Sammenligning af LO s og FTF s lokale organiseringer

Transkript

1 Politisk styregruppemøde Den 18. juni 2015 Pkt. 3, bilag 1 Sammenligning af LO s og FTF s lokale organiseringer I nedenstående skema er foretaget en oplistning af en række elementer med henblik på at give et overblik over ligheder og forskelle mellem LO s sektioner og FTF s regioner. Skemaet er udarbejdet til brug for drøftelsen af den regionale struktur på mødet i den politiske styregruppe mellem LO og FTF den 18. juni Formål Område Antal 36. Medlemmer LO s sektioner At varetage LO s tværfaglige interesser lokalt og skaffe sig indflydelse på kommunalpolitikken især den lokale arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik og synliggøre LO-fagbevægelsen lokalt og regionalt. En sektion kan dække flere kommuner, og alle kommuner skal være dækket af en LO-sektion. Som udgangspunkt er der etableret lokalpolitiske udvalg (LPU) i de større byer i dækningsområdet, hvis sektionen dækker flere kommuner. Alle fagforeninger under et LO-forbund har ret til optagelse, hvis der helt eller delvis er fælles dækningsområde. Andre fagforeninger kan optages. FTF s regioner At medvirke ved opfyldelsen af FTF s mission og vision, herunder markere FTF s synspunkter i den regionale faglige og politiske debat, varetage FTFområdets interesser regionalt og øve markant politisk indflydelse på de regionale myndigheder, være forum for erfaringsudveksling og koordinering samt samarbejde med relevante organisationer. En FTF-region dækker samme geografiske område som en region (landsregion). 5. Alle FTF-organisationer er i henhold til FTF s vedtægter tilsluttet FTF-regionerne.

2 Opgaver Sektionerne er suveræne. LO s daglige ledelse skal godkende lovene for LO-sektionerne. Opgaverne er fastlagt i en samarbejdsaftale mellem LO og sektionerne. Kerneopgaverne er arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik og de organisationspolitiske arbejdsopgaver, og der er forskel i prioriteringerne i store og små sektioner. Sektionerne udpeger repræsentanter til udvalg, råd og nævn inden for deres geografiske dækningsområde. De primære politiske opgaver er, hvor FTF i henhold til lovgivning, aftaler og overenskomster mv. har lokale eller regionale repræsentationer, dvs. beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, vækstområdet, og MED-området (kommuner og regioner). Regionerne kan varetage øvrige politiske opgaver efter egen prioritering. Regionsbestyrelsen er politisk bagland for FTF s regionale og lokale repræsentanter, og indstiller/udpeger FTF s regionale og lokale repræsentanter på de nævnte områder, herunder MED-repræsentanterne i de regionale og kommunale hovedudvalg. 2

3 Politisk styregruppemøde Den 18. juni 2015 Pkt. 3, bilag 2 FTF s regioner Som led i 2020-projektet mellem LO og FTF gives der her et kort overblik over FTFregionernes formål mv. 1. Regionernes formål og opgaver Regionernes opgaver er på det regionale og lokale plan at medvirke ved opfyldelsen af FTF s mission og vision. Regionerne skal markere FTF s synspunkter i den regionale faglige og politiske debat varetage FTF-områdets interesser regionalt, være dagsordensættende og øve markant politisk indflydelse på de regionale myndigheder være forum for erfaringsudveksling og koordinering af lokale samarbejdsopgaver af fælles interesse samarbejde med relevante organisationer. Regionernes primære politiske opgaver er de opgaver, hvor FTF i henhold til lovgivning, aftaler og overenskomster mv. har repræsentationer at varetage, dvs. beskæftigelsesområdet uddannelsesområdet Vækstområdet MED-området. FTF s regionsbestyrelser kan herudover varetage øvrige politiske opgaver efter egen prioritering, fx vedr. velfærdspolitik, arbejdsmiljø, ledelsesforhold og andre repræsentationer end ovennævnte. 2. Organisationernes tilslutning til regionen Samtlige FTF-organisationer er i henhold til FTF s vedtægter tilsluttet regionerne. Organisationerne er tilsluttet regionen med det antal aktive medlemmer, organisationen har i regionen pr. seneste 1. januar. Ved fordeling af medlemmer i den enkelte region afgør organisationerne selv, om der skal benyttes bosteds- eller arbejdsstedskriterium. 3. Regional organisering Regionens arbejde udøves gennem et årsmøde og en regionsbestyrelse. Årsmødet Årsmødet er regionens øverste myndighed og består af repræsentanter for de FTF-organisationer, der har medlemmer i den pågældende region. FTF s organisationer i regionen kan deltage i årsmødet med det antal repræsentanter, de ønsker. Hver organisation har én stemme på årsmødet, men der kan begæres afstemning efter medlemstal.

4 Regionsbestyrelsen Regionsbestyrelsen vælges på årsmødet i ulige år. Valg af medlemmer til regionsbestyrelsen sker i sektionerne. Regionsbestyrelsen består som udgangspunkt af 9 medlemmer, heraf 5 fra sektion K, 2 fra sektion S og 2 fra sektion P. Såfremt der regionalt er enighed herom mellem sektionerne, kan forannævnte antal og fordelingsnøgle fraviges. Regionsbestyrelsen har til opgave at medvirke ved opfyldelsen af FTF s mission og visioner samt at implementere målsætningerne for FTF s regionale og kommunale arbejde. Det er som nævnt regionsbestyrelsens primære opgave at være politisk bagland for FTF s regionale og lokale repræsentanter på beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet, vækstområdet og MED-området samt for eventuelle andre regionale og lokale FTF-repræsentationer. Regionsbestyrelsen indstiller/udpeger FTF s regionale og lokale repræsentanter på de nævnte områder, herunder MED-repræsentanterne i de regionale og kommunale hovedudvalg. Regionsbestyrelsen udpeger endvidere lokale FTF-repræsentanter til andre regionale og lokale råd, udvalg o.l. 4. Økonomi FTF s regionale og lokale arbejde finansieres af FTF s budget. Til regionerne ydes et årligt rådighedsbeløb, som i 2015 er på kr. pr. region, dog kr. til region Nordjylland. Rådighedsbeløbet skal primært anvendes til politiske aktiviteter. Der er herudover p.t. afsat følgende beløb til centralt initierede aktiviteter regionalt og lokalt: Beskæftigelsesområdet Uddannelsesområdet MED-området Sekretariatsudgifter mv kr kr kr kr kr. De generelle administrative opgaver vedrørende de regionale og lokale FTF-repræsentanter, fx udbetaling af frikøb, transportgodtgørelse mv. varetages af FTF s sekretariat. 5. Koordinering af det centrale og lokale arbejde Med henblik på at koordinere det centrale, regionale og lokale FTF-arbejde indgår FTFregionerne som en naturlig del af FTF s almindelige struktur og aktiviteter. Det betyder bl.a. at alle regionsformænd en gang årligt inviteres til møde med FTF s forretningsudvalg for at drøfte opgaver og handleplaner for den regionale og lokale indsats 2

5 at alle regionsformænd inviteres til møde med FTF s formand for at drøfte aktuelle politiske spørgsmål at alle regionsformænd inviteres til kvartalsvise formandsmøder for alle FTForganisationer at regionsformændene har et medlem af FTF s 3 politiske udvalg. 3

6 Politisk styregruppemøde Den 18. juni 2015 Pkt. 3, bilag 3 LO-sektionerne Formålet med sektionerne er, at de skal varetage LO s tværfaglige interesser lokalt og skaffe sig indflydelse på kommunalpolitikken især den lokale arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik og synliggøre LO-fagbevægelsen lokalt og regionalt. LO-sektionerne i LO s love I LO s love fremgår det, at LO s tværfaglige interesser lokalt varetages af LO-sektionerne. En sektion kan dække flere kommuner, men alle kommuner skal være dækket af en LOsektion. Alle fagforeninger under et LO-forbund har ret til optagelse i en LO-sektion, der helt eller delvis har fælles dækningsområde. LO-sektionerne kan optage andre fagforeninger hvis det er i overensstemmelse med de indgåede grænseaftaler og LO s værdigrundlag. LO s Daglige ledelse skal godkende lovene for LO-sektionerne. Derudover er sektionerne suveræne. LO-sektionerne udpeger repræsentanter til udvalg, råd og nævn inden for deres geografiske dækningsområde. LO-sektionerne fastsætter selv deres kontingent. Dog er det fastsat at kontingentet skal betales i forhold til antallet af betalende medlemmer. Sektionernes struktur Lige nu er der 36 sektioner. Alle med selvstændige bestyrelser og egen økonomi. Sektionerne er suveræne, men samarbejder med LO på væsentlige politiske områder. De sektioner, der dækker flere kommuner, har som udgangspunkt etableret lokalpolitiske udvalg (LPU) i de større byer i dækningsområdet. Eksempelvis har LO Århus lokalpolitiske udvalg i Skanderborg, Odder og Samsø, som sektionen dækker. De lokalpolitiske udvalgs formål er at synliggøre LO fagbevægelsen i de pågældende områder. Blandt andet ved gennemførelse af 1. maj-arrangementer, OK-indsatsen og konferencer for medlemmer og tillidsrepræsentanter samt kontakt til de stedlige kommunalbestyrelser. Der er forskel på arbejdet i sektionerne. De største sektioner med valgte, ansatte formænd og egne sekretariater med medarbejdere er synlige og er med til at sætte dagsordenen i lokalområderne. De mindre sektioner med en frivillig eller honorarlønnet formand har det sværere, fordi de mangler ressourcer. Udviklingen går i retning af færre, men større sektioner. Sektionernes tværgående samarbejde Alle sektioner deltager i et regionalt samarbejde. Sektionerne i Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland Bornholm undtaget er alle tilknyttet den stedlige LO-region, som holder 4 årlige møder. Her drøftes RAR-arbejdet og serviceringen af LO-repræsentanterne i den sammenhæng. Den regionalpolitiske dagsorden herunder specielt arbejdsmarked og byggeri af de nye supersygehuse samt større anlægsarbejder drøftes, og det tværgående sektionssamarbejde udfoldes. Møderne anvendes også til videndeling og erfaringsudveksling. FTF deltager i disse møder flere steder eller inviteres, når dagsordenen tillader det. I hver region er der udpeget en ansvarlig koordinator, som er en af sektionsformændene fra området, der med bistand fra en af de ansatte konsulenter sørger for indkaldelse til og koordinering af møderne.

7 Samarbejde og kommunikation mellem sektionerne og LO Som udgangspunkt inviterer LO 4 gange årligt sektionsformændene til drøftelser af den aktuelle beskæftigelsespolitik og organisatoriske aktiviteter. Her udfoldes den aktuelle politik på området og specielle tiltag præsenteres for sektionsformændene. LO udsender jævnligt analyser og statistikker, som sektionere anvender lokalt; Jobcenterindeks, ledighedstal og praktikpladsstatistikker er ting, sektionerne anvender i den lokalpolitiske debat. Et decideret nyhedsbrev er tidligere blevet udsendt til sektionerne. Et nyt er under udvikling, hvor form og indhold overvejes, så det også kan tilgå medlemsforbundene lokalt og centralt primært for at synliggøre arbejdet i sektionerne lokalt og regionalt. Sektionernes arbejdsopgaver LO understøtter sektionsarbejdet, så det muliggør ansættelse af 16 konsulenter. 8 til servicering af RAR-arbejdet og 8 konsulenter, der tager sig af det organisationspolitiske arbejde i sektionerne. Sektionerne samarbejder om de opgaver, der skal udføres af de pågældende konsulenter. Der er ikke noget klart fokus i sektionerne, når de vægter opgaverne. Der er forskel i prioriteringerne i store og små sektioner. RAR-serviceringen har højeste prioritet. Men deltagelse i det fælles FTF/LO OK-projekt vægtes også meget højt. 1. maj samt gennemførelse af konferencer og initiativer, som synliggør LO-fagbe-vægelsen, herunder kontakter til det kommunalpolitiske niveau, er også en vigtig prioritet i sektionernes hverdag. Samarbejdet mellem LO og sektionerne har tidligere været forankret i en kerneopgave dækkende arbejdsmarked og erhvervspolitik og de organisationspolitiske arbejdsopgaver. Gældende fra 2015 er aftalen afløst af en egentlig samarbejdsaftale. Tilskud fra LO til sektionsarbejdet og RAR-servicering LO anvender 12 millioner kr. årligt til understøttelse af sektionsarbejdet. 10 millioner som tilskud til 16 arbejdsmarkeds- og organisationskonsulenter og 2 millioner som grundtilskud til de 36 sektioner. Grundtilskuddet fordeles i forhold til sektionernes geografiske dækningsområder. Aftalen om økonomisk tilskud til sektionerne er gældende frem til kongressen i Andre ting Sektionerne er udfordret i forhold til medlemsforbundenes fusioneringer og omstruktureringer. Færre afdelinger giver færre hænder til arbejdet i sektionerne. Flere sektioner er i overvejelser om sammenlægninger i større sektionsenheder. Retningen går mod regionale samarbejder. Dette er en lokal beslutning, som LO ikke blander sig i. 2

8 Politisk styregruppemøde Den 18. juni 2015 Pkt. 3, bilag 4 Udpegning til MED-udvalg i kommuner og regioner I forbindelse med 2020-projektet er det besluttet at drøfte lokal organisering og samarbejde, herunder udpegning til MED-udvalg i kommuner og regioner, på mødet i den politiske styregruppe den 18. juni Nedenfor er en beskrivelse af de nuværende principper for udpegning til forhandlingsorganer og MED-udvalg (Hovedudvalg) samt kommentarer til nogle spørgsmål, der hyppigt rejses. Baggrund MED-rammeaftalen på det kommunale og regionale område er indgået mellem de kommunale arbejdsgivere, og det daværende KTO i Aftalen er således et anliggende for de forhandlingsberettigede organisationer, og som udgangspunkt ikke for hovedorganisationerne. Den er grundlaget for, at der i den enkelte kommune og region indgås en lokal MED-aftale, som bl.a. fastlægger form og struktur for den lokale medindflydelse og medbestemmelse. Der er indgået lokale MED-aftaler i alle kommuner (på nær Tårnby) og i alle regioner. Udpegning til forhandlingsorganer og MED-udvalg Strukturen i MED-systemet er baseret på hovedorganisationerne (LO, FTF og Akademikerne). Baggrunden herfor er, at Forhandlingsfællesskabets struktur er hovedorganisationsbaseret, og at den (amts)kommunale SU-aftale, som gik forud for MED-rammeaftalen, var indgået af hovedorganisationerne. Ønsker man i en kommune eller region at indgå en lokal MED-aftale, nedsættes et forhandlingsorgan med repræsentanter fra ledelsen og fra lokale forhandlingsberettigede organisationer. Pladserne på organisationsside i forhandlingsorganet fordeles mellem de tre hovedorganisationer (LO, FTF og Akademikerne), og der er aftalt fordelingsnøgler. Udpegning sker inden for de 3 hovedorganisationsvalggrupper, idet OAO s medlemsorganisationer og FOA i fællesskab udpeger LO-repræsentanterne og FTF-regioner udpeger FTFrepræsentanterne. I en lokal MED-struktur skal der være et Hovedudvalg, som er det øverste MED-udvalg for hele kommunen/regionen. Den øvrige struktur fastlægges i den lokale aftale, og det er aftalt, at Medarbejderrepræsentationen i udvalgsstrukturen skal som udgangspunkt baseres på hovedorganisationerne og afspejle personalesammensætningen. Sammensætningen af både forhandlingsorganet og efterfølgende af udvalgene i den aftalte MED-struktur er baseret på to hensyn dels at udvalgene er funktionsdygtige (ikke for mange medlemmer), og dels at sammensætningen er repræsentativ, således at så mange personalegrupper som muligt er direkte repræsenteret.

9 På det kommunale område er der i forhold til Hovedudvalget i en kommune typisk aftalt en fordeling mellem hovedorganisationerne (LO, FTF og Akademikerne), således at en af hovedorganisationsgrupperne ikke har et flertal alene. Ofte er der mellem 8 og 11 medarbejderrepræsentanter i Hovedudvalget, men i nogle kommuner er der væsentlig flere repræsentanter afhængigt af kommunestørrelse og traditioner. Det vil oftest være sådan, at de tre store FTF-personalegrupper (lærere, pædagoger og sygeplejersker) er repræsenteret, og at sammensætningen afspejler, at LO-grupperne typisk udgør procent af medarbejderne. LO-pladserne fordeles typisk til FOA s to største personalegrupper (sosu og pædagogisk) samt til HK/Kommunal. 3F og/eller Socialpædagogerne besætter oftest også en LO-plads. Fordelingen og udpegningen inden for hovedorganisationsgrupperne varetages af de lokale OAO-organisationer/FOA og FTF-regionen. I Hovedudvalgene er der også oftest arbejdsmiljørepræsentanter. Udgangspunktet er, at beslutninger på medarbejdersiden i det enkelte Hovedudvalg forudsætter enighed mellem hovedorganisationsgrupperne. Det er yderst sjældent, at man på medarbejdersiden ikke kan tale sig til enighed, men ser sig nødsaget til at stemme om et spørgsmål. Princippet er, at hver hovedorganisationsgruppe har en stemme, og hvis der ikke kan opnås enighed, vil hovedorganisationerne centralt (OAO/FOA og FTF) drøfte spørgsmålet og bidrage til at finde en løsning. Spørgsmål, der hyppigt rejses Vil etableringen af en ny hovedorganisation sætte antallet af pladser under pres? Etableringen af en ny hovedorganisation mellem LO og FTF vil ikke i sig selv medføre, at der bliver færre pladser i Hovedudvalgene og i MED-udvalgene i øvrigt. Arbejdsgiverne ønsker generelt færre medarbejderrepræsentanter, formentlig både for at udvalgene er funktionsdygtige, og for at der bruges færre ressourcer på arbejdet i MEDstrukturen. Der er således allerede et pres fra arbejdsgiversiden for at gøre MED-udvalgene så små som muligt. Etableringen af en ny hovedorganisation vil muligvis øge dette pres, men ændringer af de nuværende lokale aftaler forudsætter, at der er enighed herom mellem arbejdsgiveren og de faglige organisationer. Vil etableringen af en ny hovedorganisation ændre på fordelingen af pladserne på medarbejdersiden? Etableringen af en ny hovedorganisation vil ikke i sig selv medføre, at fordelingen af pladserne på medarbejdersiden ændres. Hidtil er aftalt en overordnet fordeling af pladserne mellem hovedorganisationsgrupperne. Den fælles forståelse mellem hovedorganisationerne om, at én hovedorganisationsgruppe alene ikke skal have flertal i Hovedudvalget vil i sagens natur skulle ændres. Den konkrete fordeling på personalegrupper foregår inden for den enkelte hovedorganisationsgruppe. Princippet om, at medarbejderrepræsentationen skal afspejle personalesammensætningen fremgår af rammeaftalen, og der vil derfor fortsat skulle være repræsentation af så mange personalegrupper som muligt. 2

10 Hovedorganisationernes samarbejde lokalt/regionalt og i MED-systemet På mødet den 18. juni i den politiske styregruppe for 2020-projektet blev det lokale og regionale samarbejde drøftet, herunder samarbejdet i MED-systemet. I dette perspektivnotat skitseres dels forskelle og ligheder i hovedorganisationernes lokale og regionale organisering, dels perspektiverne for en lokal/regional struktur i en ny hovedorganisation, herunder betydningen for samarbejdet i det regionale og kommunale MED-system. Ligheder mellem LO s sektioner og FTF s regioner Der er et stort sammenfald i formål og opgaver for LO s sektioner og FTF s regioner. Begge har til formål at varetage og understøtte hovedorganisationens interesser lokalt/regionalt, og begge har som nogle af de primære politiske opgaver at arbejde med beskæftigelses- og erhvervs- /vækstpolitik. Både sektioner og regioner har til opgave at udpege/indstille regionale og lokale repræsentanter og at være politisk bagland for dem. Sektionerne og regionerne står begge for lokale/regionale arrangementer. I både LO og FTF er der en formaliseret dialog og et samarbejde mellem sektioner/regioner og den centrale organisation, bl.a. gennem møder mellem sektions-/regionsformænd og de centrale politiske ledelser. Forskelle mellem LO s sektioner og FTF s regioner Det er frivilligt for en lokal fagforening i et LO-forbund at være medlem af den lokale LO-sektion. I modsætning hertil er alle FTF-organisationer tilsluttet FTF-regionerne. LO-sektionerne er suveræne, men LO s daglige ledelse skal godkende sektionernes vedtægter. LO understøtter sektionernes arbejde med 12 mio om året, dels som tilskud til ansættelse af konsulenter til beskæftigelses- og organisationspolitiske opgaver og dels som tilskud til aktiviteter. Disse reguleres i en samarbejdsaftale. I FTF er regionerne en del af FTF s struktur, og regionerne er reguleret i FTF s vedtægter. FTF bruger 3,2 mio. om året på tilskud og aktiviteter i regionerne og lokalt. Der er 36 LO-sektioner og 5 FTF-regioner. LO-sektionerne dækker således et væsentligt mindre geografisk område end FTF-regionerne (flere LO-sektioner overvejer p.t. sammenlægning i større sektioner). Desuden er der som udgangspunkt etableret lokalpolitiske udvalg i de LO-sektioner, der dækker flere kommuner. LO-sektionen er dermed tættere på den kommunalpolitiske virkelighed, end FTF-regionen har mulighed for. En af FTF-regionernes opgaver er at foretage udpegning af FTF-repræsentanter til Hoved-MEDudvalg i kommuner og regioner en opgave, som LO s sektioner ikke har.

11 Endelig er LO s sektioner delvist finansierede af lokalkontingenter, medens FTF s regioner er finansieret via centrale midler. Udpegning til forhandlingsorganer og MED-udvalg Strukturen i MED-systemet i kommuner og regioner er baseret på hovedorganisationerne (LO, FTF og Akademikerne). Den lokale MED-struktur aftales via et forhandlingsorgan med repræsentanter fra ledelsen og fra de lokale forhandlingsberettigede organisationer. Pladserne på organisationsside i forhandlingsorganet fordeles mellem de tre hovedorganisationer (LO, FTF og Akademikerne), og der er aftalt fordelingsnøgler. Udpegning sker inden for de 3 hovedorganisationsvalggrupper, idet OAO s medlemsorganisationer og FOA i fællesskab udpeger LO-repræsentanterne, og FTF-regioner udpeger FTF-repræsentanterne. MED-strukturen fastlægges i øvrigt ved lokale aftale. Sammensætningen af både forhandlingsorganet og efterfølgende af udvalgene i den aftalte MEDstruktur er baseret på to hensyn dels at udvalgene er funktionsdygtige (ikke for mange medlemmer), og dels at sammensætningen er repræsentativ, således at så mange personalegrupper som muligt er direkte repræsenteret. På det kommunale område er der i forhold til Hovedudvalget i en kommune typisk aftalt en fordeling mellem hovedorganisationerne (LO, FTF og Akademikerne), således at en af hovedorganisationsgrupperne ikke har et flertal alene. Fordelingen og udpegningen inden for hovedorganisationsgrupperne varetages af de lokale OAO-organisationer/FOA og FTF-regionen. I Hovedudvalgene er der også oftest arbejdsmiljørepræsentanter. Udgangspunktet er, at beslutninger på medarbejdersiden i det enkelte Hovedudvalg forudsætter enighed mellem hovedorganisationsgrupperne. Det er yderst sjældent, at man på medarbejdersiden ikke kan tale sig til enighed, men ser sig nødsaget til at stemme om et spørgsmål. Princippet er, at hver hovedorganisationsgruppe har en stemme, og hvis der ikke kan opnås enighed, vil hovedorganisationerne centralt (OAO/FOA og FTF) drøfte spørgsmålet og bidrage til at finde en løsning. Perspektiver Forskellene i organiseringsformen, herunder forskellene i den politiske og økonomiske autonomi, har selvsagt betydning for den interne koordinering mellem de forskellige niveauer internt i hovedorganisationerne. Forskelle regionerne imellem fx på beskæftigelsesområdet, har også betydning for deres respektive fokusområder og samarbejdsformer. Forskellene mellem LO s og FTF s lokale/regionale strukturer, opgaver og økonomi gør, at den lokale/regionale organisering mv. i en eventuel ny og fælles hovedhovedorganisation må drøftes grundigt, så den matcher fremtidens politiske og organisatoriske udfordringer samt ressourcesituationen. Den stadig større lokale udmøntning af politiske beslutninger stiller krav om en lokal/regional organisering, der er i stand til at skaffe sig opbakning til at indgå aftaler lokalt. Der er enighed om, at det er vigtigt, at en ny hovedorganisation har en stærk lokal og regional organisering, - både så den kan styrke medlemmernes interesser over for de lokale og regionale politiske systemer og

12 myndigheder, så den kan være en stærk part i de mange lokale og regionale repræsentationer, som hovedorganisationerne har, bl.a. i forhold til vækst, beskæftigelse og uddannelse, og så den kan sikre sig relevans blandt de tilknyttede medlemsorganisationers lokalafdelinger. Udgangspunktet for sådanne drøftelser må naturligt være hvilke opgaver, som den nye hovedorganisation ønsker at løfte lokalt/regionalt, fx på områder som vækst, beskæftigelse og uddannelse. På disse områder og andre har hovedorganisationen en række repræsentationer, som der skal være fokus på, og som skal løftes kvalificeret. Men det må nødvendigvis også drøftes, om der er andre politiske eller organisatoriske opgaver, som skal eller kan løftes i lokalt og/eller regionalt regi. Den politiske styregruppe finder derfor, at spørgsmålet om den lokale og regionale organisering, opgaver, økonomi mv. vil være en central del af det arbejde, som styregruppen foreslår iværksat efter kongresserne med henblik på at formulere et forslag til et konkret grundlag for en eventuel ny hovedorganisation. Centrale spørgsmål vil bl.a. blive følgende: - Hvilke opgaver skal en ny hovedorganisation løse lokalt og regionalt? - Skal en lokal/regional struktur være frivillig eller integreret i den nye hovedorganisation? - Hvordan skal det lokale/regionale demokrati organiseres? - Hvordan sikres den overordnede koordinering mellem hovedorganisationen og de lokale/regionale led? - Hvilke økonomiske rammer skal der være for den lokale/regionale organisering? I forhold til samarbejdet omkring MED-systemet har etableringen af en ny hovedorganisation ikke direkte konsekvenser. Samarbejdsaftalerne er indgået mellem de kommunale og regionale arbejdsgivere og forhandlingsorganisationerne. Det er således forhandlingsorganisationerne, der skal håndtere et eventuelt behov for ændret repræsentation i diverse samarbejdsfora, herunder ændringer i fordelingsnøglen mellem de eksisterende hovedorganisationers medarbejderrepræsentanter i forhandlingsorgan og HovedMED, der måtte følge af etableringen af en ny hovedorganisation. I den forbindelse vil det være naturligt at overveje mulige modeller for det fremtidige samarbejde på kort og langt sigt, herunder fx fastlåsning af fordelingsnøgler i en nærmere bestemt årrække, således at der sker en naturlig indfasning af nye modeller.