Vejteknisk rådgivning og målinger. Vi rådgiver og udfører vejtekniske målinger i hele landet

Transkript

1 Vejteknisk rådgivning og målinger Vi rådgiver og udfører vejtekniske målinger i hele landet

2 Kontakt Vores erfarne fagspecialister står til rådighed for at finde de bedste løsninger, der passer til din kommunes behov. Peter Smedemark Jensen Fagkoordinator Telefon: Allan Bay Tekniker Telefon: Susanne Baltzer Ingeniør Telefon: Heidi Borum Varbøl Ingeniør Telefon: Aalborg Introduktion Denne folder beskriver vores produkter og ydelser indenfor både rådgivning og målinger. Vejteknisk rådgivning og målinger tilbydes som en del af Vejdirektoratets indtægtsdækkede virksomhed, hvor Vejdirektoratet sælger produkter og rådgivningsydelser blandt andet indenfor områderne: vejman.dk Trafi ksikkerhed Trafi kinformation Trafi kregistrering Vintertjeneste Vej- og brodrift Laboratorieydelser Udover denne folder kan du læs mere på: vd.dk/raadgivning Tjenestesteder Vejtekniske målinger holder til i Skanderborg, Middelfart og Fløng. Vejdirektoratet har tre øvrige tjenestesteder Skanderborg Fløng København Middelfart Næstved

3 Indhold Rådgivning Kort om vejteknisk rådgivning 4 Professionel rådgivning 5 Strategirapporter for vejvedligehold 6 Udbud af asfaltarbejde 7 Belægningsoptimering 10 Målinger Kort om vejtekniske målinger 13 Tilstandsregistrering 14 Vurdering af vejens bæreevne 15 Måling af vejens friktion 16 Jævnhed og sporkøring 17 Billedregistrering af vejmiljøet 18 Komfort på cykelstier 20 Måling af vejbump 21 Indmåling og ajourføring af vejdata 22 Støjmåling 24 Termiske målinger 25 Scanning af kant- og vognbanelinjers refleksion 26 Tilsyn med belægningsarbejde 27

4 Kort om vejteknisk rådgivning Med aktuel viden om vejenes tilstand, kan vejforvaltningen bedre optimere og effektivt forvalte vejbudgettet. Vejdirektoratet foretager mange forskellige typer rådgivning i forbindelse med disse. Professionelt vejvedligehold I dette produkthæfte kan du få et overblik over de opgaver vi rådgiver omkring: Udbud af strategirapporter og notater Udbud af asfaltarbejder: -- Traditionelt 1 årigt udbud -- Flerårigt rammeudbud -- Partnering -- Funktionsudbud Belægningsoptimering Brug vores ekspertviden Hos Vejdirektoratet beskæftiger vi nogle af landets bedste eksperter indenfor vejbranchen. Vi henter vores store erfaring fra vores daglige arbejde med statens veje og fra mangeårigt samarbejde med og for landets kommuner omkring deres veje. Vi deltager i både nationale og internationale udviklings- og samarbejdsfora indenfor alle vejtekniske discipliner, og er derfor altid opdaterede med den nyeste viden. Få del i denne viden lad os hjælpe jer. 4

5 Professionel rådgivning At få mest muligt for pengene kræver god planlægning, det bedste valg af udbudsform samt et skarpt udbudsmateriale med opfølgning på den leverede kvalitet. Med Vejdirektoratet som konsulent får I den nødvendige rådgivning i alle faser. God planlægning God planlægning begynder med god viden om vejene og deres tilstand. Med et vejforvaltningssystem som vejman.dk får I adgang til fagmodulet belægningsoptimering, som giver jer et godt grundlag at planlægge ud fra. Systemet kan bruges som beslutningsgrundlag, når et budget eller et serviceniveau skal fastlægges. Eller det kan bruges mere konkret til at udpege de strækninger og reparationsløsninger, der giver mest værdi for pengene. Optimal udbudsform Overvejer jeres kommune hvilken udbudsform, der er mest optimal? Hver udbudsform har sine fordele og ulemper. Tag en snak med vores fagspecialister, så din kommune får valgt den rigtige løsning. Se kontaktoplysninger på side 2. Skarpt udbudsmateriale Vejdirektoratet har stor erfaring i at udfærdige udbudsdokumenter for alle typer af udbudsformer. Alle udbudsdokumenter laves på baggrund af nyeste vejregler samt erfaring fra Vejdirektoratet og kommunen. Derved sikrer I, at de krav, der er relevante for jer som kommune, bliver tilgodeset i udbuddet. Kvaliteten skal sikres Et godt udbudsmateriale bør følges op med tilsyn, så det sikres at kvaliteten lever op til forventningerne. Afhængig af udbudsform foregår tilsyn lidt forskelligt. Vejdirektoratet har erfaring i hele spændet fra kontrollerende eftersyn til funktionskontrakter til traditionelle eftersyn samt laboratoriekontroller. 5

6 Strategirapporter for vejvedligehold Få det politiske beslutningsgrundlag til budgetlægningen for vedligeholdelse af veje, stier og fortove. Med data fra vejman.dk/belægningsoptimering beregnes den optimale brug af pengene. Hvad er en strategirapport? En strategirapport klarlægger den mest optimale vejvedligeholdelsesstrategi for kommunen, og kan bruges som beslutningsgrundlag for politikere. Udgangspunktet er de data, der er registret i kommunens vejforvaltningssystem suppleret med tilstandsregistreringer af vejenes belægninger i form af et hovedeftersyn. I rapporten illustreres en estimeret udvikling af vejenes tilstand over de kommende år ved forskellige budgetstørrelser. Rapporten viser beslutningstagerne, hvilke konsekvenser et givent budget vil få for vejenes tilstand og kan samtidig illustrere eventuelle genopretningsbehov de kommende år. Dokumentation af vejenes tilstand og budgetbehovet En fornuftig og veldokumenteret vedligeholdelsesstrategi gi er et krav fra borgere, brugere og politikere i kommunen. Forvaltningen skal kunne vise og dokumentere en fornuftig strategi for at få passende midler til vejvedligeholdelsen bevilliget. Med en strategirapport fås en samlet oversigt, der dækker de økonomiske aspekter over en vis periode ofte 5 eller 10 år. og vedligeholdelsesplaner, er I godt rustede til at få det meste ud af jeres tildelte budget. I samarbejde fi nder vi den bedste løsning for jer. Det er kommunen selv, der beslutter hvilket vedligeholdelsesniveau, der ønskes på de forskellige dele af vejnettet. Dette kan klart og tydeligt læses i rapporten, og det er understøttet af, hvad det vil kræve økonomisk og indsatsmæssigt. Hvad får I? Slutproduktet aftales fra gang til gang og kan varierer efter jeres behov, f.eks. i form af en trykt rapport, at Vejdirektoratet deltager i fremlæggelsen af rapporten for udvalg, kommunalbestyrelse eller i andre fora. Et eksempel på en strategirapport udarbejdet af Vejdirektoratet. Har I en samlet strategi for vej- og/eller stivedligeholdelsen, og kan dokumentere dette med beregninger 6

7 Udbud af asfaltarbejde Som kunde hos os får I rådgivning omkring valg af udbudsform, hele udbudsprocessen og efterfølgende tilsyn, og sikrer dermed den rette kvalitet hele vejen rundt. Læs mere om de forskellige udbudsformer her. Funktionskontrakter Med en funktionskontrakt får kommunen et vejnet, der lever op til den aftalte kvalitet over en længere periode, og borgerne får en garanteret vejtilstand. Alt sammen til en fast aftalt pris uden overraskelser. Funktionskontrakter sikrer vejtilstanden For en kommune er det vigtigt at kunne garantere borgerne gode og sikre veje på en økonomisk rentabel vis. Med en funktionskontrakt kan kommunen fastsætte funktionskrav i form af ønsket skadespoint for belægningerne. For et fast årligt beløb skal entreprenøren til enhver tid sikre, at vejene overholder den aftalte tilstand i en lang kontraktperiode på år. En langsigtet aftale om tilstand til fast pris ses ofte som en stor fordel. Funktionskontrakter anvendes hovedsagligt i landområder, og kan sagtens kombineres med en anden udbudsform, der dækker vejene i byområder. Stor ekspertise i rådgivning til kommunen At lade en stor del af kommunens vejnet indgå i en funktionskontrakt, kræver mange overvejelser. Vejdirektoratet rådgiver hele vejen fra valg af veje til udbuddet, den nødvendige indmåling samt sikring af datakvaliteten og fastsættelse af tilstandsniveau. Vores eksperter har været med til at udvikle vejreglernes paradigme for funktionsudbud. På denne baggrund tilbyder vi at hjælpe kommunen med udarbejdelse af udbudsmateriale, fastlæggelse af belægningspolitik og med at opsætte optimale funktionskrav til entreprenørerne. I kontraktperioden følger vi op på, om vejene overholder de fastsatte krav gennem årlige kontrollerende eftersyn. 7

8 Vejpartnering I en partneringkontrakt tager både kommune og entreprenør ansvar for at skabe vejvedligeholdelse, der giver udbytte for begge parter. Vejvedligeholdelse med fælles mål Vejpartnering er en flerårig aftale mellem bygherren og den udførende part om vejvedligeholdelse. Aftalen er baseret på en forholdsvis traditionel aftale om asfaltarbejde samt en supplerende aftale om et bredere samarbejde. Entreprenøren tilbyder løsninger på udpegede vejstrækninger med fokus på pris og levetid. Tilbuddet omfatter desuden forslag til partneringsamarbejdet. At bruge ressourcer på at opbygge et partnerskab forebygger det ressourcespild, uenigheder skaber, og optimerer i stedet løsninger, fordi man udnytter begge parters kompetencer. Vejpartnering er derfor særlig velegnet, hvis opgaven er kompleks, og nytænkning og dialog er ønskelig. I vejpartnering har kommunen en høj grad af indflydelse på hvilke strækninger, der får ny belægning og på produktvalget, og kan på den måde også fastholde og udvikle egne kompetencer. Vejdirektoratet som rådgiver Vejdirektoratet har i mere end en håndfuld år selv brugt partnering i vejdrift, og er også med til at udvikle Vejreglernes kommende paradigme for partneringudbud. På denne baggrund rådgiver og hjælper vi kommunen igennem hele processen fra valg af veje, vejbesigtigelse til tilbudslister, udarbejdelse af udbudsmateriale samt pstart af dialogen på en partneringworkshop. 8

9 Ét- eller flerårigt asfaltudbud Ved en traditionel kontrakt har kommunen fuld styring med valg af slidlagsløsninger, og fuld fleksibilitet i forhold til svingninger i budgettet. Udbud når I ved, hvad I vil have Med et traditionelt asfaltudbud er det kommunen der helt og holdent bestemmer slidlagsløsning og tidspunkt. Det mest almindelige er at udbyde asfaltarbejder årligt, sådan at udbuddet kan afstemmes med årets budget. Det kan dog rent prismæssigt være en fordel at lave flerårige udbud. Grundlaget for et godt tilbud og sammenlignelige priser fra flere forskellige tilbudsgivere er et godt udbudsmateriale. Jo bedre gennemarbejdet udbudsmaterialet er, des færre overraskelser vil der komme under udførelsen. Professionelt asfaltudbud består af flere faser. Vejdirektoratet kan tilbyde uvildig rådgivning i alle udbuddets faser eller i de enkelte faser. Baggrund for rådgivning Med Vejdirektoratet som konsulent omkring asfaltudbud sikrer I jer en professionel partner. Baseret på de data, kommunen har registreret i vejforvaltningssystemet vejman.dk/belægningsoptimering, hjælper vi jer med at udpege de strækninger og reparationsløsninger, der giver jer mest værdi for pengene. Repræsentanter fra kommunen og Vejdirektoratet drøfter i fællesskab løsninger på de udvalgte veje, og udfærdiger tilbudslister. Alle udbudsdokumenter laves på baggrund af nyeste vejregler samt erfaring fra Vejdirektoratet og kommunen. Derved sikrer I, at de udførelseskrav, der er relevante for jer som kommune, bliver tilgodeset i udbuddet. Det er altid vigtigt at sikre sig, at man får den aftalte kvalitet og dermed den forventede levetid. Vejdirektoratets erfarne tilsynsfolk kan sikre at alle krav overholdes både under udførelse samt ved afleveringsforretning og ved 1- og 5-års eftersyn. Valg af strækninger Vejbesigtigelse Udbudsmateriale Licitation og kontrakt Tilsyn eller efterkontrol Afleveringsforretning / 1-års og 5-års eftersyn 9

10 Belægningsoptimering Belægningsoptimering er en del af vejman.dk. Her kan I inddatere oplysninger om vejenes tilstand og herudfra beregne nødvendigt vedligeholdelsesbudget for alle kommunens veje. Hvad kan belægningsoptimering Modulet kan beregne hvilket budget, der er nødvendigt for at fastholde den nuværende gennemsnitlige tilstand på vejene, eller vise budgettet ved en forbedret eller forringet tilstand velegnet til politisk behandling. Til hver beregning med et givent budget fortæller belægningsoptimeringen ligeledes hvilke vejstrækninger, der skal have nyt slidlag i de enkelte budgetår. Samtidig fås også et overblik over hvilke veje, hvor man med fordel kan nøjes med en reparation af skader. Input til systemet Administrative data, trafiktal, belægnings- og tværprofiloplysninger m.m. hentes fra vejman.dk, og I er derfor sikre på, at I altid beregner med de nyeste ajourførte data Priser på belægninger og reparationer indsættes i særskilte hjælperegistre og kan hurtigt og let ajourføres Hovedeftersyn på de enkelte strækninger med skadesregistreringer kan let findes frem eller ajourføres Output fra systemet Udskrift over veje med en bestemt skadestype f.eks. slaghuller Udskrift over veje, hvor belægningen bør udskiftes, samt hvilke veje der skal repareres, under hensyntagen til et givent budget Kurver der viser udvikling af belægningstilstanden over en 5-årig periode, hvis budgettet fastholdes. Eller budgetbehov for at fastholde eller forbedre vejenes tilstand, eller vise udviklingen af tilstanden hvis budgettet reduceres Kurver med udviklingen i vejenes kapitalværdi Vejdirektoratet tilbyder Lad os gøre arbejdet både med indsamling af data om vejens tilstand samt beregningen og udarbejdelse af en strategirapport. I får et professionelt resultat med de nyeste data fra jeres system og kan direkte præsenterer dette for jeres politikerer. Ønsker I selv at benytte modulet og udføre de nødvendige beregninger, afholder vi kurser og sidemandsoplæring i belægningsoptimering. 10

11 11

12 12

13 Kort om vejtekniske målinger Med aktuel viden om vejenes tilstand, kan vejforvaltningen bedre optimere og effektivt forvalte vejbudgettet. Vejdirektoratet foretager mange forskellige typer tilstandsmålinger i forbindelse med disse. I dette produkthæfte kan I få et overblik over samt en mere detaljeret information om de enkelte målinger, og hvad I kan bruge resultaterne til i kommunen. Alle vores målingstyper kan tilpasses jeres behov fx som: Rammeaftale Flere årige aftaler Enkeltstående måling Målinger til funktionsudbud Gode data giver retvisende budgetter. Lad Vejdirektoratet assistere med opmåling og inddateringen i vejman.dk og få det optimale udbytte af vejnettets data. Hvorfor vælge Vejdirektoratet? Vejdirektoratet kan tilbyde det nødvendige specialudstyr, og med en stor specialiseret medarbejderstab indenfor målinger kan vi hjælpe med at foretage og kvalificere målingerne. Vi har stor ekspertise på området i kraft af de mange årlige målinger, vi udfører på hele statens vejnet. Vores målingsekspertise dækker derfor hele Danmark. 13

14 Tilstandsregistrering Der findes to forskellige tilstandsregistreringsmetoder: Et hovedeftersyn og en registrering efter SAMKOM metoden. En tilstandsregistrering gør kommunen i stand til hurtigt at prioritere deres vedligehold af belægninger, og bedre beregne deres budgetter. Hvad er et hovedeftersyn? Med et hovedeftersyn får kommunen et aktuelt overblik over belægningernes tilstand, således at vedligeholdelsen af kommunens veje og stier kan optimeres. Et hovedeftersyn er en visuel gennemgang af vejens, cykelstiens eller fortovets tilstand. Det indeholder observationer af belægninger, kantsten og rabatter, hvor skader, revner, krakeleringer, rivninger, stentab etc. registreres. Hvad er SAMKOM metoden? Vejdirektoratet kan i stedet for hovedeftersyn, også tilbyde at klassifi cere kommunes eksisterende sti- og fortovsnet efter SAMKOM metoden. Denne metode er væsentligt billigere end hovedeftersyn, men giver dog heller ikke det samme grundlag for prioritering. SAMKOM metoden består af følgende 5-trins kategorisering: 1. Meget god 2. God 3. Acceptabel 4. Mindre god 5. Uacceptabel Data er på lige fod med hovedeftersyn tilgængelig i vejman.dk/belægningsoptimering. Fordele for vejman.dk kommuner For vejman.dk kommuner er det en fordel at benytte Vejdirektoratet til at foretage tilstandsregistreringer, da alle registreringer nemt og hurtigt overføres til vejman.dk/belægningsoptimering af erfarne medarbejdere. Således er resultaterne tilgængelige allerede dagen efter hovedeftersynet. På baggrund af tilstandsregistreringen kan der udarbejdes en strategirapport, hvor resultaterne herfra kan fremlægges direkte for politikere og beslutningstagere i form af en uvildig rapport. Dette kan være medvirkende til at sikre de nødvendige bevillinger til belægningsvedligeholdelsen. Vejdirektoratet kan desuden være behjælpelige med udarbejdelsen af en målestrategi, hvor tilstandsregistrering samt forskellige målinger (f.eks. jævnhed, sporkøring og komfortmåling) planlægges specifi kt til den enkelte kommunes vej, sti og fortovsnet. 14

15 Vurdering af vejens bæreevne Et godt kendskab til vejens bæreevne, hjælper kommunen med at investere i den rigtige belægningsløsning, som dermed sikrer en langsigtet holdbarhed for vejen. Hvad er restbæreevne? Restbæreevnen er et udtryk for den tid, vejbefæstelsen endnu kan trafikeres, inden dimensioneringskriterierne overskrides. En måling og beregning af bæreevnen for vejen er vigtig, når man skal vurdere dens restbæreevne og forstærkningsbehov i forbindelse med belægningsarbejder eller den langsigtede budgettering af belægningsvedligeholdet. Fordele ved en bæreevnevurdering er, at: bæreevnen sikrer investeringens forventede forrentning skader, som tyder på bæreevneproblemer, vurderes korrekt vejens overbelastning bliver imødegået vurderingen giver en præcis dimensionering af vejbefæstelsen og dens forstærkning Faserne i vurderingen Vejdirektoratet vurderer bæreevnen påfølgende måde: Registrering af trafikbelastningen For at bæreevnen kan vurderes, er det nødvendigt at kende trafikbelastningen på den enkelte strækning, det vil sige antallet af ækvivalente 10-tons aksler, Æ10, der belaster vejen i dag og fremover. Kendes trafikbelastningen ikke, er det nødvendigt at foretage en trafiktælling. Trafiktællingen kan foretages af Vejdirektoratet eller af kommunens egne folk. Hvis trafikken består af specielle køretøjer som trucks, kraner og lignende, skal typen og aksellasterne kendes. Måling af vejbefæstelsens bæreevne Målingen foretages med Vejdirektoratets målebil High Speed Deflectograph (HSD) og med faldlod Falling Weight Deflectogragh (FWD). En beregning af vejens kvantitative bæreevne Ud fra målingen, kan man nu lave en beregning af vejens kvantitative bæreevne, som danner grundlag for beregningen af forstærkningsbehovet. En beregning af forstærkningsbehovet Når vejens kvantitative bæreevne er kendt, kan det beregnes, hvor stort forstærkningsbehovet er. Det vil sige hvor tykt et asfaltlag, det er nødvendigt at udlægge for at opnå en restbæreevne, der svarer til den krævede dimensioneringsperiodes angivne trafikbelastning. Forslag til belægningsvedligehold Til sidst angives et forslag til valg af forstærknings- og slidlag. Desuden kan der eventuelt gives forslag til supplerende vedligehold, som forlænger vejens levetid, som f.eks. udskiftning af delarealer, afhøvling af rabatter, oprensning af grøfter og lignende. For de større kommuneveje kan det være relevant at bruge målingerne i vejman.dk/belægningsoptimering. 15

16 Måling af vejens friktion Få en objektiv kortlægning af, hvorvidt vejnettet indeholder glatte veje. Lad Vejdirektoratet måle friktionen både ved etablering af nye anlæg, som løbende kontrol og ved mistanke om belægningsproblemer. Reelle målinger giver større sikkerhed for trafikanterne Friktionsmåling er vigtig, fordi den har betydning for trafiksikkerheden. Glatte belægninger øger standselængden og målingen er derfor et kontrolkrav ved belægningsfornyelse. Friktionen måles derfor også i flere faser af en vejbelægnings liv: Ved nyanlæg kontrolmåles inden entreprenørens aflevering Kontrolmåling ved udløb af garantiperioden Ved planlægning af vedligehold måles friktion regelmæssigt Ved belægningsfornyelse som vedligehold Ved mistanke om utilstrækkelig friktion Vejdirektoratet kan måle friktionen Målingerne udføres med Vejdirektoratets målebil Viafrik i vognbanens to hjulspor på våd vej. Der måles med konstant slip på 20 % mellem målehjul og vejoverflade, hvilket svarer nogenlunde til opbremsning med ABS-bremser. Krav til friktion Vejens friktion vil opleves forskelligt alt efter hvor hurtigt man kører. Derfor vil kravene til friktionen på veje blive efterprøvet med Vejdirektoratets friktionsmåleudstyr efter de aktuelle hastighedsgrænser. 16

17 Jævnhed og sporkøring Med et kendskab til vejenes jævnhed og sporkøring kan kommunen planlægge den løbende vedligeholdelse og sikre trafikanterne bedre. Vejdirektoratets profilografmålinger kan både give besparelser og større sikkerhed. Trafiksikkerhed og samfundsbesparelser Med profilografmålinger får man kendskab til vejenes jævnhed og sporkøring, der påvirker trafikanternes sikkerhed. Resultatet fra en profilografmåling er derfor en væsentlig faktor, når der skal foretages prioriteringer af vejvedligeholdelsen. Derudover er jævnheds- og sporkøringsmåling vigtig for kommunen fordi: Manglende jævnhed øger sliddet på vejen Jævnhed har betydning for trafikanternes køretøjsomkostninger og komfort Sporkørte veje øger risikoen for akvaplaning Jævnhed og profil er kontrolkrav ved belægningsfornyelse Måling af jævnhed og sporkøring kan foretages både ved nyanlæg og som en del af den større vedligeholdelsesplan for vejbelægningen. Sådan måler profilografen Profilografen har 25 lasere monteret under en 2,5 meter tværbjælke foran på vognen. Målingen foregår ved trafikkens hastighed. Vejdirektoratets profilograf måler præcist ved almindelige kørselshastigheder og registrerer objektivt vejens overfladeprofil til efterfølgende jævnhedsberegninger. Måling af vejbelægningsjævnhed og sporkøring En forudsætning for målingen er kendskab til vejstrækningens navn, vejnummer og kilometrering. Målingen foretages ved, at Profilografen i 25 laserlinjer registrerer vejoverfladens profil. Herved fås en tredimensionel model af vejoverfladen som muliggør beregninger af de vejtekniske parametre som jævnhed og sporkøring. Målingen kan ikke udføres på våde overflader, da refleksionen fra en våd overflade ikke giver en tilstrækkelig tilbagekastning af lyset. Derudover er begrænsningerne få og målingen kan udføres på alle arealer, hvor målebilen kan manøvrere ved minimum 40 km/t. Der foretages samtidig en måling af vejens længdefald, sidehældning og horisontalkurve. Behandling og rapportering af måleresultat Ved rutinemæssig måling kontrolleres måledatas stationering mod vejens referencesystem, hvis dette er muligt, og præsenteres i tabeller. Desuden angives, hvor et valgt serviceniveau er overskredet. Jævnheden måles i enheden IRI International Roughness Index, der er internationalt anvendt indeks for vejes jævnhed. Jo større tal desto ringere jævnhed. Målingerne eksporteres til vejman.dk, og der kan efter behov beregnes og udskrives tabeller for vejens længdefald, sidehældning og horisontalkurve på grundlag af de indsamlede data. 17

18 Billedregistrering af vejmiljøet Med billedregistreringen af vejmiljøet på en PC kan besigtigelsesarbejdet udføres fra kontoret, hvilket sparer tid både i forvaltninger og tekniske udvalg. Vejdirektoratet kan tilbyde en løsning med et digitalt billedregister, der også er anvendeligt i andre databaser og systemer. Få vejnettet ind i forvaltningen og spar tid og penge En billedregistrering af vejmiljøet på din pc er et besparende alternativ til tidskrævende besigtigelser. Når der skal træffes beslutninger og løses opgaver om forbedring, udbygning og andre problemer på vejene, er der ofte mange mennesker, der skal involveres i processen. For at kunne lette diskussionen om den rigtige beslutning og løsning på problemet skal mange helst kunne se det konkrete sted på vejen. En besigtigelse tager mange menneskers tid og spares med billedregistreringen. 18

19 Hurtigere sagsbehandling og bedre borgerbetjening En billedregistrering af vejmiljøet muliggør: Hurtigere og sikrere sagsbehandling Fælles udgangspunkt i diskussioner Vejsyn i mødelokalet Nærværende borgerdialog Bedre borgerbetjening Vurdering af sikkerhed og oversigtsforhold Detaljeret registrering og visuelt overblik med VIMS video Billedregistrering er optagelse med digitalt kamera af vejens forløb og udstyr. Med detaljeret billedregister fås et visuelt overblik over skilte, afmærkninger, gadeudstyr og facadeforhold. I VIMS video er det muligt at fremvise billederne i intervaller af 10 og 20 meter, og man kan vælge at se både højre og venstre side af vejen samtidig. Programmet leveres sammen med billedregistrering og kan fås som: Lokal udgave med Interbase-databaser Client/Server-udgave med Interbasedatabase 19

20 Komfort på cykelstier Jævnhedsmålinger giver kommunen et detaljeret overblik over tilstanden af dens cykelstier og hjælper med at prioritere indsatsen. Få trygge og tilfredse borgere med komfortable cykelstier og spar samtidig kommunekassen for omkostningstunge ulykker, der kunne have været undgået. Hjælp til planlægning af vedligeholdelse De fl este cyklister kender ubehaget ved en cykelsti med lapper, kloakdæksler og huller, der skal manøvreres udenom. Som følge af dårlige cykelstier kommer mange cyklister til skade hvert år med store menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge. De fl este soloulykker skyldes ujævn belægning i dårlig stand. Ulykker af denne slags kan undgås, hvis belægningen opretholdes til et bestemt komfortniveau. Med en jævnhedsmåling af cykelstierne får kommunen et godt planlægningsværktøj til den løbende vedligeholdelse af stierne samt til kontrol med udførte belægningsarbejder. Målingen Målingen foretages på asfalterede, rengjorte stier med Vejdirektoratets mindste målekøretøj Smart-Car. Bilens størrelse gør den særdeles manøvrerbar i byer og på stier. Stibilen er udstyret med to lasermålere, hvis målte værdier kan omregnes til et komforttal. Komforttallet suppleres tillige med fremadrettede billeder taget for hver 10 meter. Samtidig med den objektive måling kan måleren registrere eksempelvis rødder og brønddæksler for at angive årsagen til udsving i målingen af komforten. Måleresultater og billeder af stiforløb Kommunen modtager en screening af deres stiers jævnhed, som repræsenteres ved komforttallet. Komforttallet giver et overblik over stiernes tilstand, og gør det muligt at udvælge de stier, der er i dårligst forfatning til en mere detaljeret gennemgang via målerens visuelle observationer. Komforttallet vil kunne vises på et tematiseret kort sammen med de fremadrettede billeder. Alternativt kan komforttal med tilhørende visuelle observationer trækkes på listeform til f.eks. Excel. Komforttallet er et stærkt værktøj, både når der skal træffes hurtige beslutninger og planlægges fremadrettet vedligeholdelse af stierne. 20

21 Måling af vejbump Har kommunen valgt at højne trafiksikkerheden med et vejbump, er det vigtigt, at bumpet hverken er for højt eller for stejlt, da det kan skabe forskellige fysiske gener for trafikanterne. Vejdirektoratet kan måle, om bumpet lever op til kravene. Vejbump er en af de mest anvendte og effektive måder at dæmpe trafi kkens hastighed på, og samtidig er de forholdsvis billige at etablere. For bl.a. at undgå mulige fysiske gener for trafi kanterne skal vejbumpet dog leve op til en række krav, som er beskrevet i Transportministeriets bekendtgørelse nr. 381 af 27. maj Se evt. mere på retsinformation.dk. Måling af kommunens bump Vejdirektoratet tilbyder at kontrolmåle kommunens vejbump. Dette gøres ved at måle G-påvirkningen på føreren af en personbil. Den lodrette accelerati- onspåvirkning måles ved at fastspænde et servoac- celerometer på førerens bryst. Accelerometeret forbindes til en bærbar computer. På det enkelte bump udføres målingerne i hvert af bumpets vogn- baner i vognbanens kørselsretning. Hvad gør man, hvis bumpet ikke lever op til kravene? Hvis kontrolmålingen viser, at den lodrette accele- ration afviger fra Transportministeriets bekendt- gørelse, kan vejmyndighederne vælge enten: at ændre den skiltede hastighed til den hastighed, som giver den rette lodrette acceleration at ombygge vejbumpet, så den opfylder kravene for den ønskede hastighed. I kan læse mere om alle godkendte bump i bump- kataloget på vejregler.lov-portaler.dk Vejbump er en fællesbetegnelse for permanente, midlertidige og variable fysiske foranstaltninger, der udsætter førere af køretøjer for en lodret acceleration med henblik på at nedsætte deres hastighed. 21

22 Indmåling og ajourføring af vejdata Gode data giver retvisende budgetter. Lad Vejdirektoratet assistere med opmåling og inddateringen i vejman.dk og få det optimale udbytte af vejnettets data. Grundlæggende gælder, at alle veje er registreret og stedfæstet med vejbredde og belægningstype m.m. Hvis de grundlæggende oplysninger om vejnettet er mangelfulde, får I misvisende resultater. Opmåling og inddatering til vejman.dk Vejdirektoratet kan klargøre registrene i vejman.dk i tæt samarbejde med kommunens teknikere. Herved får I: Professionel indmåling og rådgivning Optimalt udbytte af vejman.dk Effektiv sagsbehandling Præcise svar på spørgsmål om vejene. vejman.dk systemet giver mulighed for at planlægge og styre vejopgaverne, herunder budgetter til vejvedligeholdelse. Levering af data til registrene i vejman.dk Vejdirektoratet kan hjælpe kommunen med data til nedenstående tre registre: 1. Administrative oplysninger 2. Tværprofil 3. Belægning Læs mere på vejman.dk eller vd.dk/raadgivning. Indmåling af vejenes længde samt stedfæstelse Strækningens vejnummer, vejnavn og stationering udgør tilsammen kommunens referencesystem, som alle vejens øvrige data knyttes op på. Derudover indeholder referencesystemet oplysninger om vejstatus, vejklassifikation, restriktioner, vedligeholdsniveauer, vintervedligehold m.m. Vejdirektoratet tilbyder assistance til indsamling af oplysningerne i samarbejde med kommunen. Fra administrative oplysninger kan I udskrive individuelle lister for hele vejnettet, eller I kan foretage opslag for en enkelt vej eller gruppe. Indmåling af bredder på strækningens forskellige tværprofilelementer Tværprofil viser vejens tværsnitsgeometri og andre elementer, der knytter sig til tværsnittet. Vejdirektoratet måler bredden af vejens tværprofilelementer f.eks. rabatter, fortov, cykelsti, kørebane, kantsten samt justeringsarealer det kan være buslommer, vendepladser, svingspor m.m. Endvidere registreres alle belægninger. Indmålte data kan vises på kort eller viderebearbejdes i Excel. Tværsnittet er et vigtigt parameter i beregninger hvor arealet indgår. Tværprofil kan også benyttes til enkelt opslag, eller til analyse af specifikke element- eller arealtyper. Det er også herfra belægningsoptimeringsmodulet henter vejens areal. 22

23 Vurdering af belægningstype og alder på strækningens forskellige tværprofilelementer Til Belægning indsamles oplysning om belægningstype på tværprofilets elementer og i samarbejde med kommunen inddateres oplysninger om årstal for udlægningen, belægningsentreprenør og eventuelle garantiperioder. Det er vigtigt at kende strækningens øverste slidlag og alder, der anvendes i vejman.dk/belægningsoptimeringens nedbrydningsmodel, således at kommunens vedligeholdelsesstrategi og budgetter er retvisende. Figuren viser, hvilke tværprofiler der findes på en enkelt strækning. 23

24 Støjmåling Støjmålinger kan fastlægge hvor støjdæmpende en belægning er ved en måling med Vejdirektoratets CPX-trailer, decibella. Effektiv støjmåling CPX-traileren trækkes at en målebil og registrerer løbende dæk/vejbanestøjen. Støjen opfanges af to mikrofoner ved hvert dæk. Mikrofonerne placeres (efter standarden ISO/CD ) tæt på hvor vej og dæk mødes og skilles under kørsel. Samtidigt dokumenteres farten og trailerens position (GPS). Det gennemsnitlige støjniveau rapporteres for hver 20 meter kørt strækning. CPS-traileren kan måle strækninger fra 100 meter til flere kilometer ad gangen ved de rette forhold. Metoden sikre effektiv dokumentation af støjdata. Støjklassificering af slidlag Metoden til klassificering af vejbelægningers støjreduktion i forhold til en referencebelægning er grundlagt på CPX-målinger. Klassificerings systemet skal gøre det muligt at bestille en vejbelægning med en specificeret dæmpning af trafikstøj. Vejdirektoratet kan udføre målingen for producenten og rapporten kan efterfølgende danne baggrund for en deklaration af produktets støjreduktion. 24

25 Termiske målinger Termiske målinger (isbilsmålinger) hjælper kommunen med at placere sine glatførestationer korrekt. Dette sikrer bedre glatføreprognoser, hvilket både gavner miljøet, trafiksikkerheden og driftsøkonomien. Korrekt placering af glatførestationer På alle veje findes de såkaldte hvide pletter, der er en betegnelse for de steder, hvor vejene bliver glatte først. Det er her, glatførestationerne bør placeres. Glatførestationer, der er placeret korrekt i forhold til omgivelserne, vejnettet og brugen af vejen, er grundlaget for bedre glatføreprognoser. Rettidig indsats Glatføreprognoser danner bl. a. grundlag for, hvornår kommunens vintervagt informerer trafikanterne og kalder ud til saltning. Hurtig og effektiv information til trafikanterne gør dem bedre rustede til at køre efter forholdene, og rettidig udkald sikrer mode glatte veje. Alt sammen er med til at højne trafiksikkerheden. Ved at salte korrekt undgås desuden oversaltning, hvilket gavner både kommunens miljø og økonomi. Ved at kalde rettidigt ud til saltning, gavner det samtidig trafiksikkerheden. Termiske målinger (isbilsmålinger) For at kunne lokalisere hvide pletter måles vejens termiske profil. Profilen baseres på vejtemperatur, lufttemperatur i 3 højder og relativ luftfugtighed. Data sendes til en database og den termiske profil af vejen optegnes her ud fra. De indsamlede data og en visuel bedømmelse danner data grundlag for placeringen af glatførestationerne. Ændringer i vejens termiske profil Udskiftes belægningen, eller sker der forandringer i omgivelserne eksempelvis nybyggeri eller øget beplantning, kan det medføre, at eksisterende glatførestationer muligvis ikke længere er placeret optimalt. Vejdirektoratet anbefaler derfor, at alle kommuners overordnede veje gennemmåles hvert tredje år. 25

26 Scanning af kant- og vognbanelinjers refleksion Vejdirektoratet kan hjælpe med at udføre scanning af kant- og vognbanelinjers refleksion, så vejmyndigheden får kortlagt vejstribernes kvalitet for at vide, hvornår der skal genstribes, men også for at fremme trafiksikkerheden. Ikke bare hvide striber Vejens afmærkning på kørebanen betyder både vejledning til trafikanten om overhalingssigt og synliggørelse af vejens linjeføring om natten og i usigtbart vejr. For at fremme trafiksikkerheden er det derfor væsentligt, at refleksionen kontrolmåles, så genafstribning kan udføres rettidigt. Vejdirektoratet tilbyder automatisk måling og registrering af retrofleksionen af vejens kørebaneafmærkning. Resultatet kan lægges ind i Stribeman eller sendes. Scanning af kørebaneafmærkningen betyder: Forbedret trafiksikkerhed Rettidig genopstribning Mere økonomiske rutinemålinger Da målingerne med Ecodyn foretages med trafikkens hastighed, får man et hurtigt overblik over vejmarkeringens tilstand. Ecodyn foretager ca. 200 målinger for hver 100 meter. Resultaterne præsenteres både grafisk og som tabel, samt på kort som middelværdier, for eksempel pr. 25 eller 100 meter. Efterfølgende kan strækninger med dårlig retrorefleksion detailmåles med LTL 2000 som specificeret i Vejreglen for afmærkning på kørebanen. Resultater i Stribeman Vi tilbyder at ligge resultaterne i Stribeman eller sende dem til kunden. 26

27 Tilsyn med belægningsarbejde det betaler sig Belægningsarbejde er noget, der berører mange. Dette gælder både borgere, beredskab, trafikselskab, politi, bygherre og presse. Ved at have tilsyn fra start til slut, kan man minimere gener for alle parter, og dermed opnå samarbejde om fælles mål, nemlig mest vej for færrest midler. Ved at udføre tilsyn sikres følgende: Vejarbejdet afmærkes korrekt, og dermed øger sikkerhed for både arbejdere og trafikanter Vejarbejdet udføres korrekt og i henhold til det udbudte Tilsyn eller efterkontrol Ved tilsyn under udlægningen og prøvning af det udlagte materiale, kan I sikre jer, at kvaliteten af asfaltarbejdet svarer til udbudsgrundlaget og dermed den forventede levetid. Afleveringsforretning 1-års og 5-års eftersyn Den visuelle gennemgang af asfaltarbejder kræver en erfaren asfaltingeniør, der kan følge op på funktionskravene, anført i Vejreglerne. Vejdirektoratet tager også den efterfølgende dialog med entreprenøren om eventuel udbedring af skader. Der køres ikke med overlæs, så vejnettet unødigt bliver belastet, eller at der sker kompensation for overlæs Opdaterede tidsplaner og rettidig information til berørte borgere Bodsopkrævning hvis bodsgivende frister eller arbejdet ikke overholdes Eventuelle fejl & mangler fanges inden færdiggørelse, og udbedres Korrekt afregning, også ved tillægsarbejde. Et korrekt udført arbejde giver optimal levetid for belægning, og mindst mulig gene for trafikanter. Derfor er det vigtigt at tilsynet er en løbende proces igennem hele arbejdet. 27

28 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon: vd@vd.dk vejdirektoratet.dk