10 dogmeregler for fremtidens velfærd skidt og kanel fra Mandag Morgen

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT 10 dogmeregler for fremtidens velfærd skidt og kanel fra Mandag Morgen Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 14. april 2010 Indledning Ugebrevet "Mandag Morgen" kan vel nærmest betragtes som en slags erhvervslivets modsvar på LO s ugebrev "A4". Ugebrevet blev startet 1989 af tidligere redaktør på Børsen, Erik Rasmussen, og har med dennes ord "eliten" af beslutningstagere i erhvervsliv og politik som målgruppe. Og ifølge Erik Rasmussen med det sigte at formidle "løsningsforslag" og ikke blot viden [1] - altså en "aktivistisk" tilgang. Det er oplagt for et tidsskrift af Mandag Morgens karakter at tage diskussionen op om strategien overfor den økonomiske krise og perspektiverne for den danske velfærdsmodel, hvorom diskussionen for tiden raser imellem de politiske lejre. 25. februar 2010 fremlagde Mandag Morgen i den forbindelse såkaldte "Ti dogmeregler for fremtidens velfærd"[2]. Heri slås det fast, at "Selv hvis nutidens politikere får bragt de aktuelle ubalancer ud af verden, vil der være smalhals i den offentlige sektor fire årtier frem. Effektiviseringer er langt fra tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige omstilling. Hvis det fortsat skal være muligt at forny og forbedre den danske velfærdsmodel, kræver det på en lang række områder et opgør med gamle vaner og indgroede forestillinger".[3] Dette skulle ifølge Mandag Morgen udgøre et årligt besparelsespotentiale på mere end 50 mia. kr. Mandag Morgen sætter altså - i velfærdens navn - grundlæggende en nedskæring af velfærdsstaten på dagordenen. Og et opgør med "vanetænkningen herom" dvs. med velfærdsstatens etablerede rettigheder.[4] Det er næppe en overraskende tilgang for et tidsskrift som Mandag Morgen, der retter sig mod erhvervslivets og de borgerlige partiers top, der i disse år er præget af et udpræget nyliberalistisk program. Og i forlængelse heraf præsenterer Mandag Morgen iblandt sine dogmeregler da også velkendte nyliberalistiske temaer og løsningsmodeller fra arbejdsgiverorganisationer og borgerlige partier om velfærdsbesparelser: Efterlønnen skal afskaffes, der skal indføres brugerbetaling for velfærdsydelser, sundhedsindsatsen må prioriteres og sygefraværet nedbringes og udliciteringen af offentlige opgavevaretagelse skal udbygges. Det er forslag, som i modsætning til det angivelige besparelsesmål, ikke primært er økonomisk begrundende, og som ikke udpræget vil hjælpe på hverken den 1 / 8

2 økonomiske krise eller de offentlige finanser, men som primært er ideologisk begrundede og handler om det opgør med velfærdsstaten, som de borgerlige og arbejdsgiverne i disse år søger at gennemtvinge. Men på den anden side lever Mandag Morgen som et oplagsfinansieret tidsskrift også af at kunne præsentere "øjenfængende" løsningsforslag, herunder også hvad der kastes op på den samfundsøkonomiske dagsorden fra den anden side af det samfundspolitiske spektrum. Og tidsskriftets "aktivistiske tilgang" fører også med sig, at man iblandt dogmereglerne finder mere "overraskende" besparelsesforslag fra den anden side af det samfundspolitiske spektrum, herunder at New Public Managements bureaukratisering af den offentlige sektor skal afskaffes, at frafaldet på ungdomsuddannelserne skal stoppes - og endog, at der ikke er råd til skattestoppet. Lad os se på disse to grupper af forslag. I. NYLIBERALISTISKE PATENTMEDICINER Det skal som anført medgives, at der ER utraditionelle og i borgerlige sammenhæng nytænkende forslag iblandt de 10 dogmeregler, men herom som anført senere. Men for en betydelig del af Mandag Morgens "løsningsforslag" gælder dog, at der slet og ret er tale om gamle nyliberalistiske travere og patentmediciner, som først og fremmest netop repræsenterer politiske vaneforestillinger på højrefløjen og som - selvom de præsenteres som økonomisk begrundede - primært er ideologisk funderede. 1.1 Efterløn Fra hele den nyliberalistiske fløj høres i disse år fx parolen om, at efterlønnen skal afskaffes eller som minimum afviklingen heraf skal indfases tidligere end år 2019, fordi det kan forbedre samfundsøkonomien og de offentlige finanser ved at øge beskæftigelsen. Det kor tilslutter også Mandag Morgen sig med "dogmeregel nr. 8: Opgør med efterlønnen" [5]. Her hedder det, at "Afvikler man efterlønsordningen over 10 år, vil det øge arbejdsstyrken med personer og styrke de offentlige finanser med 18 mia. kr. årligt". [6] Målet om afskaffelse af efterlønnen er imidlertid ideologisk og politisk. 2 / 8

3 En afskaffelse af efterlønnen vil ganske rigtigt forøge arbejdsstyrken i form af flere arbejdssøgende. Men det vil ikke skabe øget beskæftigelse, før der er arbejdsgivere, som vil og kan ansætte disse - dvs. før der er jobs. Og det er der ikke udsigt til i en årrække, dels på grund af nedtrapning af statslige hjælpepakker, dels fordi virksomhederne i de kommende års skærpede konkurrencekamp nødsages til at lægge vægt på produktivitetsforøgelse[7]. Vi vil med andre ord få vedvarende høj arbejdsløshed frem til En reduceret tilgang til efterlønnen vil derfor ikke medføre øget beskæftigelse, men blot øget arbejdsløshed. Og da efterlønssatsen er lavere end dagpengesatsen vil der ikke være nogen besparelse på 18 mia. kr., men derimod øget statsunderskud Brugerbetaling Den samme gentagelse af nyliberalistiske patentmediciner finder vi også i dogmeregel nr. 6 om "Egenbetaling" [8]. Her hedder det, at "Borgerne må indstille sig på at skulle betale for lægebesøg, hjemmehjælp eller andre velfærdsydelser, som i dag er gratis".[9] For det første er det temmelig tvivlsomt, at dette skulle bidrage væsentligt til besparelser på op til 50 mia. kr. årligt. For hvis brugerbetaling skal give indtægter i væsentligt omfang, skal det indføres over en bred bank på langt de fleste velfærdsydelser og for langt de fleste borgere. Men så vil der være tale om dobbeltbetaling for ydelser, som borgerne allerede betaler for over skatten. Og altså om, at indkomstskatten modsvarende må sættes ned. Og så er de offentlige finanser jo samlet set lige vidt. Som anført i indledningen skulle målet med "dogmereglerne" endvidere for det andet være at sikre den danske velfærdsmodels overlevelse på længere sigt. Men den reelle effekt af forslaget er at ofre grundlæggende principper i den danske velfærdsmodel på økonomiens alter: Indføres der brugerbetaling for velfærdsydelser erstattes princippet om tildeling af velfærdsydelser efter behov med tildeling efter betalingsevne, hvilket ødelægger hele grundideen bag velfærdsstaten. Det er et valg mellem markedets pengeseddel overfor det politiske systems stemmeseddel. Indføres direkte brugerbetaling, vil det vende den tunge ende nedad. De økonomisk svageste er ofte også de, der samtidig har det største behov for og træk på velfærdsydelserne. Inden for social- og sundhedsområdet fx er det de økonomisk svageste - pensionister, kronisk syge og bistandsmodtagere - der er storforbrugere af de pågældende ydelser. Det er dermed også dem, der vil få en større økonomisk byrde i fremtiden ved en massiv indførelse af brugerbetaling. Hermed vil uligheden vokse eklatant. 3 / 8

4 Og velfærden være ofret - ikke bevaret Udlicitering En tredje typisk nyliberalistisk patentmedicin findes i dogmeregel nr. 10, der handler om øget udlicitering, offentlige private partnerskaber o.l. [10]. Mandag Morgen bekender sig her til det gængse nyliberale postulat om, at "Der synes at være potentiale for yderligere økonomiske effektiviseringer, hvis udliciteringerne gribes rigtigt an og de private virksomheder er i stand til at løse opgaver". [11] Men også her er besparelsespotentialet og den økonomiske argumentation ganske tvivlsomt. CEPOS, Dansk Industri og andre nyliberalistisk inspirerede organisationer producerer i disse år rutinemæssigt den ene rapport efter den anden, der alle skal dokumentere, hvor mange milliarder det offentlige kan spare ved at udlicitere massivt på de centrale velfærdsområder. Problemet er imidlertid, at dokumentationen herfor mangler. Der er typisk tale om, at kortsigtede undersøgelser fra begrænsede områder, fx rengøring, "overføres" til velfærdsområderne. Men der er stor forskel på rengøring, hvor produktet er let at gøre op og måle på den ene side - og på den anden side kompleks personlig service såsom børnepasning, ældrepleje og sundhedspleje[12]. Resultaterne fra det første kan IKKE bare overføres på det sidste. Der vil ved udlicitering endvidere være stor risiko for, at besparelser opnås på bekostning af kvalitet og/eller på bekostning af medarbejdervilkår eller gennem dumpingpriser. Og her kan det senere koste, hvis det offentlige mister ekspertise og evne til at give private modspil indenfor udførelse af velfærd. Ligesom udlicitering giver betydelige transaktionsomkostninger til udbud og kontraktopfølgning[13]. Besparelsespotentialet er således også her ganske tvivlsomt, og argumentationen udpræget ideologisk frem for økonomisk funderet. II. SKIDT OG KANEL OM SUNDHED I dogmeregel nr. 7: "Sundhedsprioritering" [14] hedder det, at "Sundhedsvæsenet bliver nødt til at prioritere mellem forskellige behandlingsformer. Det betyder, at nogle patientgrupper ikke vil have adgang til samme behandling som i dag". Det sidste er naturligvis kernen i denne del af Mandag Morgens spareforslag. Det handler om at opgive princippet om alles ret til sundhedsmæssig behandling efter 4 / 8

5 behov. I stedet skal muligheden for behandling bestemmes af de politiske tildelte ressourcer hertil. Og disse ressourcer skal skæres massivt ned - der er nok ingen tvivl om, at en væsentlig del af Mandag Morgens årlige besparelser på 50 mia. kr. skal hentes her. Igen - som ved forslaget om brugerbetaling - må der siges at være tale om, at man angiveligt for at redde velfærden i realiteten ofrer denne. Og selvom der her næppe er tvivl om, at det på kort sigt vil kunne give betydelige besparelser, må der til gengæld stilles et stort spørgsmålstegn ved effekten på længere sigt. Danmark er i de seneste år målt ved middellevetiden dumpet længere og længere tilbage på den internationale rangliste fra i 50'erne at have ligget på en fjerdeplads blandt tyve lande til i dag at ligge i bunden af de tyve lande.[15] Der er næppe tvivl om, at livsstilssygdomme - bl.a. affødt af tobak og alkohol - har en betydelig medvirkende rolle. Og her man må man give Mandag Morgen medhold, når der i dogmeregel nr. 1 om "Forebyggelse" [16] tales for, at "... politikerne gennemfører et paradigmeskifte i forebyggelsesindsatsen og tager langt mere håndfaste metoder i brug end i dag... (fx) en fordobling af tobaks- og alkoholafgifterne." Men det vil være ligeså forkert alene at placere ansvaret for de stadige ringere sundhedsresultater i Danmark på forebyggelsen. Der er nok så meget tale om, at det danske sundhedsvæsens dårlige resultater hænger sammen med en vedvarende økonomisk udsultning. I 1971 brugte Danmark flere penge på sundhedsvæsen end de fleste vestlige lande. Men fra 80 erne og frem til i dag har dette ændret sig, således at Danmark bruger stadig mindre af bruttonationalproduktet på sundhed set i forhold til landene omkring os. Ja, faktisk er Danmark det OECD land, hvor sundhedsudgifterne målt realt er vokset langsomst. I perioden er de danske sundhedsbudgetter realt årligt vokset med 2,1 procent hver gang de vestlige landes budgetter er vokset med 3,8 procent[17]. På grund af denne sammenhæng mellem dårlige sundhedsmæssige resultater og ressourcemæssig udsultning må man derfor også på længere sigt stille et alvorlig spørgsmål ved den af Mandag Morgen i dogmeregel nr. 7 om "Sundhedsprioritering" foreslåede besparelsesstrategi overfor sundhedsvæsenet. For det sikre resultat på længere sigt vil blive, at Danmark rutsjer endnu længere ned ad den sundhedsmæssige rangliste og dermed akkumulerer store krav til fremtidig genopretning. 5 / 8

6 III. BORGERLIG NYTÆNKNING Men det må som tidligere anført medgives, at Mandag Morgens ti dogmeregler ikke blot repræsenterer gamle nyliberalistiske travere. Det gør de i betydeligt omfang, men der er iblandt de 10 dogmeregler også eksempler på nytænkning i borgerlig sammenhæng Uddannelse Det er således forfriskende i dogmeregel nr. 5 om "Uddannelse" [18] at læse en klar erkendelse af uddannelsespolitikkens elendighed i Danmark. Her skriver Mandag Morgen nemlig klart, at "Danmark har ikke råd til, at tusinder aldrig får en ungdomsuddannelse. Videnstab i de kommende generationer ender som milliardregning til sociale overførsler og lavere produktivitet på arbejdsmarkedet".[19] Der er derfor massivt brug for fornyelse af folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det er helt uomtvisteligt rigtigt, men det fremstår dog som en opbakning til Lars Løkke Rasmussens krav om en 360-graders fornyelse af folkeskolen. Det ville have været mere på sin plads med en erkendelse fra borgerligt hold af, at ansvaret for denne fiasko ligger hos Bertel Haarder og VK - regeringens uddannelsespolitik, hvis elitære præg har slået helt fejl Afbureaukratisering Et andet forfriskende indslag i en borgerlig sammenhæng er, når dogmeregel nr. 2 "Afbureaukratisering" [20]taler om behov for afbureaukratisering af den offentlige sektor og klart placerer ansvaret for bureaukratiseringen ét sted, nemlig hos markedstænkningens indtog i den offentlige sektor: "Siden New Public Management bølgen i 90 erne er bureaukratiet eskaleret" - og helt rigtigt tilføjer: "Vil man for alvor forløse potentialerne, bør man give enkelte institutionsledere og medarbejdere langt større ansvar - og frihedsgrader - til at løse velfærdsopgaverne".[21] Det er helt rigtigt konstateret, at årsagen til kontroltænkningens og systemernes overhåndtagen ligger i det New Public Management-koncept, som først SRregeringen og siden VK-regeringen har udbredt i den offentlige sektor. Og at der i hele dette registrerings- og dokumentationstyranni ligger et stort ressourcespild. Men man kunne her dog godt ønske sig en klarere erkendelse af, at det kræver mere end nogle afbureaukratiseringsplaner fra regeringen at komme ondet til livs, nemlig et opgør med den nyliberalisme i regeringen, som ligger bag New Public 6 / 8

7 Management Skattestop Et sidste punkt, hvor man næsten ikke kan lade være med at klappe bifaldende i sine hænder, er, når det i dogmeregel nr. 9 om "Skat" [22] konstateres: "Skattestoppet skal ophæves"[23]. Og man kan kun tilslutte sig begrundelsen: "Skattestoppet er rasende dyrt og til skade for samfundsøkonomien"[24] samt følgende salut fra Mandag Morgen: "I dag underminerer skattestoppet det offentliges muligheder for at fastholde serviceniveauet."[25] Og man kan også kun være enig, når der affyres følgende bredside mod skattestoppet: "Skattestoppet bør også droppes, fordi det forvrider skattesystemet til fordel for fast ejendom og fordi det låser alle kommuner fast i samme spændetrøje."[26] KILDER [1] ) Hansen, Tine Brødgaard: Mandag Morgen skal relanceres. Interview med Erik Rasmussen. Mediawatch 19. marts [2] ) Mandag Morgen nr. 04, [3] ) Ti dogmeregler, s. 24. [4] ) Jf. Lund, Henrik Herløv og Vangskjær, Kai: Vejen ud af krisen - gang i 10 erne. [5] ) Jf. s. 27, 1. sp. [6] ) Ibid. [7] ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Krisen, arbejdsløsheden og statsunderskuddet. [8] ) Jf. Ti Dogmeregler, s. 26, sp. [9]) Jf. Ti Dogmeregler, s. 26, 1. sp. [10] ) Jf. Ti Dogmeregler, s. 27, 2. sp. [11] ) Ibid. [12] ) Jf. Carsten Greve: Konkurrence og offentlig servicelevering, sept / 8

8 [13] ) Jf. Lund, Henrik Herløv: New Public Management kontra tillidsstyring. Dias. [14] ) Jf. Ti Dogmeregler, s. 26, 2. sp. [15] ) Jf. Juel, Knud: Der er lang vej til højere levealder. Politikken 10/ [16]) Jf. Ti Dogmeregler, s. 24, 1. sp. [17] ) Jf. Lund, Henrik Herløv Lund: Mod et sygdomsmarked. Kilde: Jess Søegaard, professor og direktør for Det danske Sundhedsinstitut. [18]) Jf. Ti Dogmeregler, s. 25, 1. sp. [19] ) Ti dogmeregler, s 25, 2. sp. [20] ) Jf. Ti Dogmeregler, s. 24, 2. sp. [21] ) Ti dogmeregler, s spalte. [22] ) Jf. Ti Dogmeregler, s. 27, 1. sp [23] ) Ti Dogmeregler, s. 27, 1. sp. [24] ) Ibid. [25] ) Ibid. [26] ) Jf. oven anførte værk, s. 27, 1. spalte. 8 / 8