Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvægproduktion på Fruerlundvej 2 i Kjellerup Kommune

Transkript

1 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af kvægproduktion på Fruerlundvej 2 i Kjellerup Kommune Bilag til: Tillæg nr. 68 til Regionplan Viborg Amt, april 2004

2 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 4 3 BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT 5 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 12 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 15 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 23 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 23 8 FORTSAT PRODUKTION UDEN REGIONPLANTILLÆG (0-ALTERNATIV) 24 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET BILAG

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Viborg Amt modtog den 10. juli 2002 ansøgning om udvidelse af husdyrbruget på Fruerlundvej 2, 8620 Kjellerup. Den nuværende produktion omfatter 210 malkekøer, svarende til 249 dyreenheder. Med den nuværende driftsform opstaldes ca. 210 stk. opdræt svarende til ca. 72 dyreenheder på anden ejet ejendom (Haugevej 18, 8620 Kjellerup). Bedriften ønskes udvidet således, at opdrættet kan opstaldes på Fruerlundvej 2. Efter udvidelsen vil produktionen på Fruerlundvej 2 omfatte 215 malkekøer og 235 stk. opdræt, dette svarer til en produktion på 334 dyreenheder. I 2001 blev der opført en ny kostald på Fruerlundvej 2, opdrættet vil derfor kunne opstaldes i eksisterende bygninger. Der foretages ingen opfedning af tyre på Fruerlundvej 2. Ejendommen ejes af Carl Ejnar og Lone Sørensen. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Fruerlundvej 2, kunne det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idéfaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Kjellerup Tidende den 26. november 2002 med en frist til den 27. december 2002 til at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog to indlæg til idéfasen. Begge indlæg er kommet fra naboer til Fruerlundvej 2 og drejer sig om transport til og fra ejendommen. Naboerne mener, at Fruerlundvej i forvejen er for hårdt belastet af landbrugstrafik, at vejen er for smal til både landbrugsmaskiner og modkørende færdsel, at vejen slides pga. trafik med landbrugsmaskiner, og at hastigheden er for høj. Begge naboer foreslår etablering af en markvej mellem Fruerlundvej 2 og de arealer, der tidligere har hørt til Haugevej 18, med det formål at aflaste Fruerlundvej for en del af trafikken. Kort efter idéfasen meddelte Kjellerup Kommune, at man ingen bemærkninger har til debatoplægget. Efter idéfasen har Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. Forslaget til Regionplantillæg var til offentlig høring i perioden fra den 11. november 2003 til den 6. januar I offentlighedsfasen modtog Amtet ét indlæg. I dette indlæg bemærker Skov- og Naturstyrelsen, at man ikke finder anledning til at fremsætte indsigelse, men man påpeger nogle mangler i relationen til vurdering af næringsstofpåvirkningen af Randers Fjord. Århus Amt har efterfølgende bidraget med de manglende beskrivelser, som er tilføjet VVMredegørelsens afsnit 5.5, 5.6 og 5.8. Under offentlighedsfasen har der desuden været en telefonisk henvendelse fra Miljøstyrelsen vedr. et forpagtet areal, som ligger i et af Århus Amts nitratfølsomme områder. Efter dialogen med Miljøstyrelsen er der foretaget præciseringer i VVM-redegørelsens afsnit 5.4.

4 4 Derudover er denne endelige udgave af VVM-redegørelsen med undtagelse af enkelte redaktionelle ændringer identisk med den tidligere offentliggjorte. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af LandboCenter Midt, som også har udarbejdet udkast til de fleste af de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for tillæg nr. 68 til Regionplan Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Beskrivelse af området Ejendommen ligger i et område, der i Regionplanen er udpeget som primært jordbrugsområde. Ca meter øst for ejendommen ligger Vinderslev, som er det nærmeste område, der er omfattet af kommuneplanramme. Ca meter sydøst for ejendommen ligger Pederstrup, som ligeledes er omfattet af kommuneplanramme. Der er ikke samlet bebyggelse nærmere end de ovennævnte afstande. Ejendommene omkring Fruerlundvej 2 er for hovedpartens vedkommende ejendomme, hvor der har været eller bliver drevet erhvervsmæssigt dyrehold. 2.2 Bygninger I 2001 blev der på ejendommen opført ny kostald til malkekøer. Derudover er der tale om en ældre bygningsmasse der løbende er renoveret. Bygningsmassen er på i alt ca m 2. Udover de bygninger, der anvendes eller har været anvendt til dyr, er der løbende opført de nødvendige faciliteter som gyllebeholdere, maskinhus m.m. Ensilage og halm opbevares for hovedparten i markstakke, der placeres i nærheden af ejendommen. 2.3 Husdyrgødning og arealer Den årlige produktion af gylle på ejendommen udgør ca m 3 inden udvidelsen af produktionen. Derudover produceres der fra opdrættet ca m 3 gylle, gyllen fra alle husdyr opbevares på Fruerlundvej 2. Den samlede opbevaringskapacitet udgør 7200 m 3 inkl. opbevaring i kanaler under kostalden. Dette er tilstrækkeligt til opfyldelse af de i husdyrgødningsbekendtgørelsens stillede krav til opbevaring af flydende husdyrgødning. Udover gylleproduktionen er der en produktion af ca. 300 m 3 dybstrøelse fra småkalvene indtil 6 mdr. og fra køer i kælvningsbokse. Dybstrøelsen opbevares på ca. 200 m 2 møddingsplads eller udbringes direkte fra stalden.

5 5 Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Ejendomme: Fruerlundvej 2 Haugevej 18 Forpagtninger: Hesselskovvej 21, 8620 Kjellerup Hønholtvej 12, 8620 Kjellerup Mausingvej 55, 8620 Kjellerup Haugevej 20, 8620 Kjellerup Astrupvej 7, 8620 Kjellerup 249 DE 72 DE Samlet areal (ha) 57,8 ha 47,2 ha 9,5 ha 10,1 ha 24,6 ha 2,7 ha 19,2 ha Dyreenheder Harmoniareal (ha) 50,0 ha 47,0 ha 9,5 ha 6,6 ha 4,7 ha * 2,7 ha 19,2 ha ** I alt: 321 DE 171,1 ha 139,7 ha *) desuden 13,2 ha brak **) heraf 3,7 ha ejet af Kjellerup Kommune 2.4 Beskæftigelse Bedriften beskæftiger en person udover ejerne. 3 Beskrivelse af det ansøgte projekt 3.1 Ansøgning Der søges om udvidelse til en besætning, der i alt omfatter 215 køer (ca. 253 DE) samt 235 stk. opdræt (ca. 81 DE). Efter udvidelsen vil ejendommens samlede besætning altså omfatte i alt 334 DE. Udvidelsen skyldes hovedsagelig, at bedriftens ungdyr, der nu opstaldes på ansøgers anden ejendom, Haugevej 18, ønskes flyttet til Fruerlundvej 2, så hele bedriftens dyrehold samles. Ved flytning af ungdyrene øges ejendommens dyrehold til 321 DE. Derudover ønskes bedriftens dyrehold udvidet med yderligere 13 DE, så der bliver en kvægproduktion på i alt 334 DE på bedriften. Produktionsbygningerne på Haugevej 18 vil blive udlejet.

6 6 3.2 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Efter udvidelsen vil der på ejendommen være en årlig produktion af gylle inkl. vaskevand til gyllebeholdere på ca m 3. Efter korrektion for kviernes afgræsning er den opsamlede mængde beregnet til ca m 3. Den samlede opbevaringskapacitet er på 7200 m 3 svarende til 11 mdr. produktion med alle dyr på stald. Den årlige produktion af dybstrøelse er ca. 370 tons. Dybstrøelsen vil, når der er mulighed herfor (i henhold til gældende lovgivning), blive udbragt direkte på mark. Hvis det ikke er muligt, vil dybstrøelsen blive opbevaret på møddingsplads om vinteren eller i markstak om sommeren i henhold til gældende lovgivning. Gylle udbringes med traktortrukket gyllevogn, som er udstyret med slæbeslanger eller nedfælder. Afstanden til udbringningsarealer er op til 5 km. 3.3 Arealforhold Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Ejendomme: Fruerlundvej 2 Haugevej 18 Forpagtninger: Hesselskovvej 21, 8620 Kjellerup Hønholtvej 12, 8620 Kjellerup Mausingvej 55, 8620 Kjellerup Haugevej 20, 8620 Kjellerup Astrupvej 7, 8620 Kjellerup Samlet areal (ha) 334 de 57,8 ha 47,2 ha 9,5 ha 10,1 ha 24,6 ha 2,7 ha 17,5 ha Dyreenheder Harmoniareal (ha) 50,0 ha 47,0 ha 9,5 ha 6,6 ha 4,7 ha * 2,7 ha 17,5 ha ** I alt: 334 DE 169,4 ha 138,0 ha *) desuden 13,2 ha brak **) heraf 2,0 ha ejet af Kjellerup Kommune Der er i forbindelse med udvidelsen indgået aftale om overførsel af husdyrgødning til Hønholtvej 14, 8620 Kjellerup. Aftalen omfatter 28 DE og beslaglægger 20 ha harmoniareal hos modtageren.

7 7 Arealernes beliggenhed fremgår af kortbilag 1. Beregningen af landbrugslovens arealkrav fremgår af følgende tabeller. Beregningerne forudsætter, at kravene i forbindelse med en harmonigrænse på 2,3 DE/ha overholdes, bl.a. at der indgår mindst 70 % grønne marker i sædskiftet. Tabel 3: Beregning af landbrugslovens arealkrav for ejendommen før udvidelse (249 DE) og efter udvidelse (334 DE) Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 2,3 DE/ha før og efter udvidelsen. 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 60 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE Krav før (ha) Krav efter (ha) 13,04 ha 13,04 ha 33,65 ha 33,91 ha 0,0 ha 36,52 ha Arealkrav i alt (Landbrugsloven 1999) 46,69 Ha 83,47 ha Til ejendommen Fruerlundvej 2 er der et harmoniareal på 50,0 ha, derudover ejes Haugevej 18 med et harmoniareal på 47,0 ha (jf. tabel 2). Disse to ejendomme er under sammenlægning. Sammenlægningen vil være gennemført, inden produktionen udvides. Dermed vil det samlede jordtilliggende, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning på Fruerlundvej 2, være 97,0 ha, og arealkravet i henhold til landbrugsloven kan opfyldes jf. ovenstående tabel. Det skal dog bemærkes, at såfremt staldbygningerne på Haugevej 18 udlejes til husdyrproduktion, skal dette dyrehold også medregnes ved opgørelsen af landbrugslovens arealkrav. Tabel 4: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. Før Efter 1. Samlet antal dyreenheder på bedriften 249,0 DE 334,0 DE 2. Aftaler om overførsel af husdyrgødning 0,0 DE 28,0 DE 3. Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 249,0 DE 306,0 DE 4. Max. antal DE pr. ha, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 2,3 DE/ha 2,3 DE/ha 1 5. Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 108,3 ha 133,0 ha 1 Særlige betingelser for 2.3 DE/ha er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2

8 8 Da der før udvidelse er 139,7 ha ejet og forpagtet areal til rådighed for udbringning af gylle, og efter udvidelsen er 138,0 ha ejet og forpagtet udbringningsareal, er kravet til harmoniareal i begge tilfælde opfyldt. 3.4 Beskæftigelse Efter udvidelsen vil bedriften fortsat beskæftige en person udover ejerne. 3.5 Beliggenhed i forhold til regionplanlægningen og anden regulering Bedriftens arealer ligger (med undtagelse af en del af Astrupvej 7) indenfor et område, der i Regionplanen er udpeget som Primært Jordbrugsområde. De dele af arealerne, der ligger nær vandløbene Ødemølle Bæk og Hønholt Bæk, ligger desuden inden for Særligt Beskyttelsesområde (kortbilag 3). Ca. 6 ha af det forpagtede areal på ejendommen Astrupvej 7 er omfattet af byplanvedtægt nr. 15 og Kommuneplanens rammedelsområde 10 E.9 til erhvervsformål. Områderne kan iflg. Kjellerup Kommune forventes inddraget i løbet af et par år. Når arealet inddrages, kan det blive nødvendigt for ansøger at erstatte arealet med et andet. Et forpagtet udbringningsareal, Hesselskovvej 21, på 9,5 ha ligger i Århus Amt. Århus Amt har udtalt flg.: Arealet grænser op til en mose på ca. 1,5 ha, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Mosen er B-målsat i Århus Amts naturkvalitetsplan. Arealet ligger i Område med Særlige Drikkevandsinteresser samt i et nitratfølsomt indvindingsområde. Næsten alle udbringningsarealer i Viborg Amt ligger inden for et område, der i Regionplanen er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-område), se kortbilag 2. Bortset fra arealet i Århus Amt (Hesselskovvej 21) og arealet ved Kjellerup (Astrupvej 7) ligger udbringningsarealerne tæt ved vandløbene Ødemølle Bæk (B1 målsat), Hønholt Bæk (uden målsætning) og Mausing Møllebæk (B1 målsat). Alle har de afløb til Hinge Sø og videre i Gudenåsystemet, herunder gennem Alling Sø, Allinggård Sø og Tange Sø. Arealet ved Kjellerup afvandes via Dalsgård Bæk og Tange Å til Tange Sø og derfra ligeledes til Gudenå. Gudenå har afløb i Randers Fjord, der er udpeget som EF-habitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde. Søerne (Hinge, Allinggård, Alling og Tange) er alle udlagt med basismålsætning i Amtets Regionplan. Arealet i Århus Amt afvandes via bl.a. Karup Å til Skive Fjord. Skive Fjord er i Viborg Amts Regionplan udlagt med skærpet målsætning for den kystnære del og basismålsætning for resten af fjorden. Nord for ejendommen er der en vandboring, der anvendes til markvanding (indvindingstilladelse på m 3 /år). Øst for ejendommen er der registeret et beskyttet dige (naturbe-

9 9 skyttelsesloven 4), ligesom der omkring flere af udbringningsarealerne er diger omfattet af naturbeskyttelsesloven (kortbilag 4). Ca. 280 m SSV for staldbygningerne ligger en lille sø på ca. 200 m² omgivet af et lille moseområde på godt m². Søen og mosen er beskyttet i medfør af naturbeskyttelseslovens 3 (se kortbilag 4). Søen er meget næringsrig og med en vandflade delvis dækket af andemad og Manna-Sødgræs. Den omkringliggende mose er domineret af Lyse Siv, græsser (bl.a. Fløjlsgræs, og Rapgræs), syre, ranunkler, Hare-Star og Alm. Star. De tilstedeværende planter i mosen tyder på et surt miljø med adgang til rigelige mængder kvælstof. Arealerne omkring søen og mosen har tidligere været dyrkede, men ligger p.t. hen i græs. Mod vest findes et areal med birkeskov. Ca. 190 m SV for staldbygningerne ligger en periodisk udtørrende sø på op til ca. 580 m². Søen er registreret i 1994 som en vandsamling i et græsareal og arealet med søen har formentlig i perioder siden været opdyrket. På luftfoto fra 1999 er søen ikke at se og i dag er der kun meget lidt vand på stedet. Der er ingen sø eller moseplanter ved vandet, men en del algebelægninger på den bare jord. Området er uden tvivl stærkt belastet af næringsstoffer. Der er tale om en lokalitet af ringe biologisk værdi, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ca. 680 m Ø for staldbygningerne ligger et moseområde på ca. 2,5 ha. Moseområdet er jf. registreringen domineret af græsser (bl.a. Fløjlsgræs og rapgræs), Lådden Dueurt, Lyse Siv, Kærtidsel, Lav Ranunkel og andre lave kærarter. Langs vandløbet vokser enkelte pil. Området er værdifuldt som mose, men da der ikke er registreret arter, der er specielt følsomme over for kvælstof, vurderes området at være relativt robust over for N-deposition. Ca. 675 m sydøst for de nuværende staldbygninger ligger en sø på ca. 430 m². Søen er registreret i 1994 som beliggende ved en ejendom og temmelig tilgroet af Manna-Sødgræs, dunhammer og andemad. Jf. et foto fra stedet taget 24. juni 1994 er søen stærkt eutrofieret, hvilket typisk skyldes tidligere tilløb fra ejendommes møddingspladser. 3.6 Naboafstande Herunder er en liste over afstande til nabobeboelser indenfor 700 m samt retning. Da projektet ikke omfatter byggeri, vil disse afstande også være gældende efter udvidelse. Fruerlundvej 5A Fruerlundvej 5B Fruerlundvej 3 Haugevej 5 Haugevej 9 Haugevej 11 Fruerlundvej 4 Hønholtvej m Ø 120 m Ø 570 m ØNØ 570 m NV 700 m NV 580 m Ø 650 m SV 510 m S

10 10 Hønholtvej 10 Hønholtvej m SØ 500 m SØ Afstanden til nærmeste samlede bebyggelse / landsby (Pederstrup) er ca m SSØ, og afstanden til nærmeste byzone (Vinderslev) er ca m Ø. Afstandskrav til nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone m.v. er overholdt. 3.7 Transport Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor Husdyrgødning Mælk Foder Fyringsolie/brændstof 6 6 Handelsgødning Husdyr til/fra ejendommen Andet I alt I ovenstående opgørelse er ikke medregnet transport eller traktorkørsel, der foregår udenfor offentlig vej. Ændringen af produktionen vil medføre, at transport af husdyr mellem Fruerlundvej 2 og Haugevej 18 vil blive fjernet. Der vil dog til gengæld ske en forøgelse i transporten af gødning mellem Fruerlundvej 2 og arealerne omkring Haugevej 18. På kortbilag 1 er indtegnet transportvejene, der anvendes i forbindelse med produktionen på Fruerlundvej 2. Afstanden fra ejendommens bygninger til udbringningsarealerne er op til 5 km. Det øgede dyrehold på ejendommen vil desuden medføre flere transporter med foder. Samlet vil transporten på Fruerlundvej øges med 120 transporter årligt efter udvidelsen, Det gennemsnitlige antal transporter pr. dag er før udvidelsen 3,4 og vil efter udvidelsen øges til 3,7. Det anslås, at antallet af lastbiltransporter til/fra Fruerlundvej 2 ikke vil stige, hvilket kan forklares med, at mange af lastbiltransporterne er nødvendige for den nuværende produktion, og at merforbruget af de leverede ting kan klares ved, at der transporteres større mængder pr gang.

11 11 Det øgede antal transporter vil således udelukkende blive transporter med traktor. Antallet af traktortransporter vil således øges med ca. 0,3 dagligt. Forøgelsen sker på to områder: Transport af gylle og transport af foder. Disse transporter vil primært foregå indenfor kortere tidsrum og typisk i forårsmånederne og først på sommeren. For at mindske generne for omgivelserne er det ansøgers hensigt, at transporterne i videst muligt omfang foretages indenfor normalt arbejdstid. 3.8 Forbrug Tabel 6: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Vand: Husholdning Rengøring og vaskevand Dyrehold Markvanding Energi: El Fyringsolie / brændstof Mængde før udvidelse 180 m m m m kwh 15 tons Mængde efter udvidelse 180 m m m m kwh 15 tons I forbindelse med udvidelsen forventes der et øget vandforbrug på ca m 3 /år. Da der ikke forventes stigning i forbruget til rengøring af malkeanlæg, mælketank m.m., er stigningen udelukkende udtryk for en stigning i forbruget af drikkevand til besætningen. Der forventes en stigning i elforbruget på ca kwh. Stigningen i forbruget anvendes til ventilation og belysning i kviestalde. 3.9 Anvendelse af renere teknologi I forbindelse med opførelse af ny kostald i 2001 er der foretaget en række investeringer, der betyder, at resurseforbruget reduceres mest muligt. Malkemaskine og køletank er valgt ud fra mindst muligt energiforbrug samt mindst mulig støjafgivelse. Der anvendes naturlig ventilation i alle staldafsnit. Samtidig er staldene opført i materialer, der sikrer udelyset størst mulig indtrængning i stalden, dermed anvendes der kunstig lys i begrænset omfang. Udover de investeringer, der er foretaget i forbindelse med den nye stald, bliver der løbende foretaget de nødvendige udskiftninger af tekniske installationer. I forbindelse med disse udskiftninger vil renere teknologi løbende blive inddraget.

12 Affald m.v. Olie- og kemikalier opbevares på betongulv i hhv. tromler og aflåst rum. Bortskaffelse i henhold til gældende lovgivning, vilkår fremgår af miljøgodkendelse. Der forekommer ingen medicinrester på ejendommen. Emballage og andet affald, der er relateret til behandling af dyr, bortskaffes efter anvisning fra producent. Ejendommen er tilmeldt kommunal dagrenovation, derudover anvendes kommunens miljøstation til aflevering af plast, olie mm. Døde dyr afhentes af destruktionsanstalt. Døde dyr afhentes under normale forhold indenfor 1-2 dage. Der er i miljøgodkendelsen fastsat vilkår for bortskaffelse af affald Spildevand m.v. Rengøringsvand fra vask af malkestald og anlæg ledes til gyllebeholder. Afløb fra malkegrav, tankrum mv. ledes ligeledes til gylletank. Rengøring af marksprøjte foregår på vaskeplads med afløb til gylleforbeholder. På pladsen rengøres øvrige markmaskiner ligeledes. Tagvand bortledes via dræn til vandløb. 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Ejendommen og de tilhørende udbringningsarealer ligger i et område, der i Regionplanen er udpeget som Primært Jordbrugsområde. Øst og vest for ejendommen er der flere større eller mindre naturområder. Det drejer sig hovedsagelig om moser og ferske enge. Syd og øst for ejendommen er landskabet fladt, mod nord og nordvest dannes der en slugt mod Ødemølle Bæk. Da udvidelsen ikke omfatter byggearbejde, vil der ikke ske nogen landskabelig påvirkning som følge af udvidelsen. 4.2 Transport Det årlige antal transporter er detaljeret beskrevet i afsnit 3.7. Antal traktortransporter stiger fra 785 til 905, mens lastbiltransporterne forbliver uændret på 448 pr. år. Det samlede antal transporter pr. dag vil være gennemsnitligt 3,7. I forslag til miljøgodkendelse anfører Kjellerup Kommune som vilkår, at transport til og fra ejendommen i forbindelse med produktionen kun må finde sted på hverdage mellem kl. 7

13 13 og 18. Sæsonbetonet transport som fx ensilering, høst m.v. kan i rimeligt omfang foregå uden for nævnte tidsrum. Endvidere skal transport til og fra ejendommen tilrettelægges på en sådan måde, at transport begrænses mest muligt, og transport af husdyrgødning til udbringningsarealerne skal ske uden forurening af offentlig vej og med et minimum af lugtgener. Der er i idéfasen kommet to indlæg om transport fra naboer til Fruerlundvej 2. Naboerne mener, at Fruerlundvej i forvejen er for hårdt belastet af landbrugstrafik, at vejen er for smal til både landbrugsmaskiner og modkørende færdsel, at vejen slides pga. trafik med landbrugsmaskiner, og at hastigheden er for høj. Begge naboer foreslår etablering af en markvej fra Fruerlundvej 2 via ejendommens arealer til Haugevej med det formål at aflaste Fruerlundvej for en del af trafikken. Idet der i idéfasen er fremsat ovennævnte forslag om etablering af en markvej, har ansøger foretaget en vurdering af, hvor mange transporter Fruerlundvej vil kunne spares for. Ved etablering af en markvej vil nogle af transporterne med husdyrgødning og foder til og fra bedriftens nordvestlige arealer ved Haugevej kunne føres uden om Fruerlundvej. Ansøger skønner på baggrund heraf, at det årlige antal af traktortransporter efter udvidelsen med etablering af en markvej vil blive 866 (uden markvej: 905), idet ansøger i givet fald agter at bruge markvejen til gylle- og fodertransport til/fra den vestligste del af de arealer, der grænser op til Haugevej. Det gennemsnitlige antal transporter pr. dag skønnes herved at blive 3,6. I udkast til miljøgodkendelse vurderer Kjellerup Kommune bl.a., at etablering af en markvej kun vil begrænse antallet af traktorkørsler i mindre omfang, hvorfor den miljømæssige effekt heraf vil være beskeden. I øvrigt er det kommunens vurdering, at der vil være en vis fordeling af trafikken på transportvejene, således at det øgede antal traktortransporter ikke alene vil foregå ad Fruerlundvej mod Haugevej. I et supplerende brev har kommunen vurderet, at de øgede kørsler ikke giver anledning til væsentlige øgede gener, og hermed er der ikke grundlag for at etablere en ny markvej som foreslået i idéfasen. Kommunen vurderer endvidere, at den hverken som godkendelsesmyndighed eller som vejmyndighed kan kræve, at der skal etableres en markvej med udkørsel til Haugevej. Kommunen henviser i denne forbindelse til Skov- og Naturstyrelsens afgørelse af 10. juni 2003, hvoraf fremgår: Efter miljølovgivningen er der ikke hjemmel til at stille vilkår for øget trafik med store og tunge køretøjer uden for ejendommens egne arealer, ligesom der efter miljølovgivningen ikke er hjemmel til at påbyde restriktioner overfor landbrugets almindelige arbejdskørsel på vejene mellem ejendommens marker og driftsbygninger m.v. Eventuelt øget trafik i forbindelse med udvidelse vil således alene kunne indgå som et af flere elementer i vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse til udvidelsen. Amtsrådet konstaterer bl.a. på baggrund af ovenstående at nogle af naboernes bemærkninger drejer sig om forhold, som hverken amt eller kommune har mulighed for at regulere direkte, nemlig ansøgers færdsel/transport på Fruerlundvej. Amtets mulighed for at regulere disse forhold via VVM begrænser sig til at undlade at vedtage regionplantillægget. Efter Amtsrådets vurdering er der ikke tale om forhold af en betydning, der i sig selv begrunder et afslag til projektet.

14 Forbrug og affald Opgørelse af vand- og energiforbruget fremgår af afsnit 3.8, forbruget er som følge af udvidelsen svagt stigende. LandboCenter Midt (LCM) oplyser, at den største del af foderet dyrkes på egne arealer eller leveres i silo. Dermed begrænser affald i forbindelse med foderfremstilling sig til afdækningsplastik. Plastik bortskaffes i henhold til affaldsregulativ. I det omfang det er muligt, vil der blive anvendt returemballage. LCM oplyser videre, at i det omfang, det er muligt, forsøges resurseforbruget og mængden af affald nedbragt, se i øvrigt afsnit 3.9. I denne forbindelse stilles der i forslag til miljøgodkendelse vilkår om indførelse af miljø- og resursestyring. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at udvidelsen af produktionen vil ske på forsvarligt grundlag mht. at udnytte mulighederne for løbende at minimere resurseforbrug og affaldsmængde. 4.4 Lugt Fra kvægbrug er de primære lugtkilder stalde, gyllebeholdere og i forbindelse med oplag og håndtering af ensilage. Lugtpåvirkningen fra kvægproduktioner vurderes generelt at være mindre end fra fx svineproduktioner. For kvægproduktioner er der ikke udarbejdet autoriseret vejledning i vurdering af lugtpåvirkning. Vurderingen af lugtpåvirkningen er foretaget med udgangspunkt i Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne s vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde (FMK, 2002) Lugtpåvirkningen er beregnet til ca lugtenheder pr. sekund (LE/s) efter udvidelsen. De omkringliggende beboelsesejendomme kan kategoriseres som områdetype 3 - boliger i landzone uden for landsby og uden for samlet bebyggelse. Den beregnede geneafstand er 83 meter. Den nærmeste nabobeboelse er Fruerlundvej 5B, ca. 120 meter fra Fruerlundvej 2. Kjellerup Kommune vurderer i forslag til miljøgodkendelse, at der ikke er behov for at stille vilkår om særlige foranstaltninger for at begrænse lugtpåvirkningen fra dyreholdet. Derimod stilles der bl.a. vilkår om, at omrøring og pumpning af gylle ikke må foretages på lørdage samt søn- og helligdage og uden for almindelig arbejdstid. Udbringning af gylle vil være en lugtkilde. Al gylle udbringes med slæbeslanger eller nedfældes. Bredspredning er ikke længere tilladt jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK nr. 604 af 15/07/2002). Kjellerup Kommune vurderer, at overholdelse af de generelle regler på området vil være tilstrækkeligt til at sikre mod uacceptable gener fra gylleudbringning. På baggrund af ovenstående er det Amtsrådets vurdering, at den udvidede produktion vil kunne ske uden uacceptable lugtgener for de omkringboende.

15 Støv Støv fra foder og strøelse forventes ikke at give anledning til problemer. Der fodres med fuldfoder, som er fugtigt ved udfodring og derfor ikke giver anledning til støvgener. Siloer, der anvendes til foder, er påmonteret støvfiltre. Ejendommen ligger ved asfalteret vej (Fruerlundvej), så kørsel til og fra ejendommen vil ikke give anledning til støvgener. På baggrund af ovenstående vurderes det, at udvidelsen ikke vil medføre nævneværdige støvgener. 4.6 Støj Med undtagelse af en mindre stald, som udgør mindre end 10 % af det samlede staldareal, anvendes der naturlig ventilation. Idet der ikke sker nogle bygningsmæssige ændringer ved udvidelsen, forventes den ikke at give anledning til yderligere støj fra ventilationsanlæg. Ændringen i anvendelsen af malkemaskiner og køletank vil være marginal, da koantallet kun øges med ca. 2 %. I forbindelse med transport til og fra ejendommen kan der forekomme en yderligere belastning af nærområdet omkring ejendommen. Det er anført som vilkår i udkast til miljøgodkendelse, at transport til og fra ejendommen i forbindelse med produktionen kun må finde sted på hverdage mellem kl. 7 og 18. Sæsonbetonet transport som fx ensilering, høst m.v. kan i rimeligt omfang foregå uden for nævnte tidsrum. På denne baggrund vurderes det, at udvidelsen ikke vil medføre støjgener for omkringboende. 4.7 Fluebekæmpelse I forslag til miljøgodkendelse er det anført som vilkår, at der skal foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Disse retningslinier beskriver vigtigheden af en god gødningshåndtering og en generel god staldhygiejne, og der anvises en række bekæmpelsesmetoder. På baggrund heraf vurderes det, at udvidelsen ikke vil medføre uacceptable fluegener for de omkringboende. 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (emission) Ammoniakfordampning før og efter udvidelse af produktionen er beregnet efter normtal fra Danmarks Jordbrugsforskning (DJF Rapport nr. 36, 2001: Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000). Normtallene angiver ammoniakfordampning pr. dyr, opdelt på forskellige staldsystemer.

16 16 Tabel 7: Årlig emission af kvælstof i form af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald 2139 kg N 2663 kg N 500 kg N Emission fra lager 492 kg N 677 kg N 200 kg N Emission ved udbringning 1264 kg N 1186 kg N -100 kg N Samlet emission 3895 kg N 4526 kg N 600 kg N Et godt tæt flydelag er af afgørende betydning for minimering af ammoniaktabet. Landbo- Center Midt (LCM) oplyser, at på ejendommens gylletanke tilstræbes hurtig og effektiv etablering og vedligeholdelse af flydelag med fx snittet halm. Pumpning af gylle mellem stald og lager vil foregå i lukkede rørsystemer med neddykning under flydelag. LCM oplyser videre, at udbringning af gylle foregår med slæbeslanger, og det tilstræbes i størst muligt omfang kun at udbringe gylle under forhold, der minimerer ammoniaktabet (fugtigt, overskyet vejr). Ved udbringning på sort jord nedbringes gyllen hurtigst muligt og inden 6 timer, hvilket svarer til de generelle krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK nr. 604 af 15/07/2002). Samlet er der beregnet en årlig stigning i ammoniakfordampningen fra produktionen på ca. 600 kg N. Der vil ikke ske nogen nævneværdig stigning i emissionen ved udbringning på bedriftens egne arealer, da husdyrgødningen fra opdrættet i forvejen blev udbragt på arealerne. 5.2 Kvælstofnedfald (deposition) Der er beregnet kvælstofdeposition på baggrund af emissionen fra stald og lager, jf. det følgende afsnit. Beregningsmetoden er beskrevet i Manual til vurdering af ammoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med VVM-vurderinger og kapitel 5 godkendelser af intensive husdyrbrug. Beregningen er foretaget for relevante områder med beskyttet natur. 5.3 Vurdering af kvælstofdepositionens effekt på beskyttede naturtyper Den beskyttede natur er beskrevet i afsnit 3.5 og er vist på kortbilag 3 og 4. Baggrunddepositonen i Kjellerup Kommune er opgjort til ca. 22 kg kvælstof/ha/år, jf. bilag 1 til ovennævnte manual. N-depositionen på søen og mosen, som ligger ca. 280 m SSV for ejendommens bygninger, er beregnet til ca. 0,7 kg/ha/år, hvilket er en stigning på ca. 0,1 kg/ha/år. Dette vurderes at være helt uden betydning for søens og mosens fortsatte biologiske værdi, der i forvejen er ringe.

17 17 Moseområdet øst for ejendommens bygninger er værdifuldt som mose, men da der ikke er registreret arter, der er specielt følsomme over for kvælstof, vurderes området at være relativt robust over for N-deposition. Den beregnede kvælstofdeposition efter udvidelse er ca. 0,6 kg/ha/år, hvilket er en stigning på ca. 0,1 kg/ha/år. Kvælstofdepositionen vurderes på baggrund af ovenstående at være helt uden betydning for områdets fremtidige biologiske tilstand. På søen, der ligger ca. 675 m sydøst for ejendommens bygninger, er der beregnet en N- deposition på ca. 0,3 kg/ha/år, hvilket er en stigning på ca. 0,1 kg/ha/år. Depositionen vurderes at være helt uden betydning for søens fortsatte biologiske værdi. Alle øvrige naturområder i nærheden vurderes at få så lille en øget tilførsel af luftbåren kvælstof fra ejendommens stalde og lagre, at det ikke får noget reel betydning for områderne. Tilsvarende gælder for deposition forårsaget af kvælstofemission fra udbringningsarealerne. De dele af arealerne, der ligger nær vandløbene Ødemølle Bæk og Hønholt Bæk, ligger inden for Særlige Beskyttelsesområder (kortbilag 3). Det pågældende område tjener som økologisk forbindelseslinie. Der vil ikke ske ændringer af arealanvendelsen i det særlige beskyttelsesområde som følge af udvidelsen. På baggrund heraf vurderes det, at udvidelsen ikke vil påvirke naturindholdet i det særlige beskyttelsesområde. Der er ingen internationale naturbeskyttelsesområder inden for afstande, der kan medføre nævneværdig kvælstofdeposition fra den ansøgte produktion. Århus Amt har vurderet, at ammoniakfordampning fra udbringning på arealet Hesselskovvej 21 ikke vil blive problematisk for naturarealer i området. 5.4 Kvælstofudvaskning til grundvand Udvaskning af kvælstof til grundvandet afhænger af en række faktorer samt samspillet mellem disse. Nedbørsforholdene er bestemmende for vandgennemstrømningen i jorden, mens jordtype og dyrkningspraksis mht. afgrødevalg og gødskning er bestemmende for tidspunkt og mængde af kvælstof, som kan udvaskes fra rodzonen. Af disse faktorer er det kun jordtypen som er statisk, og der vil derfor være variation i kvælstofudvaskningen fra år til år. Kvælstoftilførslen i form af handels- og husdyrgødning er begrænset af de til enhver tid gældende kvælstofnormer og N-udnyttelseskrav i husdyrgødning som fastsættes i Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gældende bekendtgørelse: BEK nr. 676 af 16/07/2003). Som led i gennemførelsen af Vandmiljøplan II er kvælstofnormerne generelt faldet til 10 % under det økonomisk optimale. Samtidig er kravet til udnyttelse af kvælstof i kvæggylle gradvis skærpet fra 55 % i 1998/1999 til 70 % inkl. eftervirkning i 2002/2003. Der er foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. I

18 18 beregningerne er der som eksempel taget udgangspunkt i markplan 2002 og forventet fremtidig markplan. Både før og efter udvidelsen holdes køerne på stald hele året, mens kvierne er på græs ca. halvdelen af tiden. Sædskiftet er det samme før og efter udvidelsen blot med den ændring, at der i fremtiden dyrkes ca. 45 ha majs i stedet for vårsæd til helsæd. Der tilstræbes udlæg af græsefterafgrøde i ca. 1/3 af majsarealet indenfor OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) eller i det omfang, det er nødvendigt for at overholde vilkår om kvælstofudvaskning. Ellers giver udvidelsen ikke anledning til større ændringer i markdriften og dermed kvælstofudvaskningen. Da hovedparten af udbringningsarealerne ligger indenfor et område, der i Regionplanen er udpeget som OSD og en mindre del ligger i OD (Områder med Drikkevandsinteresser), er der i udvaskningsberegningerne lavet en opdeling af arealerne indenfor og udenfor OSD. Indenfor OSD sættes kravet til indhold af nitrat i nydannet grundvand til højst 40 mg nitrat pr. liter. I OD er kravet højest 50 mg pr liter. Tabel 8: Oversigt over udvaskningsberegninger for delområder. Delomr åde Arealstatus efter udvidelse 1 Ejet/for pagtet 2 Forpagtet 3 Forpagtet Drikk evand sinteresser Ha udbringningsareal Jordtype OSD 124,3 Sand / ler OD 16,2 Sand / ler OSD, nitratfølsomt 9,5 Sand Udvaskning af kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) Nitratkonc., nydannet grundvand efter 33 % reduktion (mg/l) Før Efter Før Efter Den beregnede nitratkoncentration i nydannet grundvand både indenfor og udenfor OSD holder sig indenfor de fastsatte grænser. For også fremover at sikre opfyldelse af Amtsrådets målsætning, er der i Kjellerup Kommunes udkast til miljøgodkendelse anført følgende vilkår: Ejendommens drift skal tilrettelægges således, at det løbende kan dokumenteres, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen i gennemsnit ikke overstiger 56 kg kvælstof pr. ha. pr. år indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og Ejendommens drift skal tilrettelægges således, at det løbende kan dokumenteres, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen i gennemsnit ikke overstiger 76 kg kvælstof pr. ha pr. år indenfor Områder med Drikkevandsinteresser. Amtsrådet forudsætter, at ovennævnte vilkår om maksimal nitratudvaskning til grundvand også vil fremgå af den endelige miljøgodkendelse. Med denne for-

19 19 udsætning vurderer Amtsrådet, at udvidelsen er forenelig med Regionplanens retningslinie 25. Århus Amt har vurderet, at udvaskning af nitrat fra arealet på Hesselskovvej 21 ikke vil påvirke vandindvindingsanlæg i Amtet. I forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til regionplantillæg har der været en telefonisk henvendelse fra Miljøstyrelsen vedr. det forpagtet areal på 9,5 ha på adressen Hesselskovvej 21. Arealet ligger i OSD og nitratfølsomt indvindingsområde. Grundvandsstrømmen går mod Viborg amt, hvor det samme OSD-område er registreret som ikke-nitratfølsomt undersøgelsesområde. I tidligere udgave af VVM-redegørelsen har arealet på Hesselskovvej 21 været medtaget i delområde 2 i tabel 8. Som følge af Miljøstyrelsens henvendelse er der nu foretaget en særskilt beregning af kvælstofudvaskningen på arealet (tabel 8, delområde 3), og sædskiftet er ændret således, at majsdyrkning på 2,6 ha af arealet afløses af brak i markplan Samtidigt erklærer ansøger: Det fremtidige sædskifte på arealet planlægges i fremtiden således, at udvaskningen holdes på 40 mg nitrat/l eller derunder, men ikke nødvendigvis med brak. Dette er meddelt Miljøstyrelsen, som ikke efterfølgende er fremkommet med yderligere bemærkninger. Amterne er i disse år i gang med en detaljeret kortlægning af de geologiske forhold og grundvandet for at sikre de fremtidige drikkevandsresurser mod forurening. Dette arbejde løber over de kommende ca. 10 år. Kortlægningen i dette område er planlagt til at skulle ske i perioden Resultaterne af disse undersøgelser skal herefter danne grundlaget for udarbejdelsen af en indsatsplan. Af indsatsplanen skal det skal fremgå, hvilke tiltag der er nødvendige på de enkelte arealer for at bibeholde en tilfredsstillende drikkevandskvalitet på meget langt sigt. Eventuelle restriktioner som følge af en indsatsplan fx behovet for at reducere gødningsmængden eller anvendelsen af sprøjtemidler skal ske mod økonomisk kompensation til lodsejeren. 5.5 Kvælstofudvaskning til vandløb og søer Ovenstående kvælstofudvaskningsberegning viser, at udvaskningen af kvælstof fra rodzonen som gennemsnit for hele udbringningsarealet øges fra 49 til 57 kg kvælstof/ha/år efter udvidelse af besætningen. En del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, genfindes i vandløbene. I Landovervågningsoplande 2001 (Faglig Rapport fra DMU, nr. 420, 2002) viser gennemsnitsberegninger for perioden 1996/97 til 2000/01 for to sandjordsoplande, at ca. 10 % af den udvaskede kvælstofmængde nåede vandløbene. For tre lerjordsoplande var tallet ca. 40 %. Udbringningsarealerne for det aktuelle projekt fordeler sig med ca. 40 % lerjord og ca. 60 % sandjord, jf. Jordbundsklassificering Danmark (Landbrugsministeriet, 1978). På baggrund af ovenstående kan det anslås, at der før udvidelse udvaskes ca. 11 kg kvælstof/ha/år til vandløb. Efter udvidelse vil tallet være ca. 13 kg kvælstof/ha/år. Størrelsen af udvaskningen er behæftet med stor usikkerhed, men ændringen i udvaskning er beregnet med rimelig sikkerhed.

20 20 Som beskrevet i afsnit 3.5 ligger næsten alle udbringningsarealer i Gudenåens opland. Hovedparten har afløb til Hinge Sø og videre i Gudenåsystemet, herunder gennem Alling Sø, Allinggård Sø og Tange Sø. Arealet ved Kjellerup afvandes via Dalsgård Bæk og Tange Å til Tange Sø og derfra ligeledes til Gudenå. Gudenå har afløb i Randers Fjord, der er udpeget som EF-habitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde. I bilag 6 er der en nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder. Søerne (Hinge, Allinggård, Alling og Tange) er alle udlagt med basismålsætning i Amtets Regionplan. Kvælstoftilførslen er uden betydning for selve vandløbene, men Hinge og Tange søer og i sidste ende Randers Fjord er som recipienter følsomme over for yderligere kvælstoftilførsel. Den øgede mængde kvælstofudvaskning vurderes dog at være af så lille en dimension, at den er uden betydning for søernes fremtidige biologiske tilstand. Århus Amt vurderer i sin udtalelse om kvælstof til Randers Fjord (jf. bilag 6): Med hensyn til kvælstof er det oplyst, at kvælstofudvaskningen via vandløb til Randers Fjord øges fra 11 kg N/ha/år til 13 kg N/ha/år. Samlet er der således tale om en forøget kvælstoftilførsel til Randers Fjord i størrelsesordenen 500 kg N/år. Århus Amt vurderer, at en øget kvælstoftilførsel i denne størrelsesorden i sig selv ikke vil medføre en væsentlig øget miljøpåvirkning af Randers Fjord, og de arter/naturtyper de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget for. Vedrørende Århus Amts vurdering af kumulativ effekt: se afsnit 5.8. Arealet i Århus Amt (9,5 ha) afvandes via bl.a. Karup Å til Skive Fjord. Kvælstoftilførslen er uden betydning for selve vandløbene. Skive Fjord er i Viborg Amts Regionplan udlagt med skærpet målsætning for den kystnære del og basismålsætning for resten af fjorden. Det er Amtets målsætning, at kvælstoftilførslen til Limfjorden skal halveres, så den årlige udvaskning fra landbrugsarealer i Limfjordens opland i gennemsnit ikke overstiger 13 kg kvælstof/ha. Det vurderes således, at det ansøgte projekt opfylder målsætningen for Limfjorden. 5.6 Fosfortab til overfladevand Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højereliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hensigtsmæssig jordbehandling. Aftaler om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ) eller braklægning via hektarstøtteordningen kan være med til at gøre det økonomisk rentabelt at etablere flerårige græsbræmmer langs med vandløb. Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en betydelig tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosforoverskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er normalt i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt.

21 21 Der er ved det oprindeligt ansøgte projekt beregnet en fosforbalance i marken (tilført i husdyrgødning minus fjernet med afgrøderne) både før og efter udvidelsen. Før udvidelsen er der et overskud på 1419 kg P mens der ved uændret fodring og markdrift efter udvidelse vil blive et overskud på 1395 kg P. Dette svarer til 9,3 kg P pr ha både før og efter. Der er udtaget jordprøver til bestemmelse af bl.a. fosfortal på bedriftens arealer. Fosfortallet (P t ) er et mål for mængden af plantetilgængelig (letopløselig) fosfor og siger derfor også noget om risikoen for udvaskning. Gennemsnittet af fosfortallene fra i alt 19 jordprøver er 3,8. Tallet varierer fra 2,2 til 6,5 på de enkelte marker. Risikoen for udvaskning af opløst fosfor stiger med stigende fosfortal. I engelske forsøg er der konstateret en særlig stor udvaskning fra arealer med fosfortal over 6. Idet et fosforoverskud på ca. 9 kg/ha/år er vurderet som uacceptabelt af både Viborg Amt og Århus Amt (se nedenfor), har ansøger ændret sit projekt, hvorved fosforoverskuddet efter udvidelse reduceres til 2,7 kg P/ha/år. Reduktionen skyldes, at fodringen af dyrene vil blive ændret, således at der fremover tildeles 3,9 gram fosfor pr. FE mod hidtil 4,5 gram fosfor pr. FE. Ændringen sker i overensstemmelse med ny viden om fosforbehovet til malkekvæg. I og med at recipienten for vandløbene i området i første omgang er Hinge Sø og senere Tange Sø, vurderer Viborg Amt, at det er centralt, at der ikke sker nævneværdig udvaskning af kvælstof og fosfor til vandløbene, og der skal snarest muligt være balance i fosforregnskabet. Hinge Sø er generelt hårdt belastet af både kvælstof og fosfor, selv om der er en svag tendens til bedring af tilstanden, idet både indløbskoncentrationen af kvælstof og fosfor er faldende. Søens målsætning (B sø med et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv) er dog stadig ikke opfyldt. Århus Amt vurderer, at det beregnede overskud på ca. 9 kg P/ha/år vil kunne medføre en væsentlig negativ påvirkning af miljøtilstanden i Randers Fjord. Århus Amt mener, at der ikke bør tilføres bedriftens udbringningsarealer mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne. For at forhindre yderligere fosforberigelse af Hinge Sø og Tange Sø samt Randers Fjord fremover vil følgende tiltag efter Viborg Amts vurdering være nødvendige: Nedbringelse af fosforoverskuddet således, at der senest 5 år efter at projektet godkendes ikke længere er overskud af fosfor på bedriftens udbringningsarealer. Etablering af en mindst 20 m bred udyrket og ugødet vandløbsbræmme på nordsiden af Ødemølle Bæk, fra det sted, hvor bækken krydser Fruerlundvej og ca. 370 m opstrøms. På dette stræk ligger der stejle, dyrkede arealer på vandløbets nordlige side, hvor der er risiko for erosion. Eksisterende m brede, udyrkede bræmmer langs vandløb på de forpagtede udbringningsarealer ved Mausingvej 55 findes i forvejen og skal bevares, så længe arealet anvendes af produktionen på Fruerlundvej 2. I Kjellerup Kommunes udkast til miljøgodkendelse er punkt 1 sikret med følgende vilkår: Ejendommens drift skal tilrettelægges således, at det løbende kan dokumenteres, at fosforbalancen ikke overstiger 3 kg/ha/år. Fra og med vækståret 2008/2009 skal fosforbalancen

22 22 være bragt ned til højst 0 kg/ha/år.. Amtsrådet forudsætter, at ovennævnte vilkår om fosforbalance også vil fremgå af den endelige miljøgodkendelse. Efter at have forelagt ansøger amtets vurdering vedr. bræmmer som beskrevet ovenfor i punkt 2 og 3, har amtet modtaget følgende tilføjelse til ansøgningen: Endvidere ønsker ansøger at indføje i ansøgningen, at der etableres en græsbræmme på min. 20 m på nordsiden af Ødemølle Bæk 370 m opstrøms fra Fruerlundvej. Græsbræmmen vil ikke blive gødet eller indgå i omdriften. Ligeledes vil eksisterende m brede bræmmer langs vandløb på forpagtede arealer på Mausingvej 55 blive bevaret, så længe de anvendes i den ansøgte produktion. Ved gennemførelse af ovennævnte tiltag er det Viborg Amts vurdering, at projektet med et fosforoverskud på 2,7 kg P/ha/år ved sin begyndelse er acceptabelt m.h.t. målopfyldelsen for overfladevand, både i oplandet til Gudenåen/Randers Fjord og i oplandet til Karup Å/Limfjorden. Århus Amt vurderer på baggrund af ovenstående projektændring (jf. bilag 6): Det er i Viborg Amts Regionplanforslag nr. 68 oplyst, at der via miljøgodkendelsen sikres, at der opnås fosforbalance på udbringningsarealerne. Projektet vurderes således at være i overensstemmelse med retningslinie 3.10 i Århus Amts Regionplan 2001, hvoraf det bl.a. fremgår, at fosfortilførslen til Randers Fjord skal søges mindsket mest muligt fra alle kilder. Der findes ikke internationale naturbeskyttelsesområder i nærheden af ejendommen, hvorpå dyreholdet ønskes udvidet. De eneste relevante områder i relation til overfladevand er et stræk af Gudenåen mellem udløbet af Alling Å og Kongensbro (EF-habitatområde nr. 45) samt EF-habitatområde nr. 40 (Karup Å). Udvidelsen på Fruerlundvej 2 vurderes dog på ingen måde at kunne få betydning for udpegningsgrundlaget for disse områder, hverken hvad angår kvælstof eller fosfor. 5.7 Aftalearealer Aftalearealerne modtager ca. 8 % af ejendommens husdyrgødning og udgør ca. 20 ha. Arealerne ligger m SØ for ejede arealer og grænser op til et mellemliggende forpagtet areal. Jordtypen er lerblandet sandjord (JB 3-4). Arealerne ligger i Primært Jordbrugsområde og ligger inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Arealerne må, jf. generelle regler, højst tilføres husdyrgødning fra 1,4 DE/ha. Det vurderes, at miljøbelastningen ved driften af aftalearealerne vil være mindre end for de ejede og forpagtede arealer, der er vurderet i de foregående afsnit. Bl.a. viser standardkalkuler, at kvælstofudvaskningen til nydannet grundvand vil være ca mg nitrat/l, og at fosfortilførslen med kvæggylle ligger ca. 2 kg/ha under den mængde, afgrøderne fjerner. På baggrund heraf vurderes det, at miljøbelastningen som følge af overførselsaftalen vil være acceptabel. 5.8 Kumulativ effekt For Kjellerup Kommune som helhed er der 1,2 DE pr. ha gødningsegnet areal jf. Landbrugsstatistik, Danmarks Statistik, Dette er den nyeste opgørelse på kommunebasis, men den gennemsnitlige udvikling i Viborg Amt har medført en mindre stigning i dyretæt-

23 23 heden, så det er sandsynligt, at tallet i dag er 1,3 DE/ha. Dette tal er lidt under gennemsnittet for Viborg Amt som helhed, hvor dyretætheden ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik nu er 1,4 DE/ha (Landbrugsstatistik, Danmarks Statistik, 2002). For at afdække evt. kumulativ effekt vedr. bl.a. lugt- og ammoniakemission er antallet og størrelsen af husdyrproduktioner inden for 1 km afstand fra Fruerlundvej 2 opgjort ved hjælp af oplysninger fra det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR, 2002). Der er registreret fem produktioner ud over Fruerlundvej 2 med i alt ca. 200 DE inden for 1 km. Tre af disse produktioner har hver DE, og de to øvrige har hver ca. 10 DE. De fem produktioner ligger alle i m afstand fra Fruerlundvej 2. Sammenfattende vurderes det, at i der i nærområdet omkring ejendommen ikke er forhold, der bevirker, at en kumulativ effekt på miljøet vil have en særlig vægt i den samlede vurdering af udvidelsen. Med hensyn til påvirkningen af Randers Fjord med næringsstoffer anfører Århus Amt i sin vurdering af kumulation følgende (jf. bilag 6): Udvidelsen vurderes heller ikke i kumulation med den eksisterende næringsstofbelastning af Randers Fjord (ca ton N/år og 175 ton P/år) at være i uoverensstemmelse med retningslinier i Århus Amts regionplan. Dette til trods for at regionplanens målsætninger for fjorden ikke er opfyldt. Det vurderes, at øvrige forhold, herunder tilførsel af kvælstof og fosfor til Limfjorden, heller ikke betinger, at kumulativ effekt skal tillægges særlig vægt i vurderingerne. 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Da det ansøgte projekt foruden en mindre udvidelse reelt er en flytning af i forvejen ejede dyr fra en ejendom til en anden, vil projektet ikke give anledning til nogen større påvirkning af landbrugsstrukturen i området. Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. 7 Afværgeforanstaltninger Eventuelle uheld i forbindelse med produktionen som f.eks. lækage på gyllebeholder eller ved opbevaring af sprøjtemidler, olie mv. kan medføre forurening af grund og overfladevand. I Kjellerup Kommunes forslag til miljøgodkendelse er der anført en række konkrete vilkår, som tilsammen skal sikre, at forurening afværges eller begrænses ved uheld i forbindelse med opbevaring af bl.a. olie, kemikalier og gylle.

24 24 8 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) 0-alternativet beskriver forholdene, hvis udvidelsen ikke sker. Andre alternativer end 0- alternativet er ikke fundet relevante. LandboCenter Midt anfører, at gives der ikke mulighed for udvidelse, vil den nuværende produktion fortsætte uændret. Da der i forbindelse med udvidelsen ikke skal opføres nye bygninger, vil en uændret drift ikke medføre, at ejendommen kommer til at fremstå anderledes end hvis der udvides. Miljømæssigt set er det Amtsrådets samlede vurdering, at en fortsættelse af den nuværende produktion vil betyde mindst lige så stor påvirkning af omgivelserne. Det skyldes primært, at der vil være et relativt stort fosforoverskud, hvis ikke projektet realiseres. Hvad angår emission af lugt og ammoniak samt udvaskning af kvælstof vil der være en mindre påvirkning, men projektets påvirkning er heller ikke kritisk. 9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også beregning af kvælstofemission, kvælstofdeposition og fosfortab samt lugtberegning er behæftet med usikkerhed. 10 Bilag 1-6

25 N Almtoft Fruerlundvej 2 Vinderslev Pederstrup Mausing Lundgårde Forpagtede arealer Ejede arealer Aftalearealer Amtsgrænse Transportveje VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Regionplantillæg nr. 68 Fruerlundvej 2 Udbringningsarealer Mål : 1 : Dato : November 2003 Journal nr. : Bilag 1 Baggrundsmateriale : Copyright KMS 11

26 N Almtoft Vinderslev Pederstrup Mausing Ejendommens arealer Forpagtede arealer Ejede arealer Aftalearealer Vandindvinding Boring Overfladeindvinding Region Vandværksopland 300 M. bufferzone Lundgårde Særlige drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Regionplantillæg nr. 68 Fruerlundvej 2 Grundvandsinteresser Mål : 1 : Dato : November 2003 Journal nr. : Bilag 2 Baggrundsmateriale : Copyright KMS 12

27 N Almtoft Vinderslev Pederstrup Mausing Lundgårde Forpagtede arealer Ejede arealer Aftalearealer Særlige Amtsgrænse beskyttelsesområder VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Regionplantillæg nr. 68 Fruerlundvej 2 Særlige Beskyttelsesområder Mål : 1 : Dato : November 2003 Journal nr. : Bilag 3 Baggrundsmateriale : Copyright KMS 13

28 N Almtoft Vinderslev Pederstrup Mausing Ejendommens arealer Forpagtede arealer Ejede arealer Aftalearealer Lundgårde VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Regionplantillæg nr. 68 Fruerlundvej 2 Beskyttet natur Mål : 1 : Dato : November 2003 Journal nr. : Bilag 4 Baggrundsmateriale : Copyright KMS 14

29 N Fruerlundvej VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Regionplantillæg nr. 68 Fruerlundvej 2 Ejendommens bygninger Mål : 1 :2.000 Dato : November 2003 Journal nr. : Bilag 5 Baggrundsmateriale : Copyright Cowi 15

30 Bilag 6 Supplerende oplysninger fra Århus amt.

31 Viborg Amt Skottenborg Viborg att. Carsten Buskov Dato Journalnr. Sagsbehandler Tlf. nr. 4. februar Freddy Fisker Sørensen Bedes oplyst ved henvendelse Supplerende bemærkninger til forslag til regionplantillæg nr. 68 udvidelse af kvægproduktion på Fruerlundvej 2 i Kjellerup Kommune Viborg Amt har i mail af 22. december 2003 bedt Århus Amt komme med supplerende bemærkninger i forbindelse med ovennævnte regionplanforslag. Århus Amt kan oplyse, at Randers Fjords yderste del fra Mellerup er en del af EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11. Den yderste del af Randers Fjord fra Uggelhuse er desuden udpeget som EF-habitatområde nr. 14. De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter endvidere den yderste del af Mariager Fjord og kysten fra amtsgrænsen i nord til Lystrup Strand på Djurslands nordkyst../. De internationale naturbeskyttelsesområder fremgår af kortbilag 1, 2 og 3. Udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 er: Knopsvane (Cygnus olor), Sangsvane (Cygnus cygnus), Knortegås (Branta bernicla), Gravand (Tadorna tadorna), Bjergand (Aythya marila), Ederfugl (Somateria mollissima), Sortand (Melanitta nigra), Fløjlsand (Melanitta fusca) og Stor skallesluger (Mergus merganser). Udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 14 er: Havlampret (Petromyzon marinus), Flodlampret (Lampetra fluviatilis), Stavsild (Alosa fallax), Odder (Lutra lutra), Spættet sæl (Phoca vitulina), Mygblomst (Liparis loeselii), Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, Flodmundinger, Mudder- og sandflader blottet ved ebbe, Kystlaguner og strandsøer, Større lavvandede bugter og vige, Enårig vegetation på stenede strandvolde, Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, Strandenge, Forstrand og begyndende klitdannelser, Hvide klitter og vandremiler, Stabile kystklitter med Natur og Miljø - Lyseng Allé Højbjerg - Tlf Fax nm@ag.aaa.dk Selvvalg lokalnr. Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13

32 - 2 - urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ), Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter, Fugtige klitlavninger, Kystklitter med enebær, Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Tørre dværgbusksamfund (heder), Enekrat på heder, overdrev eller skrænter, Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, Rigkær, Bøgeskove på morbund uden kristtorn, Bøgeskove på muldbund, Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, Stilkegeskove og krat på mager sur bund, Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Vurdering Det er i Viborg Amts Regionplanforslag nr. 68 oplyst, at der via miljøgodkendelsen sikres, at der opnås fosforbalance på udbringningsarealerne. Projektet vurderes således at være i overensstemmelse med retningslinie 3.10 i Århus Amts Regionplan 2001, hvoraf det bl.a. fremgår at fosfortilførslen til Randers Fjord skal søges mindsket mest muligt fra alle kilder. Med hensyn til kvælstof er det oplyst, at kvælstofudvaskningen via vandløb til Randers Fjord øges fra ca. 11 kg N/ha år til ca. 13 kg N/ha år. Samlet er der således tale om en forøget kvælstoftilførsel til Randers Fjord i størrelsesordenen 500 kg N/år. Århus Amt vurderer, at en øget kvælstoftilførsel i denne størrelsesorden i sig selv ikke vil medføre en væsentlig øget miljøpåvirkning af Randers Fjord, og de arter/naturtyper de internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget for. Udvidelsen vurderes heller ikke i kumulation med den eksisterende næringsstofbelastning af Randers Fjord (ca ton N/år og 175 ton P/år) at være i uoverensstemmelse med retningslinier i Århus Amts regionplan. Dette til trods for at regionplanens målsætninger for fjorden ikke er opfyldt. Med venlig hilsen Anette Marqvardsen Afdelingsleder Freddy F. Sørensen Sagsbehandler

33

34

35