7. september 2015, kl Efter mødet er der rundvisning på Business Lift-Off. Aalborg Handelsskole, Turøgade 1, 9000 Aalborg

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Tid Sted Aalborg Erhvervsråd 7. september 2015, kl Efter mødet er der rundvisning på Business Lift-Off Aalborg Handelsskole, Turøgade 1, 9000 Aalborg Deltagere Peter Rindebæk Torben Søgaard Niels Jørgen Kristensen Steen Royberg Ole Bæk Pedersen Svend Aage Suhr Gert Kristensen Ivan Ziegler Poul Søe Jeppesen Thomas Kastrup-Larsen (mødeleder) Mai-Britt Iversen Hans Henrik Henriksen Tina French Nielsen Thomas Krarup Mads Duedahl Hans Peter Beck Jens Toft-Nielsen Jens Kristian Munk Tonny Thorup Sanne Nielsen Lene Lykkegaard (referent) Afbud Anna Kirsten Olesen Jan Gregersen Peter Thomsen Per Michael Johansen Daniel Nyboe Andersen Lasse P. N. Olsen Tommy Eggers Gæster Vicedirektør Frede Aagren, By- og Landskabsforvaltningen Sagsnr./Dok.nr / Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden 3. Bedre erhvervsservice 4. Status på arbejdet i Erhvervsrådet 5. Vedtægtsændringer 6. Status på Erhvervspuljen 7. Ansøgninger 8. Status på Aalborgs BRN-midler 9. Nyt fra BusinessAalborg 10. Nyt fra medlemmerne 11. Orientering fra formanden 12. Evt. Mødekalender 2015

2 1. Velkomst Poul Søe Jeppesen byder velkommen og fortæller kort om Aalborg Handelsskole. (Efter mødet er der for interesserede rundvisning i Business Lift-Off, Handelsskolens start-up-miljø for ambitiøse elever, der vil prøve kræfter med at starte egen virksomhed.) Efter mødet præsenterede Poul Søe kort Aalborg Handelsskole, som kan fejre 140 års jubilæum her i september Herefter fortalte uddannelseschef Jørn Dahl om handelsskolens store satsning på innovation, iværksætteri og entreprenørskab, som de har arbejdet med i 8-9 år. Handelsskolen har en ambition om at være Danmarks førende ungdomsuddannelse inden for innovation. Slutteligt præsenterede Teis Brøting og Dennis Nikolaj Jensen Business Lift-Off, som har eksisteret i 3 år, hvorefter der var rundvisning i BLO og fortællinger fra nogle af de unge, der har brugt miljøet. 2. Godkendelse af dagsorden at Erhvervsrådet godkender dagordenen Dagsordenen blev godkendt. 3. Bedre erhvervsservice at Erhvervsrådet giver input til Aalborg Kommunes arbejde med at skabe bedre erhvervsservice Den 22. juni godkendte Magistraten forslag til arbejdet med en indgang og bedre erhvervsservice i de sager, hvori indgår myndighedsbehandling inden for planer, byggeri, miljø og brand/beredskab se dagsordenstekst nedenfor. Frede Aagren, Vicedirektør i By- og Landskabsforvaltningen, giver på mødet i Erhvervsrådet en status på arbejdet og lægger op til drøftelse og input fra Erhvervsrådet. Fra Magistratens behandling 22. juni 2015: Én indgang og Bedre Erhvervsservice Rådmændene for By- og Landskabsforvaltningen og Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, efter oplæg fra direktørerne i MEF og BLF, at Magistraten godkender, at de på budget 2015 afsatte midler (kr ) til én indgang til kommunen frigøres til at styrke én indgang og bedre erhvervsservice i Aalborg Kommune. Fordelingen af midlerne afklares internt mellem de to forvaltninger, at indsatsen omkring én indgang bedre erhvervsservice forstærkes i myndighedsbehandlingen overfor virksomhederne på områderne planer, byggeri, miljø og brand/beredskab, og at det overordnede ansvar for den forstærkede indsats af én indgang bedre erhvervsservice placeres i By- og Landskabsforvaltningen. 2/13

3 Den forstærkede indsats vedrørende én indgang bedre erhvervsservice fokuseres omkring følgende hovedpunkter: Synlig én indgang på og understøttelse af forhåndsdialoger og forventningsafklaringer. Modtagne sager visiteres hurtigt (senest 5 hverdage efter modtagelse kontaktes virksomheden). Entydigt procesansvar fastlægges, procesansvarlig sagsbehandler udpeges. Den procesansvarlige varetager koordinering af sagsbehandlingen for alle relevante områder indenfor planer, byggeri, miljø og brand/beredskab. Sagsbehandlingen er kendetegnet af dialogbaseret kommunikation og svar/afgørelser skal være afklarende/værdiskabende for virksomheden. Sagsbehandlingstiden afstemmes med virksomhedens forventninger. Der foretages evaluering og måling af virksomhedernes tilfredshed og sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingen udvikles i løbende dialog med interesseorganisationerne fx Dansk Industri, Dansk Byggeri, Byggesocietetet og håndværkerorganisationerne. Sagsbeskrivelse Erhvervsservice omfatter i denne sammenhæng de sager, hvori indgår myndighedsbehandling inden for planer, byggeri, miljø og brand/beredskab. I den enkelte sag indgår et eller flere af de nævnte myndighedsområder og der er forskellig tyngde af myndighedsområderne fra sag til sag. Erhvervsservice Aalborg Kommunes ambition Det er Aalborg Kommunes ambition at levere en god og effektiv erhvervsservice, der understøtter den positive erhvervsudvikling, der er i Aalborg Kommune. Konkret skal virksomhederne opleve, at deres sager via én indgang får en god modtagelse, herefter en hurtig dialog/tilbagemelding med fast kontaktperson, en ordentlig kvalitet i sagsbehandlingen og koordinerede svar/afgørelser. Sagsbehandlingstiden skal være afstemt med virksomheden og ligge bedst blandt de 6 største kommuner i Danmark. Èn indgang hurtig reaktion klar placering af ansvar for sagen Virksomhederne anvender Aalborg Kommunes synlige én indgang med sager, der vedrører planer, byggeri, miljø og brand/beredskab. Når Aalborg Kommune modtager erhvervssagen, vil den hurtigt blive vurderet og kanaliseret hen til det sted, hvor det entydige ansvar placeres for den videre samlede indsats på sagen. Ansvaret for sagsbehandlingen vil typisk blive placeret i det myndighedsområde, der har den største tyngde i den konkrete sag. Kontaktperson/hvem der har procesansvaret for sagen vil blive meddelt ansøger senest 5 hverdage efter modtagelsen. Hvis ikke der har været en forhåndsdialog, vil dette blive tilbudt virksomheden. Aalborg Kommune vil på synliggøre de indgange og medier virksomhederne skal anvende til én indgang til erhvervsservicen. Koordinering af sagsbehandlingen herunder svar/afgørelser Aalborg Kommune sikrer, at de forskellige dele af sagsbehandlingen, på de nævnte myndighedsområder, koordineres internt. Samarbejdet mellem myndighedsområderne inden for planer, byggeri, miljø og brand/beredskab tilrettelægges, så virksomhederne oplever Aalborg Kommune som en myndighed, der koordinerer sagsbehandlingen hvad angår indhold og tidsforløb. Aalborg Kommunes svar/afgørelser på de nævnte områder er koordinerede og indeholder bidrag fra de forskellige relevante myndighedsområder. I sagsforløbet og i forbindelse med svaret til virksomheden vil Aalborg Kommune være kendetegnet af en dialogbaseret kommunikation. Samlet set skal resultatet af sagsbehandlingen være afklarende/værdiskabende for virksomheden. Sagsbehandlingstider Aalborg Kommune har stærk fokus på sagsbehandlingstiden fra ansøger har leveret det nødvendige materiale til der kan gives svar på myndighedsbehandlingen. Målet er sagsbehandlingstider, der 3/13

4 er afstemte med virksomheden, så Aalborg Kommunes erhvervsservice vedrørende planer, byggeri, miljø og brand/beredskab skaber gode rammer for den positive erhvervsudvikling. Det er Aalborg Kommunes ambition, at sagsbehandlingstiden generelt ligger bedst i en sammenligning blandt de 6 største kommuner i Danmark. Evaluering og måling løbende dialog med erhvervsorganisationer Aalborg Kommune vil løbende evaluere om indsatsen i erhvervsservicen på de nævnte områder har den ønskede effekt og medfører den ønskede tilfredshed. Der vil løbende blive lavet opfølgning og måling på virksomhedernes tilfredshed med forløbet i sagsbehandlingen og med sagsbehandlingstiden. Erhvervsorganisationerne i Aalborg Kommune tilbydes løbende dialog med ledelsesrepræsentanter for myndighedsområderne inden for planer, byggeri, miljø og brand/beredskab. Dialogen skal sikre, at der foregår aktuelle gensidige forventningsafstemninger mellem myndigheds-områderne og kunderne. Dialogen er vigtig, da der er en meget positiv erhvervsudvikling i Aalborg Kommune. Samtidigt foregår der en del ændringer i rammevilkårene for myndighedsbehandlingen hertil kommer en massiv digitalisering i relation til sagsbehandlingen, hvor arbejdsgangene ændres radikalt. Aalborg Kommune har initiativpligten i det eksterne samarbejde. Værdifuld dialog med erhvervsorganisationer i Aalborg Kommune Der har gennem en længere periode været en direkte god og konstruktiv dialog om udviklingen af Èn indgang og bedre erhvervsservice mellem Aalborg Kommune og større erhvervsorganisationer, som f.eks. Dansk Industri Aalborg, Dansk Byggeri Nordjylland og Byggesocietetet i Aalborg. Det er By- og Landskabsforvaltningens og Miljø- og Energiforvaltningens klare opfattelse, at de forbedringer af myndighedsbehandlingen og den tilhørende erhvervsservice, som er præsenteret i denne indstilling, grundlæggende lever op til de ønsker om forbedringer, som erhvervsorganisationerne har udtrykt i dialogen. Beredskabets ændrede organisation pr. 1. januar 2016 Beredskabet i Aalborg Kommune ændrer organisatorisk status pr. 1. januar 2016, hvor beredskabet overgår til en selvstændig organisatorisk enhed. Forvaltningernes samarbejde med Beredskabet skal som følge heraf have ekstraordinær fokus, idet Beredskabets drift fremover vil indgå i en ny regional enhed. Frede Aagren præsenterede arbejdet med én indgang og bedre erhvervsservice. I arbejdet er der stort fokus på kunden og på koordinering. Fagligheden er i høj grad til stede blandt sagsbehandlerne. Nu handler det om at have fokus på kunden og give en endnu bedre service og blive endnu skarpere på at koordinere mellem de forskellige afdelinger i kommunen. Noget helt nyt er, at fra efteråret spørges alle kunder, når en sagsbehandling er afsluttet, hvordan de har oplevet sagsgangen, servicen mv. På denne måde får Aalborg Kommune løbende tilbagemeldinger på, hvordan deres arbejde opleves af kunderne. Analysen gennemføres af et eksternt analysefirma. Frede uddybede også de øvrige nye elementer i arbejdet omkring tilknytning af en fast kontaktperson, svar på henvendelse senest efter 5 hverdage mv., som fremgår af indstillingen til magistraten ovenfor. Frede afsluttede sit oplæg med at kvittere for den gode dialog, han og kommunen løbende har haft med erhvervsorganisationerne. Han vil meget gerne fortsætte den gode dialog, og har allerede aftalt fast mødekadence med DI, Dansk Byggeri og Byggesocietetet. Derudover havde han et forslag med om at holde en torsdagscafe 1 gang om måneden, hvor ledere og sagsbehandlere på byg og miljø vil stå klar til at svare på spørgsmål og drøfte udfordringer med virksomhederne. Forslaget skal ses som et tilbud til virksomhederne/erhvervsorganisationerne, som sættes i værk, hvis efterspørgslen er til stede. 4/13

5 Erhvervsrådet gav følgende kommentarer til arbejdet: Forbedringerne kan mærkes Stor opbakning til arbejdet og forståelse for, at det tager tid at lave transformationen / kulturændringen fra specialist, sagsfokus, lovgivning til et stærkere service- og kundefokus Kundefokus rigtig vigtigt og centralt Erhvervsorganisationerne vil gerne bidrage til at fortælle de gode historier om de nye tiltag Efterspørger mere konkrete handlinger til forbedringer hvornår sættes hvilke tiltag i gang? Efterspørger mere konkrete målsætninger / benchmarks, så vi ved, hvornår vi er i mål. Hvad er det konkret vi måler på? Er 5 dage ikke for længe at vente på første tilbagemelding? Konklusion Der laves et enighedspapir med målsætninger for arbejdet (eks. 10 bud), hvor Aalborg Kommune og erhvervsorganisationerne skriver under på, at de er enige om målene. På denne måde har vi en fælles målsætning om, hvordan vi håndterer erhvervsservice i Aalborg Kommune og et fælles udgangspunkt for at kommunikere ud og fortælle den gode historie. Frede Aagren har ansvaret for enighedspapiret. 4. Status på arbejdet i Erhvervsrådet at Erhvervsrådet drøfter og evaluerer arbejdet i Erhvervsrådet Det nuværende Erhvervsråd blev etableret i januar Vi gør status på samarbejdet og evaluerer på Erhvervsrådets første 1½ år, herunder mødernes afvikling, samarbejdet og forventninger til det fremtidige samarbejde. Punktet er udsat fra seneste møde d. 11. juni, hvor det blev besluttet at tage punktet op på dette møde dels var under halvdelen af rådet til stede ved mødet d og dels kræver det forberedelse fra hvert medlem at lave en grundig evaluering af arbejdet i Erhvervsrådet. Derfor er der på dette møde sat tid af til en grundig drøftelse, herunder i mindre grupper. Erhvervsrådets medlemmer bedes inden mødet tænke over: Møderne, afholdes de som de skal / bør? Erhvervsrådets sammensætning, for mange / for få og er det de rigtige? Er det de rigtige emner, vi har på erhvervsrådsmøderne, herunder oplæg til behandling af emner? Hvordan fungerer samarbejdet mellem Erhvervsrådet og BusinessAalborg? Til inspiration for drøftelsen gengives herunder referat fra det første møde i det nye Erhvervsråd d. 3. februar 2014, hvor Erhvervsrådets rolle, samarbejdspartnere og ressourcer blev drøftet: Erhvervsrådets rolle, samarbejdspartnere og ressourcer Niels Jørgen Kristensen præsenterede sit og erhvervsrepræsentanternes syn på arbejdet i Erhvervsrådet hidtil og forslag til det fremtidige samarbejde. Niels Jørgens pointer var: Drøftelsen af det fremtidige samarbejde handler ikke kun om, hvilke forventninger, erhvervsrepræsentanterne har lige så vigtigt er det, hvilke forventninger, politikerne har til erhvervsrepræsentanterne og Erhvervsrådet i det hele taget Ifølge vedtægterne er Erhvervsrådet rådgivende organ for byrådet. Erhvervsrepræsentanterne er bevidste om, at de kan komme med synspunkter og ideer til politikerne, men at det i sidste ende er politikerne, der beslutter og står til ansvar Erhvervsrepræsentanterne vil meget gerne samarbejdet i Erhvervsrådet. De ser det som en unik mulighed for at give input til erhvervspolitikken 5/13

6 De får også en unik mulighed for at samarbejde på tværs af erhvervsorganisationerne. Erhvervsrepræsentanterne mødes for at udveksle ideer og styrke de fælles input til Erhvervsrådet Møderne er præget af mange deltagere og risiko for at blive forelæsningsagtige. Opfordring til, at alt der sættes på dagsordenen, forberedes godt og sættes ind i en erhvervskontekst og at der er mulighed for og tid til drøftelse af det - ellers er det spildt tid De emner, der kun er til orientering, kan med fordel sendes ud skriftligt (fx i et månedligt executive summary til Erhvervsrådet) så kan tiden på møderne bruges bruger til emner/sager til drøftelse Hvis emner tages op til drøftelse i Erhvervsrådet, skal det være fordi Erhvervsrådet har reel indflydelse på emnet Niels Jørgen fremhævede processen omkring Sociale klausuler som det værste eksempel på, hvordan Erhvervsrådet er blevet hørt, men hvor byrådet ikke rigtig har lyttet til erhvervsrepræsentanternes input og hvor inddragelsen derfor ikke opleves som værende reel Indholdet i Erhvervsplanen er godt og den har gode satsningsområder, der giver fokus på møderne Processen om tilblivelsen af Erhvervsplanen var god ønske om at gentage processen med gode diskussioner af prioriteringer og satsninger Opfordring til, at vi tør stille spørgsmålet, om vi nu også er så gode, som vi går og siger hvad er den faktiske status på vores styrkepositioner ift. andre byer? Hvad er reelt unikt for Aalborg? Opfordring til at opprioritere arbejdet med synlighed, kommunikation og markedsføring af Aalborg som erhvervsby gerne tilføre flere midler til dette, hvis nødvendigt Opfordring til fokusering på iværksætterområdet vi skal gøre noget unikt og målrettet for de iværksættere, der kan skabe noget i Aalborg (fokus på de højtuddannede og vækstiværksættere) Opfordring til, at rådmændene sætter nogen til at gennemgå alle opgaver i egen forvaltning ift at kommercialisere dem kommunen kan skabe mange virksomheder og job ved at åbne op for sine opgaver Thomas Kastrup-Larsen takkede Niels Jørgen for et godt, meget ligefremt og let provokerende oplæg, der er et rigtig godt afsæt for den videre drøftelse af arbejdet i Erhvervsrådet. Erhvervsrådet havde følgende pointer i den efterfølgende debat: Enighed om, at der på møderne skal være mere tid til debat og færre orienteringspunkter Forslag om at holde møder på en ny måde evt. drøfte emner i mindre grupper Husk at Erhvervsrådet også er et råd for uddannelsesinstitutionerne, som skal spille sammen med erhvervslivet for at skabe udvikling i byen Husk ikke kun fokus på kommercialisering men også visioner for byens udvikling og rammebetingelser for erhvervslivet Tænk Aalborg og Nordjylland Sekretariatet følger op på de ændringer, der er foreslået til Erhvervsrådets arbejde. Efter kort intro fra formanden, deltes Erhvervsrådet ud i fire grupper. Efter gruppedrøftelserne var der opsamling og fælles debat, hvor der kom følgende input fordelt på de fire spørgsmål: Spørgsmål 1: Møderne, afholdes de som de skal / bør? Passende antal møder Der ønskes mindre efterretning/orientering på møderne, og mere substans/emner, hvor erhvervsrådet her reel indflydelse. Der ønskes mere dybde i problemstillingerne ønsker mere inddragelse. Møderne foregår meget på BusinessAalborgs præmisser. 6/13

7 Mindre taletid fra de politiske deltagere. Mere tid til opfølgning på Erhvervsplanen. Der er sket stor ændring omkring mødernes afholdelse bedre mulighed for dialog og input fra medlemmerne. Spørgsmål 2: Erhvervsrådets sammensætning, for mange / for få og er det de rigtige? Erhvervsrådet er for stort. Ingen forøgelse af medlemmer i erhvervsrådet mulighed for undergrupper. Mulighed for at indkalde et ekspertkorps til behandling af specifikke problemstillinger evt. erhvervsledere. Bedre afspejling af erhvervslivet i Aalborg for få brancher er repræsenteret. Mere dynamisk erhvervsråd som afspejler Aalborgs stærke brancher. Ønsker tættere samarbejde med erhvervslivet spændende med flere erhvervsaktører og erhvervsledere. Eksempelvis tilknyttet i undergrupper og mulighed for deltagelse i strategiarbejde. Spørgsmålstegn ved om erhvervsrådet er for ensartet og for meget generalister. Erhvervsrådets kvalifikationer samt kompetencer udnyttes ikke til fulde. Større anvendelse af erhvervsrådets kompetencer, i forhold til prioriteringer på erhvervsområdet. Formand kan være konstitueret i stedet for den siddende Borgmester. Inddragelse og engagement til møderne er nødvendig, hvis medlemmerne ønsker at bibeholde deres plads i Erhvervsrådet. Spørgsmålstegn ved DI s to medlemspladser. Spørgsmålstegn ved antallet af politiske deltagere. Spørgsmålstegn ved Nibes medlemsplads, når Hals på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at være repræsenteret. Ingen af disse bør deltage nu er vi én samlet kommune. Kan AAU ikke repræsentere UCN, ligesom Aalborg Handelsskole og AMU repræsenterer Tech College? Ønskes en afdækning af, hvordan erhvervsrådet er sammensat og arbejder i de øvrige 6- byer Spørgsmål 3: Er det de rigtige emner, vi har på erhvervsrådsmøderne, herunder oplæg til behandling af emner? Orienteringspunkter ønskes fremsendt på tekst, så der ikke bruges tid på dem til møderne. Ønsker større indflydelse i maskinrummet. Medlemmerne bør have mulighed for at komme med input til dagsordenen (evt. på skift) Flere strategiske drøftelser. Evt. inddragelse af eksterne nøglepersoner på konkrete områder. Mulighed for inddragelse af relevante medlemmer af erhvervsrådet til behandling og drøftelse af specifikke områder. Aktuelle temaer/udfordringer ønskes drøftet. Forslag til tema på hvert erhvervsrådsmøde. Mere Rule Breaking strategy samt mere forkant end bagkant. Erhvervenes Hus ønskes genåbnet. Indblik i og mulighed for drøftelse af, hvad midlerne til erhvervsudviklingen i Aalborg anvendes til. 7/13

8 Spørgsmål 4: Hvordan fungerer samarbejdet mellem Erhvervsrådet og BusinessAalborg? Professionelt Ros til BusinessAalborg, virker professionelle. Men uklarhed om, hvad BusinessAalborg egentligt laver. Beslutninger fra Erhvervsrådet kommunikeres ud til offentligheden. Uklarhed om grænsefladerne mellem BusinessAalborg og Erhvervsrådet. Erhvervsorganisationerne ønsker møder med BusinessAalborg et par gange årligt. Konklusion - BusinessAalborg udarbejder forsalg til, hvordan Erhvervsrådet skal arbejde og se ud fremadrettet, herunder indhold på møderne, organisering med undergrupper e.lign., sammensætning mv. Medlemmerne af Erhvervsrådet opfordres til at melde flere ideer og synspunkter ind løbende. 5. Vedtægtsændringer at Erhvervsrådet drøfter sammensætning af Erhvervsrådet og en eventuel vedtægtsændring Bilag: Bilag 1. Vedtægter for Aalborg Erhvervsråd Dette punkt er udsat fra forrige møde, da det hænger sammen med forrige punkt om evaluering af Erhvervsrådets arbejde. På Erhvervsrådets første møde d. 2. februar 2014 drøftede rådet forslag til en vedtægtsændring, der gav mulighed for flere medlemmer af rådet. Erhvervsrådet besluttede ikke at ændre i vedtægterne på daværende tidspunkt, men at tage sagen op til genovervejelse på et senere tidspunkt. Aalborg Kommune har senest modtaget en forespørgsel fra Hals Erhvervsforening, som ønsker indtræden i Erhvervsrådet. Det samme ønske har University College Nordjylland/UCN tidligere ytret. Derfor lægges op til en drøftelse af, om Erhvervsrådet skal foretage en vedtægtsændring, der giver mulighed for en plads i rådet til Hals Erhvervsforening, UCN og evt. flere. Udsættes og drøftes sammen med forslag jf. punkt Status på Erhvervspuljen at Erhvervsrådet tager status på erhvervspuljen til orientering Status på erhvervspuljen 2015, 2016, 2017 og 2018 er opgjort nedenfor. Det forudsættes i opstillingen, at Erhvervsrådets projektpulje forbliver 1,5 mio. kr. i de kommende år. Puljen bliver hvert år fastsat som en del af kommunens budgetlægning. 8/13

9 Det fremgår, at der i 2015 er kr tilbage i frie midler, mens der i 2016, 2017 og 2018 er kr i frie midler, såfremt ansøgning til International House imødekommes på dagens møde. Poster Frie midler overført fra Hensættelser til projekter overført fra Erhvervspuljen Indtægter i alt Hensættelser til projekter overført fra Bevillinger * Udgifter i alt Frie midler i alt inden dagens møde Ansøgninger på dagens møde International House I alt Frie midler, såfremt ansøgninger imødekommes * Bevillinger er givet til følgende initiativer i 2015: Initiativ 2015 Embrace / International House Platform4 fase BrainsBusiness fase BioMed Community fase Hub North Smartlog Arctic Consensus fase Bridge2Norway BusinessBroen FleksEnergi Marcod Vækst Iværksætter Program (VIP) Medfinansiering Vækst Iværksætter Program (VIP) Underskudsgaranti Dreamhouse Underskudsgaranti I alt Taget til orientering. 9/13

10 7. Ansøgninger at Erhvervsrådet til International House North Denmark bevilger kr ( pr. år i 2016, 2017 og 2018) Bilag: Bilag 2. Ansøgning International House North Denmark International House North Denmark En væsentlig del af udviklingen af Aalborg som en global by er etableringen af et internationalt hus. Her skal alle internationale borgere, studerende og virksomheder i hele Nordjylland kunne få services, rådgivning, sagsbehandling mv. International House skal give internationale arbejdstagere en smidig adgang til det nordjyske arbejdsmarked og være centrum for aktiviteter for internationale borgere i hele Nordjylland. Der er omkring internationale borgere i Aalborg og i det øvrige Nordjylland, som kan få gavn af huset. International House har allerede fået fysiske rammer i form af lokaler i Rantzausgade 4. Der arbejdes på at kombinere International House med International Citizen Service (ICS), som er en one-stop-shop, hvor internationale borgere kan få ordnet alle papirer mv. ved ankomsten til Nordjylland. Etableringen af International House og de tilbud, services mv., som er den del af indsatsen, sker i partnerskab med en række regionale og nationale aktører: Dansk Industri, LO, Erhverv Norddanmark, Region Nordjylland, Business Region North Denmark, UCN, AAU, Work in Denmark, Etnisk Erhvervsfremme, Borgerservice Aalborg Kommune, Jobcenter Aalborg og BusinessAalborg. Formålet med projektet er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. Der gennemføres aktiviteter inden for fire kerneservices: Borgerservice Job & erhverv Iværksætterhjælp Fritids- og kulturtilbud En del af formålet med at tiltrække og fastholde international kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland er at sikre, at de internationale borgere får en meningsfuld tilværelse, et solidt netværk og bliver integreret i samfundet, hvilket opnås ved at tilbyde aktiviteter indenfor fritid og kultur. Til medfinansiering af International House søges Aalborg Erhvervsråd om kr pr. år i årene 2016, 2017 og 2018, i alt kr ud af et samlet budget på kr Det samlede finansieringsbudget for projektet fremgår af følgende: Projektets finansiering Vækstforum, Regionale Udviklingsmidler Aalborg Erhvervsråd Aalborg Kommune: Timer Statslig egenfinansiering i timer Privat medfinansiering: Timer Privat medfinansiering: Kontant Total kr kr kr kr kr kr kr. 10/13

11 Ansøgningen blev godkendt med det ansøgte beløb. 8. Status på Aalborgs BRN-midler at Erhvervsrådet tager status på Aalborgs BRN-midler til orientering Aalborg Erhvervsråd har mulighed for at komme med anbefalinger til anvendelse af Aalborgs BRNmidler på ca. 2,8 mio. kr. pr. år fra 2016 ud fra følgende kriterier: Midlerne anvendes som medfinansiering af BRN-initiativer Midlerne kan supplere midler fra BRN til et givet projekt som ekstrabidrag fra Aalborg Kommune, fordi projektet har særlig vigtighed for Aalborg Kommune Midlerne kan også anvendes som Aalborg Kommunes medfinansiering af et BRN-projekt, som finansieres direkte fra kommuner og Region Aalborg Erhvervsråd kan komme med forslag til midlernes anvendelse til borgmesteren Status på Aalborgs BRN-midler i 2016, 2017 og 2018 er opgjort nedenfor. Poster Aalborgs egne midler til BRN Ramme afsat til Aalborgs fire prioriterede klynger (Energi, IKT, Sundhedsteknologi og Logistik) Bevilget til BusinessBroen Bevilget til MARCOD Frie midler Taget til orientering. 9. Nyt fra BusinessAalborg at Erhvervschefen orienterer Erhvervsrådet om relevant nyt Bilag: Bilag 3. Handlingsplan til Erhvervsplan - Status August 2015 Erhvervschefen orienterer om aktuelle initiativer og tiltag i BusinessAalborg, og om nyt fra bl.a. Business Region North Denmark, Væksthus Nordjylland og Vækstforum. Tonny Thorup fortalte om et nyt åbent innovationsprogram, som BusinessAalborg på vegne af klyngerne har ansøgt om i samarbejde med Væksthus Nordjylland, AAU og UCN m.fl. Det er et rammeprogram med at samlet budget på omkring 60 mio. kr., som kan gives til produktudvikling, nye løsninger mv., hvor minimum 3 virksomheder og 1 videninstitution går sammen om et fælles innovationsprojekt. 11/13

12 BusinessAalborg har til dato haft 382 iværksættere i rådgivning i 2015, og regner med at komme på næsten 600 iværksættere i alt inden årets udgang. Det er det højeste antal nogensinde, hvilket er tegn på stor virkelyst i Aalborg. Beskæftigelsen i Aalborg er steget med 1192 personer fra juni 2014 til juni Det er desværre ikke muligt at trække ud, hvordan stigningen fordeler sig på brancher eller offentlig/privat ansættelse. 10. Nyt fra medlemmerne at Erhvervsrådet orienterer hinanden om relevant nyt Svend Aage Suhr fortalte, at de i Aalborg Haandværkerforening arbejder meget hårdt på for at skabe flere praktikpladser og for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Mai-Britt Iversen fortalte, at de på Jobcentret arbejder med strategier og intensiveret indsats for deres virksomhedsvendte aktiviteter og afhjælpning af dimittendledigheden. Thomas Krarup fortalte, hvordan de åbner Ældre- og Handicapforvaltningen op for kommercielle løsninger, bl.a. gennem hjælpemiddeldepotet, hvor de er i kontakt med virksomheder og leverandører, der gerne vil flytte ind. Gert Kristensen delte invitationer ud til et arrangement i Nibe d. 12. september med åbning af nyt torv og fokus på Nibe som attraktiv bosætningsby. 11. Orientering fra formanden at Borgmesteren orienterer Erhvervsrådet om relevant nyt, herunder de aktuelle budgetforhandlinger i Aalborg Kommune Thomas Kastrup-Larsen fortalte om de aktuelle budgetforhandlinger, der bl.a. indeholder en Internationaliseringspakke på 3,4 mio. kr. til aktiviteter i Grønland, Investeringsfremme og International House. I budgetforslaget er der mange fremadrettede tiltag, men forslaget indeholder også besparelser for at få det hele til at hænge sammen. 12. Evt. Intet til dette punkt. 12/13

13 Mødekalender 2015 Dato Aktivitet Location Man. 2. februar kl Ordinært møde Stigsborg Brygge Tirs. 24. februar kl Kreativ proces med unge sparringsgrupper Aalborg Zoo Ons. 18. marts kl Morgenbriefing Nordkraft Man. 20. april kl Ordinært møde Metal Aalborg Ons. 10. juni kl Tors. 11. juni kl. Himmerland Golf Seminar og Spa Resort Man. 7. september kl Ordinært møde Aalborg Handelsskole Man. 30. november kl Ordinært møde 13/13