Dansk Fjernvarme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Fjernvarme 24-04-2013 1"

Transkript

1 Afgifter og økonomi for eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemer version 2014 Dansk Fjernvarme JT

2 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 Disponering... 3 Konklusion og anbefaling Afgifter varmepumper helårsboliger Afgifter varmepumper momsregistrerede virksomheder Varme produceret med varmepumpe til rumopvarmning eller til fjernvarme Afgifter kraftvarmeanlæg der leverer til fjernvarmenet Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord eller luft Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er en røggasveksler V-formel: E-formel: Varme produceret i en varmepumpe, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen Varmepumpe i ledningsnettet, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen Virksomheder der leverer overskudsvarme ved anvendelse af varmepumpe Virksomheder der dækker kølebehov via varmepumpe og sælger overskydende varme Procesregler for momsregistreret virksomhed Nedsat afgift for momsregistreret virksomhed Virksomhed der modtager køling fra fjernvarmeselskab (Køleselskab) og leverer varme retur til fjernvarmenet Fuld afgiftsbetaling hos kuldeproducent Nedsat afgiftsbetaling hos kuldeproducent Afgift tilhører varmesiden Deling af afgift mellem køling og varme Variable omkostninger varmepumpe Eksempler på store varmepumper Bjerringbro Fjernvarme Frederikshavn Forsyning Brædstrup fjernvarme solfangeranlæg og sæsonlagring Kerry ingredients & Flavours Glamsbjerg Skjern Papirfabrik Cheminova i Harboøre

3 Baggrund I de senere år har forskellige klimaplaner 1 peget på, at der i fremtidens energisystem dels skal implementeres eldrevne varmepumper udenfor fjernvarmeområder til erstatning for olie- og gasfyr og dels skal implementeres store eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemer. Klimagevinsten ved varmepumperne ligger i, at de kan opsamle varme, som ellers ikke udnyttes, samt balancere elsystemet med elforbrug, når vinden blæser meget. Det er i ovennævnte rapporter og undersøgelser dokumenteret, at der er en stor samfundsøkonomisk gevinst ved både små og store varmepumper i det fremtidige danske energisystem. Skal private borgere samt virksomheder investere i disse varmepumper, skal der være et privatøkonomisk eller driftsøkonomisk incitament til at investere i varmepumperne. Varmepumperne formodes at have levetider på omkring år. Skal klimamålsætningerne indfries, er der behov for økonomiske incitamenter til at investere i varmepumperne. Dette notat er den 3. version, idet der ligger tidligere notater som dækker afgiftsreglerne for 2011 og I de tidligere notater har der været en anbefaling om at sænke elafgifterne på elektricitet til varmefremstilling, som er blevet indfriet med ny lovgivning, der træder i kraft i Dette notat tager højde for denne ændring i reglerne. Formål Formålet med dette notat er at gennemgå afgiftsreglerne for eldrevne varmepumper og afdække økonomien i varmepumpeløsninger i og omkring fjernvarmesystemer. Gennemgangen skal belyse problemstillinger og komme med anbefalinger. Målgruppe Medlemmer af Dansk Fjernvarme samt de rådgivere der arbejder med eldrevne varmepumper som løsninger i forbindelse med fjernvarmesystemer. Myndigheder og beslutningstagere i Danmark på energi-, miljø- og skatteområdet. Disponering I første halvdel fokuseres på elafgifter, regler for afgiftsbetaling samt godtgørelser, der kan komme på tale, i forbindelse med anvendelse af eldrevne varmepumper til fjernvarmefremstilling. I sidste halvdel af notatet fokuseres på aktuelle varmepumpeløsninger i fjernvarmesystemer og i virksomheder der kan levere overskudsvarme til fjernvarmesystemet. Eksemplerne afdækker om afgiftssystemet bliver barriere for gennemførsel af projekter, som miljømæssigt og samfundsøkonomisk ville være fornuftige at gennemføre. 1 Varmeplan Danmark 2010, Klimakommissionens Grøn energi, Ingeniørforeningens klimaplan m.fl

4 Konklusion og anbefaling Gennemgangen af afgiftsreglerne for store eldrevne varmepumper samt beregningseksempler fra fjernvarmeværker og virksomheder har vist, at der er flere barrierer som skal overvindes før store eldrevne varmepumper kan vinde indpas i det danske energisystem. Regneeksemplerne viser, at den samlede økonomi for varmepumper i fjernvarmeværker viser fornuftige varmepriser, men at varmepumper anvendt til indvinding af overskudsvarme fra industrivirksomheder giver for dårlig økonomi. Det skal bemærkes at investeringer ikke er en del af den variable varmepris. Kapitel Virksomhed Proces Variabel Bemærkninger varmepris a) 8.1 Bjerringbro Røggas 277 kr./mwh COP = 5 fjernvarme motoranlæg 8.2 Frederikshavn Spildevand 383 kr./mwh COP = 3,1 forsyning 8.3 Brædstrup Solvarme / 312 kr./mwh COP = 3,2 fjernvarme sæsonlager 8.4 Kerry ingridients & Flavors Tørreproces 10 kr./mwh b) COP = 3,77 Ved varmepris på 350 kr/mwh. 8.5 Skjern Papirfabrik Tørreproces 58 kr./mwh b) COP = 5 Ved varmepris på 350 kr./mwh. 8.6 Cheminova Køleproces hos Cheminova 61 kr./mwh b) COP = 3,5 Ved varmepris på 300 kr./mwh. Cheminova Køling leveret fra fjernvarmeselskab 24 kr./mwh b) COP = 3,5 Ved varmepris på 372 kr./mwh (jf. bilag 1). Cheminova Køling leveret fra fjernvarmeselskab 0 kr./mwh c) COP = 3,5 Ved varmepris på 223 kr./mwh (jf. bilag 2). a) Forudsat elpris på 35 øre/kwh, Nettarif 4,2 øre/kwh, systemtarif 2,7 øre/kwh. Anslået: distributionstarif 15 øre/kwh b) Den variable varmepris angiver indtjening ved salg af overskudsvarme til fjernvarmesystem med angivet varmepris. c) Angiver virksomhedens omkostning til køling. Eksemplerne viser, at økonomien alt andet lige forbedres med stigende COP faktor, og at der især for naturgasbaserede kraftvarmeværker kan opnås fornuftige varmepriser. Varmen fra et naturgasbaseret kraftvarmeanlægs røggas, som varmepumpen udnytter, beskattes ikke via E-formlen, der er baseret på elproduktion, men vær opmærksom på, at der vil komme beskatning såfremt V-formlen anvendes. SKAT har udarbejdet en vejledning Energiafgifter afgiftslempelse på fjernvarme, hvor afgiftsreglerne beskrives, såfremt varmepumpen kobles sammen med en akkumuleringstank i et kraftvarmeværk (vejledningens kapitel 4.6.). kunne fortolkes bredere end der lægges op til i dette notat, men da nedsættelsen af elafgiften på store varmepumper i momsregistrede virksomheder nu er på et niveau med reglerne efter SKAT s vejledning kapitel 4.6, vurderes det, at elpatronreglerne i forbindelse med akkumuleringstanke ikke er en farbar vej. Elpatronreglerne begrænser fleksibilitetsmulighederne, når der kun må være tilsluttet motor og varmepumpe til tanken og ikke andet. Med hensyn til anvendelse af eldrevne varmepumper i forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarme i virksomheder, så bliver eksisterende afgifter og tariffer en barriere for udnyttelse af spildenergien. Det er kun ved levering af køling, som er billigere end eksisterende køleomkostninger, der kan opnås økonomi i køleprojekter (Se kapitel 6 og Bilag 2)

5 Anbefaling medlemmer og rådgivere: 1. Hvis der er behov for varmepumpe i effektiviseringsprojekt, så undersøg om andre varmepumpetyper end eldrevne kan løse opgaven (absorption, naturgas drevne, og lignende). 2. Varmepumper i kraftvarmeanlæg giver god økonomi via relativt set lave varmeproduktionspriser, under forudsætning af, at varmen kommer fra en kilde der er gratis 3. Eldrevne varmepumper i overskudsvarmeprojekter hænger kun sammen ved høje virkningsgrader for varmepumpen (COP) eller hvor der kan opnås besparelser via lavere køleomkostninger. Anbefaling beslutningstagere: 1. Der bør indføres fritagelse for PSO-tarif for el anvendt til fremstilling af varme i momsregistrerede virksomheder. Effektive kraftvarmeværker der anvender el til varmefremstilling under elpatronordningen er i nuværende lovgivning fritaget for PSO-tariffen 2. Overskudsvarmeafgiften bør holdes på 32,5 %, dvs. nedsættes fra nuværende 38 % af vederlaget. 3. Hvis en varmepumpe anvendes i en virksomhed i forbindelse med levering af overskudsvarme eller fremstilling af rumvarme, bør det være et frivilligt valg, om der betales overskudsvarmeafgift af hele den leverede varmemængde fra varmepumpen, eller om der betales elafgifter af elforbruget i varmepumpen for momsregistrerede virksomheder. Der er tale om energianvendelse til energifremstilling, og derfor medfører de nuværende regler dobbeltbeskatning. 4. Der mangler en vejledning fra SKAT om varmepumper der leverer både køling og varme vedrørende godtgørelse af afgifter til proces samt allokering af afgifter til køle- og varmesiden 1. Afgifter varmepumper helårsboliger Afgifter på eldrevne varmepumper reguleres af Lov om afgift af elektricitet (LAE) nr. 310 af 1. april 2011 med senere ændringer. 6 stk. 1 omhandler forbrug af elektricitet, der overstiger kwh årligt i helårsboliger, der opvarmes af elektricitet. Tidligere blev der opkrævet Energispareafgift af elektricitet (tidligere kaldt CO 2 -afgift af elektricitet), men denne afgift er bortfaldet pr. 1. januar Til gengæld er elafgiften justeret således afgiften er indeholdt i nedenstående beløb Afgiften der betales udgør i 2014 jf. lovens bilag 2: Elafgift 41,2 øre/kwh (412 kr/mwh) Det er denne elafgift der ligger til grund for afgiftsbelastningen på individuelle varmepumper i helårsboliger. 2. Afgifter varmepumper momsregistrerede virksomheder 6 stk. 1 i LAE omhandler tillige forbrug af anden elektricitet. For virksomheder med processer omfattet af LKA 9 og bilag 1 i LKA, kan der ydes tilbagebetaling af elafgiften (proces). Afgiften, der betales for andet elforbrug, udgør i 2014 jf. lovens bilag 2:

6 Elafgift 83,3 øre/kwh (833 kr./mwh) I lov om afgift af elektricitet 11, stk. 3 er det anført, at virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, ikke kan få tilbagebetalt afgifter af afgiftspligtig elektricitet, der er forbrugt i varmepumper, og som anvendes til rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Lov nr. 625 af 14. juni medfører, at der i Lov om afgift af elektricitet 3 indsættes nye formuleringer fra punktum. Bestemmelserne medfører, at afgift af elektricitetsforbrug i momsregistrerede virksomheder i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg jf. bilag 3a., nedsættes. Bestemmelserne træder i kraft pr. 1. januar Nedsættelsen udgør i ,1 øre/kwh (412 kr/mwh), hvilket svarer til forskellen mellem afgiftsniveauet for helårsboliger og afgiftsniveauet for momsregistrerede virksomheder. Hvis elektriciteten anvendes til varmefremstilling i momsregistrerede virksomheder så tilbagebetales en andel af afgiften: - 42,1 øre/kwh (412 kr./mwh) Afgift efter tilbagebetaling: 41,2 øre/kwh (412 kr./mwh) Reglerne for tilbagebetaling gælder også for fremstilling af kulde der leveres fra en virksomhed eller som anvendes til komfortkøling. For elektricitet anvendt i varmepumper, hvor formålet ikke er fremstilling af rumvarme eller varme der leveres fra virksomheden, så gælder samme regler som for elforbrug i momsregistrerede virksomheder, dvs. elafgiften kan tilbagebetales. I lov om afgift af elektricitet 11 c, stk. 1 nedsættes denne tilbagebetaling til 0,4 øre/kwh. Momsregistrerede virksomheder som anvender elektricitet i processen betaler i 2014 afgifter af elektricitet svarende 0,4 øre/kwh (4 kr./mwh), i det omfang varmepumpen leverer varme eller kulde, som indgår i processen. 2.1 Varme produceret med varmepumpe til rumopvarmning eller til fjernvarme I virksomheder eller i fjernvarmeværker som er momsregistrerede og som ønsker at anvende en eldreven varmepumpe til at fremstille varmen kan afgiftsbetalingen pr. MWh varme opgøres som afgiften delt med den virkningsgrad som varmepumpen producerer varme ved. Producerer varmepumpen f.eks. 4 MWh varme for hver MWh el der anvendes (COP = 4) så kan afgiften opgøres som: Afgiftsbetaling pr. MWh varme: 412 kr./mwh / kr./mwh Forudsætningen herfor er, at den varme der udnyttes ikke er overskudsvarme fra processer, som har fået tilbagebetalt afgifter for den energi der har frembragt overskudsvarmen. Hvis varmen der udnyttes stammer fra røggassen på et kraftvarmeanlæg eller røggas fra kedel der anvender elpatronreglerne, kan den udnyttede varme være afgiftsbelagt jf. kapitel 3. Hvis der anvendes ovenstående afgift efter tilbagebetaling på 412 kr./mwh, så er det Dansk Fjernvarmes fortolkning, at der ikke samtidig kan opnås fritagelse for PSO-tariffen jf. Lov om elforsyning 9a. Denne fritagelse knytter sig til elpatronordningen beskrevet i kapitel 3 herunder

7 3. Afgifter kraftvarmeanlæg der leverer til fjernvarmenet Kraftvarmeanlæg, der anvender elektricitet til varmefremstilling, kan vælge at anvende reglerne for momsregistrerede virksomheder som beskrevet herover. Alternativt kan de vælge de såkaldte Elpatronregler 2. SKAT har udgivet vejledning Energiafgifter afgiftslempelse på fjernvarme, som i kapitel til gennemgår afgiftsberegningen for 3 forskellige varmekilder ved anvendelse af varmepumper. Ordningen bygger på en såkaldt grænse for tilbagebetaling, hvor reglerne kan findes i elafgiftslovens 11, stk og satserne i samme lov bilag 5. Beregningerne for de 3 forskellige varmekilder er gentaget i kapitel 3.1 til 3.4 med gældende 2014 satser for elektricitetsafgift. Elpatronreglerne kan ikke anvendes samtidig med tilbagebetalingen for momsregistrerede virksomheder jf. kapitel 2. Hvis varmepumpen der udnytter varmen er placeret i et kraftvarmeanlæg, som opfylder nærmere krav til elproduktionens andel af energiproduktion, så behøver virksomheden ikke jf. Lov om elforsyning 9a, at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser (PSO-tarif), for det elforbrug som medgår til at producere fjernvarme og for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift efter elpatronordningen. Betingelserne er opfyldt, såfremt nedenstående kriterier er opfyldt: Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varme-leverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter ovennævnte kriterier. Kraftvarmeenheden og varmeproduktionsenhederne skal leverer varme til samme kollektive net. 3.1 Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord eller luft Det er forbruget af el i varmepumpen, der er anvendt til drift af varmepumpen og den fremstillede varmemængde ab anlæg, der skal indgå i beregningen. Andet elforbrug fx. til at pumpe fjernvarmevand rundt i fjernvarmenettet, er således ikke omfattet. Det fremgår ikke af vejledningen, om andre naturlige kilder som fx varme fra havvand, søvand, åvand, geotermi eller solvarme, kunne være omfattet af samme regler, men det antages i dette notat, at det er tilfældet. Virkningsgraden på en varmepumpe omtales ofte som COP, der udtrykker, hvor meget varme i MWh, der kan produceres pr. forbrugt el i MWh. Forudsætningerne er som følger: Elafgifter 2014: Grænse tilbagebetaling ab anlæg 2014: Målt elforbrug i varmepumpen: Varmeproduktion ab anlæg (COP = 90/30 = 3) 833 kr./mwh 263 kr./mwh 30 MWh 90 MWh 2 Elpatronordningen er en afgiftslempelse på fjernvarme der blev indført med lov 1417 af 21. december Ordningen trådte i kraft 1/

8 Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 833 kr./mwh= kr. Afgiftsbetaling jf. elpatronordning: 90 MWh x 263 kr./mwh= kr. I dette regnestykke vil kraftvarmeproducenten opnå en besparelse på = kr. ved at anvende elpatronordningen. Opgjort pr. produceret varme udgør afgifterne: kr. / 90 MWh = 263 kr./mwh Afgiften er ikke konkurrencedygtig med afgifterne beskrevet under kapitel 2.1. Vær dog opmærksom på at PSO-tariffen ikke godgøres efter metoden jf. kapitel Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er en røggasveksler Der er her tale om el, der bruges til drift af en varmepumpe, som anvender varme fra en ekstra røggasveksler på kraftvarmeenheden til at fremstille varme, og hvor aftagerne er fjernvarmeforbrugerne. Der flyttes herved varmeenergi fra røggasveksleren til fjernvarmesystemet, som vist ved sorte pile i nedenstående skitse. Det er forbruget af el i varmepumpen, der er anvendt til drift af varmepumpen, varmen fra røggasveksleren og den fremstillede varmemængde ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen. Det bemærkes, at varme fra røggasveksleren afgiftsmæssigt set skal sidestilles med anden varmeproduktion på en kraftvarmeenhed. Der er dermed tale om afgiftsbelagt varme på lige fod med den øvrige varmeproduktion på kraftvarmeenheden

9 Det bemærkes endvidere, at varmepumpen i afgiftsmæssig henseende er en selvstændig varmeproduktionsenhed. Dette indebærer bl.a., at kraftvarmeværker, der anvender V-formel 1,2, ikke skal medregne varmen fra varmepumpeanlægget ved opgørelse af den mængde brændsel, som der kan opnås afgiftsfrihed for, jf. bl.a. reglerne i gasafgiftslovens 8, stk. 2. Bemærk: Værker, der anvender V-formel 1,2 skal medregne varmen fra en røggasveksler ved opgørelse af den samlede kraftvarmeproduktion. Varme, der produceres på varmepumpen, indeholder afgifter både fra varmen fra røggasveksleren og fra elektriciteten til drift af varmepumpen. I dette tilfælde vil en evt. afgiftslempelse (afgiftsgodtgørelse) skulle opgøres på grundlag af den samlede afgiftsbelastning for varmen (afgift af kraftvarmen og afgift af el til drift af varmepumpen). Afgiftsgodtgørelsen er herefter det beløb, der overstiger maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk. Bemærk: Beregningen af afgiftsbelastningen pr. energienhed for kraftvarme skal ske på baggrund af den samlede kraftvarmeproduktion og samlede afgiftsbelastning for det anvendte brændsel til varmeproduktion - opgjort efter kraftvarmereglerne, jf. bl.a. gasafgiftslovens 8, stk V-formel: Forudsætningerne er som følger: Varmevirkningsgrad motoranlæg 50 % Faktor V-formel: 1,2 Brændselsforbrug: 1 MWh varme / 50 % 2 MWh-brændsel Energiafgift varme fra kraftvarmeenhed naturgas: 2,845 kr/nm 3 /0,011 MWh/Nm 3 x 1 MWh/1,2 = 215 kr./mwh CO 2 -afgift varme fra kraftvarmeenhed naturgas: 0,377 kr/nm 3 / 0,011 MWh/Nm 3 x 1 MWh/1,2 = 29 kr./mwh Elafgift el 2014: 833 kr./mwh Grænse tilbagebetaling Energiafgift ab anlæg 2014 Grænse tilbagebetaling CO 2 -afgift ab anlæg ,8 kr./gj 13,2 kr./gj Målt elforbrug i varmepumpen: Varmeproduktion ab anlæg varmepumpe (COP = 150/30 = 5) Energimængde røggas: 150 MWh 30 MWh = Varmeproduktion før røggaskondensering: 30 MWh 150 MWh 120 MWh MWh Afgiftsbetalingerne er som følger: Elafgift jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 833 kr./mwh= Afgiftsbetaling røggas: 120 MWh x ( ) kr./mwh = kr kr

10 I alt: kr. Afgiftsbetaling jf. elpatronordning: 150 MWh x (59,8 + 13,2) kr/gj x 3,6 GJ/MWh= Besparelse bliver dermed: kr. = Elpatronordningen er at foretrække i denne situation. Afgiften pr. produceret varme udgør: kr. / 150 MWh = kr kr. 263 kr./mwh I stedet for elpatronordningen kan reglerne for afgiftsbetalingen jf. kapitel 2.1 anvendes for elforbruget på varmepumpen: Afgiftsbetaling elforbrug: 30 MWh x 412 kr./mwh Afgiftsbetaling røggas: 120 MWh x ( ) kr./mwh = Afgift pr. produceret varme: kr kr. / 150 MWh kr kr. 277 kr./mwh Elpatronordningen giver den laveste afgiftsbetaling. Det skal til ovenstående beregning bemærkes, at kraftvarmeanlæg, der anvender biomasse og biogas indtil videre ikke pålægges afgiftsbetaling på røggassen. Afgiftsbetalingen på røggas jf. ovenstående beregning skal kun anvendes for kraftvarmeværker der anvender fossile brændsler og affald, dvs. de kraftvarmeværker, hvor V-formlen benyttes til at fordele brændslet til henholdsvis varme og elektricitet. Den øgede udnyttelse af røggassen via varmepumpen kan betyde at E-formlem bliver mere attraktiv, jf. kapitel E-formel: Hvis kraftvarmeenheden anvender E-formlen og røggaskondenseringen i øvrigt ikke påvirker elproduktionen, så afgiftsbelægges røggassen ikke ved anvendelse af varmepumpe, idet E-formlen til forskel fra V-formlen baseres på elproduktionen. Nedenstående beregningseksempel er ikke en del af vejledningen fra SKAT. Hvis det antages at elvirkningsgraden er 40 %, at røggaskondenseringen udnytter yderligere 12 % af energien, og at der i øvrigt anvendes samme data som under pkt så ser regnestykket ud som vist herunder: Elproduktion: 2 MWh-brændsel x 40% 0,8 MWh-el/MWh-varme Energiafgift varme fra kraftvarmeenhed naturgas: 2,845 kr/nm 3 /0,011 MWh/Nm 3 x (2 MWh 0,8 MWh/0,67) = 208 kr./mwh-varme CO 2 -afgift varme fra kraftvarmeenhed naturgas: 0,377 kr/nm 3 / 0,011 MWh/Nm 3 x (2 MWh 0,8 MWh/0,67) = 28 kr./mwh-varme Samlet afgift pr. MWh-varme før røggaskondensering: ( ) / 1= Afgiftsbetaling varme inkl. røggaskondensering: ( )/ (1 + 0,12) = 236 kr-/mwh-varme 211 kr-/mwh-varme

11 Besparelse varmeproduktion inkl. røggas: ( ) x MWh = Afgiftsbetaling el varmepumpe: 30 MWh x 833 kr./mwh= Afgiftsbetaling røggas: 120 MWh x ( ) kr./mwh = Besparelse varmeproduktion inkl. røggas: I alt afgiftsbetaling: kr kr kr kr kr Afgiftsbetaling jf. elpatronordning: 150 MWh x (59,8 + 13,2)kr./GJ x 3,6 GJ/MWh= kr. I dette regnestykke vil kraftvarmeproducenten opnå en afgiftsmæssig merudgift på = kr. ved at anvende elpatronreglerne. Elpatronordningen er ikke interessant at anvende for kraftvarmeanlæg der kører på E-formel. Hvis det undlades at anvende elpatronreglerne, så vil afgiftsbetalingen for samme eksempel som herover kunne beregnes inkl. godtgørelse jf. lov 625: Afgiftsbetaling el jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 412 kr./mwh= kr. Afgift røggas fratrukket afgiftsbesparelse: = 320 kr. Afgiften pr. produceret varme udgør: ( ) kr. / 150 MWh 84 kr./mwh Eksemplet viser, at kraftvarmeanlæg der afregner afgifter efter E-formel har en afgiftsmæssig fordel ved at anvende de almindelige regler i forhold til V-formlen. Fordelen forstærkes af, at der ikke netto pålægges afgifter på den varme der hentes ud fra røggaskondenseringen ved E-formlen, jf. regnestykket ovenfor. Vær opmærksom på at der skal betales PSO-tarif af elforbruget ved anvendelse af de almindelige regler. 3.3 Varme produceret i en varmepumpe, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen Der er her tale om el, der bruges til drift af en varmepumpe, hvor varmepumpens varmeoptag/varmekilde tages fra det samme varmenet som varmeafgiveren/varmedrænet leverer varme til. Dette vises i nedenstående skitse. Varmepumpen fungerer i modsætning til afsnit 3.1. således ikke ved, at der optages varme fra jorden eller luften

12 Energiflowets retning er angivet med de udfyldte/sorte pile. Varmepumpens kolde side tager energien fra fjernvarmesystemet (akkumuleringstanken) - angivet som [V2]. Varmepumpens varmeside tilfører energi til det samme fjernvarmesystem (akkumuleringstank) - angivet som [V1]. Den resulterende energitilvækst til fjernvarmesystemet bliver forskellen mellem [V1] og [V2]. Elforbruget [E1] til varmepumpen er afgiftsbelagt med de tidligere nævnte satser (Momsregistrerede virksomhed). Ved anvendelse af bestemmelserne om afgiftslempelse for fjernvarme i lov nr skal den producerede mængde "fjernvarme ab værk" bestemmes som den energimængde, der tilføres fjernvarmesystemet, det vil sige forskellen mellem energimængderne [V1] og [V2]. Denne energimængde vil stort set være identisk med den energimængde, der tilføres i form af elektricitet, og vil aldrig være større end energimængden i den tilførte elektricitet. Det kan derfor tillades, at "fjernvarme ab værk" opgøres som energiindholdet i den tilførte elektricitet. Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter el 2014: Grænse tilbagebetaling Energiafgift ab anlæg 2014 Grænse tilbagebetaling CO 2 -afgift ab anlæg 2014 Målt elforbrug i varmepumpen: Varmeproduktion: Afgiftsbetalingerne er som følger: 833 kr./mwh 59,8 kr./gj 13,2 kr./gj 30 MWh 30 MWh

13 Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 833 kr./mwh= kr. Afgiftsbetaling jf. elpatronordning: 30 MWh x (59,8 + 13,2) kr./gj x 3,6 GJ/MWh= kr. I dette regnestykke vil kraftvarmeproducenten opnå en besparelse på kr kr. = kr. ved at anvende elpatronordningen. Opgjort pr. produceret varme udgør afgifterne: kr. / 30 MWh = 263 kr./mwh Vejledningen fra SKAT beskæftiger sig ikke med, at det kolde vand i bunden af akkumuleringstanken både kan og skal anvendes til et formål, for at processen som beskrevet i figuren kan fungere. Det forudsættes derfor, at kraftvarmeanlægget ikke kan/må køre samtidig med varmepumpen. Det tillades dog, at der trækkes varme fra akkumuleringstanken ud til forbrugere samtidig med at varmepumpen er i drift. Det kræves endvidere, at det kun er kraftvarmeanlægget, som er koblet op mod akkumuleringstanken, ikke kedel, solfangeranlæg eller andre varmekilder. Da SKAT s vejledning ikke beskæftiger sig med anvendelsen af kulden, kan der være tvivl om, hvorvidt denne regel kan komme i anvendelse, såfremt det kolde vand i bunden af akkumuleringstanken leveres til køleformål. Endelig gøres der i disse år i flere fjernvarmesystemer forsøg med sæsonlagring, hvor billigt produceret varme gemmes fra sommerhalvåret til vinterhalvåret. Hvorvidt ovenstående regler kan anvendes, såfremt kraftvarmeværket benytter varmepumpe på sæsonlageret er uklart. Dansk Fjernvarme fortolker reglerne til at kunne anvendes på en akkumuleringstank i alle de timer, hvor kraftvarmeanlægget ikke er i drift, dvs. typisk om natten hvor elpriserne er lave. Som alternativ kan reglerne jf. kapitel 2.1 anvendes uanset hvorfra varmen som akkumuleringstanken lades med kommer fra og under forudsætning af at eventuelle afgifter af denne varme opgøres og afregnes. 3.4 Varmepumpe i ledningsnettet, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen Hvis varmepumpen placeres ude i fjernvarmenettet, som forsynes med varme leveret fra kraftvarmeværk efter reglerne i Lov om afgift af elektricitet 11 stk. 17 og 18, hvor varmepumpen flytter varmen fra fjernvarmens returledning til fremløbet, er det teknisk set nøjagtig samme løsning som i kapitel 3.3. Eneste undtagelse er, at varmepumpen er flyttet ud i ledningsnettet. Fordelen ved løsningen, som er skitseret herunder, er, at varmen kan køres koldere ud fra værket og kommer koldere retur til værket, hvorved det formodes, at der kan spares tab i ledningsnettet. I visse situationer med kapacitetsmangel i ledningsnettet kan etablering af en varmepumpe ude i ledningsnettet øge ledningsnettets kapacitet og dermed spare for udbygning af bekostelig ledningsnet

14 Energi flowets retning er illustreret med den sorte pil. Det er uklart, om løsningen vil kunne godkendes af SKAT under dette Elpatron regelsæt, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen. Reglerne for momsregistrerede virksomheder som beskrevet i kapitel 2.1, vil kunne anvendes på denne løsning i det omfang det er fjernvarmeværket der driver og indkøber elektricitet til varmepumpen. 4. Virksomheder der leverer overskudsvarme ved anvendelse af varmepumpe I henhold til el-afgiftslovens 11, stk. 3 kan der ikke gives tilbagebetaling af elafgift, der forbruges i blandt andet vandvarmere, varmepumper, elektriske radiatorer osv. Varmepumper i momsregistrerede virksomheder er omfattet af lov nr. 625 af 14. juni. 2011, hvilket medfører, at elafgiften til disse opvarmningsformer nedsættes til samme niveau som helårsboliger jf. 6 stk. 1 i lov om afgift af elektricitet. Reglerne om overskudsvarme findes blandt andet i lov om afgift af elektricitet 11 stk Hvis varme fra procesformål udnyttes ved særlige installationer, skal der som hovedregel betales afgift af nyttiggjort overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt vand. Hvis overskudsvarmen anvendes til eget rumvarme eller varmt vand, nedsættes energiafgiften til et fast beløb, som fremgår af bilag til lov om afgift af elektricitet, Lov om afgift af naturgas og bygas, Lov om energiafgift af mineralprodukter mv. eller Lov om afgift af stenkul, brunkul, koks mv. Virksomheden skal alene betale overskudsvarmeafgift af eget forbrug af rumvarme/varmt vand i perioden 1. oktober 31. marts

15 Hvis varmen afsættes til f.eks. fjernvarmenet, så nedsættes overskudsvarmeafgiften til højst 38 % 3 af det samlede vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, såvel som faste bidrag. For varme, der afsættes, betales overskudsvarmeafgift i hele året. Reglerne for overskudsvarme er kun gældende for varme fra processer, som anvender fossile brændsler, og hvor der godtgøres afgifter for disse brændsler. Hvis processerne forsynes med VE-energi som ikke er afgiftbelagte, så pålægges der ikke overskudsvarme herfra. Dette forhold kan ændre sig såfremt der indføres afgifter på biomasse (forsyningssikkerhedsafgift). Det er en forudsætning, at den producerede overskudsvarme ikke har medført et øget brændselsforbrug. Dette er blandt andet årsag til, at varme fra kondensatet i dampsystemer normalt ikke anses for at være overskudsvarme. Varme fra røggassen på kedler og kraftvarmeanlæg anses heller ikke for at være overskudsvarme, idet denne varme er omfattet af de normale afgiftsregler (rumvarmeafgift, alm. afgifter kedler, V-formel for kraftvarmeanlæg eller grænse for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter for kedler i kraftvarmeanlæg). Hvis nyttiggørelsen sker ved eldrevne varmepumper, hvortil virksomheden ikke har godtgørelse af elafgiften af elforbruget, nedsættes godtgørelsen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen, jf. Lov om afgift af elektricitet 11 stk. 9. I eksemplet herunder regnes på levering af overskudsvarme til et fjernvarmenet ved hjælp af en eldrevet varmepumpe. Varmeprisen sættes højt, idet virksomheden står for investeringen i varmepumpen. Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter el 2014: 412 kr./mwh Målt elforbrug i varmepumpen: Overskudsvarmeproduktion efter varmepumpe (150/30 = COP 5): 30 MWh 150 MWh Vederlag varme inkl. afgift: 350 kr./mwh Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 412 kr./mwh= kr. Afgiftsbetaling overskudsvarme (150 MWh 3 x 30 MWh) x 350 kr./mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. produceret og afsat varme udgør afgifterne: kr. / 150 MWh = kr kr. 136 kr./mwh-varme Ud over afgifter skal vederlaget dække de omkostninger, som virksomheden har til køb af elektricitet inkl. transport, systemydelser og PSO-tarif, drift og vedligehold af varmegenindvindingsanlæg samt investeringen. 3 Ændret fra 32,5 % sammen med indførsel af forsyningssikkerhedsafgift pr. 1. februar

16 5. Virksomheder der dækker kølebehov via varmepumpe og sælger overskydende varme For mange virksomheder er der et kølebehov i processerne. Et eksempel herpå kan være maskiner som støber plast, metaller eller lignende, og som skal køles for at processen kan forløbe hensigtsmæssigt. I andre tilfælde kan det være fødevarer, som skal varmebehandles, koges eller steges og herefter nedkøles inden emballering. Eksemplerne kan være mangfoldige og processerne ligeså. Fælles for eksemplerne er, at der ofte anvendes vand til nedkølingen, og at den overskydende varme efter køleprocessen afsættes i spildevand, åvand, søvand, borevand (undergrund), havvand eller i køletårne. Det er ikke ualmindeligt, at der er miljøkrav tilknyttet den varme, som emitteres i form af grænser for temperaturen. Kølebehovet medfører indirekte, at der via anvendelse af eldrevet varmepumpe opstår varme ved en temperatur, som kan anvendes til rumopvarmning, eller som kan leveres fra virksomheden til et fjernvarmesystem. Da der er flere regelsæt som kan anvendes gennemgås herunder 2 alternative måder at opgøre afgifter på, såfremt varmen leveres til et fjernvarmenet. 5.1 Procesregler for momsregistreret virksomhed Da formålet med varmepumpen er køling i processen, er elforbruget i varmepumpen omfattet af LAE 11 stk. 1 for momsregistrerede virksomheder. Den resulterende varme fra køleprocessen anses for at være overskudsvarme jf. LAE 11 stk. 9. Varmen kan betragtes som overskudsvarme, hvis det efterfølgende nyttiggøres ved særlig installation. Særlig installation kan være pumpe, veksler eller rørledning efter varmepumpen jf. SKAT. Varmen vil anses for at være overskudsvarme fra proces. Hele varmemængden skal dermed indregnes som overskudsvarme, jf. Lov om afgift af elektricitet 11 stk. 9. I eksemplet herunder regnes på levering til et fjernvarmenet. Varmeprisen sættes højt, da virksomheden alt andet lige forestår investeringen. Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter el efter godtgørelse: 4 kr./mwh Målt elforbrug i varmepumpen: Overskudsvarmeproduktion efter varmepumpe (150/30 = COP 5): 30 MWh 150 MWh Vederlag varme inkl. afgifter: 350 kr./mwh Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 4 kr./mwh = Afgiftsbetaling overskudsvarme: 150 MWh x 350 kr./mwh x 38 % = 120 kr kr. 4 Det forudsættes at kølingen ikke er en del af Tung Proces jf. Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

17 Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. produceret køling udgør afgifterne: kr. / 130 MWh = kr. 154 kr./mwh-køling 5.2 Nedsat afgift for momsregistreret virksomhed I stedet for at anvende procesreglerne jf. LAE 11 stk. 1 for momsregistrerede virksomheder, kunne den fremstillede kulde anses som værende omfattet af LAE 11 stk. 3, som anfører at elforbrug til kuldefremstilling i en varmepumpe kan få nedsat afgiftsbetalingen til 41,2 øre/kwh. Det er de samme regler som er beskrevet i kapitel 4, dvs. afgiften på overskudsvarmen opkræves for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen, jf. Lov om afgift af elektricitet 11 stk. 9. Regnestykket kommer hermed til at se ud som vist herunder: Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter el 2014: 412 kr./mwh Målt elforbrug i varmepumpen: Kuldeproduktion varmepumpe 150 MWh-varme 30 MWh-el (COP 5): 30 MWh 130 MWh Vederlag varme inkl. afgift: 350 kr./mwh-varme Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 412 kr./mwh= kr. Afgiftsbetaling overskudsvarme (150 MWh 3 x 30 MWh) x 350 kr./mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. produceret køling udgør afgifterne: kr. / 130 MWh = kr kr. 156 kr./mwh-køling Vælges at anvende denne metode bliver den samlede afgiftsbetaling lidt større end eksemplet i kapitel 5.1. Hvilken metode der er bedst afhænger af varmepris og varmepumpens virkningsgrad. 6. Virksomhed der modtager køling fra fjernvarmeselskab (Køleselskab) og leverer varme retur til fjernvarmenet Der findes ikke lovgivning eller vejledninger udgivet af SKAT, som beskriver en situation, hvor f.eks. et fjernvarmeselskab leverer koldt vand til en virksomheds kølebehov og modtager det opvarmede men lunkne kølevand retur fra virksomheden til varmepumpen. Der opstår via denne løsning et afgiftsmæssigt problem, idet både kølingen og den i varmepumpen fremstillede fjernvarme i princippet kan indeholde afgifterne

18 Ifølge LAE 11 stk.1 punkt 3, så kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt elafgifter, der er medgået til fremstilling af kulde, der er leveret til virksomheden fra en kuldeproducent. Der er tilsvarende regler for fossile brændsler, der anvendes til fremstilling af kulde. 11 stk. 3 i LAE ligestiller forbrug af afgiftspligtig elektricitet til varmefremstilling med afgiftspligtig elektricitet, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Det medfører, at en virksomhed der modtager køling som er fremstillet i en eldrevet varmepumpe, kan få tilbagebetaling af elafgifter indeholdt i kuldeprisen (ikke komfortkøling) jf. LAE 3 på samme vis som afgifter indeholdt i varme leveret til virksomhedens processer. Hvis den varmepumpe der producere kulden til virksomheden, samtidig leverer varme til et fjernvarmenet, opstår der det problem, at der leveres to produkter fra varmepumpen - kulde og varme, som i princippet er ligeværdige. Hvis varmepumpen er etableret for at levere kulde, kunne afgifterne være indeholdt i faktureringen for kulden og i varmeprisen hvis formålet er levering af varme. Hvis SKAT s fortolkning er, at kulde og varmefremstillingen er ligeværdige formål, så må afgifterne deles mellem el- og varmesiden. SKAT kunne alternativt bestemme, at varmefremstilling altid er det primære formål, idet elforbruget i varmepumpen bliver til varme. Så vil afgifterne tilhøre varmesiden. Afgiftslovgivningen tager ikke højde for samproduktion af kulde og varme, og udstikker ikke regler for, hvorledes afgifterne på elforbruget i varmepumpen skal fordeles mellem kulde- og varmeproduktionen. For at belyse problemstillingerne er der herunder udarbejdet beregningseksempler svarende til fortolkninger af lovgivningen. Beregningerne tager udgangspunkt i Virksomheden, dvs. virksomhedens afgiftsbetaling beregnes for den modtagne kulde. Det muliggør sammenligning af afgiftsbetalingen med kapitel 5. Det er ikke entydigt hvilken afregningsform der er den bedste, da det skal ses i sammenhæng med øvrige omkostninge. I Kapitel 8.6 er der lavet mere detaljerede beregninger indeholdende øvrige omkostninger. 6.1 Fuld afgiftsbetaling hos kuldeproducent I nedenstående regnestykke antages det, at kuldeproducenten betaler fuld elafgift på den anvendte elektricitet i varmepumpen (83,3 øre/kwh) og at virksomheden kan få refunderet afgifter på kulde på nær det der svaret til 0,4 øre/kwh for elforbruget på varmepumpen. Den returnerede varme pålægges overskudsvarmeafgift og fjernvarmeselskabet betaler et vederlag på 250 kr./mwh til virksomheden. Prisen på overskudsvarmen er sat lavere end tidligere eksempler, idet fjernvarmeværket skal forestå investeringen i varmepumpen. Regnestykket ses ud fra virksomheden der modtager kulde s synsvinkel: Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter 2014 el til proces: Målt elforbrug i varmepumpen: Leveret kulde: Returneret varme fra processen ( , COP 5): Vederlag varme: 4,0 kr./mwh 30 MWh 120 MWh 150 MWh 250 kr./mwh

19 Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 4,0 kr./mwh= Afgiftsbetaling overskudsvarme 150 MWh x 250 kr./mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. modtaget kulde udgør afgifterne: kr. / 120 MWh = 120 kr kr kr. 120 kr./mwh 6.2 Nedsat afgiftsbetaling hos kuldeproducent I nedenstående regnestykke antages det at kuldeproducenten betaler nedsat elafgift på den anvendte elektricitet i varmepumpen (41,2 øre/kwh). Virksomheden som modtager kulden betaler denne afgift, som ikke kan refunderes. Til gengæld nedsættes overskudsvarmeafgiften. Den returnerede varme pålægges overskudsvarmeafgift og fjernvarmeselskabet betaler et vederlag på 250 kr./mwh til virksomheden. Regnestykket skal ses ud fra virksomheden der modtager kulde s synsvinkel: Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter 2014 el momsregistreret virksomhed: Målt elforbrug i varmepumpen: Leveret kulde: Returneret varme fra processen (120 MWh + 30 MWh, COP 5): Vederlag varme: 412 kr./mwh 30 MWh 120 MWh 150 MWh 250 kr./mwh Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling jf. regler om momsregistreret virksomhed: 30 MWh x 412 kr./mwh= kr. Afgiftsbetaling overskudsvarme (150 3 x 30) MWh x 250 kr./mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. modtaget kulde udgør afgifterne: kr. / 120 MWh = kr kr. 151 kr./mwh 6.3 Afgift tilhører varmesiden I nedenstående regnestykke antages det at kuldeproducenten betaler nedsat elafgift på den anvendte elektricitet i varmepumpen (41,2 øre/kwh) og at denne afgift tilhører fjernvarmen. Det er usikkert om den returnerede varme fra virksomheden pålægges fuld overskudsvarmeafgift eller om den skal pålægges afgift ud fra COP minus 3 gange elforbrug reglen. Da varmesiden må bære afgifterne antages det at varmeprisen

20 på den returnerede varme fra virksomheden sænkes og udgør 150 kr./mwh. Eksemplet dækker tillige den situation, hvor fjernvarmeværket vælger at anvende en varmepumpe til at hente og udnytte lavtemperatur overskudsvarme fra en virksomhed. Regnestykket skal ses ud fra virksomheden der modtager kulde s synsvinkel: Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter 2014 el til momsregistreret virksomhed: Målt elforbrug i varmepumpen: Leveret kulde: Returneret varme fra processen ( , COP 5): Vederlag varme: 412 kr./mwh 30 MWh 120 MWh 150 MWh 150 kr./mwh Afgiftsbetalingerne er som følger: Afgiftsbetaling kulde: Afgiftsbetaling overskudsvarme (150 3 x 30) MWh x 150 kr/mwh x 38 % = Afgiftsbetaling i alt: Opgjort pr. modtaget kulde udgør afgifterne: kr. / 120 MWh = 0 kr kr kr. 29 kr./mwh 6.4 Deling af afgift mellem køling og varme Ved deling af afgifterne mellem kulde og varme anvendes et pro rata princip, hvor den leverede kuldemængdes andel opgøres som energimængden i den leverede kulde delt med summen af energimængden i den leverede fjernvarme og energimængden i den leverede kulde. Samme metode anvendes flere steder i afgiftslovgivningen når f.eks. afgifter i samme virksomhed fordeles på energi til rumvarme og energi til proces. Det vælges at dele den nedsatte afgift frem for at dele den fulde afgift, idet det vurderes, at reglen om COP minus 3 gange elforbrug er bedst for virksomhedens afgiftsbetaling af overskudsvarme. Regnestykket skal ses ud fra virksomheden der modtager kulde s synsvinkel: Forudsætningerne er som følger: Samlede energiafgifter 2014 el momsregistreret virksomhed: Målt elforbrug i varmepumpen: Leveret kulde: Returneret varme fra processen (120 MWh + 30 MWh, COP 5): Vederlag varme: 412 kr./mwh 30 MWh 120 MWh 150 MWh 250 kr./mwh

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger

Titel indsættes ved at vælge SKAT menuen. Præsentation og forventninger Ajour 2014 Afgifter på energi og køling Odense 27. November 2014 Kenneth Hestehauge Præsentation og forventninger Hvem er jeg? Kenneth Hestehauge Punktafgifter i Køge Har været beskæftiget med punktafgifter

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker

Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker Varmepumper på decentrale kraftvarmeværker En gennemgang af nyligt installerede varmepumper Energi og Klima Køle- og Varmepumpeteknik Bjarke Paaske, Teknologisk Institut Bastiaan Pijnenburg, Teknologisk

Læs mere

DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009

DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009 1 DAKOFAs konsoliderede version af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. efter seneste ændringer december 2009 Denne uautoriserede konsoliderede version af kulafgiftsloven er tilvejebragt gennem

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 4. februar 2014 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Varmepumper Hvordan? Varmepumper

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling

IDAs Klimaplan 2050. Fjernkøling fagligt notat Fjernkøling Vidensbehov om fjernkølingsteknologien til IDA`s klimaplan. Ved H. Bach Christensen, IDA energi 1 1. Systemperspektiv for teknologien. Beskrivelse af teknologien. Definitorisk

Læs mere

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet

Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Frederikshavn Inspirationskatalog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet November 2014 Han Herred Dronninglund Thisted Nykøbing Mors Bjerringbro Ans Gl. Rye Skjern Lading-Fajstrup Brædstrup

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. september 2012 JARA Skatteministeriet Att.: Annette Høegh Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K DI har den 23. august 2012 modtaget et lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet og

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF OVER- SKUDSVARME FRA INDUSTRIEN. Afsluttende rapport

ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF OVER- SKUDSVARME FRA INDUSTRIEN. Afsluttende rapport ANALYSE AF MULIGHEDERNE FOR BEDRE UDNYTTELSE AF OVER- SKUDSVARME FRA INDUSTRIEN Afsluttende rapport August 2013 Version: 7, 28. august 2013 Udarbejdet af: PMP, HDA, SJN, CRI Kvalitetssikret af: PMP Viegand

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration 19/7 2014 af Jakob Worm 4.2.1 Opsummering Dette afsnit handler primært om fremtidens fjernvarme

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Afgifter på varmepumper til fjernvarme

Afgifter på varmepumper til fjernvarme Ea Energianalyse Afgifter på varmepumper til fjernvarme Indhold 1 Indledning og formål... 2 2 Det nuværende afgifts- og tilskudssystem... 3 2.1 Generelt om afgifter... 3 2.2 Afgifter og kraftvarme... 6

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE

OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE OVERSKUDS- VARME GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme

DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme DE LOKALE POTENTIALER APPLE OG ANDRE OVERSKUDSVARMEKILDER. Tom Diget, Distributionsleder, Viborg Fjernvarme AFBUD FRA INDLÆGSHOLDER Chefkonsulent Peter Kristensen fra Vigand Maagøe har desværre meldt afbud,

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 -

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 - Rapport Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme Juni 2006-1 - Indhold 1. Sammenfatning... 4 2. Introduktion... 5 3. Beskrivelse af overskudsvarmereglerne...

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013 17-04-2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet

Spørgsmål og svar om Pris på afkølingen i Varmeforsyningen - og meget andet Spørgsmål og svar om "Pris på afkølingen i Varmeforsyningen" - og meget andet senest opdateret den 23. november 2011. Hvorfor indførtes der pris på afkølingen fra 1. januar 2010?... 2 Hvad er afkøling?...

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (Tilskud til elproduktion) over afgørelse af 9. november 2000 fra om efterregulering af supplerende tilskud til

A F G Ø R E L S E. (Tilskud til elproduktion) over afgørelse af 9. november 2000 fra om efterregulering af supplerende tilskud til ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk 4. maj 2001 J.nr. 97-242-0001 HJD A F G Ø R E L S E (Tilskud til elproduktion) Klage fra over afgørelse

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

- med fokus på fjernvarme

- med fokus på fjernvarme Forslag til ny struktur for CO2- og energiafgifter i Danmark Forslag til ny struktur for CO 2 - og energiafgifter i Danmark - med fokus på fjernvarme Udarbejdet af Ea Energianalyse for Fjernvarme Fyn,

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love O:\Skatteministeriet\Lovforslag\568096\Dokumenter\568096.fm 27-03-08 17:25 k03 KFR Lovforslag nr. L 168 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere