10 eksempler på udvikling af ny viden til gavn for borgere og uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 eksempler på udvikling af ny viden til gavn for borgere og uddannelser"

Transkript

1 10 eksempler på udvikling af ny viden til gavn for borgere og uddannelser Oktober 2010 Udgivet i fællesskab af: KL, FTF, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Regioner Ansvarshavende udgiver: FTF, Kommunikationschef Flemming Andersen Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169 København K Tlf , - Redaktion og layout: Freelancejournalisterne Marianne Bom og Rie Jerichow, City Pressekontor. Caseartiklerne fra denne publikation må ikke publiceres i anden sammenhæng uden journalisternes godkendelse Coverfoto: Henrik Freek. Øvrige fotos stammer fra projekterne med mindre andet er angivet Tryk: Lyhnes Specialtryk Oplag: 500 ISBN: eksempler på udvikling af ny viden til gavn for borgere og uddannelser Lærere bliver dygtigere til at undervise, så eleverne lærer mere. Patienter kommer sig hurtigere oven på operationer, og økologisk landbrug bliver mere konkurrencedygtigt. Det er blot nogle af de resultater, som er skabt i et samspil mellem offentlige og private arbejdspladser, uddannelses- og udviklingsmiljøer og forskningsmiljøer. I denne publikation kan du læse om udbyttet af ti konkrete udviklingsprojekter, der involverer kommuner, regioner, private virksomheder, professionshøjskoler og professionelle medarbejdere. Det er udviklings- og forskningsprojekter, der kommer borgere og uddannelser til gavn. National strategi for velfærdsuddannelserne Udgivet i fællesskab af KL, FTF, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Regioner

2 National strategi for velfærdsuddannelserne 3 4 Tosprogede børn bliver bedre til at skrive og læse Forord Samarbejde skaber samfundsnyttig viden Konkrete resultater af udviklingsprojekter Sundere krop og psyke baner vej for uddannelse og job Elever lærer mere når læreren kan læse kropssprog Nyt e-læringsmateriale forbedrer sygeplejerskeuddannelse Borgere med behov for rehabilitering får mere magt over livet Projekt styrker brugen af IT i undervisningen i skolen Bedre røntgenbilleder baner vej for hurtigere afklaring for patienter Hofteopererede kommer hurtigere til hægterne Kræftpatienter får et bedre tilbud om rehabilitering Myren tager slæbet og øko-landbrug bliver mere konkurrencedygtige I denne pjece ønsker de fire parter bag Den Nationale Strategi for Velfærdsuddannelserne at præsentere eksempler på viden, som efterspørges og udvikles i udøvelsen af velfærdsprofessionerne. De syv professionshøjskoler har siden deres etablering i 2008 arbejdet målrettet på at orientere sig mod aftagere og brugere i kommuner, regioner og de store professioner om en fælles udvikling og formidling af viden med et direkte anvendelsesorienteret sigte for professionsudøvere og borgere. En viden, der tages i brug både i uddannelserne og ude i mødet med borgere og brugere. Det kan være i skolen, i daginstitutioner, i hjemmesygeplejen eller på hospitaler eller i nogen af de mange andre situationer, hvor borgere møder samfundets velfærdsydelser som brugere eller pårørende. Vi ønsker at vise nytten af denne viden, og hvorfor det er nødvendigt at investere politisk og økonomisk i at styrke professionernes og uddannelsernes videngrundlag. Pjecen anskueliggør begreber som»udviklingsviden«og»anvendt forskning«gennem 10 konkrete eksempler. Eksemplerne viser værdien af samarbejdet mellem kommuner, regioner, professionshøjskoler, forskningen og professionsudøvere om udvikling af ny viden, som anvendes i undervisningen og professionens praksis til gavn for borgeren. Eksempler udgøres af en række projekter, der er finansieret ved en blanding af midler fra professionshøjskolernes udviklingsmidler, herunder globaliseringsmidler og medfinansiering fra kommunerne og regioner i projekterne. Hvert projekt beskrives ud fra projektets formål og deltagerne i udviklingsarbejdet. Der lægges særligt vægt på at vise effekten af udviklingsarbejdet. God læselyst Ny og anvendelig viden skabes i et samarbejde mellem kommuner, regioner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt udviklings- og forskningsmiljøer til gavn for samfundet. Ny viden kan skabes når forskellige aktører spiller sammen. Man kan tale om en»videntrekant«, hvor der indgår offentlige eller private arbejdspladser, uddannelses- og udviklingsmiljøerne og forskningsmiljøer. Når disse aktører forener deres viden om praksis, uddannelse og videnudvikling i et unikt samspil, udvikles nye ideer, metoder og opgaveløsninger. Den viden, der skabes i videntrekanten, er viden, der er anvendelsesorienteret, dvs. at den direkte kan styrke kvaliteten af f.eks. en behandling indenfor kræftområdet eller forbedre undervisningen i folkeskolen. Det er ny viden, der kan bidrage til udvikling af nye velfærdsteknologier i offentligt privat samspil. Et vigtigt mål er derfor gennem nye innovative løsninger at udvikle kvalitet og effektivitet i den offentlige service til gavn for borgerne og understøtte innovation og konkurrenceevne i virksomhederne. Professionshøjskolerne har en central rolle i udvikling og formidling af denne ny viden i samarbejde med kommuner, regioner, private arbejdsgivere og de professionelle medarbejdere i deres praksis. De står samtidig for en meget stor andel af de videregående uddannelser i Danmark og sikrer derfor også kvalificeret arbejdskraft til både den private og den offentlige sektor. Her uddannes bl.a. sygeplejersker, folkeskolelærere, pædagoger, IT professionelle, finansbachelorer og ingeniører. Samspil om udvikling og formidling af ny viden giver også et frugtbart grundlag for at kvalitetssikre uddannelser og efteruddannelser, fordi undervisningen kan tage afsæt i den nyeste viden. Lykkes det så at sprede viden og skabe resultater? Ja, det gør det. Du kan læse om ti af udviklingsprojekterne og deres resultater i denne publikation. De ti udviklingsprojekter, som er nævnt i denne publikation, har blandt andet ført til disse resultater: En positiv effekt for borgerne f.eks. inden for kræftbehandling og rehabilitering Fastholdelse af udsatte unge i uddannelse eller beskæftigelse Bedre indlæringsmuligheder for børn og unge i folkeskolen Ny viden ind i grund- og efteruddannelserne Involvering af studerende i at skabe ny viden Udvikling af nye metoder til at styrke samspil mellem uddannelsernes teori og praksis Stærkere innovative kompetencer hos de færdiguddannede Bedre tværfagligt samarbejde mellem uddannelserne og mellem praktikere på arbejdspladserne Bedre samspil mellem universiteternes forskning og den videnudvikling, som sker i praksis Mulighed for nye relevante udviklings- og forskningsprojekter, som tager afsæt i praksis Bedre samarbejde mellem uddannelserne/uddannelsesinstitutioner og kommuner, regioner og private virksomheder om konkrete opgaver og udfordringer. Nye koncepter og ideer til nye produkter.

3 4 Tegn på sprog - tosprogede børn lærer at læse og skrive 5 Tosprogede børn kan blive bedre til at skrive og læse Forskningsprojekt fokuserer på at videreudvikle folkeskolens læse- og skrivepædagogik. Når den ny viden bliver spredt og anvendes i praksis, forventes tosprogede elever at blive bedre til at læse og skrive. Professionshøjskolerne UCC, UC Lillebælt, VIA UC, UC Nordjylland. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole v. Aarhus Universitet. Københavns, Odense, Vejle, Århus og Aalborg Kommuner. Projektet er endvidere støttet af Integrations- og Undervisningsministerierne. Forskningsprojektet kombinerer forskning og pædagogisk udvikling og foregår i et samarbejde mellem forskere, pædagoger og lærere, læreruddannelserne og kommunale konsulenter. I praksis følger projektets forskningsmedarbejdere fem klasser med tosprogede elever fra fem kommuner fra deres start i 0. klasse i 2008 til deres afslutning af 5. klasse i Hermed fås et indblik i læsning og skrivning i skolestarten, men også i, hvad der sker ved overgangen til mellemtrinnet. Her øges kravene til læsning og skrivning. Man ved på forhånd, at mange tosprogede elever har svært ved at klare disse krav. Ved at være tæt på det, der sker i klasseværelserne, får undervisere, forskere og forskningsmedarbejdere en unik indsigt i børnenes forståelse for og brug af skrift- Forskningsprojektets overordnede mål er at få indsigt i tosprogedes børns møde med skriftsproget i og uden for skolen. Børnenes læseog skrivetilegnelse følges og dokumenteres fra klasse. Det undersøges, hvilke pædagogiske muligheder der er for at inddrage disse børns forudsætninger og behov i læse- og skriveundervisningen i indskoling og mellemtrin. Læse- og skrivepædagogikken udvikles, og den nye viden spredes til folkeskoler og læreruddannelser til gavn for tosprogede elever. sprog og i de pædagogiske praksisformer i klasserummet, der skaber grundlag for børnenes læse- og skrivetilegnelse. Programmets dataindsamling retter sig i øvrigt mod at belyse de nationale og kommunale testredskabers styrker og svagheder i relation til tosprogede elevers læse- og skriveudvikling. I projektet indgår både viden fra den internationale forskning og kendskab til lokale forhold i den enkelte kommune. Projektet placerer sig i et videnskredsløb. Den opnåede viden bringes løbende i spil bl.a. på de skoler og i de kommuner, som medvirker, og ændring af praksis er således en integreret del af projektet. Ud over praksisændring i de fem involverede klasser anvender og videreformidler projektets kommunale konsulenter løbende resultaterne til andre skoler i kommunen. De bidrager endvidere til at præge udviklingen på nationalt plan via spredning af projektets viden gennem tværkommunale netværk og gennem nationale konferencer i samarbejde med Integrations- og Undervisningsministeriets repræsentanter i projektets styregruppe. Herudover sker en løbende spredning af projektets erfaringer til lærer- og pædagoguddannelsen (grund- og efter/ videreuddannelsen) på de involverede professionshøjskoler. Dermed bidrager projektet til en forskningsbasering af professionsuddannelserne, der bygger på lokale, kommunale forhold. Konkret sker det på følgende måde: De tilknyttede forskningsmedarbejdere, der er ansat på de lokale professionshøjskoler, inddrager den erhvervede indsigt i undervisningen af de studerende. Studerende indgår i projektet gennem uddannelsens bacheloropgave eller i praktikken samt ved indsamling og bearbejdning af empiri. Professionshøjskolens forskningsmedarbejder spreder løbende viden til pro- fessionshøjskolens undervisere og øvrige forskningsmedarbejdere gennem videncenterarbejde, studiekredse og foredrag. En af projektets forskningsmedarbejdere er i gang med et ph.d. projekt, der bl.a. trækker på data fra projektet. Endelig bidrager projektet til at udvikle den didaktiske forskning. Det sker dels gennem forskningslederens tilknytning til denne forskning, dels gennem de eksternt tilknyttede forskere fra Stockholms, Københavns og Aarhus Universiteter. tegnpaasprog Vi ser på ressourcer i stedet for på mangler Hvad er det, de har gang i på Søndervangskolen i Viby ved Århus? Det er der mange lærere og andre fagfolk, der arbejder med tosprogede børn, som gerne vil høre. Derfor holdt læsevejleder og lærer Tina Nickelsen for nylig foredrag for 200 mennesker, og hun har det som en fast del af sit job at sprede sin viden om læse- og skriveundervisning af tosprogede. På Søndervangskolen er 80 procent af de 315 elever tosprogede. Skolen ser det som en styrke, at børnene har mere end et sprog med sig.»vi ser på ressourcer i stedet for på mangler. De tosprogede har mange ressourcer,«siger Tina Nickelsen. Søndervangskolen er med i udviklingsprojektet»tegn på sprog«, som undersøger, hvordan de skriftsproglige færdigheder, som tosprogede børn har med hjemmefra, kan bruges i undervisningen. I praksis følges en klasse fra nulte til og med femte klasse. Foreløbig er eleverne nået til anden. Men har små tosprogede børnehaveklassebørn virkelig skriftsproglige færdigheder på andre sprog? Ja, de kan faktisk kinesiske skrifttegn, arabisk, somalisk osv. Mange af børnene kender tegn, ord og sætningsopbygning på deres modersmål, og det har stor værdi at inddrage den viden i undervisningen i dansk.»vi sammenligner f.eks. ord og tegn hen over sprog, og når børn på den måde får en bevidsthed om, hvad sprog vil sige, og hvad det er at lære sprog, så vækker vi deres nysgerrighed for at lære både deres modersmål og det danske. Eleverne er ekstremt lærebegærlige, så vi håber på, at vi også på langt sigt viser gode læseresult a- ter,«siger Tina Nickelsen. Nogle af de børn, der er stærke i deres modersmåls skriftsprog, kan måske kun tre bogstaver på dansk, når de kommer i skole. Men det er vigtigt ikke at stirre sig blind på alt det, børnene ikke kan på dansk, når de kan så meget andet, siger Tina Nickelsen.»Det kan være en pige, der kan læse kinesisk i 0. klasse, eller en elev, der kan hele alfabetet på arabisk. Hvis man tager udgangspunkt i dét, så har de bedre forudsætninger for at lære dansk,«siger hun og tilføjer, at lærernes viden om elevernes sproglige ressourcer bruges også i andre fag end dansk.

4 6 Den positive sundhedscirkel for udsatte unge 7 Sundere krop og psyke baner vej for uddannelse og job Udsatte unge med psykiske problemer, misbrug eller spiseforstyrrelser kan opnå bedre sundhed ved hjælp af nye metoder fra et udviklingsprojekt. Bedre sundhed bidrager til at fastholde unge i uddannelse eller job University College Syddanmark og Kolding, Esbjerg, Haderslev og Sønderborg Kommuner. Projektet tager afsæt i viden om, at sundhedsfremme kan være en vigtig indgang til at arbejde med positive løsninger for udsatte unge. Projektet fokuserer bl.a. på psykisk sårbare unge, unge med spiseforstyrrelser og unge med misbrugsproblemer. Målet var at udvikle et undervisningsmateriale,»den fleksible uddannelsespakke«, der kan anvendes både i grunduddannelser og i efter- og videreuddannelserne for de forskellige fagprofessionelle, der arbejder med udsatte unge i kommunerne. Det kan være lærere på ungdomsuddannelserne, UU-vejledere, studievejledere, ansatte på produktionsskolerne, socialrådgivere, pædagoger på anbringelsessteder m.fl. I projektet er der blevet undervist i en bred palet af mulige indsatser og løsninger spændende fra fysisk aktivitet, kontaktrelationer, handlekompetence til netværksdannelse. Udviklingsprojektet har som mål at udvikle metoder til at arbejde med sundhed blandt unge, der er uden for eller på vej ud af ungdomsuddannelsessystemet. Disse nye metoder er gjort lettilgængelige for alle relevante, som arbejder med udsatte unge. Det sker bl.a. i et materiale til brug i grund- og efteruddannelser,»den fleksible uddannelsespakke«. Det forventes, at flere udsatte unge påbegynder og fastholder uddannelse eller arbejde som følge af projektet. I projektfasen har der været fokus på at udvikle såvel indhold som læringsmetoder i det nye uddannelsestilbud, men også at afprøve, dokumentere og forankre uddannelsen. Det er sket i et løbende samarbejde med de deltagende kommuner, dels for at sikre overensstemmelse med kommunernes behov, dels for at målrette indhold og metoder mod anvendelsen i praksis. I projektfasen er der parallelt med udviklingen af uddannelsestilbuddet arbejdet med at indsamle data, som kan anvendes til dokumentation og evaluering af de anvendte metoder i udviklingsarbejdet. Udviklingsprojektet er gennemført over en tre-årig periode fra juni 2008 til maj 2011.»Den fleksible uddannelsespakke«sikrer, at den nyeste forskning og viden om sårbare og udsatte unge formidles til de fagprofessionelle medarbejdere, som benytter den enten under grunduddannelsen eller på efteruddannelse. Indsatsen overfor udsatte unge involverer som hovedregel flere forskellige fagprofessionelle medarbejde. Derfor er et vigtigt element i udviklingsprojektet, at det har samlet de forskellige professionelle medarbejdere om den fælles opgave. Dermed er det tværfaglige samarbejde, der er helt nødvendig i praksis, styrket. Effekten af udviklingsprojektet er også, at der er etableret nye samarbejdsflader mellem de involverede kommuner og professionshøjskolen. Det kan medvirke til at sikre, at uddannelsesudbuddet på både grunduddannelserne og efterog videreuddannelserne modsvarer det faktiske behov. Udviklingsprojektet har involveret studerende på professionshøjskolen, der bl.a. har været inddraget i at indsamle data fra en spørgeskemaundersøgelse. På denne måde er projektet med til at understøtte og praksisrelaterer undervisningen på grunduddannelsen. For Esbjerg Kommune har en konkret effekt af projektet været, at 85 procent af de udsatte unge, der har deltaget i projektet, er i uddannelse eller arbejde et halvt år efter forløbets afslutning. Det gælder om at skabe trivsel fysisk, psykisk og socialt 95 procent af hver årgang skal have en ungdomsuddannelse. Sådan lyder politikernes mål. Et projekt i Sønderborg er med til at udvikle midlerne.»vi har en klar fornemmelse af, at de unges udholdenhed i forhold til uddannelse er blevet væsentligt forbedret under projektet,«siger projektleder Gitte Thørring Nissen fra Sønderborg Kommune. Projektet hedder»generation sund - For dig«. Det er et Sønderborg-projekt finansieret af satspuljemidler, som samarbejder med seks ungdomsuddannelser i kommunen. Projektet er beslægtet med udviklingsprojektet»den positive sundhedscirkel for udsatte unge«. Fælles for projekterne er, at de udvikler metoder til at fremme udsatte unges chancer for at tage en uddannelse ved at bruge sundhed og motion som redskaber. Udsatte unge defineres bredt som unge, der har svært ved at komme igennem en ud- dannelse. Det kan f.eks. være på grund af social mistrivsel, misbrug, boglige vanskeligheder, fysiske eller psykiske problemer.»motion er et godt redskab, fordi der frigives endorfiner, kroppens eget lykkehormon. Samtidig nedsættes produktionen af stresshormonet testosteron,«siger Gitte Thørring Nissen. Men motion udgør langt fra hele den pakke af tilbud, som unge på foreløbig syv hold på Sønderborg Produktionshøjskole og EUC i Sønderborg er blevet tilbudt. Pakken sammensættes fleksibelt efter, hvilke unge der er tale om, og hvor meget tid der er. Normalt integreres den i undervisningen to-tre gange om ugen for hele hold. Ud over motion står der f.eks. psykologi, drama, kost, vovemod, massage og privatøkonomi på»skemaet«.»det gælder om at skabe trivsel fysisk, psykisk og socialt. Hvis vores unge er i trivsel, giver det dem den afgørende handlekompetence til at finde deres vej i livet og til uddannelse,«siger Gitte Thørring Nissen.»Når unge får mere selvværd og udvikler sig, bliver de tilfredse med deres liv. Det betyder, at de får større kapacitet, og det er til gavn for både dem selv og samfundet.«

5 8 Krop og kommunikation i skolen 9 Elever lærer mere, når læreren kan læse kropssprog Kommunikation foregår ikke kun med ord også med kroppen. Et forskningsprojekt udvikler pædagogiske værktøjer, der inddrager kropssproget. Det betyder, at lærerne kan forbedre undervisningen. Århus Kommune og Videncenter for Børn og Unges Kultur ved professionshøjskolen VIA University College. Lærerens relationskompetence er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. Det er dokumenteret af forskningen. Men den eksisterende viden om, hvordan relationen i praksis kan styrkes, er meget begrænset. Det er baggrunden for dette forskningsprojekt, som bygger videre på et afsluttet forskningsarbejde med fokus på relationer i daginstitutioner og pædagoger. Omdrejningspunktet i forskningsprojektet er forholdet mellem krop, læring og kommunikation en relation som ifølge forskningen har meget stor betydning for elevens åbenhed og lyst til at lære. Gennem udvikling af modeller for bl.a. læringsrum, der skal kunne anvendes i praksis, understøttes læreren i at skabe de optimale undervisnings- og læringssituationer. Den helt afgørende effekt af projektet skal være at styrke den relationelle og kommunikative praksis i skolen, så Forskningsprojektet har som mål på et empirisk grundlag at iagttage, kategorisere og beskrive, hvorledes kroppen kommunikerer. På den baggrund udvikles pædagogiske og didaktiske værktøjer, der kan kvalificere lærernes arbejde i praksis. Dermed forventes undervisningens kvalitet forbedret, så eleverne lærer mere. elevernes motivering og læring øges. Et vigtigt resultat er også at udvikle et sæt af begreber for den kropslige kommunikation, der skal kunne anvendes i uddannelsen af lærere og samtidig styrke kommunikationen mellem lærere. Udviklingsprojekt begyndte i 2006 og afsluttes i Projektet har skabt en række konkrete resultater bl.a. i form af en forskningsrapport, udgivelse af undervisningsmateriale, en undervisningsfilm og et læringsspil. Sidste del af projektet består i tilrettelæggelse af et efteruddannelsesforløb for lærere i Århus Kommune. Resultaterne skal anvendes i grunduddannelsen, bl.a. i relation til læseplaner og bacheloropgaver. Projektets samlede produktion af materialer har relevans for pædagog- og læreruddannelserne samt disse faggruppers efteruddannelse. Materialet kan bruges både under den teoretiske Mortensen været med til at undersøge, hvad det helt konkret er, der sker, når lærere får en god relation til eleverne og skaber et rum for læring. Elever og lærer i en 2. klasse er blevet filmet fra fire vinkler, så man har kunnet se på undervisningen ud fra både barnets og lærerens synsvinkler. De sekvenser, hvor forskerne kan se, at»her er noget godt på spil«, er blevet valgt ud til analyse. Projektet har bekræftet konklusionerne fra en tidligere undersøgelse af pædagogers relationer. Projekterne har beskrevet dele af den kropslige kommunikation. Dvs. hvordan læreren/pædagogen skaber rum for læring ved at tiltrække og henlede barnets opmærksomhed, hvordan opdel af studierne og under praktikken. Materialet fra det tidligere forløb målrettet pædagoger har været anvendt i undervisning og bacheloropgaver i flere år. Materialet rettet mod læreruddannelsen, herunder læringsspillet, vil nå ud til uddannelserne i løbet af efteråret 2010 og bidrage med nye perspektiver for uddannelsen og praksis. Projektet viser, hvordan vigtige forskningsresultater om relationers betydning, kan være udgangspunkt for at udvikle metoder og yderligere viden. Dvs. hvordan ny forskning kan udvikles til at forbedre uddannelse og praksis. Udviklingsprojektets videnskabelige lødighed og nyskabelse er blevet anerkendt gennem optagelse af en artikel i tidsskriftet Nordisk Pædagogik efter et peer reveiw. Endelig har projektet været med til at styrke udviklingen af tværfaglige, fælles begreber om relationer og sikre bred udbredelse af de udviklede begreber og modeller. Tværfagligheden i projektet rummer så forskellige discipliner som: fænomenologi, psykologi, pædagogik, didaktik, psykoterapi og fysioterapi. Her er noget godt på spil En lille pige i 2. klasse står oppe foran tavlen. Hun er ikke den største haj til at læse, og nu skal hun læse en historie højt for klassen. Hvor befinder den lærer sig, som er god til at skabe en relation og dermed et rum for læring?»læreren stiller sig bogstaveligt talt bagved eleven og bakker hende op. Hun peger i bogen for at hjælpe med at holde fokus,«fortæller Ilsemarie Mortensen, pædagog, cand.pæd.psyk. og ansat i Videncenter for Pædagogisk Udvikling under Børn og Unge, Århus Kommune. Hvad gør læreren så, når en sikker læser tager ordet?»så står læreren lidt ved eleven, får fornemmelsen af, at hun kan selv, og så sætter læreren sig i en stol lidt væk for at give eleven den udfordring, som passer til hende,«siger hun. I udviklingsprojektet»krop og Kommunikation i Skolen«har Ilsemarie mærksomheden holdes på noget bestemt, og hvordan den voksne derefter bryder rummet på en måde, så barnet t ager læringen med sig videre.»i praksis har det f.eks. noget at gøre med stemmens betoning, øjenretning, mimik, gestik, kroppens retning og positionering - som f.eks. stående eller siddende på hug,«fortæller Ilsemarie Mortensen. Takket være projekterne er kropslig kommunikation blevet noget, man kan lære. Holdet bag»krop og kommunikation i Skolen«er nu ved at lægge sidste hånd på et nyt undervisningsmateriale for lærere.

6 10 E-studieredskab i sygeplejerskeuddannelsen 11 Nyt e-studieredskab forbedrer sygeplejerskeuddannelser Et nyudviklet og elektronisk baseret studieredskab til sygeplejerskestuderende har en positiv effekt på læringen, når den studerende er i klinik. Altså kan e-læring bidrage til, at sygeplejerskeuddannelsen bliver bedre. Sygeplejerskeuddannelserne i Århus, Viborg og Holstebro på VIA University College. Kliniske undervisningssteder i kommunerne i Århus, Viborg og Holstebro samt i Region Midt. VIAs Videncenter for E-Læring og Medier (CELM). Det Nationale VidenCenter for e-læring. Sammenhængen mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne er et vigtigt udviklingsfelt, idet bedre sammenhæng både kan føre til dygtigere studerende og fastholdelse af studerende. Den elektroniske portfolio er konstrueret, så den faciliterer læring via forskellige læringsstile, fremmer de studerendes selvevaluering og målretter studieaktiviteterne i forhold til det ønskede læringsudbytte. Der foreligger endnu ikke evaluering af E-portfolio. Men i en spørgeskemaundersøgelse efter et pilotprojekt sagde 84 procent af besvarelserne fra de studerende, kliniske vejledere og sygeplejelærere, at E-portfolio havde Udviklingsprojektets formål er overordnet at styrke sygeplejerskeuddannelsen ved at fremme refleksion og sammenhæng mellem teoriog klinikforløb. Dette medieres af et nyt e-læringsmateriale kaldet»e portfolio«, som er en elektronisk studiemappe. I E-portfolio findes flere pædagogiske virkemidler, bl.a. et e-læringsmateriale, der skal støtte sygeplejestuderende i at overføre læring om sygeplejeprocessen fra teori til praksis. Projektet afdækker»best practice«for et formaliseret samarbejde mellem den studerende, den kliniske vejleder og sygeplejelæreren. Derved opnås en bedre uddannelse. en positiv effekt på de studerendes læring i det kliniske undervisningsforløb. Yderligere viste et pilotprojekt i foråret 2010, at de studerende oplever materialet struktureret, let at navigere i, mere kortfattet og præcist formuleret end i bøgerne. Forståelsen fremmes også af materialets videosekvenser, der illustrerer bedre end ord alene. Materialet består af ni sammenhængende e-læringsobjekter, der tilgodeser forskellige læringsstile, og den studerende kan arbejde med materialet afhængigt af læringsbehov. Læringseffekten af E-portfolio skal undersøges i et ph.d.-projekt, der løber fra august 2010 til juli Sideløbende indgår evaluering af E-portfolio i evalueringen af de gennemførte kliniske undervisningsforløb på uddannelsen med det formål at forbedre uddannelsen. E-portfolio har været i brug ved sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro siden efteråret Ved sygeplejerskeuddannelserne i Århus og Viborg arbejdes der på at implementere E-portfolio i kliniske forløb i efterår Det overvejes, om e-læringsmaterialet kan være det centrale pensum i undervisningen - og bøgerne blot et supplement i stedet for omvendt. De studerende har været inddraget i udviklingen af E-portfolio, bl.a. gennem to pilotprojekter, hvor der indgik 21 studerende, 14 kliniske vejledere og fem sygeplejelærere i første projekt samt 129 studerende i andet projekt. Pilotprojekterne afprøvede e-læringsmaterialets funktion og undersøgte de studerendes oplevelse af, om materialet var en støtte for læreprocessen. Tre rapporter og abstract om ph.d.-projekt kan hentes her: holstebro/uddannelsen/forskningogudvikling/sider/eportfolio.aspx E-læringsmaterialet om sygeplejeprocessen er tilgængeligt på Det Nationale evidencenters hjemmeside: Qq7&styleID=41 Jeg er ret begejstret for E-portfolio Karin Kjær Jensen er ved at uddanne sig til sygeplejerske i Holstebro. Her har de studerende takket være et udviklingsprojekt fået et nyt studieredskab, E-portfolio, som Karen Kjær Jensen er»ret begejstret for«. E-portfolio er en computerbaseret studiemappe, som de studerende bruger som et centralt redskab til refleksion og læring, når de er ude i klinik. I E-portfolio er de studerende i dialog med deres kliniske vejledere, deres undervisere fra skolen og andre, som de har inviteret ind i deres personlige, digitale læringsrum.»jeg er ret begejstret for at bruge E- portfolio. Det sætter lidt struktur på det, som foregår i klinikken. Det er en fordel, at jeg kan skrive ned, hvad jeg har reflekteret over, og få respons fra min vejleder, når hun har tid,«siger Karin Kjær Jensen. Ud over at være i dialog med sin vejleder og andre på E-portfolio bruger Karin Kjær Jensen det nye redskab til at aflevere og arkivere opgaver. Hun skriver også dagbog og får på den måde fastholdt sin undren eller frustration over visse situationer.»jeg havde på et tidspunkt en døende patient, hvor jeg skrev mine tanker ned om, hvordan jeg følte samtaler med patienten var gået, og hvad der var svært,«fortæller hun som et eksempel. I den situation gav den kliniske vejleder hende feed back i E-portfolio. I andre situationer har vejlederen stillet teoretiske spørgsmål til genopfriskning af viden. Karin Kjær Jensen har tidligere arbejdet med en studiemappe, der ikke var online og delvist baseret på udprintede Modelfoto ark, som vejlederen skulle skrive under.»jeg var slet ikke begejstret for den form. Jeg synes, at jeg får nogle flere overvejelser ind og får mere feed back med E-portfolio. Som studerende i klinik går man tit meget alene, og det at få noget respons i E-portfolio betyder, at andre ser, hvad man oplever. Det har stor betydning.«bliver du en bedre sygeplejerske med E-portfolio?»Det er fine ord. Men jeg synes, at det er et rigtigt godt redskab, som jeg ville være ked af at undvære. Jeg synes virkelig, at jeg får noget ud af det.«

7 12 Rehabilitering på borgerens præmisser 13 Borgere med behov for rehabilitering får mere magt over livet Når man udvikler nye hjælpemidler eller rehabiliteringsydelser er det en god idé at inddrage brugerne. De ved, hvor»skoen trykker«. Det er udgangspunktet for et udviklingsprojekt, der har til formål både at fremme rehabilitering og erhvervsudvikling. UC Lillebælt. Fredericia Kommune. Regionshospitalet Hammel, Fysioterapi og smerteklinikken i Odense. Dansk Sundhedsinstitut. Vejle Erhvervsudvikling. Trekantområdets Innovationsforum. Fredericia Idrætsdaghøjskole samt udvalgte produktionsvirksomheder. Udgangspunktet for at udvikle rehabiliteringen i samarbejde med borgerne/ patienterne er en viden om, at den, som har brug for rehabilitering, bedst kan definere behovet. I projektet er gennemført interview med centrale repræsentanter blandt projektets partnere om deres erfaringer med at inddrage slutbrugeres viden i rehabiliteringsforløb. Endvidere er der gennemført et omfattende litteraturstudie af den eksisterende viden om brugerinddragelse i rehabilitering. Projektet afdækker centrale behov for borgere i rehabiliteringsforløb i forskellige sektorer og i forskellige bruger- og patientgrupper. Fredericia Udviklingsprojektets overordnede formål er at styrke rehabiliteringskrævende borgeres mulighed for at være herre over deres eget liv. Det sker blandt andet ved at anvende deres viden og erfaringer som platform for brugerdreven udvikling af nye produkter, hjælpemidler, systemer og ydelser, som kan anvendes i fremtidens rehabiliteringsforløb. Formålet er også at skabe innovative netværk mellem private, offentlige og frivillige samarbejdspartnere med henblik på videndeling, erhvervsfremme, udvikling af velfærdsydelser og anvendelse af velfærdsteknologi. Projektet forventes at blive til gavn direkte for de borgere, der har behov for rehabilitering, og for erhvervsudviklingen. Kommune, Vejlefjord Neurocenter, Fysioterapi og smerteklinikken skaber adgang til borgere i rehabiliteringsforløb fra praksis. UCL står i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut for den empiriske undersøgelse, herunder litteraturreview, observationsstudier, logbøger og interview. Projektarbejdet løber fra september 2009 til september Som en del af udviklingsprojektet sammensættes et evalueringsredskab for at måle effekten af borgerinddragelsen i rehabiliteringsforløb. Regionshospitalet Hammel Neurocenter har ansvar for evalueringen af brugerinddragelsen i forbindelse med rehabiliteringsforløb. Evalueringen afprøves i forskellige delprojekter. Projektet arbejder med udvikling af nye mulige produkter, ydelser og netværk, som kan styrke rehabiliteringsforløb og kvalificere grundlaget for at inddrage nye virksomheder i innovationsfasen. Projektet har afdækket følgende områder som centrale innovationsspor i den brugerdrevne udvikling af bedre livsvilkår for rehabiliteringskrævende borgere: Intelligente træningsredskaber i rehabiliteringsforløb. Indretning af hjem og hjælpemidler som støtte til rehabilitering. Udvikling af virtuelle og sociale netværk til support af borgere i rehabiliteringsforløb. Private og civile aktører som støtte for borgeres rehabiliteringsforløb. Vi får gladere borgere og mere uafhængige borgere Nogle kommuner har mange planer for borgernes rehabilitering efter sygdom, operation eller en periode med lav aktivitet. Der er plejeplaner, genoptræningsplaner og sygeplejefaglige planer for nu bare at nævne nogle. I Fredericia Kommune nøjes man med én plan, Borgerens Plan, som samler trådene for alle fagpersonerne og borgeren. Borgerens Plan er opstået i et andet projekt om rehabilitering kaldet»længst muligt i eget liv«. Siden er arbejdet med at sætte borgeren i centrum suppleret med kommunens deltagelse i udviklingsprojektet»rehabilitering på borgerens præmisser«.»i Borgerens Plan er det borgerens mål, der står. Så må fagpersonernes mål stå lidt mere i baggrunden,«fortæller rehabiliteringschef i Fredericia Kommune, Louise Thule Christensen.»Når borgerne kender og»ejer«målet og er enige i det, bliver de mere motiverede. De kan også mærke, at alle fagpersonerne kender målet og arbejder i samme retning. Det betyder, at borgeren føler sig hørt og set og selv arbejder målrettet og bliver støttet i at nå sine mål,«siger hun. Resultaterne i Fredericia er til at få øje på. Efter en periode med rehabilitering og behov for hjemmehjælp bliver ca. 50 procent selvhjulpne.»vi har meget gode resultater. Tidligere var det højst ti procent, der blev selvhjulpne,«fortæller Louise Thule Christensen.»Vi får gladere borgere og mere uafhængige borgere. Borgere får en højere funktionsevne og et mindre plejebehov. Dermed får vi færre udgifter.«men»prisen«for Borgerens Plan er, Modelfoto: Scanpicture at det koster ekstra at satse på høj kvalitet under selve rehabiliteringen.»det koster mere under selve forløbet. Man kan sige, at vi investerer i borgeren tidligt, og det kan sagtens betale sig i det lange løb.«med til udviklingsprojektet hører, at kommunen har stillet borgere og medarbejdere til rådighed for interviews om deres syn på behov under rehabilitering.»dermed har vi fået viden om, hvorvidt der er enighed om behovene, og vi er også blevet opmærksomme på nogle områder, som vi godt kunne dyrke noget mere,«fortæller rehabiliteringschefen.

8 14 Udvikling af digitale læremidler gennem inddragelse af brugerne 15 Projekt styrker brugen af IT i undervisningen i skolen Selv om IT nu er udbredt på skolerne, er det sparsomt, hvad der findes af digitale læremidler. Det vil et udviklingsprojekt råde bod på i tæt samarbejde med brugerne. Nye, bedre læremidler til skoleelever er målet. Forlagene Alinea, Dafolo og Mikro Værkstedet samt UNI-C, der sikrer IT support. Odense og Fredericia Kommuner. Uddannelsesinstitutionerne Syddansk Universitet, DPU, UC Lillebælt, UC Sjælland og UC Syd. Der er i de seneste år taget mange initiativer til at udvikle digitale læremidler i skolen. Alligevel er udbredelsen af digitale læremidler alligevel relativ beskeden. Sådan er det på trods af, at IT-infrastrukturen er udbygget, lærernes digitale kompetenceudvikling er sikret med de pædagogiske it-kørekort, og nye e-tjenester er udbudt. I perioden gennemførte regeringen en ambitiøs satsning, programmet»it i Folkeskolen» (ITIF), der gav forlagene mulighed for at søge midler til at udvikle digitale læremidler. Samtidig kunne kommunerne søge penge til computere til alle elever i 3. klasse og til at implementere IT-strategier. På trods af den massive indsats er lærebogen stadig den mest udbredte læremiddeltype i folkeskolen, og forla- Formålet med»projekt Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler«er at udvikle nye forretningsmodeller og nye tilgange til markedet for digitale læremidler. Det erhvervspolitiske sigte styrkes via brugerdreven innovation. Projektet bidrager til, at der kommer flere succesfulde digitale læremidler til gavn for såvel udgivere som skoleelever. Eleverne forventes at kunne modtage undervisning af højere kvalitet. gene melder samstemmigt om problemer med at få skabt et marked for digitale læremidler. Baggrunden for udviklingsprojektet er altså, at der er et uudnyttet potentiale for digitale læremidler. Projektets vil udvikle digitale læremidler og lette adgangen til dem takket være et åbent videnskredsløb. I kredsløbet indgår disse parterne ligeværdigt: brugere af læremidler, udviklere af læremidler, forskere i læremidler og virksomheder, der producerer læremidler. I UC Lillebælts læremiddellaboratorium, LæremiddelLab, afprøves og udvikles de ny læremidler af skoler, kommuner, kulturinstitutioner, producenter, studerende, forskere og interesseorganisationer. I laboratoriet er der også mulighed for at teste forskellige lærebogssystemer samt for at benytte digitale tavler og notebook. Sideløbende med udviklingen af læremidler, udvikler projektet metoder til at inddrage brugerne, dvs. lærere, elever, forældre etc., i den innovative proces. Metodeudviklingen vil være generisk således, at det ikke kun vil være metoder, der gælder for digitale læremidler, men også mere bredt metoder til at skabe innovation med fokus på brugerne. Det er desuden ambitionen at udvikle mere hensigtsmæssige infrastrukturer og organiseringsprincipper i arbejdet med at udvikle digitale læremidler Projektet er sat i gang februar 2009 og forventes afsluttet februar I løbet af de to projektår formidler og offentliggør projektpartnerne løbende den nye viden og de nye resultater på projektets hjemmeside, i pressen og ved konferencer. Forlagene indarbejder de resultater, der præsenteres i projektet, i deres virksomhed. De udvikler nye produkter og organiseringsformer ud fra det nye videngrundlag. Dermed styrkes branchen, og brugerne forventes samtidig at få bedre læremidler, så eleverne kan forventes at lære mere. Deltagerne i projektet vil gerne skabe innovative læremidler Der er kommet meget mere IT i skolen i de seneste år. Men desværre har teknologien drillet, så det er begrænset, hvor meget digitale læremidler har vundet indpas. Men tiden med teknologiske benspænd er forhåbentlig snart slut, siger projektleder og ph.d. i pædagogiske læremidler Marie Falkesgaard Slot fra Læremidler.dk, som er et samarbejde mellem tre professionshøjskoler. Marie Falkesgaard Slot er også projektleder på udviklingsprojektet»brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler«.»Når vi en dag ikke længere har tilgængelighed som et problem, skal vi være klar med nogle ordentlige svar på, hvad man kan bruge IT til i skolen. Vi skal udvikle nogle metoder, der kan gøre, at f.eks. lærere, elever, skoleledere og skolebibliotekarer er med til at udvikle digitale læremidler, for så bliver de bedre,«siger Marie Falkesgaard Slot. Der har været 40 aktører i udviklingsprojektet, som har gjort det muligt for mange forskellige at lære af hinanden, f.eks. antropologer, IT-forskere, pædagogiske konsulenter, lærere og folk fra forlag.»der er en stor kraft i at netværke på den her måde. Jeg kan høre, at der er kommet nogle netværk, som jeg forudser ikke slutter, fordi projektet slutter. Der er nogle forlag, lærere og skolebibliotekarer, som har fået nogle nye at kontakte, når de vil undersøge noget,«siger Marie Falkesgaard Slot. Ud over at udvikle metoder til, hvordan brugerne som kender behovet i hverdagen kan være med til at udvikle digitale Modelfoto lær emidler, har projektet også udviklet og afprøvet nye digitale læremidler. Hvad betyder sådan et projekt for eleverne?»deltagerne i projektet vil gerne være med til at skabe innovative - og det vil bl.a. sige lærerige - læremidler. Eleverne er helt klar over, at materialet er lavet for at lære dem noget, og sådan skal det også være. Men vi håber med projektet at kunne udvikle læremidler, så eleverne på en engagerende måde får interesse for deres fag, når dybere med deres ting og lærer mere,«siger Marie Falkesgaard Slot.

9 16 Billedkvalitet og billedevalueringskriterier for lunger og lænderyg 17 Bedre røntgenbilleder baner vej for hurtigere afklaring for patienter Bedre røntgenbilleder betyder hurtigere afklaring for patienterne, som slipper for at blive kaldt ind til en»ommer«. Røntgen afdelingerne Herning og Holstebro Hospitalsenheden Vest. Videncenter for Radiografi VIRA. Radiografuddannelsen på University College Nordjylland. I dag bruger radiografer og røntgensygeplejersker af økonomiske årsager computerskærme (præmonitorer) med grovere opløsning end de skærme (PACS arbejds-stationer), som radiologer anvender i den lægelige vurdering af røntgenbillederne. Dette vanskeliggør radiografers mulighed for at vurdere, om billedet er af tilstrækkelig kvalitet for den efterfølgende lægelige vurdering. Patienter kan derfor risikere at blive genindkaldt til fornyet undersøgelse på grund af for dårlig billedkvalitet. Projektet har konkret undersøgt radiografers og røntgensygeplejerskers evne til at fotografere og vurdere røntgenbillederne af lænderyg og lunger med henblik på at øge billedkvaliteten og billedets diagnostiske værdi på præmonitoren sammenlignet med PACS arbejdsstation. Projektet har desuden undersøgt, om man ved hjælp af minikonferencer kan øge radiografers og røntgensygeplejerskers Udviklingsprojektets mål er at højne den faglige kvalitet af radiografer og røntgensygeplejerskers arbejde, når de tager og evaluerer røntgenbilleder. Højere billedkvalitet fremmer den diagnostiske værdi af radiologernes arbejde, når de efterfølgende ser på billederne. Samtidig betyder en høj billedkvalitet, at patienterne får en hurtigere afklaring af deres helbred. faglighed ved vurdering af røntgenbilleder. Der er indsamlet data fra evaluering af kvaliteten af røntgenbilleder af lungerne på 200 ambulante patienter og af lænderyggen på 60 patienter. Der laves et studie med gentagne evalueringer af kvaliteten af de samme røntgenbilleder. Herved kan det evalueres, om der er overensstemmelse mellem præ- og postmålingerne, hvor lægens postmåling defineres som guldstandard. Der er afviklet fire minikonferencer mellem første og anden dataindsamling, herved kan det evalueres, om billederne i anden dataindsamling bliver bedre. Læringsudbyttet af minikonferencerne og en evt. ændring i professionsfagligheden er vurderet ved to fokusgruppeinterviews. Der er således anvendt både kvantitative og kvalitative metoder i projektet for at sikre valide data. Projektets fulde navn er»billedkvalitet og billedevalueringskriterier for lunger og lænderyggen. Kvalitets- og professionsudvikling i radiografien med fokus på evaluering af»præbillede«og færdigt PACS billede, samt læring og faglig udvikling.«projektet har allerede betydning for kvaliteten af det radiograffaglige arbejde, idet interessen og opmærksomheden omkring projektets indhold har været med til at skærpe opmærksomheden på kvaliteten af arbejdet. Når de endelige resultater rapporteres, forventes yderligere fokus på korrekt positionering og billedevaluering. Herudover vil der blive udformet forslag til strategi for minikonferencer, da de er med til at skabe læring i praksis. Endelig forventes flere PACS-arbejdsstationer at blive indkøbt til afdelingerne, så radiografer kan kontrollere billedets kvalitet, mens patienten er til undersøgelse. Projektets resultater bidrager til, at røntgenbilleder bliver af en optimal kvalitet for radiologerne, der skal stille diagnoserne, og at der skal tages færre billeder om. Projektet gør desuden de indsamlede data tilgængelige for de radiografstuderende på University College Nordjylland i en anonymiseret database. Denne database danner baggrund for, at de studerende kan arbejde med nye problemstillinger i kommende eksamensprojekter. Den anvendes desuden som øvelsesdatabase ved undervisning i kvantitativ metodeværksted og statistik. Altså er udviklingsprojektet med til at øge kvaliteten af uddannelsen. Tidsrammen for projektet er marts 2009 til september Hvis kvaliteten stiger bliver patienterne bedre hjulpet Bedre røntgenbilleder, der fører til, at patienter hurtigere får en afklaring om deres helbred. Det er målet med et udviklingsprojekt, som radiograf Jacob Conradsen og hans kolleger på Røntgenafdelingen Hospitalsenheden Vest i Herning deltager i. Projektet handler om røntgenbilleder af lunger og lænd og hvordan man kan sikre, at radiograferne og deres kolleger tager billeder af en kvalitet, som er god nok til, at lægen, dvs. radiologen, bagefter kan vurdere patientens helbred.»hvis vi sørger for at tage billederne om med det samme, hvis de ikke er af høj nok kvalitet, så slipper patienterne for at bliver genindkaldt en anden dag for at få taget et nyt,«siger Jacob Conradsen.»På den måde får patienterne en generelt hurtigere og bedre service, og de slipper for f.eks. at tage en ekstra syge- eller fridag for at få taget et nyt billede. Hvis kvaliteten stiger, bliver patienterne bedre hjulpet,«siger Jacob Conradsen.»Det er samtidig et samfundsmæssigt fremskridt, der også har økonomisk betydning, fordi patienterne i højere grad kan passe deres arbejde,«siger Jacob Conradsen og opsummerer: Radiografer, røntgensygeplejersker og andre ansatte på afdelingen er som led i projektet blevet undervist i radiologiske fund samt kriterier for de to typer undersøgelser.desuden har de i en periode udfyldt skemaer over deres egen vurdering af de billeder, de har taget. Den vurdering er senere blevet sammenlignet med radiologens vurdering, hvorefter de to faggrupper har kunnet konstatere, om de er enige om kvalitetsniveauet.» Pr ojek t e t har gjort, at vi har skærpet vores fokus på nogle undersøgelser, som vi laver utroligt mange af. Når man laver meget af det samme, risikerer det at blive samlebåndsarbejde,«siger Jacob Conradsen.»Jeg forventer, at vi ser et kvalitetsløft som følge af projektet, og at projektet dokumenterer, at det kan betale sig at lave undervisning,«siger Jacob Conradsen, der endnu ikke har adgang til de endelige resultater.

10 18 PRO-HIP og Rehabilitering af patienter med nye hofter 19 Hofteopererede kommer hurtigere til hægterne UC Sjælland er med til at udvikle ny viden om, hvordan hofteopererede hurtigere kommer til hægterne. Samtidig afklarer udviklingsprojektet, hvordan de faglige og økonomiske ressourcer kan anvendes med optimalt udbytte. Professionshøjskolen UC Sjælland. Sygehus Syd i Region Sjælland og Lunds Universitetshospital. PRO-HIP projektet bygger videre på tidligere gennemførte projekter om betydningen af vejledning og opfølgning efter operativt indgreb i hoften. Patientgruppen omfatter både patienter i planlagte hofteindgreb og patienter, der akut opereres, f.eks. efter faldulykker. Projektet indebærer, at patienter og deres pårørende får adgang til information om selve indgrebet og om forskellige genoptræningsmuligheder. Projektet indebærer også, at den enkelte patient følges op med vejledning efter operationen. Det indgår endvidere, at personalet på de berørte afdelinger, studerende i praktik samt undervisere fra grunduddannelserne sammen deltager i kompetenceudvikling på en række temadage. Disse er fælles for svenske og danske deltagere. Et delformål med projektet er, at gøre det mere attraktivt at søge arbejde Hofteopererede patienter, der hurtigst muligt genvinder fysiske, psykiske og sociale færdigheder efter operationen. Det er målet for en række udviklingsprojekter, som UC Sjælland deltager i med Sygehus Syd i Region Sjælland og Lunds Universitetshospital. Projekterne er baseret på forskning udgået fra Aarhus Universitet/Århus Sygehus. Projekterne har fokus på at udvikle information og opfølgning til patienterne, kompetenceudvikling af personalet og forbedring af uddannelser. Projekterne undersøger også, hvordan de faglige og økonomiske ressourcer kan anvendes optimalt til gavn for patienterne med ny hofte og samfundsøkonomien. inden for hele Øresundsregionen. Endvidere skal projektet være med til at øge de ansattes og studerendes evne til og opmærksomhed på at indsamle og anvende nyeste viden i praksis. Projekterne skal først og fremmest gennem ny viden om opfølgning på hofteoperationer sikre, at de mange patienter ofte ældre mennesker - der får opereret en ny hofte ind, får størst muligt udbytte af denne operation. Det vil sige, at de genvinder de færdigheder, som de midlertidigt havde mistet på grund af deres dårlige hofte, og at de genvinder dem så hurtigt som muligt. Projekterne drejer sig også om at»få mest muligt for pengene«. En effektiv genoptrænings-indsats er også en økonomisk fordel for kommunen. PRO-HIP-projektet åbner samtidig for kompetenceudvikling og udveksling af viden på tværs af Øresund, og er med til at gøre arbejdskraften mere mobil i forhold til ansættelse i henholdsvis Danmark og Sverige. Endelig indebærer projekterne ny læring for både undervisere, studerende og ansatte på de medvirkende sygehuse. De studerende på UC Sjælland og på sosuuddannelserne, som er i praktik i afdelingen i projektperioden, får mulighed for at deltage struktureret i dataindsamling m.v. Studerende i sygeplejerskeuddannelsen har samtidig mulighed for at gennemføre deres bachelorprojekt eller andre obligatoriske opgaver med afsæt i projektets empiri. De får mulighed for at se den konkrete anvendelse af forskningsresultater i praksis, og hvordan klinisk praksis løbende skal udvikles og opdateres med ny viden. Tilsvarende gælder studerende i fysioterapeutuddannelsen. Der arbejdes samtidig på at forskningsprojektet indarbejdes i den teoretiske del af uddannelsen. Sygeplejepersonalet får øget deres kompetenceniveau, deres forskningsindsigt og mulighed for selv fremover at anvende forskning. Der vil være særligt fokus på nye veldokumenterede former for inddragelse af patienternes viden om egen sundhed og helbredsstatus som del af behandlingsforløb. Jeg har det fantastisk Systemudvikler Bjarne Holm Jørgensen har i de seneste år døjet med stærke smerter som følge af slidgigt. Derfor fik han i februar 2010 indopereret sin første nye hofte. I juni kom den anden til ved en operation på Ringsted Sygehus. Inden den første operation sagde Bjarne Holm Jørgensen ja til at deltage i udviklingsprojektet PRO-HIP, som har til formål at informere, vejlede og følge op, så patienterne kommer sig hurtigst muligt.»jeg synes, at jeg har haft nogle rigtig gode forløb. Jeg har fået god information og har været meget tilfreds. God information betyder, at du føler dig mere tryg,«fortæller Bjarne Holm Jørgensen, som efter begge operationer var sygemeldt i en måned, hvorefter han begyndte at arbejde først på deltid, så på fuld tid.»det starter med brev om, at du skal møde, og hvad der skal ske. På sygehus bliver du forklaret, hvad det hele går ud på. Du bliver hurtigt konsulteret af de personer, som har med de forskellige ting at gøre. Du skal også have udleveret nogle ting, f.eks. et gangstativ. Her får du en forklaring på, hvordan du bruger tingene, og hvordan du afleverer dem igen. Og inde hos lægen får du god viden om, hvad operationen går ud på,«fortæller Bjarne Holm Jørgensen. Efter hver operation havde Bjarne Holm Jørgensen en samtale med en fysioterapeut på sygehuse om genoptræning. 14 dage efter operationen kom han til kontrol på sygehuset, og det skete igen tre måneder efter. Kommunen meldte sig efter nogle uger på banen med tilbud op genoptræning.»i dag har jeg det fantastisk bedre end de seneste tre år. Det var meget smertefuldt før operationerne. Jeg tog medicin hver dag,«fortæller Bjarne Holm Jørgensen, der dog har savnet svar på ét vigtigt spørgsmål: Hvorfor får man overhovedet slidgigt og hvad kan man gøre for at undgå det? Den viden vil han gerne give videre til sine børn.»jeg fik at vide, at der ikke er nogen specifik grund. Formentlig er der ikke nogen, der ved, hvad slidgigt egentlig skyldes,«siger han og prøver at slå sig til tåls med, at forskningen endnu ikke har svar på alt.

11 20 Sammenhæng i livet med kræft 21 Kræftpatienter får bedre tilbud om rehabilitering Kræftpatienter oplevede forbedringer her og nu, da et udviklingsprojekt i Halsnæs Kommune satte fokus på planlægning og koordination af forskellige faggruppers indsats for rehabiliteringen. Projektet er gennemført i tæt samarbejde mellem Halsnæs Kommune og Professionshøjskolen Metropols Videncenter for Sammenhængende Forløb. En kræftsygdom giver i mange tilfælde behov for rehabilitering på grund af sygdommen og dens psykiske, sociale og erhvervsmæssige konsekvenser. Udviklingsprojektet skulle bidrage til at styrke den brugeroplevede, den faglige og den organisatoriske kvalitet i kræftrehabiliteringen gennem sammenhængende og koordinerede forløb, effektiv ressourceudnyttelse og videndeling på tværs af fag- og sektorgrænser. Det har været meget vigtigt i hele projektforløbet at sikre et tæt samarbejde mellem projektets forskellige deltagere. Dette tætte samarbejde har muliggjort et reelt samspil mellem uddannelse og praksisfeltet om både at skabe nye og bedre indsatser for borgerne og at opbygge ny viden med et læringsformål. Udviklingsprojektet er gennemført i perioden 1. oktober december 2009 som ét af 11 kommunale kræftre- Formålet med udviklingsprojektet var at opnå større kvalitet i rehabiliteringsindsatsen for kræftpatienter. Projektet udviklede, afprøvede og evaluerede en kommunal forløbs-koordinatorfunktion samt brugen af individuelle rehabiliteringsplaner og forløbsbeskrivelser. Der var særligt fokus på tværfaglige forløb og forløb på tværs af sektorer. Projektet opnåede forbedringer her og nu for borgerne. habiliteringsprojekter, som Indenrigs- og Sundhedsminsteriet ydede støtte til i forbindelse med, at kommunerne i 2007 overtog ansvaret for indsatsen for borgere med rehabiliteringsbehov. Projektet er baseret på viden om»best practise«på kræftrehabiliteringsområdet og viden om forløbs-koordination. Omdrejningspunktet er koordinering af sammenhængende helhedsorienterede rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i de rehabiliteringsaktiviteter, der allerede eksisterer på tværs af det offentlige sundhedsvæsen og private/frivillige organisationer. Konkret har projektet indeholdt følgende borgerrettede aktiviteter: Borgere med kræft er blevet tilbudt en indledende samtale, der har fungeret som screening i forhold til borgerens behov for rehabilitering og koordination. Borgere med mange eller komplekse behov for koordinering har fået en individuel rehabiliteringsplan. Der er afholdt mål- og planmøder - med deltagelse af borger og faglige aktører - når det er vurderet nødvendigt eller hensigtsmæssigt i forhold til borgerens forløb. Der har efter konkret vurdering været opfølgende møder/telefonsamtaler med en del af borgerne i projektet. Der er tilbudt evalueringssamtaler under eller efter forløbet. Tilbuddet om koordinerede, individuelle rehabiliteringsindsatser i kommunen har haft stor faglig, organisatorisk og brugeroplevet betydning. Det har altså været værdifuldt her og nu. Projektet har samtidig givet mange og meget vigtige erfaringer til det videre arbejde i kommunen, ikke bare i forhold til kræftrehabilitering, men også i et bredere rehabiliteringsperspektiv. Det praksisnære tværfaglige kompetenceudviklingskoncept, der var en del af projektet, blev evalueret meget positivt, og erfaringerne herfra anvendes i andre kompetenceudviklingsaktiviteter i kommunen. Viden og erfaringer fra projektet har ligeledes tilført værdifuld viden og erfaring til videncenter og grunduddannelser i Professionshøjskolen. Blandt andet inddrages erfaringer fra projektet i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen. aspx Jeg ville ønske, at det var et fast tilbud til alle kræftramte Det er slemt nok i sig selv at være ramt af kræft og have brug for hjælp til at komme videre. Så har man ikke brug for, at dem, der skulle hjælpe - fysioterapeuter, sygedagpengerådgivere, hjemmesygeplejerske osv. - arbejder i hver sin retning. Men det er, hvad der kan ske, fortæller sygeplejerske og master i rehabilitering, Karna Vinther. Hun er i dag rehabiliteringskoordinator i Halsnæs Kommune en ny funktion, som bl.a. blev skabt som en konsekvens af udviklingsprojektet»sammenhæng i livet med kræft«. Projektet fokuserede på ca. 80 kræftramte borgere. Indgangen til projektet for de kræftramte var en samtale med Karna Vinther, der som forløbskoordinator havde til formål at afdække behovet for rehabilitering og koordinere indsatsen, hvis nødvendigt.»på baggrund af denne ene samtale aftalte vi, om der skulle ske mere, eller om deres behov var dækket,«fortæller Karna Vinther.»Styrken i vores projekt var, at vi kunne tage ud til den enkelte borger og have individuelle samtaler. Den ene samtale fik for nogle meget stor betydning. Jeg ville ønske, at det var et fast tilbud til alle kræftramte,«siger Karna Vinther. Nogle kræftramte var i et godt forløb. Andre oplevede noget rod, hvor f.eks. sygedagpenge-rådgiverne i kommunen mente ét om deres situation, sundhedspersonalet noget andet. F.eks. blev en kvinde opfordret til at søge pension af den ene medarbejder, mens en anden opmuntrede hende til at blive trænet op til job igen. En yngre familiefar oplevede, at en ansøgning om genoptræning cyklede rundt i kommunen. Først da der som led i projektet blev indkaldt til et koordinerede møde med alle relevante, fokuserede man på borgeren og lagde en plan med borgeren for hans rehabilitering. I dag er kvinden på vej tilbage til arbejdsmarkedet, manden er i fleksjob.»det er et kæmpe plus for samfundet, når koordinering af rehabiliteringen fører til, at borgeren kan bidrage mest muligt med sin arbejdskraft. Men selvfølgelig skal borgeren ikke presses til noget urealistisk. Tilbuddet skal passe til den enkelte,«siger Karna Vinther.

12 22 Myren en banebrydende ny teknologi 23 Øko-landbruget bliver mere konkurrencedygtigt En lille pyramideformet, eldrevet og satellitstyret redskabsbærer kaldet Myren er ved at blive udviklet til at tage slæbet i det økologiske landbrug. Ud over at gøre landbruget mere konkurrencedygtigt, forbedrer Myren også arbejdsmiljøet. Tre virksomheder: IDEALS, udviklings- og design-virksomhed, Lithium Balance, udvikler og producent af litium batterier samt computerstyring af disse, og Solar Drive inden for solcelleenergi. Institut for Jordbrugsteknik, Aarhus Universitet. Professionshøjskolen VIA. Udviklingsprojektet udvikler en robot, der er en lille pyramideformet, eldrevet og satellitstyret redskabsbærer. Der bygges en prototype, som skal bruges til praktiske test af den selv og en række redskaber. Robotten har mange funktioner, og der bygges redskaber så den kan anvendes f.eks. ved græsslåning, til fodring af dyr og til individuel plantepleje. Der kan anvendes flere robotter på samme tid, som så vil samarbejde og dele arbejdsopgaven. Processen styres ved fjernovervågning af hver enkelt operatør. Myren kan f.eks. bekæmpe ukrudt effektivt, individuelt, skånsomt og med stor præcision uden at skade nytteafgrøderne. Udviklingsprojektets mål er at udvikle en autonom robot kaldet Myren der er en terrængående og skånsom redskabsbærer til økologisk husdyrhold og plantepleje. Robotten forventes at kunne gøre økologisk landbrug mere konkurrencedygtigt. Dermed kan projektet være med til at fremme mere miljøvenlig produktionsformer i landbruget. Oven i købet kan robotten huske, hvor den enkelte plante og ukrudt befinder sig, så den kan vende tilbage om nødvendigt til samme sted. Udviklingsprojektet gennemføres i perioden sommeren 2009 til efteråret Myren giver mulighed for et helt nyt koncept til økologisk jordbrug, hvor de økologiske principper sættes igennem med fuld integrering af de forskellige dele af jordbruget - spændende fra husdyrhold over planteavl til bevaring af biodiversitet og fremme af dyrevelfærd. Myren kan erstatte meget manuelt arbejde, som automatiseres. Det sker på en sådan måde, at der samtidig opnås stor energibesparelse gennem energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi. Teknologien er dermed et bidrag til nedbringelse af CO 2 -udledning. Automationen vil gøre det økologiske landbrug mere konkurrencedygtigt og få en positiv betydning for arbejdsmiljøet. Teknikken vil lette meget af det tunge og nedslidende arbejde i pasningen af dyreholdet. På sigt vil hele konceptet og den nye teknologi, der ligger til grund for Myren, kunne danne basis for en ny systemeksport og eksport af know how. Projektet involverer studerende fra forskellige relevante uddannelser, f.eks. gennem konkrete studieprojekter inden for områderne automatisering og konstruktion. Dermed er det med til at udvikle ny viden af betydning for uddannelserne. Det er intentionen i projektet at styrke sammenhængen mellem udvikling og uddannelse. Det vil ske med opbygningen af et egentlig laboratorium for mobile robotter og ved løbende at udbyde studie- og afgangsprojekter. Der arbejdes også med at udvikle nye fagmoduler, som skal indgå i uddannelserne. Projektleder og underviser Per Ulrik Hansen, tlf eller Vores håb er, at vi i fremtiden kan skabe mange tossede redskaber Per Ulrik Hansen er underviser på maskiningeniøruddannelsen på Via University College og en opfindsom mand. Som projektleder på udviklingen af en rullende, fjernstyret platform med fire hjul og motor sprudler han af gode idéer til, hvad platformen kaldet Myren kan bruges til. Man kan placere mange forskellige redskaber på Myrens to gange to meter platform og få den til at passe et væld af opgaver. Myren har allerede kørt som minerydder i Kroatien. Den har været»svinemyre«i et økologisk landbrug og fordret 160 svin på friland. Den er»ukrudtsmyre«, der finder og dræber agertidsler.»plantemyren«, der sår og vander salatfrø og samtidig sætter honningurt, som trækker lus væk fra salaten.»vores håb er, at vi i fremtiden kan skabe mange tossede redskaber,«siger Per Ulrik Hansen, men man skal ikke tage fejl af ordvalget. Det lyder måske»tosset«som Per Ulrik Hansen gør - at overveje at lave et nyt fuldautomatisk redskab, der kan flytte hegn rundt på en mark og dermed sikre afgræsning i et bestemt flow. Eller hvad med en»følgesvend-myre«med redskaber eller trillebør-funktion, der kører efter bonden eller gartnere i en bestemt afstand, og stopper, når han eller hun stopper? Men faktisk er det nyttige redskaber, som både kan blive økonomiske successer, arbejdsmiljømæssige gevinster og fremme udviklingen af et økonomisk rentabelt økologisk landbrug, forklarer Per Ulrik Hansen.»Der er mange pointer i at være med til at udvikle Myren,«siger han og tilføjer disse tre: Via UC s medarbejdere og studerende får mulighed for at samarbejde med forskningsinstitutioner. Underviserne på maskiningeniøruddannelsen får mulighed for at udvikle sig og være opdaterede, så de kan undervise de studerende ud fra den nyeste viden. Og de studerende får et levende studiemiljø med masser af udfordringer og spændende projekter.»deres uddannelse bliver mere relevant og mere interessant. De går faktisk mere»til den«, og så bliver de dygtigere ingeniører,«siger Per Ulrik Hansen.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Uddannelser med mening, mennesker og muligheder side 2 side 3 Velkommen til University College Lillebælt Udgivet af University College Lillebælt Februar 2015 Grafisk

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Projekt Støttepiller

Projekt Støttepiller Projekt Støttepiller Januar 2012 Lisbeth Møllegaard Hansen Forebyggende konsulent i Fredericia Kommune, Det Forebyggende Team Konsulenter på projektet: Anna-Maj Stride Geyti, Udviklingskonsulent University

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere