Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Terma Fabrikvej 1, 8500 Grenaa Dato: Onsdag den 17. september 2014 Start kl.: 12:30 Slut kl.: 15:30 Medlemmer: Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Løsgænger) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) Fraværende: Hans Erik Husum (V) Norddjurs Kommune

2 Erhvervsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Dansk Industri Budgetopfølgning pr. ultimo august 2014 for erhvervsudvalget Mødekalender Erhvervsklima analyse Epinion Drøftelse af erhvervspolitik og handlinger Fremrykning af tilskud til Destination Djursland Arbejdsplan Meddelelser Ansøgning om tilskud til planlægning og afholdelse af delegationsrejse til Grønland...13 Bilagsoversigt...14 Norddjurs Kommune

3 Erhvervsudvalget Dialogmøde med Dansk Industri A00 13/22593 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Udvalgsmødet indledes med dialogmøde med Dansk Industri (DI) Randers-Norddjurs repræsenteret ved: Formand Søren Fischer, Randers Tandhjulsfabrik Næstformand Poul Petersen, Seafood Supply Bestyrelsesmedlem Kirsten Nielsen Sørensen, Terma Konsulent Claus Hermansen, DI Dagsorden for dialogmødet er: 1. Velkommen og præsentationsrunde. 2. DIs erhvervsklima undersøgelse og Norddjurs Kommunes placering. 3. Drøftelse af placering. 4. Status på infrastrukturprojekter. 5. Eventuelt. Dialogmødet er berammet til at vare ca. 1 time. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 1

4 Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo august 2014 for erhvervsudvalget S00 14/2820 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. august viser, at der forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., når der ses bort fra de overførte midler. For de overførte driftsmidler på 0,5 mio. kr. forventes et forbrug på 0,4 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften ekskl. overførte midler på 0,6 mio. kr. skyldes, at erhvervsmæssige aktiviteter og projekter afvikles over flere år. Det forventede forbrug på overførte midler på 0,4 mio. kr. skyldes hovedsagelig udgifter til igangværende projekter under turisme og erhverv. Opmærksomhedspunkter: 2

5 Erhvervsudvalget Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 7,4 6,7-0,6 Overførte driftsmidler 0,5 0,4-0,1 Drift i alt 7,8 7,2-0,7 Anlæg 5,0 5,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen for august måned 2014 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben EU bilag august 2014 budgetopfølgning.pdf /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 3

6 Erhvervsudvalget Mødekalender A00 14/356 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Forslag til politisk mødeplan for erhvervsudvalget er vedlagt som bilag. Forslag til politisk mødekalender 2015 blev godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 19. august Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. forslag til politisk mødekalender 2015 godkendes, 2. erhvervsudvalget aftaler starttidspunkt for møderne. Bilag: 1 Åben Politisk mødekalender halvår /14 2 Åben Politisk mødekalender halvår /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt med starttidspunkt for erhvervsudvalgets møder kl

7 Erhvervsudvalget Erhvervsklima analyse Epinion I00 14/4092 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget afsatte på sit møde den 12. marts ,05 mio. kr. til en analyse af erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune som supplement til Dansk Industris analyse af kommuners erhvervsvenlighed. Formålet med igangsættelse af analysen er at få et mere nuanceret videngrundlag på et bredere lokalt fundament end Dansk Industris landsdækkende erhvervsklimaundersøgelse. Analysen er gennemført af analysevirksomheden Epinion i perioden maj juni 2014, og resultaterne af analysen ses i bilag. Dansk Industri inddrager ca respondenter i Norddjurs og i den netop gennemførte analyse af Epinion er datagrundlaget 153 virksomheder. Analysen sondrer desuden mellem de virksomheder, som benytter og ikke benytter de faktiske tilbud og serviceydelser fra Norddjurs Kommune. På mange områder bekræfter analysen billedet fra Dansk Industris måling. Analysen konkluderer, at de adspurgte virksomheder overordnet set vurderer Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed højt, og at over halvdelen af virksomhederne er enten meget tilfredse eller tilfredse med kommunens samlede erhvervsvenlighed. Dermed viser analysen, at Norddjurs Kommune med den aktuelle vurdering fortsat vil placere sig i den bedste halvdel blandt alle landets kommuner. Virksomheder med over 10 ansatte og virksomheder i service- og industrisektorerne tenderer til at være mest tilfredse. Generelt er der stor tilfredshed med samarbejdet og dialogen - specielt kommunens formidling af væsentlig information, men der er generelt et ønske om mere information samt at informationen målrettes. For en forbedring af virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet anbefaler rapporten: 5

8 Erhvervsudvalget satsning på tiltrækning og fastholdelse af virksomheder til kommunen indsats for forbedring af lokal infrastruktur styrket informationsindsats, herunder information om letbanens betydning styrket indsats for at kommunikere resultater og gode historier styrket og målrettet information til virksomheder. Forvaltningen vurderer, at analysen af erhvervsklimaet er et godt redskab i det videre arbejde med at udvikle den erhvervsvenlige kommune, såfremt analysen gentages årligt. Analysen peger på konkrete områder, som gør det muligt at arbejde operationelt med en forbedring af erhvervsklimaet i kommunen. Økonomiske konsekvenser Såfremt analysen gentages årligt, skal der afsættes 0,055 mio. kr. i 2015 til analysen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. analysen af erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune drøftes, 2. rapportens konklusioner og anbefalinger indarbejdes i erhvervsområdets handlingsplan for så vidt angår de tiltag, forvaltningen har ansvaret for, 3. rapporten videresendes til drøftelse i arbejdsmarkedsudvalget og det lokale beskæftigelsesråd. Bilag: 1 Åben Erhvervsklimamåling Rapport /14 6

9 Erhvervsudvalget Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget godkendte indstillingens punkt 1 og 2 og besluttede at afholde et offentligt møde for virksomheder i samarbejde med VækstNorddjurs og Dansk Industri, hvor erhvervsklima-analyserne præsenteres, og der tages hul på en bredere dialog om muligheder, udfordringer og prioriteringer. De øvrige temaer, som blev drøftet under punktet, fastholdes i dynamisk arbejdspapir for erhvervspolitikken. 7

10 Erhvervsudvalget Drøftelse af erhvervspolitik og handlinger P22 13/8051 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget drøftede på et seminar den 21. august 2014 erhvervspolitikken og handlingsplan. På mødet blev der udformet et arbejdspapir, som i en periode vil være et dynamisk dokument, som udvalget tager udgangspunkt i for en prioritering af indsatser i en eventuel revidering af erhvervspolitikken og en handlingsplan dertil. Arbejdspapiret er fremsendt pr. mail til udvalgsmedlemmerne til brug for den videre drøftelse i udvalget. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdspapiret drøftes. Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. Erhvervsudvalget beder forvaltningen tager kontakt til Kyst- og Fjordcentret om turbåds-sejlads. 8

11 Erhvervsudvalget Fremrykning af tilskud til Destination Djursland Ø40 12/9151 Åben sag Sagsgang: EU, ØK, KB Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget godkendte på møde den 21. november 2011 Norddjurs Kommunes deltagelse i et projekt under Fødevareministeriets Grøn Vækst-pulje og Region Midtjyllands Vækstforums udviklingsmidler med en samlet beløbsramme på 14,0 mio. kr. for en 2-årig projektperiode fra Projektet er en del af den fælles turismestrategi Vækst gennem oplevelser , som er udarbejdet af Destination Djursland i samarbejde med Syddjurs og Norddjurs kommuner. Strategien sætter fokus på vækst i omsætning og overnatninger samt øget konkurrence og forbedret position af Djursland som ferieområde. Den eksterne medfinansiering på ca. 7,0 mio. kr. kommer fra Fødevareministeriets pulje til grøn vækst. Tilskuddet udbetales over to gange. En gang i projektperioden, som aftales nærmere og efter der er afholdt udgifter svarende til et nærmere aftalt beløb. Det resterende tilskud udbetales først efter regnskab og afrapportering er af godkendt af ministeriet. I 2012 fik Destination Djursland udbetalt en rate af sit ordinære driftstilskud på 1,0 mio. kr. til at afhjælpe problemerne med likviditeten i forhold til projektudgifter. Denne udbetaling blev, som besluttet, modregnet i driftstilskuddet for 2. halvår Grundet en forsinkelse af projektets sagsbehandling i NaturErhvervsstyrelsen, er udgifterne til projektet afholdt senere end beregnet, og dermed er udbetalingerne fra styrelsen tilsvarende forsinket. Destination Djursland ansøger derfor om en fremrykning af tilskud for 2015 på 1,0 mio. kr. fra Norddjurs Kommune. Driftstilskuddet til Destination Djursland nedsættes med et tilsvarende beløb i En tilsvarende ansøgning er sendt til Syddjurs Kommune, sådan at det samlede ansøgte beløb er 2,0 mio. kr. Økonomiske konsekvenser 9

12 Erhvervsudvalget Det ekstraordinære tilskud på 1,0 mio. kr. for 2014 finansieres af tilsvarende nedsættelse af budgetgrundlaget for 2015 vedrørende Destination Djursland. I 2014 finansieres det ekstraordinære tilskud af kassebeholdningen, mens der for 2015 udarbejdes et administrativt ændringsforslag, således at tilskudsstørrelsen for 2015 nedsættes med 1,0 mio. kr., hvilket vil bevirke et mindre træk på kassebeholdningen i Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. Norddjurs Kommune udbetaler et ekstraordinært tilskud på 1,0 mio. kr. i 2014 til Destination Djursland, finansieret af kassebeholdningen, 2. tilskuddet til Destination Djursland for 2015 nedsættes tilsvarende med 1,0 mio. kr. i budgetgrundlaget for 2015 via administrativt ændringsforslag, 3. udbetaling af det ekstraordinære tilskud for 2014 er under forudsætning af, at Syddjurs Kommune udbetaler et tilsvarende tilskud. Bilag: 1 Åben Anmodning om forudbetaling Norddjurs 2015.pdf /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Tiltrådt. 10

13 Erhvervsudvalget Arbejdsplan A00 14/356 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for erhvervsudvalget i Af arbejdsplanen fremgår erhvervsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til og som skal behandles i Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan EU /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 11

14 Erhvervsudvalget Meddelelser A00 14/360 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Fra erhvervsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 12

15 Erhvervsudvalget Ansøgning om tilskud til planlægning og afholdelse af delegationsrejse til Grønland A00 14/3008 Lukket sag Sagsgang: EU 13

16 Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning pr. ultimo august 2014 for erhvervsudvalget 1. EU bilag august 2014 budgetopfølgning.pdf (117752/14) 3. Mødekalender Politisk mødekalender halvår (102908/14) 2. Politisk mødekalender halvår (102910/14) 4. Erhvervsklima analyse Epinion 1. Erhvervsklimamåling Rapport (108763/14) 6. Fremrykning af tilskud til Destination Djursland Anmodning om forudbetaling Norddjurs 2015.pdf (112887/14) 7. Arbejdsplan Arbejdsplan EU (113367/14) 14

17 Erhvervsudvalget Underskriftsside Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Løsgænger) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker (A) 15

18 Bilag: 2.1. EU bilag august 2014 budgetopfølgning.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

19 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo august 2014 for erhvervsudvalget Erhvervsudvalget samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 7,4 6,7-0,6 Overførte driftsmidler 0,5 0,4-0,1 Drift i alt 7,8 7,2-0,7 Anlæg 5,0 5,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalget udvikling i budgettet Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 6,5 0,9 7,4 Anlæg 0,0 5,0 5,0 Budgetopfølgningen for august måned viser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 7,2 mio. kr. Det korrigerede budget incl. overførsler fra 2013 udgør 7,8 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 0,7 mio. kr., der forventes overført til 2015.

20 Erhvervsudvalget drift fordelt på områder Korrigeret vedtagne budget Forbrug ultimo august Forventet regnskab 2014 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* eksklusiv overførsler 2014 (Mio. kr.) 2014 Turisme 3,9 3,6 3,9 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 3,2 2,2 2,6-0,6 Erhvervsudviklingspulje 0,3 0,0 0,3 0,0 I alt 7,4 5,8 6,7-0,6 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Kultur- og udviklingsudvalget forbrug af overførsler Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsudviklingspulje I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,1 0,1 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,4 0,1 Turisme På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 3,6 mio. kr., svarende til 89,1 % af det korrigerede budget til turisme incl. overførsler fra 2013, som udgør 0,2 mio. kr. På området forventes en mindreudgift på 0,1 mio. kr. af de overførte midler fra Erhvervsservice og iværksætteri På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 2,2 mio. kr., svarende til 63,7 % af det korrigerede budget til erhvervsservice- og iværksætteri incl. overførsler fra 2013, som udgør 0,3 mio. kr. Der forventes en mindreudgift på 0,6 mio. kr. vedrørende Erhvervsmæssig Branding, Erhvervsudviklingsaktiviteter samt projekt Havets Ressourcer. Mindreudgiften forventes overført til Erhvervsudviklingspulje Puljen udgør oprindelig 1,0 mio. kr., hvoraf der er på nuværende tidspunkt er udmøntet 0,707 mio. kr., hvorfor puljen på nuværende tidspunkt udgør 0,293 mio. kr. Puljens restbudget forventes anvendt i Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål.

21 Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Erhvervsudvalget anlæg (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget 2014 Forbrug ultimo august 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse* Erhvervsområdet 5,0 3,5 5,0 0,0 I alt 5,0 3,5 5,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsområdet har på nuværende tidspunkt tilknyttet anlægsprojektet Kattegatcentret - renovering med et samlet budget i 2014 på 3,0 mio. kr. Projektet består af et oprindeligt budget på 1 mio. kr. til renovering samt igangsætning af ekstra anlæg for 2014 med 2,0 mio. kr. til renovering af sælanlæg, lagune m.m. Derforuden er der et anlægsprojekt vedrørende Viden Djurs Mad til mennesker med et budget på 2,0 mio. kr. Der er godkendt anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb til de to anlægsprojekter og det forventes at hele anlægsbudgettet anvendes i indeværende år.

22 Bilag: 3.1. Politisk mødekalender halvår Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

23 Politisk mødekalender halvår Januar Februar Marts April Maj Juni To 1 Nytårsdag 1 Sø 1 Sø 1 On 1 Fr 1 Bededag Ma 1 KUU 23 Fr 2 Ma 2 6 Ma 2 10 To 2 Skærtorsdag Lø 2 Ti 2 VPU Lø 3 Ti 3 VPU Ti 3 VPU MTU Fr 3 Langfredag Sø 3 On 3 EU Sø 4 On 4 EU On 4 EU Lø 4 Ma 4 19 To 4 Ma 5 2 To 5 To 5 Sø 5 Påskedag Ti 5 VPU MTU Fr 5 Grundlovsdag Ti 6 VPU Fr 6 Fr 6 Ma 6 2. påskedag 15 On 6 Lø 6 On 7 Lø 7 Lø 7 Ti 7 VPU To 7 Sø 7 To 8 KØF Sø 8 Sø 8 On 8 EU Fr 8 Ma 8 24 Fr 9 KØF Ma 9 7 Ma 9 11 To 9 Lø 9 Ti 9 ØK Lø 10 Ti 10 Ti 10 ØK Fr 10 Sø10 On 10 Sø 11 On 11 Vinterferie On 11 Lø 11 Ma To 11 Folkemøde Bornholm Ma 12 3 To 12 To 12 KL topmøde Sø 12 Ti 12 ØK Fr 12 Folkemøde Bornholm Ti 13 ØK Fr 13 Fr 13 KL topmøde Ma On 13 Lø 13 Folkemøde Bornholm On 14 Lø 14 Lø 14 Ti 14 ØK To 14 Kr. himmelfartsdag Sø 14 Folkemøde Bornholm To 15 Sø 15 Fastelavn Sø 15 On 15 Fr 15 Ma Fr 16 Ma 16 8 Ma To 16 Lø16 Ti 16 KB Lø 17 Ti 17 ØK Ti 17 KB Fr 17 Sø17 On 17 BUU Sø 18 On 18 On 18 Lø 18 Ma To 18 AU Ma 19 4 To 19 To 19 Sø 19 Ti 19 KB Fr 19 Ti 20 KB KL sundh. konf. Fr 20 Fr 20 Ma On 20 Lø 20 On 21 Lø 21 Lø 21 Ti 21 KB Temamøde budget To 21 AU Sø 21 To 22 Sø 22 Sø 22 On 22 Fr 22 Ma 22 KUU 26 Fr 23 Ma 23 KUU 9 Ma 23 KUU 13 To 23 Lø 23 Ti 23 MTU VPU Lø 24 Ti 24 KB Ti 24 MTU Fr 24 Sø 24 Pinsedag On 24 EU Sø 25 On 25 BUU On 25 BUU Lø 25 Ma pinsedag 22 To 25 Temamøde budget Ma 26 KUU 5 To 26 AU To 26 AU Sø 26 Ti 26 MTU Fr 26 Ti 27 MTU Fr 27 Fr 27 Ma 27 KL politisk forum On 27 BUU Lø 27 On 28 BUU Lø 28 Lø 28 Ti 28 KL politisk forum To 28 KL soc. temamøde Sø 28 To 29 AU KL skolerigsdag Sø 29 On 29 BUU EU Fr 29 KL soc. temamøde Ma Fr 30 KL skolerigsdag Ma To 30 AU KUU Lø 30 Ti 30 Lø 31 Ti 31 Sø 31 Kommunalbestyrelsen Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børn- og Ungeudvalget Kultur- og Udviklingsudvalget Miljø- og Teknikudvalget Voksen- og Plejeudvalget Erhvervsudvalget

24 Bilag: 3.2. Politisk mødekalender halvår Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

25 Politisk mødekalender halvår Juli August September Oktober November December On 1 Sommerferie Lø 1 Ti 1 KB (1. beh.) To 1 Sø 1 Ti 1 ØK To 2 Sø 2 On 2 Fr 2 Ma 2 45 On 2 Fr 3 Ma 3 32 To 3 Lø 3 Ti 3 VPU To 3 Lø 4 Ti 4 Fr 4 Sø 4 On 4 EU Fr 4 Sø 5 On 5 Lø 5 Ma 5 41 To 5 KL jobcamp Lø 5 Ma 6 28 To 6 Sø 6 Ti 6 ØK Fr 6 KL jobcamp Sø 6 Ti 7 Fr 7 Ma 7 37 On 7 KB (2. beh) Lø 7 Ma 7 50 On 8 Sommerferie Lø 8 Ti 8 ØK To 8 Sø 8 Ti 8 KB To 9 Sø 9 On 9 Fr 9 Ma 9 46 On 9 Fr 10 Ma To 10 Lø 10 Ti 10 ØK To 10 Lø 11 Ti 11 ØK (budget) Fr 11 Sø 11 On 11 Fr 11 Sø 12 On 12 Lø 12 Ma To 12 Lø 12 Ma To 13 Temadag budget KB Sø 13 Ti 13 Fr 13 Sø 13 Ti 14 Fr 14 Ma On 14 Efterårsferie Lø 14 Ma 14 KUU 51 On 15 Sommerferie Lø 15 Ti 15 KB To 15 Sø 15 Ti 15 MTU To 16 Sø 16 On 16 Fr 16 Ma On 16 BUU Fr 17 Ma 17 KUU 34 To 17 KB budgetseminar Lø 17 Ti 17 KB To 17 AU Lø 18 Ti 18 VPU Fr 18 KB budgetseminar Sø 18 On 18 BUU Fr 18 Sø 19 On 19 BUU EU Lø 19 Ma To 19 AU Lø 19 Ma To 20 AU MTU Sø 20 Ti 20 KB Fr 20 Sø 20 Ti 21 Fr 21 Ma 21 KUU 39 On 21 Lø 21 Ma On 22 Sommerferie Lø 22 Ti 22 MTU To 22 Sø 22 Ti 22 To 23 Sø 23 On 23 BUU Fr 23 Ma 23 KUU 48 On 23 Fr 24 Ma To 24 AU Lø 24 Ti 24 MTU VPU To 24 Juleaften Lø 25 Ti 25 KB Fr 25 Sø 25 On 25 EU Fr 25 Juledag Sø 26 On 26 ØK (1. Beh.) Lø 26 Ma 26 KUU 44 To 26 Lø juledag Ma To 27 Sø 27 Ti 27 MTU Fr 27 Sø 27 Ti 28 Fr 28 Ma On 28 BUU Lø 28 Ma On 29 Sommerferie Lø 29 Ti 29 VPU ØK (2. beh) To 29 AU Sø 29 Ti 29 To 30 Sø 30 On 30 EU Fr 30 Ma On 30 Fr 31 Ma Lø 31 To 31 Kommunalbestyrelsen Kultur- og Udviklingsudvalget Økonomiudvalget Miljø- og Teknikudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Voksen- og Plejeudvalget Børn- og Ungeudvalget Erhvervsudvalget

26 Bilag: 4.1. Erhvervsklimamåling Rapport Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 17. september Kl. 12:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

27 ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014

28 INDHOLD INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE Side 13 SAGSBEHANDLINGEN Side 29 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG Side 33 6 KOMMMUNESPECIFIKKE SPØRGSMÅL Side 37 2

29 1 INDLEDNING OG OPSUMMERING I dette afsnit præsenteres baggrunden for undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign samt en opsummering af undersøgelsens vigtigste resultater. 3

30 Indledning Om undersøgelsen BAGGRUND Norddjurs Kommune arbejder løbende med den erhvervspolitiske indsats i kommunen. I den forbindelse har Norddjurs Kommune ønsket input fra kommunens erhvervsliv. Derfor har kommunen fået foretaget en kommunal erhvervsklimamåling, der afdækker virksomhedernes holdning til og tilfredshed med kommunen, samt deres fremadrettede ønsker og behov. Undersøgelsen skal således bidrage til, at Norddjurs Kommunes erhvervspolitiske arbejde kan fortsætte på det bedst muligt kvalificerede grundlag. Dele af undersøgelsen ligger sig tæt op af DI s årlige erhvervsklimamåling, hvorfor resultaterne også enkelte steder perspektiveres i forhold til den seneste måling. I tillæg til de generelle resultater brydes tallene i en række tilfælde desuden ned på underbrancher og virksomhedsstørrelse, som i nogle tilfælde kan give sig udslag i forskellig tilfredshed. God læselyst! KORT OM UNDERSØGELSEN OG RAPPORTEN Analysen bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt virksomheder med adresse i Norddjurs Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som telefoniske interviews blandt et repræsentativt udsnit af virksomhederne i Norddjurs Kommune. Dataindsamlingen er gennemført fra d. 27 maj-4 juni Der er i alt gennemført interview med ejere/ledere i 153 af kommunens virksomheder med mindst én medarbejder. Virksomhederne er udvalgt, så stikprøven er repræsentativ på både hovedbrancher og virksomhedsstørrelser. Data er efterfølgende vejet på branche og virksomhedsstørrelse for at garantere repræsentativiteten yderligere. Læsevejledning: De fleste spørgsmål i undersøgelsen er besvaret på fempunktsskalaer. For at gøre rapporteringen overskuelig og lette sammenligneligheden mellem grupperne vises disse resultater i en række tilfælde som gennemsnit mellem 1 og 5, hvor værdien 1 angiver meget utilfreds mens værdien 5 angiver meget tilfreds. I disse tilfælde er Ved ikke -kategorien frasorteret i databehandlingen. Figuroverskrifterne viser som hovedregel den konkrete spørgsmålsformulering. Der kommenteres løbende på de rapporterede forskelles statistiske signifikans. Signifikansniveauet indikerer, hvor stor sikkerhed vi kan have for, at en rapporteret forskel ikke blot er et udtryk for tilfældige udslag i den udtrukne stikprøve. Sammenhænge der er signifikante under 0,1-niveauet er medtaget i rapporten. 4

31 Opsummering af hovedresultater [1] Gennemsnitstilfredsheden med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed ligger på niveau med DI-målingen fra Lidt over halvdelen af virksomhederne er enten meget tilfredse eller tilfredse med kommunens samlede erhvervsvenlighed. Der er ikke markant variation i tilfredsheden på tværs af virksomhedstyper, men virksomheder med over 10 ansatte og virksomheder i service- og industrisektorerne tenderer til at være mest tilfredse. Når der spørges til tilfredsheden med mere specifikke parametre er virksomhederne i særlig grad godt tilfredse med udbuddet af erhvervsgrunde, formidlingen af information samt planlægningen af by-arealerne, mens tilfredsheden er mindre med vejnettet samt med tiltrækningen og fastholdensen af borgere og virksomheder i kommunen. De parametre, som virksomhederne er mest utilfredse med, har dog samtidig begrænset betydning for den samlede tilfredshed, som derfor kun i mindre grad lider under denne utilfredshed. Størst betydning for virksomhedernes samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed har deres oplevelse af kommunens velfærdsservices og dialogen med kommunens medarbejdere og politikere. Virksomhederne har på nuværende tidspunkt en forholdsvist høj gennemsnitstilfredshed med disse parametre. Det er derfor vigtigt at disse parametre prioriteres eller i det mindste fastholdes i henhold til at styrke den samlede erhvervsvenlighed i kommunen. Et område som har en forholdsvis stor betydning og som der ikke er den største gennemsnitlige tilfredshed med, er tiltrækningen og fastholdensen af virksomheder til kommunen. Derfor rummer dette område et stort potentiale som driver for en forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed i kommunen. 5

32 Opsummering af hovedresultater [2] Når virksomhederne selv skal komme med forslag til, hvordan Norddjurs Kommunes erhvervsklima kan forbedres, peger mange på en mere åben dialog med kommunen, hvilket kun overgås af ønsker til forskellige forbedringer af kommunens infrastruktur (herunder vejnettet). Desuden ønsker de fleste virksomheder også mere information fra kommunens side. Hver tredje virksomhed har haft en sagsbehandling i de sidste 5 år indenfor jobformidling eller sygedagpenge-området, mens hver fjerde virksomhed har haft kontakt til kommunen i forbindelse med en byggesagsbehandling. Der er gennemsnitligt tilfredshed med disse sagsbehandlinger. Tre ud af fire virksomheder i Norddjurs Kommune kender til Nordjurs.dk-hjemmesiden. 42 % er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden. For at forbedre hjemmesiden foreslår virksomhederne, at den kan gøres mere overskuelig og samle udbuddene et sted på hjemmesiden. Etableringen af letbanen har for størstedelen af virksomhederne ingen betydning. 29 % af virksomhederne mener at Aarhus Lufthavn er vigtig for deres virksomhed, mens 21 % mener at Grenaa Havn har betydning for deres virksomhed. Cirka halvdelen af virksomhederne kender til projektet Havets Hus, og hver fjerde af disse mener at projektet har betydning for deres virksomhed. 6

33 2 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN I dette afsnit præsenteres virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Desuden ses der nærmere på forskelle i tilfredsheden, opdelt efter virksomhedsstørrelse og brancher. 7

34 53 % af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med Norddjurs Kommunes samlede erhvervsvenlighed Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Procent) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 33% 42% 11 % af virksomhederne svarer, at de er meget tilfredse med erhvervsvenligheden, mens 42 % svarer, at de er tilfredse. Samlet set er mere end hver anden virksomhed således enten tilfreds eller meget tilfreds med kommunens samlede erhvervsvenlighed. 3 % af virksomhederne er ikke i stand til at give en vurdering og har i stedet svaret ved ikke. 33 % angiver at de hverken er tilfredse eller utilfredse med kommunens samlede erhvervsvenlighed, mens 11 % er utilfredse eller meget utilfredse. 15% 10% 5% 5% 6% 11% 3% n = 153 0% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke 8

35 Nogenlunde stabilt niveau i tilfredsheden: Undersøgelsen indikerer en overordnet tilfredshed på nogenlunde samme niveau som målingen fra 2013 Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,5 Det overordnede tilfredshedsspørgsmål er formuleret på samme måde som i sidste års måling fra DI, hvilket giver mulighed for at sammenligne de to målinger. Omregnes tilfredsspørgsmålet til et gennemsnit mellem 1 (Meget utilfreds) og 5 (Meget tilfreds) opnås et gennemsnit på 3,5. Som det fremgår af figuren ligger dette gennemsnit lidt over niveauet fra målingen i 2013, der er markeret med den turkise linje. Her var gennemsnittet 3,45 (Kilde: DI Lokalt Erhvervsklima 2013, side 7). Denne stigning er dog ikke større, end at niveauet må betegnes som stabilt. Overordnet ser ligger gennemsnittet altså mellem svarkategorierne hverken tilfreds eller utilfreds og tilfreds. Niveau i måling 2013 n = Meget utilfreds Meget tilfreds 9

36 Virksomheder med 5-10 ansatte er mindst tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed. Virksomheder med over 10 ansatte er de mest tilfredse Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Antal ansatte 10+ (n=18) 5-10 (n=16) 3,1 3,8 De er specielt virksomheder med 5-10 ansatte der trækker den gennemsnitlige tilfredshed ned. Således er gennemsnittet blandt disse virksomheder på 3,1. Det skal dog samtidig bemærkes, at denne gruppe også er den mindste og kun udgår cirka 10 % af virksomhederne i kommunen. De mest tilfredse virksomheder er dem med over 10 ansatte, som har en gennemsnitlig tilfredshed på 3,8. Virksomheder med 4 ansatte eller færre har en gennemsnitlig tilfredshed på mellem 3,5 og 3, (n=39) 3,6 1 (n=75) 3, Meget Meget utilfreds tilfreds n =

37 Tilfredsheden er lavest i handels- og transportbranchen, når hovedbrancherne sammenlignes Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Hovedbranche Virksomheder tilhørende handels- og transportbranchen har generelt et lavere tilfredshedsniveau end de øvrige brancher med et gennemsnit på 3,2. Denne gruppe dækker over cirka hver tredje virksomhed i kommunen. Service (n=36) Industri (n=64) 3,7 3,6 Servicebranchen har det højeste gennemsnit på 3,7, mens industribranchen ligger lige efter med et gennemsnit på 3,6. Det er altså særligt vigtigt at ændre tilfredsheden hos virksomheder i handels- og transportbranchen, hvis den samlede, gennemsnitlige tilfredshed skal op. Handel og transport (n=48) 3,2 n = Meget utilfreds Meget tilfreds 11

38 Størst tilfredshed inden for finansiering og forsikringsbranchen, mens tilfredsheden er mindst inden for handels- og transportbranchen Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Finansiering og forsikring (n=3) Kultur, fritid og anden service (n=7) Landbrug, skovbrug og fiskeri (n=25) 3,7 4,0 4,3 Figuren til venstre viser, hvordan den overordnede tilfredshed med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed fordeler sig på tværs af erhvervssektorer. Det ses, at virksomheder, der opererer inden for finansierings- og forsikrings samt servicebranchen (herunder kultur og fritid) skiller sig ud ved at have den højeste tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Ejendomshandel og udlejning (n=4) n = 148 Erhvervsservice (n=13) Offentlig administration, undervisning og sundhed (n=7) Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (n=17) Bygge og anlæg (n=21) Information og kommunikation (n=3) Handel og transport (n=48) 3,4 3,3 3,2 3,6 3,6 3,5 3, Meget utilfreds Meget tilfreds Det er stadig handels og transportbranchen der har det laveste gennemsnit, mens også virksomheder indenfor information og kommunikation samt bygge og anlæg har en lav gennemsnitlig tilfredshed i forhold til nogle af de andre brancher. Det bør dog her bemærkes, at antallet af observationer inden for nogle sektorer er meget lavt, hvorfor det estimerede gennemsnit bør betragtes med en vis usikkerhed. 12

39 3 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE I dette afsnit præsenteres virksomhedernes tilfredshed med kommunen på en række specifikke parametre såsom erhvervslivets rammevilkår, samarbejdet og dialogen med kommunen, kommunernes brug af private leverandører m.m. 13

40 Tilfredsheden er størst med niveauet for kommunens personskatter samt adgangen til kvalificeret arbejdskraft og mindst med det kommunale vejnet Tilfredsheden med tværgående rammevilkår Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Niveauet for kommunens personskatter? (n=147) 3,2 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? (n=123) 3,2 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? (n=146) 3,1 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? (n=134) 2,8 Kommunal kollektiv trafik? (n=96) 2,8 Det kommunale vejnet? (n=153) 2,6 n = Meget Meget utilfreds tilfreds 14

41 Tilfredsheden er mindst med kommunens evne til at tiltrække og fastholde nye borgere/virksomheder og størst med udbuddet af erhvervsgrunde Fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice Hvor Hvor tilfreds tilfreds er er du du alt alt i alt alt med? med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? (n=86) 3,8 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? (n=100) 3,3 Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? (n=122) 3,3 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? (n=87) 2,9 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? (n=130) 2,7 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? (n=130) 2,7 n = Meget Meget utilfreds n= tilfreds 15

42 Generelt er der stor tilfredshed med samarbejdet og dialogen - specielt kommunens formidling af væsentlig information Samarbejde og dialog Hvor Hvor tilfreds tilfreds er er du du alt alt i alt alt med? med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? (n=142) 3,4 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? (n=114) 3,2 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? (n=103) 3,2 n = Meget Meget utilfreds n= tilfreds 16

43 Det er specielt mere information der ønskes. Desuden efterspørges der også mere elektronisk information og at informationen målrettes virksomhederne Samarbejde og dialog Hvordan Hvor tilfreds kan information er du alt i alt forbedres? med? (Procent) Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Begynde at give noget information Hører ikke noget fra kommunen Mere åbenhed og generelt mere oplysning Hyppighed/mere information 47% Drop e-boksen. Den er ikke hensigtsmæssig Bedre information via internettet og de øvrige medier Elektronisk information og nyhedsbreve 22% Lidt for firkantet information. Gør det mere generelt for de forskellige virksomheder. Det er alt for bredt Målrette information Lytte mere til information 11% 14% Hold nogle møder med borgere og erhvervslivet Andet 5% n = 38 0% 10% 20% 30% 40% n= % 17

44 Tilfredsheden med tværgående rammevilkår opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Niveauet for kommunens personskatter? Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? 2,8 2,9 3,2 3,3 3,4 3,2 3,2 3,3 3,1 3,2 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? 2,7 3,1 3,3 3,2 3,2 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? 2,4 2,8 2,9 2,8 3,2 Kommunal kollektiv trafik? 2,5 2,7 2,8 2,8 3,3 Det kommunale vejnet? 2,3 2,6 2,6 3,0 3,3 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-10 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 18

45 Tilfredsheden med tværgående rammevilkår opdelt på hovedbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Niveauet for kommunens personskatter? 3,2 3,2 3,2 3,4 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? 3,2 3,1 3,1 3,2 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? 3,1 3,1 3,1 3,3 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? 2,8 2,8 2,8 2,8 Kommunal kollektiv trafik? 2,7 2,8 3,0 2,9 Det kommunale vejnet? 2,4 2,6 2,6 3,0 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit Handel og transport Service Industri tilfreds 19

46 Tilfredsheden med fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? 3,6 3,8 3,8 3,9 4,1 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? 3,1 3,0 3,3 3,3 4,2 Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? 3,3 3,3 3,3 3,2 3,5 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? 2,5 2,8 2,9 2,9 3,1 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? 2,1 2,5 2,7 2,9 2,9 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? 2,3 2,7 2,7 2,6 2,8 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-10 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 20

47 Tilfredsheden med fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice opdelt på hovedbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? 3,6 3,8 3,9 3,9 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? 3,0 3,3 3,3 3,5 Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? 3,1 3,3 3,4 3,4 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? 2,7 2,9 2,8 3,1 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? 2,7 2,6 2,6 2,9 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? n = ,7 2,6 2,7 2,8 1 Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit Handel og transport Service Industri tilfreds 21

48 Tilfredsheden med samarbejde og dialog opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,4 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? 3,0 3,3 3,6 3,5 3,2 3,7 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? 2,7 2,9 3,4 3,2 3,3 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? 2,8 3,0 3,4 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-10 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 22

49 Tilfredsheden med samarbejde og dialog opdelt på hovedbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,4 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? 3,2 3,6 3,4 3,2 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? 3,1 3,2 3,3 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? 3,1 3,2 3,3 3,2 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit Handel og transport Service Industri tilfreds 23

50 Signifikanstests Virksomheder med 10 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med det kommunale vejnet end virksomheder 1 ansat og virksomheder med 2-4 ansatte. Desuden er virksomheder med 5-10 ansatte også signifikant mere tilfredse end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder indenfor servicesektoren er signifikant mere tilfredse med det kommunale vejnet, end virksomheder indenfor industri- og handels- og transportsektoren. Virksomheder med 5-10 ansatte er signifikant mere tilfredse med den kommunale kollektive trafik, end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder med 10 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling end virksomheder med 1 ansat, 2-4 ansatte og 5-10 ansatte. Desuden er virksomheder indenfor industrisektoren signifikant mere tilfredse med dette, end virksomheder indenfor handels- og transportsektoren. Virksomheder med over 1 ansat er signifikant mere tilfredse med kommunens åbenhed overfor private leverandører, end virksomheder med over 10 ansatte. Virksomheder med 2-4 eller over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med de kommunale erhvervsskatter end virksomheder med 5-10 ansatte. Desuden er virksomheder med 2-4 eller over 10 ansatte signifikant mere tilfredse med de kommunale afgifter og gebyrer end virksomheder med 5-10 ansatte. Virksomheder med 2-4 ansatte er signifikant mere tilfredse med niveauet for kommunens personskatter, end virksomheder med 5-10 ansatte. 24

51 Signifikanstests Virksomheder 1 ansat, 2-4 ansatte og over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder, end virksomheder med 5-10 ansatte. Desuden er virksomheder med 1 ansat signifikant mere tilfredse end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder med 2-4 ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere, end virksomheder med 5-10 ansatte. Virksomheder med over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens formidling af væsentlig information, end virksomheder med 5-10 ansatte. Virksomheder med over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med dialogen med kommunens politikere, end virksomheder med 2-4 og 5-10 ansatte. Virksomheder med 1 ansat også signifikant mere tilfredse med dialogen med både kommunens politikere og medarbejdere end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder indenfor industrisektoren er signifikant mere tilfredse med kommunens velfærdsservices, end virksomheder indenfor handels- og transportsektoren. 25

52 Kommunens velfærdsservice samt dialogen med kommunen der har størst betydning for den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Effekten af specifikke parametre på den overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Tallet angiver stigningen i overordnet tilfredshed med erhvervsvenligheden på skalaen fra 1 til 5, når tilfredsheden med den enkelte parameter stiger med én (estimater baseret på bivariat regression). Kommunens velfærdsservice Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere 0,49 0,51 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere 0,45 Kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne 0,37 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen Niveauet for kommunens personskatter 0,29 0,31 0,33 Kommunale erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører 0,26 0,25 0,24 0,21 0,20 Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord 0,17 Kommunal kollektiv trafik 0,14 Det kommunale vejnet 0,09 n = ,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 26

53 Lille betydning Prioriteringskort hvilke faktorer kan mest effektivt øge den samlede tilfredshed? Høj tilfredshed Hvad er et prioriteringskort? TILPAS Tilfredshed: Høj Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres hvis betydningen stiger. OVERVÅG Tilfredshed: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Parametre placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Høj En stigning i tilfredsheden med parametre placeret i dette felt forventes at øge den samlede tilfredshed betydeligt. PRIORITÉR Stor betydning Et prioriteringskort rangerer de forskellige parametre af den samlede tilfredshed i fire kvadrater efter den gennemsnitlige tilfredshed og parametrets betydning for den samlede tilfredshed. Gennemsnitlig tilfredshed er udregnet på en skala fra 1 (Meget utilfreds) til 5 (Meget tilfreds). Parametre i felterne til venstre har mindre betydning for den samlede tilfredshed, mens parametre i felterne til højre har stor betydning for den samlede tilfredshed. De forventede konsekvenser af et fald eller en stigning i tilfredsheden med parametre i de enkelte felter fremgår til venstre. Prioriteringskortet fokuserer kun på parametrenes betydning for den samlede tilfredshed. Parametre med begrænset betydning i prioritetskortet kan derfor være vigtige i andre sammenhænge. Lav tilfredshed 27

54 Lav gennemsnitlig tilfredshed Høj gennemsnitlig tilfredshed Det er specielt evnen til at fastholde og tiltrække nye virksomheder som kan prioriteres, mens især kommunens velfærdsservice skal fastholdes TILPAS Udbuddet af erhvervsgrunde FASTHOLD Prioriteringskortet til venstre viser, at virksomheder i Norddjurs Kommune er mest tilfredse med udbuddet af erhvervsgrunde. Det er dog et område der i kun i mindre grad påvirker den samlede tilfredshed, hvilket også fremgår af side 26. Planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling Niveauet for kommunens personskatter Formidling af væsentlig information til virksomhederne Kommunens Dialogen mellem velfærdsservice erhvervslivet og kommunens politikere Kommunens velfærdsservice har den største betydning for den samlede tilfredshed. Selvom tilfredsheden allerede er acceptabel på dette parameter, er der plads til at øge den yderligere, hvilket vil have potentiale til også at løfte den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Derfor bør området som minimum fastholdes på det nuværende niveau. Kommunal kollektiv trafik Det kommunale vejnet OVERVÅG Åbenhed over for brug af private leverandører Evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Kommunale erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området Evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere PRIORITÉR Dialogen med kommunens medarbejdere og politikere har den anden- og tredjestørste betydning for den samlede tilfredshed. Gennemsnitstilfredsheden på disse parametre ligger lige over gennemsnittet på alle variable. Her er der dog også et potentiale i henhold til at forbedre den samlede tilfredshed eller sikre en fastholdelse på det nuværende niveau. Gennemsnitstilfredsheden med det kommunale vejnet, den kommunale trafik, de kommunale afgifter og gebyrer samt evnen til fastholde og tiltrække nye borgere er også lav, men samtidig tyder analysen også på, at disse parametre er mindre afgørende for den samlede tilfredshed. Dog er der stadig forbedringspotentialer indenfor disse områder. Lille betydning for samlet tilfredshed Stor betydning for samlet tilfredshed n =

55 4 SAGSBEHANDLING I dette afsnit præsenteres resultaterne af virksomhedernes vurdering af kommunens sagsbehandling på tre forskellige områder. I hvert enkelt tilfælde undersøges oplevelsen af henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling, og desuden undersøges disse to parametres betydning for virksomhedernes samlede tilfredshed. Kun virksomheder, som har benyttet sig af kommunens sagsbehandling inden for de seneste fem år, indgår i analysen. 29

56 Der er flest virksomheder i kommunen som har haft sagsbehandlingskontakt med kommunen i forbindelse med jobformidling og sygedagpengesager På hvilke af følgende områder har virksomheden været i kontakt med Norddjurs Kommune inden for de seneste fem år? (Procent) Jobformidling (Jobcentrets formidling af arbejdskraft) 36% Sygedagpengesag 35% Byggesagsbehandling 25% Miljøsagsbehandling fx miljøgodkendelse 18% Ingen af ovenstående 29% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% n = 153 (mulighed for flere svar, hvorfor der summeres til mere end 100 %) 30

57 Indenfor jobcentrenes indsats halter tilfredsheden med det faglige del efter tilfredsheden med den servicemæssige del af sagsbehandlingen Tilfredshed med henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling på forskellige områder. (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Kommunens sagsbehandling på sygedagpengeområdet? (n=52) 3,3 3,3 Kommunens byggesagsbehandling? (n=36) 3,4 3,4 Kommunens miljøsagsbehandling? (n=28) 3,6 3,7 Jobcentrenes indsats mht. jobformidling? (n=52-53) 3,6 3,8 n = Note: På spørgsmålet vedrørende kommunens sagsbehandling på sygedagpengeområdet er der ikke spurgt ind til den service- og faglige del, hvorfor gennemsnit også er identiske Meget Meget Den servicemæssige del Den faglige del utilfreds tilfreds 31

58 Både den service- og den faglige del af sagsbehandlingen har betydning for virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed Effekten af de to parametre på den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed (multivariat analyse) Den servicemæssige del af sagsbehandlingen Den faglige del af sagsbehandlingen 17,9 19,2 I figuren til venstre er betydningen af tilfredshed med henholdsvis den servicemæssige og den faglige del af sagsbehandlingen for virksomhedernes samlede tilfredshed undersøgt. Begge faktorer er målt vha. et indeks, der samler alle spørgsmål på tværs af sagsbehandlingsområder, som spørger til henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af sagsbehandlingen. Effekten af de to faktorer er herefter undersøgt kontrolleret for hinandens betydning vha. en multivariat regressionsanalyse. Formålet hermed er at opnå et estimat af hver enkelt faktors isolerede eller rene effekt på den samlede tilfredshed. Dog viser forrige side også, at der ikke er en stor forskel mellem den service- og faglige del af sagsbehandlingen, hvorfor det det ikke er muligt at sige at den servicemæssige påvirker mere end den faglige del. Ved hjælp af bivariate analyser er det dog undersøgt at både den faglige og den servicemæssige del har signifikant betydning for virksomhedernes samlede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. n =

59 5 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG I dette afsnit præsenteres virksomhedernes egne forslag til, hvordan kommunens erhvervsvenlighed kan øges. De mange forslag er blevet placeret under forskellige kategorier, og der vises en række konkrete eksempler på kommentarerne fra de mest dominerende forslagskategorier. 33

60 De fleste virksomheder mener at Norddjurs kommune bør sikre en bedre infrastruktur samt en bedre og mere åben dialog med erhvervslivet Hvis du skulle pege på en ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? Åbne svar kodet i kategorier. (Procent) Bedre infrastruktur (herunder vejnet) 29% Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet 22% Øget brug af private leverandører 16% Tiltrække flere borgere/forbedre områdets image 12% Sænke skatter og afgifter 8% Hurtigere sagsbehandling og mindre bureaukrati 7% Fremme iværksætteri og hjælpe virksomheder med opstart 4% Andet 4% n = 78 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 34

61 Bedre infrastruktur eksempler på åbne svar Ønskerne til infrastrukturen angår primært vejnettet, parkeringspladser og en bedre indretning af midtbyen. Nedenfor ses eksempler på de kommentarer, der er blevet kategoriseret under bedre infrastruktur Der skulle have være en motorvej for længe siden. Vejnettet skal forbedres. Lade være med at etablere to bycentrummer. Hold jer til et. Snerydning om vinteren. Bedre vedligeholdelse af vejene Forbedring af vejenes tilstand. Lav motortrafikvejen om til en rigtig motorvej ud til lufthavnen. Få etableret noget lignende den gamle færge. Udviklingen af erhvervs- og byområder. Bedre indretning af midtbyen så det gavner detailbutikkerne. Bedre veje, flere parkeringspladser Lad være med at nedlægge parkeringspladserne. 35

62 Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet eksempler på åbne svar Virksomhedernes ønsker til en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet angår bl.a. en følelse af, at det er for besværligt at komme i kontakt med kommunen, at få den nødvendige information samt at få kommunen til at lytte til virksomhedernes ønsker og behov. Mere udadvendte. Følge med udviklingen og tage mere kontakt til virksomhederne Deltage noget mere. Kommunen skal deltage lidt mere i virksomhederne. Satse lidt mere på virksomhederne så det kan skabe arbejdspladser Skabe dialog. Hør hvad virksomhederne kan tilbyde Tag mere kontakt til erhvervslivet Bedre information og dialog. opsøg virksomhederne Mere konsensus mellem kommunen og erhvervslivet. Politikerne er meget lydhøre, men det bliver ikke rigtig til noget fx i forbindelse med omfartsvejen Mere aktive og give mere information til virksomhederne. Tag kontakt og tag ud og besøg virksomhederne. Samspil mellem kommunen og virksomhederne giver vækst 36

63 6 KOMMMUNESPECIFIKKE SPØRGSMÅL I dette afsnit præsenteres resultaterne af de spørgsmål som udelukkende omhandler forhold i Norddjurs Kommune. 37

64 Cirka tre ud af fire virksomheder kender Norddjurs.dk, hvoraf 42 % enten er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden som kilde til information Hvor tilfreds er du alt i alt med Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen? n = % 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kender Norddjurs.dk Kender ikkenordjurs.dk Knap tre ud af fire virksomheder i Norddjurs Kommune kender til hjemmesiden Norddjurs.dk. Ud af de virksomheder som kender til hjemmesiden, er 42 % tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden. Dette tal stiger til 57 %, hvis man fjerner dem der svarer ved ikke. Dette skyldes den forholdsvis store ved ikke-kategori. Nedenstående ses et udsnit af virksomhedernes forslag til hvordan Norddjurs.dk kan blive en bedre informationskanal: Ved ikke Meget tilfreds 5% 27% Erhvervsdelen skulle forbedres. Tilgængeligheden kunne også forbedres Den er ikke nem at navigere rundt på Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 4% 7% 20% 37% Synligheden på den. Forvirrende. Uoverskuelig. Mere brugervenlighed til pensionister. En forenkling af hjemmesiden ville hjælpe Langt mere hierarkisk opbygget, så det er nemmere at finde den person man søger n = 113 0% 10% 20% 30% 40% Samle alle udbuddene på et link så de ikke ligger spredt ud på hele siden 38