Efter bemyndigelse fra skolens bestyrelse, er målene i resultatlønskontrakten vurderet, drøftet og godkendt i skolens formandsskab.

Transkript

1 Fredericia den 27. januar 2016 Afrapportering af målene i resultatlønskontrakten mellem bestyrelsen på EUC Lillebælt og direktør Lars Middelboe for perioden 1. januar 2015 til 31. december Resultatvurderingen vedrører gældende regler omkring resultatlønskontrakter for ledere ved selvejende uddannelsesinstitutioner udmeldt 27. juni 2013 (sags nr N.391). Efter bemyndigelse fra skolens bestyrelse, er målene i resultatlønskontrakten vurderet, drøftet og godkendt i skolens formandsskab. Formandsskabet har vurderet, at resultatlønskontrakten afspejler de opnåede resultater jf. efterfølgende opgørelse og afrapportering. Afrapporteringen fremlægges på næste bestyrelsesmøde. Udbetalingen kan derfor finde sted som beskrevet i bemyndigelse af 27. juni 2013 i forhold til rammen med årselever (baggrund: regnskabet for 2013). I lighed med selve resultatlønskontrakten vil resultatvurderingen blive offentliggjort på skolens hjemmeside. Flere steder er referater nævnt som indikatorer og dokumentation. Mange af vores referater er fra lukkede møder, og de fleste er beslutningsreferater. Da kontrakten også skal offentliggøres, vedlægges referaterne ikke som bilag. I stedet refereres der til disse, når det er nødvendigt. Godkendt februar 2015 Bo Petersen Bestyrelsesformand Kirsten Bøjler Dall Næstformand Lars Middelboe Direktør Side 1 af 12

2 Kontraktens indhold er gengivet i indrammet tekstblok for hvert punkt EKSTRARAMMEN 1. Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. Bestyrelsen vil fokusere på, at skolens leder har fokus på mulighederne omkring udnyttelse af lærernes ressourcer. I forbindelse med overgangen til nye overenskomster i forbindelse med OK13, har bestyrelsen stor fokus på, hvordan denne opgave løses. I 2015 skal OK13 fuldt implementeres på erhvervsskoleområdet. Det er vigtigt for bestyrelsen, at målsætningen og intentionerne fra Moderniseringsstyrelsen overholdes, bl.a. at der ikke udarbejdes nye lokalaftaler, der modarbejder implementeringen af OK13. Det er også vigtigt for bestyrelsen, at implementeringen gennemføres på et godt samarbejde med tillidsmænd og medarbejdere, uden at der gives afkald på ledelsesretten. Indikatorerne for indfrielse fås ved, at fremvise resultater der ligger op af målsætningen og intentionerne, der er i forhold til udmeldingen fra Moderniseringsstyrelsen, bl.a. at der ikke skal indgås nye lokalaftaler, der modarbejder implementeringen i OK13 Resultatet vil fortrinsvis blive målt på, direktørens evne til at udføre dette i praksis. Endvidere bør der fokuseres på medarbejdernes inddragelse og motivation. Ligeledes at punktet er et fast dagsordens punkt på ledermøder og SU møder. At intentionerne bag overenskomsten udmeldt fra Moderniseringsstyrelsen er indfriet At tillidsrepræsentanterne inddrages i processen At skolens pædagogiske ledere er klædt på til at håndtere den nye overenskomst At der ikke er lavet lokalaftaler, der begrænser implementeringen af OK13. At overtid minimeres. At tidsregistrering omkring lærernes arbejdstid, set i lyset af mere tilstedeværelse er implementeret. Referater fra ledermøder og møder med tillidsrepræsentant Der er indført de nødvendige styringsredskaber for lederne At der ikke er indgået lokalaftaler der begrænser implementeringen af OK13 Et fald i overtidsbetalingen i forhold til 2014 og i henhold til den gamle overenskomst. Vægtning 90 % 1. Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. Der er løbende afholdt møder med EUC tillidsrepræsentanterne, hvor dagsordenen næsten udelukkende har omhandlet den nye overenskomst. Disse møder er afholdt uden referat. Der har været afholdt 7 dialogmøder i 2015 Side 2 af 12

3 Foruden EUC Lillebælts eget tidsregistreringssystem er der udarbejdet et analyseværktøj til hjælp for lederne. Et værktøj der pr. medarbejder viser alle nødvendige informationer til brug for ledernes løbende dialogmøder med de enkelte medarbejdere. EUC Lillebælt har ikke indgået nogen former for lokalaftaler, der begrænser ledelsesretten eller intentionerne i OK13. Med mindre andet er aftalt med den nærmeste leder, er lærerne som udgangspunkt tilstede på skolen i deres arbejdstid. I skolens interne retningslinjer, kan man efter aftale med nærmeste leder have hjemmearbejde i op til 5 timer om ugen. Dvs. forberedelse mv. vil som hovedreglen ske på skolen. Overtidsudbetalingen er som planlagt faldet. Med 2013 som indeks 100 er indekstallet for , altså et fald på ca. 54%. Målopfyldelse 95 %. Side 3 af 12

4 2. Mindre frafald øget fastholdelse. Skolerne er ikke altid herre over, om frafaldet falder f.eks. på grund af de aktuelle samfundsmæssige forhold. Derfor vil der også i høj grad blive målt på, de tiltag EUC Lillebælt iværksætter, og vedligeholder på området for at fastholde eleverne og dermed undgå frafald. Som et led i bestræbelserne på at indfri regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, er det fortsat vigtigt, at skolen vedligeholder de initiativer, der allerede er iværksat omkring bestræbelserne på at fastholde eleverne, men det er også vigtigt, at der hele tiden vurderes, om der er andre muligheder, som kan iværksættes for at undgå frafald. Det er ligeledes vigtigt at formidle betydningen omkring frafald til skolens medarbejdere og specielt til det pædagogiske personale. Skolen vil i perioden iværksætte alternative løsningsmuligheder for at mindske fraværet og dermed på længere sigt et mindre frafald. EUC Lillebælt ønsker at være en attraktiv uddannelsesinstitution med høj kvalitet og dygtige elever, men det er også meget vigtigt, at der er muligheder for de svage elever, så de, uanset hvor store problemer de har, fastholdes i uddannelsessystemet. Som indikatorer vil der foruden en vurdering af ovennævnte også blive vurderet i forhold til faktuelle målinger fra UNI- C og opfølgning på handlingsplanen mod frafald udarbejdet af skolens bestyrelse. At der er fulgt op på dette års handlingsplan for øget gennemførelse At de iværksatte initiativer har haft en effekt At der er skabt en stærkere kobling mellem skole og praktik. At skolen deltager i mindst et projekt vedrørende mindre frafald øget fastholdelse At ny handlingsplan for øget gennemførelse er godkendt af ministeriet At frafaldet er reduceret i forhold til forrige år ifølge målinger fra UNI-C Referater fra ledermøder Angivelse af projekter vedrørende mindre frafald øget fastholdelse, som skolen deltager i. Vægtning 10 %. 2. Mindre frafald øget fastholdelse. EUD Omkring det generelle frafald, ser det ud til, at den nye erhvervsskolereform reducerer frafaldet markant i forhold til det, vi tidligere har set. Handlingsplanen for øget gennemførsel er godkendt af ministeriet via brev af 9. juli 2015, hvor der angives, at handlingsplanen er godkendt uden anledning til særlige bemærkninger. Vedr. Handlingsplanen for øget gennemførsel og effektmålinger fra UNI-C er disse tal ikke tilgængelige. Dette hænger sammen med omlægning af systemet, organisation mv. hos UNI-C. Man forventer først på et senere tidspunkt, at kunne fremvise disse tal. Tidligere var frafaldet mellem 24% og 30% Side 4 af 12

5 Vores egne målinger efter erhvervsskolereformen (1. august 2015 optaget) er: Som nævnt mindsker den nye erhvervsskolereform frafaldet, især på GF1 hvor frafaldet stort set er 0. Omregnet i procent er frafaldet under 4% På GF2 er frafaldet fortsat højt, men noget lavere end vi har set tidligere. Frafaldet på GF2 ligger på godt 20%. EUC Lillebælt er med i projektet Professionelle relationer der rykker under Region Syddanmark. Kort om projektet: Fra politisk side er der en målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og det er derfor væsentligt at undersøge, hvilke faktorer, der understøtter, at flere unge afslutter en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse. Stadig flere unge trives ikke i større eller mindre grad, og mistrivsel virker som en barriere, når de unge skal gennemføre en uddannelse. Professionelle relationer rykker er sammensat af 12 skoler, som giver i alt 36 opskrifter på, hvordan man kan øge antallet af unge, der gennemfører et uddannelsesforløb HTX Til trods for at HTX er en gymnasial uddannelse, opleves en klar stigning i antal elever, der har behov for særlig støtte. Væsentlig flere elever har en diagnose, enten inden de starter på skolen, eller får den alt for sent i løbet af selve uddannelsen. Diagnoserne er fortrinsvis: ADHD, Aspergers syndrom, autisme og tvangstanker. Derudover er der mere almindelige forhold som f.eks. problemer med at stå op om morgenen, problemer med for højt fravær, psykiske problemer, problemer med at strukturere lektielæsning, skriftlige opgaver og overholde afleveringsfrister samt problemer med at indgå i sociale relationer. Til at imødekomme disse problemer blandt eleverne iværksættes adskillige nye initiativer. Der er etableret kontaktlærerordning, to i hver klasse, der har et særligt ansvar for klassens faglige og sociale trivsel. Studievejledningen spiller en vigtig rolle for fastholdelse af eleverne, og er af den årsag udvidet med endnu en medarbejder. Til dem med diagnoser har vi tilknyttet mentorer, der har pædagogisk erfaring med at arbejde med unge med diagnoser og til de øvrige elever med problemer, har vi en mentor tilknyttet, der har mentoruddannelsen. På gymnasiet HTX er der stort set intet frafald. Samlet målopfyldelse 85 %. Side 5 af 12

6 BASISRAMMEN 1. Studieparathed. Indikatorer for studieparathed fortæller pr. definition ikke den fulde sandhed om det emne, der indikeres om. Ingen indikatorer kan derfor benyttes ukritisk, især ikke indikatorer for komplekse forhold som f.eks. studieparathed. At give elever i studieforberedende uddannelser studieparathed forudsætter, at undervisningen og uddannelsen lykkes på en række parametre, og at eleverne desuden er parate til at udnytte de opnåede resultater til efterfølgende uddannelse. Vellykket undervisning og opnåelse af de ønskede resultater sker i kraft af skolens indsats, men ikke uafhængig af andre faktorer (omgivelserne). At elevernes gennemsnit er på niveau eller forbedret i forhold til tidligere. Statistik over elevernes karakterer Vægtning 15 % 1. Studieparathed. I disse år er der en stigende tilgang til de gymnasiale uddannelser og dermed også til HTX. Det betyder, at vi ikke kun skal koncentrere os om de meget dygtige elever, men også om elever med store udfordringer. Eksamensgennemsnit de seneste år ser således ud: 2015: 6,7 2014: 7,2 2013: 6,7 2012: 6,2 2011: 6,7 2010: 6,8 2009: 6,4 2008: 6,7 2007: 6,4 (omregnet fra gl. skala) 2006: 6,2 (omregnet fra gl. skala) 2005: 6,0 (omregnet fra gl. skala) I forhold til året før er det en tilbagegang, men fortsat et pænt resultat i forhold til tidligere og det har endda gjort indtryk i interesseorganisationen Dansk Erhverv. I deres undersøgelse viser resultatet, at HTX på EUC Lillebælt klarer sig bedst blandt gymnasierne i vores område. I Region Syddanmark indtager vi en 4. plads og en 10. plads på landsplan. Denne kendsgerning signalerer, at skolen er i stand til at gøre elever studieparate og klar til videregående uddannelser. Målopfyldelse 90 % Side 6 af 12

7 2. Forberedelse og implementering af den nye erhvervsuddannelsesreform. Regeringens mål er, at 25 procent flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i Det skal blandt andet ske ved følgende ændringer i den nye erhvervsskolereform Faglært til Fremtiden - bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser på vej : Fremover skal eleverne have mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Der bliver mulighed for optagelsesprøve og -samtale, hvis man ikke opfylder adgangskravene, og direkte adgang, hvis den unge har en praktikaftale eller en anden ungdomsuddannelse. Der vil blive oprettet en alternativ, erhvervsrettet 10. klasse for dem, der ikke lever op til adgangskravet. Den nye reform vil kræve at skolen tilpasses de nye forhold, herunder en tilpasning af organisationen, så den kan håndtere implementeringen af den nye uddannelsesreform. Den nye reform er en pædagogisk reform, der ændrer undervisningsstrukturen radikalt i forhold til i dag. Erhvervsskolereformen får også stor indflydelse på forretningen EUC Lilebælt. Intentionerne er, at erhvervsuddannelserne på sigt skal have et bedre image, og flere skal vælge denne uddannelsesvej, men rent forretningsmæssigt kan vi se, at opstarten bliver meget kompliceret, og EUC Lillebælt mister i forhold til i dag mange årselever. Alene i 2015 forventes der en nedgang af antal årselever i forbindelse med indførelsen af uddannelsesreformen august Konsekvenserne af reformen får først fuld effekt i 2016, hvorfor det er vigtigt, at økonomien og organisationen tilpasses de nye forhold, så vi også for 2016 kan fremlægge et acceptabelt budget. For at imødegå det store aktivitetsfald og for at imødekomme reformens intentioner, skal der etableres et styrket samarbejde med vores samarbejdspartnere, især over for kommunerne. Den nye erhvervsskolereform, OK13, SU reform mv. vil ændre væsentligt på forudsætninger for skolens drift, og derfor stille store krav til ledelsens evner til at bringe EUC Lillebælt igennem denne fase bliver et år med mange omvæltninger, og konsekvenserne er svære at forudsige. Organisationsændring. Implementeringen af uddannelsesreformen. Indgåelse af samarbejdsaftaler og driftsoverenskomster. Acceptabelt budgetoverslag for Ny organisationsplan og gennemførelse af denne. Fagretninger og lokale undervisningsplaner er udarbejdet. Samarbejdsaftaler og driftsoverenskomster. Referater mv. Budget Vægtning 20 % 2. Forberedelse og implementering af den nye erhvervsuddannelsesreform. Pr. 1. april 2015 blev en ny organisationsplan iværksat. Organisationen er tilrettelagt så den passer til den nye reform, hvor især grundforløbene er ændret væsentligt. I den nye organisationsplan indgår 3 nye uddannelsesledere. 1 uddannelsesleder har fået nyt ansvarsområde. Derudover er uddannelserne styrket med 1 ny uddannelseschef, så de nu er 2. Side 7 af 12

8 Transportafdelingen på EUC Lillebælt er skolens største afdeling, og med udsigt til vækst og ekspansion, benyttede vi lejligheden til en total omorganisering i afdelingen, der er indpasset i den nye organisation. Implementeringen Som forventet betød reformen en stor nedgang i antal elever. Grundforløbsstrukturen ændres radikalt. I en så stor reform, vil der være opstartsproblemer fordi alt er nyt. På trods af dette er det skolens vurdering, at vi har levet op til regerings krav omkring de nye grundforløb, og især GF1, som er helt nyt. Vi kan dog først lave en fuld vurdering, når det første skoleår er gået medio Implementeringen af en så omfattende reform har være krævende, og har for alle medarbejdere betydet omvæltninger og ekstraordinær stor indsats. Der er udviklet 3 fagretninger på GF1: Servicevirksomheden Produktionsvirksomheden Byggevirksomheden De lokale undervisningsplaner i forhold til Reform 2015 revideres/udarbejdes løbende. I forbindelse med reformen er der indgået en lang række samarbejdsaftaler og driftsoverenskomster, hvor følgende bl.a. kan nævnes: Fredericia og Middelfart Produktionsskoler (samarbejdsaftaler og driftsoverenskomster). Fredericia. Middelfart og Kolding Produktionsskoler omkring den kombinerede ungdomsuddannelse. Samarbejdsaftale med VUC Fredericia som skal sikre, at unge over 18 år lever op til optagelseskravene i erhvervsuddannelserne samt de almene overgangskrav til hovedforløb. Samarbejdsaftale med Fredericia og Middelfart Job Center og UU-Lillebælt vedrørende brobygning til uddannelse. Driftsoverenskomst med Fredericia og Middelfart Kommune vedrørende EUD-10. m.fl. De store økonomiske udfordringer som reformen medfører, er der i 2015 foretaget nødvendige handlinger for. Der har været 2 større sparerunder i 2015, der samlet og fremover giver besparelser på ca. 4 mio. kroner. Sparerunderne er løbende drøftet i skolens formandskab og bestyrelse. Målopfyldelse 90 %. Side 8 af 12

9 3. Kvalitet. En del af uddannelsesreformen er et kvalitetsløft via større lærerkompetencer. Undervisningsministeriet har som en del af taksterne afsat midler til kompetenceløft af lærerne på EUD. Lærerenes faglige og erhvervspædagogiske kompetencer skal styrkes, så eleverne kan udvikle deres kompetencer bedst muligt. Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved en meget forskelligartet elevgruppe. Med målet om, at hver elev skal udvikle sine kompetencer bedst muligt, stilles der krav til lærernes faglige og pædagogiske kompetencer. Lærerne skal kunne tilrettelægge og gennemføre differentieret undervisning, så den enkelte elev føler sig udfordret. Og undervisningsforløbene skal skabe en tydelig kobling mellem uddannelsernes teoretiske og praktiske elementer. Forskning viser, at den vigtigste enkeltfaktor for at løfte kvaliteten i undervisningen er lærerne. Og da kvalitetsløft er et af de vigtigste mål med EUD-reformen, er det af afgørende betydning, at lærerne løftes såvel fagfagligt som pædagogisk. Frem mod 2020 skal samtlige lærer have udviklet de erhvervspædagogiske kompetencer gennem et kompetenceløft på 10 ects point. Foruden lærerne skal pædagogiske ledere ligeledes have 10 ects point inden år Bestyrelsen har stor fokus på kvalitetsløftet. Foruden kravet fra Undervisningsministeriet, vil andre tiltag med hensyn til kvalitetsløft blive iværksat, f.eks. en større fokus på undervisningsdifferentiering, vejledningsrollen, virksomhedspraktik mv. for skolens lærere. Indikatorerne for opnåelse af målene, vil være en dokumentation på, at der er aftalt og planlagt en strategi for, at målene nås inden år Uddannelse er igangsat for mindst 2 ledere og 5 lærere. Dokument vedr. strategi, eller relevante referater mv. At der inden sommerferien ligger en skriftlig plan for, hvordan alle lærere inden 2020 når målet på 10 ects point. I 2015 skal mindst 2 ledere have gennemført de moduler som giver 10 ects point. På lærersiden er målsætningen, at 5 lærere er kommet i gang med de moduler, som giver 10 ects point. (På lærer siden er der dog det forbehold, at der for nuværende mangler relevante uddannelsesudbud. Kvalitetsløftet for lærerne iværksættes så snart der er mulighed for dette, og det er derfor også svært at vurdere, om de når at blive færdige i 2015.) Vægtning 40 % 3. Kvalitet. Uddannelsescheferne og lederne har haft ansvaret for at initiere, supportere og løbende følge op på implementering af EUD-Reform På direktionsmøderne er der gjort status på implementeringen, og der er fulgt op og aftalt behov for korrigerende handlinger. EUC Lillebælt har i forhold til Reform 2015 revideret og videreudviklet skolens Fælles Pædagogiske og didaktiske Grundlag (Eksamensprojekt på uddannelseschefernes diplommodul på 10 ects, og omdrejningspunkt i lærernes diplommodul på 10 ects). Emner i relation til dette har været på dagsorden ved direktions- og ledermøder, og ligeledes været punkter på afdelingernes pædagogiske, drifts- og koordineringsmøder. Et af Reform 2015 målsætninger er differentiering for at maximere læringen og motivationen for alle. På EUC Lillebælt har vi taget udgangspunkt i at klare læringsmål kombineres Side 9 af 12

10 med evaluering og feedback samt de pædagogiske differentieringsmetoder i undervisningen (Vigtig del af lærernes diplommodul på 10 ects). Ministeriets målsætning og skolens strategi er drøftet på ledermøder, møder med tillidsrepræsentanterne, afdelingsmøder og på sommermødet for samtlige ansatte. Målopfyldelse 95 %. 4. Opsøgende arbejde omkring praktikpladser (uddannelsesaftaler), nye kunder på kursusområdet og virksomhedskontakt. Når man her omtaler opsøgende arbejde omkring praktikpladser, er der tale om en ekstraordinær indsats over for virksomhederne. Måltallene er derfor ikke baseret på det samlede antal kontrakter som indgås, men hvad man må formode er ekstraordinære praktikpladser, altså kontrakter der ikke ville have været kommet af sig selv. Arbejdet med at skaffe praktikpladser er en meget vigtig opgave. Opgaven er en fortløbende proces, og vil også i 2015 være et indsatsområde. I forbindelse med det opsøgende arbejde sælges skolens øvrige produkter også. Der er stor fokus på etablering af uddannelsesaftaler. EUC Lillebælt besøger mindst 200 virksomheder i At der ud af besøgene tegnes ekstraordinære uddannelsesaftaler i 20 % af besøgene. Besøgsrapporter og statistikoplysninger. Oplysninger og forretninger, der ikke ville være landet, uden der havde været virksomhedsbesøg. Vægtning 15 % 4. Opsøgende arbejde omkring praktikpladser (uddannelsesaftaler), nye kunder på kursusområdet og virksomhedskontakt. og dokumentationen angivet i kontrakten har vist sig at være mangelfulde, ikke muligt at opgøre som nævnt. Derfor fremlægges alternativ afrapportering. På EUC Lillebælt er der stor fokus på etablering af uddannelsesaftaler. Et arbejde der foregår på mange fronter. Et arbejde som er dybt integreret i de enkelte afdelinger, studievejledningen og ikke mindst hos skolens 2 virksomhedskonsulenter. Virksomhedskonsulenterne har tilsammen besøgt 330 virksomheder. Øvrige medarbejdere og ledere ca (PS nødvendigvis ikke forskellige virksomheder, men antal besøg). I 2014 blev der tegnet 227 aftaler. I 2015 er der indgået 235 aftaler. Af besøg, som har betydet ekstraordinære uddannelsesaftaler, kan nævnes: Side 10 af 12

11 Lego Christiansfeld Mejeri MTO Elektric A/S Vejle Wild Rep. Middelfart Ejvind Hvid Horsens Arla Birkum, Kruså, Troldhede mv. Favrskov Spildevand Danish Agro Espersen Skandinavisk Tobaks Kompagni Mv. Målopfyldelse 90 %. Side 11 af 12

12 5. Skolehjem. Som det er alle bekendt, så har EUC Lillebælt et nyt skolehjem, men ingen skolehjemsgodkendelse. Der skal derfor løbende være stor fokus på driften af skolehjemmet. Der skal derfor være megen opmærksom på selve driften, og at der til stadighed findes kunder, så kapaciteten udnyttes fuldt ud. Driften på af kostskolen skal balancere. Overskudskapaciteten på kostskolen skal så vidt muligt udlejes til andre kunder. Skolehjemsregnskab Udlejningsaftaler for andre end egne skolehjemsberettigede elever Vægtning 10 % 5. Skolehjem. Skolehjemmet har en meget høj belægning, og har flere gange været over 100%, og hotelovernatninger har været nødvendige. Den faktiske belægningsprocent for hele % når man tager hotelovernatningerne med. Hvis man måler kun på de interne overnatninger var procenten 86,4%. I alt har der været interne overnatninger og hotelovernatninger. Ud over taxameter finansierede årselever, har skolehjemmet været benyttet af andre skoler og til skolens kursister. På trods af manglende godkendelse og dermed manglende grundtilskud, formår EUC Lillebælt at fremvise positiv skolehjemsdrift. For nuværende er regnskabet for 2015 ikke afsluttet, men DB fra skolehjemmet forventes at blive ca. 1 mio. kroner, så det er faktisk en god forretning. Målopfyldelse 90%. Side 12 af 12