Social økonomi i Afrika, myte eller virkelighed?
|
|
- Torben Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 side 8 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 Social økonomi i Afrika, myte eller virkelighed? - fra kvartalsblad nr. 124 fra Terregruppen, Belgien, forår interviews ved David Gabriel, Christian Legay og Benjamin Faye - redaktion af Quentin Mortier - oversat af Dorthe Lindahl - fodnoter af interviewerne og Jørgen Olsen. Før vi begynder at tale om social økonomi på internationalt niveau, syntes vi, det var interessant nærmere at undersøge, hvordan dette begreb kunne forstås for eksempel i Afrika. To interviews er blevet gennemført i det øjemed. Interviewet med organisationssociolog Bénédicte Fonteneau, der har arbejdet med spørgsmålet i mere end ti år på Leuven Universitet, gør det muligt at lægge lidt distance til vores opfattelse af social økonomi. Og altså nå til en mere universel anskuelse. Hendes forskning er især centreret om Afrika, hvor hun forsøger at få øje på de erfaringer især forbundet med sundhed der kan være knyttet til social økonomi. Interviewet med Souleymane Bassoum, direktør for Agrecol, en senegalesisk privat organisation specialiseret i landbrugsøkologi, bringer os i berøring med virkeligheden. Hvordan er den vestafrikanske virkelighed på området social økonomi, der ofte forbindes med ideen om solidaritet? Interview med Bénédicte Fonteneau Kan De forklare os, hvordan den sociale økonomi bliver opfattet og udlevet i landene i Syd? Allerførst, så eksisterer social økonomi ikke i Syd, sådan som man forstår den i Nord, selv om man taler meget om den. For at indkredse den er det nødvendigt at medregne særegenheden ved hver verdensdel, ved hvert land, region, egn osv. Historisk er den sociale økonomi forbundet med den latinske del af Europa. Når man benytter disse begreber, tager man altså allerede afsæt i en bestemt forestilling, som det er svært at løsrive sig fra for at beskrive det, der sker i landene i Syd. Denne forestilling vil påvirke vores opfattelse af de aktiviteter, som gennemføres i Syd. For mig er social økonomi i bund og grund to ting, hvad enten det er i Nord eller i Syd: Det er at fremhæve en anden arbejdsmetode (i forhold til produktion eller ledelse for eksempel), og det er at have andre målsætninger end i de statslige virksomheder eller virksomheder med privat indtjening for øje. I den belgiske definition af social økonomi (der i vidt omfang deles på internationalt niveau 1 ), siger man, at der er en målsætning for serviceydelserne ud over fortjeneste for medlemmerne eller for kollektivet. Fortjeneste er altså ikke udelukket; men konklusionen er tydeligvis, i Syd som i Nord, at sammensætningen af målsætning og formål er forskellig. Udbyttet vil blive anvendt og fordelt anderledes end i virksomheder med kapitalistisk økonomi. Hvad angår måden at fungere på, taler den belgiske definition om en demokratisk beslutningsproces. Når det gælder social økonomi, betyder demokratisk beslutningsproces, at det er virksomheder, hvor de ansatte til en vis grad tager del i ledelsen af virksomheden. 1 De oftest fremførte principper for social økonomi er: - en målsætning om tjenesteydelser for medlemmerne eller kollektivet i modsætning til fortjeneste for enkeltpersoner; - selvforvaltning; - demokratisk beslutningsproces; - fortrinsret for personer og arbejde i forhold til kapital i fordelingen af indtægter.
2 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 side 9 Det vigtige er, at det er en måde at fungere på, hvor de ansatte har ret til opsyn og kontrolmuligheder. For mig er det de to kendetegn ved social økonomi. Men graderne af tilslutning til målsætninger (søgen efter fortjeneste og opnåelse af sociale mål) og måder at fungere på (deltagelse) varierer afhængigt af organisationerne. Det problem, der rejser sig, når man vil klassificere disse typer socialøkonomiske virksomheder eller organisationer er at vide, hvor man skal stoppe: kalder man dem alle socialøkonomiske, fordi de har en vis foreningsagtig opbygning, eller fordi ordet social indgår i deres navn? Eller klassificerer man dem ved at observere deres egentlige måde at fungere på? Lægger vi mærke til den måde, de definerer sig selv, eller til deres egentlige praksis? I Syd taler ingen organisationer om social økonomi, for det begreb er lidet eller ikke kendt. Man hører det nogle steder i Afrika og Latinamerika; men man foretrækker udtrykkene solidarisk økonomi eller folkelig økonomi, der svarer bedre til disse verdensdeles historie. Man skal altså interessere sig for, hvordan de definerer sig og for deres målsætninger for at kunne bestemme, om de er en del af en form for social økonomi. Hvilke typer af struktur af social økonomi kan man finde i Afrika? Set fra en formel synsvinkel finder man ofte (og endda lovligt) de tre klassiske strukturer af social økonomi: kooperativer, foreninger 2 og de gensidige selskaber. 3 Desuden har man ikke ventet på lovene for at gruppere sig og arbejde sammen. Der findes utallige uformelle strukturer, grupperinger, systemer af gensidig hjælp i forhold til arbejde, 2 På fransk association. til sundhed mv., og disse strukturer vil være forskellige fra land til land og fra egn til egn. Det er umuligt at give et overblik, selv om man begrænser sig til én region, så stor er forskelligartetheden. I det frankofone Afrika er foreningen ganske afgjort den mest udbredte struktur. Alle foreninger hører selvfølgelig ikke ind under social økonomi, og det er vanskeligt at tælle dem; for de er ikke alle opført i de officielle registre. De gensidige selskaber kan forholde sig til sundhedssektoren, men også opsparing og kredit. Kooperativerne, der er en ret gammel organiseringsform, er blevet etableret før selvstændigheden fra kolonimagterne; men i mange lande har de mistet befolkningernes tillid, for de er blevet stærkt styret af staterne. Det blev nogle gange til kooperativer uden kooperatører, og så var det til syvende og sidst staterne, som traf alle beslutninger. I nogle år har man dog fornemmet, at for at drive økonomiske virksomheder er kooperativet juridisk mere velegnet end foreningen, og i nogle lande udvikler kooperativer sig på ny. For at gøre det er lovgivning revideret, sammenslutninger på andre niveau bliver struktureret, initiativer til støtte af kooperativerne ser dagens lys Kort sagt ser man, at man er i færd med at bevæge sig til en anden fase af udvikling af kooperativer i Afrika; men det er stadig lidt tidligt at vurdere omfanget af denne udvikling. Det minder under alle omstændigheder om, at det ikke kun er den kapitalistiske virksomhed eller statslige organisationer, der kan stå for økonomiske initiativer, men at der er midler til at gøre dem tilgængelige og tilpasset til grupper, som ikke nødvendigvis har mulighederne for at samle den nødvendige kapital til at starte en virksomhed i klassisk forstand. (fortsættes side 10) 3 I forbindelse hermed kan man erindre, at undergrupperne hos Kooperativet i Amataltal i Niger betegnes GM = Groupements Mutualistes = grupper for gensidighed
3 side 10 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 (fortsat fra side 9) Social økonomi i Afrika, myte eller virkelighed? Når det gælder virkefelterne, finder man social økonomi overalt. Disse initiativer er til stede i landbrugssektoren, i sundhedssektoren, i sociale serviceydelser, inden for undervisning, i forældrekomiteer, i ledelse af vand med komiteer for vandforekomster osv. Hvilken plads har udviklings-ngo erne fra Nord i social økonomi ifølge Dem? Hvis man ser på dem fra en formel synsvinkel, kan man betragte dem som organisationer med social økonomi (selv om de ikke altid definerer sig sådan): De leverer sagkyndig service, støtte, uddannelse med visse virksomhedsprincipper og visse målsætninger, der ikke er rettet imod fortjeneste. Derudover har jeg indtryk af, at NGO erne i de seneste år spørger sig selv om deres berettigelse, deres repræsentativitet, og for at give sig selv vægt forsøger de at genoplive deres udgangspunkt eller at skabe sig et, hvis de ikke havde et fra start. Jeg tror på, at der igen og igen vil blive stillet spørgsmål ved disse organisationers mandat, og at det ikke er umuligt, at de vil definere sig i retning af organisationer med social økonomi i betydningen fælles initiativ. Jeg er i øvrigt overrasket over de initiativer, der allerede er taget i denne retning. Der vokser bl.a. platforme på flamsk NGO-niveau rundt om denne emnekreds. Mens for ti år siden, da nævnte emnekreds indskrev sig som en af de tværgående akser i det belgiske statslige udviklingssamarbejde, kiggede mange NGO er, der ikke var optaget af netop dette, skævt til det og sagde, at det var en ting fra Nord, som man ville eksportere til Syd eller spurgte sig selv, hvad man henviste til. Af forskellige årsager er temaet aldrig rigtig blevet tillempet af det belgiske statslige udviklingssamarbejde, heller ikke i lang tid af mange NGO er, og faktisk ser man i de seneste år mange NGO er, der på deres måde (men det er fint nok) redefinerer den sociale økonomi og bruger den som indgang til de forskellige aktiviteter, som de udfører. Jeg ved stadig ikke, hvordan man skal tolke dette. Måske er NGO erne på et tidspunkt blevet meget aktive i støtten til økonomiske initiativer i Syd og har ønsket at sætte de rigtige ord på. Det er klart, som jeg sagde, at når der ikke kan lade sig gøre at samle økonomisk kapital for at udføre en økonomisk handling, må man samle noget andet. Man må forene de ressourcer man har, som ikke nødvendigvis behøver at være penge, for at kunne udvikle initiativet. Social økonomi gør det muligt at give den slags praksis mening. Det er lidt mærkeligt; for jeg tror ikke, at temaet længere vil dukke op som sådan i den næste lov for det belgiske statslige udviklingssamarbejde det bliver NGO erne, der tager tråden op! Når det gælder international solidaritet, hvilken plads har den sociale økonomi i øjeblikket og mere præcist de sociale virksomheder i Nord? Bortset fra visse undtagelser, selv om nogle virksomheder har en tydelig interesse for international solidaritet, så viser en undersøgelse, som vi har gennemført, at der var få sociale virksomheder, som udførte solidaritetshandlinger med Syd. I nogle år har man arbejdet rundt om det, man kalder den fjerde søjle inden for internationalt samarbejde. Det er et koncept, der er udviklet af min kollega Patrick Develtere. Ideen er, at samarbejdet altid har været organiseret rundt om tre søjler: regeringssamarbejdet (direkte bilateralt), samarbejde mellem NGO erne (indirekte bilateralt) og samarbejde mellem internationale organisationer (multilateralt). Den observation, vi har gjort, er, at der er flere og flere aktører, som udvikler initiativer over for Syd. Det er det, man kalder aktører inden for fjerde søjle. De kommer overhovedet ikke fra det, som man normalt forstår som udviklingssektoren.
4 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 side 11 Det er skoler, virksomheder, fagforeninger, nabogrupper, videregående uddannelser, hospitaler, kort sagt en samling af organisationer hvoraf nogle kunne henregnes til betegnelsen ikke-kommercielle som ikke grundlæggende betragtes som aktører inden for samarbejde om udvikling, men som engagerer sig mere og mere i det. Konstateringen af fremkomsten af disse aktører gøres i mange lande. Hvis man med udgangspunkt i denne fjerde søjle, opnår at styrke de foreninger, der kan henregnes til social økonomi eller ikke-profitsøgende, vil man måske opdage mange flere initiativer gennemført over for Syd, end når man kun interesserer sig for de aktører, som bruger etiketten social økonomi i Belgien. Interview med Souleymane Bassoum Hvad var begyndelsen på Agrecol? I begyndelsen var Agrecol et informationscenter tæt ved Basel i Schweiz. Foreningen blev født som reaktion på miljøkatastrofen i Bhopal i Indien. Den første idé var at sende informationer til Syd om faren ved pesticider. I 1996 blev det besluttet at regionalisere Agrecol med henblik på at være tættere på aktørerne i Syd. Således blev Agrecol Andes i Cochabamba i Bolivia og Agrecol Afrika i Thiès i Senegal oprettet. Jeg stødte til holdet i 1997 som uddannelsesansvarlig. Derefter gennemgik Agrecol en økonomisk krise. Så tænkte vi, at det ville være interessant, at Agrecol blev en afrikansk struktur efter senegalesisk lov. Hvilket blev gennemført i 2002, og på den måde hjalp det os med at finde vores fokus, med at skabe vores egen filosofi, med at søge vores egne midler, med at have en uafhængighed. Denne ørkenvandring har været meget nyttig for os, den har givet os mulighed for at kende vores styrker og svagheder. Vores tænkning er at sige, at en udvikling skal være styret nedefra og skal ændre folks liv. Vi lever i en sårbar og utryg zone, men også en zone med ulighed. Hver gang vi foretager os noget, tænker vi på det! Alle de dispositioner, vi iværksætter, leder os til at forsøge at tilfredsstille de befolkninger, der har størst behov. Vi mener, at målsætningen for enhver aktivitet er, at de mennesker, som vi har gennemført den sammen med, kan overtaget ansvaret. Udgangspunktet i identifikationen med de lokale strategier, som befolkningerne allerede iværksætter, er altså en ufravigelig forudsætning for vores indtræden. Derudover har Agrecol identificeret fem handlingsprincipper: Solidaritet, sundhed, retfærdighed, forsigtighed og værdiforøgelse af de lokale afgrøder. Vi har også mulighed for selv at bidrage med op til 28 pct. af vores budget. 4 De penge, som vi har, gør det muligt for os at forandre og eksperimentere med ting, som en kapitalindskyder måske ikke ville have den uforsigtighed at gøre. Hvad er det særegne ved Agrecol? I sammenligning med andre, der koncentrerer sig om enten produktion eller markedsføring, forsøger vi at forene de to, fordi vi mener, at der aldrig er producenter uden forbrugere og omvendt. Det der gør os forskellige er, at vi er i både land- og bymiljøet. Man producerer, man forbruger, man omskaber, og man udvikler virkelig alternative systemer med økonomisk solidaritet. Det er lige så vigtigt at producere økologisk som at sælge godt, vi gør os altså lige så meget umage med at sælge som med at producere. Hvad er Agrecols syn på den generelle økonomiske situation i Senegal? Jeg er oprørt. Jeg er overbevidst om, at der ikke er nogen grund til, at nogen ikke kan være retfærdig og solidarisk. Hvis medlemmerne af et fællesskab ikke hjælper hinanden, når de står over for vanskeligheder, har de ingen grund til at blive sammen. Solidariteten skal opleves i de handelsmæssige forbindelser, ikke kun teoretisk. Det der interesserer os er at lede efter de forandringer, der gør det muligt for os at malke uden at skære brystvorten over. (fortsættes side 12) 4 Man må formode, at resten af pengene kommer fra forskellige statslige programmer.
5 side 12 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 Social økonomi i Afrika, myte eller virkelighed? (fortsat fra side 11) Spillet skal være ærligt og gennemsigtigt. Som fulbeerne siger dem, der knuser hirsen sammen, skal ikke skjule avnerne for hinanden. Enhver skal fastsætte sine spilleregler og sige dem. I et land, hvor alle accepterer disse principper, kan det nogle gange fungere. I det lange løb kan der hos såvel producenten som den handelsdrivende eller forbrugeren opstå den samme vilje til at leve, til at få sin familie til at leve godt og også til aldrig at gøre noget over for andre, som du ikke vil have, at de gør over for dig. Det skaber en ret interessant relation i enhver form for handel. Hvordan arbejder Agrecol i området? Det første, vi laver, er en forundersøgelse for at efterprøve om det problem, omkring hvilket vi vil engagere os i et udviklingsspørgsmål, virkelig motiverer befolkningerne. Generelt tager det fra seks til otte måneder. Derefter er der en overgangsfase, som alene er en fase til at identificere eksisterende lokale strategier i forhold til det problem, vi forholder os til. Hvad har folk selv udviklet for at kæmpe mod dette problem? Vi forsøger at identificere disse strategier og at systematisere dem (styrker og svagheder). Det er således efter cirka yderligere otte måneder, at vi kan gå egentligt ind i programmet, der nyttiggør de lokale initiativer og forbedrer dem ved tekniske eller sociale forandringer. Generelt varer et Agrecol-projekt tre år. Agrecol er begyndt med oplysningsarbejde omkring giftige kemiske produkter som for eksempel brugen af DDT til tørring af fisk. Vi har lavet radioudsendelser for at informere befolkningen og har foreslået folk at organisere sig i klubber. Den maksimale størrelse for dem er på 15 personer, over den grænse kan folk ikke udveksle rigtigt, man kan ikke lave demokrati. Når det gælder byen Thiès, har befolkningen grupperet sig i 11 øko-klubber med hver 15 kvinder. De 11 klubber har sluttet sig sammen for at skabe et netværk. Ved siden af vores restaurant i Thiès er der et lager. Det er et opbevaringssted, hvor de kvinder, der er medlemmer af øko-klubben, kommer og lægger deres produkter. Vi har også udviklet et ugentligt marked hver lørdag. Det er for at gøre det muligt for folk, der bor i kvarteret, at gøre indkøb, selv om der også kommer indbyggere fra Dakar. Endelig er en fjerde foranstaltning den nationale handelsmesse en gang om året. Den næste er fra 8. til 12. april Vi er i gang med at kopiere erfaringen i Séssène på vejen til M bour, med endnu en restaurant, en butik og en køkkenhave til en start. Hvad har gjort, at disse kvinder, der før var traditionelle restauratører, som brugte Maggi-terninger, er gået over til økologi? Restauranten har været anledningen til at ændre mentaliteterne tre gange. Vi har sammen med kvinderne kæmpet imod Jumbo (omstridt suppeterning) og imod Khessal (blegning af huden). Og det er to ting, som en senegalesisk kvinde ikke let giver afkald på. Det var ikke nemt i begyndelsen. Det at kaste sig ud i en aktivitet for kvinder, der ikke troede, at de kunne give sig i kast med noget her i livet er også en anden kamp. En af dem er endda handicappet. Når det gælder forbrugerne, er den økologiske restaurant lavet for at få senegaleserne til at gå derhen. Der er for eksempel forladte familiefædre, der bor i kvarteret. De betaler hver FCFA 5 om måneden og spiser hver dag. Men det der er interessant er, at det er den eneste økologiske restaurant drevet af senegalesere i byen Thiès. Alle andre restauranter af denne type er på udenlandske hænder. Det er også det, den sociale og solidariske økonomi, at give folk tillid, så de tager fat. Med de penge, der tjenes på denne måde, betaler kvinderne for deres børns skolegang, ændrer komforten i deres værelse, bygger toiletter eller vandtilførsel i gården. Ved at spise sin tallerken mad hjælper hver enkelt stille og roligt nogen med at gøre noget kr.
6 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 side 13 Hvad er merværdien ved social og solidarisk økonomi i Senegal sammenlignet med almindelig økonomi? Den første ting er, at den beskæftiger sig med de udstødte. Den giver håb til dem, der ikke har mere håb. Den har et menneskeligt ansigt. Den imødekommer desuden mange religiøse værdier. Den dominerende økonomi er adskillende: Den beskæftiger sig kun med en del af befolkningen og glemmer to tredjedele af den. Man kan ikke udvikle et land og glemme to tredjedele af dets befolkning. Den sociale økonomi er ikke anerkendt af staten. Den interesserer sig ikke for det. Det er altså nødvendigt at blive ved med at lykkes med eksperimenterne og vise dem. Det er nødvendigt igen at starte butikker, det er nødvendigt at starte restauranter, det er nødvendigt, at der er folk, som lever af det. Lad os holde op med at tale politik. Lad os gøre sådan, at vi får flertal ved vores handlinger, og så går det hurtigere. For eksempel er vi i gang med at tænke over bespisningen af børn. For kort tid siden har vi givet en uddannelse til køkkenpersonalet i børnehaver for at prioritere brugen af korn og lokale krydderier frem for importerede krydderiterninger. De internationale folkelige organisationer og de statslige udviklingsorganisationer fra Nord er mere opmærksomme på disse alternativer. Det kan være nyttigt, for vores regering lytter mere til dem end til os. Hvad er normerne for økologisk produktion i Senegal? Den største fejl, som vi begik i begyndelsen af udviklingen af økologisk landbrug i Afrika, var at tænke på eksport. Man skal ikke begynde med eksport. Man skal altid begynde med den lokale udvikling, det lokale marked. Inden for landbrug er intet gyldigt, hvis det ikke bliver forbrugt af de folk, der producerer det. For mig at se kan man ikke sælge det, man ikke kan lide, og det man kan lide, forbruger man. Normerne er ikke de samme for det lokale marked og for eksport. IFOAM er den verdensomspændende organisation for økologisk landbrug. Sammen med fem andre har jeg deltaget i udarbejdelsen af organisationens væsentligste principper. I den anledning er den største fejl at ville have, at afrikanerne producerer som europæerne. I Europa taler man om økologisk landbrug inden for en gårds område, et afgrænset område. I Afrika taler man om landbrugsøkologi på et større geografisk areal. I Europa taler man om marked; i Afrika taler man om levebrød. Man kan ikke bede et folk om at rette sig efter principper og praksis hos et andet, man skal eksistere i forskelligheden, samtidig med at man har en smule til fælles. Når det gælder godkendelse, prioriterer man altså et system med egenkontrol. Det er ikke dyrt, når det er forbrugerne og producenterne, der enes om at kontrollere sig selv. Du taler om sårbarhed og fattigdom. Er der en forskel for dig? Der er en stor forskel. For mig er fattigdom en endelig tilstand, mens sårbarhed er en forbigående tilstand. For eksempel kan en landmand fra en sæson til en anden være sårbar, men ikke fattig, fordi en der har jord, ikke er fattig. Folk, som man kalder fattige, de kan godt have hektarer, de har træer, de har dyr, de har bygninger; men de er sårbare i den forstand, at nogle påvirkninger kan berøre deres produktionsmåde. En fattig har intet socialt net til at forsørge sig. Det har jeg ikke set i Senegal. Undtagen i byerne. I landmiljøet kan jeg ikke se en fattig. Det er altså nødvendigt at få ud af hovedet på ham, at han er fattig. Derimod kan man kalde en person, der ikke kan ernære sig ved det, han har produceret i løbet af året, fra en høst til en anden, sårbar; en person hvis levested ikke beskytter ham imod dårligt vejr; en person, der ikke har produktionsmidler. At fattigdom skulle have noget at gøre med at have mindre end 1 dollar til rådighed pr. dag, det er andre menneskers opfindelse. Personligt synes jeg, at europæerne er fattigere. Når man ikke har et socialt net, er man fattig. I dag har amerikanerne ingen forsikring, de har ingenting; når de kommer på hospitalet, ser de ingen, der kommer for at sige goddag, det er fattigdom. Jeg har mere, jeg synes, de er fattigere end os!
nr. 102 --- marts 2010 issn. 0901-8824
nr. 102 --- marts 2010 issn. 0901-8824 side 2 Projekt & Kultur nr. 102, marts 2010 Velkommen til Projekt & Kultur nr. 102! Projekt & Kultur udgives af Genvej til Udvikling (GtU), tlf. - og fax-nr. 98 56
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereBondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2
Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA B
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand
Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereHvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?
Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereSektion H/i. Version B
Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereVi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011
Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op?
Reparation af mobil Trin 4 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op? (Kasper skubber den væk) Hold lige op med det der! Louise: Hold selv op, din idiot. Farvel og tak for ingenting! [Trin
Læs mereNår innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder
Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Lykker@ruc.dk Dansic Urban uplift om social innovation i socialt
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereDilemmaløbet. Start dilemma:
Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går
Læs mereSårbarhed og handlekraft i alderdommen
Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereCykelhandler projekt KOM / IT
2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereEr ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015
Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Disposition 1. Indledning 2. Om undersøgelsen 3. Organiseringen af ressourceforløbet 4. Strukturelle barrierer
Læs mereDansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika
Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk
Læs mereCitater fra: Af Jes Dietrich
Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSvanemærket Printet i Danmark 2011. ISBN: 1. udgave, 1. oplag 978-87-993288-1-9 (paperback) 978-87-993288-2-6 (PDF e-bog)
Copyright 2011 Dortea Berg-Jensen Forsidefoto: Mette Berg-Jensen Omslag: Sitara Bruns Tilrettelægning og fotos: Dortea Berg-Jensen Coverillustrationer: Sven Aage Berg Bogen er sat med New Baskerville Tryk:
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereBed og mærk fællesskabet!
Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert
Læs mereFNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:
FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden
Læs mereStudie. Den nye jord
Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent
Læs mereForord til dansk udgave:
RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereDer er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.
Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereDM fagforening for højtuddannede. DM Leder
DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs mere"Jeg har ikke tid." "Jeg har ikke pengene."
Lad ikke indvendinger skræmme dig. Se dem som en anmodning om hjælp til at se tingene i et nyt lys og din mulighed for at bringe dem ind i dette nye lys. En formel, der passer til alle indvendinger er
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mereMennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.
Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereNy struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk
Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,
Læs mereSognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver
Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød
Læs mereDen moderne CFO er både sparringspartner og vagthund
Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om
Læs mereInterview med LCK s videpræsident
Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg
Læs mereKapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING
Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA A
ESS DOKUMENTDATO: 25/08/08 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4106 Periode: Efterår 2008 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA A ESS 4. RUNDE 2008 INTERVIEWNUMMER: VERSIONSNUMMER: F-2-F A TIL INTERVIEWEREN:
Læs mereEUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE
NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereVERDE. fra fattigdom til fremtid
K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereJeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er
5 Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er hård og alt det andet intetsigende plader 6 At kalde
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereThomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning
Læs merestatus Lever du livet eller lever livet dig?
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de
Læs mere1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert
1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mere10-En ting du ikke kan skjule.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereInterview med Antonio
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Interview med Antonio Interviewer 1: Hvor mange personer arbejder her i alt? Antonio: Se, nu
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs mereRAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946
RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for
Læs mereSERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY
SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte
Læs mereInternational driftsleder
International driftsleder med traineeforløb i Østeuropa VEJLBY LANDBRUGSSKOLE - centret for moderne landbrugsuddannelse I Slovakiet bliver ideerne til virkelighed Jonas Juhl Kristensen blev i foråret spurgt,
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereØkonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016
Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til
Læs mereBeretning generalforsamlingen 2013
Beretning generalforsamlingen 2013 Kære medlemmer - så er det tiden den årlige generalforsamling i Shopping Svendborg. Siden sidste generalforsamling er der kommet ny formand til, idet jeg har overtaget
Læs mereDET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...
AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter
Læs mere