Den juridiske vejledning , afsnit E.A Den juridiske vejledning , afsnit E.A
|
|
- Gerda Jespersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dokumentets dato 24 Oct 2017 Dato for udgivelse 14 Nov :56 SKM-nummer Myndighed SKM SR Skatterådet Sagsnummer Dokument type Emneord Resumé Bindende svar Afgift - Godtgørelse - Overskudsvarme - varmepumpe Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne få godtgjort elafgiften af forbruget fra en varmepumpe, som blev anvendt til nedkøling af sprit. Det skyldtes, at varmepumpen blev anvendt som led i spørgers produktion. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at der ikke skulle betales overskudsvarmeafgift af overskudsvarmeafgiften. Hjemmel Elafgiftsloven 11, stk. 1 Reference(r) Elafgiftsloven 11, stk. 1. Elafgiftsloven 11, stk. 9 Henvisning Henvisning Den juridiske vejledning , afsnit E.A Den juridiske vejledning , afsnit E.A Af hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt offentliggøres afgørelsen i forkortet og redigeret form. Spørgsmål Svar 1. Skal virksomhedens elforbrug til varmepumpen godtgøres efter elafgiftslovens 11, stk. 1? 2. Når virksomheden fakturerer tillagt overskudsvarmeafgift, skal virksomheden så betale overskudsvarmeafgift af den tillagte overskudsvarmeafgift? 1. Ja 2. Nej Beskrivelse af de faktiske forhold
2 Spørger har indgået aftale med en virksomhed om fremtidig levering af overskudsvarme fra fabrikkens køling. Afklaring af de i anmodningen fremsatte spørgsmål påvirker principperne for fastsættelsen af varmeprisen mellem virksomheden og spørger som følge af parternes aftale, jf. nærmere nedenfor. Selvom det således er virksomhedens afgiftsmæssige kvalifikation, der spørges til i aftalen, vil spørger have en retlig interesse i at få dette afklaret. Virksomheden har givet spørger samtykke til at indhente dette bindende svar. Spørger er et interessentskab, som drives som en non-profit virksomhed. Selskabet omfatter produktion, transmission og distribution af fjernvarme. Spørger blev etableret i år xx, og har det hovedformål at nyttiggøre varme fra kraftvarmeværkerne, affaldsforbrændingen og overskudsvarme fra industrien. Spørgers forsyningsnet består af dobbeltrør med pumpestationer og vekslercentraler, der overfører varmen til de lokale fjernvarmesystemer. Spørger forsyner således lokale fjernvarmeselskaber med varme. Som led i virksomhedens ekstraktionsprocesser benyttes der store mængder sprit,som destilleres fra 50 % til 80 % på virksomhedens destillationskolonner. Destillationsprocessen betinger et væsentligt energiforbrug til køling. Beskrivelse af installationen Overskudsvarmeaftalen med spørger er kommet på plads som følge af en ombygning af proceskøleforsyningen til virksomhedens destillationskolonner. Overordnet vil en væsentlig del af kølingen fremover ske ved hjælp af fjernvarmevarmevand fra spørger. Den hidtidige destillationsproces Den hidtidige destillationsproces skete ved en opvarmning af den fortyndede sprit (50 %) i destillationskolonnerne 5 og 6 (hvilket dette projekt omhandler). Opvarmningen i destillationskolonnen får spritten til at fordampe til et koncentrationsniveau på 80 %. Når spritdampene forlader destillationskolonnerne, skal de bringes tilbage på væskeform, hvilket sker i en serie af kølekondensatorer. Kølekondensatorer køles primært ved hjælp af kølevand, som kommer fra to af virksomhedens køletårne (18 og 19). Kølevandet fra køletårnene er ca. 30 C. Over kondensatorerne opvarmes kølevandet ca. 15 C, hvilket medfører, at kølevandet er ca. 45 C, når det returnerer fra køletårnene. Kondensatoren bestod af tre kondensatorer; en forvarmer, en hovedkondensator og en efterkondensator. Forvarmeren blev kølet med procesvand, hovedkondensatoren blev kølet med køletårnsvand, og efterkondensatorens opgave var at kondensere en mindre
3 spritmængde, som indeholder ikke kondenserbare gasser og derved få adskilt de ikke kondenserbare gasser fra systemet (ammoniak, nitrogen og ilt). Den kondenserede og delvis underkølet sprit blev samlet efter kondenseringen i en reflux tank ved ca. 60 C, hvorfra en delstrøm sendes videre til underkølerne, og en delstrøm sendes retur til destillationskolonnen. Underkølerne sænkede temperaturen på spritten til ca. 55 C med køletårnsvand og procesvandsopvarmning. Den nye destillationsproces Ved den nye destillationsproces kommer spritten fra de to destillationskolonner og kondenserer i tre nye kondensatorer. Kondensatoren består forsat af tre kondensatorer (delprocesser/kondensationstrin); en forvarmer, en hovedkondensator og en eftervarmer. Forvarmeren bliver også i dag kølet med procesvand. Ændringen består i, at hovedkondensatoren fremadrettet bliver kølet af kølevand ved 60 C. Efterkondensatorens opgave er fortsat at kondensere en mindre spritmængde, som indeholder ikke kondenserbare gasser, og kølemediet i efterkondensatoren er fortsat køletårnsvand. I hovedkondensatoren får kølevandet ved 60 C spritdampen til at kondensere ved ca. 80 C. Når kølevandet kommer retur fra hovedkondensatoren, er kølevandet opvarmet til 75 C, og kølebehovet er således stadig en køling på 15 C. Det samlede kølebehov i hovedkondensatoren er uændret i den nye køleinstallation og forventes at ligge på kw året rundt. Ved ændringen af installationen opnås der en omkostningsoptimering af køleprocessen, da en betydelig mængde af selskabets kølebehov fremadrettet leveres fra fjernvarmevand fra spørger i kombination med, at virksomheden opnår et vederlag for den varmemængde, der overføres fra kølevandet til fjernvarmevandet i form af overskudsvarme. Det er således målsætningen, at så meget af kølingen sker ved hjælp af fjernvarmevand fra spørger. Efter ombygningen af installationen er der kun et køletårn i drift, mens det andet køletårn er slukket. Kølingen sker ved en kombination af en varmeveksler og varmepumpe med henblik på at aftage mest muligt af energien til køling fra fjernvarmevandet, og samtidigt optimeres systemets effektivitet. Teknisk sker dette ved, at en delstrøm af det varme kølevand afkøles over en varmeveksler med fjernvarmevand, der kommer ind til en temperatur på C. Det koldere fjernvarmevand afkøler kølevandet fra 75 C til 60 C, og som følge heraf øges temperaturen
4 i fjernvarmevandet til ca. 72 C efter veksleren. Det er teknisk set ikke muligt at øge fjernvarmetemperaturen med varmeveksleren til mere end 72 C, da det er bestemt af kølevandstemperaturen på 75 C. En anden delstrøm af det varme kølevand trækkes ind over varmepumpens fordamper, som via kompressoren og kondensatoren ligeledes nedkøler kølevandet fra 75 C til 60 C og øger herefter temperaturen i fjernvarmevandet videre fra 72 C. Størrelsen af kølingen via varmepumpen er dermed bestemt af den fastsatte fjernvarmetemperatur i fremløb efter køleinstallationen, som varierer mellem 75 C og 85 C alt afhængig af årstiden. Varmepumpen giver en meget effektiv køling af kølevandet, da den som følge af temperaturforholdene i kølevandet leverer køling med en COP værdi på omkring 8. Som følge af kombinationen af varmeveksler og varmepumpe kan der dermed aftages/afsættes mest muligt kølingsenergi fra/til fjernvarmevandet. I det omfang hele kølemængden ikke kan aftages/afsættes over køleinstallationen til fjernvarmevandet, foretages supplerende køling over køletårn. I vinterhalvåret kan hele kølebehovet på de kw forsynes med fjernvarmevand. Her sker ca. 2/3 af kølingen ved hjælp af en ordinær varmeveksler, mens den resterende 1/3 energi til kølevandet produceres ved hjælp af varmepumpen. I sommerhalvåret kan alene kw af den samlede køleeffekt forsynes fra den kombinerede varmeveksler/varmepumpe installation, da der ikke kan afsættes mere varme i fjernvarmevandet. I sommerhalvåret sker alene 10 % af kølingen ved hjælp af varmepumpen, idet varmepumpen alene kan øge temperaturen med 3 C, da fremløbstemperaturen er 75 C. Her supplerer det resterende kølingsbehov på kw med køling fra et af de to køletårne. Efterfølgende 2 figurer viser henholdsvis en sommer situation og en vinter situation, hvor der produceres henholdsvis 4 og 6 MW fjernvarme. Figur 1 systemillustration sommer
5 Figur 2 systemillustration vinter Virksomheden afholder alle omkostningerne til den nye køleinstallation til og med varmepumpe og varmeveksler. Spørger afholder omkostningerne til tilslutningen af anlægget til det eksisterende fjernvarmenet. Beskrivelse af aftalen
6 Spørger og virksomheden har d. 2. december 2016 indgået aftale om levering af overskudsvarme fra virksomhedens køleproces. SKAT har fået oplyst, at parterne har aftalt en afregningspris med tillæg af den af virksomheden afregnede overskudsvarmeafgift. Afregningsprisen fastsættes til et niveau mellem substitutionsprisen og virksomhedens driftsomkostning. Ved substitutionsprisen forstås den pris, som spørger i et varmeår skulle have betalt for en tilsvarende varmeleverance fra egne eller andre produktionsenheder i varmenettet, såfremt der ikke havde været aftaget overskudsvarme fra virksomheden. Ved driftsomkostningen forstås virksomhedens drift- og vedligeholdelsesudgifter, der direkte kan henføres til at sende overskudsvarmen på fjernvarmenettet. Overskudsvarmeafgiften er overskudsvarmeafgiften, som virksomheden afregner til SKAT i overensstemmelse med reglerne herom. Grundlæggende fastsættes afregningsprisen dermed i et spænd mellem spørgers substitutionspris og de driftsomkostninger, som virksomheden har ved at sende overskudsvarmen til fjernvarmenettet. Spændet kaldes differencebeløbet. Differencebeløbet deles mellem parterne efter en nærmere bestemt fordelingsnøgle. Aftalen opererer med tre perioder med forskellige afregningspriser, der fastsætter, hvordan differencebeløbet deles mellem spørger og virksomheden. Første periode I første periode opnår virksomheden hele differencebeløbet til dækning af sine faktiske nettoinvesteringer til hele køleanlægget tillagt x. kr. i kompensation for skattemæssigt likviditetstab. Samtlige investeringer til køleanlægget er indregnet i de faktiske nettoinvesteringer, dvs. investering i nye kondensatorer, kølevandsrør, bygning, ny elforsyning og styring samt varmeveksler og varmepumpe. Når investeringen i anlægget og kompensationsbeløbet (samt overskudsvarmeafgiften heraf) er dækket af differencebeløbet, ophører første perioden. I første perioden opnår virksomheden dermed en afregningspris inkl. overskudsvarmeafgiften svarende til den fulde substitutionspris. Der anvendes en overskudsvarmeafgiftssats, hvor der i beregningen foretages fradrag for 3 gange elforbruget til varmepumpen, jf. elafgiftslovens 11, stk. 9, 2. pkt. og 8 pkt. Der afregnes samlet en overskudsvarmeafgift på x kr, svarende til x %, dels af driftsomkostningen, svarende til x kr. dels virksomhedens andel af differencebeløbet,
7 svarende til x kr. Den samlede afregningspris før overskudsvarmeafgift udgør x kr., og dermed er afregningsprisen inkl. overskudsvarmeafgiften på x kr. Anden periode I anden periode opnår virksomheden en afregningspris svarende til driftsomkostningerne på det nye køleanlæg med tillæg af overskudsvarmeafgiften. Spørger opnår i denne periode dermed hele differencebeløbet. Differencebeløbet anvendes nu til afskrivning af spørgers tilslutningsomkostninger til virksomhedens nye kølesystem samt kompensationsbeløbet x kr. Når spørgers tilslutningsomkostninger samt kompensationsbeløbet er tilbagebetalt, ophører anden perioden. Der afregnes en overskudsvarmeafgift på x kr., svarende til x % af afregningsprisen før overskudsvarmeafgift på x kr., og dermed er afregningsprisen inkl. overskudsvarmeafgift på x kr. Tredje periode I tredje periode fastsættes afregningsprisen til virksomheden som driftsomkostningen af køleanlægget med tillæg af en andel af differencebeløbet. Virksomhedens andel af differencebeløbet beregnes som virksomhedens andel af de samlede budget nettoinvesteringer fordelingsnøglen. De samlede budget nettoinvesteringer er summen af virksomhedens investeringer forbundet med at etablere anlægget tillagt spørgers investering i etablering af fjernvarmerør fra det eksisterende fjernvarmenet og til tilslutningspunktet ved virksomheden. Der beregnes overskudsvarmeafgift af driftsomkostningen samt virksomhedens andel af differencebeløbet. De to beløb er x kr. og x kr., i alt x kr. Virksomheden afregner således til SKAT x % i overskudsvarmeafgift af afregningsprisen før tillæg af overskudsvarmeafgift til spørger på x kr., svarende til x kr., hvorefter afgiften indregnes i prisen til spørger med en deraf samlet afregningspris inkl. overskudsvarmeafgift til spørger på x kr. Spørgers opfattelse og begrundelse Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ja, mens spørgsmål 2 besvares med nej. Spørgsmål 1: Bestemmelsen af den afgiftsmæssige håndtering af virksomhedens elforbrug til varmepumpen påvirker varmeprisen mellem parterne. Ved fastlæggelsen af virksomhedens
8 driftsomkostninger er det således væsentligt at få fastlagt, hvilken afgiftsbelastning der skal tillægges til elforbrug til driften af varmepumpen. Ligeledes vil den afgiftsmæssige kvalifikation af elforbruget til varmepumpen også have en afsmittende effekt på fastsættelsen af afgiftssatsen på overskudsvarme, dvs. enten 33% eller konkret x %. Problemstillingen i forhold til spørgsmål 1 er således, hvorvidt virksomheden kan opnå fradragsret for elforbruget til varmepumpen efter elafgiftslovens 11, stk. 1, som følge af, at varmepumpen primært drives som følge af et behov for proceskøling af kølevandet, og derfor alene sekundært laver varme, idet varmen som en naturlig følge af kølebehovet afsættes i det fjernvarmevand, der anvendes som kølemedie for varmepumpens kompressordel (princip 1), eller om elforbruget til varmepumpen skal anses som medgået til varmeproduktion og omfattet af elafgiftslovens 11, stk. 3, 1. pkt. (princip 2). Der er i forhold til varmepumper således altid en procesbetinget sammenhæng mellem varme og kulde. Er ønsket at fremstille kulde på en varmepumpe, vil der opstå varme som et biprodukt, og ligeledes, såfremt der er et ønske om at fremstille varme på en varmepumpe, vil der opstå kulde som et biprodukt. Det bemærkes, at der ikke er tvivl om, at den afsatte varmemængde fra virksomheden til spørger er overskudsvarmeafgiftspligtig efter reglerne i f.eks. gasafgiftslovens 10, stk. 9. I relation til spørgsmål 1 er spørgsmålet dermed alene, om virksomheden skal beregne afgiften af vederlaget for varmemængden til spørger, på grundlag af Princip 1: Den fulde overskudsvarmeafgift på 33 % og opnå procesgodtgørelse af elforbruget til varmepumpen (princip 1) eller Princip 2: Reducere overskudsvarmeafgiften forholdsvis med 3 x energimængden fra elforbruget til varmepumpen, efter reglen i gasafgiftslovens 10, stk. 9, 8. pkt., og opnå reduceret godtgørelse af elforbruget til varmepumpen efter elafgiftslovens 9, stk. 3, (princip 2). Det fremgår af aftalen, at opgørelsen skal ske efter princip 2 til trods for, at parterne mener, at princip 1 er gældende. Parterne er enige om, at den faktiske opgørelse skal ske i overensstemmelse med det bindende svar fra SKAT. Parterne forventer at opstarte salg af overskudsvarme ultimo Det er parternes opfattelse, at princip 1 skal gælde ved opgørelsen af overskudsvarmeafgiften. Lovgivningen De relevante regler for beskatning af overskudsvarme fremgår af gasafgiftslovens 11, stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er
9 indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og denne lov med 46,3 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der reguleres efter 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 33 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Der betales således overskudsvarmeafgift af nyttiggjort varme, hvorfra der er opnået procesgodtgørelse. For varme der afsættes, udgør afgiften maksimalt 33 % af vederlaget. I henhold til stk. 9, 8. pkt., nedsættes betalingen af overskudsvarmeafgiften, når nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af 9, stk. 3, for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Elafgiftslovens 9, stk. 3, 1 pkt., indeholder en bestemmelse om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af elafgiften (efter procesbestemmelserne i 9, stk. 1) for elektricitet, der forbruges i varmepumper til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden.. For afgiftspligtig elektricitet til formål, som er nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling af afgift nævnt i 6, stk. 1, 2. pkt., med 49,8 øre pr. kwh (2015-niveau), herunder for ydelser omfattet af stk. 2. Der ydes delvis tilbagebetaling af elafgiften til 9, stk. 3, formål, i medfør af 9, stk. 3, 7 pkt. Tilbagebetalingen udgør i 2015 niveau 49,8 øre/kwh. (Reduceret godtgørelse). I elafgiftslovens 9, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at virksomheder, der er registreret efter momsloven, bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2, kan få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2, få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, Tilbagebetaling efter elafgiftslovens 9, stk. 1, udgør hele elafgiften med fradrag af 0,4 øre/kwh. (Procesgodtgørelse). Reglen i 9, stk. 1, skal læses i sammenhæng med 9, stk. 3, som således definerer en række begrænsninger for procesgodtgørelsen. Praksis
10 Spørgsmålet om sondringen mellem elforbruget til proceskøling eller varmefremstilling i en varmepumpe er behandlet i SKM LSR. Sagen omhandlede et slagteri, der anvendte overskudvarme fra et køleanlæg til at forvarme vandværksvand, inden vandet blev anvendt internt på slagteriet, primært til rengøring. Den aktuelle overskudsvarme blev udnyttet fra slagteriets køleanlæg, der forsynede slagteriets kølerum. Teknisk set blev den del af energien, der var til stede på køleanlæggets varme side, anvendt via en varmeveksler til at forvarme brugsvand til ca. 30 grader. Alternativt ville slagteriet have ledt varmen til det fri via køleanlæggets kondensatoranlæg. I sagen var et delspørgsmål om, hvorvidt et slagteri var berettiget til at opnå procesgodtgørelse for den del af slagteriets elforbrug, der var anvendt til driften af varmepumpen i køleanlægget, hvorfra overskudsvarmen blev udtaget. Det centrale spørgsmål var således netop, om det havde nogen betydning for den afgiftsmæssige kvalifikation af godtgørelsen af elforbrug til varmepumpen, om det primære formål med elforbruget til varmepumpen var fremstilling af proceskøling (med procesgodtgørelse) eller fremstilling af varme (med rumvarmegodtgørelse dengang ingen). Under sagen blev det belyst, at Skatteministeriet havde vurderet netop dette spørgsmål i et internt notat fra 2002 i relation til, hvordan den afgiftsmæssige behandling af elforbruget skal håndteres, når samme eldrevne anlæg både anvendes til køleformål og til varmeformål. Skatteministeriet fastslog, at i tilfælde af, at varmepumpen vendes således, at det er emner i virksomheden, der afkøles, mens omgivelserne opvarmes ved, at varmen bortkøles i omgivelserne igen, eventuelt ved, at varmen bortledes efter at være overført til et andet medie via en varmeveksler, så vil elforbruget til varmepumpen skulle godtgøres som proces. Skatteministeriet fastslår imidlertid i notatet, at i de situationer, hvor en proceskøling også afleder rumvarme, så skal elforbruget til kølingen behandles som energi med reduceret godtgørelse. Endvidere blev der henvist til et notat udarbejdet af Told og Skattestyrelsens ingeniør fra 7. februar I notatet blev det indledningsvis fastslået, at Teknisk set er de anlæg, der i daglig tale benævnes henholdsvis køleanlæg og varmepumper identiske anlæg. Om anlægget kaldes et køleanlæg eller en varmepumpe knytter sig til, om det er kølingen, der nyttiggøres, eller varmen, der nyttiggøres.
11 I notatet fremgår det, at regionen er enig i, at anlæggets primære funktion er at foretage køling, hvorfor selskabet som udgangspunkt er berettiget til tilbagebetaling (efter procesreglerne) for afgift af den el, der anvendes til drift af anlægget. Told og Skattestyrelsen udtaler endvidere i sagen, at de imødekommer slagteriets synspunkt om procesgodtgørelse for den andel af elforbruget til køleanlægget, hvor der ikke sker nogen nyttiggørelse af overskudsvarmen. Den del af elforbruget, der medgår til produktion af varmeenergien, som ledes bort (kondenseres), anses som procesformål, hvorefter afgiften af elforbruget kan tilbagebetales efter de almindelige procesregler i elafgiftsloven. Landsskatteretten udtaler i sin afgørelse: Det kan lægges til grund, at selskabet har forbrugt elektricitet til drift af pumpe i forbindelse med køleanlæg til nedkøling af svinekroppe. Dette energiforbrug må som udgangspunkt karakteriseres som forbrug til proces og dermed være omfattet af tilbagebetalingsadgangen i lovens 11, stk. 1. Det forhold, at der i forbindelse hermed nødvendigvis må frembringes eller bortledes/flyttes varme, kan ikke indebære, at elforbruget i pumpen kan karakteriseres som forbrug med henblik på fremstilling af varme eller varmt vand, hvorfor retten kan tiltræde, at dette ikke er omfattet af lovens 11, stk. 3, idet anlæggets primære funktion må tillægges afgørende vægt. Landsskatterettens kendelse er således meget klar. Det bestemmende for, hvilket af de ovenfor nævnte 2 principper der skal anvendes ved opgørelsen af overskudsvarmeafgiften, er bestemt af, hvilken primær funktion varmepumpen/køleanlægget har. I den foreliggende situation er den primære anvendelse af varmepumpen procesbetinget køling, hvorfor elforbruget skal behandles i overensstemmelse med princip 1. Spørgsmål 2: Problemstillingen i forhold til spørgsmål 2 er, om der skal afregnes overskudsvarmeafgift af den andel af afregningsprisen, der er tillagt som overskudsvarmeafgift. Til illustration kan tages beregningen af virksomhedens afregningspris for tredje periode. I tredje periode fastsættes afregningsprisen til virksomheden som driftsomkostningen til køleanlægget med tillæg af virksomhedens andel af differencebeløbet og overskudsvarmeafgift. Beregningsmetoden skal sikre, at virksomheden opnår et nettooverskud svarende til virksomhedens andel af differencebeløbet. Derfor tillægges den heraf beregnede overskudsvarmeafgift i afregningsprisen overfor spørger.
12 Der beregnes derfor overskudsvarmeafgift af driftsomkostningen samt virksomhedens andel af differencebeløbet. De to beløb er x kr. og x kr., i alt x kr. Virksomheden afregner således til SKAT x % i overskudsvarmeafgift af afregningsprisen før tillæg af overskudsvarmeafgift til spørger på x kr., svarende til x kr., hvorefter afgiften indregnes i prisen til spørger med en deraf samlet afregningspris inkl. overskudsvarmeafgift til spørger på x kr. I Juridisk Vejledning afsnit E.A er gengivet et notat fra Told- og Skattestyrelsen: Af forarbejderne til reglerne fremgår det, at der ved det samlede vederlag forstås både vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme og faste bidrag. Dette skal efter styrelsens opfattelse forstås således, at vederlaget omfatter alle omkostninger for varmeværket forbundet med leveringen af overskudsvarme fra virksomheden. Udgangspunktet for beregningen af vederlaget er den situation, hvor virksomheden har opsat et anlæg til nyttiggørelse af overskudsvarmen, og derefter afsætter varmen til et varmeselskab. Der sker herefter betaling for varmen i forhold til leverancen. Ved overvæltning af overskudsvarmeafgiften bliver afgiften en del af vederlaget. Afgiftens maksimale andel af vederlaget skal dermed beregnes af vederlaget inkl. afgift. Det fremgår ikke af forarbejderne til loven, at den overvæltede/tillagte overskudsvarmeafgift på/til varmeaftager skal indgå i beregningsgrundlaget. Det er varmeproducenten, der beregner afgiften af vederlaget, der afregnes til SKAT. Såfremt der mellem en varmeproducent og varmeaftager indgås aftale om, at varmeaftageren skal afholde varmeproducentens omkostning til overskudsvarmeafgift, og denne overskudsvarmeafgift indregnes i vederlaget, er konsekvensen, at der beregnes overskudsvarmeafgift af overskudsvarmeafgiften og dermed effektivt en dobbeltbeskatning af den fra varmeproducenten betalte afgift. I den konkrete situation vil effekten være, at overskudsvarmeafgiften årligt bliver ca. x kr. større som følge heraf (x % af overskudsvarmeafgiften på x kr.) Det er spørgers opfattelse, at en betingelse for at pålægge overskudsvarmeafgift af overskudsvarmeafgiften forudsætter en klar hjemmel herfor i loven. Til sammenligning gælder der ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for moms og told, at der ikke afregnes afgift af den afgift, der pålægges ved salget/indførsel af varerne, jf. f.eks. momslovens 27, stk. 1. Omvendt er der eksempelvis i tobaksafgiftslovens 28, specifikt reguleret, at den afgiftspligtige værdi er varens højeste detailpris indbefattet afgift efter denne lov og efter merværdiafgiftsloven og uden rabatfradrag af nogen art.
13 Ligeledes fremgår det af bekæmpelsesmiddelafgiftslovens 8, at den afgiftspligtige værdi er det vederlag, som modtageren skal yde for varerne inklusive afgift efter denne lov, men eksklusiv merværdiafgift. For tobaksafgiften og bekæmpelsesmiddelafgiften er det dermed i den respektive lovgivning specifikt reguleret, hvordan afgiften skal beregnes og at afgiften konkret indgår i afgiftsgrundlaget. For tobaksafgiften beregnes afgiften af vederlaget inkl. såvel afgift og moms, mens der for bekæmpelsesmidler beregnes afgift af vederlaget inkl. afgift, men ekskl. moms. I tillæg hertil bemærkes, at den i Juridisk Vejledning udtrykte fortolkning af vederlagsbestemmelsen for overskudsvarme slet ikke berører spørgsmålet om, hvorvidt moms skal påvirke opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Man kunne således anlægge den betragtning, at den pålagte moms på vederlaget også bør medregnes i afgiftsgrundlaget som en del af det samlede vederlag. I praksis er dette ikke tilfældet. Der er imidlertid ikke nogen saglig begrundelse for at forskelsbehandle den overvæltede overskudsvarmeafgift med den moms, der pålægges vederlaget. Det er således spørgers opfattelse, at når der i reglerne for overskudsvarmebeskatning ikke fremgår en direkte hjemmel til at indregne overvæltede/tillagte afgifter i afgiftsgrundlaget, så skal denne afgift ikke indgå i afgiftsgrundlaget ved beregningen af overskudsvarmeafgiften. På grundlag heraf er det således spørgers opfattelse, at virksomheden ikke skal afregne overskudsvarmeafgift af den tillagte afgift, der indgår i afregningsprisen til spørger. SKATs indstilling og begrundelse Spørgsmål 1 Det ønskes bekræftet, at virksomhedens elforbrug til varmepumpen skal godtgøres efter elafgiftslovens 11, stk. 1. Begrundelse Det følger af elafgiftslovens 11, stk. 1, nr. 1, at virksomheder, der er registreret efter momsloven, bortset fra de nævnte tilfælde i 11, stk. 2, kan få tilbagebetalt afgiften efter elafgiftsloven af den afgiftspligtige elektricitet, som en virksomhed har forbrugt til procesformål. SKAT har fået oplyst, at der ved ekstraktionsprocesserne hos virksomheden benyttes store mængder sprit, som skal destilleres. Destillationsprocessen betinger et væsentligt energiforbrug til køling. Det er oplyst, at aftalen om overskudsvarme er kommet som følge af en ombygning af proceskøleforsyningen til virksomhedens destillationskolonner. Det er ligeledes oplyst, at ændringen består i, at hovedkondensatoren fremadrettet bliver kølet af kølevand ved 60 C. Tidligere blev hovedkondensatoren kølet med køletårnsvand.
14 Det samlede kølebehov i hovedkondensatoren er uændret i den nye køleinstallation og forventes at ligge på kw året rundt. Ved ændringen af installationen opnås der en omkostningsoptimering af køleprocessen, da en betydelig mængde af selskabets kølebehov fremadrettet leveres fra fjernvarmevand fra spørger. Kølingen sker ved en kombination af en varmeveksler og en varmepumpe med henblik på at aftage mest muligt af energien til køling fra fjernvarmevandet, og samtidigt optimeres systemets effektivitet. Ud fra det oplyste er det SKATs opfattelse, at varmepumpens primære formål er køling af det varme kølevand og sekundært boosting af fjernvarmevandet inden tilbageløb til fjernvarmeværket. Varmepumpen bruges således både til køling af det varme kølevand og øgning af temperaturen (boostning) i fjernvarmevandet til over 72 C, inden det sendes retur til spørger. SKAT har ud fra det oplyste lagt til grund, at der med det nye system ikke længere er behov for køletårnene andet end i de tilfælde, hvor spørger ikke kan aftage overskudsvarmen. Det er således SKATs opfattelse, at det nye system erstatter det hidtidige system med brug af køletårne, hvorfor kølingen primært sker til procesformål og ikke med henblik på varmefremstilling. På den baggrund er det SKATs opfattelse, at det primære formål med virksomhedens forbrug af elektricitet til drift af varmepumpen er køling af det varme kølevand, uagtet at fjernvarmevandet bliver boostet, inden det leveres retur til spørger. SKAT anser på den baggrund, at forholdene hos virksomheden kan anses for sammenlignelige med forholdene i SKM LSR for så vidt angår spørgsmålet om elektricitet, der er anvendt til drift af en varmepumpe i et køleanlæg. Det er på den baggrund SKATs vurdering, at energiforbruget til driften af varmepumpen som udgangspunkt kan karakteriseres som forbrugt til proces, og virksomheden dermed har mulighed for tilbagebetaling af elafgift efter elafgiftslovens 11, stk. 1. Indstilling SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja. Spørgsmål 2 Det ønskes bekræftet, at når virksomheden fakturerer tillagt overskudsvarmeafgift, skal virksomheden betale overskudsvarmeafgift af den tillagte overskudsvarmeafgift. Begrundelse I henhold til elafgiftsloven 11, stk. 1, kan en virksomhed få godtgjort afgiften af den elektricitet, som anvendes til procesforbrug. Omsætter virksomheden den overskydende
15 varme fra proces gennem særlige installationer (overskudsvarme) skal virksomheden betale afgift af det samlede vederlag for leverancen jf. elafgiftsloven 11, stk. 9. Virksomheden skal endvidere betale afgift af overskudsvarme i det omfang, procesvarmen efterfølgende sælges som fjernvarme. Virksomhedens betaling af overskudsvarmeafgift sker ved at modregne en beregnet afgift af overskudsvarme i den afgift, som virksomheden søger godtgjort fra procesformål. Sælges varmen til fx et fjernvarmenet, udgør nedsættelsen dog højest 33 pct. af vederlaget for varmeleverancen. Ved det samlede vederlag forstås såvel vederlag, som afregnes i forhold til den leverede varme, som faste bidrag. Det er oplyst, at overskudsvarmeafgiften bliver overvæltet på spørger. Overskudsvarmeafgiften er dermed en del af vederlaget, som spørger betaler for leverancen af varme. Det har hidtil været SKATs opfattelse, at ved overvæltning af overskudsvarmeafgiften bliver afgiften en del af vederlaget. Afgiftens maksimale andel af vederlaget skal dermed beregnes af vederlaget inkl. afgift. Dette fremgår af SKATs Juridiske Vejledning afsnit E.A Overskudsvarme der afsættes. Efter en fornyet gennemgang af elafgiftsloven 11, stk. 9, samt forarbejderne hertil, finder SKAT, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter, der taler for denne fortolkning af lovgivningen. Elafgiftsloven 11, stk. 9, foreskriver alene, at afgiften beregnes ud fra det samlede vederlag. I lovforslag nr. 210 af 6. april 1995 fastsættes vederlag til værende såvel vederlag som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, som faste bidrag. Lovgiver har derved ikke positivt fastslået, at afgiften skal være en del af vederlaget. Det er derfor SKATs vurdering, at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift af den tillagte overskudsvarmeafgift. Indstilling SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Nej. Skatterådets afgørelse og begrundelse Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse. Lovgrundlag, forarbejder og praksis Spørgsmål 1 Lovgrundlag Elafgiftslovens 11, stk. 1, lyder:
16 Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2, få tilbagebetalt afgiften efter denne lov 1. af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, 2. af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og 3. af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstillingen af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven. Praksis SKM LSR. Et slagteri anvendte overskudsvarme fra et køleanlæg til at forvarme vandværksvand, inden det passerede varmevekslerne til videre brug. Landsskatteretten fandt, at selskabet ansås for berettiget til at opnå tilbagebetaling efter elafgiftslovens 11, stk. 9, for den del, der var medgået til køleprocessen med fradrag efter reglerne om overskudsvarme. Spørgsmål 2 Lovgrundlag Elafgiftslovens 11, stk. 9, lyder: 1. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og denne lov med 50,0 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015- niveau), der reguleres efter 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 33,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. 11, stk. 15, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del
17 af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling. I perioden er satsen nævnt i 1. pkt. som anført i bilag 4. Forarbejder I lovforslag LSF /95 blev bl.a. anført følgende om størrelsen af overskudsvarmeafgiften: "I stk. 6 foreslås det dog, at i det omfang procesvarmen efterfølgende sælges som fjernvarme eller udnyttes i radiatorer eller lignende, nedsættes tilbagebetalingerne med et beløb, som svarer til den afgift, der skulle være betalt, såfremt varmen var blevet fremstillet direkte med henblik på rumopvarmning, dvs. 42,5 kr. pr. GJ varme. Sælges varmen til f.eks. et fjernvarmenet, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af vederlaget for varmeleverancen. Ved det samlede vederlag forstås såvel vederlag, som afregnes i forhold til den leverede varme, som faste bidrag. (...)." Praksis Af SKATs Juridiske Vejledning afsnit E.A Overskudsvarme der afsættes fremgår (uddrag): Notat fra Told- og Skattestyrelsen [ ] Af forarbejderne til reglerne fremgår det, at der ved det samlede vederlag forstås både vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme og faste bidrag. Det skal efter styrelsens opfattelse forstås således, at vederlaget omfatter alle omkostninger for varmeværket forbundet med leveringen af overskudsvarme fra virksomheden. Udgangspunktet for beregningen af vederlaget er den situation, hvor virksomheden har opsat et anlæg til nyttiggørelse af overskudsvarmen, og derefter afsætter varmen til et varmeselskab. Der sker herefter betaling for varmen i forhold til leverancen. Ved overvæltning af overskudsvarmeafgiften bliver afgiften en del af vederlaget. Afgiftens maksimale andel af vederlaget skal dermed beregnes af vederlaget inkl. afgift. I nogle tilfælde betales der et fast bidrag, fx til administration eller til vedligeholdelse af anlægget. Dette bidrag skal fordeles på den årlige varmemængde, sådan at vederlaget kommer til at omfatte alle udgifter for varmeværket ved at få varmen leveret til det sted, hvor leverancen anses for at ske. Dette følger af bemærkninger til L 210 af 6. april 1995, vedtaget som lov nr. 418 af 14. juni 1995.
18 Hvis investeringen i (og evt. driften af) anlægget til udnyttelsen af overskudsvarmen betales af varmeværket, og altså ikke af virksomheden, vil det typisk modsvares af, at der vil kunne aftales en lavere pris for varmen. De samlede omkostninger forbundet med, at der sker nyttiggørelse, er imidlertid de samme. Det er på denne baggrund styrelsen opfattelse, at alle udgifter forbundet med nyttiggørelsen, som virksomheden enten modtager direkte betaling for, eller som varmeværket afholder, indtil varmen anses for leveret til varmeværket på et sted uden virksomhedens produktionsbygninger, vil skulle indregnes i vederlaget. Begrundelsen for dette er, at fastlæggelsen af vederlaget for varmen i modsat fald ville blive afhængig af den kontraktmæssige fordeling mellem virksomheden og varmeværket af udgiften til nyttiggørelsen af varmen og ikke som forudsat i lovgivningen, af den reelle pris, som varmeværket betaler for varmen i leveret stand. [ ]
Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015
Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift
Læs mere2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag.
2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2011-231-0042 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2011 Forslag
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,
Læs mereAfgift på overskudsvarme Hvad er op og ned?
www.pwc.dk Afgift på overskudsvarme Hvad er op og ned? Sebastian Houe 17. december 2015 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Emner 1. Introduktion til 2. Introduktion til reglerne og baggrunden herfor 3.
Læs mereMomsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde
Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09
Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love
Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse
Læs mereHar du styr på energiafgifterne i detailhandlen?
Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række
Læs mereVARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER. John Tang, Dansk Fjernvarme
VARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER John Tang, Dansk Fjernvarme VARMEPUMPER 3.9 Fra 2017 kan der medregnes energibesparelser i forbindelse med etablering af nye el- eller gasdrevne
Læs mereAFGIFT AF OVERSKUDSVARME INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
AFGIFT AF OVERSKUDSVARME PRÆSENTATION Klaus Kalsmose Jakobsen Senior Manager, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab A/S Mail: KJA@bdo.dk D: +45 89307800 I +45 60704818 LinkedIn: www.linkedin.com/in/klaus-kalsmose-jakobsen-3b8360a
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.
Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
Læs mereLOV nr 1564 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016
LOV nr 1564 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-231-0039 Senere ændringer til forskriften LBK nr 124 af 08/02/2011
Læs mereSKAT: Andelsboligforening - solcelleanlæg - nettoordning - skattepligt. 27 okt 2010 11:21. SKM2010.692.SR Skatterådet
Dokumentets dato 19 okt 2010 Dato for offentliggørelse SKM-nummer Myndighed 27 okt 2010 11:21 SKM2010.692.SR Skatterådet Sagsnummer 09-169879 Dokumenttype Overordnede emner Emneord Resumé Bindende svar
Læs mereINDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser
INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
28/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 3. september 216 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 29-231-22 Fremsat den 22. april 29 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast
Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige
Læs mereHvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014
www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love
Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse
Læs mereForslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til
Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af
Læs mereEksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen
14.00 14.15 Velkomst og Indledning v. John Tang 14.15 14.45 Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.45 15.15 Afgiftsmæssige aspekter ved overskudsvarme
Læs mereDansk Fjernvarme. Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.
Dansk Fjernvarme Emne: Fjernkøling Hos Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Troels Bagger Hviid Senior, Indirect TAX Aarhus 25 29 47 95 Troels.Hviid@dk.ey.com Fjernkøling Ud fra et afgiftsmæssigt synspunkt
Læs mere5. september Er afgifter en barriere ved vurdering af om man skal levere/anvende overskudsvarme?
5. september 2017 Er afgifter en barriere ved vurdering af om man skal levere/anvende overskudsvarme? Emner I dag: Lov og praksis indtil nu Praksis fremover Afgifts- og tilskudsanalysen Hvad er overskudsvarme?
Læs mereSpecialeseminar KU 28. september 2017
Specialeseminar KU 28. september 2017 Specialeemner 1. Offentlig forsyningsvirksomhed og renovation: Analyse af, om der er overensstemmelse mellem national praksis i Momslovens 3, stk. 2, nr. 2 og Momssystemdirektivets
Læs mereJens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet. Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018
Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018 Den nye energiaftale af 29. juni 2018 Med afskaffelse af PSO-afgiften og en varig lempelse af
Læs mereTitel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger
Ajour 2014 Afgifter på energi og køling Odense 27. November 2014 Kenneth Hestehauge Præsentation og forventninger Hvem er jeg? Kenneth Hestehauge Punktafgifter i Køge Har været beskæftiget med punktafgifter
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love 1)
Til lovforslag nr. L 162 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
Læs mereForslag. Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) til
2010/1 LSF 80 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-231-0039 Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)
Læs mereBiogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3
Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også
Læs mereL 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love.
Page 1 of 60 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 162 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse
Læs mereDet er centralt for beskatningen af et VE-anlæg, om anlægget er tilsluttet et kollektivt forsyningsnet.
- 1 Ligningslovens 8 P - vedvarende energianlæg (VE-anlæg) jordvarmeanlæg, der forsynes fra solcelleanlæg VE-anlæg på blandet benyttede ejendomme SKM2011.344.SR, SKM2011.560.SR, SKM2011.566.SR, SKM2011.619.SR
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)
Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen
Læs mereafgiftsregler Dansk Fjernvarme
Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen
Læs mereOverskudsvarme. store varmepumper. John Tang
Overskudsvarme Øget udnyttelse af overskudsvarme ved hjælp af store varmepumper John Tang Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den
Læs mereSkattefinansieret vedvarende energi i den private bolig
Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt
Læs mereJulegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte
Page 1 of 6 Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Dokumentets dato 24 aug 2010 Dato for 27 aug 2010 11:17 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed
Læs mereBeskrivelse af de faktiske forhold Spørger er et selskab, som driver virksomhed med leasing af biler til virksomheder og private.
Spørgsmål 1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger i alle tilfælde kan anvende den vurderede markedspris som beskatningsgrundlag ved fri bil beskatning for biler, der er over 36 måneder? 2. Hvis Skatterådet
Læs mereDAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009
1 DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009 Denne uautoriserede konsoliderede version af kulafgiftsloven er tilvejebragt gennem
Læs mereDet komplicerede afgiftssystem, som det ser ud i dag og måske i morgen. Claus Meineche Middelfart 24. Marts 2017
Det komplicerede afgiftssystem, som det ser ud i dag og måske i morgen Claus Meineche Middelfart 24. Marts 2017 1 Agenda 1. Definition af overskudsvarme ift. afgift 2. Lovgivningens ånd (hensigt) og ord
Læs mereOPTIMERING AF VARMEKILDEN
OPTIMERING AF VARMEKILDEN VARMEPUMPE En varmepumpe har en køleside og en varmeside: Centralvarme Overskudsreturløb varme fra proces Centralvarme Køling retur Fremløb til proces VARMEPUMPE En varmepumpe
Læs mereForslag. J.nr. 13-0076486. Skatteministeriet Udkast (09.8.2013 ) til
Skatteministeriet Udkast (09.8.2013 ) J.nr. 13-0076486. Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2009.
2008/1 LSV 207 (Gældende) Udskriftsdato: 13. maj 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-231-0022 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2009 Forslag til Lov
Læs mereLandsskatteretskendelse vedr. anmodning om udbetaling af el- og CO2-afgift
KEN nr 9043 af 18/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin. Landsskatteretten, j. nr. 08-01041 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Landsskatteretskendelse
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereÆndringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 177 Bilag 4 Offentligt Til L 177 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT}] Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
Læs mereFRADRAG FOR ELAFGIFT. Kan du trække energiafgiften fra? Vi er tættere på dig
FRADRAG FOR ELAFGIFT Kan du trække energiafgiften fra? Vi er tættere på dig Du betaler energiafgift til din leverandør, når du køber el. Momsregistrerede kan få fradrag for nogle af afgifterne til visse
Læs mere2014/1 LSV 4 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. oktober Forslag.
2014/1 LSV 4 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 14-2340667 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. oktober 2014 Forslag til Lov
Læs mereOverskudsvarme fra erhvervsvirksomheder potentialer, barrierer og anbefalinger
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 82 Offentligt Af Chr. Jarby og Søren Dyck-Madsen 3. januar 2017 Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder potentialer, barrierer og anbefalinger Indledning Mange
Læs mereBekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet 1)
LBK nr 308 af 24/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 22. marts 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2017-1537 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1564 af 21/12/2010 LOV
Læs mereBeskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.
Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder
Læs mereJens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016
Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at
Læs mere/ Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget L 81 - Bilag 12 Offentligt J.nr. 2005-231-0045 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 81 - Lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 37 Offentligt
Skatteudvalget L 207 - Bilag 37 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 26. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
Læs mereBekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet 1)
LBK nr 1165 af 01/09/2016 Udskriftsdato: 24. juni 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1940315 Senere ændringer til forskriften LOV nr 722 af 25/06/2010 LOV nr 1564 af
Læs mereTemadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding
Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereDansk Fjernvarme 24-04-2013 1
Afgifter og økonomi for eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemer version 2014 Dansk Fjernvarme JT 24-04-2013 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 Disponering... 3 Konklusion og anbefaling...
Læs mereSupplerende høringssvar; L 86 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 21 Offentligt Folketinget, Christiansborg Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 1240 København K 6. december 2012 Supplerende høringssvar; L 86 Forslag
Læs mereAfgiftsnyheder. Møde EY 29. august The better the question. The better the answer. The better the world works.
Afgiftsnyheder Møde EY 29. august 2017 The better the question. The better the answer. The better the world works. Eksportmomsordningen foreslås afskaffet Eksportmomsordningen giver en likviditetsfordel
Læs mereKursus i energiafgifter. Dansk Svømmebadsteknisk Forenings Årsmøde 15. Marts 2018
Kursus i energiafgifter Dansk Svømmebadsteknisk Forenings Årsmøde 15. Marts 2018 EY-kontakt Erik Worup Moms- og afgiftskonsulent Erik.Worup@dk.ey.com +45 2529 3163 Page 2 01 Introduktion til afgiftssystemet
Læs mereAfgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter. Landbrugsseminar den 16. marts 2016
Afgifter i forbindelse med landbrugsaktiviteter Landbrugsseminar den 16. marts 2016 Elforbrug Procesgodtgørelse af afgiften af elforbruget til pumper, løfteværker, ventilation, belysning, kølerum og proceskøling,
Læs mereafslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning
(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg
Læs mereJens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Overskudsvarme Dansk Fjernvarme 23. maj 2017
Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Overskudsvarme Dansk Fjernvarme 23. maj 2017 Afgifts- og tilskudsanalyser 1. Generel beskrivelse af nuværende systemer offentlig 2. PSO offentlig 3. Eksterne
Læs merePRISBESTEMMELSERNES ANVENDELSE PÅ PROCESVARMELEVERANCEN MELLEM GARTNERNES VARMEFORSYNING OG GARTNERIERNE I ÅRHUS
PUNKT 4 TILSYNSMØDE DEN 27. SEPTEMBER 2016 PRISBESTEMMELSERNES ANVENDELSE PÅ PROCESVARMELEVERANCEN MELLEM GARTNERNES VARMEFORSYNING OG GARTNERIERNE I ÅRHUS 29. september 2016 Varme 13/03846 bgor/rvn 1.
Læs mereVedr.: H Høring om ændring i elpatronordningen mv. og afgift på andre klimagasser
Skatteministeriet Att.: Jens Peter Licht e-mail: pafgft@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk
Læs mereSkatteministeriet J.nr Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet 1) (Nedsættelse af elvarmeafgiften)
Skatteministeriet J.nr. 2018-416 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet 1) (Nedsættelse af elvarmeafgiften) I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts
Læs mereJuli 2002. Specielle regler for promsaftaler og rumvarme
Juli 2002 Specielle regler for promsaftaler og rumvarme Specielle regler for promsaftaler I dette bilag beskrives specielle regler for aftaler, der indgås på baggrund af promskriteriet. Beskrivelsen er
Læs mereBiogasanlægget Greenfarm se
Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.
Læs mereNyt om solcelleanlæg
- 1 Nyt om solcelleanlæg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en aftale om de
Læs mereENERGIKLAGENÆVNET A F G Ø R E L S E. 2. februar 2001 J.nr. 97-2311-0005 HJD. (varmeforsyning)
ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk 2. februar 2001 J.nr. 97-2311-0005 HJD A F G Ø R E L S E (varmeforsyning) Klage fra over afgørelse
Læs mereSkattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer
Skattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer Resumé 11. juni 2019 Ombudsmanden indledte bl.a. på baggrund af en henvendelse fra FSR s Skatteudvalg
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love 1
2009/1 LSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 13. november 2018 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-231-0026 Fremsat den 17. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund
Læs mereInspiration til succes
Inspiration til succes Moms- og afgiftsregler for restaurationsbranchen Januar 2018 Moms- og afgiftsregler for restaurationsbranchen Der er mange relevante moms- og afgiftsregler for restaurationsbranchen.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.
Læs mereMere om skat af solcelleanlæg
- 1 Mere om skat af solcelleanlæg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattemyndighederne har gennem de senere måneder offentliggjort flere afgørelser om skattereglerne for solcelleanlæg. De
Læs mereGuide til udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder. Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår
Guide til udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Gate 21 & Viegand Maagøe April 2017 Indhold Introduktion...2 Overskudsvarme?...2
Læs mereHøringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens
SKAT Jura, Afgifter og Lovkoordinering Østbanegade 123 2100 København Ø Pr. mail: juraskat@skat.dk 17. januar 2017 Høringssvar Udkast til styresignal om moms personalets private brug af virksomhedens aktiver
Læs mereAfgifter bremser genbrug af energi
Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det
Læs mereOverblik afgiftsreglerne
Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke
Læs mereMoms- og afgiftsregler for byggebranchen
Moms- og afgiftsregler for byggebranchen 2018 Succes skaber vi sammen... Byggebranchen er underlagt komplekse regler, hvilket betyder, at mange virksomheder ikke behandler moms og afgifter hverken korrekt
Læs merePå baggrund af sekretariatets udkast til afgørelse og de modtagne høringssvar, skal sekretariatet meddele følgende:
[INDSÆT MODTAGERE] Sendt pr. e-mail til [e-mailadresser] 14. oktober 2016 Varme 16/xxxxx TBHO AFGØRELSE UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR [AF- FALDSFORBRÆNDINGSANLÆG] FOR ÅR 2017 I medfør af 4, stk.
Læs mereDansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi ORIENTERING OM UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR AFFALDSFORBRÆNDINGSANLÆG GÆLDENDE FOR ÅR 2017
Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi 14. oktober 2016 Varme 16/09581 TBHO ORIENTERING OM UDMELDING AF VARMTVANDSPRISLOFT FOR Energitilsynet skal i henhold til prisloftbekendtgørelsen 1 udmelde
Læs mereHYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN
HYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN Tros 5 års hård arbejde med at vise politikerne at mange barrier er skabt af egene regler, er dette desværre stadig uændret på nogle punkter. 2 Anlægseksempler fra den virkelige
Læs mereSagens baggrund Klager har den 16. og 17. marts 2015 ansøgt om tilsagn om muligheden for forhøjet pristillæg i henholdsvis underpulje 1 og 2.
Til: XXX Energinet.dk Energiklagenævnet Toldboden 2 8800 Viborg Nævnenes Hus ekn@naevneneshus.dk www.ekn.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående Afgørelse Ophævelse og hjemvisning af Energinet.dk s afgørelse
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereMomsfritagelse af anden egentlig sundhedspleje - styresignal
Side 1 af 5 Til forsiden Nyhedsmail Kontakt Om koncernen Links Presse A-Å Borger Virksomhed Rådgiver Brug af afgørelser domme kendelser mv. Vis alle afgørelser Momsfritagelse af anden egentlig sundhedspleje
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereSpaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen
TfS 2008, 76 SR Emne: Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen Resume: Skatterådet bekræftede, at den påtænkte spaltning af A ApS - som er et pengetankselskab - opfylder betingelserne om skattefri
Læs mereSkatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K
20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og
Læs mereDAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2010
1 DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2010 Denne uautoriserede konsoliderede version af kulafgiftsloven, som vil være gældende
Læs mereFremtidige produktionsmuligheder
Fremtidige produktionsmuligheder Hvilke muligheder har vi? Biomassevarme. Ikke lovligt at skifte til afgiftsfrit brændsel. Biomassekraftvarme. Lovligt at anvende afgiftsfrit brændsel men p.t. meget lave
Læs merePejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.
Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. El-Forbrug og en 30 % forøgelse af den faktiske mølleproduktion for vinteren 2010 se Det er den
Læs mereForslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj til
2013/1 LSV 171 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0113636 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2014 Forslag til Lov om
Læs mereObligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen
Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts
Læs mereÆndring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.
- 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte
Læs mereA F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning)
ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 25. juli 2001 J.nr. 97-2311-0014 HJD A F G Ø R E
Læs mereSpørgsmål. Samrådsspørgsmål C Hvilke initiativer vil ministrene tage for at sikre en reel nedsættelse af færgetaksterne på 95 mio.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt 10. november 2016 J.nr 16-1557282. Moms, Afgifter og Told KER, AFL Samrådsspørgsmål A-D - Tale til besvarelse
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk
Læs mereFlexCities. Tekniske og økonomiske analyser
FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K oktober 2009 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2009\H
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pafgft@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11
Læs mere