag af sommermiddelvandstanden på senarie 2, der er det vådeste af de to scenarier. Af kortet fremgår det, at ingen af de potentielt værdifulde lokaliteter vil påvirkes negativt af de ændrede afvandingsforhold. Imidlertid vil den større og generelle vandmætning af jorderne omkring disse naturarealer kunne fremme naturarealernes udbredelse og tilstand, da netop høj grundvandsstand er en forudsætning for, at rigkær/ fattigkær kan udvikle den rette og karakteristiske vegetation. 143 / 152

144 Bilag IV De registrerede bilag IV-arter, spidssnuet frø og odder, forventes at få bedre levemuligheder ved gennemførsel af begge de skitserede scenarier. Det samme vil gælde flagermus, der også fremover vil have gode fødesøgningsmuligheder over ådalen. Der vurderes således ikke at være konflikter i forhold til Habitatdirektivets bilag IV-arter ved gennemførsel af de skitserede scenarier. Øvrige generelle betragtninger Generelt kan man sige, at en vandstandshævning i ådalen og genslyngning af Simested Å og tilløb kan medvirke til genskabelse af en mere naturlig hydrologisk kontakt mellem vandløbet og de omgivende arealer. En hævning af grundvandsspejlet og de periodevise oversvømmelser vil have en stor betydning for etablering af en mere vådbundspræget ådalsvegetation, og en større tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer. Dette vil kunne bevirke, at blandt andet rigkær som naturtype, vil få bedre mulighed for at etablere og udvikle sig i randen af projektområdet. Ligeledes vil fugtige enge og sumpområder kunne få langt større udbredelse, og ikke mindst et større naturindhold end i dag. Projektet vil således forbedre de naturmæssige kvaliteter i ådalen, idet der vil blive dannet et større sammenhængende naturområde bestående af et mere naturligt genslynget forløb af Simested Å og tilløb med dertil hørende sumpområder, våde enge og tørrere enge. Af hensyn til udvikling af de fremtidige naturforhold i området vil der være behov for drift og pleje af området. Dette behov er ikke begrundet af den ønskede kvælstoffjernelse, men har baggrund i ønsket om at sikre en varieret engvegetation med uensartet vegetationshøjde, som giver de bedste muligheder for redeskjul og fouragering for engfugle. Omfanget og intensiteten af driften og plejen af vådområdet afhænger i høj grad af, hvilken natur man ønsker, der skal udvikles i området. Såfremt der ikke gennemføres pleje eller opretholdes græsning/slæt efter projektgennemførelsen, vil der opstå natur med en vegetation, der består af høje urter, græsser og små-buske, til sidst sammenhængende pilekrat. Væsentlige dele af sumpområderne kan gro til i rørskov hovedsageligt bestående af tagrør, dunhammer og andre høje sumpplanter. I de våde og tørre enge vil der i første omgang etableres højstaudeeng, men på længere sigt vil der dannes birke-/ elle-/ pilekrat, og de højest liggende dele af de tørre enge vil formodentligt på sigt springe i skov, dersom arealerne ikke græsses eller udsættes for høslæt. Såfremt der i stedet ønskes en åben ådal, er det nødvendigt med pleje af området. Tilpas højt græsningstryk eller slæt fra begyndelsen vil forhindre eller i hvert fald begrænse rørskovsudviklingen, hvilket alt andet lige vil være langt bedre for naturindholdet end plejeprægede slåninger med års mellemrum. 144 / 152

145 Figur 4.5.1: Placering af de naturmæssigt værdifulde lokaliteter (røde skraveringer) inden for projektområderne Vest (øverst) og Øst (nederst) i forhold til de kommende fugtighedsforhold beregnet på scenarie 2. Rørsumpen kan få stor udbredelse i sumpområderne, og det kan blive nødvendigt med plejeforanstaltninger over for rørskovsvegetationen. En direkte forbindelse mellem bredzonen med lav bevoksning og det åbne vand i søen er af stor betydning for fugle, padder og andet dyreliv. Græsning kan bidrage til at indskrænke rørsumpens udbredelse og skabe mere lysåbne vandområder. 145 / 152