Projekt Sønderho Havn Forventede virkninger og succeskriterier

Transkript

1 Projekt Sønderho Havn Forventede virkninger og succeskriterier Udarbejdet af Sønderho Havn Støtteforening og Fanø Kommune, april 2011 Page 1 of 12

2 1. SAMMENFATNING FRA SØFART TIL OPLEVELSESTURISME NATURFORMIDLING I VADEHAVET MARITIME OPLEVELSER I VADEHAVET TURISTMÆSSIGE OG ERHVERVSMÆSSIGE VIRKNINGER Forord I den følgende rapport redegøres for de oplevelsesøkonomiske effekter en genskabelse af Sønderho Havn på Fanø vil medføre. Ud fra ideen om havnen som en spændende udfartsvej til naturen med unikke oplevelser som mål, og som forbindelsesled til andre attraktioner i Vadehavsområdet, er der opstillet en række målsætninger og succeskriterier for projektet. Styregruppen for projektet har desuden til redegørelsen bedt en række personer inden for formidling af historie og natur om at fremlægge deres syn på projektets perspektiver og betydning. Der forventes alt i alt en stor afledt værdi af projektet i form af økonomi og job, oplevelser og muligheder for friluftsliv. Projekt Sønderho Havn 1 koordineres af en styregruppe med repræsentanter fra Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening. Bidragene til redegørelsen kommer fra følgende personer: Jacob Bay, projektkoordinator, Fanø Kommune Marco Brodde, naturvejleder på Fanø og medlem af Dansk Ornitologisk Forenings hovedbestyrelse. Per Hofman Hansen, bibliotekar, historisk konsulent for Sønderho Havn Støtteforening Thyge Jensen, medlem af arbejdsgruppen Ribe Havn Anders Bjerrum, formand, Sønderho Havn Støtteforening Arbejdsgruppens medlemmer har hver især bidraget til rapporten med netop deres "speciale" og perspektiver på virkninger af projektet. Fanø, den 5. april Sønderho Havn en naturhavn i Vadehavet. Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening, marts Page 2 of 12

3 1. Sammenfatning Med Sønderho Havn får Vadehavsområdet, som tæller de 4 kommuner Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder en ny spændende attraktion et oplevelsesmæssigt "ankerpunkt" for lokale og besøgende i området. Med en lang række afledte aktiviteter omkring havneprojektet sat i værk af Fanø Kommune, Sønderho Havn Støtteforening m.fl. sikres det at disse oplevelsesmuligheder formidles og konkretiseres for publikum, gæster og lokale. Oplevelsesmulighederne ved og omkring denne attraktion spænder vidt fra udstillinger og formidling af historien om havnen og det maritime til autentiske naturoplevelser og guidede udflugter i Nationalpark Vadehavet. Som attraktion og ankerpunkt for oplevelser vil havnen være med til at tiltrække nye besøgende til området. Og havnen vil derfor have en stor afledt effekt på den omsætning, som skabes ved, at der kommer flere besøgende til udefra. Sønderho havn handler således om mere end blot turister. Når havnen afleveres som en gave til området og til nationalparken, tilføres området en masse afledt værdi. Det vil være i form af overnatninger, køb af mad, mv., og derigennem også skabelsen af arbejdspladser. En undersøgelse fra Region Midtjylland 2 viser at en almindelig attraktion (museum, mv.) i snit bidrager til samfundsøkonomien med 7 afledte arbejdspladser uden for selve attraktionen. Havnen vil altså være en attraktion ikke blot som havneanlæg, men også som omdrejningspunkt for nye begivenheder og engangsevents både inden for naturformidling og inden for det maritime og rekreative friluftsliv. Figur, Aktiviteter afledt af Sønderho Havn: Målsætning: Anskaffelse af skib til udflugter og guidede ture i Vadehavet (På vej) Ansøgning til LAG Vestjylland og Arbejdsmarkeds Feriefond Målsætning: Anløbsbro (På vej) Sønderho havn Målsætning: Udvikling af mobil platform til e-guidede ture om naturen i Vadehavet (På vej) Samarbejde med Vadehavsprojektet (SVUFT) Målsætning: Udstilling om Sønderho Havns historie gennem fire århundreder (Realiseret 2011) Målsætning: Opstilling af fuglekikkert og infotavle på havneområdet (Realiseret 2011) Målsætning: Genopførelse af Danmarks ældste sømærke, Æ Kåver og formidling om Vadehavets sømærker (Realiseret 2011) 2 Attraktioner og Events i samfundsmæssigt perspektiv Midtjysk Turisme og Jysk Analyse A/S 2008/2009. Page 3 of 12

4 En anvendelig havn i Sønderho får en betydning på flere planer: 1. Havnen vil som attraktion forbedre oplevelsesproduktet Fanø og Nationalpark Vadehavet, ikke bare med en lokal betydning men også med regionale virkninger i hele Vadehavsområdet. Dermed vil havnen bidrage til at fastholde og måske forøge markedsandele indenfor turismen nationalt og internationalt. Der vil i den forbindelse være et stort behov for kvalitetsmæssige forbedringer af oplevelsesprodukterne og aktiviteter for de besøgende i området. I den forbindelse vil havnen yde et stort bidrag som "ankerpunkt" for maritime og naturmæssige oplevelser i den nyudnævnte nationalpark for Vadehavet. 2. Havnen vil bidrage til en forøgelse af mulighederne for frilufts- og rekreative formål for mange målgrupper. 3. Havnen vil give bedre adgang til naturen og bidrage afgørende til at få formidlet Vadehavets natur, historie og kultur. 4. Havnen vil bidrage direkte til genskabelsen og bevarelsen af et vigtigt stykke kulturarv og Danmarks historie. Forbindelse mellem 5. Havnen vil gennem ovenstående kunne få en positiv betydning for bosætning, vækst og beskæftigelse i området. Tabel over målsætninger og succeskriterier: Målsætninger Udstilling om Sønderho Havns historie Effekt: besøgende om året Sønderho Havn som ankerpunkt for formidlingen af områdets natur i Nationalpark Vadehavet Effekt: årligt besøgende Sønderho Havn som ankerpunkt for en maritim infrastruktur i Nationalpark Vadehavet Effekt: flere overnatninger i Vadehavsområdet pr. år Sønderho Havn genopstår i sig selv som et udflugtsmål for traditionelle skibe i Vadehavet Effekt: besøgende pr. år Anskaffelse af skib til tursejlads med skoleklasser udenfor turistsæsonen og tursejlads mellem Sønderho og Ribe i feriesæsonen. Effekt: 5000 nye overnatninger om året jobs Sønderho Havn vil genopstå som et attraktivt udflugtsmål for lystbåde fra Varde, Esbjerg og Ribe. Cykelsti til og fra havnen, inkl. transport med båd til Varde og Ribe. Effekt: nye overnatninger pr. år Afledt effekter i alt: Succeskriterier Åbningen af en udstilling i Gustavs gamle bygning på havnen giver publikum en tidsrejse gennem havnens fantastiske historie. Udstillingen realiseres for ca kr. og åbner den 2/ Åbning af plancheudstilling om fuglelivet i området samt observationskikkert (sommer 2011) giver publikum en introduktion til dette tema for nationalparken. Havnen muliggør observationer af naturen fra båd. Naturvejlederen og DOF involveres i et målrettet projekt vedr. formidlingen af dyrelivet i området fra båd. Sønderho Havn indgår som centralt punkt for skabelsen af plan for en infrastruktur på vandet i Vadehavsområdet fra Ho Bugt til Rømø og det tyske og hollandske Vadehav. Er med i oplægget til den officielle Nationalparkplan! Afholdelse af årlige sommertræf med deltagelse af mindst 10 traditionelle skibe fra Holland og Tyskland. Antallet besøgende på havnen i løbet af sommertræf-ugen: Ruten vil kunne generere 4-5 arbejdspladser i Sønderho og Ribe. Ruten skabe 5000 nye overnatninger og en meromsætning på 4 mio. kr. årligt. tilområdet. Besøgende skibe vil skabe 1000 nye overnatninger og en meromsætning på 0,8 mio. kr. årligt. Infrastrukturen vil tiltrække cykelturister og skabe nye overnatninger og en meromsætning på 8 mio. kr. bare på Fanø nye overnatninger, nye besøgende. Page 4 of 12

5 2. Fra søfart til oplevelsesturisme Af Per Hofman Hansen, bibliotekar og historisk konsulent på projektet Sønderhos historie er som Vadehavets stigen og falden Sønderhos historie er som Vadehavets stigen og falden. Højkonjunkturer har afløst lavkonjunkturer. Eksempelvis gav fanøboernes køb med det såkaldte frihedsbrev af deres egen ø af kong Christian VI i 1741 dem nye muligheder for fri næring, fiskeri og søfart. Med den florrisante tid kom velstand til øen med befolkningstilvækst, byggeri og skibsværft. Omvendt betød ny teknologi med uoverstigelige investeringer i dampdrevne jernskibe i midten af 1800-tallet umulige økonomiske udfordringer, som det lille samfund ikke kunne honorere. Selvstændigheden som redere og skippere måtte opgives, og søfolkene måtte tage hyre på de store rederiers skibe i både Danmark, Tyskland og Holland. I løbet af blot år var Fanø som søfartsø en saga blot. Sådan er Fanøs velstand kommet og gået i flere bølger gennem øens 5-6 historiske århundreder. Efter hver lavkonjunktur har befolkningen efter bedste evne forsøgt at rejse sig igen, men ikke hver gang lige let. Ofte har ydre begivenheder eller tilstande været drivkraften. Den generelle velstand i samfundet og begrebet fritid gav nye muligheder. Det bedre borgerskab i København og storbyerne begyndte at holde ferie på landet og at leje sig ind og siden købe huse i Sønderho som sommerboliger og indbyggerne i Esbjerg og Ribe tog med deres sejl- og motorbåde på udflugt og ferier til Sønderho. Turismen var blevet et nyt begreb og en ny indtægtskilde for sønderhoningerne. De fleste hidtidige muligheder for ny vækst var kommet til udefra og sjældent skabt på lokalt initiativ eller af visionær forudseenhed. Karakteristisk er det således, at eksempelvis Fonden Gamle Sønderho blev stiftet i 1928 på initiativ af de såkaldte københoninger, hvormed mentes feriegæsterne, og initiativet var vel mere tænkt ud fra en nostalgisk romantisk synsvinkel end en kommerciel turistsynsvinkel. Proaktiv fremtidsstrategi oplevelsesturisme Det har ændret sig, som det har det på nationalt plan. Fra at tænke redningsplanke og overlevelse er blikket eller strategien gennem de sidste snese år og især i vort århundrede tænkt proaktivt og fremtidsrettet. Hvad kan Fanø gøre for at blive attraktiv for det moderne menneske, såvel den fastboende og den ønskelige tilflytter som turisten? Hvilke muligheder har Fanø som en del af Udkants-Danmark, hvor der ikke findes uddannelsesinstitutioner på højt niveau, hvor ITudviklingen er minimal, ingen centraladministration eller overmyndighed, intet fiskeri, kun en smule landbrug, lidt serviceerhverv, og hvor en stor del af befolkningen har sit udkomme ved at pendle til job på fastlandet? Til gengæld har Fanø enestående kvaliteter, der åbner mulighederne for en attraktiv turisme, den unikke oplevelsesturisme, som det moderne menneske og den moderne familie ikke kan få andre steder, og som derfor tiltrækker nye (velhavende) turismegrupper fra indland, men især udland. Alle mulige gode tiltag har da også allerede fundet sted med markedsføring af unikke vadehavsprodukter, festivaler nøje knyttet til vadehavsregionen og Fanø, guidede ture i skov, på strand og langs Vadehavet, restaurering af en af øens helt unikke fuglekøjer som frilandsmuseum og ikke mindst fredninger som Natura 2000 og Nationalpark Vadehavet som de helt store paraply - initiativer. Page 5 of 12

6 Skipperbyen Sønderho en perfekt ramme for formidling af Vadehavets maritime historie I Sønderho trækker naturligvis de klassiske kulturelementer med især den sjældent velbevarede bygningskultur med de mange fredede og bevaringsværdige huse foruden markante bygninger som Sønderho Mølle, sømandskirken Sønderho Kirke, Hannes Hus, Fanø Kunstmuseum, Sønderho Kro og bl.a. redningsstationen. Sønderho er netop her i marts 2011 af "Bygningskultur Danmark" kåret som Danmarks smukkeste landsby. Men med en vis sandhed kan man påstå at basis eller forudsætningerne for at forstå Sønderho stort set er fraværende. Her tænkes på den handels- og maritimhistoriske baggrund i form af havn, havnebygninger og -værksteder, skibsværft, sejlrender, afmærkninger, og hvad der i øvrigt hører et havneliv til. For den besøgende er det ikke umiddelbart indlysende, hvorfor der her på sydspidsen af Fanø ligger en smuk frisisk velbevaret skipperby. Ikke engang efter en spadseretur til havnen åbenbares en indlysende forklaring, for her mødes den besøgende af noget der ligner alt andet end en havn ikke engang en naturhavn, men man mødes derimod af en ikke særlig appetitlig, mudret og næsten udtørret ikke tilgængelig tidevandsrende tilgroet med højt græs. Og på den modsatte side videre mod øst rejser sig en græstilgroet sandbanke, der breder sig horisonten rundt. Et par enkelte tilbageblevne bygninger (Tøndehuset, der i dag er snedkerværksted og Børsen ) gør hvad de kan for at skjule, at de engang har været vigtige aktiver og plads for liv og leben på havnen. Skal såvel nytilflyttere som turisten forstå og opleve den oprindelige sammenhæng og dermed finde den interessant, tiltrækkende og unik, kræver det en ny forståelsesmæssig sammmenhæng. Det er dette formål, som Sønderho Havn Støtteforening med sine projekter har i sigte, og som den ønsker at realisere til gavn for såvel lokalsamfundet, Fanø og gæsten men ikke mindst også for kulturarven og naturen, som vi med projektet har til hensigt at efterlade i en bedre tilstand end den, den nu befinder sig. Det store spejl, der skal holdes op for at se disse historiske og geografiske sammenhænge er helt klart retablering af den oprindelige naturhavn med dens sejl- og tidevandsrende. Herved åbenbares det maritime og søfartsmæssige ophav, og indtrykket forstærkes i takt med at enkeltelementer som en simpel anløbsbro, et slæbested og en kajak- og kanoplads etableres, at der sker en udskiftning af dynd med sand, som der oprindeligt var på havnens anløbs- og forstrand og at det oprindelige smukke stendige fra omkring 1856 frilægges og rengøres. Et forstærket indtryk af det maritime miljø skabes i august 2011 med genrejsningen af det monumentale 14,4 m høje sømærke æ kåver på det 18 m høje Bavnebjerg syd for Sønderho gl. skole. Det vil skabe en naturlig opmærksomhed omkring Sønderhos maritime fortid og på lange afstande tiltrække nysgerrige, når det som en vejviser vil kunne ses fra Ribe, Mandø, Rømø, mange sømil til havs på Vesterhavet og fra Pælebjerg midt på Fanø. Page 6 of 12

7 Forventning om vækst i lokalsamfundet Det forventes: - at projektet vil skabe en ny sammenhængskraft af nærmest symbiotisk karakter - at projektet vil blive en nøgle til forståelse og dermed oplevelse af de store kulturhistoriske og naturmæssige værdier, som Sønderho gemmer på - at projektet vil skabe et frodigt liv ved og på havnen med masser af gæster, der vil nyde de natur- og kulturhistoriske værdier, og som spontant vil kunne forstå, hvorfor Sønderho engang var den havn i provinsen, der engang havde den næststørste skibstonnage - at en ny naturhavn vil virke som en god tiltrækningsparameter for de mennesker, der har besluttet sig for at afgøre, om de skal slå sig ned som fastboende i Sønderho. Vandet som en sejlrende vil komme til at virke som en magnet på både børn og voksne. Vi vil igen komme til at se et leben af børn, der boltrer sig med småskibe og joller. Fra Ribe og Esbjerg vil vi igen i stor stil se såvel motorbåde som sejlbåde arrivere på dagture sommeren igennem. Langvejs fra vil vi komme til at se såvel moderne lystsejlbåde og traditionelle vadehavstræskibe, der i stort tal vil komme ad Vadehavet fra Holland, de frisiske øer og Tyskland tiltrukket af Sønderho som et nyt attraktivt mål for sommerudflugter, sejladser og stævner. Den øgede aktivitet og den øgede tilstrømning af gæster på Sønderho Havn vil naturligt nok skabe øget besøg i Sønderho med øget omsætning på campingpladser, i forretninger, på cafeer og restauranter ligesom sommerhusudlejningen utvivlsomt også vil øges. Dermed skabes der basis for nye arbejdspladser og interesse og mulighed for, at flere vil slå sig ned som fastboende til gavn for alle aspekter af lokalsamfundet. 3. Naturformidling i Vadehavet Af Marco Brodde, naturvejleder og Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Ornitologisk Forening Vadehavet frembyder fantastiske strande, storslåede vidder og et dyreliv i særklasse. Intet andet sted i Danmark kan opleves så store fugleflokke. Mellem ebbe og flod kan fuglenes travle søgen efter føde opleves på blotlagte flak og vadeflader. Ved højvande samles fuglene i store flokke på forlande og en række højvandsrastepladser mellem øerne. Vadehavets fuglefauna vil naturligt kunne spille en stor rolle for oplevelsen, da fuglene sætter deres tydelige præg på landskabet i form af bølgende skyer af flyvende ryler, eller fødesøgende kobbersnepper i en rød, tæt flok på vadefladen. Fortællingen om de arktiske fuglens lange træk mellem verdensdelene og om Vadehavets betydning for en lang række arter, er fantastisk. Løbende dukker nye forskningsresultater op, der overrasker og gør at betagelsen bare vokser. Page 7 of 12

8 Sejlende har ekstra gode muligheder for at opleve fuglene i landskabet. Hvad enten man færdes i en større eller mindre båd. Muligheden for at gå i land på afsidesliggende sandbanker vadeflader, gør vadehavsoplevelsen til noget særligt. Mulighederne for at formidle Vadehavet fra søsiden er mange og er i det danske Vadehav forholdsvis uopdyrkede. Kun fantasien (og en række praktiske forhold omkring sejlads) sætter grænser for hvordan fuglene kunne formidles fra båd og havn. Både på egen hånd og via guidede sejlture. Moderne formidlingsteknikker som mobilinformation og andre GPS-baserede metoder vil med fordel kunne udvikles. Da fugleformidling er ganske årstidsafhængig, vil elektroniske værktøjer være en stor fordel. Men også informationstavler og udstillinger kunne udvikles på land ved havnemiljøet. Et levende skriftligt materiale om sandbankerne, dybene, landskabets dynamik, og fuglenes afhængighed af disse elementer ville være et naturligt sted at begynde. Et klassisk dilemma formidling og/eller beskyttelse af naturen Projekt Sønderho Havn drejer sig om at understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet. Men det skal naturligvis foregå med respekt for beskyttelsesinteresserne. Området er underlagt EU s naturbeskyttelsesdirektiver, det vil sige fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, som under ét kaldes Natura Der er ved at blive udarbejdet en konsekvensanalyse af projektet og dets følgevirkninger. Formålet med konsekvensanalysen er at sandsynliggøre at projektet ikke vil få væsentlige negative virkninger på den natur, som det skal være med til at formidle. Naturstyrelsen har lavet en vejledning om sejlads i Vadehavet. Formålet med vejledningen er at appellere til sejlerne, så de undgår at forstyrre fugle og sæler. Hvis vi ønsker en øget turisme i vadehavsområdet, vil det mest skånsomme overfor den sårbare natur være at samle disse ekstra mennesker i skibe. Så snart hækbølgen fra et skib efter få sekunder har lagt sig, vil ingen kunne se, at det nogensinde har været der. Yderligere undgår man at forstyrre det rige fugleliv inde på vadefladerne og på rastepladserne, og sælbankerne passerer man i passende afstand: Men man har i stedet mulighed for at se sæler på få meters afstand nemlig når f.eks. en kg stor gråsæl pludselig stikker hovedet oven vande tæt på skibet. 4. Maritime oplevelser i Vadehavet af Thyge Jensen, museumsformidler og medlem af arbejdgruppen Ribe Havn. Rutesejlads Sønderho Ribe Sønderho Havn Støtteforening ønsker i samarbejde med foreningen Ribe Havn at etablere en ruteforbindelse Sønderho-Kammerslusen for cykelturister i feriesæsonen. Sejltiden vil være 1,5 time og der vil være mulighed for to daglige afgange fra hver side med forskudt sejlplan, der følger tidevandet. Med andre ord: Marguerit-ruten ville kunne så et slag ud over Vadehavet fra Ribe til Sønderho, videre ad cykelstien eller langs stranden til Nordby og herfra med færgen til Esbjerg. I et afgangsprojekt fra Syddansk universitet 3 blev det vurderet, at ruten vil være rentabel. 3 Henriette Hansen, 2010: Lokaløkonomisk analyse af effekterne af en bådrute mellem Ribe og Sønderho. Page 8 of 12

9 Hele Ribes og Sønderhos historiske identitet er knyttet sammen da farvandet og sejlruten mellem de to lokaliteter tidligere var stærkt trafikeret med skibe og af vital betydning ikke kun for Ribe og Sønderho men også for hele landet. Ruten Sønderho-Kammerslusen indtegnet på søkort nr 60 Nordøen. Fanø-Sylt, Kort og Matrikelstyrelsen Vadehavet er et særpræget naturområde, der er ukendt af de fleste danskere, da al færdsel i området enten til fods eller i skib - ikke kun kræver lokalkendskab, men også en ganske særlig fornemmelse for vind og vand. En rutefart mellem de to destinationer vil give 99 % af landets befolkning mulighed for en hel ny naturoplevelse og så i vort eget land! Tursejlads i Vadehavet Skibet vil uden for turistsæsonen kunne anvendes til tursejlads for skoleelever, kursister og andre interesserede, der kan få forståelse af Vadehavets natur- og kulturhistorie baseret på egne oplevelser, iagttagelser, undersøgelser og ræsonnementer. Målgruppen er skolegrupper fra 6. klasse og opefter. Dels fra nærområdet og dels for besøgende lejrskoler. Pointen er ved hjælp af et traditionelt fladbundet vadehavsfartøj udrustet som ekspeditionsskib - at sejle ud på vaderne eller til højsandene i Vadehavet, og lave undersøgelser af faunaen i Vadehavet og registrering af fugle og havpattedyr. Formålet er - at få indsigt i Vadehavets specielle økologi og livsbetingelser, samt at udvikle et personligt værktøj til undren og opdagelse af økologiske sammenhænge. - gennem iagttagelser ombord på skibet og i Vadehavet, at få en forståelse for vadehavsområdets specielle muligheder og begrænsninger i menneskers livsudfoldelser. - at give elever/kursister en sanselig og emotionel oplevelse i et af ladets mest storslåede land- /landskaber. Intetsteds i Danmark kan man føle sig så fjern fra alt, som i Vadehavet. Turskibet kan være tilknyttet en offentlig eller selvejende institution/organisation. Alternativt kan der etableres et nyt forum blandt interessenter som projektets platform. Page 9 of 12

10 Der er skrevet utallige bøger om Sønderho i sejlskibstiden, men det handler om, at synliggøre denne historie ved helt konkret at reetablere nogle af den maritime histories ikoner, og her er det betydeligste symbol naturligvis skibene. Den traditionelle skibstype evert med sidesværd og flad bund er velegnet til sejlads i Vadehavet Havn for udenlandske traditionelle sejlere Kigger man sydover ned gennem Vadehavet, vil man både i den tyske og i den hollandske del opleve et rigt kultur- og folkeliv i de forskellige havnebyer og på vandet imellem dem. I det hollandske Vadehav kan man opleve tusinder af gæster, der ofte i store traditionelle skibstyper nu indrettet til passagerer sejler fra ø til ø, og bibringer disse øer liv og dynamik. Både i Tyskland og i Holland sejler man fra havn til havn, besøger hinanden og udveksler historier og oplevelser, men der er ingen af disse skibe, der besøger det danske Vadehav for der er ingen muligheder. Ingen muligheder for landgang, proviantering eller for besøg af kulturinstitutioner og attraktioner i land. Hvis man skal besøge det danske vadehav, skal man ankomme over land som oftest i bil. Det er ganske vist muligt at anløbe Esbjerg og Havneby, men ingen af disse to havne synes at virke attraktive som destination for sejlere. De gamle søfartsbyer som Varde, Ribe og Tønder er i dag alle vanskelige eller umulige at besøge på grund af inddigninger og lave vejbroer. Hvis besejlingsmulighederne på Sønderho blev reetableret, vil dette ganske givet rygtes i landene sydpå, som nu lige pludselig får en mulighed, for også at inddrage det danske vadehav i deres sejladsområde. Hvis det blev muligt at besejle Sønderho, vil også Danmark blive inddraget i den fælles maritime Vadehavskultur. Hvis sejlmulighederne til Sønderho blev optimerede ville havnen selvfølgelig komme til at indgå i den internationale Vadehavsregatta, der er begyndt at udvikle sig mellem Ho Bugt i nord og Tønning i syd. En sidegevinst ved de forventede fremtidige besøg af fremmede traditionelle sejlere, ville være, at lokale også ville få øjnene op for denne type sejlads, og hvis blot få ripensere ville anskaffe den slags fartøjer, ville Skibbroen i Ribe på vandsiden få et anseligt og kærkomment æstetisk løft. Genskabe den lokale fritidssejlads Den lokale fritidssejlads i Vadehavet er gået meget tilbage i de seneste årtier, hvilket bl.a. skyldes at havnemulighederne i Vadehavet er blevet forringede. Et sikkert sommer- og weekendudflugtsmål for især Ribe-sejlere var netop Sønderho, og kikker man på billeder fra tresserne og halvfjerdserne vil man se et sprudlende folkeliv i havnen. Efterhånden som havnen sandede til mistede mange borgere i Ribe interessen for at sejle i Vadehavet, og antallet af både faldt. Sønderho Havn var den eneste havnemulighed, der fandtes i Knudedyb, hvor der var sikker læ samt mulighed for proviantering. I stedet købte mange båd og bådeplads på østkysten i Kolding, Middelfart, Årøsund osv. Page 10 of 12

11 Hønen ved Sønderho i halvfjerdserne. Foto: Søren Krog, Ribe Ribesejlere ved Sønderho. Foto: Ellen Jørgensen, Ribe Sønderho Havn Foto: Gustav Petersen. Sønderho Havn Foto: Per Hofman Hansen. 5. Turistmæssige og erhvervsmæssige virkninger. Dansk turisme har oplevet et fald i udenlandske ankomster siden år Flere analyser fastslår, at især danske og tyske turister svigter Danmark som rejsemål. Faldet ses over hele Danmark med færre overnatninger, mindre omsætning i turistbranchen og et faldende antal turistarbejdspladser. Økonomiske forklaringer og finanskrise er kun en del af forklaringen. Syddansk Turisme har gode forventninger til fremgang i Sydvestjylland med Vadehavet som omdrejningspunkt. Ambitionen er at fremhæve Vadehavet som ét af fem områder, der samlet skal hæve omsætningen fra de nuværende knap 14 mia. kroner til 20 mia. kroner i Syddanmark i De aktuelle svagheder i Vadehavet vurderes af Syddansk Turisme at være lav innovation i aktiviteterne, et gammeldags image og utydelighed i markedsføringen, som igen skyldes at Vadehavets tilbud ikke hænger særlig klart sammen. Det kan der dog gøres meget ved, forudsat at der markedsføres og udvikles nye, sammenhængende tilbud. Konsulentfirmaet NIRAS har for Miljøministeriet udarbejdet en rapport 4 om forventningerne til Nationalpark Vadehavet. Ifølge NIRAS kan Sydvestjylland forvente en årlig stigning i turistantallet på gennemsnitligt 3,7 pct. Omsætningen er dog afhængig af såvel antallet af turister som deres daglige forbrug. I den sammenhæng antager NIRAS, at sammensætningen er uændret i forhold til det nuværende. Ifølge turistchef Poul Therkelsen er Fanø ikke blevet ramt af tilbagegangen. Antallet af sommergæster, som udgør den vigtigste form for turisme på Fanø ligger på omkring 1 mio. overnatninger årligt. 4 Erhvervs- og velfærdsøkonomisk analyse af Nationalpark Vadehavet. NIRAS Page 11 of 12

12 Turistmålgrupper i Vadehavet Ifølge Syddansk Turisme er Vadehavets styrker som turistmål dets kystnatur, historie, tradition, kultur og nærhed til grænsen (Syddansk Turisme: Destination Sønderjylland, 2011). Disse styrker matcher i høj grad udenlandske turisters motiver for at vælge Danmark som rejsemål. 84 pct. af de udenlandske turister angiver naturen som motiv for at rejse i Danmark, 73 pct. angiver rent land og 65 pct. angiver trygt sted at opholde sig. (VisitDenmark: På ferie i Danmark, 2010). Den klart største målgruppe for Sydvest Jylland er som bekendt tyskere. Tyskerne er de mest naturglade turister, ofte børnefamilier eller modne rejsende i alderen 40+. Som turister er de loyale, har lange ophold, prioriterer kystferie, og er dem, der bruger flest kroner per døgn sammenlignet både med indenlandske danske turister og andre udenlandske gæster. Cykelturister I et dansk brandingperspektiv kan cyklen betragtes som et kerneprodukt, som rammer noget særligt dansk. At cykle i naturen er in, fordi cyklen kombinerer billig ferie med en række relaterede værdisæt og debatter omkring trafikal omtanke, CO 2 udledning, sundhed og et behov for langsomhed. Cykelturister er en attraktiv turistmålgruppe, både fordi de er i vækst, og fordi de i dag bruger flere penge end tidligere. Selvom cykelturisternes døgnforbrug ligger lavere end ikke-cyklende turister, er deres ferie til gengæld længere, og samlet bliver deres forbrug højere. En tysk cykelturist brugte gennemsnitligt kroner på ferier i 2008, mens ikke-cyklende tyskere samme år brugte gennemsnitligt kroner. (AktivDanmark: Cykelturismens økonomiske betydning, 2008). Mens Danmark utvivlsomt ligger i top i vores hverdagsbrug af cyklen er den danske cykelturisme imidlertid langt fra verdensførende. Danmark var først i verden til at åbne et officielt nationalt cykelrutenet i 1993, men salget af cykelrutekort er dalet fra i 1993 til solgte kort i Især Tyskland, Schweiz og Østrig har overhalet Danmark som cykelturistland med nye cykelruter Hvad kan Nationalpark Vadehavet tilbyde til cykelturister Nationalparken kan bidrage med opbygning af en infrastruktur bestående af et stisystem på land i sammenhæng med anløbspladser og sejlrender. Det vil give lokalbefolkningen og de besøgende mulighed for naturoplevelser både til lands og til vands. Hvis Danmark skal gøre sig gældende kræver det først og fremmest cykelruter med bedre oplevelser, adskillelse fra biltrafik og bedre seværdigheder langs ruten. Ribe / Sønderho kan både være en selvstændig rute i en cirkel sammen med Esbjerg (og eventuelt med flere byer i cirklen), og Ribe / Sønderho tilbyder nye attraktioner til the North Sea Route langs med Vesterhavet. Museer, mindesmærker, gallerier og kunsthåndværk, legepladser, badestrand og cykelvenlige restauranter og hoteller ligger indenfor 2 kms afstand til cykelruten. I denne sammenhæng er det interessant, at færger langs med cykelruter betragtes som en gevinst for ruten, at færgenedlæggelser flere steder i Danmark har været et problem for de danske cykelruter, og at cykelturister i høj grad foretrækker cykelruter, som er løsrevet fra biltrafik. Alt dette lever Ribe / Sønderho også op til. Erfaringer fra Nordjylland viser, at det kan lade sig gøre at investere og øge omsætningen fra cykelgæster. Som eneste region har Nordjylland fremgang, endda på et tidspunkt hvor andelen af turister generelt er faldende. 5 Notat af Helle Bliddal Cyklistforbundet, nov Page 12 of 12