GRUBBE VANDMØLLE, FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript

1 GRUBBE VANDMØLLE, FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Udvidelse af fredningen af Grubbe Vandmølle, Grubbemøllegyden 2, Faaborg-Midtfyn Kommune AFGØRELSE Grubbe Mølle ved Faaborg møllegård og mølledam. Kulturarvsstyrelsen har besluttet at udvide den eksisterende byg nings fredning på ejendommen til også at gælde stemmeværket med tilhørende stigbord, den støbte male karm til turbinen, vejdæmningen med brofæster (ca. 1900), bro (1947) med rækværk samt den nærtstående granitvejsten, malerenden/bagvandet med tilhørende ca. 200 meter stensat te bredder og to støbte broer (ca. 1900) med støbejernsrækværk, mølledammen, markstensbelægningen på gårdsplads og foran stue hus og avlsbygninger samt stenmurene (ca. 1900) på begge sider af vejen mellem Fredningen omfatter herefter: Vandmøllen og sammenbygget hermed stuehuset (ca. 1750, ombygget sidst i 1800-tallet), folkerums- /garage bygning og kostalden (begge 1932) samt den fritliggende tidligere svinestald, den fritliggende tidligere hestestald og havehuset (alle ca. 1750), stemmeværket med tilhørende stigbord, den støbte male karm til turbinen, vejdæmningen med brofæster (ca. 1900), bro (1947) med rækværk samt den nærtstående granitvejsten, malerenden/bag vandet med tilhørende ca. 200 meter stensat te bredder og to støbte broer (ca. 1900) med støbejernsrækværk, mølledammen, markstensbelægningen på gårdsplads og foran stue hus og avlsbygninger samt stenmurene (ca. 1900) på begge sider af vejen mellem møllegård og mølledam, alt på ejendommen Grubbe Vandmølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg, matr.nr. 32a, Svanninge By, Svanninge, Faaborg-Midtfyn Kommune. Beslutningen er truffet efter 3 og 8, stk. 1 i lov om bygnings fred ning og bevaring af bygninger. BAGGRUND Kulturarvsstyrelsen underrettede Dem i brev af 30. marts 2011 om, at Det Sær lige Bygningssyn har indstillet, at den eksisterende fredning på ejen dom men udvides. Samtidig gennemførte styrelsen en høring herom. Kulturarvsstyrelsen har modtaget bemærkninger hertil fra Dansk Møllerforening og fra Niels Erik Jervelund, som ejer vandmøllen. Begge er positive over for en udvidelse af fredningen. Dansk Møllerforening har med brev af 10. juli 2011 oplyst, at man finder det positivt, at en udvalgt mængde vandmøller indstilles til en udvidet fredning, der omfatter området omkring vandmøllen og et ønske om opretholdelse af møllens funktionalitet. Det er vigtigt at de vandtekniske anlæg, som er betingelsen for at vandmøllens funktion kan opretholdes, fremover beskyttes af fredning. Til den i høringsbrevet foreslåede plejeplan bemærkes, at det er nødvendigt at præcisere hvilket område omkring vandmøllen, som skal være omfattet af den udvidede fredning. Videre anføres, at det i lighed med de skarpe præciseringer, der er givet for vandmængder til anlæggelse af faunapassager også opstilles skarpe præciseringer af vandkrav til opretholdelse af de enkelte vandmøllers funktionalitet, herunder at der tages højde for den variation, der naturligt er i løbet af året. En begrænsning af stemmeretten kan medføre, at der på trods af god vandføring ikke kan opretholdes den minimale driftstid for vandmøllen. Krav til vandføring omkring en vandmølle bør omfatte præciseringer af både opstrøms vandtilførsel og de forhold er gældende nedstrøms. Hvis der sker nedstrøms vandløbsrestaureringer, for eksempel via ophør af grødeskæring vil det kunne medføre, at vandstanden nedstrøms stiger, således at et overfalds- eller brystfaldshjul kommer til at gå i bagvand, og dermed mister driftsevne. Dansk Møllerforening bemærker, at det er væsentligt at erkende, at en vandmølle er at betragte som en levende enhed. Uden funktionalitet, er der ingen særlig incitament til en fortsat bevaring af mølleværket, som netop er det særlige ved en vand mølle. Uden funktionalitet bliver en vandmølle til en passiv bygning, som mister sit særpræg og kulturarvsmæssige værdier. For at opretholde en kornmølles funktion er det væsentligt med en daglig minimumsdriftstid på to timer. Det er simpelthen ikke nok, at en vandmølle blot har vand til at et vandhjul kan drejes rundt i kort tid, der skal være vand til drift for at sikre den fortsatte bevaring. Angående beregninger af nødvendige vandmængder til opretholdelse af den minimale daglige driftstid, vil Dansk Møllerforening gerne henlede opmærksomheden på de metoder der anvendes i Holland. [red.: med henvisning til

2 Videre henstilles det, at den af Det Særlig Bygningssyn anbefalede plejeplan for vandmøllen med omgivelser skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, idet det må være vigtigt at planen fremadrettet understøtter de fredningsmæssige værdier på stedet. Afslutningsvis anføres, at Dansk Møllerforening er klar over at opstemningen ved alle danske vandmøllesteder ikke med rimelighed vil kunne forventes at skulle opretholdes. Men på den anden side finder vi at der er så få fungerende vandmøller i Danmark, at der absolut bør tages særlige hensyn til disse resterende vandmøller. Niels Erik Jervelund finder i brev af 10. juli 2011, at det er vigtigt at udvide fredningen til også at omfatte vandføring og nærmeste omgivelser. Det er vigtigt at de vandtekniske anlæg, som er betingelsen for at vandmøllens funktion kan opretholdes, fremover beskyttes af fredning. Grubbe Mølle er et af de ganske få bevarede dobbelte møllesteder, med både en vind- og vandmølle. Det er det eneste bevarede dobbeltanlæg på Fyn. Af den årsag finder vi at dette forhold skal tillægges særlig betydning ved fastlæggelse af omfang af det område der skal omfattes af den udvidede fredning, ligesom den plejeplan der foreslås udarbejdet bør omfatte det samlede anlæg." Videre knyttes forskellige oplysninger og kommentarer til de elementer, som den eksisterende fredning af vandmøllen ønskes udvidet med, herunder oplysning om, hvad stemmeværket omfatter, samt oplysninger om malerende, mølledam, vejdæmning, bro og rækværks alder og historie. I den forbindelse oplyses, at vi har en generel bekymring på stedet angående kombination af tung trafik og bevaring og holdbarhed af vejdæmningen. Fremtidig mulighed for at der opsættes autoværn langs vejen forbi gårdsplads og vandmølle er yderst uønsket. Vi ser hellere en løsning med en generel hastighedsregulering på 40 km forbi møllen. Videre kommer Niels Erik Jervelund med begrundede forslag til en udvidelse af fredningen, der går ud over det af Det Særlige Bygningssyn foreslåede i Kulturarvsstyrelsens høringsbrev af 30. marts Det drejer sig om: Det sammenhængende område mellem vandmølle, vindmølle og voldstedet Grubbesholm for f.eks. at hindre etablering af et tidligere foreslået industriområde tæt ved vindmøllen Opretholdelse af vandføringen til møllen for at sikre dens fortsatte funktion Stensætningerne på strækningen 200 meter nedstrøms vandmøllen for at sikre de stensatte bredder De to buede broer over vandløbet. Broerne er fra ca. 1900, har jerngelænder og indgår i den samlede helhed Den runde granitvejsten ved vejbroen Vaskepladsen på malekarmens nordside. Med hensyn til en evt. kommende faunapassage oplyses, at hvis faunapassagen skal have et forløb fra strømmende vand (ved tidligere jernbanebro) opstrøms vandmøllen til strømmende vand ca. 200 meter nedstrøms vandmøllen, vil denne samlede længde af omløbet være ca meter. En faunapassage vil begrænse tilløbet til møllen. Allerede i dag er vandtilførslen i sommerhalvåret ikke tilstrækkeligt til at sikre en driftstid på 2 timer dagligt, svarende til ca. 200 liter/sekund eller et dagligt vandbehov på ca m3 vand. Dertil kom mer, at en reduktion af vandmængden til møllen vil øge forekomsten af grønne tråd alger og brunalger. Endelig nævnes, at der er tilløb af overfladevand fra industriområdet Faaborg Vest, hvor der ved regnskyl ses at vandet i åløbet bliver kraftigt påvirket. Yderligere er der regnvandsbetinget overløb fra spildevandsledning fra kloakvandspumpestationen ved vindmøllen. Vedrørende stemmeretten oplyses, at der via vandrammedirektivet skal gennemføres begrænsninger af vandmølleejernes stemmeret, og at den minimale driftstid som følge heraf ikke kan opretholdes, hvilket kan have konsekvenser for opretholdelse af vandmøllens funktion. Krav til vandføring omkring en vandmølle bør omfatte præciseringer af både opstrøms vandtilførsel og de forhold der er gældende nedstrøms. Hvis der sker nedstrøms vandløbsrestaureringer, for eksempel via ophør af grødeskæring vil det kunne medføre, at vandstanden nedstrøms stiger og at vandmøllen dermed mister driftsevne". Aktuelt vil Faaborg-Midtfyn Kommunes vådområdeprojekt nedstøms vandmølle ved Åmosen/Bjørnemosen og kommende planer om et større vådområde opstrøms således kunne påvirke vandtilførslen til vandmøllen. Vedrørende vandmøllens funktionalitet oplyses, at uden funktionalitet bliver en vandmølle en passiv bygning, som mister sit særpræg og kulturarvsmæssige værdier.... For at opretholde en kornmølles funktion er det væsentligt med en daglig minimumsdriftstid på to timer. Hvorfor dette med de to timers driftstid? Jo, for en kornmølle gælder at der er en del forberedelse til selve driften. Mølle og kværne skal rengøres, både før og efter at der er formalet korn. Det tager lang tid og omfatter mange arbejdsprocesser. For at menige møllepassere skal kunne interessere sig for at drive en mølle, er det derfor nødvendigt at sikre en vis minimumsdriftstid. Uden denne mindste daglige driftstid, vil det blive vanskeligt at få nogen til at blive møllepassere. Og uden møllepassere vil det ikke være muligt at bevare de danske møller for fremtiden. Med hensyn til nødvendige vandmængder og den minimale daglige driftstid henvises til de beregninger, der anvendes i Holland.

3 Vedrørende den af Det Særlige Bygningssyn foreslåede plejeplan finder Jervelund det væsentlig, at plejeplanen godkendes af Kulturarvsstyrelsen, idet det må være vigtigt at planen fremadrettet understøtter de fredningsmæssige værdier på stedet. Hertil kan Kulturarvsstyrelsen indledningsvis oplyse, at styrelsen i brev af 12. april 2011 til Naturstyrelsen under 1.12 Hovedvandopland Lillebælt/Fyn om Grubbe Mølle (Horne Mølle Å) med tilfredshed har noteret, at møllesøen udpeges til stærkt modificeret vandområde. Det Særlige Bygningssyn har d. 10. marts 2011 indstillet, at fredningen af Grubbe Mølle bliver udvidet til at omfatte udvalgte elementer i omgivelserne, herunder møllesø, dæmning og stemmeværk. Kulturarvsstyrelsen vil hermed understrege, at der skal tages særlige kulturhistoriske hensyn ved etablering/ændring af passage. Til Dansk Møllerforening og Niels Erik Jervelund kan oplyses, at bygningsfredningsloven ikke rummer mulighed for at stille krav til vandmængder, men alene til evt. kommende ændringer/anlægs arbejder og dermed kun indirekte til sikringen af vandforholdene på stedet. Til Niels Erik Jervelunds bemærkninger kan yderligere oplyses: At Kulturarvsstyrelsen bifalder, at en plejeplan for vandmøllens omgivelser også omfatter vindmøllens omgivelser. Planen forudsættes godkendt af Kulturarvsstyrelsen. At Kulturarvsstyrelsen deler Niels Erik Jervelunds bekymring for konsekvenserne af tung trafik på vejbro og -dæmning. Kulturarvsstyrelsen værdsætter derfor den af Faaborg-Midtfyn Kommune opsatte skiltning om, at gennemkørsel for lastbiler er forbudt, og deler Niels Erik Jervelunds prioritering af hastighedsnedsættelse frem for evt. opsætning af autoværn. At Kulturarvsstyrelsen ikke kan medtage det foreslåede område mellem vandmøllen, vindmøllen og voldstedet Grubbesholm i fredningen. Bygningsfredningsloven giver alene mulighed for at frede bygninger, deres omgivelser og selvstændige landskabsarkitektoniske værker, såfremt de har arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier. Der er således ikke lovhjemmel til at frede et område alene for at hindre en evt. kommende uønsket anvendelse. Men Kulturarvsstyrelsen kan tage forhandlinger med Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis et lokalplanforslag indeholder bestemmelser, som giver mulighed for etablering af anlæg, der vil være til væsentlig gene for det fredet anlæg. At Kulturarvsstyrelsen vil tydeliggøre, at stensætningerne nedstrøms indgår i fredningsudvidelsen. At både de to broer fra ca over malerende/bagvand og den runde granitvejsten ved vejbroen vil blive medtaget i fredningsudvidelsen. At Kulturarvsstyrelsen vil nævne vaskepladsen på malekarmens nordside i fredningen som et supplerende kulturhistorisk aspekt. Kulturarvsstyrelsen deler Niels Erik Jervelunds interesse for og ønske om, at møllefunktionen på stedet opretholdes, og at der også i fremtiden vil blive tilført møllen de nødvendige vandmængder, der gør det muligt at opretholde en egentlig mølledrift. Bygningsfredningsloven giver som tidligere anført imidlertid ikke mulighed for at regulere vandtilførslen, men alene for at sikre de faste forhold på stedet. Ved en udvidelse af fredningen af Grubbe Vandmølles omgivelser sker der en umiddelbar sikring af de nuværende forhold. Dette umuliggør imidlertid ikke gennemførelse af ændringer, når disse tager hensyn til formålet med fredningen og de bærende fredningsværdier. Sådanne ændringer skal forinden godkendes af Kulturarvsstyrelsen. Styrelsen ser derfor frem til en dialog med ejerne og Faaborg-Midt fyn Kommune om evt. kommende implementeringer af vandplanerne og gennemførelse af anlægsarbejder ved Grubbe Mølle med hensyntagen til kulturmiljøet og vandmøllens fortsatte drift. BEGRUNDELSE Kulturarvsstyrelsen finder, at stemmeværket med tilhørende stigbord, den støbte male karm til turbinen, vejdæmningen med brofæster (ca. 1900), bro (1947) med rækværk samt den nærtstående granitvejsten, malerenden/bagvandet med tilhørende ca. 200 meter stensat te bredder og to støbte broer (ca. 1900) med støbejernsrækværk, mølledammen, markstensbelægningen på gårdsplads og foran stue hus og avlsbygninger samt stenmurene (ca. 1900) på begge sider af vejen mellem møllegård og mølledam har de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en udvidelse af den eksisterende fredning af Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg, Faaborg-Midtfyn Kommune. Kulturarvsstyrelsen finder, at de ovenfor nævnte dele af omgivelserne ved Grubbe Vandmølle indgår som en væsentlig del af møllen, og at de er afgørende for forståelsen af mølledriften og for oplevelsen af det samlede kulturmiljø. FORMÅL En udvidelse af fredningen skal bidrage til at sikre Grubbe Vandmølle og de omgivende strukturer, der er knyttet til vandkraften.

4 ARKITEKTURHISTORIE Anlægget som helhed er fra ca opført i bindingsværk med stråtækkede tage. Møllen og det dermed sammenbyggede stuehus udvides og ombygges mod øst i løbet af 1800-tallet, stuehuset facade omsættes i grundmur og får i store træk det udseende, det har i dag, dog erstattes det tidligere overfaldshjul i 1928 af en vandturbine i et turbinehus. En stor del af udlængerne i det gamle 1700-tals møllegård nedbrænder i 1932 og erstattes af de nuværende gulstenslænger. MILJØMÆSSIG VÆRDI (OMGIVELSER) Grubbe Mølle er et af landet ganske få bevarede dobbelte møllesteder med både en vind- og en vandmølle og det eneste fungerende, dobbelte anlæg på Fyn. KULTURHISTORISK VÆRDI Grubbe Vandmølle er et velbevaret eksempel på en fæstemølle under en herregård, først Hvedholm og senere Brahesminde. Møllestedets historie går tilbage til 1400-tallet, idet det nuværende anlæg stammer fra 1750'erne med efterfølgende ombygninger fra sidst i 1800-tallet og erstatning af brændte bygninger i Vandmøllen overgik i 1876 til selveje, og i 1882 flyttes vindmøllen hertil fra Sjælland. Vandmøllen er et af de få steder, som stadig repræsenterer den mølleteknologiske udvikling, hvor møllehjulet i 1928 erstattes af en 22kh Mahler-turbine, som i 1945 erstattes af den nuværende. Mølledriften opførte i Som et særligt aspekt, kan det oplyses, at den i 1928 etablerede støbte malerende indeholder en vaskeplads. Vaskepladsen blev anvendt, da den eksisterende vandforsyning fra en brønd i kælderen indeholdt okker, som misfarvede tøjet. ARKITEKTONISK VÆRDI Grubbe Vandmølle repræsenterer en lang periodes byggeskik. Havesiden på stuehus og møllebygning, den tidligere svinestald, den tidligere hestestald og havehuset er repræsentanter for 1700-tals bindingsværkbygninger på landet. Stue- og møllehusets facade repræsenterer et grundmuret stuehus med skifertag fra i 1800-tallet. Endelig er det vinkelformede anlæg med folkerum, garage og kostald repræsentant for avlslænger fra 1930'erne i gul, blank mur med tegltage. Alle epokers bygninger og tilføjelser er udført i overensstemmelse med tidens norm for gode, gedigne bygninger på landet. Opretholdelsen af alle funktionsmæssige dele i mølleriet rummer stor teknisk/arki tek tonisk autenticitet. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDI Grubbe Vandmølles bærende fredningsværdi er især den helhed, som de forskellige fredede bygninger indgår i, og bygningernes ydre, herunder bevaret bindingsværk, vinduer, døre og porte, samt de forskellige tage af henholdsvis strå, tegl og skiffer. I det indvendige er de bærende fredningsværdier især knyttet til mølleriet med tilhørende gangtøj og øvrigt mølleinventar samt til stuehusets overordnede struktur fra ombygningen i slutningen af 1800-tallet med rumopdeling og de dertil hørende bræddegulve, træpaneler og træbeklædte lofter med inddækkede bjælker og fyldingsdøre m.m. Hele områdets bærende fredningsværdier ligger i opretholdelsen af mølledam og stemmeværk og fraløb, således at vandtilførslen til møllen kan opretholdes, og møllens funktionsmulighed kan bibeholdes. ANBEFALINGER Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at der i dialog mellem ejerne og vandløbsmyndighed udarbejdes en plejeplan for vand- og vindmøllernes omgivelser, herunder mølledam m.m., som fremhæver møllemiljøets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Planen forudsættes godkendt af Kulturarvsstyrelsen. KLAGEVEJLEDNING De kan klage over beslutningen til kulturministeren. Klage fristen er 4 uger fra den dag, De har modtaget dette brev. Klagen skal sendes til Kulturarvsstyrelsen, der sender klagen videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale. KONSEKVENSER En fredning betyder bl.a., at De skal søge Kulturarvsstyrelsen om en tilladelse, hvis De skal foretage bygningsarbejder eller lignende, der rækker ud over almindelig ved lige holdelse.

5 Dette følger af 10 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. ANNONCERING OG TINGLYSNING Kulturarvsstyrelsen vil annoncere beslutningen i det lokale distrikts- og/eller dagblad, og tinglyse fredningsudvidelsen. De vil modtage en kopi af tinglysningen, når den foreligger. Bygningsfredningen skal respekteres af ejendommens ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettigheden er opnået. Dette følger af 7, stk. 3, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. 11. oktober 2011