Baggrundsrapport for. Energivision for Aalborg Kommune Side 1 af 95

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport for. Energivision for Aalborg Kommune 2050. Side 1 af 95"

Transkript

1 Baggrundsrapportfor EnergivisionforAalborgKommune2050 Side1af95

2 BaggrundsrapportforEnergivisionforAalborgKommune2050 Forfatterne,April2010 Forfattere:Sedeenkeltekapitler Redaktør:PoulAlbergØstergaard Udgiver: InstitutforSamfundsudviklingogPlanlægning AalborgUniversitet Fibigerstræde AalborgØ Pdfudgaveafudgivelse:www.energyplanning.aau.dk/Publications/Aalborg Layout:PernilleSylvestAndersen ISBN Tryk Forside:VarmeforbrugetstæthediAalborgKommuneberegnetmedVarmeatlassetafBerndMöller. BaggrundsbilledeteretLandsat97satellitbillede,CopyrightESA Side2af95

3 Indholdsfortegnelse 1.Indledningoglæsevejledning Formålogafgrænsning Formålogmålsætning Biomasseogaffald Industri Elbesparelser Elbesparelserihusholdninger Elbesparelseriindustriogerhverv Forslagtillokaletiltagvedr.elbesparelserihusholdninger,industriogerhverv: Brændselsbesparelseriindustrien Transport,mobilitetogvedvarendeenergi Kommuneplaner,lokalplaner,roadpricingogudviklingenitransportbehovet Mereaftransportsektorenoverpåelogmereeffektivepersonbiler,busseroglastbiler Udbygningafjernbaneogletbaner Effektiviseringafflytransportenogskibsfarten Biobrændsleritransportsektoren TransportscenarietiEnergivisionforAalborgKommune Analyserafvarmebehovetsgeografi,varmebesparelserogudvidelseraffjernvarmedækningen KortlægningafAalborgkommunesvarmeforsyning Opvarmningidetåbneland Opvarmningsbehovogvarmebesparelser Omkostningerforvarmebesparelserogderesgeografi Mulighedforkonverteringfraindividuelopvarmningtilfjernvarme Omkostningerfornyfjernvarmetilkobling Nettab,temperatureroginvesteringerifremtidigefjernvarmenet Nyinfrastrukturtilsammenkoblingaffjernvarmenet GeotermiiAalborgKommune Biogas,forgasningogaffaldsforbrændingiAalborgKommune Brændselsogvarmeforbrugiindustrioghusstande...53 Side3af95

4 10.Industrielkraftvarme,Nordjyllandsværket,vindkraft,kedlermm Økonomiskeomkostninger Energisystemanalysemodelogtimefordelingerafforbrugogproduktionafelogvarme Netstabiliseringogimport/exportkapacitet ValideringafmodellenafenergisystemetiAalborgKommune ScenarieforAalborgKommunesenergisystemsudvikling InvesteringsforløbforEnergivisionen Virkemidler:FrafossiltilVEbaseretfjernvarmeiAalborg Omfjernvarmetarifferogdenfremtidigebalancemellemforbrugogforsyning Hvadkosterdetatsparepåvarmenperm 3 fjernvarmevand? Omkostningerveddetfremtidigeforsyningssystem Introduktion Forudsætninger Balancenmellemforsyningsogbesparelsesinvesteringer Tarifpolitikogbalancenmellemenergiforsyningogenergibesparelser Denuværendetarifferogmotivationentilenergibesparelser Erdenuværendetarifferøkonomiskoptimale? Ændringaftariffernefragennemsnitsprincippettilmarginalprincippet Konklusionvedrørendepolitikpåfjernvarmeområdet Side4af95

5 1.Indledningoglæsevejledning Dennebaggrundsrapporterudarbejdetiforbindelsemedudarbejdelseafenlangsigtetenergivision for Aalborg Kommune af en række energiforskere i Energiplanlægningsgruppen, Institut for SamfundsudviklingogPlanlægning,AalborgUniversitet.Arbejdeterudførtinærtsamarbejdemed Forsyningsvirksomhederne, Teknik og Miljøforvaltningen samt Forvaltningen for Sundhed og BæredygtigUdviklingIAalborgKommune. Baggrundsrapporten er ikke skrevet med henblik på at blive læst fortløbende; i stedet støtter de enkeltekapitleropomafgrænsedeområdersomerpræsenteretidenmerekortfattedeenergivision foraalborgkommune2050.baggrundsrapportenerderforogsåopbyggeteftersammestruktursom denne,somersomfølger: Indledning: Kapitel 1 og 2 omfatter de indledende betragtninger herunder formål, afgrænsning samtbehandlingafindustriogbiomasseressourcer. Forbrug og ressourcer: Kapitel 38 behandler forbrug, besparelsespotentialer samt ressourcer i AalborgKommune Forsyning:Ikapitel8 15redegøresdelsfordemeremodelleringstekniskeaspekterogvalgogdels skitseresdetscenarie,deropbygges. Realisering: Endelig behandles i kapitel 16 0g 17 hvilke tiltag, der kan bringe i anvendelse med henblikpåimplementeringafenergivisionforaalborgkommune. ArbejdetomtalesirapportenmerekortfattetsomEnergivisionen,ogdennebetegnelseomfatterogså detkonkreteforslagtilhvilkeændringerderskalimplementeresinden2050. Side5af95

6 2.Formålogafgrænsning HenrikLund Dettekapitelindeholder Formuleringafformålogmålsætning Håndteringafafgrænsningafbiomasseressourcer Håndteringafafgrænsningafindustriiforholdtilrestenaflandet. 2.1Formålogmålsætning FormåletmedatudarbejdeEnergivisionforAalborgkommuneeratskabeetbeslutningsgrundlag for,hvordanaalborgkommunekanbidragetildenlangsigtedevisionom100pct.uafhængighedaf fossile brændsler som formuleret blandt andet i Energipolitisk redegørelse 2009 (Klima og energiministeriet2009). Derermindsttregodegrundetildennemålsætning: Klimaforandringer Forsyningssikkerhed Beskæftigelseogeksportafenergiteknologi Klimaforandringer Devæsentligstevirkemidlertilatmodvirkeklimaforandringerneerenergieffektiviseringogetstop forafbrændingaffossilebrændsler. Verden står over for en massiv udfordring i form af klimaforandringerne. Der er i dag bred videnskabeligenighedom,atproblemetermenneskeskabt.særligtgennemdetsidsteårhundrede har menneskets stigende udledninger af drivhusgasser været hovedårsagen til, at temperaturen stiger globalt. FN s klimapanel (IPCC, The Intergovernmental Panel on Climate Change) gjorde i 2007 klart, at der er brug for handling nu, hvis vi skal undgå de værst tænkelige konsekvenser af klimaforandringer:vandstandenstiger,ørkenerspredersigogvejretblivermereekstremt. Af IPCCs Fourth Assessment Report fra 2007 fremgår, at hvis temperaturen ikke skal stige med mere end 22,4 C, så skal den totale koncentration af drivhusgasser i atmosfæren holdes mellem ppm(CO 2 ækvivalenter).dakoncentrationenafdrivhusgasseriatmosfærenalleredei2005 nåede 445 ppm (CO 2 ækvivalenter) har IPCC estimeret, at udslippet af drivhusgasser skal toppe hurtigstmuligtogsenestiår2015ogatudslippetafdrivhusgasserskalreduceresmed5085%i 2050sammenlignetmedår2000. Iflg.regeringens Klimapolitiskredegørelse2009 (Klimaogenergiministeriet2009)harDanmark valgtattageensærligtaktivrollevedatværeværtforfn s15.klimakonference(cop15).dettevar Side6af95

7 denstørsteinternationalekonference,afholdtidanmark,hvordetdesværreikkelykkedesatnåtil enighedomenambitiøsogtroværdigaftalepåklimakonferencen.dettekanfåafgørendebetydning forklodensklima,forhvisjordenopvarmesmereend2 Ciforholdtilførindustrieltid,såkanglobale konsekvenserafklimaforandringernebliveyderstvoldsomme.målsætningenomatholdedeglobale temperaturstigningerunder2 Ckræver,atudledningerneafdrivhusgassertopperindenfor1015år, ogatderskerenhalveringafdeglobaleudledningeri2050sammenlignetmed1990. Landeneidenindustrialiseredeverdenbærerdetstørsteansvarpågrundafdenhistoriskeudledning afdrivhusgasser.derforhardetværetdanmarksholdning,atindustrilandeneskalviselederskabi deninternationaleklimaindsats.sometindustrialiseretlandskaldanmarkforpligtesigtilbindende reduktionsmåli2020,somleveroptilanbefalingernefrafn sklimapanel. Klimapolitiskredegørelse 2009 (Klimaogenergiministeriet2009). Forsyningssikkerhed MedhensyntilforsyningssikkerhedenfremgårdetafEnergistyrelsensrapport Danmarksolieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden 2008, at såvel olieproduktionen som de danske oliereserver er faldende. Danmark er fortsat selvforsynende og nettoeksportør af energi, men det forventeskunatvarevediomtrent10årendnu.detforudsesirapportensprognoser,atdanmark kanværeselvforsynendemedolietilogmed2018,ogselvforsynendemednaturgastilogmed2020 (Sefigurerneherunder) Danmarkharsåledesenklarinteresseiatforetageengradvisudfasningafdefossilebrændslerog øgeandelenafvedvarendeenergikombineretmedmarkanteenergibesparelseogeffektiviseringer. AlternativeterenfornyetafhængighedafolieimportfraMellemøstenognaturgasfraRusland Olieproduktionogreservebidrag Side7af95

8 Naturgasogreservebidrag Kilde:Energistyrelsen2009. Samfundsøkonomi,beskæftigelseogeksport Nedgangen i produktion og reserver af olie og naturgas er ikke kun et problem for forsyningssikkerheden,menharogsåstorindflydelsepåsamfundsøkonomien.dendanskeolieog gasproduktiongavsammenmedderekordhøjeoliepriseri2008statenenindtægtpånæsten35,9 mia.kr.iskatterogafgifterfraaktiviteterneinordsøen.i2008vardengennemsnitligeolieprisved Brentnoteringen 97,2 US$ pr. tønde olie. Olieprisen er faldet i forhold til det høje niveau i Ultimo maj måned 2009 var Brentnoteringen lidt under 65 US$ pr. tønde. Skatteministeriet har regnetpåudviklingenistatensforventedeindtægterfortreolieprisforløbpåhhv.30,60og120us$ pr.tøndeolieiperioden skatteministerietskønner,atmedetolieprisforløbpå60us$pr. tøndevilstatenssamledeindtægterfranordsøenværemellem1322mia.kr.pr.årfra2009til2013. IEAforventer,atolieprisenvilstigefradetnuværendeniveauogoptilca.120US$pr.tøndei2030. MensindtægternefraNordsøenforventesatfaldeerdertilgengældmulighedforatøgeindtægterne vedeksportafenergiteknologier.iflg. Energierhvervsanalyse2008 udarbejdetafenergistyrelsenog DIEnergibranchennåededendanskeeksportafenergiteknologietnythøjdepunkti2008med64 mia.kr.ogenvækstpåhele19pct.fra2007til2008.selvom2008blevetsærdelesgodtår,harden økonomiske afmatning også ramt eksporten af energiteknologi siden efteråret 2008., og i 2009 er eksportenafenergiteknologisåledesfaldet. Vækstenieksportenafenergiteknologipå19pct.fra2007til2008ernæstenfiregangesåmegetsom væksten i den øvrige danske vareeksport. Til sammenligning oplevede EU15 landene en vækst i eksportenafenergiteknologipå5pct.(sefigurenherunder).tilsvarendeerdetværdatnotere,at Side8af95

9 energiteknologiens andel af den samlede danske eksport er steget fra 5% i 1996 til lidt over 10% i 2008(Energistyrelsen:Energistatistik2008). Eksport af energiteknologi og -udstyr Indeks, 1998= Danmark EU15 Kilde:EnergistyrelsenogDIEnergibranchen2009. Endvidereerværdienafeksportafsåvelenergiteknologisomolieoggasstegetmarkantidesenere åroghartilsammenetniveaupåover100mia.kr.omåret. Eksport af energiprodukter Mia. kr Energiteknologi og -udstyr Olie og gas Andet Kilde:EnergistyrelsenogDIEnergibranchen2009. Danskevirksomhederharøgeteksportensåvelafenergieffektivtudstyrfrapumpertiltermostater somafenergiteknologi baseretpåvedvarendeenergikilder.bredtblandtdepolitiskepartiererder enforventningom,atdetermuligtatøgebådeeksportenogbeskæftigelsenindenfordisseerhverv. Samtidigerderuhyrestorindenlandskbeskæftigelseforbundetmedenergibesparelseriformafat Side9af95

10 forbedre isoleringen, udskifte vinduer, etc.; og energirenoveringer af eksisterende byggeri kan desudenværemedtilatforbedreindeklimaetogkomfortenvedatmindsketrækogkulde. Samletmålsætning Derersærdelesgodegrundetilatopstilleenlangsigtetvisionom100pct.uafhængighedaffossile brændsler.idenforbindelseerdetafgørende,atmålsætningenerformuleretsomuafhængighedaf fossile brændsler, fordi Danmark med denne vision kan opfylde såvel ønskerne om at mindske virkningerne af klimaforandringerne, om at øge forsyningssikkerheden og om at forbedre samfundsøkonomiengennemøgetbeskæftigelseogøgeteksportafenergiteknologi. IarbejdetmedEnergivisionenhardetsåledesværetafgørendeatsesålangtfrem,atdenuværendes energiforsyningsanlægbaseretpåfossilebrændsler,ikkestårderlængere.detaltdominerendeanlæg erherdetkulfyredenordjyllandsværk,somisagensnaturikkekanindgåiopfyldelsenafenvision om et Danmark 100 pct. uafhængigt af fossile brændsler så længe det er baseret på kul. Og en omlægning til biomasse med værkets nuværende størrelse og benyttelsestid er ikke realistisk at gennemføre med de begrænsninger, der vil være på biomasse i et energisystem baseret på 100 procentvedvarendeenergi. Det har i den forbindelse været planlagt at anlægge et CO2 udskilningsanlæg og lager et såkaldt CCSanlæg (carbon capture and storage). Et sådan anlægs rolle i et fremtidigt 100% vedvarende energisystem er blevet analyseret i forbindelse med udformningen af ingeniørforeningen IDAs fremtidsvisionidasklimaplan2050(mathiesen,lund,ogkarlsson).analysernepegerpå,atetccs anlægikkeerenhensigtsmæssigmådeatreducereco 2 udslippetpå isærikkeidanmark.dervil være andre alternativer, som koster mindre og passer bedre ind i realiseringen af de langsigtede målsætninger om miljø, forsyningssikkerhed og grøn vækst. Årsagen hertil er, at CCS anlæg er forbundetmedsærdelesstoreanlægsomkostninger,somnødvendiggørenlanglevetidpåanlægget. EtCCSanlægskalderforplaceresvedetstortkraft/varmeværkmedenhøjbenyttelse,foratder tilnærmelsesvis kan skabes økonomi i projektet. Omvendt går IDAs Klimaplan 2050 ud på at reducere de centrale kraft/varmeværkers benyttelse gennem efterisolering af boligerne, el besparelser, inddragelse af vindkraft, geotermi og solvarme m.m.. Der eksisterer derfor ikke kraftvarmeværkeriidaklimaplanen,dertilnærmelsesvishardenbenyttelse,somforrentningenaf etccsanlægfordrer. Analyserne omfatterogsåenvurderingafkonsekvenserneafatladeetkraftogkraftvarmeanlæg køremedenbenyttelsepå8.000timer/årafhensyntilccsanlægget.analyserneviserdog,atdette harnegativtaflededekonsekvenserift.tildetsamledesystemseffektivitetogevnetilathandleelpå Nordpool.Forennærmerebeskrivelsehenvisestil(Lund&Mathiesen2009). Danmarkharvalgtførstogfremmestatsatsepåenergibesparelserogvedvarendeenergimedfokus påatrealisereenrækkegensidigefordeleforforsyningssikkerheden,klimaet,samtbeskæftigelseog eksport.særligtforaalborgserdersåstortetgeotermipotentiale,atetccsanlægerenuhyrelang omvejfremmodetsamfundfriforfossilebrændsler. Side10af95

11 2.2Biomasseogaffald Dererforetagetenvurderingafhvilkenandelafdesamlededanskebiomasseogaffaldspotentialer, som svarer til Aalborgs andel målt efter befolkning. Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i Energistyrelsens opgørelse anno 2004, som er vist i tabellen herunder. I samme tabel er vist den opgørelse,somingeniørforeningenisinklimaplan2050harvalgtatbaseresigpå. ENS2004 (PJ/år) IDA2009 (PJ/år) Skønår2050 (PJ/år) 95 Aalborgandel(3,56%) (TJ/år) 3400 Halm Træ Biogas Fiberfraktion 5 Bioafgrøde 52 Alger 100 Affald (bionedbrydeligt) 30 (23) (44) 34 (55) Ialt Derknyttersigfølgendebemærkningertilopgørelsen. Energistyrelsen vurderer affaldsmængden til 30 PJ baseret på den faktiske mængde i årene op til 2004.Imidlertidvardenaffaldsmængde,dervartilrådighedtilenergiformåleftergenbrugvoksettil ca.38pji2007(energistyrelsen:energistatistik2008).ifølgediverseprognoser(eksempelvistden anvendteivarmeplandanmark)forventesaffaldsmængdenatstigetil55pjiår2040medalmindelig fremskrivning. Af disse vurderes 77% at være bionedbrydelig, mens resten er baseret på fossile brændsler. Her er det valgt at tage udgangspunkt i 40 PJ/år svarende til biomasse andelen af en fremskrevetaffaldsmængde. Iflg. prognose fra Reno Nord var affaldsmængden i tons svarende til en nedre brændværdi på 1883 TJ/år. Mængden forventes at stige til tons i år 2030 svarende til 2300 TJ/år. AndelafDKs forventederessourcer efterbefolkning (TJ/år) Opgjorteressourcerindenfor Aalborgkommune(PlanEnergi) (TJ/år) Halm Træ Biogas Fiberfraktion 60 Bioafgrøde herafgræs Affald Ialt Sumtallet på ca TJ/år i tabellen er det samme uafhængigt af om biomasse ressourcerne er opgjort efter Aalborgs andel af de samlede danske ressourcer eller efter ressourcer indenfor eget område.dogerderstorforskelpåfordelingenafressourcerne,ogdereren joker iformafomman ifremtidenviaalgerellerandremetodervilkunnefremskaffeyderligereressourcer. Side11af95

12 DeterhervalgtatsigteefterensamletløsninghvorAalborgsandelafdesamledebehovdækkesaf Aalborgs andel af de samlede biomasse ressourcer i kombination med andre vedvarende energiformer. 2.3Industri Den altdominerende industri i Aalborg er Aalborg Portland med et brændselsforbrug på TJ primærtkulogpetcoke.mensdetdirektebrændselsforbrugiindustrienbloter87tjolieog1080tj Ngas. Inkl.AalborgPortlanderforbrugetaltså17.003TJ,mensdetexcl.AalborgPortlanderblot1167TJ. IDanmarksomhelhedvardetdirekteforbrugiindustrienafkul,olieoggas98.995TJi2007(Iflg. statistikken).iforholdtilbefolkning(3,56%)udgøraalborgsandelaltsåca.3500tj. I forhold til afgrænsningen i relation til industri er udgangspunktet, at Energivisionen skal kunne dække et energiforbrug i industrien på 3500 TJ (970 GWh) i år 2007 svarende til den befolkningsmæssige andel af den samlede danske industri. Dette svarer således til at dække industriensforbrugpå1167tjplusenandelafaalborgportlandsforbrug. Referencer: (Mathiesen,Lund,ogKarlsson)B.V.Mathiesen,H.Lund,andK.Karlsson."IDAsKlimaplan2050, baggrundsrapporttekniskesystemanalyser,brændselsforbrug,drivhusgasser, samfundsøkonomiskekonsekvenser,erhvervspotentialer,beskæftigelseseffektersamt helbredsomkostninger,københavn,aug (Lund og Mathiesen 2009) Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen. IDA's Klimaplan 2050Fagligt Notat:KonsekvensanalyseaftilføjelseafCCSanlægtilIDA'sKlimaplan Side12af95

13 3.Elbesparelser BrianVadMathiesen Virkeliggørelseafmarkanteelbesparelserkræverincitamenterpådetnationaleniveausåvelsompå EU niveau, f.eks. i form af indførelse og skærpelse af standarder og normer for elforbrugende apparater.aalborgkommunekanimidlertidogsåiværksætteenrækkeinitiativeriegetregiiforhold tilsåvelkommunensegnebygningersomiforholdtilprivatehusholdninger,industriogerhverv.i det følgende fremhæves en række initiativer som alle skal ses i lyset af de energibesparelsesforpligtigelser,energiselskaberneerblevetpålagtpåialtca.50gwhelpr.årfra 2010,aleneideområderAKEogAKFdækker.Elbesparelserneskalligeledessesilysetafaftalenom energibesparelserikommunalebygningerindgåetmellemkommunerneogstaten. 3.1Elbesparelserihusholdninger I 2007 var elforbruget i husholdningerne i Aalborg Kommune ca. 326 GWh. I referencen for 2050 forudsættesdettereducerettilca.268gwh.elbesparelserihusholdningerneienergivisionentager udgangspunkt i baggrundsrapporten til IDA s Klimaplan 2050 [1]. I denne er elforbruget i husholdningerreduceretmed50%i2030iforholdtil2008niveauet. Dettesvarertil,atde326GWhreducerestilca.163GWh.Daderireferencenalleredeergennemført besparelserbliverdenresulterendebesparelsei2050somfølgeafelbesparelserneienergivisionen 39%iforholdtilreferenceenergiforbrugeti2050ellerca.105GWh. En målsætning om 50% reduktion af elforbruget kan gennemføres ved hjælp af oplysningskampagnerogudskiftningafapparater.opgørelseroganalyserafdettekniskeelspare potentiale viser, at forbruget kan reduceres med 50% via relativt enkle forbedringer i husstandes apparater,ogatdetkangøresmedenselskabsøkonomiskgevinsttilfølge.ifølgeelsparefondenvil investeringenidennuværendesituationtypiskhaveenselskabsøkonomisktilbagebetalingstidpåop til 4 år ved en elpris på 2 DKK/kWh. Tilbagebetalingstiden på 4 år er udregnet som tilbagebetalingstidenpåmerinvesteringenforetelbesparendeapparat.investeringsomkostningerne bliversåledesca.8mio.dkkforennedbringelseafelforbrugetmed1gwh/år.dengennemsnitlige tekniskelevetidafinvesteringenerisamrådmedelsparefondensattil10år,ogdenmarginaleekstra driftsomkostning til 0 DKK. Fordeles investeringen over levetiden, skal der således investeres 0,9 mio. DKK/GWh om året, forat elforbruget kan reduceres med 1 GWh/år. Hvis de energieffektive teknologier bliver markedsdominerende, vil meromkostningen medføre en ændring fra nicheproduktion med et begrænset marked, til markedsdominans blandt disse produkter. En rapport fra OECD fra 2006 peger på, at når elbesparende apparater først bliver markedsdominerende,reduceresekstraomkostningenvæsentligtpga.stordriftsfordele,ogdereren tendenstil,atdentangerer0dkk[2].dettebetyder,atdenkalkuleredemeromkostningreduceres som følge af stor produktion, og at markeds og konkurrenceforhold i nogle tilfælde vil eliminere den forventede meromkostning i produkternes prisfastsættelse på markedet. På denne baggrund skønnes den samfundsøkonomiske ekstra investeringsomkostning i Energivisionen, hvor den Side13af95

14 energieffektiveteknologidominerermarkedet,atværepå4,0mio.dkkpr.sparetgwh/åreller0,47 mio.dkkpr.år.detteskønerudvikletisamrådmedelsparefonden. De marginale merinvesteringsomkostninger bliver herved 420 mio. DKK med en levetid på 10 år i Energivisionen.Derertaleomårligeinvesteringsomkostningerpå49mio.DKKforelbesparelseri husholdninger. 3.2Elbesparelseriindustriogerhverv Iindustriogerhververderetstortbesparelsespotentiale.Oftebliverdisseikkerealiseretpga.etkrav om13årstilbagebetalingstid.iberegningerneerdetforudsat,atderealiserbareelbesparelserhar entilbagebetalingstidpåmellem5og10årudfraetfagligtnotattilida sklimaplan2050[3],jf. opgørelseafpotentialetitabel1.idettenotatopgøresbesparelsespotentialermedudgangspunkti erfaringerfrakonkreterealiseredetiltag.udfrajohansenetal.(2009)[3]kanbesparelsespotentialet medentilbagebetalingstidpå7,5årberegnestil43%.iida sklimaplanerdetvurderet,atderkan opnås yderligere 2% besparelser frem til Med dette udgangspunkt implementeres el besparelseri2050svarendetil45%afdetnuværendeforbrugienergivisionen. Slutanvendelse Tilbagebetalingstid2015 Tilbagebetalingstid2030 2år 5år 10år 2år 5år 10år Belysning Pumpning Køl/frys Ventilation Trykluft Øvrigeelmotorer Edb Smeltningm.m Rumvarme Ialt Tabel1,Procentvispotentialeforelbesparelseri2007[3]. ElforbrugetiindustriogerhverviAalborgKommune(ekskl.Portland)vari2007ca.746GWh.I referenceenergisystemet stiger dette til GWh. Dette forbrug nedbringes med ovenstående udgangspunkttil410gwh.offentligserviceendelafindustriogerhverv,ogdeterforudsather,at derindenfordennesektorkanopnåsligesåstorebesparelsersomideøvrigesektorer. Elbesparelserne kan gennemføres med en selskabsøkonomisk tilbagebetalingstid på i gennemsnit 7,5år.Anlægsomkostningenersattil2,4mio.DKK/GWhudfradenbetragtning,atelpriseni2008 erca.60øre/kwhogrentener10%.dettegiversamledeinvesteringsomkostningerpå1,498mia. DKKforenbesparelsepåca.624GWh.Dereringenekstradriftogvedligeholdelsesomkostninger, ogdererregnetmedenlevetidpå15år.nogleinvesteringervilhaveenkorterelevetidendde15år, pga.f.eks.tilpasningafproduktionentilnyeprodukter.dervildogogsåværeandreinvesteringer, som er af mere strukturel karakter og derfor har en længere levetid. Dette svarer til årlige investeringsomkostningerpå125mio.dkkforelbesparelseriindustriogerhverv. Side14af95

15 Som ved elbesparelser i husholdninger, kan dette betyde at kraftværkskapaciteten på kondensværkerreduceresiforholdtildetmaksimaleforbrugientime. 3.3Forslagtillokaletiltagvedr.elbesparelserihusholdninger,industriogerhverv: Forsyningsvirksomhedernes energispareindsats kan bl.a. finansieres af forbrugerne via energiregningen,somfølgeafenergispareaftalenmellemklimaogenergiministeren,samtnetog distributionsselskaberne.aftalenerenopfølgningpådenpolitiskeaftalefra21.februar2008omden danske energipolitik i årene Den nye aftale sætter de overordnede rammer og mål for perioden ogdepræcisereglerforperioden aftalenomfatterenergibesparelser indenforallebrancherbortsetfratransport.enandenmulighederatfinansiereenergibesparelser viaetnytkommunaltenergiselskab. I Energivisionen anvendes IDA s Klimaplan 2050 til opgørelse af elbesparelserne i husholdninger, industriogerhverv.detiltagderskaltilforatdennemålsætningkanopfyldeserpånationalteller EUniveau, når det gælder produktstandarder. Herfra kan der også komme landsdækkende kampagner mv. Lokale tiltag kan fremme denne udvikling med oplysningskampagner, demonstrationmv.båderettettilborgereogvirksomhederdirekte,menogsårettettilvirksomheder dersælgerelforbrugendeapparater.tiltageneaalborgkommunekanlavepådetteområdeskalsesi sammenhæng med de besparelsesforpligtigelser kommunens forsyningsselskaber har. Med den seneste aftale med net og distributionsselskaberne er forpligtigelserne højere. I denne aftale strammesoppåhvilketiltag,derkantællesmediindsatsen,menderkommerogsånyemuligheder. Bl.a.mht.finansiering,hvordernumågivestilskudpåoptil10%afdesamledeomkostningerog fleremulighederforkortlægningogrådgivning. Tiltagrettetmodhusholdninger: Oplysningskampagnerogdemonstrationafelektronikmv.derbrugermindreelrettetmod borgere,samtspredevidenoginformationomteknologi,ogfremmeafadfærdsændringer EtableringafsamarbejdemellemAalborgKommune,Elsparefondenoglokalevirksomheder ogevt.flereomfokuspåogmarkedsføringafamærkedeprodukter. Giveskrotningstilskudtildeapparater,derbrugerallermeststrøm,oghvorderfindesgode alternativeprodukter. Fremmetotaløkonomiskebetragtningeristedetforfokuspåanskaffelsesværdi Tiltagrettetmodindustriogerhverv: Identifikation af besparelsesmuligheder i industri og erhverv i Aalborg Kommune, f.eks. i forholdtilkøling,trykluft,belysning,procesudstyrmv. Bistandiformafrådgivningellertilskudtilgennemførelseafenergibesparelseriindustriog erhverv,f.eks.iforholdtilkøling,trykluft,belysning,procesudstyrmv. Side15af95

16 Bistand i form af rådgivning eller tilskud til effektivisering af belysningen, ventilation, computerudstyrikontorer,skolermv. Fremmeaftaleromkonkreteenergisparemålmedvirksomhederomatreducereelforbruget ogenergiforbrugetgenerelt Fremmetotaløkonomiskebetragtningeristedetforfokuspåanskaffelsesværdi Spredevidenoginformationomteknologi,ogfremmeafadfærdsændringer Kommunengårforan: AalborgKommunekanindgåipartnerskaberaláKurveknækkeraftalenmedElsparefonden, og har allerede indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforeningen om at mindske CO2udledningenvedkommunaleaktiviteterinkl.transport. AalborgKommunekanviseoginspirerevirksomhederikommunen,hvordanbesparelserkan realiseresvedatimplementereelbesparelseriegetregi. Aalborg Kommune kan lave indsatser rettet mod store energifråsere i hver branche i det omfang rådgivning eller tilskud til gennemførelse af energibesparelser ikke fører til tilstrækkeligeresultater.f.eks.regulereellerforbydebrugenafterrassevarmere. Aalborg Kommune kan lave en samlet strategi, der sørger for indkøb af de mest energieffektiveprodukter,evt.vedetableringafetsekretariatforenergieffektivekommunale indkøb.langtdeflestetiltagvilkunnebetalestilbageselskabsøkonomisk,ogdetbørløbende måles,hvormegetdersparetenergimæssigtogøkonomisk.detbetyderogså,atlønnentil medarbejderederharfokuspåområdetkanbetalesvha.sparededriftsudgifter. Fremmetotaløkonomiskebetragtningeristedetforfokuspåanskaffelsesværdi. Etableringafsystematiskenergiledelses,gernedecentraltpåinstitutionsniveau,hvilketpt.er etmålforaalborgkommune. Aalborg Kommune kan efter Samsømodellen lave et kommunalt selskab: Aalborg Vedvarende Energi Aps. Selskabet vil have status af kommunalt elforsyningsselskab, kan etableres med midler fra Kommunekredit, skal godkendes af tilsynsrådet og Skat som selskab.altoverskudskalanvendestilenergiformål.iselskabet,dereretableretpåsamsø regnermanmedatværegældfripå14år. Kilder [1] B.V.Mathiesen,H.Lund,andK.Karlsson,"IDAsKlimaplan2050,baggrundsrapportTekniske systemanalyser, brændselsforbrug, drivhusgasser, samfundsøkonomiske konsekvenser, erhvervspotentialer, beskæftigelseseffekter samt helbredsomkostninger (IDAs Climate Plan Side16af95

17 2050, background report in Danish and English)," Danish Society of Engineers (IDA, IngeniørforeningenDanmark),Copenhagen,Denmark,Aug [2] OECD/IEA,"Doenergysavingappliancescostmore?,"OECD/IEA,Paris,France,Oct [3]M.Johansen,M.W.Hansen,andJ.Mikkelsen,"Energibesparelserierhvervslivet(Energysavings withinindustryandservice),"danskenergianalysea/sogweelogsandvigaps,copenhagen, Denmark,Mar Side17af95

18 4.Brændselsbesparelseriindustrien BrianVadMathiesen I forhold til forbruget på 970GWh i år 2050 foreslås gennemført samme omlægninger som i ingeniørforeningensplan,idasklimaplan2050,dvs.følgende: 80 GWh/år svarende til ca. 8% af forbruget erstattes med fjernvarme. Der regnes med en kedelvirkningsgradpå80%ogdermedetnettofjernvarmebehovpå64gwh. Afderesterende890GWhgennemføresalleinvesteringermedentilbagebetalingstidunder 7,5 år, hvorved brændselsforbruget nedbringes med 290 GWh svarende til 33%. Omkostninger er 1,3 mio.kr. pr. sparet GWh svarende til i alt 377 mio.kr. Investeringen forventesathaveenlevetidpå30år. Afderesterende600GWhkanetforbrugpå130GWhevt.erstattesafetelforbrugpåca.117 GWh.Deresterende470GWhforudsættesdækketafbiomasse. Side18af95

19 5.Transport,mobilitetogvedvarendeenergi BrianVadMathiesen TransportsektorensenergiforbrugogCO 2 udsliperstegetigennemdesidsteårtier.detervanskeligt præcistatopgøretransportarbejdetiaalborgkommuneiformaftransportindenforkommunen,ud og ind af kommunen og andelen af transit. Derfor tager opgørelserne af den nuværende situation samt det forventede fremtidige transportbehov udgangspunkt i nationale data. I Energivisionen tagesudgangspunktienfremskrivningfraidagtil2050.fremtil2030tagerfremskrivningenafsæti Energistyrelsensbasisfremskrivning,derfortransportbaserersigpåenrækketrafik,økonomi,og energisystemmodeller.dennefremskrivningerbaseretpå,atderikkelavesyderligeretiltag,endder alleredeervedtaget.dissetrendsfortsættesfremtil2050.energiforbrugetitransportsektorenopdelt efterbefolkningstaliaalborgkommuneogdelokaleforholdikommunen. For gradvist at erstatte de fossile brændsler i transportsektoren med vedvarende energi, er det nødvendigt med såvel nationale som lokale tiltag. De initiativer, der foreslås for transport i EnergivisionentagerhovedsageligtudgangspunktiIDA sklimaplan2050[1],hvordererudarbejdet en samlet strategi for transportsektoren i samråd med en række førende eksperter og forskere på transportområdet. Denne strategi trækker på en bred vifte af virkemidler, for at opnå et transportsystembaseretpåvedvarendeenergi. Energiforbrugettiltransportforventesatstigefra6.730TJi2007til7.090TJi2030og7.440TJi2050 inklusivpersonbiler,motorcykler,busser,lastbiler,tog,skibeogindenrigsluftfart.dettesvarertilen stigning på knap 11 %. For mindre biler reduceres benzinforbruget frem til 2050 med 30 %, mens dieselforbruget øges med 24 %. Andelen af biobrændsel forventes i 2050 at udgøre knap 23 % af brændstofforbruget i små biler i Det totale brændselsforbrug til personbiltransporten er ca TJ i dag. I 2050 er forbruget i referencen TJ. Heri er indregnet, at der sker en gradvis forbedring i energieffektiviteten i bilerne. Brændstofforbruget til lastbiler, varebiler og busser forventesfremtil2050atstigetil3.091tj,svarendetilenstigningpå24%.herudovereraalborg Kommunesandelafudenrigsluftfartenberegnettil1.169TJpåbaggrundafbefolkningstal. IdefølgendeafsniterberegningerogtiltagitransportsektoreniEnergivisionengennemgået. 5.1Kommuneplaner,lokalplaner,roadpricingogudviklingenitransportbehovet Påkortsigtkandetværesværtatsemarkanteændringersomfølgeafdetiltag,manvælgeratlave, og der er ikke én teknologi eller ét virkemiddel, som kan løse alle udfordringerne i transportsektoren.deterimidlertidvigtigt,atderlavessåmangeinitiativerlokaltognationaltsom muligt på kort sigt, hvis man ønsker mere vedvarende energi i transportsektoren. Dette øger chancernefor,atderkansesmarkanteresultaterpålangtsigt. Påtransportområdetskaldersatsespåenlangrækkeforskelligeinitiativerindenfordeforskellige transportformer, hvis energiforbruget skal nedbringes, og hvis de fossile brændsler skal erstattes. Førstogfremmesterdetnødvendigtatgørenogetveddeforhold,derskaberenstørreefterspørgsel Side19af95

20 eftertransportdetvilsigedenmåde,viborogarbejderpå,ogdenmådeskatteogafgiftssystemet er indrettet på [2]. Kun herved kan vedvarende energi række til også at dække transportsektoren. HvistransportsektorensCO 2 udledningskalreducerespålangtsigt,vildetderforværenødvendigtat gennemføretiltagaffølgendekarakter: atgiveetstærktincitamenttilmiljøvenligebiler atindføreimiljøzonerbyer,derkungiveradgangtilbiler,deroverholderstadigtskærpede emissionskrav afskaffelse/reduktion/ændring af kørselsfradraget, så garageafgifter erstattes af kilometer afgifterog/ellerdifferentieredeejendomsskatter fysiskplanlægning,derfremmerstationsnærhedsprincippet en målrettet satsning på jernbane, letbane, busser og cykler som bærende element i fremtidenstrafiksystem Foratreducerevækstenitransportarbejdetfremtil 2050gennemføresenrækketiltag.Detvurderes,at en provenuneutral omlægning af alle bilskatter til en kilometerafgift kan mindske persontrans portarbejdetmedoptil15%.foratdettekanopnås bør der, foruden roadpricing, laves en bedre fysisk planlægning samt en byfortætning, så disse tre tiltagsamletsetgiverenreduktionafvækstenitransportarbejdetipersonogvarevognstransporten. Yderligere virkemidler er differentierede ejendomsskatter og afskaffelse/reduktion af kørsels fradraget. Dette bør derfor inddrages i byplanlægningen allerede nu, så kommuneplaner og lokalplanerafspejlerdette. Halvdelen af væksten i transportarbejdet frem til 2030 på 18% for personbiler og varevogne mv. reduceres ved hjælp af de ovennævnte tiltag i perioden, og halvdelen overflyttes til jernbanen. De 15%,derprincipieltermuligt,ersåledesimplementeretiformaf9%reduktion.Dermedermængden afvejtrafik18%mindrei2030endhvisudviklingenhavdefortsatsomforventetireferencenfor2030. Der er fortsat en vækst i transportbehovet på 9%, som nu er overflyttet til jernbanen, også vha. ovennævntetiltag.iløbetafdenæste40årerdetmåleti2050,atdenævntetiltagvedr.roadpricing, fysisk planlægning mv. kan holde transportarbejdet på et konstant niveau i forhold til 2030, med udgangspunkt i det ovennævnte potentiale for reduktion af væksten i transportarbejdet alene ved roadpricing.[1] Desamfundsøkonomiskeomkostningerforbundetmeddissetiltagvurderesatværeneutrale,men detteforudsætter,atderskerenomlægningafskatterogafgiftermeddissemål,samtatderlavesen samletplan,hvordenfysiskeplanlægningprioriteres,oghvorderinvesteresikollektivtransporti stedetforflereveje. Side20af95

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer 26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere