Baggrundsrapport for. Energivision for Aalborg Kommune Side 1 af 95

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport for. Energivision for Aalborg Kommune 2050. Side 1 af 95"

Transkript

1 Baggrundsrapportfor EnergivisionforAalborgKommune2050 Side1af95

2 BaggrundsrapportforEnergivisionforAalborgKommune2050 Forfatterne,April2010 Forfattere:Sedeenkeltekapitler Redaktør:PoulAlbergØstergaard Udgiver: InstitutforSamfundsudviklingogPlanlægning AalborgUniversitet Fibigerstræde AalborgØ Pdfudgaveafudgivelse:www.energyplanning.aau.dk/Publications/Aalborg Layout:PernilleSylvestAndersen ISBN Tryk Forside:VarmeforbrugetstæthediAalborgKommuneberegnetmedVarmeatlassetafBerndMöller. BaggrundsbilledeteretLandsat97satellitbillede,CopyrightESA Side2af95

3 Indholdsfortegnelse 1.Indledningoglæsevejledning Formålogafgrænsning Formålogmålsætning Biomasseogaffald Industri Elbesparelser Elbesparelserihusholdninger Elbesparelseriindustriogerhverv Forslagtillokaletiltagvedr.elbesparelserihusholdninger,industriogerhverv: Brændselsbesparelseriindustrien Transport,mobilitetogvedvarendeenergi Kommuneplaner,lokalplaner,roadpricingogudviklingenitransportbehovet Mereaftransportsektorenoverpåelogmereeffektivepersonbiler,busseroglastbiler Udbygningafjernbaneogletbaner Effektiviseringafflytransportenogskibsfarten Biobrændsleritransportsektoren TransportscenarietiEnergivisionforAalborgKommune Analyserafvarmebehovetsgeografi,varmebesparelserogudvidelseraffjernvarmedækningen KortlægningafAalborgkommunesvarmeforsyning Opvarmningidetåbneland Opvarmningsbehovogvarmebesparelser Omkostningerforvarmebesparelserogderesgeografi Mulighedforkonverteringfraindividuelopvarmningtilfjernvarme Omkostningerfornyfjernvarmetilkobling Nettab,temperatureroginvesteringerifremtidigefjernvarmenet Nyinfrastrukturtilsammenkoblingaffjernvarmenet GeotermiiAalborgKommune Biogas,forgasningogaffaldsforbrændingiAalborgKommune Brændselsogvarmeforbrugiindustrioghusstande...53 Side3af95

4 10.Industrielkraftvarme,Nordjyllandsværket,vindkraft,kedlermm Økonomiskeomkostninger Energisystemanalysemodelogtimefordelingerafforbrugogproduktionafelogvarme Netstabiliseringogimport/exportkapacitet ValideringafmodellenafenergisystemetiAalborgKommune ScenarieforAalborgKommunesenergisystemsudvikling InvesteringsforløbforEnergivisionen Virkemidler:FrafossiltilVEbaseretfjernvarmeiAalborg Omfjernvarmetarifferogdenfremtidigebalancemellemforbrugogforsyning Hvadkosterdetatsparepåvarmenperm 3 fjernvarmevand? Omkostningerveddetfremtidigeforsyningssystem Introduktion Forudsætninger Balancenmellemforsyningsogbesparelsesinvesteringer Tarifpolitikogbalancenmellemenergiforsyningogenergibesparelser Denuværendetarifferogmotivationentilenergibesparelser Erdenuværendetarifferøkonomiskoptimale? Ændringaftariffernefragennemsnitsprincippettilmarginalprincippet Konklusionvedrørendepolitikpåfjernvarmeområdet Side4af95

5 1.Indledningoglæsevejledning Dennebaggrundsrapporterudarbejdetiforbindelsemedudarbejdelseafenlangsigtetenergivision for Aalborg Kommune af en række energiforskere i Energiplanlægningsgruppen, Institut for SamfundsudviklingogPlanlægning,AalborgUniversitet.Arbejdeterudførtinærtsamarbejdemed Forsyningsvirksomhederne, Teknik og Miljøforvaltningen samt Forvaltningen for Sundhed og BæredygtigUdviklingIAalborgKommune. Baggrundsrapporten er ikke skrevet med henblik på at blive læst fortløbende; i stedet støtter de enkeltekapitleropomafgrænsedeområdersomerpræsenteretidenmerekortfattedeenergivision foraalborgkommune2050.baggrundsrapportenerderforogsåopbyggeteftersammestruktursom denne,somersomfølger: Indledning: Kapitel 1 og 2 omfatter de indledende betragtninger herunder formål, afgrænsning samtbehandlingafindustriogbiomasseressourcer. Forbrug og ressourcer: Kapitel 38 behandler forbrug, besparelsespotentialer samt ressourcer i AalborgKommune Forsyning:Ikapitel8 15redegøresdelsfordemeremodelleringstekniskeaspekterogvalgogdels skitseresdetscenarie,deropbygges. Realisering: Endelig behandles i kapitel 16 0g 17 hvilke tiltag, der kan bringe i anvendelse med henblikpåimplementeringafenergivisionforaalborgkommune. ArbejdetomtalesirapportenmerekortfattetsomEnergivisionen,ogdennebetegnelseomfatterogså detkonkreteforslagtilhvilkeændringerderskalimplementeresinden2050. Side5af95

6 2.Formålogafgrænsning HenrikLund Dettekapitelindeholder Formuleringafformålogmålsætning Håndteringafafgrænsningafbiomasseressourcer Håndteringafafgrænsningafindustriiforholdtilrestenaflandet. 2.1Formålogmålsætning FormåletmedatudarbejdeEnergivisionforAalborgkommuneeratskabeetbeslutningsgrundlag for,hvordanaalborgkommunekanbidragetildenlangsigtedevisionom100pct.uafhængighedaf fossile brændsler som formuleret blandt andet i Energipolitisk redegørelse 2009 (Klima og energiministeriet2009). Derermindsttregodegrundetildennemålsætning: Klimaforandringer Forsyningssikkerhed Beskæftigelseogeksportafenergiteknologi Klimaforandringer Devæsentligstevirkemidlertilatmodvirkeklimaforandringerneerenergieffektiviseringogetstop forafbrændingaffossilebrændsler. Verden står over for en massiv udfordring i form af klimaforandringerne. Der er i dag bred videnskabeligenighedom,atproblemetermenneskeskabt.særligtgennemdetsidsteårhundrede har menneskets stigende udledninger af drivhusgasser været hovedårsagen til, at temperaturen stiger globalt. FN s klimapanel (IPCC, The Intergovernmental Panel on Climate Change) gjorde i 2007 klart, at der er brug for handling nu, hvis vi skal undgå de værst tænkelige konsekvenser af klimaforandringer:vandstandenstiger,ørkenerspredersigogvejretblivermereekstremt. Af IPCCs Fourth Assessment Report fra 2007 fremgår, at hvis temperaturen ikke skal stige med mere end 22,4 C, så skal den totale koncentration af drivhusgasser i atmosfæren holdes mellem ppm(CO 2 ækvivalenter).dakoncentrationenafdrivhusgasseriatmosfærenalleredei2005 nåede 445 ppm (CO 2 ækvivalenter) har IPCC estimeret, at udslippet af drivhusgasser skal toppe hurtigstmuligtogsenestiår2015ogatudslippetafdrivhusgasserskalreduceresmed5085%i 2050sammenlignetmedår2000. Iflg.regeringens Klimapolitiskredegørelse2009 (Klimaogenergiministeriet2009)harDanmark valgtattageensærligtaktivrollevedatværeværtforfn s15.klimakonference(cop15).dettevar Side6af95

7 denstørsteinternationalekonference,afholdtidanmark,hvordetdesværreikkelykkedesatnåtil enighedomenambitiøsogtroværdigaftalepåklimakonferencen.dettekanfåafgørendebetydning forklodensklima,forhvisjordenopvarmesmereend2 Ciforholdtilførindustrieltid,såkanglobale konsekvenserafklimaforandringernebliveyderstvoldsomme.målsætningenomatholdedeglobale temperaturstigningerunder2 Ckræver,atudledningerneafdrivhusgassertopperindenfor1015år, ogatderskerenhalveringafdeglobaleudledningeri2050sammenlignetmed1990. Landeneidenindustrialiseredeverdenbærerdetstørsteansvarpågrundafdenhistoriskeudledning afdrivhusgasser.derforhardetværetdanmarksholdning,atindustrilandeneskalviselederskabi deninternationaleklimaindsats.sometindustrialiseretlandskaldanmarkforpligtesigtilbindende reduktionsmåli2020,somleveroptilanbefalingernefrafn sklimapanel. Klimapolitiskredegørelse 2009 (Klimaogenergiministeriet2009). Forsyningssikkerhed MedhensyntilforsyningssikkerhedenfremgårdetafEnergistyrelsensrapport Danmarksolieog gasproduktion og anvendelse af undergrunden 2008, at såvel olieproduktionen som de danske oliereserver er faldende. Danmark er fortsat selvforsynende og nettoeksportør af energi, men det forventeskunatvarevediomtrent10årendnu.detforudsesirapportensprognoser,atdanmark kanværeselvforsynendemedolietilogmed2018,ogselvforsynendemednaturgastilogmed2020 (Sefigurerneherunder) Danmarkharsåledesenklarinteresseiatforetageengradvisudfasningafdefossilebrændslerog øgeandelenafvedvarendeenergikombineretmedmarkanteenergibesparelseogeffektiviseringer. AlternativeterenfornyetafhængighedafolieimportfraMellemøstenognaturgasfraRusland Olieproduktionogreservebidrag Side7af95

8 Naturgasogreservebidrag Kilde:Energistyrelsen2009. Samfundsøkonomi,beskæftigelseogeksport Nedgangen i produktion og reserver af olie og naturgas er ikke kun et problem for forsyningssikkerheden,menharogsåstorindflydelsepåsamfundsøkonomien.dendanskeolieog gasproduktiongavsammenmedderekordhøjeoliepriseri2008statenenindtægtpånæsten35,9 mia.kr.iskatterogafgifterfraaktiviteterneinordsøen.i2008vardengennemsnitligeolieprisved Brentnoteringen 97,2 US$ pr. tønde olie. Olieprisen er faldet i forhold til det høje niveau i Ultimo maj måned 2009 var Brentnoteringen lidt under 65 US$ pr. tønde. Skatteministeriet har regnetpåudviklingenistatensforventedeindtægterfortreolieprisforløbpåhhv.30,60og120us$ pr.tøndeolieiperioden skatteministerietskønner,atmedetolieprisforløbpå60us$pr. tøndevilstatenssamledeindtægterfranordsøenværemellem1322mia.kr.pr.årfra2009til2013. IEAforventer,atolieprisenvilstigefradetnuværendeniveauogoptilca.120US$pr.tøndei2030. MensindtægternefraNordsøenforventesatfaldeerdertilgengældmulighedforatøgeindtægterne vedeksportafenergiteknologier.iflg. Energierhvervsanalyse2008 udarbejdetafenergistyrelsenog DIEnergibranchennåededendanskeeksportafenergiteknologietnythøjdepunkti2008med64 mia.kr.ogenvækstpåhele19pct.fra2007til2008.selvom2008blevetsærdelesgodtår,harden økonomiske afmatning også ramt eksporten af energiteknologi siden efteråret 2008., og i 2009 er eksportenafenergiteknologisåledesfaldet. Vækstenieksportenafenergiteknologipå19pct.fra2007til2008ernæstenfiregangesåmegetsom væksten i den øvrige danske vareeksport. Til sammenligning oplevede EU15 landene en vækst i eksportenafenergiteknologipå5pct.(sefigurenherunder).tilsvarendeerdetværdatnotere,at Side8af95

9 energiteknologiens andel af den samlede danske eksport er steget fra 5% i 1996 til lidt over 10% i 2008(Energistyrelsen:Energistatistik2008). Eksport af energiteknologi og -udstyr Indeks, 1998= Danmark EU15 Kilde:EnergistyrelsenogDIEnergibranchen2009. Endvidereerværdienafeksportafsåvelenergiteknologisomolieoggasstegetmarkantidesenere åroghartilsammenetniveaupåover100mia.kr.omåret. Eksport af energiprodukter Mia. kr Energiteknologi og -udstyr Olie og gas Andet Kilde:EnergistyrelsenogDIEnergibranchen2009. Danskevirksomhederharøgeteksportensåvelafenergieffektivtudstyrfrapumpertiltermostater somafenergiteknologi baseretpåvedvarendeenergikilder.bredtblandtdepolitiskepartiererder enforventningom,atdetermuligtatøgebådeeksportenogbeskæftigelsenindenfordisseerhverv. Samtidigerderuhyrestorindenlandskbeskæftigelseforbundetmedenergibesparelseriformafat Side9af95

10 forbedre isoleringen, udskifte vinduer, etc.; og energirenoveringer af eksisterende byggeri kan desudenværemedtilatforbedreindeklimaetogkomfortenvedatmindsketrækogkulde. Samletmålsætning Derersærdelesgodegrundetilatopstilleenlangsigtetvisionom100pct.uafhængighedaffossile brændsler.idenforbindelseerdetafgørende,atmålsætningenerformuleretsomuafhængighedaf fossile brændsler, fordi Danmark med denne vision kan opfylde såvel ønskerne om at mindske virkningerne af klimaforandringerne, om at øge forsyningssikkerheden og om at forbedre samfundsøkonomiengennemøgetbeskæftigelseogøgeteksportafenergiteknologi. IarbejdetmedEnergivisionenhardetsåledesværetafgørendeatsesålangtfrem,atdenuværendes energiforsyningsanlægbaseretpåfossilebrændsler,ikkestårderlængere.detaltdominerendeanlæg erherdetkulfyredenordjyllandsværk,somisagensnaturikkekanindgåiopfyldelsenafenvision om et Danmark 100 pct. uafhængigt af fossile brændsler så længe det er baseret på kul. Og en omlægning til biomasse med værkets nuværende størrelse og benyttelsestid er ikke realistisk at gennemføre med de begrænsninger, der vil være på biomasse i et energisystem baseret på 100 procentvedvarendeenergi. Det har i den forbindelse været planlagt at anlægge et CO2 udskilningsanlæg og lager et såkaldt CCSanlæg (carbon capture and storage). Et sådan anlægs rolle i et fremtidigt 100% vedvarende energisystem er blevet analyseret i forbindelse med udformningen af ingeniørforeningen IDAs fremtidsvisionidasklimaplan2050(mathiesen,lund,ogkarlsson).analysernepegerpå,atetccs anlægikkeerenhensigtsmæssigmådeatreducereco 2 udslippetpå isærikkeidanmark.dervil være andre alternativer, som koster mindre og passer bedre ind i realiseringen af de langsigtede målsætninger om miljø, forsyningssikkerhed og grøn vækst. Årsagen hertil er, at CCS anlæg er forbundetmedsærdelesstoreanlægsomkostninger,somnødvendiggørenlanglevetidpåanlægget. EtCCSanlægskalderforplaceresvedetstortkraft/varmeværkmedenhøjbenyttelse,foratder tilnærmelsesvis kan skabes økonomi i projektet. Omvendt går IDAs Klimaplan 2050 ud på at reducere de centrale kraft/varmeværkers benyttelse gennem efterisolering af boligerne, el besparelser, inddragelse af vindkraft, geotermi og solvarme m.m.. Der eksisterer derfor ikke kraftvarmeværkeriidaklimaplanen,dertilnærmelsesvishardenbenyttelse,somforrentningenaf etccsanlægfordrer. Analyserne omfatterogsåenvurderingafkonsekvenserneafatladeetkraftogkraftvarmeanlæg køremedenbenyttelsepå8.000timer/årafhensyntilccsanlægget.analyserneviserdog,atdette harnegativtaflededekonsekvenserift.tildetsamledesystemseffektivitetogevnetilathandleelpå Nordpool.Forennærmerebeskrivelsehenvisestil(Lund&Mathiesen2009). Danmarkharvalgtførstogfremmestatsatsepåenergibesparelserogvedvarendeenergimedfokus påatrealisereenrækkegensidigefordeleforforsyningssikkerheden,klimaet,samtbeskæftigelseog eksport.særligtforaalborgserdersåstortetgeotermipotentiale,atetccsanlægerenuhyrelang omvejfremmodetsamfundfriforfossilebrændsler. Side10af95

11 2.2Biomasseogaffald Dererforetagetenvurderingafhvilkenandelafdesamlededanskebiomasseogaffaldspotentialer, som svarer til Aalborgs andel målt efter befolkning. Opgørelsen er foretaget med udgangspunkt i Energistyrelsens opgørelse anno 2004, som er vist i tabellen herunder. I samme tabel er vist den opgørelse,somingeniørforeningenisinklimaplan2050harvalgtatbaseresigpå. ENS2004 (PJ/år) IDA2009 (PJ/år) Skønår2050 (PJ/år) 95 Aalborgandel(3,56%) (TJ/år) 3400 Halm Træ Biogas Fiberfraktion 5 Bioafgrøde 52 Alger 100 Affald (bionedbrydeligt) 30 (23) (44) 34 (55) Ialt Derknyttersigfølgendebemærkningertilopgørelsen. Energistyrelsen vurderer affaldsmængden til 30 PJ baseret på den faktiske mængde i årene op til 2004.Imidlertidvardenaffaldsmængde,dervartilrådighedtilenergiformåleftergenbrugvoksettil ca.38pji2007(energistyrelsen:energistatistik2008).ifølgediverseprognoser(eksempelvistden anvendteivarmeplandanmark)forventesaffaldsmængdenatstigetil55pjiår2040medalmindelig fremskrivning. Af disse vurderes 77% at være bionedbrydelig, mens resten er baseret på fossile brændsler. Her er det valgt at tage udgangspunkt i 40 PJ/år svarende til biomasse andelen af en fremskrevetaffaldsmængde. Iflg. prognose fra Reno Nord var affaldsmængden i tons svarende til en nedre brændværdi på 1883 TJ/år. Mængden forventes at stige til tons i år 2030 svarende til 2300 TJ/år. AndelafDKs forventederessourcer efterbefolkning (TJ/år) Opgjorteressourcerindenfor Aalborgkommune(PlanEnergi) (TJ/år) Halm Træ Biogas Fiberfraktion 60 Bioafgrøde herafgræs Affald Ialt Sumtallet på ca TJ/år i tabellen er det samme uafhængigt af om biomasse ressourcerne er opgjort efter Aalborgs andel af de samlede danske ressourcer eller efter ressourcer indenfor eget område.dogerderstorforskelpåfordelingenafressourcerne,ogdereren joker iformafomman ifremtidenviaalgerellerandremetodervilkunnefremskaffeyderligereressourcer. Side11af95

12 DeterhervalgtatsigteefterensamletløsninghvorAalborgsandelafdesamledebehovdækkesaf Aalborgs andel af de samlede biomasse ressourcer i kombination med andre vedvarende energiformer. 2.3Industri Den altdominerende industri i Aalborg er Aalborg Portland med et brændselsforbrug på TJ primærtkulogpetcoke.mensdetdirektebrændselsforbrugiindustrienbloter87tjolieog1080tj Ngas. Inkl.AalborgPortlanderforbrugetaltså17.003TJ,mensdetexcl.AalborgPortlanderblot1167TJ. IDanmarksomhelhedvardetdirekteforbrugiindustrienafkul,olieoggas98.995TJi2007(Iflg. statistikken).iforholdtilbefolkning(3,56%)udgøraalborgsandelaltsåca.3500tj. I forhold til afgrænsningen i relation til industri er udgangspunktet, at Energivisionen skal kunne dække et energiforbrug i industrien på 3500 TJ (970 GWh) i år 2007 svarende til den befolkningsmæssige andel af den samlede danske industri. Dette svarer således til at dække industriensforbrugpå1167tjplusenandelafaalborgportlandsforbrug. Referencer: (Mathiesen,Lund,ogKarlsson)B.V.Mathiesen,H.Lund,andK.Karlsson."IDAsKlimaplan2050, baggrundsrapporttekniskesystemanalyser,brændselsforbrug,drivhusgasser, samfundsøkonomiskekonsekvenser,erhvervspotentialer,beskæftigelseseffektersamt helbredsomkostninger,københavn,aug (Lund og Mathiesen 2009) Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen. IDA's Klimaplan 2050Fagligt Notat:KonsekvensanalyseaftilføjelseafCCSanlægtilIDA'sKlimaplan Side12af95

13 3.Elbesparelser BrianVadMathiesen Virkeliggørelseafmarkanteelbesparelserkræverincitamenterpådetnationaleniveausåvelsompå EU niveau, f.eks. i form af indførelse og skærpelse af standarder og normer for elforbrugende apparater.aalborgkommunekanimidlertidogsåiværksætteenrækkeinitiativeriegetregiiforhold tilsåvelkommunensegnebygningersomiforholdtilprivatehusholdninger,industriogerhverv.i det følgende fremhæves en række initiativer som alle skal ses i lyset af de energibesparelsesforpligtigelser,energiselskaberneerblevetpålagtpåialtca.50gwhelpr.årfra 2010,aleneideområderAKEogAKFdækker.Elbesparelserneskalligeledessesilysetafaftalenom energibesparelserikommunalebygningerindgåetmellemkommunerneogstaten. 3.1Elbesparelserihusholdninger I 2007 var elforbruget i husholdningerne i Aalborg Kommune ca. 326 GWh. I referencen for 2050 forudsættesdettereducerettilca.268gwh.elbesparelserihusholdningerneienergivisionentager udgangspunkt i baggrundsrapporten til IDA s Klimaplan 2050 [1]. I denne er elforbruget i husholdningerreduceretmed50%i2030iforholdtil2008niveauet. Dettesvarertil,atde326GWhreducerestilca.163GWh.Daderireferencenalleredeergennemført besparelserbliverdenresulterendebesparelsei2050somfølgeafelbesparelserneienergivisionen 39%iforholdtilreferenceenergiforbrugeti2050ellerca.105GWh. En målsætning om 50% reduktion af elforbruget kan gennemføres ved hjælp af oplysningskampagnerogudskiftningafapparater.opgørelseroganalyserafdettekniskeelspare potentiale viser, at forbruget kan reduceres med 50% via relativt enkle forbedringer i husstandes apparater,ogatdetkangøresmedenselskabsøkonomiskgevinsttilfølge.ifølgeelsparefondenvil investeringenidennuværendesituationtypiskhaveenselskabsøkonomisktilbagebetalingstidpåop til 4 år ved en elpris på 2 DKK/kWh. Tilbagebetalingstiden på 4 år er udregnet som tilbagebetalingstidenpåmerinvesteringenforetelbesparendeapparat.investeringsomkostningerne bliversåledesca.8mio.dkkforennedbringelseafelforbrugetmed1gwh/år.dengennemsnitlige tekniskelevetidafinvesteringenerisamrådmedelsparefondensattil10år,ogdenmarginaleekstra driftsomkostning til 0 DKK. Fordeles investeringen over levetiden, skal der således investeres 0,9 mio. DKK/GWh om året, forat elforbruget kan reduceres med 1 GWh/år. Hvis de energieffektive teknologier bliver markedsdominerende, vil meromkostningen medføre en ændring fra nicheproduktion med et begrænset marked, til markedsdominans blandt disse produkter. En rapport fra OECD fra 2006 peger på, at når elbesparende apparater først bliver markedsdominerende,reduceresekstraomkostningenvæsentligtpga.stordriftsfordele,ogdereren tendenstil,atdentangerer0dkk[2].dettebetyder,atdenkalkuleredemeromkostningreduceres som følge af stor produktion, og at markeds og konkurrenceforhold i nogle tilfælde vil eliminere den forventede meromkostning i produkternes prisfastsættelse på markedet. På denne baggrund skønnes den samfundsøkonomiske ekstra investeringsomkostning i Energivisionen, hvor den Side13af95

14 energieffektiveteknologidominerermarkedet,atværepå4,0mio.dkkpr.sparetgwh/åreller0,47 mio.dkkpr.år.detteskønerudvikletisamrådmedelsparefonden. De marginale merinvesteringsomkostninger bliver herved 420 mio. DKK med en levetid på 10 år i Energivisionen.Derertaleomårligeinvesteringsomkostningerpå49mio.DKKforelbesparelseri husholdninger. 3.2Elbesparelseriindustriogerhverv Iindustriogerhververderetstortbesparelsespotentiale.Oftebliverdisseikkerealiseretpga.etkrav om13årstilbagebetalingstid.iberegningerneerdetforudsat,atderealiserbareelbesparelserhar entilbagebetalingstidpåmellem5og10årudfraetfagligtnotattilida sklimaplan2050[3],jf. opgørelseafpotentialetitabel1.idettenotatopgøresbesparelsespotentialermedudgangspunkti erfaringerfrakonkreterealiseredetiltag.udfrajohansenetal.(2009)[3]kanbesparelsespotentialet medentilbagebetalingstidpå7,5årberegnestil43%.iida sklimaplanerdetvurderet,atderkan opnås yderligere 2% besparelser frem til Med dette udgangspunkt implementeres el besparelseri2050svarendetil45%afdetnuværendeforbrugienergivisionen. Slutanvendelse Tilbagebetalingstid2015 Tilbagebetalingstid2030 2år 5år 10år 2år 5år 10år Belysning Pumpning Køl/frys Ventilation Trykluft Øvrigeelmotorer Edb Smeltningm.m Rumvarme Ialt Tabel1,Procentvispotentialeforelbesparelseri2007[3]. ElforbrugetiindustriogerhverviAalborgKommune(ekskl.Portland)vari2007ca.746GWh.I referenceenergisystemet stiger dette til GWh. Dette forbrug nedbringes med ovenstående udgangspunkttil410gwh.offentligserviceendelafindustriogerhverv,ogdeterforudsather,at derindenfordennesektorkanopnåsligesåstorebesparelsersomideøvrigesektorer. Elbesparelserne kan gennemføres med en selskabsøkonomisk tilbagebetalingstid på i gennemsnit 7,5år.Anlægsomkostningenersattil2,4mio.DKK/GWhudfradenbetragtning,atelpriseni2008 erca.60øre/kwhogrentener10%.dettegiversamledeinvesteringsomkostningerpå1,498mia. DKKforenbesparelsepåca.624GWh.Dereringenekstradriftogvedligeholdelsesomkostninger, ogdererregnetmedenlevetidpå15år.nogleinvesteringervilhaveenkorterelevetidendde15år, pga.f.eks.tilpasningafproduktionentilnyeprodukter.dervildogogsåværeandreinvesteringer, som er af mere strukturel karakter og derfor har en længere levetid. Dette svarer til årlige investeringsomkostningerpå125mio.dkkforelbesparelseriindustriogerhverv. Side14af95

15 Som ved elbesparelser i husholdninger, kan dette betyde at kraftværkskapaciteten på kondensværkerreduceresiforholdtildetmaksimaleforbrugientime. 3.3Forslagtillokaletiltagvedr.elbesparelserihusholdninger,industriogerhverv: Forsyningsvirksomhedernes energispareindsats kan bl.a. finansieres af forbrugerne via energiregningen,somfølgeafenergispareaftalenmellemklimaogenergiministeren,samtnetog distributionsselskaberne.aftalenerenopfølgningpådenpolitiskeaftalefra21.februar2008omden danske energipolitik i årene Den nye aftale sætter de overordnede rammer og mål for perioden ogdepræcisereglerforperioden aftalenomfatterenergibesparelser indenforallebrancherbortsetfratransport.enandenmulighederatfinansiereenergibesparelser viaetnytkommunaltenergiselskab. I Energivisionen anvendes IDA s Klimaplan 2050 til opgørelse af elbesparelserne i husholdninger, industriogerhverv.detiltagderskaltilforatdennemålsætningkanopfyldeserpånationalteller EUniveau, når det gælder produktstandarder. Herfra kan der også komme landsdækkende kampagner mv. Lokale tiltag kan fremme denne udvikling med oplysningskampagner, demonstrationmv.båderettettilborgereogvirksomhederdirekte,menogsårettettilvirksomheder dersælgerelforbrugendeapparater.tiltageneaalborgkommunekanlavepådetteområdeskalsesi sammenhæng med de besparelsesforpligtigelser kommunens forsyningsselskaber har. Med den seneste aftale med net og distributionsselskaberne er forpligtigelserne højere. I denne aftale strammesoppåhvilketiltag,derkantællesmediindsatsen,menderkommerogsånyemuligheder. Bl.a.mht.finansiering,hvordernumågivestilskudpåoptil10%afdesamledeomkostningerog fleremulighederforkortlægningogrådgivning. Tiltagrettetmodhusholdninger: Oplysningskampagnerogdemonstrationafelektronikmv.derbrugermindreelrettetmod borgere,samtspredevidenoginformationomteknologi,ogfremmeafadfærdsændringer EtableringafsamarbejdemellemAalborgKommune,Elsparefondenoglokalevirksomheder ogevt.flereomfokuspåogmarkedsføringafamærkedeprodukter. Giveskrotningstilskudtildeapparater,derbrugerallermeststrøm,oghvorderfindesgode alternativeprodukter. Fremmetotaløkonomiskebetragtningeristedetforfokuspåanskaffelsesværdi Tiltagrettetmodindustriogerhverv: Identifikation af besparelsesmuligheder i industri og erhverv i Aalborg Kommune, f.eks. i forholdtilkøling,trykluft,belysning,procesudstyrmv. Bistandiformafrådgivningellertilskudtilgennemførelseafenergibesparelseriindustriog erhverv,f.eks.iforholdtilkøling,trykluft,belysning,procesudstyrmv. Side15af95

16 Bistand i form af rådgivning eller tilskud til effektivisering af belysningen, ventilation, computerudstyrikontorer,skolermv. Fremmeaftaleromkonkreteenergisparemålmedvirksomhederomatreducereelforbruget ogenergiforbrugetgenerelt Fremmetotaløkonomiskebetragtningeristedetforfokuspåanskaffelsesværdi Spredevidenoginformationomteknologi,ogfremmeafadfærdsændringer Kommunengårforan: AalborgKommunekanindgåipartnerskaberaláKurveknækkeraftalenmedElsparefonden, og har allerede indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforeningen om at mindske CO2udledningenvedkommunaleaktiviteterinkl.transport. AalborgKommunekanviseoginspirerevirksomhederikommunen,hvordanbesparelserkan realiseresvedatimplementereelbesparelseriegetregi. Aalborg Kommune kan lave indsatser rettet mod store energifråsere i hver branche i det omfang rådgivning eller tilskud til gennemførelse af energibesparelser ikke fører til tilstrækkeligeresultater.f.eks.regulereellerforbydebrugenafterrassevarmere. Aalborg Kommune kan lave en samlet strategi, der sørger for indkøb af de mest energieffektiveprodukter,evt.vedetableringafetsekretariatforenergieffektivekommunale indkøb.langtdeflestetiltagvilkunnebetalestilbageselskabsøkonomisk,ogdetbørløbende måles,hvormegetdersparetenergimæssigtogøkonomisk.detbetyderogså,atlønnentil medarbejderederharfokuspåområdetkanbetalesvha.sparededriftsudgifter. Fremmetotaløkonomiskebetragtningeristedetforfokuspåanskaffelsesværdi. Etableringafsystematiskenergiledelses,gernedecentraltpåinstitutionsniveau,hvilketpt.er etmålforaalborgkommune. Aalborg Kommune kan efter Samsømodellen lave et kommunalt selskab: Aalborg Vedvarende Energi Aps. Selskabet vil have status af kommunalt elforsyningsselskab, kan etableres med midler fra Kommunekredit, skal godkendes af tilsynsrådet og Skat som selskab.altoverskudskalanvendestilenergiformål.iselskabet,dereretableretpåsamsø regnermanmedatværegældfripå14år. Kilder [1] B.V.Mathiesen,H.Lund,andK.Karlsson,"IDAsKlimaplan2050,baggrundsrapportTekniske systemanalyser, brændselsforbrug, drivhusgasser, samfundsøkonomiske konsekvenser, erhvervspotentialer, beskæftigelseseffekter samt helbredsomkostninger (IDAs Climate Plan Side16af95

17 2050, background report in Danish and English)," Danish Society of Engineers (IDA, IngeniørforeningenDanmark),Copenhagen,Denmark,Aug [2] OECD/IEA,"Doenergysavingappliancescostmore?,"OECD/IEA,Paris,France,Oct [3]M.Johansen,M.W.Hansen,andJ.Mikkelsen,"Energibesparelserierhvervslivet(Energysavings withinindustryandservice),"danskenergianalysea/sogweelogsandvigaps,copenhagen, Denmark,Mar Side17af95

18 4.Brændselsbesparelseriindustrien BrianVadMathiesen I forhold til forbruget på 970GWh i år 2050 foreslås gennemført samme omlægninger som i ingeniørforeningensplan,idasklimaplan2050,dvs.følgende: 80 GWh/år svarende til ca. 8% af forbruget erstattes med fjernvarme. Der regnes med en kedelvirkningsgradpå80%ogdermedetnettofjernvarmebehovpå64gwh. Afderesterende890GWhgennemføresalleinvesteringermedentilbagebetalingstidunder 7,5 år, hvorved brændselsforbruget nedbringes med 290 GWh svarende til 33%. Omkostninger er 1,3 mio.kr. pr. sparet GWh svarende til i alt 377 mio.kr. Investeringen forventesathaveenlevetidpå30år. Afderesterende600GWhkanetforbrugpå130GWhevt.erstattesafetelforbrugpåca.117 GWh.Deresterende470GWhforudsættesdækketafbiomasse. Side18af95

19 5.Transport,mobilitetogvedvarendeenergi BrianVadMathiesen TransportsektorensenergiforbrugogCO 2 udsliperstegetigennemdesidsteårtier.detervanskeligt præcistatopgøretransportarbejdetiaalborgkommuneiformaftransportindenforkommunen,ud og ind af kommunen og andelen af transit. Derfor tager opgørelserne af den nuværende situation samt det forventede fremtidige transportbehov udgangspunkt i nationale data. I Energivisionen tagesudgangspunktienfremskrivningfraidagtil2050.fremtil2030tagerfremskrivningenafsæti Energistyrelsensbasisfremskrivning,derfortransportbaserersigpåenrækketrafik,økonomi,og energisystemmodeller.dennefremskrivningerbaseretpå,atderikkelavesyderligeretiltag,endder alleredeervedtaget.dissetrendsfortsættesfremtil2050.energiforbrugetitransportsektorenopdelt efterbefolkningstaliaalborgkommuneogdelokaleforholdikommunen. For gradvist at erstatte de fossile brændsler i transportsektoren med vedvarende energi, er det nødvendigt med såvel nationale som lokale tiltag. De initiativer, der foreslås for transport i EnergivisionentagerhovedsageligtudgangspunktiIDA sklimaplan2050[1],hvordererudarbejdet en samlet strategi for transportsektoren i samråd med en række førende eksperter og forskere på transportområdet. Denne strategi trækker på en bred vifte af virkemidler, for at opnå et transportsystembaseretpåvedvarendeenergi. Energiforbrugettiltransportforventesatstigefra6.730TJi2007til7.090TJi2030og7.440TJi2050 inklusivpersonbiler,motorcykler,busser,lastbiler,tog,skibeogindenrigsluftfart.dettesvarertilen stigning på knap 11 %. For mindre biler reduceres benzinforbruget frem til 2050 med 30 %, mens dieselforbruget øges med 24 %. Andelen af biobrændsel forventes i 2050 at udgøre knap 23 % af brændstofforbruget i små biler i Det totale brændselsforbrug til personbiltransporten er ca TJ i dag. I 2050 er forbruget i referencen TJ. Heri er indregnet, at der sker en gradvis forbedring i energieffektiviteten i bilerne. Brændstofforbruget til lastbiler, varebiler og busser forventesfremtil2050atstigetil3.091tj,svarendetilenstigningpå24%.herudovereraalborg Kommunesandelafudenrigsluftfartenberegnettil1.169TJpåbaggrundafbefolkningstal. IdefølgendeafsniterberegningerogtiltagitransportsektoreniEnergivisionengennemgået. 5.1Kommuneplaner,lokalplaner,roadpricingogudviklingenitransportbehovet Påkortsigtkandetværesværtatsemarkanteændringersomfølgeafdetiltag,manvælgeratlave, og der er ikke én teknologi eller ét virkemiddel, som kan løse alle udfordringerne i transportsektoren.deterimidlertidvigtigt,atderlavessåmangeinitiativerlokaltognationaltsom muligt på kort sigt, hvis man ønsker mere vedvarende energi i transportsektoren. Dette øger chancernefor,atderkansesmarkanteresultaterpålangtsigt. Påtransportområdetskaldersatsespåenlangrækkeforskelligeinitiativerindenfordeforskellige transportformer, hvis energiforbruget skal nedbringes, og hvis de fossile brændsler skal erstattes. Førstogfremmesterdetnødvendigtatgørenogetveddeforhold,derskaberenstørreefterspørgsel Side19af95

20 eftertransportdetvilsigedenmåde,viborogarbejderpå,ogdenmådeskatteogafgiftssystemet er indrettet på [2]. Kun herved kan vedvarende energi række til også at dække transportsektoren. HvistransportsektorensCO 2 udledningskalreducerespålangtsigt,vildetderforværenødvendigtat gennemføretiltagaffølgendekarakter: atgiveetstærktincitamenttilmiljøvenligebiler atindføreimiljøzonerbyer,derkungiveradgangtilbiler,deroverholderstadigtskærpede emissionskrav afskaffelse/reduktion/ændring af kørselsfradraget, så garageafgifter erstattes af kilometer afgifterog/ellerdifferentieredeejendomsskatter fysiskplanlægning,derfremmerstationsnærhedsprincippet en målrettet satsning på jernbane, letbane, busser og cykler som bærende element i fremtidenstrafiksystem Foratreducerevækstenitransportarbejdetfremtil 2050gennemføresenrækketiltag.Detvurderes,at en provenuneutral omlægning af alle bilskatter til en kilometerafgift kan mindske persontrans portarbejdetmedoptil15%.foratdettekanopnås bør der, foruden roadpricing, laves en bedre fysisk planlægning samt en byfortætning, så disse tre tiltagsamletsetgiverenreduktionafvækstenitransportarbejdetipersonogvarevognstransporten. Yderligere virkemidler er differentierede ejendomsskatter og afskaffelse/reduktion af kørsels fradraget. Dette bør derfor inddrages i byplanlægningen allerede nu, så kommuneplaner og lokalplanerafspejlerdette. Halvdelen af væksten i transportarbejdet frem til 2030 på 18% for personbiler og varevogne mv. reduceres ved hjælp af de ovennævnte tiltag i perioden, og halvdelen overflyttes til jernbanen. De 15%,derprincipieltermuligt,ersåledesimplementeretiformaf9%reduktion.Dermedermængden afvejtrafik18%mindrei2030endhvisudviklingenhavdefortsatsomforventetireferencenfor2030. Der er fortsat en vækst i transportbehovet på 9%, som nu er overflyttet til jernbanen, også vha. ovennævntetiltag.iløbetafdenæste40årerdetmåleti2050,atdenævntetiltagvedr.roadpricing, fysisk planlægning mv. kan holde transportarbejdet på et konstant niveau i forhold til 2030, med udgangspunkt i det ovennævnte potentiale for reduktion af væksten i transportarbejdet alene ved roadpricing.[1] Desamfundsøkonomiskeomkostningerforbundetmeddissetiltagvurderesatværeneutrale,men detteforudsætter,atderskerenomlægningafskatterogafgiftermeddissemål,samtatderlavesen samletplan,hvordenfysiskeplanlægningprioriteres,oghvorderinvesteresikollektivtransporti stedetforflereveje. Side20af95

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012

Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Transportsektorens energiforbrug og CO₂ emission frem mod 2035 OPDATERET MED STATISTIKDATA TIL 2012 Udarbejdet af Ea Energianalyse for Energi- og olieforum 27-03-2014 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Ingeniørforeningens Energiplan 2030

Ingeniørforeningens Energiplan 2030 %-4)$%. %.%2') 4), &2 Ingeniørforeningens Energiplan 2030 HOVEDRESULTAT Ingeniørforeningens Energiplan 2030 Sammenfatning: Ingeniørforeningens Energiplan 2030 Visionerne i Ingeniørforeningens Energiplan

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Energivision for Aalborg Kommune 2050

Energivision for Aalborg Kommune 2050 Energivision for Aalborg Kommune 2050 www.freeimages.co.uk REALISERING FORSYNING FORBRUG OG RESSOURCER INDLEDNING Indhold Forfatterne September 2010 Indhold Forfattere: Poul Alberg Østergaard Henrik Lund

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering

IDAs Klimaplan 2050. Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering IDAs Klimaplan 2050 Tekniske energisystemanalyser og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering baggrundsrapport IDA s Klimaplan 2050 Baggrundsrapport Forfattere: Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet Henrik

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere