Velfærdsteknologi i SSB - nye veje i praksis

Transkript

1 Velfærdsteknologi i SSB - nye veje i praksis Idékatalog med forslag til nye velfærdsteknologiske løsninger, samt indeholdende opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med velfærdsteknologi, i SSB Udarbejdet af medarbejdere og ledere under SSB konference om velfærdsteknologi d

2 Indledning: Herning Kommunes Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesområde(SSB) afholdt d. 25. November 2013 en konference om velfærdsteknologi. Dette som et element i den strategiske indsats omkring udvikling og implementering af flere velfærdsteknologiske løsninger indenfor forvaltningsområdet. Konferencen var målrettet medarbejderne og ledere i MED-organisationen indenfor Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesområdet. Fokus for konferencen var de medarbejdere, der er nærmest borgeren og dermed også dem, der skal anvende de velfærdsteknologiske løsninger i hverdagen sammen med borgeren. Konferencen var planlagt i samarbejde med MED-repræsentanter, de faglige organisationer samt repræsentanter fra Handicaprådet og Ældrerådet. På konferencen Nye veje i praksis bød formanden for Social- og Sundhedsudvalget velkommen. Der var herefter oplæg fra blandt andet Socialstyrelsen, Socialt Udviklingscenter, FOA, Herning Kommunes Ældreråd og Herning Kommunes Handicapråd. Der blev efterfølgende afholdt workshops, hvor der blev præsenteret og drøftet velfærdsteknologiske løsninger i praksis fra Århus Kommune, Randers Kommune og Herning Kommune. Der var endvidere en gruppeproces med idégenerering fra medarbejdere og ledere. Herudover var der dagen igennem et messeområde, hvor konferencedeltagerne kunne få præsenteret og drøfte nye velfærdsteknologiske løsninger. Der var i alt ca. 230 deltagere på konferencen. Idéboksen kom med dine gode idéer. På konferencen blev der, som beskrevet i ovennævnte, afholdt en proces, hvor hensigten var, at få konferencedeltagernes konkrete idéer og input til den fremadrettede indsats omkring velfærdsteknologi i SSB. På baggrund af en indsamling af gruppernes idéer og input er nærværende idékatalog udarbejdes. Idékataloget indgår i det videre udviklingsarbejde omkring velfærdsteknologiske løsninger i praksis i SSB. Processen foregik ved de 25 konferenceborde. Dette som det sidste programpunkt inden afrunding af konferencen. Der sad 8 konferencedeltagere ved hvert bord. Deltagerne var på forhånd blandet på tværs af fagområder, samt på tværs af ledelse og medarbejdere. Endvidere var de øvrige aktører; politikere, faglige organisationer samt medlemmer fra Handicaprådet, Udsatterådet og Ældrerådet, fordelt blandt grupperne. Der var på forhånd udpeget en ordstyrer ved hvert bord, der skulle sikre, at gruppen fik drøftet spørgsmålene samt konkret fik nedfældet idéer og input. De to spørgsmål som grupperne blev bedt om at arbejde med lød således: 1. På baggrund af dagens program samt jeres egne erfaringer fra praksis: hvilke forslag har I til konkrete velfærdsteknologiske løsninger i SSB? 2. Er der særlige ting, som vi i fællesskab skal være opmærksomme på, når vi skal implementere nye velfærdsteknologiske løsninger i SSB? Det kan eksempelvis være vedrørende proces eller andet. Grupperne havde 30 minutter til besvarelsen. 2

3 I nedenstående præsenteres de idéer og input som gruppen af medarbejdere, ledere samt øvrige deltagere er kommet med på konferencedagen. Idéer og input er ordret gengivet. Der er udelukkende foretaget få sproglige justeringer, eksempelvis ensretning af forkortelser m.v. Herudover er der enkelte besvarelser under det ene spørgsmål, der er flyttet til opsamlingen for det andet spørgsmål, da indholdet omhandlede dette. Idéer til nye konkrete velfærdsteknologiske løsninger (spørgsmål 1) er søgt kategoriseret ud fra de mest repræsenterede temaer i besvarelserne fra gruppearbejdet. Disse idéer forefindes i afsnit 1. Input omkring opmærksomhedspunkter i forbindelse med implementering af flere velfærdsteknologiske løsninger i SSB(spørgsmål 2) er søgt kategoriseret ud fra de mest repræsenterede temaer i besvarelserne fra gruppearbejdet. Disse input forefindes i afsnit 2. Der er udarbejdet et ekstra afsnit, der samler de input, der har været omkring de organisatoriske forhold i den fremtidige proces med yderligere implementering af velfærdsteknologiske løsninger i SSB. Disse input er både udvalgt fra besvarelserne i spørgsmål 1 samt spørgsmål 2. Input omkring de organisatoriske forhold forefindes i afsnit 3. Idékataloget inddrages i det kommende udviklingsarbejde med velfærdsteknologi i SSB: Nye veje i praksis. God læselyst. Med venlig hilsen Projektgruppen, herunder Jens Henrik Horslund, Konsulenthuset Horslund ApS 3

4 AFSNIT 1: IDÈER TIL NYE KONKRETE VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER I SSB Spørgsmål 1: På baggrund af dagens program samt jeres egne erfaringer fra praksis: hvilke forslag har I til konkrete velfærdsteknologiske løsninger i SSB? IPADS, APPS, SKYPE, TELEKOMMUNIKATION, GPS, MOBIL m.v. Bruge mere telekommunikation- vi bruger meget tid på landevejen. Mange morgenbesøg hvor det kun handler om medicin med mere kan eventuelt erstattes af telekommunikation Ved bestilling af varer i køkkenet kan eventuelt have en Ipad eller lignende med rundt Øget brug af APPS og Ipad i borgerens hjem og blandt personalet Infoskærme information til pårørende og beboere touchskærme tablet Tablets til vore medarbejdere QR. Koder der kan bruges på mobiler, hvor filmsekvenser viser hvorledes for eksempel bade- eller forflytning skal udføres. Skal være et lukket system. Bruges ved hjælp i eget hjem Genoptræning en Ipad til personalet, der i træning kan vise borgerne (film/billede) terapeuter kan også bruge det til dokumentation. Effektivisere træningen og lave programmer og så videre. Ipads på beboerstuer på plejecentre Planlægning og struktur på dagen her er brug for teknologiske hjælp for eksempel gennem telefonen, som giver beskeder Psykisk udviklingshæmmede billedkommunikation og touchskærme skype bruge kommunikationsmedier socialt. Obs!! Apps og koble det på det isenkram borgerne selv har i forvejen 4

5 Telemedicinske løsninger, Hjemmemonitorering Tablets/smartphone tage billeder af/filme arbejdsmiljømæssige problemstillinger (forflytning/pladsforhold) sende til terapeut fordrer en mail som hjælper/assistent/sygeplejerske kan sende fra/til Videreudvikling af virtuelle medier for psykiatrien. Også til brug i hjemmeplejen ved ældre, som kan erstatte besøg ved medicin, tilsyn, uro, angst Virtuelle medier/ipad i forbindelse med at kontrollere hjælpemidler med terapeuter. I det hele taget bruge det virtuelle medie mellem samtlige faggrupper Kommunikation med døve: tale til/fra tegnsprog Video - plejelagene imellem for at sikre info Hjælpemiddel, hvor borger mister sprog, hvor det kognitive er intakt Idéen fra i dag (konferencen) angående kommunikationshjælp til døve (som kan oversætte tegnsprog) er god og mangler Konkret ønske fra plejen: Apps At bruge en Ipad mere til at kommunikerer med borgeren i forhold til tryghed, når borgeren ikke kan få besøg til dette! QR koder til scanning (eksempelvis brugsanvisninger, pjecer, film) Anvende smartphones på plejecentrene til døgnrytmeplan, medicingivning, alarm til diverse gøremål Interaktiv tavle (vagtplan, Skype) ved flere destinationer (fungere som fælles informationstavle for lederen i forhold til medarbejdere), eventuelt fælles gruppemød for alle grupper på en gang via Skype Nødopkald på mobiltelefon Biblioteksapp hvor aktiviteter/foredrag på biblioteket kan komme ud i stuerne Forskellige apps vejen frem/it afdelingen Hjælpemidler QR koder adgang til scanner/konto på smartphone > vejledninger Ipads til tryghed callcenter/eller udekørende sygeplejerske Ipads udleveres til borger/har selv ved udskrivelse fra rehabilitering. Det kan være en hjælp til struktur, træningsprogram, opkald til sygeplejersken Øget brug af virtuel bostøtte > kunne nuværende projekt udbredes til mange andre områder? For eksempel Sundhed & Ældreområdet? Kunne være på Rehabilitering men også med hjemmesygeplejesker i bil for eksempel Virtuel verden for eksempel i forhold til demente(trykskærme, billeder, låse) Overveje velfærdsteknologi til for eksempel ALS er (vi har øjenudpegningssystemer) 5

6 Ipad-holder til en rolator og kørestole Ipad i alle lejligheder på plejecenter til anvendelse af medicinliste, afkrydsningsskemaer, kalender, logbog mellem pårørende/ansatte og så videre Internetadgang i alle lejligheder på plejecentre Tablet caféer på ældrecentre (touchskærme), med mulighed for at skype, med mulighed for spil med mere. Udvikle kommunikationsprogrammer til ældre med appopleksi uden sprog Fra sus.dk brug af programmer til dagsplanlægning. Daybuilder At bruge Ipads til at kommunikere med borgerne, eksempelvis borger med afasi, ved hjælp af intro-words app en Telemedicinske løsninger ved samarbejde med praktiserende læger/hospitaler Elektroniske kommunikation med borgerne ved hjælp af eksempelvis Skype (facebook) Brug af Ipads til kontakt mellem borger og bostøtte. Kan bruges som hjælpemiddel, hvor ugeplanlægning og aftaler ligges ind Kommunikation: for eksempel oplysningsfolder på flere sprog, der fokuserer mere på livskvalitet end teknologi. Tal pænt om velfærdsteknologi. Tegnefilm, der fortæller om muligheder- hjælpemidler for både børn, unge og voksne. OBS: i informationsprogrammer på TV Hvor borgere har svært ved at slippe plejepersonalet p.g.a. det sociale at kommunikationen nemt kan etableres via touchskærm til en pårørende Udvikle GPS systemer til demente som sidder i eksempelvist ure, smykker med mere, som de fleste borgere normalt bruger eller chips under huden :o) Teknologi i forhold til demente. Demente går fra plejehjem. Kunne man lave det sådan, at den ældre/demente i 3 D får fornemmelsen af at gå i vante omgivelser? LOFTSLIFTE, SPISEROBOTTER, VASKETOILETTER m.v. Starte med at vi får loftslifte de grundlæggende hjælpemidler også bade/bækkenstole med hæve/sænke/kip Intelligente senge, men mangler udvikling til vendesystemer og så videre udviklingspotentiale på området Toiletter med vaske-tørre, som hjælper til færre urinvejsinfektioner og så klarer man det selv Spiserobotter tager tid at lære brugeren, men til dem, der har glæde af selvstændigheden og at sidde for sig selv Seng hvor benene kan hjælpes til at komme op i seng 6

7 Halvautomatiske senge, godt for arbejdsmiljø men udvikle, glidestykker, trykaflastende madrasser, velfærds for borgerne/smerter Bidet-toiletter i eget hjem, velfærd (forebygge UVI) Fuldautomatiske senge i palliations-øjemed Et let, enkelt og transportabelt hjælpemiddel til løft fra gulv Påklædningsrobot til kørestolsbrugere, så de sikres at kunne komme ud (selvhjulpen) Vendesystemer til for eksempel nattevagt i hjemmeplejen, så opgaven kan varetages af få personer. Seng hvor sengen seler sig på langs til hjælp ved vending Hjælpemiddel så det bliver nemmere at få borger fra kørestol til seng. Videreudvikle kørestole Konkret ønske fra plejen: hæve-sænke bækkenstole Konkret ønske fra plejen: Lift (Multilift Vikærgård) til træning At arbejde videre med de intelligente senge Intelligente toiletter en del af servicestandarden Træk bukser op elektronisk Bidettoiletter ønskes som serviceniveau hvor det kan anvendes som forebyggelse eller som led i egenomsorg Intelligente toiletter > er i afprøvning, men det kunne være et interessant område at arbejde meget mere med. Gode effekter i andre kommuner Halvintelligente senge (ikke fuldautomatiske) gode erfaringer med det Øget fokus på intelligente rum med gulv, lys og så videre, der registrerer bevægelse med videre. Intelligente WC er ved flere beboere Fjernstyring af gardiner åbne/lukke egne vinduer Intelligent seng: aflaste personale mere selvhjulpen. Behov størst. Hvor man selv kan hjælpe til inklusiv gulv- og stålifte ved loftslifte er intelligente senge ikke nødvendig Løftetoilet lift over toilet I forhold til forflytninger er der god hjælp at hente indenfor teknologien Teknologi skal tænkes ind i alle nye plejeboliger der skal ikke spares, der hvor det har en funktion for eksempel selvrensende ovne Hel- og halvautomatiske senge til plejecentrene og ud i hjemmeplejen, der hvor det er relevant. Efter at børnesygdommene er væk Erfaring fra Lind at intelligente toiletter giver bedre livskvalitet til beboerne men igen er det vigtigt at screene borgerne for at finde de borgere, det er relevant for 7

8 Intelligente loftslifte til forskellige formål (kan bruges til flere formål end loftslifte) Intelligent rampe transportabel Skærmet enhed for demente: det kunne være en god idé at få nogle intelligente senge til dem af målgruppen, som er vegeterende, det betyder mere livskvalitet for brugerne. Disse kunne også anvendes til andre målgrupper. Det vil lette personalet arbejdsmiljø, at der er flere opgaver (pleje), der kunne laves i sengen. OBS: at senge udvikles til at kunne betjene flere borgere Badestole, der kan hæves og sænkes så personalet ikke skal bukke sig og have dårlig arbejdsstilling DOKUMENTATION/SAGSBEHANDLING/KOORDINERING/ADM. m.v. Et system så man kan tilgå alle de forskellige journalsystemer i HK Alle faggrupper bør køre efter samme program, eksempelvis Care At bruge videokonference i forhold til sagsbehandling og så videre Kalenderoplysninger (individuelle/personlige/gruppe), besøgstider i hjemmeplejen rykket, ringetider for medicingivning. Skal kunne snakke sammen med de nuværende programmer (eksempelvis EKJ, Care) Elektronisk vagtplan område Nord/Syd har forslag til projekt Flere pc ere til dokumentation > mindre overarbejdstid > efterarbejde, mindre kø eller Ipads :o) Brug af skemaer til vurdering af eksempelvis trussel om tryksår så dokumentationen sikres. Der findes redskaber som på en enkel måde klassificerer borgerens tilstand eksempelvis som rød, gul. blå. Ved hjælp af Addictus program til indtaling af beskeder, kan medarbejdere med svage boglige færdigheder få hjælp til det skriftlige arbejde men obs. på, hvordan det talte sprog virker skriftligt Idé: det ville være godt at få et dokumentationssystem, som er mobil og kan tages med ud til borgerne, så der kommer fleksibilitet i praksis samt systemer, der kan bruges i alle områder. At kunne styre økonomi via computer (det pengeløse plejecenter) Håndtering af beboermidler for eksempel ved iris/fingeraftryk genkendelse i forbindelse med NemID Samle dokumentationssystemer: et eksempel ved en borger kommer hjemmeplejen og psykiatrien, men vi bruger ikke samme it-systemer (Care + EKJ). Genoptræning smartcards så borgeren selv kan følge udvikling. Hjemmeplejemulighed for at følge op 8

9 I ØVRIGT: Skridsikkert fodtøj(specielt vinterbrug) Sikre lys hos borgere, så hjælpeplejen kan komme ind Dugfri briller Fuglsangsøcentret!! Hvilke tanker kan der ligges bag dette center? Elcykler med varme i sæderne Kodesystem til Nem ID Undervisning af syge børn videokonference så barnet kan være i kontakt med klassen 9

10 AFSNIT 2: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I.F.M. IMPLEMENTERING AF NYE VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER I SSB Spørgsmål 2: Er der særlige ting, som vi i fællesskab skal være opmærksomme på, når vi skal implementere nye velfærdsteknologiske løsninger i SSB? Det kan eksempelvis være vedrørende proces eller andet. KOMPETENCEUDVIKLING Der skal opmærksomhed omkring uddannelse af personalet og kompetenceudvikling Der skal følge viden og undervisning med til medarbejderne når nye hjælpemidler skal tages i brug At personalet har den fornødne viden, som kan føres videre til brugerne, så de får mulighed for at benytte velfærdsteknologien At personalet er godt klædt på At medarbejderne er klædt på til opgaven Oplæring for eksempel i brug af nye telefoner (Iphone) Der skal sættes tid af til læring, evaluering og videregivelse Uddannelse af superbrugere Oplæringstid så alle får viden om hvordan hjælpemidler bruges Kompetenceudvikling 10

11 Manualer Brugervejledning til teknologien Vidensdeling/kursus sikres til personalet Vigtigt at medarbejderne opkvalificeres til brug af de teknologiske løsninger og får mulighed for at følge med i hvilke nye muligheder, der er på vej/findes Uddannelse og kompetenceudvikling Oprette et uddannelseskorps til oplæring nye medarbejdere (eventuelt IT afdelingen) Temadag på hele SSB, hvor der fortælles om forskellige muligheder SUPPORT Ved ny teknologi skal der være support og back up hos medarbejdere og borgere Synligt hvem der skal kontaktes, hvis der er problemer ansvarlig og hjælp at hente IT support vigtigt ved opstart af ny teknologi IMPLEMENTERING Teknologiske løsninger skal ind i borgerforløb fra start Tid til fordybning - projektbeskrivelse Implementering og få i drift vigtigt fokuspunkt Tid til at implementere en plan så alt ikke falder oven i hinanden Modningstid/implementeringstid Implementering skal være timet én ting af gangen Vi skal bruge tid og kræfter på implementering af nye tiltag At give tid til at medarbejder og borger får prøvet tingene af Implementering tager tid, tænke det ind i økonomien (oplæring af personalet) Bevidst om at implementering af nye tiltag kræver tid skal prioriteres TID til proces og vidensdeling Der skal afsættes tid til implementering At Apps m.m. er afprøvet inden implementering ville være godt, at vi kunne låne en Ipad med eks. App af Herning Kommune inden eventuel implementering til brugerne Lav teknologi at tingene passer til de faste installationer inden de indkøbes Overskuelig procedure ved indførelse af ny teknologi TING TA R TID 11

12 RESSOURCER OG RAMMER Overordnede retningslinjer Når man sætter noget i værk, skal der følges ressourcer med Husk at medregne ekstra omkostninger / oplæring At få italesat at implementering af velfærdstiltag ikke er for at spare medarbejdere, men for at skabe mere kvalitet i opgaveløsningen ressourceanvendelse på nye måder Et tilbud og ikke et krav At man får afklaring omkring forventninger til implementeringen, og at der er en handleplan Der skal VIRKELIG være topstyring på nye projekter + velgennemtænkt plan + afsætte flere ressourcer, når der skal implementeres nye teknologier Vær opmærksom på, at det ikke nødvendigvis fører til besparelser i medarbejdertimer Vi ser et dilemma i prisen på mange hjælpemidler! Det er vigtigt, at personalet ved, hvad der rører sig, og kan sætte sig ind i disse ting i forhold til tilgangen til vores borgere Vi ser et dilemma i, at man ikke kan være på net alle steder i forhold til mange teknologiske hjælpemidler Tænke på at også bruge ressourcer på senge i eget hjem, borgerne ude kan/skal have den rettidigt, så de kan nå at få glæde af den, og måske give mulighed for at borger er med/aktiv længere tid Ikke købe ind i øst og vest, men have et endemål for, hvad vi vil og hvordan vi vil nå derhen Udarbejde standarder for tildeling af for eksempel intelligente senge Kriterier for spiserobot betragtninger. Motivation. Ressourcer til oplæring for eksempel 4 måneder til spiserobot Ikke sikkert at alle handicapboliger skal have det hele så huslejen bliver så høj der skal være valgmulighed Klar overblik over kriterier for, hvad borgeren kan bevilges til Lav overordnede strategier, som kommunikeres ud KOMMUNIKATION, INDDRAGELSE OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Inddragelse af medarbejdere og borgere Borgeren skal altid inddrages hvad er deres behov og ønsker At få både borgere og pårørende med Borger hjælper er eksperter Medarbejderinddragelse og oplæring Alle samarbejdspartnere skal være med 12

13 Tage udgangspunkt i borgeren med hensyn til hjælpemiddel Husk at få de pårørende med Sikre at medarbejdere på alle niveauer er involverede Alle medarbejdere skal mærke det, at der arbejdes med det Medarbejderinddragelse > får ejerskab > tid til omstilling At det personale der skal hjælpe borgeren med det aktuelle hjælpemiddel bliver taget med i screeningen af aktuelle borger og at de får en grundig oplæring Frontpersonalet skal inddrages Kommunikation Information medarbejdere pårørende borgeren Tværfagligt samarbejde Koordinering områderne i mellem Fælles forståelse og snak på tværs om, at plejen/driften/borgerne er en del af processen i mod at udvikle og ikke bare modtage produkter Sikre at info om ny teknologi kommer ud i praksis EVALUERING OG VIDENSDELING Hvordan deles viden på tværs? Evaluering og opfølgning > dataindsamling Løbende evalueringer Datasamlingssted for eksempel på internettet At vidensdeling på afprøvede projekter er tilgængelig på intranettet. Eksempelvis konklusioner og evalueringer af de målbare projekter Mål- og evalueringsværktøj Fokus på mål og evaluering af igangsatte tiltag Fokus på evidens eventuelt kigge til andre kommuners erfaringer Løbende opfølgning, evaluering fælles + grundlag til videre udvikling Videregive de erfaringer, vi gør os være bedre til at kommunikere erfaringer ud Oplysning, info (dybde/bredde) til alle involverede inden implementering. Derefter opfølgning hvad fungerer/fungerer ikke? Klar udmelding på, hvor gode idéer kan samles, så vidensdeling fremmes 13

14 I ØVRIGT Vær opmærksom på det etiske aspekt Styrke frontløberne Afprøves ordentligt Skal være afprøvet, gennemtænkt Individuelle løsninger Behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, men bruge erfaringer fra tidligere teknologi Ipad som beskrivelse hos borgeren At de borgere der bliver bevilget et hjælpemiddel er relevante til det Tænke arbejdsmiljø mere ind i forhold til velfærdsteknologi Der er ej heller koordineret borgerforløb, hvor der er mange aktører, der skal lave indsatser (det kunne der gøres noget ved) Obs!! Ensomhed at skype er en god kommunikation, hvor for eksempel børn og familie er langt væk Oversigt over velfærdsteknologiske redskaber, som Herning Kommune har, eventuelt intelligente senge som afdeling eventuel kan afprøve 14

15 AFSNIT 3: INPUT TIL ORGANISERINGSMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE INDSATSEN Experimentarium i Herning > udvikle et helt hus med mulighed for afprøvning af diverse store og små hjælpemidler Nedsætte et råd af interessenter Eksperimentarium øvelse for medarbejdere afprøvning for borgere hvad er tilbuddet i Herning Kommune? Tager udgangspunkt i andres erfaringer, både internt i Herning samt eksternt i andre kommuner Herning Kommune bør overveje IT ambassadør i SUS Vidensbank både elektronisk og praktisk i forhold til velfærdsteknologi (a la Vikærgård) IT-ambassadør (som Per Holm fra SUS nævnte) har overblikket på tværs. Er der it-udfordringer, der går på tværs IT-frivillige (til borgerne Projektgruppe forskellige handicap og forskellig ældre en brugergruppe. Borgere der kan afprøve tekniske hjælpemidler IT ambassadører IT frivillig centre. Hjemmeboende Forslag om en it-ambassadør i kommunen, som kan samle op på de tiltag der er i gang i forhold til Velfærdsteknologi Opstart af velfærdsprojekt på Rehabiliteringscentret, hvor nye teknologier kan afprøves. Idégeneringscenter, hvor øvrige kan søge sparring Få IT-frivillige i gang It-ambassadør, It-frivillige, hjælpe borgere med apps valg af apps. Vidensbank på tværs af faggrupper omkring velfærdsteknologi På intranettet, udarbejde database med informationer fra tilbud,- om hvilke velfærdsting, der er afprøvet. Erfaring, indkøb hvor? 15

16 Tovholder og planlægning på processen Spastikere og borgere i kørestole af forskellig art individuelle dyre løsninger. Et fælles værksted med idéudveksling og mindre justeringer Fælles center i landet så ikke alle opfinder det samme Testcentre Der er brug for noget koordinerende overblik, så vi fortsat og løbende er bevidste om, hvad der findes og er på vej At være opmærksom på, at der ikke arbejdes på de samme ting (tids- og ressourcebesparende) Der mangler en fagperson til kobling af teknologiske løsninger mellem IT afdelingen og Sundhedsafdelingen Alle velfærdsteknologiske nye tiltag bør have frikøbte procespersoner Tovholder Elektronisk database over velfærdsteknologiske hjælpemidler i Herning Kommune > for eksempel forankret på Center for Kommunikation Idébank/gruppe hvor borgere og medarbejdere deltager. Her skal behov og idéudvikles 16

17 Konsulenthuset Horslund ApS Birk Centerpark 40, Innovatorium C2.22, 7400 Herning Tlf