SAMLET VEDLIGEHOLDSUDBUD 2013 Bygværker (BYG)

Transkript

1 SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER SAMLET VEDLIGEHOLDSUDBUD 2013 Bygværker (BYG) September 2013 VEDLIGEHOLD AF ALMINDELIGE BYGVÆRKER (BYG-AV)

2 SIDE 2 af 64 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejdsplads Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Afsætning Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje Færdselsregulerende foranstaltninger Ledninger Laboratoriefaciliteter Miljøforhold Særlige forhold Jordarbejder Forberedende arbejder Råjordsarbejder Stabile grusbærelag Afvandingsarbejder Alment Stillads og Form Alment Materialer Udførelse Slap Armering Alment Materialer Udførelse Kontrol Beton A.1 Alment A.2 Materialer A.3 Udførelse A.4 Kontrol B.1 Alment B.2 Materialer B.3 Udførelse B.4 Kontrol Autoværn og Rækværker Alment Udførelse Udførelse Fugtisolering Alment Materialer Udførelse Kontrol Brobelægninger Alment Materialer Udførelse Kontrol Åben kunststofbeton Kunststofbelægning Fuger Stenfyldte fuger Kørebaneafmærkning...41

3 SIDE 3 af Andre Arbejder Vej- og Rabatbelægninger Fuger Overfladebeskyttelse af betonoverflader Opbrydningsarbejder Nedbrydnings-, behugnings- og afrensningsarbejder Etablering af dryprør Vinterforanstaltninger Alment Udførelse Trafikale Foranstaltninger Alment Materialer Udførelse Kontrol...64 BILAG:

4 Bygværker (BYG) Side 4 af Arbejdsplads " for Arbejdsplads m.v." er supplerende, særlig beskrivelse til AAB Arbejdsplads af november I SAB er indført et 1-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. 1.1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Broerne overtages, som de henligger på licitationsdagen. Der er ingen igangværende arbejder på de omfattede brosteder. Underført og overført vej skal holdes åben for trafik i alle spor i hele arbejdsperioden i dagtimerne, der henvises dog til afsnit 18 samt til spærretider gældende for vejarealerne. Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse i marken fremgår af de eksisterende teg-ninger og arkivmateriale for bygværkerne suppleret med faktiske forhold, idet belægnings-opbygningen vist på tegningerne ikke nødvendigvis afspejler de faktiske eksisterende forhold. I forbindelse med bygværker der har kantbjælkeelementer vil følgende kunne observeres: Kantbjælkeelementtype Udgangssituationen vil være én af følgende: (Brorækværk på viste skitser er kun symbolske). A1/A2. Kantbjælkeelement fastgjort til hovedkonstruktion via boltearrangement i brovinge. Rækværkets ankerbolte er indstøbt i kantbjælkeelement. A1. Kantelement med indstøbte autoværnsbolte. Principskitse der viser gennemgående bolte for kantelementer. A2. Kantelement med indstøbte autoværnsbolte. Principskitse der viser ikke-gennemgående fastgørelsesbolte for kantelementer.

5 Bygværker (BYG) Side 5 af 64 B. Kantbjælkeelement placeret "løst" på brovinge. Rækværkets ankerbolte indstøbt i brovinge. Ankerboltene ført igennem senere udstøbte udsparinger i kantelementer. For bygværker med kantelementer skal der udskiftes til in-situ støbte kantbjælker. Her kan nedenstå-ende anvendes direkte inklusive tilhørende tegninger. For bygværker med insitu støbte kantbjælker der skal udskiftes skal entreprenøren finde inspiration i nærværende beskrivelse. I begge tilfælde er det entreprenørens ansvar at projektere kantbjælken. Ud over de anførte krav i SAB, er krav, der er anført under disse afsnit gældende for udførelsen. Isolerings- og belægningsopbygning Generelt for eksisterende kantbjælkeløsning A og B: For begge løsninger gælder, at brodækkets fugtmembran er ført med ud under kantelementer og ned langs brodækkets skjulte facadesider. Kantelementerne er monteret oven på membranen på 1-3 cm cementmørtellag. Broerne er typisk udført med en fugtisolering opbygget af 2 lag bitumenplader og et 8 cm lag armeret beskyttelsesbeton. Herpå udlagt 2 lag (8-10 cm) asfaltbelægning. I fortove er typisk 15 cm ekstra asfalt-belægning. For en del broer er beskyttelsesbetonen senere udskiftet til en asfaltbelægning. På nogle broer er anvendt en alternativ fugtmembrantype af mastix, som ud fra oplysninger fra udførel-sestidspunktet typisk vil være opbygget på følgende vis beskrevet nedefra: et damptrykudligningslag (ca. 10 mm pulverasfalt) et mastixlag (ca. 15 mm) et drænlag (ca. 15 mm pulverasfalt) et støbeasfaltlag (ca. 40 mm) For alle broer gælder, at der i rabat og fortovsområderne kan forekomme en særlig belægningsopbygning over membranen. Således kan der oprindeligt være anvendt betonflisebelægning udlagt i cementmørtel direkte på beskyttelsesbetonen. Imidlertid er flisebelægningen i en del tilfælde senere udskiftet med bitu-minøs belægning. Endelig kan der på nogle broer være udlagt nyt asfaltslidlag. Rabatarealgeometrien kan ligeledes være blevet ændret gennem årene. Overbygningens udformning De aktuelle bygværker vil typisk være en butterfly-type, hvor brodækket både kan være udstøbt in-situ, men også kan være etableret ved oplægning af præfabrikerede betonelementer. Broerne er længdefor-spændt, og i tilfælde af større brobredder også tværforspændt. Broautoværn og rækværk Eksisterende broautoværn og rækværksudfyldning vil være udført i stål. Hvilken type vil enten fremgå af eksisterende tegninger eller skal registreres på brostedet. Særlige forhold vedr. kantbjælkeudskiftninger Entreprenøren skal, efter at opbrydningen er udført, foretage kontrolnivellement til verificering af, at den på standardtegningerne viste minimale lysvidde mm - mellem den nye kantbjælkes overside og be-lægningens overside er overholdt overalt. På den anden side

6 1.2. Afsætning Vejdirektoratet Samlet vedligeholdsudbud september 2013 Bygværker (BYG) Side 6 af 64 bevirker Vejreglernes krav til placering af B-profil og rækværker, at lysvidden skal begrænses, og så vidt det er muligt, skal den tilstræbes at svare til den minimale. Entreprenøren skal ligeledes, efter at opbrydningen er udført, foretage kontrolnivellement til verificering af, at tilslutningen til vejbelægningen ved broenderne kan foretages med etablering af trug omkring vejbrønde som vist på standardtegningerne. Verifikation af ovennævnte detaljer suppleret med eventuelle forslag til korrektioner i forhold til den på standardtegningerne viste geometri skal udarbejdes af Entreprenøren og overbringes til bygherren senest 5 dage før formarbejdets påbegyndelse og/eller udarbejdelse af bukkelister. Intet arbejde må påbegyndes før bygherren har haft lejlighed til at kommentere på verifikationen. Entreprenøren skal, hvis brorækværk/-autoværn skal genbruges, før nedtagning af kantelementer type B udføre fornøden opmåling og mærkning af autoværn/rækværker, herunder opmåling af scepter-afstand, boltehulplacering mm Entreprenørens afsætning Entreprenøren skal på følgende tidspunkter udføre opmåling og nivellement: Inden nedbrydning af eksisterende kantbjælker igangsættes inkl. eventuelle eksisterende nivellementsbolte indstøbt i kantbjælker. Inden opbrydning af eksisterende brobelægninger igangsættes. Efter at konstruktionsbetonen er frilagt Efter færdiggørelse af brodækkets nedbrydning, som anført i SAB afsnit 8 og projekttegninger (udformes af Entreprenøren) Efter støbning nyt opretningslag på brodækket Efter støbning af nye kantbjælker Efter udførelse af belægningsarbejder (jf. SAB afsnit 11). Nivellementets tæthed fastlægges efter nærmere aftale med bygherren og på baggrund af visuel ob-servation af fladernes beskaffenhed. Følgende tæthed skal dog mindst påregnes: I længderetningen: Pr. 2 m - eller efter nærmere aftale med bygherren. I tværretningen: Alle knæk- og kantlinier samt linier, der udgør etapegrænser. Endvidere skal eksisterende kantstensopspring ved inderside kantbjælke, overside kantbjælke (inder- og yderside) samt riste ved brønde og ved mekaniske dilatationsfuger medtages. Entreprenøren skal fremsende opmålinger (som angivet ovenfor) i excel-regneark eller tilsvarende, med tydelig angivelse af hvilke linjer der er opmålt. Herudover udarbejdes plantegning med angivelse af koter. Entreprenøren skal sikre, at alle udførte nivellementer - egne samt fra dennes underentreprenører - har sammenhæng. Ligeledes skal entreprenøren og dennes underentreprenører anvende samme udgangspunkter (fixpunkter) for nivellementer. Det vil sige der skal være overensstemmelse i de punkter hvori der udføres målinger. Plan for udfør-else af nivellement fremsendes til bygherren for dettes accept.

7 Bygværker (BYG) Side 7 af Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje Arbejdsområde Arbejdsplads Adgangsveje Til arbejdsområde samt placering af containere mv. kan disponeres over de afspærrede arealer på broeerne/bygværkerne. Entreprenørens færdiggørelse af trafikplanerne inkluderer detaljering af arbejdspladsen. Overdragelsestidspunktet for arealerne er ved igangsætningsfristen, jf. tillæg til SB, eller hvis entre-prenøren vælger at opstarte enkelte arbejder, umiddelbart efter kontraktens indgåelse. Entreprenøren skal umiddelbart efter entreprisens overdragelse udarbejde en plan, der viser omfang og indretning af arbejdsområderne ved samtlige brosteder. Entreprenøren må ikke lede spildevand til offentlig vejafvanding (nedløbsbrønde m.v.). Ovenstående krav til spildevand gælder ikke vand som anvendes i forbindelse med arbejdsprocesserne som f.eks. højtryksspuling og boring/skæring i beton. Entreprenøren skal dog ved almindelig omhyggelighed, forsøge at undgå at smuds fra arbejdsprocesserne blokerer vejafvandingen, og skal i tilfælde af tilstopning af afvandingssystemet forstå en oprensning af berørte brønde o.l. Det påhviler entreprenøren at fremskaffe de nødvendige tilladelser samt at følge myndighedernes og ledningsejernes anvisninger i forbindelse hermed. Kopi af tilladelser skal fremsendes til bygherren, men er i øvrigt bygherren uvedkommende. Entreprenøren skal gøre sig bekendt med forholdene på stedet, herunder adgangsforhold, par-keringsmuligheder m.v. Bredden af det areal, der stilles til rådighed langs kantbjælker til arbejdsareal, fremgår af trafikplaner. Inden opbrydningen/nedbrydningen påbegyndes, skal entreprenøren som begrænsning af arbejdsarealet etablere trafikværn, jf. Vejregler for afmærkning af vejarbejder med tæt skærm mod trafik. Afskærmning-ens højde på vejbane / stillads skal være mindst 1,2 m over henholdsvis barrierens/ kant-bjælkens nye overside. Arbejdspladsen må ikke anvendes til overnatning. Til arbejdsplads kan entreprenøren disponere over arealer inden for arbejdsområdet. Bygherren stiller ikke yderligere arealer til rådighed til arbejdsplads. Entreprenøren skal selv arrangere eventuelt yderligere arbejdspladsareal efter aftale med lodsejere. Til kommentering hos bygherren skal entreprenøren umiddelbart efter entreprisens overdragelse udar-bejde en plan, der viser omfang og indretning af arbejdspladsen, jf. PSS.Entreprenøren skal stille for-nødne rum - inklusive opvarmning, belysning, rengøring m.v. - til rådighed for byggemøder. Arbejdsbelysning skal påregnes etableret. Adgang til arbejdsområder må kun foregå i kørselsretningen, dette er gældende for alle broer. Følgende skal have adgang til/kan benytte entreprenørens adgangsveje uden vedligeholdelsespligt: Ledningsejere Bygherren og dennes repræsentanter Nødvendig etablering, vedligeholdelse og forstærkning af arbejdsvejene til opretholdelse af deres farbarhed påhviler entreprenøren. Generelt gælder: Parkering må kun finde sted inden for de til arbejdsområdet hørende arealer efter nærmere aftale med vejmyndigheden.

8 Bygværker (BYG) Side 8 af 64 Materiel og materialekørsel til og fra arbejdsområdet skal ske under anvendelse af gult, roterende blink på køretøjerne og i øvrigt tilrettelægges, så det ikke spærrer for afvikling af trafikken. Til- og frakørsel skal altid ske i færdselsretningen. Entreprenørens adgangsveje til arbejdsområdet skal uden for arbejdstid være effektivt afspærret. Generelt skal arbejdsområderne holde afspærrede, så uvedkommende færdsel hindres. Forskrifter og påbud fra vejmyndighed og politi skal nøje overholdes Der må under ingen omstændigheder ske færdsel på tværs af trafikerede motorvejsarealer Færdselsregulerende foranstaltninger Der henvises til SAB afsnit Ledninger Generelt Følgende forholdsregler er gældende ved arbejder i nærheden af: Elforsyningsanlæg: "Stærkstrømsbekendtgørelsen, Sikkerhedsforeskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde mv. i nærheden af elforsyningsanlæg", Sikkerhedsstyrelsen, i gældende udgave (se Naturgasledninger: "Pas på gasledningerne! Sikkerhedsforeskrifter for arbejder i nærheden af naturgasledninger", De Danske Naturgasselskaber, i gældende udgave (se f.eks. Entreprenøren er pligtig til at gøre sig bekendt med den nøjagtige placering og det nøjagtige antal af eksisterende lednings- og kabelanlæg, og skal selv henvende sig til de respektive ledningsejere for præcise oplysninger herom og påvisning heraf. Dette gælder også for stikledninger. Idet entreprenøren forstår indhentning af ledningsoplysninger, bærer entreprenøren det fulde ansvar for skader, han måtte påføre ledninger eller kabler, som er eller med rimelighed burde være identificeret inden arbejdets igangsættelse. Når påvisning ved ledningsejeren har fundet sted, er entreprenøren pligtig til selv at kontrollere oplys-ningerne ved håndgravning og blotlægge de aktuelle anlæg, inden der maskingraves på stedet, og han kan ikke påberåbe sig, at eventuelle forvoldte skader på ledninger og kabler m.m. skyldes unøjagtige angivelser fra ledningsejerne. Eventuelle beskadigelser af kabler og ledninger skal straks meddeles bygherren og ledningsejer. Træffer entreprenøren på uforudsete ledninger eller kabler, skal disse afmærkes, og bygherren og ledningsejer skal straks underrettes. Udgifter i forbindelse med uforudsete ledninger afregnes efter aftale. Entreprenøren skal generelt følge ledningsejernes anvisninger med hensyn til arbejder i forbindelse med eller i nærheden af de eksisterende ledninger. Aftaler med ledningsejere angående evt. flytninger eller omlægninger af ledninger og kabler koordi-neres med bygherren. Såfremt ledningsejeren ikke selv vil foretage eventuelle nødvendige ændringer, skal entreprenøren udføre disse efter bygherrens eller lednings ejerens anvisning mod godtgørelse efter de i SB og TAG for ekstraarbejder angivne regler. Alle arbejder omkring ledninger og kabler skal udføres i nøje overensstemmelse med lednings ejernes anvisninger, gældende regulativer mv., herunder "Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder i og over veje", Trafikministeriet, feb

9 Bygværker (BYG) Side 9 af 64 Det pålægger entreprenøren selv at indhente flere oplysninger og træffe de fornødne aftaler med led-ningsejeren mht. evt. omlægning af ledningerne. Dette gælder kendte såvel som ukendte ledninger. Se også denne SAB afsnit Forhold til ledningsejere. 1.6 Laboratoriefaciliteter Der kræves ved denne entreprise ikke oprettelse af laboratorium. Der skal på arbejdspladsen kunne gennemføres følgende kontrol af beton: Den friske betons konsistens bestemt ved sætmål Den friske betons luftindhold bestemt ved Pressurmetermetoden Udstøbning af betonprøvecylindere (d = 150 mm, h = 300 mm) Den friske betons temperatur Vedhæftning mellem reparationsprodukt og underlag samt sammenhængsstyrke bestemt ved aftræksforsøg 1.7 Miljøforhold Alment Støjgener Alment Entreprenøren skal i god tid før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere naboer, der forventes berørt af generne Udførelse Kontrol Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure beskrive forebyggelse af støjgener, herunder evt. planlagt etablering af støjafskærmende foranstaltninger. Støjende arbejde skal i videst mulig omfang undgås i nat og weekend perioder. Entreprenøren skal overholde kommunale krav vedr. støjforhold. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for arbejdsprocesser og udstyr, som vurderes at være kritiske i forhold til de stillede krav. For kritiske arbejdsprocesser, som f.eks. højtryksspuling og sprøjtestøbning på brodæk u.s. aften/nat/ weekend, skal entreprenøren udføre støjberegninger til dokumentation af, at kravene er opfyldt. Støjberegninger skal udføres i det mest støjbelastede punkt i nærmeste støjfølsomme område uden for arbejdsområdet, hvilket almindeligvis er i skel til boligbebyggelse. Støjberegninger skal udføres ved brug af den af Miljøstyrelsen godkendte beregningsmodel, som be-skrevet i vejledning nr "Beregning af ekstern støj fra virksomheder". Standardtegninger for nye kantbjælker er gældende uden yderligere bæreevnevurdering - dog skal overgangen til bropladen beregnes, hvilket afregnes som ekstraarbejder. Entreprenørens støjberegninger sendes til bygherren senest 5 arbejdsdage før arbejdets udførelse. Støjberegningerne skal som minimum omfatte følgende punkter: Støjberegningspunkt Dato

10 1.7.4 Støvgener Vejdirektoratet Samlet vedligeholdsudbud september 2013 Bygværker (BYG) Side 10 af 64 Kontrollant Driftsforhold (arbejdsprocessen) for beregningen Procedure for støjberegningen Resultat af støjberegningen Støjdæmpende foranstaltninger. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvorledes støvgener forebygges Forurening på tilstødende veje Entreprenøren skal renholde eksisterende og nye vejarealer samt vejudstyr, samt bekæmpe støv-gener. Entreprenøren skal sikre, at jord mv. fra hjul og undervogn fjernes, inden køretøjer forlader arbejds-området Beskyttelse af dyre- og planteliv Arbejderne må kun afvikles inden for det anviste arbejdsområde. Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for hvilke tiltag, der planlægges iværksat til sikring af, at dyre- og plantelivet ikke lider unødig overlast. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder, samt den opfølgning der vil finde sted Afværgeforanstaltninger til forhindring af forurening Entreprenøren skal i en arbejdsprocedure redegøre for, hvilke tiltag der iværksættes til sikring af om-rådet. Arbejdsproceduren skal redegøre for materiel og metoder, samt den overvågning og opfølg-ning, der vil finde sted Affaldshåndtering og bortskaffelse Entreprenøren skal ved en arbejdsprocedure angive: Hvilke affaldstyper og nedbrydningsmaterialer, der forventes frembragt under entreprisens gennemførelse. Hvordan der holdes orden og ryddeligt på pladsen: Kildesortering af affald og nedbrydningsmaterialer i overensstemmelse med gældende affaldsregulativ. Containeres placering, herunder til- og frakørselsforhold. Oprydning og rengøring ved entreprisens afslutning 1.8 Særlige forhold Der henvises til SAB, afsnit 1.3 og 1.4 vedrørende arbejdspladsforhold m.v., herunder kravene til afskærmning af trafik. Ved udførelse af sandblæsning, behugning, sprøjtestøbning og lignende skal entreprenøren udføre den fornødne yderligere afskærmning således, at hverken den underførte eller overførte vejtrafik på nogen måde generes af betonstykker, støv/sand, beton m.m. Før udførelse af højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget afskærmning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele m.v. og af hensyn til forurening af omgi-velser. Arbejderne på brodækket skal i øvrigt tilrettelægges under hensyn til, at det til enhver tid er sikret, at broens overflade kan afvandes, således at skadelig vandopstuvning på eller i

11 Bygværker (BYG) Side 11 af 64 dele af konstruktionen, herunder belægning og fugtisolering, og erosion af skråninger ved broender undgås. Entreprenøren er ansvarlig for, at de til gennemførelse af entreprisen nødvendige arbejdsprocesser og produkter er godkendt af myndighederne, herunder Arbejdstilsynet.

12 Bygværker (BYG) Side 12 af Jordarbejder SAB for Jordarbejder er supplerende særlige beskrivelser til AAB for jordarbejder af juni I SAB er indført et 2-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. 2.1 Forberedende arbejder Alment Arbejdet omfatter: Opbrydning Omisolering: - Afgravning af grus og jord ved broender i tilstrækkelig mængde til frilægning af broende/vederlag for fugtisoleringsarbejder. - Bortskaffelse af den afgravne jord og grus, alternativt henlægning i depot hvor materialerne på samme arbejdsområde kan genanvendes som bundsikring. - Levering og indbygning af friktionsfyld og stabilt grus for tilfyldning ved broender. - Levering og indbygning af muld samt græssåning på arealer, der ikke skal befæstes. - Nødvendig rydning for udførelse af jordarbejderne. - Tilstrækkelig udgravning for ledninger, dræn og brønde. - Nødvendig afstivning, ved dybe udgravninger udføres egentlige interimskonstruktioner. - Pumpning og øvrige foranstaltninger for tørholdelse. - Analyser, myndighedsbehandling og deponi af eventuelt forurenet jord Kantbjælker: - Afgravning af grus og jord ved broender i tilstrækkelig mængde til frilægning af fløjsvægstop og kantbjælke på fløjvægge. - Bortskaffelse af den afgravne jord og grus, alternativt henlægning i depot hvor materialerne på samme arbejdsområde kan genanvendes som bundsikring. - Levering og indbygning af friktionsfyld og stabilt grus for tilfyldning omkring ny kantbjælke på fløjvægge. - Levering og indbygning af muld samt græssåning på arealer, der ikke skal befæstes. - Nødvendig rydning for udførelse af jordarbejderne. - Tilstrækkelig udgravning for ledninger, dræn og brønde. - Nødvendig afstivning, ved dybe udgravninger udføres egentlige interimskonstruktioner. - Pumpning og øvrige foranstaltninger for tørholdelse. - Analyser, myndighedsbehandling og deponi af eventuelt forurenet jord De under SAB - Arbejdsplads, afsnit 1.7, nævnte afværgeforanstaltninger skal udføres før det egentlige arbejde påbegyndes. Vedrørende opbrydning henvises til SAB afsnit Råjordsarbejder Afgravning og indbygning af jord Alment Arbejdet omfatter: Udgravning ved broender der tillader udførelse af fugtisoleringsarbejder 1 meter i dybden. Udgravning for sætning af kantbegrænsningssten.

13 Bygværker (BYG) Side 13 af 64 Udgravning for etablering af interimbelægninger (gennemkørselsåbninger), jf. gældende pro-jekttegninger. Opgravet jord skal så vidt muligt genanvendes. Overskudsjord skal bortskaffes af entreprenøren, her-under forurenet jord. Dersom afgravning for bygværket på grund af den valgte arbejdsmetode må forøges i forhold til oven-anførte, skal forøgelsen og den ekstra tilfyldning være indeholdt i tilbuddet. Sker forøgelsen, hvor der i øvrigt er forudsat tilfyldning med grus, skal det ekstra udgravede ligeledes tilfyldes med grus. Entreprenøren har pligt til at underrette bygherren, såfremt han under afgravningsarbejdet måtte finde anledning til at formode, at de forudsatte anlæg ikke kan gennemføres med rimelig sikkerhed mod sta-bilitetsbrud. Entreprenøren skal efter aftale med bygherren etablere nødvendige adgangsramper til brodækket. Ad-gangsramper skal etableres med materialer og udførelsesmetoder som forudsat for det færdige byg-værk Afsluttende arbejder Udlægning af muldjord Alment Arbejdet omfatter: Materialer Udførelse Græssåning Alment Udlægning og retablering af muld på skråninger, rabatter mv. Entreprenøren skal tage muldjord fra depot og evt. tilkøre såfremt dette er påkrævet. Tilkørt muldjord afregnes jf. køresedler og faktura. Sten større end 30 mm må ikke forekomme i den udlagte muldjord. Muldjordsbeklædning af rabatter må først finde sted, når belægningsarbejdet er udført. Arbejdet omfatter: Græssåning på alle ikke befæstede jordarealer, skråninger og rabatarealer, der berøres af arbejderne. 2.7 Stabile grusbærelag Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Stabilt grus, november 2003 er gældende for entreprisen. Arbejdet omfatter: Levering og indbygning (herunder komprimering) af stabilt grus ved interimsbelægninger (gennemkørselsåbninger), jf. gældende projekttegninger. Levering og indbygning (herunder komprimering) af stabilt grus ved broender. Levering og indbygning (herunder komprimering) af stabilt grus ved nye fundamenter og fløjvægge.

14 Bygværker (BYG) Side 14 af Afvandingsarbejder 3.1 Alment AAB for Afvandingsarbejder, december 2010 er gældende for entreprisen. I SAB er indført et 3-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Arbejdet omfatter: Levering og montering af nye flyderiste, til erstatning for eksisterende topstykker på eksisterende nedløbsbrønde. Dræn ved broender. Arbejdet omfatter endvidere eventuelle tilretninger af eksisterende brønde.

15 Bygværker (BYG) Side 15 af Stillads og Form 5.1 Alment SAB for stillads og form er supplerende, særlige beskrivelser til AAB Betonbro - Stillads og form - august I SAB er indført et 5-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Tilsynshåndbog for støbestilladser, januar 2013 og krav vedrørende implementering er gældende. Tilsynshåndbogen skal ligeledes følges for eventuelle ikke formbærende stilladser. Tilsynshåndbog for betonbroer, Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, Aktivitetsområder: Formarbejder, slap armering, spændarmering og betonarbejder, august 2010 Arbejdet omfatter for: Kantbjælkeudskiftning: Projektering, montage og nedtagning af stilladskonstruktion for udførelse af nye kantbjælker inkl.: - Tegninger, beregninger og udfyldte skemaer, jf. tilsynshåndbogen for støbestilladser. - Eventuelle kantbjælkeforhøjelser nødvendige for overholdelse af lysningskrav. - Understøtning og funderingsforanstaltninger - Flytning af stillads mellem etaper - Drift og vedligehold i hele udførelsesfasen - Trafikale foranstaltninger nødvendige for montage og nedtagning mv. Projektering og udførelse af formkonstruktion for nye kantbjælker inkl. udsparinger til bl.a. indstøbningsdele samt levering og indbygning af indstøbingsdele. Profilerings- og forstærkningsbeton i brodæk: Projektering og udførelse af formkonstruktion for udførelse af fortove/cykelsti-er og tilsvarende konstruktioner (eksempelvis midterplinte samt profileringslag) inkl. udsparinger og indstøbningsdele. Reparationer på brodækkets underside, kantbjælker eller facader: Projektering, montage og nedtagning af nødvendigt adgangs- og arbejdsstillads og form for betonreparationer på brodækkets underside inkl. drift og vedligehold samt trafikale foranstaltninger for op- og nedtagning. Stillads- og formprojekt Gældende fritrumsprofil skal overholdes. Fastlæggelse af fritrumsprofil aftales med bygherren. Det skal sikres, at der ved støbearbejder ikke forekommer spild af støbevand etc. til underliggende motorveje og bane mv., f.eks. ved etablering af plastfolie/presenning under formen. Stillads- og formkonstruktioner, herunder også deres fundering skal fjernes helt efter støbning og afforskalling - af begge kantbjælker samt øvrige ny støbte konstruktionsdele/forstærkningsdele. Ingen arbejder i forbindelse med stillads og form for nye kantbjælker må igangsættes før entrepre-nørens samlede stillads- og formprojekt er skriftligt godkendt af bygherren. Beregningerne og teg-ninger skal foreligges til bygherrens godkendelse mindst 10 arbejdsdage før det påregnes at i gang-sætte arbejdet.

16 Bygværker (BYG) Side 16 af 64 Entreprenøren udfører detaljeret arbejdsprocedure for nedbrydning af eksisterende kantbjælker, denne procedure skal være godkendt af bygherren inden arbejdet påbegyndes. Samtlige stilladskonstruktioner, gangbroer mv., som er opstillet langs facader mv., må ikke være tæt-tere på underside brodæk end 50 mm. For udførelse af arbejder på broens kantbjælker skal entreprenøren etablere arbejdsstilladser med tæt skærm (min. 1,2 m over o.s. kantbjælke) mod underført passage. Den tætte skærm skal etableres inden opbrydningen/nedbrydningen udover underført vej påbegyndes. Ved udvendigt stillads kan kravet til afskærmningens højde over den nye kantbjælkens overside redu-ceres med bredden af gangbroen (dog min. 1,2 m over gangbroen) under forudsætning af, at der mon-teres net over den tætte skærm i forbindelse med nedtagning af kantbjælkeelementer, opbrydning af brobelægning og støbning af nye kantbjælker, således at trafikken på underførte vej er sikret mod ned-fald. Opbrydning for fastlæggelse af kantbjælkeprojekt skal udføres i samråd med bygherren. Entreprenøren skal efter demontage af eksisterende kantbjælkeelementer sikre, at autoværnsfunktionen er opretholdt. Arbejdsstilladserne skal udformes således, at krav til fritrum og antal af kørespor for den underførte vej opretholdes i fuldt omfang under arbejdets udførelse - bortset fra tidspunkter for op- og nedtagning af stilladser. Det betyder, at arbejdsstillads ikke må rage nedenfor underside af brodæk. Eventuelle understøtninger, trapper m.v. for arbejdsstilladser skal placeres i rabatter, bag autoværn eller dobbelt trafikværn på den skærende vej. Om nødvendigt opsættes midlertidigt autoværn eller nyt perma-nent autoværn. Understøtninger, trapper, barrierer m.v. må ikke anvendes tættere end 1 m bag autoværn; hvor pladsfor-holdene ikke tillader dette, skal understøtninger m.m. graves ned. Eventuelle konsoller fastgjort til broens underside skal monteres over fritrumsprofilet for den underførte vej og skal som minimum være placeret over underside af brodæk. Vedrørende generelle krav til dimensionering af stilladser henvises til Tilsynshåndbog for støbestilladser. Stillads og form for nystøbning af kantbjælker skal alene understøttes af eksisterende overbygning således, at deformationer af overbygningen fra bl.a. trafikbelastning frit kan finde sted. Anvendes et system af stilladstårne og bjælker, skal der efter nærmere aftale med politiet og vejmyndig-hed påregnes midlertidig total spærring for trafikken, mens bjælker løftes på plads. Anvendes et stilladssystem ophængt i brokonstruktionen, skal der i forbindelse med montagen, eksempel-vis fra rullestillads, anvendes gældende trafiktegninger, jf. Vejregel for afmærkning af vejarbejder i gældende udgave Dokumentation Dokumentationen skal udarbejdes specifikt, som selvstændige dokumenter vedr. stilladset. Såfremt der foretages ændringer mv. i dokumentationen, fremsendes hele dokumentet i ny version (med angi-velse af rev. nr./bogstav samt dato). Der henvises endvidere til SB Projekteringsgrundlag Generelt Entreprenøren projekterer samtlige stillads- og formkonstruktioner, herunder også sikkerhedsværn, af-skærmninger, fastgørelser, nedsænknings- og løftearrangementer og adgangsveje, iht. designklasse DS/EN Stilladskonstruktioner skal henføres til konsekvensklasse CC3 (Tidligere høj sikkerhedsklasse og skærpet kontrolklasse). Fundering kan henføres til konsekvensklasse CC3.

17 Deformationer 5.2 Materialer Stillads Form Flageform Glat form Vejdirektoratet Samlet vedligeholdsudbud september 2013 Bygværker (BYG) Side 17 af 64 Beregningsgrundlag Forme og stilladser skal vurderes for såvel anvendelsesgrænsetilstanden som brudgrænsetilstanden. Ved opstilling af kravene for anvendelsesgrænsetilstanden skal kravene til den færdige konstruktions geometri iagttages. Der skal tages særligt hensyn til excentriciteter. Afskærmninger på broer og stilladser Hvor der er risiko for frit fald eller nedstyrtningsfare skal sikkerhedsforanstaltninger være iht. AT-vejledning A.2.1,"Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser", november Foranstaltningerne hertil kan udføres med tæt skærm monteret på rækværker eller tilsvarende. Skærme og rækværker på brostilladser mod det fri skal have en højde på mindst 1,20 m over ny kantbjælke højde. Entreprenøren skal tage højde for evt. sætninger og deformationer af stillads. Stilladsmateriel (typestillads) skal være myndighedsgodkendt med godkendt bæreevne af alle typer samling og elementer. Ikke godkendt materiel, som inddækninger m.v., skal beregnes og udføres i henhold til gældende normer. Flageform tillades ikke anvendt. Glatform tillades ikke anvendt. 5.3 Udførelse Stillads Form Stilladset skal monteres, vedligeholdes og demonteres uden gene for vejtrafik udover nævnte vej-trafikreguleringer og frihøjdebegrænsninger, jf. SAB afsnit 1.8 og afsnit Tæthed og udformning Tilslutning mod eksisterende overflader skal være tæt. Specielt for brodæk bestående af elementer skal der udøves omhu med tætning mod eksisterende brodæks underside, idet det må forventes, at brovinger fra element til element kan springe i højden.

18 Bygværker (BYG) Side 18 af Forankring af sideforme Der tillades ikke udført klampsjern. Ved formsætning af overflader, der ligger i samme plan som overflader i en eksisterende konstruktion, skal formen anordnes således, at der, umiddelbart før støbning påbegyndes, kan foretages en tæt til-spænding til den eksisterende konstruktion, således at spring i overfladen og afsætning af mørtel på eksisterende betonoverflader undgås. Der må ikke anvendes forankringsjern i kantbjælker Indstøbninger og udsparinger Afformning Følgende materialer forventes indstøbt i hhv. brodæk/kantbjæker: Fastgørelse af broautoværn, se SAB afsnit 9 samt gældende projekttegninger. Montage af nye dryprør, se SAB afsnit A nkerbolte for autoværn i standardløsning A R ør til kabler og ledninger Alle indstøbte dele leveres af entreprenøren, iht. projektmaterialets beskrivelser. Ved indstøbningsdele og beslag til midlertidig anvendelse skal det sikres, at disse: i kke skader betonen eller armeringen i kke medfører skader på betonens overflade i kke skader funktionen eller holdbarheden af konstruktionen. Trækrør til kabler skal være som DVK-kabelrør, dvs. korrugerede rør på PEH-basis. Dimensionen bliver oplyst af bygherren. Plastrørene skal udføres med fald, specielt ved afslutninger. Kabelrørene afsluttes 2 m udenfor afslutningen af broernes kantbjælker og føres i bløde kurver ned i 0,80 m dybde under færdig vej. Rørene forsynes med 10 mm spunden nylontråd, som afsluttes viklet i ring 0,10 m under færdig overflade. Rørene afproppes. Rørene må ikke tildækkes, før entreprenøren har foretaget en nøjagtig indmåling. Afformning af bærende form må ikke påbegyndes før betonen har opnået en trykstyrke på min. 80 % af den krævede karakteristiske styrke (f ck ). Hvis der anvendes overforskalling ved kontrabanketter, skal denne fjernes efter afsluttet vibrering af betonen, således at betonen i kontrabanketten kan efterpudses/afrettes vådt i vådt.

19 Bygværker (BYG) Side 19 af Slap Armering 6.1 Alment 6.2 Materialer 6.3 Udførelse Generelt SAB for slap armering er supplerende, særlige beskrivelser til AAB for Betonbro - Slaparmering - af august I SAB er indført et 6-tal i forhold til afsnitsnummereringen i AAB. Tilsynshåndbog for betonbroer. Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, August Arbejderne omfatter i følgende projektering, levering, bukning og indbygning af armering (ribbestål B550) i nye kantbjælker, nyt profilerings- eller forstærkningslag på brodækket samt fortove, midterplinte og lignende inkl.: Forankringer og stød fx nødvendiggjort af fabrikationslængder Montage- og afstandsjern, overdimensioner, bindetråd Foranstaltninger, der nødvendige som følge af den af entreprenøren valgte udførelsesmetode. Evt. tilbagebukning af stødjern i etapegrænser. Hvor den eksisterende armering er utilstrækkelig, ilægges supplerende armering efter entreprenørens forslag og bygherrens skriftlige accept. Materiale for faststøbning af ankre Forankring af ny armering i eksisterende tilstødende konstruktionsdele udføres på følgende vis: Til vandrette forankringer eller ved helt eller delvist lodrette forankringer, hvor hullet vender nedad, anvendes klæbepatroner eller andet materiale beregnet til dette formål. Til forankring lodret eller skråt ned, hvor hullet vender opad, anvendes en ekspanderende flydemørtel, egnet for faststøbning af ankre. Ved udførelse af forankring skal producenternes anvisninger følges. Ved genanvendelse af eksisterende indstøbte bøsningsrør eller forankringsbolte jf. løsning d og e på tegning 103 skal følgende omhyggeligt sikres: at L-jern ligger direkte an mod bøsningsrør langs lodret flade at U-bøjle ligger direkte an mod bøsningsrør. Inden arbejder igangsættes fremsender entreprenøren produktblad for bygherrens accept Entreprenøren skal fremsende nødvendige armeringstegninger til bygherren til gennemsyn Montering af ankre i eksisterende beton Vedrørende placering af ankre skal det fremgå af projekttegningen der udformes af entreprenøren. Der skal drages omsorg for, at ankerborehullets diameter mv. nøje svarer til den foreskrevne arme-ringsdimension, jf. leverandørens anvisning, der i øvrigt nøje skal følges.

20 6.4 Kontrol Vejdirektoratet Samlet vedligeholdsudbud september 2013 Bygværker (BYG) Side 20 af 64 Fremstilling af ankre må først udføres, når behugningsarbejdet for de tilhørende overflader er accep-teret af bygherren, og beliggenheden af de behuggede overflader dermed kendes, således at ankre-nes endelige længde, kan bestemmes. Eventuelle forspændingskablers (længde/tværgående) geometri, skal af entreprenøren fastlægges inden arbejdet mht. iboring af armeringsankre igangsættes. I det omfang, der foreligger anvisninger fra leverandør af flydemørtel på, hvordan ankrene monteres, skal disse følges. I modsat fald skal disse monteres efter følgende retningslinier: Der bores et hul med diameter som angivet på tegningerne med dybde. Hullet fyldes med mørtel. Placering af anker. Det skal påregnes at ankre indbygges med varierende højde, således at der skal foretages særskilt afsætning/afklipning af disse. På denne baggrund kan længden af de iborede ankre variere. Borehullets sider skal være ru. Der skal sikres en fuldstændig omhyldning af ankerstangen og fyldning af borehullet med mørtel. Al armering skal transporteres og opbevares, således at det i mindst muligt omfang udsættes for salt-vand eller sprøjt af saltvand. Armering, der er blevet udsat for saltvand, skal spules med ferskvand. For udførelse af nye kantbjælker/banketter Hvor der alene udføres kantbjælkeudskiftning og nye banketter, og ikke omisolering/opretningslag (profileringslag). Vedrørende placering af ankre, se note på tegning 103/203. Der skal drages omsorg for, at ankerborehullets diameter m.v. nøje svarer til den foreskrevne arme-ringsdimension, jf. tegninger og leverandørens anvisninger, der i øvrigt nøje skal følges. Fremstilling af ankre bør først foretages, når behugningsarbejdet for de tilhørende overflader er accepteret af bygherren, og beliggenheden af de behuggede overflader dermed kendes, således at ankrenes endelige længde kan bestemmes. I det omfang, der foreligger anvisninger fra leverandør af flydemørtel på, hvordan ankre monteres, skal disse følges. I modsat fald skal disse monteres efter følgende retningslinier: Der bores et hul med diameter som angivet på tegningerne med dybde min. 150 mm ind i den konstruktive beton. Hullet blæses rent for vand og boremel fra bunden ved hjælp af en slange. Hullet fyldes fra bunden med mørtel ved hjælp af en slange. Placering af anker. Borehullets sider skal være ru. Ankrene kontrolleres for vedhæftning som følger: De første 10 ankre i hver etape udføres med lige ankerjern. Efter hærdning af mørtelen udføres trækforsøg til en kraft på 30 kn for Y12 ankre. Der må ikke ske brud ved trækforsøget. De resterende ankre udføres derefter med bøjet ankerjern, dog udføres 1 % med lige ankerjern. Disse trækprøves som beskrevet ovenfor. Der må ikke ske brud ved trækprøvningen.

21 Bygværker (BYG) Side 21 af 64

22 8. Beton 8A.1 Alment Vejdirektoratet Samlet vedligeholdsudbud september 2013 Bygværker (BYG) Side 22 af 64 SAB for beton er supplerende, særlige beskrivelser til AAB Beton, august I SAB er indsat en 8A-nummerering i forhold til afsnitsnummereringen i AAB mht. nystøbning af beton in situ og en 8B-num-merering mht. betonreparationer. Herudover kan forekomme supplerende afsnit i forhold til AAB'en. Tilsynshåndbog for betonbroer. Kvalitetssystem for bygherretilsyn og entreprenørkontrol, August Følgende konstruktionsdele nystøbes: Støbning af kantbjælker (inkl. kontrabanketter) og forhøjelser Støbning af ny profileringsbeton (t > 50 mm) på brodæk Støbning af nye fortove/cykelstier Støbning af ny midterplint Punktfundamenter til nyt autoværn For alle konstruktionsdele omfatter arbejdet: Planlægning, levering, udstøbning, bearbejdning og afretning samt kontrol. Tilstøbninger af udsparinger, beslag m.v. Klargøring af støbeskel (afrensning, sandlæsning mv.). Efterbehandling jf. SAB 8A A.2 Materialer For udførelse af nye kantbjælker/banketter Hvor der alene udføres kantbjælkeudskiftning og nye banketter, og ikke omisolering/opretningslag (profileringslag): evt. opretning af brodækket i det bånd, der ikke udstøbes med kontrabanket (hvor der fræ-ses/behugges uden for kontrabanket jf ) og evt. profileringslag med t < 50 mm på overside brodæk (udføres med cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning). 8A Al nystøbt beton udføres i miljøklasse E og min. styrkeklasse 40, profileringsbeton dog i miljøklasse A og min. styrkeklasse 35. Al nystøbt beton udføres i udførelsesklasse 3, med maks. stenstørrelse 16 mm. Betonen til de på brostedet støbte betonkonstruktioner skal leveres fra en betonfabrik, som er certifi-ceret iht. DS/EN og DS 2426, og dermed er 3. parts overvåget af godkendt certificeringsorgan. Fabrikken skal tillade, at bygherren aflægger uanmeldt besøg, når leverancer finder sted. Bygherren skal have adgang til kontrolresultater fra mindst seks måneders betonproduktion forud for arbejdets påbegyndelse. Tilslag Som tilslag i kantbjælker og profileringsbeton skal anvendes granit.

23 Bygværker (BYG) Side 23 af 64 8A Fibre 8A.3 Udførelse Der tillades anvendt fibre ved støbning af nye kantbjælker. Dokumentation mv. fremsendes til bygherren for dennes accept, inden dette arbejde planlægges udført. De nye kantbjælker udføres med niveauspring i henhold til standardtegningen. Indstøbte ledere tillades ikke anvendt. Med hensyn til kontrol og indmåling af nystøbte betonoversider, henvises til SAB afsnit 1.2. Fortovs- og cykelstiarealer samt midterplinte støbes i en højde på 100 mm over fremtidig belægningsoverside. 8A.3.5 8A.3.7 8A.3.8 Støbeskel Der skal i detailprojektet gøres rede for alle støbeskel. Behandling af ikke hærdnede betonoverflader Af hensyn til den indblandede luft og betonens frostbestandighed må der ikke vibreres med stav-vibrator i dæklag mod formsatte overflader. Efterbehandling Krav: Ved sammenstøbning af eksisterende kantbjælke og nystøbte kantbjælker/fortove må forskellen mel-lem middeltemperatur for eksisterende beton og nystøbt beton ikke overstige 15 o C, med mindre det ved beregning dokumenteres, at 80 % af betonens aktuelle spaltetrækstyrke ikke overskrides. Entreprenørens dokumentation for sikring af de krævede hærdebetingelser skal foreligge i form af be-regninger af de forventede temperatur og evt. spændingsforhold samt en procedure for registrering af temperaturudviklingen og beregning af middeltemperaturer. Proceduren skal accepteres af bygherren før arbejdet udføres. Foranstaltninger: For at overholde de stillede krav til forskellen mellem middeltemperaturen af tidligere støbte og af til-stødende, nystøbte dele iværksætter entreprenøren foranstaltninger som nævnt i DS 2427 afsnit 8.5. Hvis disse ikke er tilstrækkelige til at garantere, at de stillede krav kan overholdes med tilstrækkelig sikkerhed, skal støbningen udsættes til gunstigere vejrforhold. Entreprenøren skal på basis af temperaturberegninger påregne, at det i hærdeforløbet er nødvendigt enten enkeltvis eller i kombination at anvende nedennævnte foranstaltninger eller at påregne forlænget formperiode ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til styrkekrav ved afformning samt vind- og solafskærmning af støbeområder. Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte: Isolering af den udstøbte beton Isolering eller opvarmning af tilstødende konstruktionsdele Køling af den udstøbte beton med kølerør Køling af den friske beton Opvarmning af den friske beton med forvarmede delmaterialer.

24 8A.4 Kontrol Alment Vejdirektoratet Samlet vedligeholdsudbud september 2013 Bygværker (BYG) Side 24 af 64 Hvis kølerør anvendes i perioder med frostvejr, skal entreprenøren, hvis væsken ikke er frostsikker, tømme rørene så betids, at der ikke opstår risiko for frostsprængninger af betonen. Kølerør skal efter brug injiceres iht. det i AAB og SAB - Spændt Armering anførte. Følgende krav i AAB udgår: Prøvestøbning, herunder udstøbning af prøvelegeme. (AAB afsnit 4.3) Produktionsprøvning af procesvand og udtagning af repræsentative delmaterialeprøver til bygherren (AAB afsnit 4.4.1). Krav til den nystøbte betonoverflade - profileringsbeton Den nystøbte betonoverflade, for profileringsbeton, skal overholde krav jf. SAB afsnit og B.1 Alment 8B.1.2 I et omfang, som aftales nærmere med bygherren, udføres reparationer med kunststofbaserede mørt-ler - dvs. mørtler hvor cement delvist er erstattet af kunststof. Reparationer med mørtler (cementbaserede med kunststoftilsætning) påregnes anvendt ved følgende reparationer: Underside af brodækket samt flader på ende vederlag og fløjvægge Reparation af kantbjælker og facader Reparation af understøtninger Entreprenøren fremsætter forslag til hvilke områder der skal repareres med cementbaseret kunststof-mørtel. For alle konstruktionsdele omfatter arbejdet: - Planlægning, levering, udstøbning, bearbejdning og afretning samt kontrol. - Tilstøbninger af udsparinger, beslag m.v. - Klargøring af støbeskel (afrensning, sandlæsning mv.). - Efterbehandling jf. SAB 8A.3.8. Dokumentation Generel egnethed skal være etableret for alle delmaterialer, mørtel og beton, jf. DS/EN og DS 2426 afsnit 5.1.1, og i det omfang, at der eksisterer harmoniserede standarder, skal delmaterialerne være CE-mærket i henhold til disse. Der forventes dokumentation af alkaliresistente delmaterialer og frostbestandige reparationsprodukter. Færdig- (tør-) blandede reparationsprodukter skal endvidere være dokumenterede og deklarerede i henhold til DS/EN , DS/EN og DS/EN Sprøjtestøbningsprodukter skal endvidere være dokumenteret i henhold til DS/EN Alle anvendte reparations- og sprøjtestøbningsprodukter skal være CE-mærkede.

25 8B.2 Materialer Vejdirektoratet Samlet vedligeholdsudbud september 2013 Bygværker (BYG) Side 25 af 64 Cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning Der skal anvendes en mørtel med kunststoftilsætning, svarende til krav jf. EN Produktet skal behandles i henhold til leverandørens anvisninger. 8B.2.1 8B.2.2 8B.2.3 Kunststoftilsætningen skal være: Alkalibestandig Volumenbestandig Bitumenbestandig Vandbestandig Ældningsbestandig Modstandsdygtig overfor frost-/ tøsalt Kunststoftilsætningen skal have stor modstand mod vandgennemtrængning Kunststoftilsætningen må ikke befordre korrosion. Mørtelens styrkeparametre må ikke være ringere end underlaget (konstruktionsbetonen) og skal indgå i en varig holdbar forbindelse med underlaget. Der må ikke forekomme revner. Delmaterialer Entreprenøren skal oplyse samtlige materialers oprindelse. Produkternes sammensætning Sprøjtebeton: I miljøklasse A og E må enkeltresultater for v/c-forholdet maksimalt være hhv. 0,45 og 0,40 bestemt ved mikroanalyse af tyndslib i henhold til DS Levering og opbevaring af delmaterialer 8B.3 Udførelse Alle delmaterialer skal leveres med deklaration eller overensstemmelsescertifikat med de relevante specifikationer. 8B.3.1 Generelt Alle arbejder skal udføres som angivet i DS/EN og DS/EN (sprøjtebeton). Før udførelse af sandblæsning, højtryksspuling og sprøjtearbejde skal der være foretaget afskærm-ning og afdækning i nødvendigt omfang til beskyttelse af trafikanter, maskindele m.v. og af hensyn til forurening af omgivelser. Tilstødende konstruktionsdele, der forurenes, skal straks rengøres. Eventuelle skader på tilstødende konstruktioner skal straks meddeles bygherren. Entreprenøren fremsætter reparationsforslag til byg-herren.

26 Bygværker (BYG) Side 26 af 64 8B.3.2 8B.3.5 Cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning og -mørtel Udførelsesmåden for cementbaseret mørtel med kunststoftilsætning fastlægges i henhold til anvisnin-ger fra produktleverandøren. Udførelsesmetoden skal dog som minimum tilgodese følgende krav: Blanding af reparationsmørtel skal foretages i en blandertype i henhold til leverandørens an-visninger og afpasset i kapacitet efter valgte satsstørrelse. Satsen skal blandes af hele portio-ner af komponenterne, således som de leveres. Satsen må ikke være større end, at den med de aktuelle temperaturforhold kan anbringes på reparationsstedet, før afbindingen begynder. Reparationsmateriale, der ikke er anvendt, før afbindingen indtræder, må ikke genopblandes, men skal kasseres. Betonoverfladen skal være fuldstændig rengjort. Der må ikke forekomme pytter og småsøer på betonoverfladen. Reparationsmørtelen skal anbringes vådt i vådt. Mørtelen skal komprimeres omhyggeligt i reparationsstedet. Udfyldningen skal ske i én arbejdsoperation eller i de af leverandøren anviste lagtykkelser med rugjorte flader i mellemlagene. Reparationsstedet skal være udfyldt fuldstændigt med reparationsmørtel. Svindrevner må ikke forekomme og komprimeringen skal være tilfredsstillende. Reparationsmørtelen skal afrettes i plan med den omgivende betonoverflade uden mørtelspild på denne. Efterbehandling udføres i henhold til leverandørens anvisninger. Der må ikke anvendes forseglingsmiddel da betonen senere skal klæbes for fastholdelse af belægningen. Betonoverfladetemperaturen skal ligge inden for det af leverandøren krævede interval, dog altid mel-lem +5 o C (døgnets koldeste tidspunkt) og 20 o C. Tolerancer Toleranceklasse 1 i henhold til DS/EN er gældende. Tolerancer angivet i AAB BETON, afsnit 3.2 skal overholdes. Støbeskel Sprøjtebeton: 8B.4 Kontrol Ved opbygning i flere arbejdsgange skal støbeskel afskrabes i få mm dybde, og betonoverfladen afkostes, således at der opstår en ru overflade jf.ds/en Støbeskel skal sandblæses og forvandes (vandmættes), inden arbejdet genoptages. Kontrolparametre og -omfang fastsættes i samråd med bygherren under hensyntagen til det valgte reparationssystem og udførelsesmetode. Dokumentation i form af en tilstandsrapport fremlægges for bygherren til godkendelse, jf. afsnit 13. Reparation af skader på underside brodæk, søjler og vederlag (sprøjtebeton, mørtelreparationer mv.).