Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling

Transkript

1 Hovedemne Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Oversigt kontrakttyper anvendt i Danmark 3. Anvendelse og karakteristika 4. Fordele og ulemper fremmer innovation? 5. Egenskabskrav til belægninger

2 1. INTRODUKTION OG PROCES Det danske udvalg har arbejdet med årets hovedemne i form af en åben diskussion og meningsudveksling omkring de forskellige kontraktsformer, som anvendes ved belægningsarbejde i Danmark i dag. Nogle af kontraktsformerne er meget udbredt, mens andre kun har været anvendt i begrænset omfang. De forskellige holdninger til de enkelte kontraktsformer er i det efterfølgende beskrevet i en række slides med karakteristika samt fordele og ulemper. De afsluttes med en vurdering af om kontraktsformen fremmer innovation og udvikling. De pågældende slides udtrykker ikke nødvendigvis hele udvalgets holdning, men kan betragtes som en oversigt på individuelle input til emnet. Den del af hovedemnet som omhandler egenskabskrav til belægninger har der ikke været tid til at behandle i dybden. Som rapportering er der derfor kun udarbejdet en oversigt på de krav som stilles i de danske vejregler God læselyst

3 Kontraktformer i Danmark Almindelig udbud af 1 eller flere navngivne vejstrækninger Rammeaftale, et eller flerårigt Funktionskontrakt Partneringaftale Totalentreprise OPP (offentlig-privat-partnerskab)

4 Almindelig udbud af 1 eller flere navngivne vejstrækninger Karakteristika Bygherre har udvalgt strækningerne og besluttet hvilken belægningstype, mængde mv. der skal udføres Der konkurreres på prisen alene Konkret viden/ udbudsmateriale, da alle krav til belægninger er kendte Konkrete veje eller strækninger Nøje beskrivelse af hvad der skal udføres: slidlag m.v. Kendt årligt budget. Fast årligt beløb Kendt og velbeskrevet opgave, typisk med valg af belægning fra bygherreside Veldefineret pris pr. strækning

5 Et eller flerårig rammeaftale Karakteristika Udbud med enhedspriser på typiske reparationsmetoder/produkter, som der efterfølgende vælges blandt til udførelse på bygherres foranledning Kun overordnet information omkring hvad der kommer til udførelse Ikke kendt årligt budget. Aftale om mindste gennemsnitlige årligt økonomisk omfang Opgavens omfang er på forhånd kun defineret med stipulerede mængder og kan variere meget. Dette er en risiko for entreprenøren, der i dagens marked er nødt til at være kreativ ved tilbudsafgivningen Forbrug afregnes efter enhedspriser

6 Funktionskontrakt Karakteristika En flerårig kontrakt, typisk 15 år dækkende et helt eller dele af et vejnet. Ansvaret for vejvedligeholdelsen er udliciteret til asfaltentreprenøren i kontraktperioden. Fast årlig betaling der reguleres i henhold til asfaltindexet Funktionskrav -> frit produktvalg dog typisk med enkelte begrænsninger Konkrete krav til vejenes tilstand: maks. Revner, huller, lunker, sporkøring m.v. Entreprenøren vælger selv udførelsesmetode og tidspunkt. Kendt årligt budget

7 Partnering Karakteristika Indbygget fleksibilitet i forhold til opgaveløsning Indeholder en formaliseret model for samarbejdet Typisk 4 års varighed evt. med option på 2 år yderligere Krav mv. fastlægges i tæt dialog med kunden Konkrete veje eller vejstrækninger + mindre reparationer af øvrige veje Kendt årligt budget (sikret gennem kontrakten og politisk tilsagn)

8 Totalentreprise Karakteristika Entreprenør står selv for design, kvalitetsniveau, varighed mv. Udover prisen konkurreres på valg af tekniske løsninger, kvalitet og bløde værdier Innovation kan belønnes Kræver stærk organisation og projektledelseskompetencer hos entreprenøren Udbudsmaterialet må ikke være for deltaljeret

9 OPP Karakteristika Design, projektering, etablering, drift, vedligehold samt ofte også finansiering samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør Typisk meget store projekter

10 Udbud af navngivne strækninger OPP Et eller flerårige rammeaftaler Fremmer innovation og udvikling af vejbelægninger? Totalentreprise Funktionskontrakter Partnering

11 Almindelig udbud af 1 eller flere navngivne vejstrækninger Fordele Ulemper Får laveste pris på hver enkelt vejstrækning Bygherre har stor indsigt i opgaven og ved hvorfor den udbudte løsning er valgt Entydigt udbudsmateriale, ved præcist hvad der bydes på Bygherre bestemmer selv udførselsmetode og tidspunkt Kendt udgift for bygherren i god tid. Kendte egenskaber for valgt belægning Giver bygherren god mulighed for at tilrettelægge sideordnede opgaver, som eksempelvis opretning af fortove Ingen frihed til nytænkning Begrænser sig til bygherrens viden indenfor vejvedligehold giver ofte meget traditionelle løsninger, uden risikovillighed. En forudsætning for at en bygherre kan tage en risiko er, at han har den fornødne tekniske indsigt Ingen planlægningsgevinst for entreprenøren. Flere entreprenører i samme kommune samtidig kræver koordinering fra bygherres side. Der bliver måske ikke altid valgt den teknisk/ økonomisk bedste løsning, hvis den eksisterende belægning er af en anden beskaffenhed end bygherren troede

12 Almindelig udbud af 1 eller flere navngivne vejstrækninger Fremmer innovation og udvikling? Meget begrænset da alt er meget præcist beskrevet Eventuel kan entreprenøren forsøge med nye tiltag til effektivisering og optimering af udlægningsprocessen

13 Et eller flerårig rammeaftale Fordele Ulemper Ro og ressourcer til at fokusere på vedligeholdelsesopgaverne, uden bøvl med udbud igen og igen Entreprenøren får kendskab til vejnettet og til bygherrens holdninger Begrænser konkurrencen i perioder En opgave kan være omfattet af en rammeaftale, selvom man egentligt hellere vil udbyde den som en selvstændig opgave, eller prøve en helt anden belægning, der ikke er indeholdt i rammeaftalen Gør produktionsplanlægning lettere Minimerer omkostninger Let at bruge for bygherre til varierende opgaver, idet rammeaftalen udstikker enhedspriser for de enkelte opgaver Lav administration og bygherre kan styre sit budget Giver bygherren god mulighed for at tilrettelægge sideordnede opgaver, som eksempelvis opretning af fortove

14 Et eller flerårig rammeaftale Fremmer innovation og udvikling? Hæmmer udvikling i næsten samme omfang som 1-årige udbud Åbner dog en lille smule op for en dialog mellem bygherre og entreprenør om eventuel at afprøve nye ting, men der er ikke noget i aftalegrundlaget, som stimulerer dette

15 Funktionskontrakt Fordele Budget til vejvedligehold er sikret i en lang periode fremover og derved er den vedligeholdsstandard, man er blevet enige om, også sikret Ofte har entreprenøren mulighed og interesse i at investere i vejnettet, således at kommunen oplever en forholdsvis hurtig forbedring af vejstandarden i kontraktens første år Entreprenøren vil typisk vælge tekniske løsninger, som medfører mindst mulig løbende vedligehold, og dermed mere holdbare løsninger til gavn for trafikanterne. Entreprenøren overtager samtidig ansvaret for, at de valgte løsninger holder på lang sigt Beskytter budgettet mod politikerne og kan sikre en optimal vedligeholdelse af vejnettet Giver bygherren mulighed for at låse sit budget og sikre det mod politiske indgreb. Økonomiske og tekniske risici væltes i stort omfang over på entreprenøren. Lav administration for bygherre, bortset fra løbende hovedeftersyn

16 Funktionskontrakt Ulemper Kommunen mister noget økonomisk fleksibilitet, da kontrakten binder en vis sum penge over en lang periode. Kommunen mister ligeledes indflydelse på valg af belægningstype, udførelsestidspunkt samt opfølgende arbejder Den årlige betaling til entreprenøren er en fast pris, der årligt reguleres med asfaltprisindekset. Kommunen skal være opmærksom på, at asfaltprisindekset ikke nødvendigvis stiger med samme takt som automatiske budgetfremskrivninger Nogle tilstandskrav kan ikke kontrolleres automatisk. Fokus skal være på reproducerbare målinger. Kommunen skal derfor stadig sætte tid af til det generelle tilsyn samt kontrol af, at kravene overholdes Principielt har bygherren en lille input på kontraktforløbet. Tendensen er dog, at man tilstræber en vis form for partnering i kontrakten. Udfordringen er, at der er for få teknikere i kommunen med indsigt og tid til at gå ind i dette arbejde, samt at der i mange kommuner sker en del udskiftninger i staben Belægningspolitik er beskrevet i kontraktmaterialet, men der kan være situationer, hvor kommunen i en specifik situation ønsker en anden løsning, hvilket vil kræve en forhandling. Konkurrence kan begrænses af finansieringsmuligheder for entreprenørerne Kontraktforhold ret fastlåste i lang tid og giver derfor ringe mulighed for bygherren, såfremt denne ønsker at omprioritere tilstand og/eller økonomi.

17 Funktionskontrakt Fremmer innovation og udvikling? Udvikling af nye belægningstyper sker sjældent i regi af funktionskontrakter, da entreprenøren har fokus på mest vedligehold for færrest mulige penge Funktionskontrakter stimulerer derfor entreprenøren til at udvikle og anvende billigere/mere effektive vedligeholdelsesløsninger herunder nytænkning og optimering inden for planlægning, logistik samt kombination af forskellige metoder Den store priskonkurrence, som er set ved funktionsudbud, har betydet at udviklingen er gået i retning af at bruge billige og kendte produkter, også på veje, hvor man ikke umiddelbart ville have valgt denne løsning. Dvs. der afprøves disse prisbillige løsninger over en lang kontraktperiode, og konsekvensen registreres ved dokumentationen af vejtilstanden.

18 Partnering Fordele Ulemper Kommunen bibeholder indflydelse på beslutningerne. Kontraktformen er egnet til komplicerede opgaver. Undervejs i forløbet vil der komme klare forventningsafstemninger pga. det formaliserede samarbejde. Udvikling fagligt af medarbejdere pga. sparring og samarbejde med asfalt entreprenøren. Entreprenør og bygherrre vil være mere indstillet på at dele en eventuel risiko ved nye belægningstyper I begyndelsen af kontraktperioden skal både kommune og entreprenør bruge en del ressourcer (tid) på at få indkørt det gode samarbejde mellem kommunen og entreprenøren. Dette ekstra tidsforbrug er dog erfaringsmæssigt givet godt ud, da det kan føre til procesoptimering Kræver input og modspil fra bygherrens teknikere. Dette er ikke altid muligt Ofte ikke tilstrækkelig bemanding, den mere vejspecifikke viden kan være manglende og sammensætning af stab i kommunen. Alternativ til funktionskontrakter inden i byer, hvor der er brug for fleksibilitet

19 Partnering Fremmer innovation og udvikling? Partnering anvendt på den korrekte måde er en rigtig god platform for udvikling og afprøvning af nye belægningstyper og udlægningsprocesser, da risiko og evt. gevinst er kendt af alle og kan deles mellem parterne Stimulerer involverede personer til nytænkning

20 Totalentreprise Fordele Fremmer konkurrence og generel udvikling Der kan konkurreres på andet en pris Fokus på kvalitet og holdbarhed Ulemper Udelukker mindre firmaer / begrænser konkurrence En relativ ny form indenfor anlæg af veje. Kan give anledning til en del diskussion om forudsætningerne er opfyldt. Kræver større indsats fra bygherren for at sikre, at entreprenørens kvalitetssikring er veldefineret og bliver gennemført efter hensigten.

21 Totalentreprise Fremmer innovation og udvikling? Giver bygherre mulighed for at acceptere og belønne nytænkning og innovation Masse af incitament for entreprenøren til at tænke innovativt både i tilbudsfasen og i udførelsesfasen

22 OPP Fordele Projekter som ellers ikke ville blive udbudt på grund af manglende finansieringsmuligheder kommer til udførelse Den offentligt udbyder får en total økonomi fastlagt for både etablering og drift Incitament til at færdiggøre etablering til tiden Ulemper Begrænser mange gange konkurrence på grund af finansiering/kapitalbehov Offentlig udbyder afgiver styring og kontrol Komplekse udbud og kontrakter med store udgifter både for bygherre og bydende firmaer

23 OPP Fremmer innovation og udvikling? Stimulerer på samme måde som totalentreprise entreprenøren til at udvikle og afprøve nye ting som enten er bedre eller billigere end traditionelle materialer og processer

24 Øvrige kommentarer Hvad fremmer innovation og udvikling? Et traditionelt godt samarbejde i den danske vejsektore mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører omkring vejregler medfører også at nye belægningstyper og andre nye tiltag ofte drøftes og afprøves i vejregelregi

25 Egenskabskrav til belægninger I de danske vejregler er der opstillet krav til en række funktionsegenskaber, som vil blive omtalt i det følgende Funktionskrav er absolutte krav, som ikke kan fraviges

26 Friktion

27 Friktion - fortsat Målingerne skal som anført foretages ved brug af det norske måleudstyr ROAR. Som udgangspunkt foretages målingerne ved 60 km/t, og kravene er fastsat ud fra den tilladte hastighed på den pågældende vej. Der udføres en supplerende måling ved 80 km/t, hvis den tilladte hastighed er mere end 60 km/t. Hvis den tilladte hastighed er lavere end 60 km/t, udføres målingen ved en lavere hastighed. Da kravene er direkte relateret til trafiksikkerheden, bør disse også indgå i funktionskontrakter, men kun på vejklasser, hvor det har betydning. På små boligveje og pladser bør der ikke stilles krav til friktion, idet der oftest anvendes AB 6t eller PA 6t på denne type veje. Målingerne foretages typisk, når bitumenhinderne er slidt af. Ofte skiltes der med glat i vådt føre, indtil bitumenhinderne er slidt af

28 Jævnhed i længderetningen Denne egenskab sikrer primært kørselskomforten, men en dårlig jævnhed har også betydning for trafiksikkerheden. Vejreglerne har følgende krav:

29 Jævnhed i længderetningen - fortsat Målingerne foretages med profilograf, men måleresultaterne omregnes til viagraftal. Det kan forekomme underligt, at måleresultater opnået med moderne udstyr, omregnes til et antal ujævnheder af forskellig størrelse. Dette gøres for det første for at kunne anvende tidligere erfaringer med jævne og ujævne veje, og for det andet fordi folk bedre kan forholde sig til ujævnheder i antal og i mm. På funktionsudbud kan kravet til jævnhed gradueres i forhold til vejklasse. På en lille kommunevej med ringe hastighed kan/bør der accepteres større ujævnheder end på en ringvej med hurtigtkørende trafik.

30 Profil Tværfald Der stilles krav til tværfald for at sikre afvanding af vejbanen. I vejreglerne gælder nedenstående krav. Hvis dette skal håndhæves i et funktionsudbud, skal der foreskrives et tværfald. Der vil typisk kun være foreskrevet et tværfald på større veje med hurtigtkørende trafik, men der kan opstilles krav, afhængig af vejklassen. På mange mindre veje er afvandingen sikret gennem længdefaldet.

31 Profil Længdefald Længdefaldet bidrager til afvanding og kørselskomfort, men der stilles kun krav til dette i forbindelse med nyanlæg. Det er således ikke interessant i forbindelse med funktionsudbud. Sporkøring Krav til sporkøring skal primært sikre, at der ikke opstår aquaplaning. På små veje med lav hastighed kan dette krav udelades.

32 Refleksion Nogle kommuner ønsker, at vejens slidlag har en vis lysreflektion. Dette giver en bedre trafikstikkerhed i mørke. Her stilles typisk krav i henhold til vejreglernes anvisninger..

33 Støj På nogle vejklasser kan der i bynært område stilles krav til, at der anvendes støjreducerende slidlag. Der henvises til vejreglerne for denne type belægninger. Da støjreducerende slidlag har kortere levetid, skal de kun bruges, hvor der er et stort behov for støjreduktion.