Virksomhedsplan for Klostermarkens Børnehus

Transkript

1 Virksomhedsplan for Klostermarkens Børnehus For perioden

2 Afsnit 1 Fakta om institutionen Institutionstype, børnetal og personalesammensætning Klostermarken er en kommunal 0-6 års institution som er normeret til 65 børn, fordelt på 20 vuggestue og 45 børnehave børn. Personalesammensætningen er, 1 leder, 1 souschef, 7 pædagoger, 4 pædagogmedhjælpere, 1 køkkenmedarbejder og 1 pædagogstuderende. Institutionen er stueopdelt i aldersopdelte grupper; 0-2 år, 2-4 år, 4-6 år. Der er åbne døre og fælles aktiviteter og en meget stor grad af fællesskab indbygget i det daglige liv i hele huset. Vi mener, at vi ved at arbejde i aldersopdelte grupper, har større mulighed for at målrette det pædagogiske arbejde. Ved børns overgang fra én stue til en anden, kigger vi primært om barnet udviklingsmæssigt er klar til at tage det næste skridt i stedet for at tage direkte udgangspunkt i barnets alder. Institutionens geografiske placering, fysiske rammer og omgivelser Vores institution ligger i den nordlige ende af Ringsted, ved outletcenteret. Institutionen ligger, ved hjælp af et godt stisystem, i gåafstand fra henholdsvis bymidte og Ringsted Ådal, hvilket giver os en god mulighed for udnyttelse af såvel kulturelle som natur oplevelser. Institutionen har en dejlig naturlegeplads med masser af motoriske udfordringer til børn i alle aldre, men bruger også mange af nærmiljøets tilbud. I den udstrækning det er muligt, er vi en ud af - huset institution, der gerne deltager i de aktiviteter der byder sig. Vi lægger stor vægt på udelivet, som andet end bare luftning, og arbejder aktivt på at skabe rum til spændende og udfordrende lege, såvel inde som ude. Institutionen har arbejdet målrettet mod at gøre sig fortjent til friluftsrådets grønne flag, et flag der markerer en ekstra indsats for at gøre børnene bevidste om naturens mangfoldighed og muligheder. Vi kunne hejse flaget d. 17. maj og har haft det hejst siden. Klostermarkens børnehus er del af Dagmar skoledistriktet og vi falder under midtby området. Institutionens historie Institutionen blev 10 år i Forældrebestyrelsens opgaver Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som er beskrevet i Styrelsesvedtægt for Dagtilbud af 1. april Forældrebestyrelsen fastsætter principper for dagplejens/daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for institutionen inden for Byrådets mål og rammer. I en daginstitution skal forældrebestyrelsen drøfte generelle og konkrete sager af betydning for dagtilbuddets drift, dog er der ikke adgang til at drøfte personsager, hverken personalesager eller sager angående brugere af dagtilbuddet. Vores Forældrebestyrelsen består af: 5 forældrerepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentant samt 1-2 forældre suppleanter. Souschefen samt suppleanterne er faste gæster til møderne. I Klostermarkens Børnehus afholdes der ca. 4-5 bestyrelsesmøder pr. år, i tidsrummet kl ca Der udarbejdes dagsorden af bestyrelsesformand og leder og institutionens leder skriver referat. Dagsorden og referat skal være offentliggjort senest 5 dage før og efter mødets afholdelse. Bestyrelsen har udarbejdet følgende principper: - Hygiejne - Antal børn alene på legepladsen - Ture ud af huset

3 - Kost- og madpolitik - Håndtering af barnets sygdom samt hvordan og hvornår personalet henvender sig til forældrene. Afsnit 2 Grundlag for institutionens arbejde Vores institution skal være et åbent og imødekommende hus hvor alle føler sig velkommen og set. Vi ser det som vores opgave at give børnene et så optimalt pædagogisk indhold som muligt. Med baggrund i vores læreplaner arbejder vi på at give børnene de bedste muligheder for at udvikle sig i et lærerigt og stimulerende miljø såvel ude som inde. Som udgangspunkt er vores holdning, at naturen er et vigtigt element i barnets udvikling. Vi arbejder hele tiden på at børnene får viden om og kontakt med naturen, for af den vej at skabe en større forståelse af verden omkring os. Vi udvikler dette felt gennem medlemskab af friluftsrådets grønne spirer og erhvervelse af det grønne flag. Vi arbejder efter et årshjul (bilag 1) som er bygget op om naturens gang året igennem. Vi har delt året op i 6 temaperioder, hvor hver periode har ekstra fokus på et af de 6 læreplanstemaer. I respekt for det enkelte barn vil vi i vores dagligdag tage udgangspunkt i flg. værdier: At vi gennem vores arbejde lærer børnene at respektere hinanden og se forskellighed som en kvalitet. At vi prøver at skabe et miljø hvor det enkelte barn oplever sig anerkendt og derved bliver i stand til at give udtryk for sine følelser og behov. At vi hele tiden arbejder på at skabe optimale rammer for udvikling af børnenes kompetencer. At vi gennem vores tilgang til og oplevelser i naturen forsøger at give børnene en større viden og forståelse af verden omkring dem. At vi som medarbejdere er grundlæggende empatiske og gennem dette ønsker at lære børnene at vise omsorg for hinanden. At der arbejdes med medbestemmelse og ligeværd i et inkluderende fællesskab. Huset er opdelt i tre mindre enheder, men alle ansatte er, udover egen gruppe, også ansvarlige for at resten af huset fungerer. Vi ønsker at der bliver stillet krav til vores faglighed, at forældregruppen får en høj grad af medindflydelse, og at personalegruppen fortsat udvikler og forandrer sig. Personalets dygtighed og indsats er afgørende for det vi evner at give børnene, og derfor vil der blive lagt stor vægt på den enkelte medarbejders trivsel, indflydelse og medansvar. Arbejdet med læreplanerne er implementeret i vores daglige arbejde. Det er vigtigt for os, at fastholde vores faglighed gennem dokumentationen af det daglige arbejde. Institutionens vision At skabe et sted hvor børn trives og udvikles til at blive hele mennesker. Det opnår vi ved at børnene møder stimulerende rammer og kompetente, engagerede og tydelige voksne der arbejder ud fra følgende visioner: At vi opleves som kompetente og fagligt velkvalificerede. At vi møder hinanden åbent, nysgerrigt og anerkendende. At vi tænker forskelligt og er forskellige og respekterer at vi tænker forskelligt i gensidig respekt. At vi tør bruge den kollegiale kritik konstruktivt. At vi ser muligheder frem for begrænsninger. At vi føler og deler arbejdsglæde gennem tryghed og tillid, loyalitet, ansvarlighed og udviklende engagement.

4 Dagtilbudsloven Dagtilbudsloven beskriver formålet med dagtilbud i lovens 1 og 7. Loven uddyber bl.a. formålet og indholdet i den pædagogiske læreplan, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger. Byrådets vision Ringsted hjertet ligger i midten fra marts 2011 Ringsted Kommunes Børne- og Ungepolitik fra marts 2013 Ringsted Kommunes Børne- og Ungepolitik beskriver det fælles fundament for arbejdet med alle børn og unge uanset alder og forudsætninger. Politikken er gældende for hele børne- og ungeområdet dvs. dagtilbud, undervisning, børneog familieområdet samt samspillet mellem sundhed og forebyggelse. Alle børn og unge i Ringsted Kommune skal have de bedst mulige opvækstvilkår og udviklingsmuligheder: Vi vil, at alle børn og unge udvikler sig til livsduelige medborgere, der kan bidrage til de fællesskaber, de er deltagere i. Dagtilbudsområdets kerneopgave og kerneydelser Kerneopgaven: Dagtilbud i Ringsted er medskabere af et godt børneliv for børn i Ringsted. Dagtilbud i Ringsted skaber ramme for at alle børn dannes og er i læring og evner at være sig selv i forpligtende fællesskaber Kerneydelser: - I dagtilbud i Ringsted skaber det pædagogiske personale aktiviteter der understøtter børns trivsel, udvikling og læring. Det pædagogiske personale skaber gennem omsorg, nærvær, glæde og fordybelse høj kvalitet i relationsdannelse til hvert enkelt barn - Det pædagogiske personale møder det enkelte barn, hvor barnet er og justerer sin praksis i forhold til barnets behov med henblik på at barnet kan lære at være sig selv i et meningsfuldt fællesskab - Det pædagogiske personale skaber en tryg samarbejdsrelation til forældre til børn i dagtilbud. Afsnit 3 Pædagogiske læreplaner Institutionens pædagogiske læreplaner er bilag til virksomhedsplanen 1. Læreplanstema/indsatsområde Børns alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer. For vuggestuebørn 0-2 år 2. Mål Vores mål er, at børnene lærer hvad det vil sige at være et empatisk menneske og en god kammerat. At de kan udvise respekt og tolerance overfor andre. At børn lærer at indgå i ligeværdige sammenhænge og forpligtende fællesskaber. At børn får en indsigt i, og en forståelse for sociale spilleregler og stifter kendskab til grundlæggende demokratiske værdier hvori der er mulighed for medbestemmelse. I denne kontekst er det vigtigt at styrke børnenes selvværd og deres selvtillid. At de tør prøve noget nyt og at kunne sige til eller fra. Vi arbejder kontinuerligt på at gøre barnet selvhjulpent. Her tænker vi blandt andet på toiletbesøg, tøjskift og i spisesituationer. Målet er Vi vil understøtte barnets selvværd og selvtillid Vi vil lære børnene glæde ved at være sammen sætte ord på følelser og behov 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Vi vil se glade børn Vi vil se børn som hviler i sig selv og er trygge Vi vil se børn der tør prøve nye udfordringer

5 Vi vil se børn der er glade for at være sammen med andre børn Vi vil se børn der øver sig i at vente på tur Vi vil se børn der viser følelser, og som øver sig i at se andre børns behov. 4. Handleplan for indsats Vi vil være nærværende Vi vil skabe en positiv og varm atmosfære på stuen og i huset Vi vil give plads til at være forskellige Vi vil se det enkelte barns behov Vi vil være på gulvet sammen med børnene i øjenhøjde med børnene Vi vil tilbyde børnene udfordringer der passer til deres alder og udviklingsniveau Vi opfordrer til leg, hvor flere børn er sammen. Vi voksne er aktive og sætter aktiviteter i gang fx fælles sang og læsning Vi vil anerkende børnenes følelser og behov både deres egne og hinandens ved at italesætte det, vi ser og oplever med børnene Vi vil opfordre børnene til at hjælpe hinanden ved at sætte ord på og guide dem Vi vil holde samling med navnesang Vi vil anskaffe os legetøj, der inviterer til fælles leg to mus, to barnevogne, tre heste (hoppedyr), legekøkken osv 5. Hvad kræver det af den voksne Vi skal være synlige og engagerede rollemodeller som aktiv viser vi har lyst til at være sammen med børnene. Vi skal have en anderkendende tilgang og være nærværende i samspil med børnene. Det er nødvendigt at vi holder os opdateret med ny viden og teori. Vi arbejder med theraplay, Barnet i centrum og kollega feedback. For at have de bedste betingelser for at kunne skabe det gode børneliv, er nogle af de afgørende faktorer tid og mulighed til planlægning og forberedelse. Det er lederens opgave at sørge for at medarbejderne kontinuerligt får opdateret deres viden gennem uddannelse, kurser, vidensdeling m.v. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet og rammerne således, at de skaber de bedste betingelser for det gode børneliv. 6. Dokumentation Vi dokumenterer vores pædagogiske praksis ved at: Vi skriver i stuebøgerne hver dag. Her fortælles der hvordan dagen har været på stuen, hvad der er sket, og hvorfor. Vi underbygger teksten med billeder samt henvisninger til de læreplaner vi har berørt i løbet af dagen. Vi vil arbejde med video af egen praksis og give kollega feedback på personalemøder. Vi bruger vores forældreintra Vi bruger vores hjemmeside Vi laver plancher som hænges op i børnehøjde Vi skriver referater af div. møder Vi synliggør vores pædagogiske praksis ved hjælp af plancher, infobreve samt andet relevant materiale som hænges op på stuerne / opslagstavler Vi er begyndt at inddrage vores ipads og vil løbende udforske og udvikle vores muligheder på forældreintra og andre elektroniske IT basserede platforme.

6 7. Evalueringsplan Vi evaluerer løbende på stuemøder samt personalemøder. Til det vil vi bruge evalueringsskema. Ved arbejde i mindre grupper, er det de ansvarlige pædagoger som står for evalueringen. Der udarbejdes aktivitetsbeskrivelser for hver temaperiode, der afsættes tid til evaluering på stuemøderne. På personalemøderne gennemgår vi resultaterne af vores evalueringer. Mindst 1 gang om året laver vi en sammenfattende evaluering. Her tager vi udgangspunkt i vores del-evalueringer samt div. logbøger og referater. 1. Læreplanstema/indsatsområde Børns alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer. Målet er for børnehavebørn 2-4 år 2. Mål Vores mål er, at børnene lærer hvad det vil sige at være et empatisk menneske og en god kammerat. At de kan udvise respekt og tolerance overfor andre. At børn lærer at indgå i ligeværdige sammenhænge og forpligtende fællesskaber. At børn får en indsigt i, og en forståelse for sociale spilleregler og stifter kendskab til grundlæggende demokratiske værdier hvori der er mulighed for medbestemmelse. I denne kontekst er det vigtigt at styrke børnenes selvværdsfølelser og deres selvtillid. At de tør prøve noget nyt og at kunne sige til eller fra. Vi arbejder kontinuerligt på at gøre barnet selvhjulpent. Her tænker vi blandt andet på toiletbesøg, tøjskift og i spisesituationer. Vi vil understøtte barnets selvværd og selvtillid Vi vil lære børnene glæde ved at være sammen sætte ord på følelser og behov 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Vi vil se børn der tør udvikle sig Vi vil se børn der øver sig i at være selvhjulpne. Vi vil se børn som hviler i sig selv og er trygge Vi vil gerne se børn der tør udtrykke sig Vi vil gerne se børn der tør tage imod udfordringer Vi vil gerne se børn der tør vise følelser 4. Handleplan for indsats Vi vil støtte barnet i at være selvhjulpen ved at være nærværende, vise at vi har tid til barnet. (Selvhjulpen ift. toiletbesøg, af-/ påklædning etc) Vi vil lave samling hvor vi synger navnesange, fremhæver det enkelte barn ved at bede det fortælle om dag, vejr, årstid mm Vi vil støtte barnet i at nå nye mål / få nye kompetencer Vi vil understøtte barnets selvværd og selvtillid ved at guide barnet i at lære nye ting og færdigheder fx fysiske færdigheder Vi vil inddele os i små aktivitetsgrupper hvor vi kan være nærværende, få tid til fordybelse og tid til det enkelte barn Vi vil sige godmorgen til alle børn søge øjenkontakt og sige barnets navn Vi vil tilbyde en genkendelig dagsrytme og struktur o Tryghed o Støtter barnet i at kende vores forventninger o Fortælle børnene hvad der skal ske

7 Vi vil arbejde anerkendende: o Vi vil tilbyde øjenkontakt og berøring o Vi vil udnytte vores viden om det enkelte barn o Vi vil lytte til barnet Hvad er barnets baggrund og intention Dialogisk læsning Lære at udtrykke sig i mindre grupper Barnet bliver valgt til Bruger kreative aktiviteter Arbejde ud fra barnets Nærmeste udviklingszone Styrede aktiviteter Giver tryghed når forventningerne kendes Arbejde aktivt med Theraplay 5. Hvad kræver det af den voksne Vi skal være synlige og engagerede rollemodeller som aktiv viser vi har lyst til at være sammen med børnene. Vi skal have en anderkendende tilgang og være nærværende i samspil med børnene. Vi arbejder med theraplay, Barnet i centrum og kollega feedback. For at have de bedste betingelser for at kunne skabe det gode børneliv, er nogle af de afgørende faktorer tid og mulighed til planlægning og forberedelse. Det er lederens opgave at sørge for at medarbejderne kontinuerligt får opdateret deres viden gennem uddannelse, kurser, vidensdeling m.v. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet og rammerne således, at de skaber de bedste betingelser for det gode børneliv. 6. Dokumentation Vi dokumenterer vores pædagogiske praksis ved at: Vi skriver i stuebøgerne hver dag. Her fortælles der hvordan dagen har været på stuen, hvad der er sket, og hvorfor. Vi underbygger teksten med billeder samt henvisninger til de læreplaner vi har berørt i løbet af dagen. Vi vil arbejde med video af egen praksis og give kollega feedback på personalemøder. Vi bruger vores forældreintra Vi bruger vores hjemmeside Vi laver plancher som hænges op i børnehøjde Vi skriver referater af div. møder Vi synliggør vores pædagogiske praksis ved hjælp af plancher, infobreve samt andet relevant materiale som hænges op på stuerne / opslagstavler Vi er begyndt at inddrage vores ipads og vil løbende udforske og udvikle vores muligheder på forældreintra og andre elektroniske IT basserede platforme. 7. Evalueringsplan Vi evaluerer løbende på stuemøder samt personalemøder. Til det vil vi bruge evalueringsskema. Ved arbejde i mindre grupper, er det de ansvarlige pædagoger som står for evalueringen. Der udarbejdes aktivitetsbeskrivelser hver temaperiode, der afsættes tid til evaluering på stuemøderne. På personalemøderne gennemgår vi resultaterne af vores evalueringer. Mindst 1 gang om året laver vi en sammenfattende evaluering. Her tager vi udgangspunkt i vores del-evalueringer samt div. logbøger og referater.

8 1. Læreplanstema/indsatsområde Børns alsidige personlige udvikling og Børns sociale kompetencer. Målet er for børnehavebørn 4-6 år 2. Mål Vores mål er, at børnene lærer hvad det vil sige at være et empatisk menneske og en god kammerat. At de kan udvise respekt og tolerance overfor andre. At børn lærer at indgå i ligeværdige sammenhænge og forpligtende fællesskaber. At børn får en indsigt i, og en forståelse for sociale spilleregler og stifter kendskab til grundlæggende demokratiske værdier hvori der er mulighed for medbestemmelse. I denne kontekst er det vigtigt at styrke børnenes selvværdsfølelser og deres selvtillid. At de tør prøve noget nyt og at kunne sige til eller fra. Vi arbejder kontinuerligt på at gøre barnet selvhjulpent. Her tænker vi blandt andet på toiletbesøg, tøjskift og i spisesituationer. Vi vil lære børnene at skabe relationer og indgå i fællesskabet Vi vil understøtte barnets selvværd og selvtillid 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Vi vil se børn der behandler hinanden ordentligt Vi vil se børn som har forstået at vente på tur Vi vil se børn som hjælper hinanden Vi vil se børn som sætter sig ind i andres følelser og respekter hinandens behov Vi vil gerne se børn der tør udtrykke sig Vi vil se børn der tør tage imod udfordringer Vi vil se børn der tør vise følelser Vi vil se børn der er selvhjulpne Vi vil se børn som hviler i sig selv og er trygge 4. Handleplan for indsats Vi vil tage vores samværsprincipper op med jævne mellemrum: o Fordi indholdet skal justeres i forhold til den aktuelle børnegruppe o Snak med børnene om hvordan man er en god ven o Rollespil hvor børnene er med til at komme med løsningsforslag Vi vil lave en planche med individuelle karakteristika til snak om forskelle og ligheder o Foto af følelser og humør o (den gode stol/trin for trin) o Hvad vil det sige at være en god ven Vi vil vise vores relation til det enkelte barn at han/hun er interessant Vi vil sætte gang i kropslige lege/ kampe fx fød en bjørn, slåskamp, m.v. og hjælper børnene med at lave et regelsæt Vi vil sige godmorgen til alle børn søge øjenkontakt og sige barnets navn Vi vil tilbyde en genkendelig dagsrytme og struktur o Tryghed o Støtter barnet i at kende vores forventninger o Fortælle børnene hvad der skal ske Vi vil arbejde anerkendende o Vi vil tilbyde øjenkontakt og berøring o Vi vil udnytte vores viden om det enkelte barn o Vi vil lytte til barnet hvad er barnets baggrund og intention

9 Dialogisk læsning Lære at udtrykke sig i mindre grupper Barnet bliver valgt til Arbejde med kreative aktiviteter Arbejde ud fra barnets Nærmeste udviklingszone Styrede aktiviteter 5. Hvad kræver det af den voksne Vi skal være synlige og engagerede rollemodeller som aktiv viser vi har lyst til at være sammen med børnene. Vi skal have en anderkendende tilgang og være nærværende i samspil med børnene. Vi arbejder med theraplay, Barnet i centrum og kollega feedback. For at have de bedste betingelser for at kunne skabe det gode børneliv, er nogle af de afgørende faktorer tid og mulighed til planlægning og forberedelse. Det er lederens opgave at sørge for at medarbejderne kontinuerligt får opdateret deres viden gennem uddannelse, kurser, vidensdeling m.v. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet og rammerne således, at de skaber de bedste betingelser for det gode børneliv. 6. Dokumentation Vi dokumenterer vores pædagogiske praksis ved at: Vi skriver i stuebøgerne hver dag. Her fortælles der hvordan dagen har været på stuen, hvad der er sket, og hvorfor. Vi underbygger teksten med billeder samt henvisninger til de læreplaner vi har berørt i løbet af dagen. Vi vil arbejde med video af egen praksis og give kollega feedback på personalemøder. Vi bruger vores forældreintra Vi bruger vores hjemmeside Vi laver plancher som hænges op i børnehøjde Vi skriver referater af div. møder Vi synliggør vores pædagogiske praksis ved hjælp af plancher, infobreve samt andet relevant materiale som hænges op på stuerne / opslagstavler. Vi er begyndt at inddrage vores ipads og vil løbende udforske og udvikle vores muligheder på forældreintra og andre elektroniske IT basserede platforme. 7. Evalueringsplan Vi evaluerer løbende på stuemøder samt personalemøder. Til det vil vi bruge evalueringsskema. Ved arbejde i mindre grupper, er det de ansvarlige pædagoger som står for evalueringen. Der udarbejdes aktivitetsbeskrivelser hver temaperiode, der afsættes tid til evaluering på stuemøderne. På personalemøderne gennemgår vi resultaterne af vores evalueringer. Mindst 1 gang om året laver vi en sammenfattende evaluering. Her tager vi udgangspunkt i vores del-evalueringer samt div. logbøger og referater. 1. Læreplanstema/indsatsområde Sprog. 2. Mål Målet er for børn i alderen 0-6 år For at støtte barnet i dets sproglige udvikling har vi sat os følgende mål:

10 Give børnene de bedst mulige betingelser for udviklende kommunikation, læring og udvikling. Give børnene et nuanceret sprog og sprogforståelse Lære børnene om begreber og forholdsord Børnene kan genkende og i en vis udstrækning bruge bogstaver, tal, årstider m.v. Skabe situationer som stimulerer og styrker barnets mundmotorik og dermed sproget Bruge sprog i leg, rim og remser og eventyr. Synge og fortælle sammen med børnene Stimulering af sproget gennem motorik 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Vi mener vi er på rette vej når børnene: 0 2 år: Kender og reagerer på de sange vi synger på stuen, og derved udvikler sproget. Sidder selv og synger både navnesang og andre sange både her og hjemme. Sætter ord eller lyde på de bøger vi læser for dem. Udbygger deres ordforråd Leger begyndende Bogstav leg Leger med sproget i almenhed 2 6 år: Bruger sproget til at fortælle hinanden historier Fortæller en historie med en start, midte og slutning Laver fjollerim Viser en fremgang i vores sprogvurderinger Begynder at bruge sproget i konflikter i stedet for at slå Kan sætte ord på egne følelser Udbygger eget ordforråd Kan genkende og bruge bogstaverne, farver og tal Kende bogstaver / eget navn Begynde at skrive. Udtrykke sig sprogligt/ kunne forklare sig At barnet har en talforståelse Begrebsforståelse/overbegreber. Arbejder med fortælling - både voksen/barn - Barn/voksen - barn/barn Vi arbejder med tal og bogstaver fra vuggestue til skolestart da vi ved, at den sproglige udvikling er af stor betydning for barnets videre læring og udvikling. 4. Handleplan for indsats Vi vil i vores daglige praksis bruge sprogets mange facetter og på denne måde være smittebærere. Det vil sige at vi blandt andet sætter ord på det vi gør og det børnene gør. Vi sætter ligeledes ord på følelser og på den måde spejler vi barnet. Vi bruger åben dialog i vores kommunikation med børnene. Det vil sige, at vi f. eks. bruger spørgsmål som ikke kun kan besvares med ja eller nej, men hvor barnet inviteres til at bruge flere ord / sætninger. Vi vil gentage de rigtige ord og sætninger når børnene siger noget forkert, i stedet for at rette på børnene. 0 6 år: Vi vil altid snakke til og med det enkelte barn når det bliver skiftet Vi vil synge med børnene hver dag.

11 Vi vil skabe en god stemning hvor alle er med på hver deres niveau. Vi vil lytte til om børnene får udvidet deres ordforråd og forståelse af ordene. Vi vil sætte ord og begreber på det vi ser og når vi læser for børnene. Vi bruger dialogisk læsning Vi støtter børnene i deres sproglige udvikling gennem bevægelse og motoriske øvelser Holder samling Laver fortællerrunde historielæsning sang/sanglege rim/remser Samt sætte ord på handlinger og oplevelser. Lege med bogstavslyde Bruge skriftsprog Klippe og tegne bogstaverne. Spil med ordbilleder. At det at tælle indgår i legen. De voksne er gode til at sætte ord på det barnet og de voksen gør og oplever Vi vil arbejde med sprogposer, spil og andre aktiviteter hvor man snakker med børnene imens Ved at arrangere mundmotoriske lege Vi vil skabe en god stemning hvor alle er med på hver deres niveau. 5. Hvad kræver det af den voksne Pædagogens primære rolle er, at kunne agere som støtte og vejleder og hjælpe / guide børnene når det skønnes nødvendigt og til at hjælpe barnet med at sætte ord på egne følelser samt at udvikle gode handlingsstrategier. Pædagogen er også den som åbner døren for barnet for at vise nye muligheder og hele tiden arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. De voksne skal have en anderkendende tilgang og være nærværende og motiverende i samspil med børnene. De voksne skal sætte ord og begreber på når de er sammen med børnene. De voksne skal bruge sang, samtale og dialogisk læsning som redskab. De voksne arbejder i børnehøjde At de voksne er velforberedte rollemodeller. Barnet skal udfordres men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Det er afgørende at det pædagogiske personale holder sig opdateret om ny viden, og forholder sig opsøgende og nysgerrige. For at have de bedste betingelser for at kunne skabe det gode børneliv, er nogle af de afgørende faktorer tid og mulighed til planlægning og forberedelse. Det er lederens opgave at sørge for at medarbejderne kontinuerligt får opdateret deres viden gennem uddannelse, kurser, vidensdeling m.v. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet og rammerne således, at de skaber de bedste betingelser for det gode børneliv. 6. Dokumentation Vi dokumenterer vores pædagogiske praksis ved at: Vi skriver i stuebøgerne hver dag. Her fortælles der hvordan dagen har været på stuen, hvad der er sket, og hvorfor. Vi underbygge teksten med billeder samt

12 henvisninger til de læreplaner vi har berørt i løbet af dagen. Vi vil arbejde med video af egen praksis og give kollega feedback på personalemøder. Vi bruger vores forældreintra Vi bruger vores hjemmeside Vi laver plancher som hænges op i børnehøjde Vi skriver referater af div. møder Vi synliggør vores pædagogiske praksis ved hjælp af plancher, infobreve samt andet relevant materiale som hænges op på stuerne / opslagstavler Vi er begyndt at inddrage vores ipads og vil løbende udforske og udvikle vores muligheder på forældreintra og andre elektroniske IT basserede platforme. 7. Evalueringsplan Vi evaluerer løbende på stuemøder samt personalemøder. Til det vil vi bruge evalueringsskema. Ved arbejde i mindre grupper, er det de ansvarlige pædagoger som står for evalueringen. Der udarbejdes aktivitetsbeskrivelser hver temaperiode, der afsættes tid til evaluering på stuemøderne. På personalemøderne gennemgår vi resultaterne af vores evalueringer. Mindst 1 gang om året laver vi en sammenfattende evaluering. Her tager vi udgangspunkt i vores del-evalueringer samt div. logbøger og referater. 1. Læreplanstema/indsatsområde Børns overgange mellem dagtilbud og børnehavebørnenes overgang til skole. 2. Mål At understøtte det enkelte barn så dets overgang fra vuggestue til børnehave eller fra børnehave til skole bliver så optimalt som muligt. At samarbejde med de andre daginstitutioner der hører til Dagmarskolen. At udvikle samarbejdet primært med Dagmarskolen som er vores distriktsskole. 3. Indsats og succeskriterier (tegn) At børnene er trygge ved overgangen At forældrene føler sig inddraget og godt informeret At medarbejdere i børnehave og skole oplever, at opgaven omkring overgangen er tydeligt struktureret og meningsfuld At vi i tæt samarbejde med forældrene kan forberede børnene til overgangen At vi har planlagt overgangen i god tid At børnene har den faglige og personlige udvikling som gør dem i stand til at klare forandringen At børnene kan genkende strukturer og rutiner i skolen, når de starter at det de har lært i børnehaven giver mening i den forbindelse 4. Handleplan for indsats Overgang fra vuggestuen til børnehave: At personalet er sikkert på at barnet er klar til at starte på den nye stue At der har været en dialog mellem personalet og forældrene At stuepersonalet fra de involverede stuer har tid til at drøfte barnet At forældrene informeres om tidspunkt for overgang i god tid via brev. Her tilbydes forældrene at de kan komme med på den nye stue nogle dage At vi ca. 3 måneder inden overgang, begynder at besøge barnets nye stue, så barnet

13 har mulighed for at lære de nye børn og voksne at kende Overgang fra børnehave til skole: (Se Bilag 3) Der tilbydes forældrene en skoleparathedssamtale, og herefter danner vi de skolegrupper, hvor vi fremadrettet arbejder på at gøre alle skoleparate. Der laves en handleplan for de børn, hvor forældre og institution er i tvivl om skolestart. Personale og børn deltager i alle fælles arrangementer mellem skole og børnehave. God kommunikation mellem lederne skal sikre et konstruktivt samarbejde. Vi støtter op om et godt samarbejde mellem pædagoger, og vi vil gerne forsat være med til at lede samarbejdet. At vi med vores nye samarbejdspartnere får diskuteret mål og handleplan. 5. Hvad kræver det af den voksne At vi voksne vil samarbejde på tværs. At vi forstår det enkelte barn og får skabt gode rammer i den fælles indsats. At vi alle forstår, betydningen af, at sikre en god overgang mellem vuggestue og børnehave samt mellem skole og daginstitution. De voksne skal have en anderkendende tilgang og være nærværende og motiverende i samspil med børnene. At vi har stor fokus på kommunikation og information i forhold til de nye skolebørnsforældre. For at have de bedste betingelser for at kunne skabe gode overgange er nogle af de afgørende faktorer tid og mulighed til planlægning og forberedelse. Medarbejdere i børnehave og skole skal opleve, at opgaven omkring overgangen er tydeligt struktureret og meningsfuld. Pædagogens primære rolle er, at kunne agere som støtte og vejleder og hjælpe / guide børnene når det skønnes nødvendigt og til at hjælpe barnet med at sætte ord på egne følelser samt at udvikle gode handlingsstrategier. Pædagogen er også den som åbne døren for barnet for at vise nye muligheder og hele tiden arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. Barnet skal udfordres men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Det er afgørende at det pædagogiske personale holder sig opdateret om ny viden, og forholder sig opsøgende og nysgerrige. Det er lederens opgave at sørge for at medarbejderne kontinuerligt får opdateret deres viden gennem uddannelse, kurser, vidensdeling m.v. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet og rammerne således, at de skaber de bedste betingelser for det gode børneliv. 6. Dokumentation Vi dokumenterer vores pædagogiske praksis ved at: Vi skriver i stuebøgerne hver dag. Her fortælles der hvordan dagen har været på stuen, hvad der er sket, og hvorfor. Vi underbygge teksten med billeder samt henvisninger til de læreplaner vi har berørt i løbet af dagen. Vi vil arbejde med video af egen praksis og give kollega feedback på personalemøder. Vi bruger vores forældreintra

14 Vi bruger vores hjemmeside Vi laver plancher som hænges op i børnehøjde Vi skriver referater af div. møder Vi synliggør vores pædagogiske praksis ved hjælp af plancher, infobreve samt andet relevant materiale som hænges op på stuerne / opslagstavler Vi er begyndt at inddrage vores ipads og vil løbende udforske og udvikle vores muligheder på forældreintra og andre elektroniske IT basserede platforme. 7. Evalueringsplan Vi evaluerer løbende på stuemøder, personalemøder samt ledermøder. Til det vil vi bruge evalueringsskema. Ved arbejde i mindre grupper, er det de ansvarlige pædagoger som står for evalueringen. På personalemøderne gennemgår vi resultaterne af vores evalueringer. Mindst 1 gang om året laver vi en sammenfattende evaluering. Her tager vi udgangspunkt i vores del-evalueringer samt div. logbøger og referater. Følgende værktøjer kan tages i anvendelse det aftales på ledermøderne, hvilke der kan være relevante hvornår: Børneinterviews Spørgeskemaer til forældre Fokusgruppeinterviews for forældre Spørgeguide inddrages ved forældresamtaler både i børnehave og senere i skolen 1. Læreplanstema/indsatsområde Natur og naturfænomener. Målet er for vuggestue børn 0-2 år 2. Mål Målet er at: Vise børnene glæde ved at være i naturen og opleve dens muligheder. Vi vil være en del af projektet grønne spirer. 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Vi prioriterer at komme ud, så ofte som muligt uanset vejr og årstid. At vi tilrettelægger emner der sikrer at vi også er en del af grønne spirer, og at vi er lige så meget med til at erobre det grønne flag som de ældre børn. At børnene får mulighed for sansemæssige udfordringer, f. eks. varm/kold, hård/blød, at kunne mærke græsset og sandet m.v. At børnene styrker deres motorik de bliver mere sikre i deres bevægelser At børnene stifter bekendtskab med planter og dyr At børnene stifter bekendtskab med vind og vejr At børnene begynder at behandler de naturlige omgivelser med respekt 4. Handleplan for indsats Vi vil præsentere og undersøge naturens materialer fra de 4 årstider. Små naturprojekter Sanseforløb Vi er ude i naturen hele året

15 Vi planlægger efter årshjulet 5. Hvad kræver det af den voksne At de voksne viser glæde ved naturen og tør udforske naturen, kryb, vand, mudder osv. (naturens elementer) Pædagogens primære rolle er, at kunne agere som støtte og vejleder og hjælpe / guide børnene når det skønnes nødvendigt. Pædagogen er også den som åbner døren for barnet for at vise nye muligheder og hele tiden arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. De voksne skal have en anderkendende tilgang og være nærværende og motiverende i samspil med børnene. De voksne skal sætte ord og begreber på når de er sammen med børnene. De voksne arbejder i børnehøjde At de voksne er velforberedte rollemodeller. Barnet skal udfordres men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Det er afgørende at det pædagogiske personale holder sig opdateret om ny viden, og forholder sig opsøgende og nysgerrige. For at have de bedste betingelser for at kunne skabe det gode børneliv, er nogle af de afgørende faktorer tid og mulighed til planlægning og forberedelse. Det er lederens opgave at sørge for at medarbejderne kontinuerligt får opdateret deres viden gennem uddannelse, kurser, vidensdeling m.v. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet og rammerne således, at de skaber de bedste betingelser for det gode børneliv. 6. Dokumentation Vi dokumenterer vores pædagogiske praksis ved at: Vi skriver i stuebøgerne hver dag. Her fortælles der hvordan dagen har været på stuen, hvad der er sket, og hvorfor. Vi underbygge teksten med billeder samt henvisninger til de læreplaner vi har berørt i løbet af dagen. Vi vil arbejde med video af egen praksis og give kollega feedback på personalemøder. Vi bruger vores forældreintra Vi bruger vores hjemmeside Vi laver plancher som hænges op i børnehøjde Vi skriver referater af div. møder Udstillinger i huset / på stuerne Vi synliggør vores pædagogiske praksis ved hjælp af plancher, infobreve samt andet relevant materiale som hænges op på stuerne / opslagstavler Vi er begyndt at inddrage vores ipads og vil løbende udforske og udvikle vores muligheder på forældreintra og andre elektroniske IT basserede platforme. 7. Evalueringsplan Vi evaluerer løbende på stuemøder samt personalemøder. Til det vil vi bruge evalueringsskema. Ved arbejde i mindre grupper, er det de ansvarlige pædagoger som står for evalueringen. Der udarbejdes aktivitetsbeskrivelser hver temaperiode, der afsættes tid til evaluering på

16 stuemøderne. På personalemøderne gennemgår vi resultaterne af vores evalueringer. Mindst 1 gang om året laver vi en sammenfattende evaluering. Her tager vi udgangspunkt i vores del-evalueringer samt div. logbøger og referater. 1. Læreplanstema/indsatsområde Natur og naturfænomener 2. Mål Målet er for børnehave børn 2-4 år Målet er at Give børnene kendskab til naturens muligheder. Interesse og nysgerrighed for naturen. Børnene passer på naturen Børnene kender forskel på årstiderne og disses karakteristikas. Vi vil være en del af projektet grønne spirer og generobre det grønne flag. 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Børnene snakker om hvordan de passer på naturen, spørger interesseret. Når børnene fortæller om hvad de har oplevet både i børnehaven og hjemme. At de kan fortælle hvad tøj de skal have på forår sommer efterår vinter. At vi beholder det grønne flag. Vi prioriterer at komme ud, så ofte som muligt uanset vejr og årstid. At børnene får mulighed for sansemæssige udfordringer, f. eks. varm/kold, hård/blød, at kunne mærke græsset og sandet m.v. At børnene styrker deres motorik de bliver mere sikre i deres bevægelser At børnene stifter bekendtskab med planter og dyr At børnene stifter bekendtskab med vind og vejr At børnene begynder at behandler de naturlige omgivelser med respekt At børnene lærer om spiselige planter fra jord til bord At børnene er med til at lave køkkenhave 4. Handleplan for indsats Besøge nærområdets grønne steder, snakke om de ting vi ser undervejs Samle materiale og bearbejde det når vi kommer hjem. Sørger for at børnene kommer ud og oplever alle årstider. Gå på biblioteket for at samle viden. Arbejde med natur projekter, bland andet: Smag på naturen 5. Hvad kræver det af den voksne At de voksne viser glæde ved naturen og tør udforske naturen, kryb, vand, mudder osv. (naturens elementer) Pædagogens primære rolle er, at kunne agere som støtte og vejleder og hjælpe / guide børnene når det skønnes nødvendigt. Pædagogen er også den som åbner døren for barnet for at vise nye muligheder og hele tiden arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. De voksne skal have en anderkendende tilgang og være nærværende og motiverende i

17 samspil med børnene. De voksne skal sætte ord og begreber på når de er sammen med børnene. De voksne arbejder i børnehøjde At de voksne er velforberedte rollemodeller. Barnet skal udfordres men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Det er afgørende at det pædagogiske personale holder sig opdateret om ny viden, og forholder sig opsøgende og nysgerrige. For at have de bedste betingelser for at kunne skabe det gode børneliv, er nogle af de afgørende faktorer tid og mulighed til planlægning og forberedelse. Det er lederens opgave at sørge for at medarbejderne kontinuerligt får opdateret deres viden gennem uddannelse, kurser, vidensdeling m.v. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet og rammerne således, at de skaber de bedste betingelser for det gode børneliv. 6. Dokumentation Vi dokumenterer vores pædagogiske praksis ved at: Vi skriver i stuebøgerne hver dag. Her fortælles der hvordan dagen har været på stuen, hvad der er sket, og hvorfor. Vi underbygge teksten med billeder samt henvisninger til de læreplaner vi har berørt i løbet af dagen. Vi vil arbejde med video af egen praksis og give kollega feedback på personalemøder. Vi bruger vores forældreintra Vi bruger vores hjemmeside Vi laver plancher som hænges op i børnehøjde Vi skriver referater af div. møder Udstillinger i huset / på stuerne Vi synliggør vores pædagogiske praksis ved hjælp af plancher, infobreve samt andet relevant materiale som hænges op på stuerne / opslagstavler Vi er begyndt at inddrage vores ipads og vil løbende udforske og udvikle vores muligheder på forældreintra og andre elektroniske IT basserede platforme. 7. Evalueringsplan På stuemøder. Snakke om hvad børnene har fortalt. Børneevaluering (Spørgeblomst samme spørgsmål for og efter projekter) Vi evaluerer løbende på stuemøder samt personalemøder. Til det vil vi bruge evalueringsskema. Ved arbejde i mindre grupper, er det de ansvarlige pædagoger som står for evalueringen. Der udarbejdes aktivitetsbeskrivelser hver temaperiode, der afsættes tid til evaluering på stuemøderne. På personalemøderne gennemgår vi resultaterne af vores evalueringer. Mindst 1 gang om året laver vi en sammenfattende evaluering. Her tager vi udgangspunkt i vores del-evalueringer samt div. logbøger og referater. 1. Læreplanstema/indsatsområde Natur og naturfænomener 2. Mål Målet er for Børnehavebørn 4-6 år

18 Målet er at Give børnene en begyndende forståelse for sammenhængen i naturen. Vi vil være en del af projektet grønne spirer og beholder det grønne flag. 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Når vi oplever børn der: Handler i forhold til de emner vi arbejder med. Stiller undrende spørgsmål Stiller deres viden til rådighed for andre børn. Viser interesse for naturen. At vi beholder det grønne flag. Børnene snakker om hvordan de passer på naturen, spørger interesseret. Når børnene fortæller om hvad de har oplevet både i børnehaven og hjemme. At de kan fortælle hvad tøj de skal have på forår sommer efterår vinter. 4. Handleplan for indsats Det gør vi ved at: Tager på tur til skov og å Undersøge de ting vi finder, sammen med børnene. Undersøge de ting vi finder i det daglige Tage emner op som er relevante for årstiden. Vi prioriterer at komme ud, så ofte som muligt uanset vejr og årstid. At børnene får mulighed for sansemæssige udfordringer, f. eks. varm/kold, hård/blød, at kunne mærke græsset og sandet m.v. At børnene styrker deres motorik de bliver mere sikre i deres bevægelser At børnene stifter bekendtskab med planter og dyr At børnene stifter bekendtskab med vind og vejr At børnene begynder at behandler de naturlige omgivelser med respekt At børnene lærer om spiselige planter fra jord til bord At børnene er med til at lave køkkenhave 5. Hvad kræver det af den voksne At de voksne viser glæde ved naturen og tør udforske naturen, kryb, vand, mudder osv. (naturens elementer) Pædagogens primære rolle er, at kunne agere som støtte og vejleder og hjælpe / guide børnene når det skønnes nødvendigt. Pædagogen er også den som åbner døren for barnet for at vise nye muligheder og hele tiden arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. De voksne skal have en anderkendende tilgang og være nærværende og motiverende i samspil med børnene. De voksne skal sætte ord og begreber på når de er sammen med børnene. De voksne arbejder i børnehøjde At de voksne er velforberedte rollemodeller. Barnet skal udfordres men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Det er afgørende at det pædagogiske personale holder sig opdateret om ny viden, og forholder sig opsøgende og nysgerrige.

19 M Å L F O For at have de bedste betingelser for at kunne skabe det gode børneliv, er nogle af de afgørende faktorer tid og mulighed til planlægning og forberedelse. Det er lederens opgave at sørge for at medarbejderne kontinuerligt får opdateret deres viden gennem uddannelse, kurser, vidensdeling m.v. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet og rammerne således, at de skaber de bedste betingelser for det gode børneliv. 6. Dokumentation Vi dokumenterer vores pædagogiske praksis ved at: Vi skriver i stuebøgerne hver dag. Her fortælles der hvordan dagen har været på stuen, hvad der er sket, og hvorfor. Vi underbygge teksten med billeder samt henvisninger til de læreplaner vi har berørt i løbet af dagen. Vi vil arbejde med video af egen praksis og give kollega feedback på personalemøder. Vi bruger vores forældreintra Vi bruger vores hjemmeside Vi laver plancher som hænges op i børnehøjde Vi skriver referater af div. møder Udstillinger i huset / på stuerne Vi synliggør vores pædagogiske praksis ved hjælp af plancher, infobreve samt andet relevant materiale som hænges op på stuerne / opslagstavler Vi er begyndt at inddrage vores ipads og vil løbende udforske og udvikle vores muligheder på forældreintra og andre elektroniske IT basserede platforme. 7. Evalueringsplan På stuemøder. Snakke om hvad børnene har fortalt. Børneevaluering (Spørgeblomst samme spørgsmål for og efter projekter) Vi evaluerer løbende på stuemøder samt personalemøder. Til det vil vi bruge evalueringsskema. Ved arbejde i mindre grupper, er det de ansvarlige pædagoger som står for evalueringen. Der udarbejdes aktivitetsbeskrivelser hver temaperiode, der afsættes tid til evaluering på stuemøderne. På personalemøderne gennemgår vi resultaterne af vores evalueringer. Mindst 1 gang om året laver vi en sammenfattende evaluering. Her tager vi udgangspunkt i vores del-evalueringer samt div. logbøger og referater. De andre læreplans temaer som er: Krop og bevægelse og Kulturelle udtryksformer og værdier, arbejder vi løbende ind i vores projekter og man kan i vores overordnede læreplan se vores mål. Afsnit 4 Evaluering af pædagogiske indsatsmål for perioden Institutionens evaluering af mål og indsatser fra sidste periode er bilag til virksomhedsplanen 1. Læreplanstema/indsatsområde Børns alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer. 2. Mål Vores mål er, at børnene lærer hvad det vil sige at være et empatisk menneske og en god kammerat. At de kan udvise respekt og tolerance overfor andre. At børn lærer at indgå i ligeværdige sammenhænge og forpligtende fællesskaber.

20 At børn får en indsigt i, og en forståelse for sociale spilleregler og stifter kendskab til grundlæggende demokratiske værdier hvori der er mulighed for medbestemmelse. I denne kontekst er det vigtigt at styrke børnenes selvværdsfølelser og deres selvtillid. At de tør prøve noget nyt og at kunne sige til eller fra. Vi arbejder kontinuerligt på at gøre barnet selvhjulpent. Her tænker vi blandt andet på toiletbesøg, tøjskift og i spisesituationer. 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Vi mener vi er på rette vej når børnene: tør udtrykke sig tør tage imod udfordringer tør vise følelser behandler hinanden ordentligt hjælper hinanden Sætter sig ind i andres følelser. Vi vil se børn der øver sig i at vente på tur (2 4 år) har forstået at vente på tur (4 6 år) tager hensyn til hinanden lytter til hinanden lære af hinanden på tværs af alderstrin kan vente på tur (primært hos de største børn) formår at håndtere regler i deres leg afkoder de sociale spilleregler tør stå frem foran andre børn for at fortælle eller synge kan løse konflikter selv uden voksenhjælp selv kan tage tøj på og af selv kan gå på toilettet Begynder at få styr på egne ting (ansvar: primært hos de største børn) 4. Handleplan for indsats Dette vil vi opnå ved at: Vi vil lave samling hvor vi synger navnesange, fremhæver det enkelte barn ved at bede det fortælle om dag, vejr, årstid mm Vi vil støtte barnet i at nå nye mål, få nye kompetencer Vi vil inddele os i små aktivitetsgrupper hvor vi kan være nærværende, få tid til fordybelse og tid til det enkelte barn Vi vil skabe en positiv og varm atmosfære på stuen Vi vil give plads til at være forskellige Vi vil se det enkelte barns behov Vi vil være på gulvet sammen med børnene i øjenhøjde med børnene Vi vil anerkende børnenes følelser og behov både deres egne og hinandens ved at italesætte det, vi ser og oplever med børnene Vi vil anskaffe os legetøj, der inviterer til fælles leg to mus, to barnevogne, tre heste (hoppedyr), legekøkken osv. Arbejder ud fra barnets Nærmeste udviklingszone være faglige engagerede voksne, som er gode rollemodeller. inddrage læreplanstemaet professionelt i vores daglige praksis. Inddrage forældrene som eksperter på deres egne børn være åbne, hjælpende og fordomsfri

21 Vi vil sige godmorgen til alle børn søge øjenkontakt og sige barnets navn Vi vil tilbyde en genkendelig dagsrytme og struktur o Tryghed o Støtter barnet i at kende vores forventninger o Fortælle børnene hvad der skal ske Vi vil arbejde anerkendende o Vi vil tilbyde øjenkontakt og berøring o Vi vil udnytte vores viden om det enkelte barn o Vi vil lytte til barnet hvad er barnets baggrund og intention Dialogisk læsning Lære at udtrykke sig i mindre grupper Barnet bliver valgt til lade børnene være medskabere til deres egne lærings og udviklingsprocesser 5. Hvad kræver det af den voksne Pædagogens primære rolle er, at kunne agere som støtte og vejleder og hjælpe / guide børnene når det skønnes nødvendigt og til at hjælpe barnet med at sætte ord på egne følelser samt at udvikle gode handlingsstrategier. Pædagogen er også den som åbner døren for barnet for at vise nye muligheder og hele tiden arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. Barnet skal udfordres men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Det er afgørende at det pædagogiske personale holder sig opdateret om ny viden, og forholder sig opsøgende og nysgerrige. For at have de bedste betingelser for succes, er nogle af de afgørende faktorer tid og mulighed til planlægning og forberedelse. Det er lederens opgave at sørge for at medarbejderne kontinuerligt får opdateret deres viden gennem uddannelse, kurser, vidensdeling m.v. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet og rammerne således, at de skaber de bedste betingelser for det gode børneliv. 6. Dokumentation Vi vil arbejde med video af egen praksis og give kollega feedback på personalemøder. Vi dokumenterer vores pædagogiske praksis ved at: Vi skriver i stuebøgerne hver dag. Her fortælles der hvordan dagen har været på stuen, hvad der er sket, og hvorfor. Vi underbygge teksten med billeder samt henvisninger til de læreplaner vi har berørt i løbet af dagen. Vi vil arbejde med video af egen praksis og give kollega feedback på personalemøder. Vi bruger vores forældreintra Vi bruger vores hjemmeside Vi laver plancher som hænges op i børnehøjde Vi skriver referater af div. møder Vi synliggør vores pædagogiske praksis ved hjælp af plancher, infobreve samt andet relevant materiale som hænges op på stuerne / opslagstavler Vi bruger stuemøder, forberedelsesmøder samt personalemøder som grundlag for vores dokumentation.

22 E V A L U E R I N G M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G 7. Evalueringsplan Vi evaluerer løbende på stuemøder samt personalemøder. Til det vil vi bruge evalueringsskema. Ved arbejde i mindre grupper, er det de ansvarlige pædagoger som står for evalueringen. Mindst 1 gang om året laver vi en sammenfattende evaluering. Her tager vi udgangspunkt i vores del-evalueringer samt div. logbøger og referater. 8. Effekter og resultater På grund af personale situationen (lederskifte m.v.) det forgående år, er der ikke afholdt en fælles evaluering af indsatsen. Hvis man ser borte fra det, er der dog opnået gode resultater både i vuggestuen og i børnehaven. Børnene klarede sig godt i sprogtest og det pædagogiske personale har arbejdet målrettet med samtlige indsatsområder. 9. Læring Overordnet set kan vi konkludere, at vores pædagogiske metoder er virkningsfulde. Vi har gennemført mange fælles aktiviteter som tydeligvis viste børnenes kompetencer. I huset er der meget fokus på trivsel, både for børnene og voksne. Der er en stor vilje til at samle ressourcerne, men det kræver også en detaljeret planlægning. Der er et ønske om bedre tid til forberedelse og det er noget som ledelsen arbejder på p.t. 10. Status hvad så nu? Målene samt metode er blevet revurderet og fra oktober 2014 ændrer vi lidt på vores daglige praksis. Dette kommer blandt andet til udtryk i en større fokus på delevalueringer, struktur i huset samt indretning / det æstetiske miljø. 1. Læreplanstema/indsatsområde Børns sproglige udvikling 2. Mål Målet er for børn i alderen 0-6 år For at støtte barnet i dets sproglige udvikling har vi sat os følgende mål: Give børnene de bedst mulige betingelser for udviklende kommunikation, læring og udvikling. Give børnene et nuanceret sprog og sprogforståelse Lære børnene om begreber og forholdsord Børnene kan genkende og i en vis udstrækning bruge bogstaver, tal, årstider m.v. Skabe situationer som stimulerer og styrker barnets mundmotorik og dermed sproget Bruge sprog i leg, rim og remser og eventyr. Synge og fortælle sammen med børnene Stimulering af sproget gennem motorik 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Vi mener vi er på rette vej når børnene: 0 2 år: kender og reagerer på de sange vi synger på stuen, og derved udvikler sproget. Sidder selv og synger både navnesang og andre sange både her og hjemme. Sætter ord eller lyde på de bøger vi læser for dem. Udbygger deres ordforråd

23 2 6 år: Bruger sproget til at fortælle hinanden historier Fortæller en historie med en start, midte og slutning Laver fjollerim Viser en fremgang i vores sprogvurderinger Begynder at bruge sproget i konflikter i stedet for at slå Kan sætte ord på egne følelser Udbygger deres ordforråd Kan genkende og bruge bogstaverne, farver og tal Kende bogstaver / eget navn Begynde at skrive. Udtrykke sig sprogligt/ kunne forklare sig At barnet har en talforståelse Begrebsforståelse/overbegreber. Vi arbejder med tal og bogstaver fra vuggestue til skolestart da vi ved, at den sproglige udvikling er af stor betydning for barnets videre læring og udvikling. 4. Handleplan for indsats Vi vil i vores daglige praksis bruge sprogets mange facetter og på denne måde være smittebærere. Det vil sige at vi blandt andet sætter ord på det vi gør og det børnene gør. Vi sætter ligeledes ord på følelser og på den måde spejler vi barnet. Vi bruger åben dialog i vores kommunikation med børnene. Det vil sige, at vi f. eks. bruger spørgsmål som ikke kun kan besvares med ja eller nej, men hvor barnet inviteres til at bruge flere ord / sætninger. Vi vil gentage de rigtige ord og sætninger når børnene siger noget forkert, i stedet for at rette på børnene. 0 6 år: Vi vil altid snakke til og med det enkelte barn når det bliver skiftet Vi vil synge med børnene hver dag. Vi vil skabe en god stemning hvor alle er med på hver deres niveau. Vi vil lytte til om børnene får udvidet deres ordforråd og forståelse af ordene. Vi vil sætte ord og begreber på det vi ser og når vi læser for børnene. Vi bruger dialogisk læsning Vi støtter børnene i deres sproglige udvikling gennem bevægelse og motoriske øvelser samling fortællerrunde historielæsning sang/sanglege rim/remser Samt sætte ord på handlinger og oplevelser. Lege med bogstavslyde Bruge skriftsprog: Klippe og tegne bogstaverne. Spil med ordbilleder. At det at tælle indgår i legen. 5. Hvad kræver det af den voksne De voksne skal have en anderkendende tilgang og være nærværende og motiverende i samspil med børnene.

24 E V A De voksne skal sætte ord og begreber på når de er sammen med børnene. De voksne skal bruge sang, samtale og dialogisk læsning som redskab. De voksne arbejder i børnehøjde At de voksne er velforberedte rollemodeller. Lederen giver medarbejderne mulighed for at få tid og kendskab til metoderne. Pædagogens primære rolle er, at kunne agere som støtte og vejleder og hjælpe / guide børnene når det skønnes nødvendigt og til at hjælpe barnet med at sætte ord på egne følelser samt at udvikle gode handlingsstrategier. Pædagogen er også den som åbne døren for barnet for at vise nye muligheder og hele tiden arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. Barnet skal udfordres men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Det er afgørende at det pædagogiske personale holder sig opdateret om ny viden, og forholder sig opsøgende og nysgerrige. For at have de bedste betingelser for at kunne skabe det gode børneliv, er nogle af de afgørende faktorer tid og mulighed til planlægning og forberedelse. Det er lederens opgave at sørge for at medarbejderne kontinuerligt får opdateret deres viden gennem uddannelse, kurser, vidensdeling m.v. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet og rammerne således, at de skaber de bedste betingelser for det gode børneliv. 6. Dokumentation Vi dokumenterer vores pædagogiske praksis ved at: Vi skriver i stuebøgerne hver dag. Her fortælles der hvordan dagen har været på stuen, hvad der er sket, og hvorfor. Vi underbygge teksten med billeder samt henvisninger til de læreplaner vi har berørt i løbet af dagen. Vi vil arbejde med video af egen praksis og give kollega feedback på personalemøder. Vi bruger vores forældreintra Vi bruger vores hjemmeside Vi laver plancher som hænges op i børnehøjde Vi skriver referater af div. møder Vi synliggør vores pædagogiske praksis ved hjælp af plancher, infobreve samt andet relevant materiale som hænges op på stuerne / opslagstavler Vi bruger stuemøder, forberedelsesmøder samt personalemøder som grundlag for vores dokumentation. 7. Evalueringsplan Vi evaluerer løbende på stuemøder samt personalemøder. Til det vil vi bruge evalueringsskema. Ved arbejde i mindre grupper, er det de ansvarlige pædagoger som står for evalueringen. Mindst 1 gang om året laver vi en sammenfattende evaluering. Her tager vi udgangspunkt i vores del-evalueringer samt div. logbøger og referater. 8. Effekter og resultater På grund af personale situationen (lederskifte m.v.) det forgående år, er der ikke afholdt en fælles evaluering af indsatsen. Hvis man ser borte fra det, er der dog opnået gode resultater.

25 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G Både i vuggestuen og i børnehaven. Børnene klarede sig godt i sprogtesterne og det pædagogiske personale har arbejdet målrettet med samtlige indsatsområder. 9. Læring Overordnet set kan vi konkludere, at vores pædagogiske metoder er virkningsfulde. Vi har gennemført mange fælles aktiviteter som tydeligvis viste børnenes kompetencer. I huset er der meget fokus på trivsel, både for børnene og voksne. Der er en stor vilje til at samle ressourcerne, men det kræver også en detaljeret planlægning. Der er et ønske om bedre tid til forberedelse og det er noget som ledelsen arbejder på p.t. 10. Status hvad så nu? Målene samt metode er blevet revurderet og fra oktober 2014 ændrer vi lidt på vores daglige praksis. Dette kommer blandt andet til udtryk i en større fokus på delevalueringer, struktur i huset samt indretning / det æstetiske miljø. 1. Læreplanstema/indsatsområde Børns overgange mellem dagtilbud og børnehavebørnenes overgang til skole. 2. Mål Målet er for de kommende skolebørn. At understøtte det enkelte barn så dets overgang fra børnehave til skole bliver så optimalt som muligt. At samarbejde med de andre daginstitutioner der hører til Dagmarskolen. At udvikle samarbejdet primært med Dagmarskolen som er vores distriktsskole. 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Når vi ser at alle børnene trives og magter overgangen mellem skole og daginstitution. At medarbejderne forstår hinanden og har fælles mål. 4. Handleplan for indsats I november tilbydes forældrene en skoleparathedssamtale, og herefter danner vi de skolegrupper, hvor vi fremadrettet arbejder på at gøre alle skoleparate. Der laves en handleplan for de børn, hvor forældre og institution er i tvivl om skolestart. Personale og børn deltager i alle fælles arrangementer. God kommunikation mellem lederne skal sikre et konstruktivt samarbejde. Vi støtter op om et godt samarbejde mellem pædagoger, og vi vil gerne forsat være med til at lede samarbejdet. At vi med vores nye samarbejdspartnere får diskuteret mål og handleplan. 5. Hvad kræver det af den voksne At vi voksne vil samarbejde på tværs. At vi forstår det enkelte barn og får skabt gode rammer i den fælles indsats. At vi alle forstår, betydningen af, at sikre en god overgang mellem skole og daginstitution. De voksne skal have en anderkendende tilgang og være nærværende og motiverende i samspil med børnene.

26 E V A L U E R I N G At vi har stor fokus på kommunikation og information i forhold til de nye skolebørnsforældre. Pædagogens primære rolle er, at kunne agere som støtte og vejleder og hjælpe / guide børnene når det skønnes nødvendigt og til at hjælpe barnet med at sætte ord på egne følelser samt at udvikle gode handlingsstrategier. Pædagogen er også den som åbne døren for barnet for at vise nye muligheder og hele tiden arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Det betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. Barnet skal udfordres men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Det er afgørende at det pædagogiske personale holder sig opdateret om ny viden, og forholder sig opsøgende og nysgerrige. For at have de bedste betingelser for at kunne skabe det gode børneliv, er nogle af de afgørende faktorer tid og mulighed til planlægning og forberedelse. Det er lederens opgave at sørge for at medarbejderne kontinuerligt får opdateret deres viden gennem uddannelse, kurser, vidensdeling m.v. Det er lederens opgave at organisere og planlægge arbejdet og rammerne således, at de skaber de bedste betingelser for det gode børneliv. 6. Dokumentation Vi vil dokumentere vores arbejde ved at: Vi bruger vores forældreintra Vi bruger vores hjemmeside Vi laver plancher som hænges op i børnehøjde Vi skriver referater af div. møder Vi synliggør vores pædagogiske praksis ved hjælp af infobreve samt andet relevant materiale som hænges op på stuerne / opslagstavler Vi bruger stuemøder, forberedelsesmøder samt personalemøder som grundlag for vores dokumentation. 7. Evalueringsplan Vi evaluerer løbende på stuemøder samt personalemøder. Vi evaluerer samarbejdet mellem daginstitutioner og distriktsskole på vores agende 22 møder, hvor der sidder repræsentanter / samarbejdspartnere for overbygningen i Dagmardistriktet. Mindst 1 gang om året laver vi en sammenfattende evaluering. Her tager vi udgangspunkt i vores del-evalueringer samt div. logbøger og referater. 8. Effekter og resultater På grund af personale situationen (lederskifte m.v.) det forgående år, er der ikke afholdt en fælles evaluering af indsatsen. Hvis man ser borte fra det, er der dog opnået gode resultater. Både i vuggestuen og i børnehaven. Børnene klarede sig godt i sprogtesterne og det pædagogiske personale har arbejdet målrettet med samtlige indsatsområder. 9. Læring Overordnet set kan vi konkludere, at vores pædagogiske metoder er virkningsfulde. Vi har gennemført mange fælles aktiviteter som tydeligvis viste børnenes kompetencer. I huset er der meget fokus på trivsel, både for børnene og voksne. Der er en stor vilje til at samle ressourcerne, men det kræver også en detaljeret planlægning. Der er et ønske om bedre tid til forberedelse og det er noget som ledelsen arbejder på p.t.

27 10. Status hvad så nu? Målene samt metode er blevet revurderet. Derfor ændrer vi fra november 2014 på vores daglige praksis. Dette kommer blandt andet til udtryk i en større fokus på forældreinddragelse, delevalueringer samt implementering af det nye overgangsmateriale.

28 Bilag 1: Vores Årshjul

29 Bilag 2 Hygiejne politik i Klostermarkens Børnehus 1. Voksen hygiejne 2. Børnene hygiejne 3. legetøjs hygiejne 4. Sengetøjs hygiejne 5. Rengøring + udluftning 6. Sygdoms politik 1. Voksen hygiejne. God håndhygiejne nedsætter risiko for smittespredning. Dvs. håndvask/afspritning ved Ankomst til institutionen Bleskift hjælp ved toiletbesøg efter eget toiletbesøg sortering af vasketøj efter næsepudsning før og efter servering af mad når man går hjem Ved bleskift rumpestykker ved bleskift udskiftes hvis afføring brug af handsker desinficerer pusle-madras efter bleskift. 2. Børnene hygiejne. lær børnene at vaske hænder selv ved toiletbesøg pudse næse før og efter mad efter at de har været ude og lege ( evt. billeder der viser vask af hænder ) lær børnene at holde sig for munden ved nys og host ( evt. ind i albuen) Kun røre ved den mad de vil have 3 Legetøjs hygiejne. legetøjet puttes ofte i munden og fungerer som smittespreder. Derfor skal legetøjet vaskes jævnligt. Evt. en fast rutine at legetøjet bliver vasket 1 gang om måneden. Enten i hånden med børste, i opvaskemaskinen, eller i vaskemaskine ( i poser/ dynebetræk ) 40 C i vaskemaskine legetøjet rengøres når det er synlig snavset ekstra omhyggelig i perioder ved megen sygdom en kasse som stilles væk i 24 timer, med legetøj der er suttet/savlet på. børnene kan inddrages i vask af legetøj. 4. Vasketøjs hygiejne. vask hagesmække og rumpe stykker hver for sig.

30 sundhedsstyrelsen anbefaler vask ved 60, da de fleste bakterier uskadeliggøres. Ved svær tilsmudsning, med afføring eller opkast og ved megen sygdom anbefales kogevask. vask sengetøj ca. hver 14. dag skift håndklæder hver dag vask puderne i puderummet og aftageligt betræk på møbler ca. hver 14 dag. 5. Rengøring + udluftning Lave faste rutiner omkring afvaskning af: Håndtag Bordkant + bordben stole rulleborde døre m.m. 6. Sygdomspolitik: Procedure for modtagelse af syge børn og kontakt til forældre ved sygdom! Orientering til forældre om sygdom i institutioner. Bilag 3 Samarbejdsaftale for overgangen mellem børnehave og skole - Dagmardistriktet Januar 2015 Sammenhæng Hvilke ressourcer og udfordringer ser vi vores distrikt i forhold til samarbejde omkring overgangen mellem børnehave og skole? Status på den nuværende overgangspraksis i lyset af de fælleskommunale pejlemærker: Siden 2012 har vi arbejdet med at udvikle samarbejdet og indholdet i arbejdet med overgangen i forlængelse af sammenlægningen af skoledistrikterne i Sdr. Park og Dagmar. Vi har taget de gode ting fra begge distrikter og på den baggrund udarbejdet en årsplan for aktiviteter i forbindelsen med overgangen. Vi har samtidig udarbejdet et fælles overleveringsmateriale, som vi evaluerede efteråret Materialet blev tilpasset efter evalueringen. Vi har i 2014 inddraget forældrene i processen blandt andet i samtalerne på skolen i den udstrækning, de selv har ønsket at deltage. Omdrejningspunktet for denne samarbejdsaftale er de pejlemærker, som er besluttet i forhold til det fremtidige samarbejde omkring overgange mellem børnehave og skole.