Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af Kvægproduktion på Nedermarksvej 5, Iller i Kjellerup Kommune

Transkript

1 kl. 10:08 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af Kvægproduktion på Nedermarksvej 5, Iller i Kjellerup Kommune Forslag til miljøgodkendelse Bilag til: Tillæg nr. 49 til Regionplan 2005.

2 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Beskrivelse af produktionen før udvidelse Beskrivelse af projektet Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne Påvirkning af landbrugsstrukturen Afværgeforanstaltninger Alternativer Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Bilag Fejl! Bogmærke er ikke defineret. xxx kommunes forslag til miljøgodkendelse

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Viborg Amt modtog den 1. juli 2004 ansøgning om udvidelse af husdyrholdet på Nedermarksvej 5, Iller, 8643 Ans by. Den nuværende produktion omfatter 160 malkekøer med opdræt og tyrekalve, svarende til 249 dyreenheder. Bedriften ønskes udvidet til 325 årskøer med opdræt svarende til 499,7 DE. Ejendommen ejes af brødrene Carl Jørgen og Jens Erik Haugård og drives under driftsfællesskabet Haugård-Iller I/S. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Nedermarksvej 5, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Kjellerup Tidende 26. januar 2005 med en frist til den 23. feb for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog15. februar 2005 ét indlæg til idéfasen. Jordbrugskommissionen for Viborg amt anfører, at der er et problem i forhold til landbrugslovens arealkrav. Ejendommen er kun på ca. 51 ha. Det er slet ikke nok til ca. 500 dyreenheder kvæg. Arealkravet skal være opfyldt på tidspunktet for udvidelsen. Arealkravet kan muligvis opfyldes ved at supplere ejendommen med arealer, der i forvejen er med i bedriften. Efter idéfasen er ejendommen Roevej 3 tilkøbt, og 22 ha herfra indgår som udbringningsareal for produktionen på Nedermarksvej 5. Endvidere placeres den nye kostald lidt længere fra de eksisterende bygninger og lidt længere mod syd end oprindelig planlagt, hvilket kæver en forlægning af Nedermarksvej på en strækning omkring ejendommen. Amtet vurderer, at ændringerne i projektet ikke er så omfattende, at der kræves en ny idéfase. Vejforlægningen kræver dog en selvstændig offentlighedsfase og godkendelse i kommunen. Denne VVM-redegørelse forudsætter, at vejforlægningen falder på plads hvis ikke, så må placeringen af stalden tages op til fornyet behandling. Efter udvalgsbehandling af forslag om tillæg nr. 49 til regionplanen med tilhørende VVMredegørelse er der sket en yderligere projekttilpasning i form af yderligere efterafgrøder, således, at der ikke sker en stigning i udledning af kvælstof til Randers Fjord. Offentlighedsfasen for forslag til regionplantillæg udløb d. 24. oktober Skov- og Naturstyrelsen har haft enkelte opklarende spørgsmål til de opstillede næringsstofbalancer. Det har medført små formuleringsmæssige justeringer i VVM-redegørelsen, og Skovog Naturstyrelsen har ikke yderligere kommentarer. Viborg Stiftsmuseum har bemærket, at

4 4 der er risiko for forekomst af fortidsminder i området, der berøres af anlægsarbejde i forbindelse med projektet. Viborg Stiftsmuseum har informeret ansøgerne om, hvordan de skal forholde sig. Indsigelse fra Århus Amt Århus Amt vurderer, at projektet kan medføre en væsentlig miljøpåvirkning af Randers Fjord, hvoraf en del af fjorden er Natura 2000-område og skærpet målsætning. Århus Amt mener ikke, at udbringningsarealernes hidtidige anvendelse kan tillægges vægt ved beregning af merbelastningen fra projektet. Forvaltningen har ved vurderingen af projektets merbelastning med næringssalte inddraget, at nytilkomne udbringningsarealer også hidtil har modtaget husdyrgødning. Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af Landbo Midt og Byggeri og Teknik som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for forslag til Regionplantillæg. Forslaget indgår i den offentlige debat. 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området - regionplanens målsætninger - anden regulering Ejendommen er beliggende i et område, der i regionplanen 2005 er udpeget som primært jordbrugsområde. Ejendommen ligger mellem Ans by og Tange Sø mod nord og Gudenåen mod syd og øst. Langs Tange Sø og Gudenåen er udpeget særlige beskyttelsesområder ifølge amtets regionplan. Også mod vest er der bånd af særlige beskyttelsesområder. Afstanden til disse områder er over 1500 m. Ca. 250 m øst for ejendommen løber også et særligt beskyttelsesområde, der er udpeget som økologisk forbindelseslinie. En del af udspredningsarealerne, der anvendes til produktionen er beliggende i områder hvor der er udpeget særlige drikkevandsinteresser. I henhold til Regionplanens retningsline 16 for landbrug er det hensigten, at der i områder som er udpeget til primært jordbrugsområde skal gives mulighed for udvikling af landbrugsbedrifter. I forbindelse med udvidelsen skal den forsatte arealanvendelse ske i overensstemmelse med de øvrige udpegninger for området, herunder hensynet til sikring af grundvandet. Den øn-

5 5 skede udvidelse af bedriften sker som led i den strukturudvikling, der sker indenfor landbruget. Der foreligger ikke kommuneplanramme for området, ligesom der ikke er udarbejdet forslag til en kommune plan. 2.2 Bygninger Ejendommen er bygget i 1920 erne. De oprindelige driftsbygninger er for hovedpartens vedkommende stadig på ejendommen og bruges i dag til mindre husdyrhold. I starten af 1980érne blev der bygget løsdriftsstald foderlade mv. I 1999 købte Carl Jørgen og Jens Erik Haugård ejendommen og byggede i 2000 en ny løsdriftstald med plads til 160 køer med opdræt. Dyreholdet er senest screenet og udvidet i Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Husdyrproduktionen og arealer på bedriften før udvidelse er beskrevet i nedenstående tabel. Tabel1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) Ejendomme: Nedermarksvej 5 Iller Byvej 27 Ømosevej (bygningsløs) ,9 27,6 66,5 47,10 26,3 58,3

6 6 Forpagtninger: Nedermarksvej 7 Nedermarksvej 9 Iller Damvej 15 Nedermarksvej 1 Iller Byvej 38 Søbakken 6 Søndermarksgade 43 Stormosevej 1 Nygårdvej 11 5,89 5,30 11,10 5,90 11,5 8,00 0,60 6,25 3,3 5,60 3,3 5,55 5,30 11,10 5,90 9,00 8,00 0,60 I alt ,84 186,05 Der er braklagt 16 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 1. Udover bedriftens egen husdyrgødning er der modtaget ca. 55 DE i slagtesvinegylle til udspredning på bedriftens arealer. Der er således i nudriften samlet udbragt 1,63 DE/ha. Der produceres årligt ca tons gylle. Der er på ejendommen en samlet opbevaringskapacitet på 200 m 3 inkl. en gyllebeholder 800 m 3 på ejendommen Nygårdsvej 11 og aftale om opbevaring af 500 m 3 på Iller Byvej 18, svarende til 9 mdr. produktion. Udover gylle produceres med den nuværende besætning endvidere ca. 660 ton dybstrøelse fra en del af opdrættet og en del af goldkøerne. 2.4 Beskæftigelse Bedriften beskæftiger før udvidelsen 3 personer inkl. ejerne. 3 Beskrivelse af projektet 3.1 Ansøgningen Der ansøges om at udvide produktionen fra 249 til ca. 499 DE svarende til 325 køer og 345 stk. årsopdræt.

7 7 3.2 Beskrivelse af det planlagte byggeri I forbindelse med besætningsudvidelsen ønskes opført en ny kostald med nye malkefaciliteter vest for de eksisterende bygninger. Den placeres længere mod syd end de eksisterende bygninger, hvilket forudsætter en forlægning af Nedermarksvej på en strækning omkring stalden. Efter besætningsudvidelsen vil den eksisterende kostald blive anvendt til opdræt. Udover den nye kostald er der planlagt at bygge en ny gyllebeholder på ca m 3. Den nye gyllebeholder placeres i tilknytning til de eksisterende gyllebeholdere øst for ejendommen. Desuden etableres betonplads ved kalvehytter m.m. samt plansiloer til ensilage, ligeledes med fast bund. I debatoplægget er skrevet at der skal opføres to nye gyllebeholdere. Kjellerup kommune har dog allerede givet byggetilladelse til den ene gyllebeholder, da den er nødvendig for opfyldelse af opbevaringskapaciteten for den eksisterende besætning og ville være bygget uanset om der gives tilladelse eller ej til udvidelse af dyreholdet i via dette regionplantillæg. 3.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Der vil efter normtal årligt blive produceret 9130 tons gylle med den ansøgte besætning og staldsystem. Gylleopbevaringen vil udover de nuværende 6200 m 3 opbevaringskapacitet bestå i 1 ny gyllebeholder på ca m 3, således at den samlede opbevaringskapacitet kommer op på 9200 m 3 svarende til ca. 12. mdr. produktion. Opbevaringskapaciteten gør det muligt at udbringe husdyrgødningen på tidspunkter som er optimal for udnyttelse af næringsstofferne. Udbringning af gylle vil ske med gyllevogn enten ved slageudlægning eller nedfældning. Hovedparten af gyllen vil blive udbragt i marts- april mens en mindre del vil blive udbragt til græs/græsudlæg i juli/august. Udover gylle produceres ca. 200 tons dybstrøelse som udbringes direkte fra stald eller opbevares i markstak efter gældende regler. 3.4 Arealforhold Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel. Som led i planerne om udvidelse har Haugård-Iller I/S løbende købt og forpagtet mere jord, således at der efter udvidelsen vil være 223,3 ha til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Efter debatfasen er der tilkøbt endnu en ejendom Roevej 3 med eksisterende kvægproduktion på 147 DE. Såfremt Nedermarksvej 5 udvides til det ansøgte flyttes køerne fra Roevej 3 til Nedermarksvej 5, og vil indgå i de i alt 499 DE, der er søgt om. Husdyrholdet på ejendommen på Roevej 3 vil i så fald blive reduceret til ca. 200 stk. årsopdræt svarende til 77 DE. 22,1 ha af udspredningsarealet fra Roevej 3 kan således anvendes som udspredningsareal for

8 8 fremtidig produktionen på nedermarksvej 5, og ejet og forpagtet vil der være samlet være 245,4 ha til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Tabel 2: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Ejendomme: Nedermarksvej 5 Iller Byvej 1 Iller Byvej 27 Ømosevej (bygningsløs) Roevej 3 Forpagtninger: Nedermarksvej 7 Nedermarksvej 9 Iller Damvej 15 Nedermarksvej 1 Iller Byvej 38 Søbakken 6 Søndermarksgade 43 Stormosevej 1 Iller Byvej 16 Nygårdvej 11 Dyreenheder Samlet areal (ha) ,90 19,03 27,6 66,5 39,5 6,25 3,30 5,89 5,30 11,10 5,90 11,5 8,00 11,00 0,60 Harmoniareal (ha) 64,19 14,9 26,3 56,9 22,1 5,60 3,30 5,55 5,30 11,10 0,00 10,60 8,00 11,00 0,60 I alt 287,37 245,44 Der er braklagt 9,39 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 2. Yderligere areal forpagtes efter behov eller der dyrkes non-food raps til opfyldelse af udtagningspligten

9 kl. 10:08 Før udvidelsen modtages ca. 55 DE i slagtesvinegylle. Denne aftale ophører og i stedet indgås aftale om afsætning af husdyrgødning efter nedenstående tabel. Der er defineret selvstændigt udbringningsareal til besætning på Roevej 3 som ikke er indregnet i ovenstående tabel. Tabel 3: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning efter udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Søren Kr. Haugård, Iller Byvej Frank Ploug, Præstevangen 31, Grønbæk 38,2 65 I alt 56,2 90 Ved afsætning af husdyrgødning svarende til 90 DE vil der være 410 DE til udspredning på egne og forpagtede arealer, svarende til 1,7 DE/ha. Tabel 4: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for ejendommen før udvidelse (249 DE) og efter udvidelse (499 DE) Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 1,7 DE/ha før og 2,3 DE efter udvidelse. Krav før (ha) Krav efter (ha) 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 17,65 13,04 60 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE 45,88 33, ,26 Arealkrav i alt 63,53 155,21 Kravet til ejet areal kan reduceres til 104 ha ved opfyldelse af 33 % (51,2 ha) af ejerkravet på anden ejet ejendom. Arealkravet kan opfyldes ved sammenlægning af ejendomme til Nedermarksvej 5. Dette vil ske inden udvidelsen finder sted, medmindre nuværende lovgivning ændres inden så sammenlægning ikke bliver nødvendig.

10 kl. 10:08 Tabel 5: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. Før Efter 1: Samlet antal dyreenheder på bedriften 249DE 499DE 2: Aftaler om overførsel af husdyrgødning -55DE 78,5DE 3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 304DE 420,5DE 4: Max. antal DE pr. ha, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 1,7DE/ha 2,3DE/ha 5: Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 178,8ha 182,8ha Da der før udvidelse er 186,0 ha og efter udvidelse er 245,44 ha ejet og forpagtet areal til bedriften, er kravet til harmoniareal opfyldt. 3.5 Beskæftigelse Efter udvidelsen vil der være 5 beskæftigede på bedriften. 3.6 Naboafstande Ejendommen er beliggende i et område med spredt bebyggelse. Beliggenhed og afstande til naboer fremgår af bilag 1. Afstandene er som følgende: Nærmeste naboer er beliggende: Nedermarksvej 2 Nedermarksvej 4 Nedermarksvej 7 Nedermarksvej 9 Nedermarksvej m S 200 m S 245 m NØ 280 m N 285 m NV Nedermarksvej 2 ejes af Haugård-Iller I/S og anvendes til medhjælperbolig. Nærmeste byzone er Ans som er beliggende ca m NV for ejendommen. Der er endvidere et sommerhusområde beliggende 800 m SØ for ejendommen. 3.7 Transport og transportveje Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel.

11 kl. 10:08 Tabel 6: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyr Mælk Foder Husdyrgødning Handelsgødning Fyringsolie/brændstof Andet Transport i alt Handelsgødning leveres til lagerhal på Iller Byvej 42 ca. 2 gange årligt både før og efter udvidelse. I tabellen er kun indregnet transporter på offentlig asfaltvej. En stor del af transporterne med gylle og grovfoder vil på arealerne omkring ejendommen vil kunne ske indenfor egne arealer, men der vil også ske færdsel på Nedermarksvej med f.eks. gyllevogn og ved grovfoderhøst på arealerne omkring ejendommen som ikke er beskrevet i ovenstående. 3.8 Forbrug Som det fremgår af nedenstående tabel vil udvidelsen medfører et større forbrug vand og energi. Det forventes at der efter udvidelsen vil være et relativt mindre forbrug af vand og energi end på nuværende tidspunkt. Grunden til denne forventning er dels at forbruget ved rengøring og opstart af f.eks malkning kommer til at udgøre en mindre procentuel del af det samlede forbrug, og dels at der i forbindelse med investeringer som følge af udvidelsen vil blive anvendt mere energieffektive løsninger end det der anvendes på ejendommen i dag. Tabel 7: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse Vand: Drikkevand og vaskevand Markvanding Energi: El m m m m kwh kwh 12 tons 3

12 12 Fyringsolie / brændstof 3.9 Anvendelse af renere teknologi 20 tons I forbindelse med der skal opføres ny stald samt nye faciliteter til malkning vil der blive foretaget investeringer der kan være med til at reducere ressourceforbruget. I forbindelse med valg af tekniske løsninger til stalden vil der bl.a. blive lagt vægt på energi effektiviteten. Derudover vil forskellige former for genanvendelse af varme fra mælkekøling, opsamling og genbrug af vaskevand og lign. blive anvendt i det omfang det er muligt. Den nuværende stald er indrettet således der sker størst muligt naturlig lys i stalden, derved begrænses el-forbruget til belysning. Stalden ventileres naturligt og derfor er der hverken knyttet støj eller energiforbrug hertil. Det forventes den nye stald vil blive opført med fast præfabrikerede drænede gulve som landbrugets byggeblad nr Herved opnås der en reduktion i ammoniakfordampningen fra stalden. I den takt ny teknologi bliver tilgængelig vil dette blive inddraget ved ejendommens drift f.eks vil andelen af gylle, der nedfældes stige i de kommende år. Dermed vil der opnås en reduktion af ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på ca. 2 pct Affald m.v. Der opbevares ikke olie eller kemikalier på ejendommen. Ejendommen er tilsluttet den kommunale affaldsordning. Affald som rester af sprøjtemidler, medicin, plastik mm bortskaffes til den kommunale modtagestation. Vilkår om bortskaffelse og håndtering af affald sker i henhold til de i miljøgodkendelsen fastsatte vilkår Spildevand m.v. Spildevand fremkommer daglig ved vask af malkestald, malkeanlæg og lign. Spildevand herfra ledes til gyllebeholder, og bliver udbragt med gylle. Da markdriften foretages fra anden ejendom forefindes der ikke vaskeplads på Nedermarksvej 5. Spildevand fra husholdning ledes til septiktank og videre til dræn.

13 13 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Ejendommen er beliggende i et område der i regionplanen er udpeget som primært jordbrugsområde. Der er over 250 m til de nærmeste særlige beskyttelsesområder, og der er over 450 m til de nærmeste naturarealer, der er beskyttet ifølge Naturbeskyttelseslovens 3. Den nye stald ønskes placeret i nærheden af den eksisterende bygningsmasse. Herefter vil der blive foretaget beplantning, der vil give en sammenhæng mellem den nye staldbygning og de eks. bygningsmasse på ejendommen. Ejendommen ligger i er forholdsvis fladt område med en lavere kote end områder længere mod øst og vest. I landskabet vil anlægget efter udvidelsen derfor have en forholdsvis lav dominans. Amtet vurderer, at projektet ikke medfører uacceptabel påvirkning af landskabet. 4.2 Transport og transportveje Det årlige antal transporter er detaljeret beskrevet i afsnit 3.7. Der vil ikke ske en stigning i antal transporter med lastbil. Ansøgere forventer således, at det større transportbehov der vil være som følge af større produktion, kan klares ved at der foretages bedre planlægning så der i højere grad kan transporteres hele læs til og fra ejendommen. For traktortransport vil udvidelsen betyde en fordobling af behovet for traktortransport. En del af transporterne vil foregå gennem Iller. Kjellerup kommune har i forslag til miljøgodkendelse stillet vilkår om at transport gennem Iller kun må ske på hverdage mellem kl. 7 og 18. Dog kan der ved sæsonbetonet transport i forbindelse med høst og ensilering i mindre grad foretages transport udenfor det nævnte tidsrum. Udover ovenstående er f.eks gyllekørsel tæt på samlede bebyggelse reguleret gennem bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold. Amtet vurderer på denne baggrund, at kommunen gennem de stillede vilkår i det omfang det er muligt har sikret sig at de nødvendige hensyn i relation til transport til og fra ejendommen er sikret, og generne fra transport er acceptable. 4.3 Forbrug og affald Opgørelsen af vand- og energiforbruget fremgår af afsnit 3.8. Som det ses vil udvidelsen medføre en stigning i vandforbruget, hvorimod der for energiforbrugets vedkommende kun forventes en mindre stigning. I forbindelse med de investeringer der skal foretages som følge af udvidelsen vil der i den grad der er mulighed herfor blive investeret i teknologier der kan medvirke til reduktion af forbruget af vand og energi.

14 14 Ejendommen er tilsluttet kommunal affaldsordning. Affald der ikke kan bortskaffes med dagrenovation vil blive bortskaffet til den kommunale modtagestation. 4.4 Lugt For kvægbrug er de primære lugtkilder stalde, gyllebeholdere samt håndtering og oplagring af ensilage. Lugtpåvirkningen fra kvægproduktion vurderes generelt til at være mindre en andre husdyrproduktionen som f.eks. kyllinge- eller svineproduktioner. I miljøstyrelsens vejledning nr er angivet afstandskrav for store svine-/fjerkræbrug. Det fremgår af samme vejledning at afstandskravene umiddelbar kan reduceres til det halve når der er tale om kvægproduktion. Aflæses tabel i vejledning betyder det der bør være en mindste afstand fra produktionen til beboelser på ca. 220 meter. Afstanden reduceres til det halve når der er tale om en kvægproduktion, altså 110 m. Lugtpåvirkningen er ligeledes beregnet med udgangspunkt i vejledende retningsliner udarbejdet af Foreningen af Miljømedarbejder i Kommunerne (FMK 2000). Lugtpåvirkningen kan inden udvidelsen beregnes til ca LE, efter udvidelsen kan lugtpåvirkningen beregnes til ca LE. Det betyder, at geneafstanden for boliger beliggende i landzone udenfor landsby og udenfor samlet bebyggelse kan beregnes til hhv. ca. 70 meter og 101 meter. Der er ingen nabobeboelser indenfor denne afstand, idet afstanden til nærmeste enkeltbolig, der ikke ejes af ansøger er 200 m. Det er amtets vurdering af udvidelsen kan ske uden uacceptable lugtgener for de omkringboende. 4.5 Støv Der anvendes fuldfoder. Foderet er fugtig og forventes derfor ikke at give anledning til støvgener. I forbindelse med levering og håndtering af kraftfoder kan der forekomme støv. Håndteringen foretages i lade og indenfor normal arbejdstid, og forventes derfor ikke at give anledning til støvgener. På særlige tørre tider af året kan der i forbindelse med transport på den private fællesvej forekomme støvgener. Det er amtsrådets opfattelse at der gennem vilkår for transport er taget det nødvendige hensyn til evt. støvgener, der måtte opstå i forbindelse med transport.

15 Støj Da alle stalde ventileres med naturligt ventilation vil der ikke forekomme støjgener herfra. I forbindelse med indkøb af vakuumpumper, mælkekølingsanlæg mm vil anlæggene blive indkøbt således der ikke forekommer støjgener herfra ved andre beboelser. Den øgede traktortransport kan give anledning til yderligere støjbelastning i nærområdet. Den stigning af støjbelastningen som følger af gylle- og grovfodertransport vil blive foretaget indenfor et kortere periode i forårs- og efterårsmånederne. Der er i miljøgodkendelse stillet vilkår om hvordan transport skal afvikles. Dette forventes, at være tilstrækkeligt til at sikre at der ikke opstår støjgener i forbindelse med transport. 4.7 Fluebekæmpelse Fluebekæmpelsen på ejendommen sker kemisk med Neporex/Stalosan i overensstemmelse med retningslinier fra Statens Skadedyrslaboratorium. Hvis det viser sig i perioder (fortrinsvis sommerperioder) at være utilstrækkeligt vil dybstrøelsen straks blive fjernet fra ejendommen og lagt i markstak. Det vurderes at ovenstående tiltag er tilstrækkelig til at sikre mod fluegener for de omkringboende. 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Generelle data fra området Ejendommen er beliggende i et område, der i regionplanen 2005 er udpeget som primært jordbrugsområde. Ejendommen ligger mellem Ans by og Tange Sø mod nord og Gudenåen mod syd og øst. Langs Tange Sø og Gudenåen er udpeget særlige beskyttelsesområder ifølge amtets regionplan. Også mod vest er der bånd af særlige beskyttelsesområder. Afstanden til disse områder er over 1500 m. Ca. 250 m øst for ejendommen løber også et særligt beskyttelsesområde, der er udpeget som økologisk forbindelseslinie. Der er udpeget internationale naturbeskyttelsesområde (habitatområde nr. 45 Gudenåen og gjern bakker) langs Gudenåsystemet i en afstand af ca m fra ejendommen. Der er over 450 m til naturarealer (overdrev, moser og ferske enge), der er beskyttet ifølge Naturbeskyttelseslovens 3. En del af udspredningsarealerne, der anvendes til produktionen er beliggende i områder hvor der er udpeget særlige drikkevandsinteresser.

16 16 Alle udbringningsarealerne afvander via Gudenåen med Randers Fjord som slutrecipient. Afvanding til Gudenåen sker dels via Ans Bæk (B1) og Naderup Bæk (B1) til Tange Sø (basismål naturlig sø B) og dels via Blindbæk (B1) til Alling Å (B1) gennem Alling Sø og Alling gård Sø til Gudenåen og gennem Tange Sø. Gylleaftalearealet ved Grønbæk afvander via Afløb Grønbæk (B3) til Alling Å og Gudenåen. Den yderste del af Randers Fjord er habitatområde (H14, Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt) og fuglebeskyttelsesområde (F15, Randers og Mariager Fjorde og sydlige del af Ålborg Bugt). 5.2 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (ammoniakemission) Ammoniakfordampningen er beregnet og fremgår af nedenstående tabel. Beregningen af ammoniak emissionen er foretaget i Amtsmodel regneark vers. 1.7 norm 2004/2005 Beregningen er indsat som bilag nr. 3. Staldsystemer og antal dyr i de forskellige staldsystemer fremgår af bilag. Den nye kostald forventes at blive opført med præfabrikerede drænede gulve. I beregning af ammoniakfordampningen er der regnet med ringkanal. Herefter er fordampningen reduceret med 50 pct., jf. Landbrugets byggeblad nr Tabel 8: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald og lager kg N kg N 700 kg N Emission ved udbringning kg N kg N kg N Samlet emission kg N kg N kg N 5.3 Vurdering af kvælstofdepositionens effekt på beskyttede naturtyper Som følge af produktionsudvidelsen vil der, som det fremgår af bilag nr 3 ske en stigning i ammoniakfordampningen fra produktionsanlægget og dermed også en stigning i deposition på omkringliggende naturarealer afhængig af afstanden til disse Stigningen i ammoniakfordampningen for de nærmeste arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelslovens 3, er på mellem 0,17 og 0,30 kg/n/ha. For begge arealerne vil der ikke ske ændring af den nuværende arealanvendelse, som er afgræsning. Stigningen i depositionen må formodes at blive modsvaret, af de græssende dyr fjerner en større mængde foder fra arealerne, dermed vil der ikke at ville ske en ændring i naturindholdet på arealerne.

17 17 De øvrige beskyttede naturarealer, der ligger længere væk vil modtage en væsentlig mindre merdeposition i kraft af udvidelsen (under 0,1 kg N/ha/år). Det gælder også naturarealer i det internationale beskyttelsesområde langs Gudenåen, som ligger endnu længere væk fra produktionsanlægget (2600 m). Byggeri af den nye stald samt anvendelse af de tilknyttede udspredningsarealer vurderes ikke at kunne påvirke de forhold, der ligger til grund for udpegningen af området. Området omkring ejendommen er i udpræget grad kendetegnet ved, at der gennem mange generationer har været drevet landbrugsproduktion. Hovedparten af de naturområder, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 er derfor beliggende som selvstændige områder uden indbyrdes natur sammenhæng. Passage og forbindelse mellem naturarealerne foregår derfor i hovedsagen over de dyrkede arealer. Undtagelse herfra er området beliggende syd for ejendommen Stigningen af depositionen på de andre arealer er for alle vedkommende mindre end 0,04 kg/n/ha. En stigning i denne størrelsesorden på de omfattede naturarealer vurderes ikke at kunne medføre ændring i naturtilstanden på de omfattede naturarealer. 5.4 Kvælstofudvaskning til grundvand Udvaskning af kvælstof til grundvandet afhænger af en række faktorer samt samspillet mellem disse. Nedbørsforholdene er bestemmende for vandgennemstrømningen i jorden, mens jordtype og dyrkningspraksis mht. afgrødevalg og gødskning er bestemmende for tidspunkt og mængde af kvælstof, som kan udvaskes fra rodzonen. Af disse faktorer er det kun jordtypen som er statisk, og der vil derfor være variation i kvælstofudvaskningen fra år til år. Der er foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Som førsituation er der anvendt samme beregning som var udgangspunkt for amtets godkendelse af ansøgte udvidelse til 249 DE i I beregningerne for situationen efter udvidelse til 499 DE er der taget udgangspunkt i en forventet fremtidig markplan på de til anlægget hørende udbringningsarealer. Både før og efter udvidelsen benyttes 76,6 ha udbringningsareal mellem Iller Huse og Nørskovlund som ligger i et område som i regionplanen er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser, OSD. Som led i planerne om udvidelse er der tilkøbt og forpagtet og indgået gylleaftaler på yderligere ca. 100 ha jord. Hele det nye areal er beliggende i Område med Drikkevandsinteresser, OD. Det samlede areal i OD er 203 ha inkl. gylleaftalearealer.

18 18 Sædskiftet ændres ikke væsentligt ved udvidelsen. Dog indgår en lidt større andel grovfoderafgrøder. Markdriften er af hensyn til transportafstande mv. planlagt således at der primært dyrkes majs og andet grovfoder på arealerne omkring ejendommen og ved Iller, mens der i på arealerne i OSD området som ligger længst fra ejendommen primært dyrkes handelsafgrøder. I OSD-området vil der dog også være ca. 20 ha med græs til slæt og afgræsning og der vil indgå et areal med bygærtehelsæd i sædskiftet med handelsafgrøder. Jordbundstypen er fortrinsvis lerblandet sandjord i OD-området og lerjord i OSD-området. OSD-området er ikke udpeget som nitratfølsomt i regionplanen. Der er lavet udvaskningsberegning på hhv. arealet i OSD og OD. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Beregningerne er vedlagt som bilag 5. I beregningerne for før udvidelse er indregnet 22,1 ha fra tilkøbt ejendom som anvendes som udspredningsareal for Nedermarksvej 5 efter udvidelse. For øvrige nye arealer (39 ha tidligere svine og planteavlsbrug) er der lavet en separat beregning for førsituationen, som det fremgår af tabel 9. Tabel 9: Oversigt over udvaskning af kvælstof til grundvand. Opgørelsen er foretaget områdevis, opdelingen er foretaget efter fx beskyttelsesstatus. Område- betegnelse Arealstatus efter udvidelse (fx ejet) (fx OSD) Beskyttelsesstatus Harmoni-areal (ha) Jordtype (JB nr.) Udvaskning af kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) Nitratkonc., nydannet grundvand efter 33% reduktion (mg/l) Før Efter Før Efter 1 Ejet/forp. OD 168, Ejet/forp. OSD 76, Nyt areal * OD 39, * I eftersituationen indgår arealet i de 168,8 ha. Før udvidelsen er nitratkoncentrationen i nydannet grundvand beregnet til mg/l nitrat i nydannet grundvand under arealerne i OD-området ved ejendommen og Iller. Efter udvidelsen vil udvaskningen i samme område blive forøget til 50 mg/l som følge af øget tilførsel af husdyrgødning (øges fra 1,63 til 1,70 DE/ha) samt ændret afgrødesammensætning med større andel majs i området. På arealerne i OSD-området er udvaskningen beregnet til 45 mg/l før udvidelse og 38 mg nitrat pr l efter udvidelsen. Der er ingen mere konkrete udpegninger eller viden, der gør at arealerne skal betragtes som beliggende i specielt sårbare områder med hensyn til drikkevand, og det vurderes, at projektet ikke medfører uacceptabel påvirkning af grundvandet.

19 Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde En del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, genfindes i vandløbene. I Landovervågningsoplande 2004 (Faglig Rapport fra DMU, nr. xxx, 2005) viser gennemsnitsberegninger for perioden 1996/97 til 2000/01 for to sandjordsoplande, at ca. 15 % af den udvaskede kvælstofmængde nåede vandløbene. For tre lerjordsoplande er tallet ca. 45 %. Udbringningsarealerne for det aktuelle projekt er omkring af udbringningsarealet sandjord og halvdelen lerjord jf. Jordbundsklassificering Danmark (Landbrugsministeriet, 1978). Alle udbringningsarealerne afvander via Gudenå systemet til Tange Sø. Hovedparten af arealerne i lerjordsoplandet afvander dog til Gudenåen via Alling Å som løber gennem både Alling Sø og Allinggård Sø. Opholdstiden i søerne vil bevirke en reduktion af kvælstofkoncentrationen og mængden af kvælstof til slutrecipienten Randers Fjord vil derfor være kraftigt reduceret i forhold til hvis arealerne afvandede direkte til fjorden. I de søer, som afstrømningsvandet løber igennem er der regnet med en halvering af kvælstofmængden. Det medfører en arealvægtet reduktion på i gennemsnit 89 %. På baggrund af ovenstående er det beregnet, at projektet ikke medfører en mertilførsel af kvælstof til Randers Fjord (se tabel 10). Tabel 10: Samlet mertilførsel af kvælstof til overfladevand. N-udvaskning efter udvidelsen N-udvaskning før på hidtidige arealer N-udvaskning før på nye arealer Merudvaskning Mertilførsel til Randers Fjord kg N kg N kg N kg N - 35 kg N Da projektet ikke medfører en merudledning af kvælstof til overfladevand, vurderer Viborg amt, at udvidelsen af dyreholdet ikke medfører en negativ påvirkning af Randers Fjords miljøtilstand eller udpegningsgrundlaget for det internationale beskyttelsesområde i fjorden. 5.6 Fosfortab til vandløb, søer og fjorde Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højere liggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hensigtsmæssig jordbehandling. Aftaler med Amtet om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ) eller

20 20 braklægning via hektarstøtteordningen kan være med til at gøre det økonomisk rentabelt at etablere flerårige græsbræmmer langs med vandløb. Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en betydelig tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosforoverskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. For at kunne foretage en risikovurdering af forholdene vil der i det følgende blive beskrevet erosionsrisiko ud fra bl.a. hældning, jordtype, sædskifte, beskyttelsesbræmmer og afstand til vandløb. Risikoen for udvaskning af opløst fosfor vil blive foretaget ud fra nedenstående oplysninger om fosforbalance og fosfortal (P t ). Ingen af udbringningsarealerne ligger i umiddelbar tilknytning til vandløb og hoveparten ligger ligger i stor afstand til vandløb. Der er endvidere tale om arealer uden større hældninger og risikoen for fosfortab ved erosion anses derfor som meget lille. Sandjordsoplandet er udrænet, mens der på lerjorden er etableret dræn i større eller mindre omfang varierende fra areal til areal. Tabel 11: Beregning af fosforbalance for bedriften Før udvidelse Efter udvidelse Samlet udbringningsareal, ha 206,1 245,3 P-tilførsel i husdyrgødning, kg P-tilførsel i handelsgødning. Kg P-tilførsel i alt i gødning, kg P-bortførsel med afgrøder, kg P-balance (tilførsel bortførsel), kg P-balance opgjort pr. ha 3,9 2,0 I ovenstående tabel er opgjort en balance for til- og fraførsel af fosfor på egne og forpagtede arealer. Jo højere fosforindhold der er i jorden jo større vil det potentielle tab til vandmiljøet være. Trods det, at de aktuelle udbringningsarealer må betragtes som lavrisikoarealer mht. fosfortab, skal det derfor alligevel tilstræbes, at tilførslen til markerne ikke er væsentlig større end fraførslen. Med de nugældende normtal for fosfor i husdyrgødning vil der efter udvidelsen med det aktuelle sædskifte og gødningstildeling være et overskud pr. ha i samme størrelsesorden som før udvidelsen. For yderligere at reducere fosforoverskuddet vil der efter udvidelsen blive valgt fodermidler med et lavt indhold af fosfor og indholdet af fosfor vil dermed kunne sænkes fra 4,6 til ca. 4,0 g P/FE. Overskuddet pr ha vil dermed reduceres til ca. 2,0 kg/ha, som det fremgår af tabellen. Det indgår endvidere i projektet, at der senest for vækstsæson 2011/12 vil være balance mellem tilført og fraført fosfor på udbringningsarealerne, hvilket vil blive søgt opnået ved yderligere foderoptimering, eller andre tiltag.

21 21 Vilkår for fosforbalance er beskrevet i miljøgodkendelsen. Ud fra ovenstående vurderes det, at projektet ikke medfører uacceptabel påvirkning af søer og overfladevand i øvrigt med fosfor. Samlet vedr. næringsstoffer til overfladevand vurderer Amtet, at projektet i kumulation med andre projekter ikke medfører en negativ påvirkning af Randers Fjords miljøtilstand eller udpegningsgrundlaget for det internationale beskyttelsesområder i fjorden. 5.7 Aftalearealer Aftalearealerne udgør ca. 56 ha som alle er beliggende udenfor OSD. Jordtypen er lerblandet sandjord. Standardberegninger foretaget af Viborg Amt viser at udvaskningen vil ligge på ca. 36 mg nitrat/l. Fosfortilførslen fra husdyrgødningen forventes at ligge på niveau med den mængde der fjernes med afgrødene. Det vurderes, at udvaskning af kvælstof og tab af fosfor fra aftalearealerne ikke øges i forbindelse med projektet, da arealerne hidtil har fået tilført husdyrgødning i samme størrelsesorden, som de vil få efter udvidelsen. Det vurderes endvidere at niveauet er acceptabelt. 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. 7 Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i miljøgodkendelsen.

22 22 8 Alternativer 8.1 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) Såfremt der ikke gives mulighed for udvidelse, vil den nuværende produktion fortsætte som uændret. 9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed.

23 23 Udkast til Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på Nedermarksvej Ans tilhørende Haugård-Iller I/S v. Carl Jørgen og Jens Erik Haugård

24 24 Godkendelse af virksomhed i henhold til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 358 af 6. juni 1991, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001). Ansøger: Navn: Adresse: Telefon: Haugård-Iller I/S v. Carl Jørgen Haugård og Jens Erik Haugård Nedermarksvej 5, 8643 Ans Virksomhed: Navn: Adresse: Matr. nr.: P-nr.: CVR-nummer: Listebetegnelse: Haugård-Iller I/S v. Carl Jørgen Haugård og Jens Erik Haugård Nedermarksvej 5, 8643 Ans 9e m.fl. Iller By, Grønbæk I 101. Husdyrproduktion (kvægbrug over 250 DE) Ejer ejendom Ejendom Haugård-Iller I/S v. Carl Jørgen Haugård og Jens Erik Haugård Adresse: Nedermarksvej 5, 8643 Ans Ejer husdyrproduktion Navn Samme Kontaktperson Navn: Carl Jørgen Haugård og Jens Erik Haugård Adresse: Nedermarksvej 5, 8643 Ans Telefon: Vigtige datoer: Godkendelsen annonceres den Klagefristen udløber den

25 25 Næste revurdering Søgsmålsfristen udløber den

26 26 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt: Det ansøgte projekt omhandler en udvidelse af antal malkekøer med tilhørende hundyropdræt. Udvidelsen kræver samtidig byggeri af ny kostald, goldkostald, malkecenter, som også indrettes med personalefaciliteter, gyllebeholder, møddingsplads samt plansiloer. Brødrene Carl Jørgen og Jens Erik Haugård købte i 1999 ejendommen Nedermarksvej 5 og dannede selskabet Haugård-Iller I/S. Siden er besætningen udvidet et par gange og senest i juli 2003, hvor der blev givet tilladelse til et kvægbrug på 249 DE. Da projektet omfatter en udvidelse til mere end 250 DE, har Viborg Amt sideløbende med denne miljøgodkendelse udarbejdet en VVM-redegørelse, hvortil denne miljøgodkendelse er vedlagt som bilag. VVM-redegørelsen med miljøgodkendelse udgør tillæg nr. 49 til Regionplan 2005 for Viborg Amt. Godkendelsen er udarbejdet af: Tilsynsmyndighed: Kjellerup Kommune Kjellerup kommune Agertoften 2 Agertoften Kjellerup 8620 Kjellerup Sagsbehandler: Margrethe Skovbjerg Sagsnummer: 04/5009

27 27 Indholdsfortegnelse: side 1. Ansøgning og godkendelse Ansøgning VILKÅR og vurderinger FOR GODKENDELSEN Generelle vilkår Animalsk produktion Støj Transport Luft/lugt Affald/råvarer Jord og grundvand Næringsstoffer og tab af næringsstoffer Driftskontrol Konklusion Godkendelsens gyldighed, klagevejledning og underretning Godkendelsens gyldighed Klagevejledning og søgsmål Underretning om godkendelsen Bilag 1. kontrol AF STØJGRÆNSER...47

28 28 1. Ansøgning og godkendelse Ansøgning I/S Iller Haugård har søgt om miljøgodkendelse og udvidelse af husdyrproduktionen på Nedermarksvej 5, 8643 Ans. I dag drives ejendommen med et malkekvæghold på 160 køer med opdræt. Ansøgningen er modtaget hos Kjellerup kommune den 18. juli Der ansøges om udvidelse af antal af malkekøer til 325 årskøer med tilhørende hundyropdræt på 345 stk. I forbindelse med udvidelsen bliver der opført ny kostald, goldkostald, malkecenter, som også indrettes med personalefaciliteter, gyllebeholder, møddingsplads samt plansiloer. Eksisterende løsdriftsstald anvendes til opdræt. Ansøgningen bygger på oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af husdyrbrug jævnfør bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 943 af 16. september Ansøgningen udgør VVM-redegørelsen suppleret med Kjellerup kommunes spørgsmål i relation til bilag 3 i ovennævnte bekendtgørelse. 1.2 Godkendelse Baseret på de givne oplysninger i ansøgningen suppleret med Kjellerup kommunes vilkår og vurderinger meddeles Nedermarksvej 5, 8643 Ans, godkendelse af den ansøgte husdyrproduktion på matr.nr. 9e m.fl. Iller By, Grønbæk. Landbrugsejendommen er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nr. 943 af 16. september 2004, punkt I101, der vedrører anlæg til landbrugsproduktion for mere end 250 dyreenheder (kvæg). Punktet er "i"- mærket ("IPPC-virksomhed"). Godkendelsen meddeles i medfør af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven samt bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. De hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen, er sikring af omgivelserne mod luftforurening samt støj- og lugtgener, sikring af korrekt affaldshåndtering samt sikre, at arbejdsprocesserne sker ved anvendelse af den renest mulige teknologi. Der er ikke med denne godkendelse taget stilling til eventuel godkendelse efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven m.v.

29 29 VILKÅR og vurderinger FOR GODKENDELSEN Generelle vilkår Vilkår 1. Bedriften skal inden etablering af den nye stald fremvise en redegørelse, der viser, at stalden er indrettet efter principperne om renere teknologi og bedst anvendelige teknik (BAT). Redegørelsen skal godkendes af tilsynsmyndigheden 2. Virksomheden må ikke ændres bygnings-eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til 33 i Miljøbeskyttelsesloven. 3. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på virksomheden. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. 4. Uheld, herunder svigt af de forureningsbegrænsende foranstaltninger, der medfører forurening af omgivelserne, skal straks udbedres og anmeldes til tilsynsmyndigheden/-beredskabet. 5. Ved virksomhedens overdragelse eller ved ophør af virksomhedens aktiviteter skal tilsynsmyndigheden straks orienteres. 6. Ved virksomhedens ophør, skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer m.v. skal tømmes og rengøres. Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Alle olietanke skal tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til Kjellerup kommunes affaldsregulativer. Vurdering Eksisterende løsdriftsstald skal fremover anvendes til opdrættet, og der vil kun ske mindre bygningsmæssige ændringer i denne stald, som f. eks. nedtagning af malkestald. Løsdriftsstalden med naturlig ventilation blev bygget i 2000 og må betragtes som tidssvarende til denne produktion. I forbindelse med projektering af den nye kostald og malkestald skal Kjellerup kommune godkende staldanlægget bl.a. med hensyn til renere teknologi. Af ansøgningen fremgår, at der i forbindelse med opførelse af ny stald samt nye faciliteter til malkning vil blive foretaget investeringer, der kan være med til at

30 30 reducere ressourceforbruget. I forbindelse med valg af tekniske løsninger til stalden vil der bl.a. blive lagt vægt på energieffektiviteten. Derudover vil forskellige former for genanvendelse af varme fra mælkekøling, opsamling og genbrug af vaskevand o. lign. blive anvendt i det omfang det er muligt. Den nuværende stald er indrettet således, at der er mest muligt naturligt lys i stalden, derved begrænses elforbruget til belysning. Stalden ventileres naturligt og derfor er der hverken knyttet støj eller energiforbrug hertil. Det forventes, at den nye stald vil blive opført med fast præfabrikerede drænede gulve. Herved opnås der en reduktion af ammoniakfordampningen. Animalsk produktion Vilkår 7. Husdyrproduktionen pr. år på Nedermarksvej 5 må på intet tidspunkt overskride: Malkekøer : 325 stk. årskøer af stor race. Kviekalve 0-6 mdr.: 85 stk. Kvier 6 28 mdr.: 260 stk. Almindelige sæsonudsving samt tilpasninger pga. sygdom, sæsondifferentiering, mange nykælvere og lignende accepteres Ovenstående dyrehold svarer totalt set til 499,7 DE, beregnet iht. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (Bek. nr. 813 af 19/07/2004). I forbindelse med afholdelse af tilsyn skal opgørelser fra CHR, ydelseskontrollen (eller tilsvarende) for hele den animalske produktion på Nedermarksvej 5, dækkende de sidste 3 års produktion, ligge til rådighed for tilsynsmyndigheden. Afgørelsen om udvidelse af husdyrproduktionen falder bort, hvis den ikke udnyttes indenfor en frist på 3 år. Vurdering Det vurderes, at en produktion af denne type skal have en vis fleksibilitet, så ændringer i antal hundyropdræt af egne avl accepteres, såfremt malkekvægholdet holdes rimeligt kontinuerligt. Tyrekalve sælges som spæde, og indgår derfor ikke i den godkendte produktion.

31 31 Støj Vilkår 8. Virksomhedens samlede støjemission, angivet som det ækvivalente, korrigerede lydtryksniveau målt i db(a), må i intet punkt ved de nærmest liggende enkeltboliger overskride følgende værdier: Tabel 1. Områdetype Dagperiode Aftenperiode Natperiode Områder for blandet bolig- og erhvervs-bebyggelse Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- & helligdage kl Alle dage kl db(a) 45 db(a) 40 db(a) Grænseværdierne skal overholdes i de mest støjbelastende otte timer i dagperioden, den mest støjbelastende time i aftenperioden og den mest støjbelastende ½ time i natperioden. De anførte grænseværdier for støjbidraget regnes overholdt, hvis de ikke overskrides af en måling/beregning, der er midlet over en periode, som afhænger af tidspunktet på døgnet således: For dagperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastende samlede tidsrum på 8 timer. For aftenperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastende samlede tidsrum på 1 time. For dagperioden, kl alle dage, er måleperioden det mest støjbelastende samlede tidsrum på ½ time.

32 32 Virksomhedens støjbidrag til et maksimalniveau i natperioden må ikke overskride 55 db(a). Markarbejde med traktorer og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af ovennævnte støjgrænser. I forbindelse med høst kan grænseværdien om aftenen og om natten forhøjes med 5 db(a) i høstperioden. Kontrol af støjgrænser, se bilag 2. Vurdering Fra traditionelle landbrug med malkekvæg er det især transport, pumper og foderfremstilling, der kan give anledning til støjgener Nye pumper i dag er konstrueret bl.a. ud fra, at lydniveauet skal begrænses. Der tørres ikke foder på ejendommen, så der er ingen støjkilder i forbindelse med korntørring og lign. Da alle stalde ventileres med naturlig ventilation, vil der ikke forekomme støjgener herfra. I forbindelse med indkøb af vakuumpumper, mælkekølingsanlæg m.m. vil anlæggene blive indkøbt således, at der ikke forekommer støjgener herfra ved andre beboelser. Transport Vilkår 9. Transport til og fra ejendommen i forbindelse med produktionen må kun finde sted på hverdage mellem 7 og 18. Sæsonbetonet transport som f. eks. ensilering, høst m.v. kan i rimeligt omfang foregå udenfor nævnte tidsrum. 10. Transport til og fra ejendommen skal tilrettelægges på en sådan måde, at transport begrænses mest muligt. 11. Transport af husdyrgødning til udbringningsarealer skal ske uden forurening af fælles/privat og offentlige vej og med et minimum af lugtgener. Vurdering Antallet af transporter til og fra ejendommen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2. Antallet af transporter.