Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune
|
|
- Vibeke Agnete Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Mobile Sundhedscenter 4. april 2011 AHJ Oplæg til sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhedsområdet er bredt og der er mange muligheder at tage fat på. Det er ikke muligt at sætte lige stort fokus på alle områder, så det er derfor nødvendigt at foretage en prioritering af hvilke områder der skal sættes fokus på og i hvilken rækkefølge. I dette oplæg er der taget udgangspunkt i tallene fra kommunens sundhedsprofil og sundhedsfremmende indsatser der erfaringsmæssigt har effekt. Kommunens sundhedsprofil har givet en baseline for hvordan sundhedstilstanden er i kommunen. Tallene giver samtidig en mulighed for at estimere hvor mange borgere der kan have sundhedsmæssige udfordringer indenfor KRAM faktorerne, og en mulighed for at prioritere områder hvor kommunen kunne have særlige udfordringer. Der er desuden suppleret med tal for skoleundersøgelserne af 9. klasses elever i forbindelse med udskolingssamtalen. Her er elever på kommunens folkeskoler og friskoler og unge der er bosat på kommunens opholdssteder. I alt 636 unge på 9. klassetrin (538 folkeskoleelever, 98 unge på opholdssteder). KL har i publikationen Forebyggelse der rykker opstillet en række indsatser inden for Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Mental sundhed, Seksuel sundhed og Ulykker. Indsatserne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Indsatser, der indgår i nationale og internationale anbefalinger, og som i et vist omfang er afprøvet i praksis. Indsatser, som kommunerne har naturlige forudsætninger for at gennemføre. Indsatser, der kan implementeres/igangsættes i kommunerne inden for normal drift. Indsatser, der naturligt kan indgå i sammenhæng eller integreres med kommunale kerneydelser. Indsatser, der løbende kan monitoreres. I dette oplæg er områderne kost, rygning, alkohol, motion og mental sundhed medtaget. Seksuel sundhed og ulykker er fravalgt, dels for at afgrænse området, dels fordi der ikke ligger data fra sundhedsprofilen på området. Kost I sundhedsprofilen er folk spurgt til deres kostvaner, hvad de spiser og hvor tit de spiser det. Svarene er samlet i tre kategorier. Sundt kostmønster, Middelsundt kostmønster og Usundt kostmønster. I Region Syddanmark kan det på baggrund af kostscoren konstateres, at 21,4 % af borgerne har et sundt kostmønster, 64,1 % har et middelsundt kostmønster, og 14,5 % har et usundt kostmønster. Kun 15,6 % af de borgere, der har et usundt kostmønster på baggrund af kostscoren, angiver selv, at de har usunde eller meget usunde kostvaner. I alt 14,3 %, blandt dem med et usundt kostmønster, oplyser at de har meget sunde eller sunde kostvaner. Det ser ud til at personer med et usundt kostmønster ikke altid har en realistisk vurdering af deres egen kostvaner.
2 Andelen af borgere med usundt kostmønster er større blandt mænd (19,9 %) blandt kvinder (9,2 %). Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen, der har et usundt kostmønster. Således er der 5,0 % blandt borgere med en lang videregående uddannelse, som har et usundt kostmønster, sammenlignet med 24,4 % blandt borgere uden erhvervsuddannelse. Andelen, der har et usundt kostmønster, er næsten dobbelt så stor blandt arbejdsløse (23,1 %) og førtidspensionister (22,6 %) sammenlignet med beskæftigede (12,8 %). I kommunen estimeres det at borgere har et usundt kostmønster. Blandt de borgere i Region Syddanmark, der har et usundt kostmønster, vil 52,4 % gerne spise mere sundt. Andelen blandt kvinder (63,4 %) er markant større end blandt mænd (47,2 %). I kommunen er det kun 46,4 % der gerne vil spise sundere. Blandt undervægtige ses den højeste forekomst af borgere med usundt kostmønster (20,9 %). Blandt svært overvægtige er andelen 16,7 %. Der er 15,4 % af borgerne i kommunen der er svært overvægtige. Godt 60 % af dem vil gerne spise mere sundt. Eleverne i kommunens folkeskoler, friskoler og på kommunens opholdssteder er blevet spurgt hvor ofte de spiser morgenmad og frokost i løbet af en skoleuge (mandag-fredag). I alt 636 elever er blevet spurgt og 81 % svarede at de dagligt fik morgenmad, og 80 % at de dagligt fik frokost. Omkring 12 % oplyser at de får morgenmad 1-2 dage om ugen eller sjældnere og 16 % at de får frokost 1-2 dage eller sjældnere. Andelen af elever på opholdssteder der får morgenmad dagligt er lavere end på kommunens skoler (78 % / 82 %), mens andelen af elever på opholdssteder der får frokost dagligt er højere (85 % / 79 %). Indsatser der kan forbedre sundheden på kostområdet Mad- og måltidspolitik i skoler og pasnings-/fritidsordninger, herunder ingen tilbud om usunde ting som sodavand, chips, slik eller lignende og adgang til frisk drikkevand Mad- og måltidspolitik i kommunale sportshaller og idrætsfaciliteter, herunder at reducere tilbud om usunde ting som sodavand, chips og slik og fremme sunde tilbud. Mad- og måltidspolitik for ældre, herunder forebyggelse af underernæring Mad- og måltidspolitik for grupper med særlige behov (fysisk og psykisk handicappede) i kommunale institutioner. Kostpolitik for kommunale kantiner Kompetenceudvikling af medarbejder der arbejder med børn, unge og ældre inden for ernæring, madlavning, adfærdsændringer og måltidskultur
3 Fagperson/sundhedskonsulenten der varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv. for kommunen på kostområdet. Kontaktlæreren, der yder faglig rådgivning til andre lærere om kost, relevante undervisningsmaterialer og følger med i udviklingen. Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulent. Sundhedsplejerske yder rådgivning til børnefamilier om betydningen af sund kost. Rygning Andelen af dagligrygere i kommunen er opgjort til 23,6 % svarende til borgere af disse er storrygere. Det placerer kommunen i den gruppe der har flest dagligrygere i regionen. I alle aldersgrupper er der en større andel af dagligrygere blandt mænd end blandt kvinder. Den største andel af dagligrygere ses i aldersgruppen år. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af borgere, der ryger dagligt / er storrygere. Blandt borgere uden erhvervsuddannelse (37,2 % / 23,5 %) og blandt borgere med en kort uddannelse (24,5 % / 13,2 %) ses en større andel, der ryger dagligt / er storrygere, end blandt borgere med en lang videregående uddannelse (11,0 % / 4,4 %). Den højeste forekomst af borgere, der ryger dagligt / er storrygere, ses blandt førtidspensionister (44,8 % / 31,1 %) og den laveste ses blandt beskæftigede (20,9 % / 11,6 %). Der er en høj andel af rygerne i kommunen der gerne vil holde op med at ryge (76,4 %) og halvdelen af rygerne vil gerne have hjælp til rygestop.
4 Eleverne i kommunens 9. klasser er blevet spurgt om de ryger, hvor tit de gør det, hvor gamle de var da de begyndte og om der er nogen der ryger i deres hjem. I alt 18 % ryger dagligt, med en fordeling på 11 % blandt folkeskolernes elever og 66 % blandt de unge på opholdssteder. 63 % opgiver at de aldrig har røget og 10 % at de er holdt op. Størstedelen af de unge der ryger begynder i alderen år. Der ses en forskel i mønsteret for rygestart mellem folkeskole eleverne og eleverne på opholdsstederne. For den sidste gruppe er der flere der starter tidligere, med 25 % der er startet mellem 5-10 år, og folkeskole eleverne hvor 12 % er startet mellem 7-11 år. 60 % af 9. klasserne bor i hjem hvor der aldring er blevet røget eller hvor de der røg er holdt op. 40 % bor i hjem hvor der bliver røget. Også her er der en forskel på leverne i kommunens folkeskoler og på kommunens opholdssteder. 35 % af eleverne i kommunens folkeskoler bor i hjem hvor der bliver røget, mens 75 % af de unge på opholdsstederne bor i hjem hvor der ryges. Indsatser der kan forbedre sundheden indenfor tobaksområdet Forbud mod at ryge inde i kommunale institutioner Forbud mod at ryge ude på skoler, daginstitutioner m.m. hvor der er børn. Kompetenceudvikling af medarbejdere, der henviser til rygestoptilbud. Et basalt tre timers kursus om, hvorledes man taler med borgere om rygestop, rygestoppets biologi, rygestop-kursets mål, indhold og form. Fagperson/sundhedskonsulenten varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv. på rygeområdet. Kontaktlæreren der yder faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning om rygning, relevante undervisningsmaterialer og følge med i udviklingen. Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulenter. Rygestoptilbud til forskellige målgrupper i kommunen. Særlige vigtige målgrupper er kommunalt ansatte, rollemodeller i kommunalt regi (lærere og pædagoger), ressourcesvage borgere, borgere med ingen eller kort uddannelse og unge Udbredelse af kendskab til kommunale og nationale rygestoptilbud blandt borgerne Proaktiv rekruttering af rygere til rygestopkurser gennem samarbejde med læger, sygehuse, sundhedsplejersker, jobcentre, tandplejere, lærere på ungdomsuddannelserne mv. om henvisning til rygestoptilbud. Alle børn/unge modtager ryge - forebyggende indsatser, herunder undervisning og information om rygning. Alkohol Sundhedsstyrelsen har inddelt deres anbefalinger for grænser for indtag af alkohol i lavrisiko og højrisiko. Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Der er en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. I alle aldersgrupper overskrider en markant større andel blandt mænd end blandt kvinder højrisikogrænsen. De største andele ses blandt mænd i aldersgrupperne år og år og blandt kvinder i aldersgruppen år. I de yngste aldersgrupper er andelen størst blandt borgere uden en erhvervsuddannelse. I de ældste aldersgrupper ses den største andel blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Forekomsten af borgere, der overskrider højrisikogrænsen, er klart højere
5 blandt arbejdsløse (12,6 %) og førtidspensionister (10,0 %) end blandt beskæftigede (6,2 %) 26,5 % af de borgere i regionen, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse, vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug. Der er en større andel blandt mænd (28,4 %) end blandt kvinder (22,9 %), der gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug. Både blandt mænd og kvinder ses de største andele i aldersgruppen år. Der er omkring 4000 borgere i kommunen der har et forbrug der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse og af dem estimeres 1000 gerne at ville nedsætte deres forbrug. Nedenstående viser hvilke former for hjælp der ønskes. Det er markant at knap 75 % ikke ønsker hjælp. Der er der overskrider lavrisikogrænsen, og omkring estimeres jævnligt at drikke mere end fem genstande ved samme lejlighed. For den sidste gruppe er det især de unge der tegner forbruget. Af de årige mænd drikker over 60 % mere end fem genstande ved samme lejlighed og for kvinderne i samme aldersgruppe er det knap 50 %. I undersøgelsen stilles der 6 spørgsmål der tilsammen kan tegne et billede af om personen viser tegn på alkoholafhængighed. 15,6 % svarende til 6500 borgere i kommunen viser tegn på alkoholafhængighed. Det er en relativ høj andel når man ser på regionen som helhed. Ved udskolingssamtalen er 9. klasses eleverne blevet spurgt om de nogensinde har været fulde og hvis de har hvor ofte de så er det. I alt 16 % af de adspurgte har ikke været fulde og 6 % har været fulde én gang. 35 % opgiver at de har været fulde mindst én gang hver måned og 7 % at de er fulde hver uge. Indsatser der kan forbedre sundheden på alkoholområdet Udarbejdelse af en tværgående alkoholpolitik for kommunens indsatser overfor borgerne, for at sikre en sammenhæng i kommunens indsatser, herunder bevillingspolitik, samt samarbejde med restaurations-branchen, kommunale og private arbejdspladser, praktiserende læger og de frivillige alkoholproblembekæmpende foreninger mv.
6 Udarbejdelse af alkoholpolitik for skoler, daginstitutioner, ungdoms-uddannelser og ungdomsklubber. Skal blandt andet omfatte samarbejdet med forældre om udskydelse af alkoholdebut til 16 år, holdning til udskænkning ved fester og andre arrangementer Udarbejdelse af alkoholpolitik for kommunens medarbejdere, der regulerer forbruget af alkohol og skaber rammer for en tidlig indsats i forhold til medarbejdere med et problematisk alkoholforbrug. Udarbejdelse af en sundhedsfremmende politik for bevillinger, herunder lejlighedsbevillinger til sportsbegivenheder, fester, og idrætsforeninger, sportshaller i kommunen. Desuden kan bevillinger og markedsføring i områder hvor børn og unge færdes. Kompetenceudvikling af medarbejdere, der har kontakt til kommunens borgere, i at tage spørgsmål om alkoholforbrug op Fagperson/sundhedskonsulent på alkoholområdet, der varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv. for kommunen på alkoholområdet. Kontaktlæreren der yder faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning om alkohol, relevante undervisningsmaterialer og følge med i udviklingen. Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulenter. Uddannelse af nøglepersoner på skoler, i institutioner, på arbejdspladser i håndtering af alkoholproblemer blandt medarbejdere. Nedsættelse af et tværfagligt alkoholråd i kommunen med repræsentation af relevante fagsekretariater/afdelinger i kommunen, herunder det sociale område, børn og unge, beskæftigelse mv. Samarbejde med praktiserende læger om tidlig opsporing, inddragelse og behandling Undervisning på alle kommunens skoler Rådgivning ved sundhedsplejersker af forældrene samt inddragelse af alkohol i samtaler med børnene i udskolingen Udarbejdelse af retningslinjer for læreres, pædagogers og socialrådgiveres interventioner i sager, hvor der forekommer problemer med alkohol. Motion Fysisk aktivitet måles i denne sundhedsprofil ved hjælp af et spørgsmål om fysisk aktivitet i fritiden. Dette spørgsmål har vist sig at være robust og prædiktivt for mortalitet. Mænd og kvinders fysiske aktivitetsniveau er forskelligt. Der er en større andel af mænd end kvinder, der dyrker konkurrence- og motionsidræt, og en større andel kvinder end mænd dyrker lettere motion. Hvad angår andelen, der er stillesiddende, er den totalt set ens for mænd og kvinder, men der er aldersmæssige forskelle.
7 Blandt kvinder med stillesiddende fritidsaktivitet, ses en større andel (31,9 %) end blandt mænd (24,8 %), som ønsker at dyrke motion sammen med andre, der også vil være fysisk aktive. Ligeledes er der en større andel blandt kvinder (26,1 %), der ønsker at træningen kan foregå i hjemmet, end blandt mænd (18,6 %). I Faaborg-Midtfyn Kommune er andelen med stillesiddende fritidsaktiviteter 17,7 % svarende til borgere. Det er en høj andel, sammenlignet med regionen som helhed. Knap 60 % af borgerne med stillesiddende fritidsaktiviteter ønsker at være mere fysisk aktive. Det er en lav andel, sammenlignet med regionen som helhed. Det betyder at kommunen har forholdsvis mange der er fysisk inaktive i deres fritid og en forholdsvis lavere andel af disse har et ønske om at blive mere fysisk aktive. Godt 25 % af borgerne i kommunen angiver at dyrke moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden. Det svarer til borgere. Andelen er markant større blandt mænd (33,0 %) sammenlignet med kvinder (21,0 %). Både blandt mænd og kvinder falder andelen, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden, med stigende alder. Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af borgere, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Således stiger forekomsten fra 13,6 % blandt borgere uden erhvervsuddannelse til 29,0 % blandt borgere med en lang videregående uddannelse. I kommunen er 15,4 % svært overvægtige. Af dem ønsker godt 66 % at være mere fysisk aktive. Eleverne på 9. klassetrin blev i skolesundhedsundersøgelsen spurgt hvor ofte de dyrkede motion der gjorde dem forpustede eller svedige. 7 % svarede aldrig og 6 % svarede at de en gang om måneden fik pulsen op. 29 % af de unge dyrkede dagligt eller næsten dagligt motion der fik pulsen i vejret og 44 % var i gang 2-4 gange om ugen. Det betyder at ialt 73 % af de unge lever op til anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen og samlet 27 % af de unge dyrker mindre motion end anbefalet.
8 Indsatser der kan forbedre sundheden gennem fysisk aktivitet Bevægelsespolitik til fremme af fysisk aktivitet til og fra skole, i skolen og efter skoletiden, daginstitutioner, plejehjem, lokalcentre, dagcentre, handicapinstitutioner og andre døgninstitutioner. Kompetenceudvikling af pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, skolelærere, SFO- og klub-personale samt andre, der arbejder med børn, medarbejdere, der har kontakt til ældre, og medarbejdere, der arbejder på institutioner for handicappede og andre Fagperson/sundhedskonsulent på området omkring fysisk aktivitet, der varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv. for kommunen i forhold til fysisk aktivitet. Kontaktlæreren der yder faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning omkring fysisk aktivitet, relevante undervisningsmaterialer og følge med i udviklingen. Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulenter. Gode rammer for fysisk aktivitet i skoler, institutioner og dagtilbud, for eksempel etablering og vedligeholdelse af bevægelsesvenlige skolegårde i forbindelse med renovation af skolerne. Udvikling af differentierede tilbud til piger/drenge og små/store børn. Der kan også arbejdes med forlængede frikvarterer, udefrikvarterer, aktiverende gårdvagter mv. Rådgivning af børnefamilier om betydningen af fysisk aktivitet som led i sundhedsplejen Fremme af fysisk aktivitet på kommunale arbejdspladser, for eksempel med deltagelse i "Vi cykler på arbejdet"-kampagne, gode omklædningsfaciliteter og cykelparkering, gode muligheder for at ansatte cykler i offentligt regi (f.eks. parkbetjente, plejepersonale, parkeringsvagter). Pulje til at sikre bredt udbud af motionstilbud til borgere med forskellig alder og forskellige forudsætninger, herunder: Ældre borgere, der er friske /skrøbelige/har begrænset fysisk formåen og svage sociale relationer. Tilbud til fysisk og psykisk handicappede. Let adgang til sikker og tryg fysisk aktivitet og aktiv transport i det offentlige rum, herunder: bænke og toiletter i bymiljøet og rekreative steder, oplyste motions- og cykelstisystemer, rekreative miljøer, cykelparkering, vandposter, boldbaner, udendørs pavilloner til træning og parker. Oversigt over muligheder for fysisk aktivitet - organiseret og uorganiseret: stisystemer, gåture, ture med seværdigheder, legepladser, boldbaner, foreninger, klubber, fitnesscentre og svømmehaller Mental sundhed Det estimeres at borgere i kommunen har et mentalt dårligt helbred. Andelen er større blandt kvinder end blandt mænd. Dette gælder i alle aldersgrupper. Både blandt mænd og kvinder er andelen mindst i aldersgruppen år. Forekomsten af dårligt mentalt helbred er højest blandt borgere uden erhvervsuddannelse. Forekomst af dårligt mentalt helbred er høj blandt førtidspensionister (28,7 %) og arbejdsløse (24,3 %), mens den er lav blandt beskæftigede (7,2 %). Blandt enlige (16,3 %) er andelen, der har dårligt mentalt helbred, dobbelt så stor som blandt samboende (8,4 %). Estimeret føler 5100 borgere i kommunen sig ofte eller meget ofte, nervøse eller stressede. Andelen er større blandt kvinder (15,2 %) end blandt mænd (10,0 %). Den højeste forekomst af borgere, der ofte føler sig nervøse eller stresset, ses blandt borgere uden erhvervsuddannelse (18,2 %). Den laveste forekomst ses blandt borgere med en mellemlang videregående uddannelse (9,4 %), mens forekomsten
9 er 11 % blandt dem med en kort uddannelse og 13 % blandt dem med en lang videregående uddannelse. Ligeledes ses den højeste forekomst af borgere, der ofte føler sig nervøse eller stresset, blandt førtidspensionister (31,0 %) og arbejdsløse (26,1 %), mens forekomsten kun er 10,0 % blandt beskæftigede. Blandt enlige er der en højere forekomst af borgere (16,3 %), der ofte føler sig nervøse eller stresset, sammenlignet med samboende (11,4 %). Indsatser der kan fremme den mentale sundhed Mental sundhed skal indgå i kommunens sundhedspolitik. Kan være rettet mod forskellige målgrupper, herunder børn og unge, ældre, socialt udsatte borgere Kompetenceudvikling af medarbejdere der har kontakt til borgere. Det kan være lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere på det sociale område og på beskæftigelsesområdet. Fagperson/sundhedskonsulent på området om mental sundhed, der varetager planlægning, koordination, administration, politisk betjening mv. for kommunen i forbindelse med mental sundhed. Kontaktlæreren der yder faglig rådgivning til andre lærere vedrørende undervisning om mental sundhed, relevante undervisningsmaterialer og følge med i udviklingen. Kontaktlæreren er skolens kontaktperson til kommunens fagperson/sundhedskonsulenter. Pulje til udviklingsaktiviteter på det mentale område, til oplysningsaktiviteter - f.eks. besøg af Psykiatrifondens bus, temadage, konkrete tilbud om rådgivning mv. Social ulighed Generelt ses der social ulighed i sundhed i forhold til KRAM og mental sundhed. Udgangspunkterne for de indsatser der vælges indenfor KRAM og mental sundhed, er at de er med til at mindske den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i kommunen. Selvvurderet helbred er en uafhængig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Flere undersøgelser både i Danmark og internationalt har påvist sammenhænge mellem selvvurderet helbred og fx forekomst af kræft, hjertesygdom, brug af sundhedsvæsenet, medicinforbrug, dødelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, desto større er risikoen for sygelighed og for tidlig død. I alt 83,4 % af borgerne i Region Syddanmark vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Andelen er større blandt mænd (85,7 %) end blandt kvinder (81,1 %). Der er en klar sammenhæng mellem selvvurderet helbred og alder. Således falder andelen med godt selvvurderet helbred generelt med stigende alder. Generelt er der en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Forskellen ses især mellem dem uden erhvervsuddannelse, hvor andelen er 67,8 % og dem med en uddannelse, hvor andelene varierer mellem 83,0 % og 87,4 %. I gruppen af beskæftigede ses den højeste forekomst af borgere der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt (91,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 70,1 %, og blandt førtidspensionister er forekomsten 42,8 %.
10 Forekomsten af borgere, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er højere blandt samboende (85,8 %) end blandt enlige (77,6 %). Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af langvarig sygdom. Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt borgere uden en erhvervsuddannelse (47 %). Blandt borgere med en kort uddannelse er forekomsten 36,3 %. Den laveste forekomst ses blandt borgere med en lang videregående uddannelse (31,4 %). Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt førtidspensionister (87 %) og lavest blandt beskæftigede (25,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 42,5 %. Kronisk sygdom Det estimeres at 4600 borger i kommune har et dårligt fysisk helbred, og at 4400 borgere har et dårligt mentalt helbred. For fysisk helbred placerer kommunen sig blandt de kommuner der har lavest andel i regionen og for mentalt helbred blandt dem der har den højeste andel i regionen. Det estimeres at borgere i kommunen har en eller flere langvarige sygdomme, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse. Overordnet stiger andelen med stigende alder for både mænd og kvinder. Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af langvarig sygdom. Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt borgere uden en erhvervsuddannelse (47 %). Blandt borgere med en kort uddannelse er forekomsten 36,3 %. Den laveste forekomst ses blandt borgere med en lang videregående uddannelse (31,4 %). Forekomsten af langvarig sygdom er højest blandt førtidspensionister (87 %) og lavest blandt beskæftigede (25,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 42,5 %. De langvarige sygdomme fordeler sig i nedenstående grupper Slidgigt 22,5 % ~9.400 borgere, andel stiger kraftigt med alder Forhøjet blodtryk 19,7 % ~8.200 borgere, markant højere andel blandt f.p. Allergi 18,1 % ~7.500 borgere, flest blandt højt uddannede Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 15,7 % ~ borgere, markant større blandt f.p. Migræne eller hyppig hovedpine 15,4 % ~6.400 borgere, hver 10. mand og hver 5. kvinde Forbigående psykisk lidelse 12,1 % ~ borgere, højest blandt arbejdsløse og f.p. Astma 8,2 % ~ borgere Diabetes 6,2 % ~ borgere, markant større blandt f.p. Leddegigt 6,1 % ~ borgere, markant højest blandt f.p. og a.l. Vedvarende psykisk sygdom 4,7 % ~ borgere ca. hver 3. f.p. og hver 10. a.l. Kronisk lungesygdom 4,2 % ~ borgere, markant større blandt f.p. Knogleskørhed 2,9 % ~ borgere, højest hos kvinder Sort: kommunen ligger i den regionale midtergruppe. Rød: kommunen ligger i højt i den regionale gruppe. Grøn: kommunen ligger i den lavt i den regionale gruppe
11 Der større andel med langvarig sygdom blandt svært overvægtige (44,6 %) end blandt normalvægtige (29,3 %). Blandt svært overvægtige kvinder (47,4 %) ses en større andel med langvarig sygdom end blandt mænd (41,9 %). Overvægt og undervægt Der er i undersøgelsen spurgt til folks vægt og højde, hvorefter deres BMI (Body Mass Index) er udregnet. WHO s definition er brugt til at inddele folk i vægtgrupper. Undervægt Normalvægt Moderat overvægt Fedme Svær fedme Ekstrem fedme BMI<18,5 18,5 BMI<25,0 25,0 BMI<30,0 30,0 BMI<35,0 35,0 BMI<40,0 BMI 40 En lille andel af borgerne er undervægtig (2,4 %). Der er næsten en tre gange så stor en andel blandt kvinder (3,4 %) som blandt mænd (1,4 %), der er undervægtige. Aldersmæssig gælder det for såvel mænd som for kvinder, at det specielt er blandt de årige, at der ses en stor andel undervægtige (henholdsvis 6,1 % og 8,8 %). For kvinderne gælder endvidere, at den ældste gruppe, dvs. kvinderne på 75 år eller derover også har en relativ stor andel (5,0 %). I Faaborg-Midtfyn Kommune er 2,6 % undervægtige, svarende til borgere. I alt 14,4 % af borgerne i Region Syddanmark er svært overvægtige (BMI 30). Forekomsten af svær overvægt er lavest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år. Blandt både mænd og kvinder ses den højeste forekomst i aldersgruppen år. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af svært overvægtige. Blandt borgere uden uddannelse er andelen
12 21,8 %, mens den for borgere med en kort videregående uddannelse er 15,9 % og for borgere med en lang videregående uddannelse er den 8,2 %. Den laveste forekomst af svært overvægtige ses hos de beskæftigede (14,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 22,1 %, mens den højeste forekomst ses blandt førtidspensionister (28,6 %), hvor mere end hver fjerde er svært overvægtig. 15,4 % af borgeren i Faaborg-Midtfyn Kommune estimeres at være svært overvægtige, svarende til 6400 borgere. Godt halvdelen af de svært overvægtige ønsker at tabe sig. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen svært overvægtige, der gerne vil tabe sig. Således vil 52,0 % blandt dem uden erhvervsuddannelse og 55,2 % blandt dem med en kort uddannelse gerne tabe sig, mens det gælder for omtrent 65 % blandt dem med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Blandt svært overvægtige mænd, der gerne vil tabe sig, ønsker 42,9 % og 29,3 % henholdsvis gratis motion og et gratis slankekursus til, som støtte til at ændre deres vægt. Næsten 40 % blandt svært overvægtige kvinder ønsker tilbud om gratis motion samt gratis slankekursus til at ændre deres vægt. Blandt mænd og kvinder ønsker omkring hver fjerde gratis kostvejledning samt mulighed for at gøre det sammen med andre, der også vil ændre deres vægt. Der ses en større andel blandt svært overvægtige mænd (10,7 %) end blandt kvinder (5,7 %), der ikke ønsker hjælp til at ændre deres vægt. Blandt eleverne på 9. klassetrin er 72 % undervægtige eller normalvægtige, 13 % er overvægtige og 15 % er svært overvægtige/fede. Forandringsparathed Det er estimeret at omkring 4000 af kommunens voksne borgere har en ringe tiltro til at deres egen indsats har betydning for at de bevarer et godt helbred, svarende til 9,6 %. Det er en høj andel set i forhold til regionen som helhed. I alt 7,3 % af borgerne i Region Syddanmark tror, at egen indsats for at bevare eller forbedre deres helbred har nogen eller ingen betydning. Der ses en sammenhæng mellem
13 uddannelsesniveau og andelen, der tror, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for helbredet. Andelen er størst blandt borgere uden erhvervsuddannelse (16,6 %) og mindst blandt borgere med en mellemlang (3,8 %) eller lang videregående uddannelse (3,9 %). Blandt borgere med en kort uddannelse er andelen 7,1 %. Forekomsten af borgere, der tror, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for helbredet, er højest blandt førtidspensionister (15,0 %) og lavest blandt beskæftigede (4,3 %). Blandt arbejdsløse er forekomsten 11,4 %. Kun godt halvdelen af de svært overvægtige i kommunen har et ønske om at tabe sig, kun godt halvdelen af dem der har et usundt kostmønster ønsker at spise sundere, kun ¼ del af de borgere der viser tegn på alkoholmisbrug ønsker at holde op, og 60 % af dem med stillesiddende fritidsaktiviteter ønsker at være mere fysisk aktive. Godt 75 % af rygerne ønsker at holde op. Samarbejde på tværs internt i kommunen Arbejdsmarkedsområdet/Jobcenter Andelen af langvarigt sygefravær indenfor det seneste år er blandt de højeste i regionen. 6,2 % af de erhvervsaktive (16-64 år) svarende til 2000 borgere Skolerne Dagpleje og børnehaver Plejecentre Hjemmeplejen Forebyggende hjemmebesøg Hjemmesygeplejen Fritidsområdet Planlægning Bevillingsråd Kommunalbestyrelsen Kommunen som virksomhed Sundhedsplejen, børn og overvægt, børn og rygning, børn og alkohol Træningsområdet Tandplejen Handicapområdet Psykiatriområdet BUR Ungdomsskole Samarbejde på tværs eksternt Praktiserende læger Regionen Frivillige sociale foreninger Foreninger under folkeoplysningsloven Virksomheder i kommunen
14 Definitioner Mål/Vision Afdækning af sundhedsfremme i kommunen Topmøde
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereUdkast. Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015
Udkast Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 1 Indledning Forord ved formanden for sundhedsudvalget og sundheds og handicapchefen. Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn Kommune I 2010 gennemførtes
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs meretager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen
Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereIndsatserne afgrænses til at være indenfor Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Mental sundhed, forkortet KRAMM.
Det Mobile Sundhedscenter 6. maj 2011 AHJ Oplæg til prioritering af indsatser Sundhedsområdet er bredt og der er mange muligheder at tage fat på. Det er ikke muligt at sætte lige stort fokus på alle områder,
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereKobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker
Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Temadag Region Syddanmark, Middelfart 14. marts 2014 Konsulent Lisbeth Holm Olsen Forebyggelsespakkerne: Et redskab til at nå målene En samling af de
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mere-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15
-- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereGladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil
Læs mereSundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereSundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune Et KRAMM til sundheden fra din kommune
Sundhedspolitik for Faaborg-Midtfyn Kommune 2011 2015 Et KRAMM til sundheden fra din kommune Faaborg-Midtfyn Kommunes vision for sundhedspolitikken: Vi vil skabe rammer, der styrker borgernes muligheder
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereHorsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
Læs mereUdspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord
Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereINVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK
INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mere9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn
9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereStatus på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.
Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereSundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mere