NOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND

Transkript

1 NOTAT Projektnavn Hovedeftersyn Skanderborg Kommune Projektnr Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 01 Version 0 Til Bodil Friis Nielsen Fra Marianne Würtz Kopi til Svend Erik Nielsen, NCC Industry Udarbejdet af Marianne Würtz Kontrolleret af Tina Jacobsen Godkendt af Marianne Würtz FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND Dato Indledning En funktionskontrakt er en årig kontrakt med en entreprenør om at vedligeholde et vejnet efter nærmere fastsatte krav til vejens tilstand (funktion). Kommunen betaler en fast årlig pris for arbejdet, dog reguleret med Danmarks Statistiks omkostningsindeks for anlæg, underindeks asfaltarbejde, således at der tages højde for omkostningsudviklingen. Kommunen beskriver den tilstand vejene skal opfylde. Derudover beskriver kommunen særlige ønsker til materialevalg, udførelse og afhjælpningsforanstaltninger. Entreprenøren skal til enhver tid overholde de fastsatte krav, men er ellers fri til at bestemme, hvordan og hvornår vejene vedligeholdes. Tilstanden på vejnettet registreres løbende af en uvildig tredjepart, således at det kan kontrolleres, at kravene overholdes. Rambøll Lysholt Allé 6 DK-7100 Vejle T F Dette er beskrivelsen af begrebet funktionskontrakt for vejvedligehold fra vejreglen. Og det er sådan en kontrakt Skanderborg Kommune har indgået med NCC Industry for perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2027 for vedligeholdelsen af belægningerne på kommunens veje og stier i det åbne land. Kommunen har beskrevet nogle krav til tilstanden på vejenes belægning, afhængig af vejklasse samt krav til stiernes belægning. Kravene er beskrevet ved et maksimalt skadespoint, veje og stiers belægning må have. Skadespoint er en målestok, en form for tilstandskarakter. Jo højere skadespoint, jo dårligere belægningstilstand. Der er foruden skadespoint også stillet krav til, hvor mange lapper der maksimalt må være pr. vej og sti samt krav til maksimal dybde på sporkøring, lunker og sætninger. Med hensyn til materialevalg er det bestemt i kontrakten, at der ikke må lægges overfladebehandling (OB) indenfor byzonetavler eller på stier samt en række navngivne vejstrækninger, typisk de tidligere amtsveje. Vejnettet i kommunen havde inden funktionskontrakten en meget ringere tilstand end den tilstand man ønsker for veje og stier. Derfor blev kravene til Rambøll Danmark A/S CVR NR /11 Doc ID Medlem af FRI

2 skadespoint skærpet over de første fire år, således tilstanden for vejnettet kunne forbedres over denne periode. På den måde kunne investeringen i belægninger og reparationer udføres over en lidt længere periode, og den årlige udgift til kontrakten blev ikke alt for høj. De fire år er passeret, og det betyder, at vej- og stinettet har nu den generelle tilstand, som kontrakten kræver. Hvad er skadespoint? Begrebet skadespoint er som ovenfor nævnt en form for karakter, der fortæller, hvordan en vejbelægnings tilstand er. Skadespoint dannes ud fra de belægningsskader, der er konstateret ved et visuelt eftersyn af vejbelægningen. Der er en fastlagt metode for udførelsen af et visuelt eftersyn. Metoden er beskrevet i en vejregel, Konstruktion og vedligehold af veje og stier, hæfte: Vedligehold af færdselsarealet og er en systematisk registrering af eventuelle skader på belægningen. Samtlige skader, som kan ses på vejbelægningen registreres for hver vejstrækning, og ud fra disse registreringer udregner vejman.dk et skadespoint. Skalaen er karakteriseret ved, tilstanden vurderes ud fra det tekniske perspektiv, således at vejbelægningen vedligeholdes økonomisk og teknisk bedst muligt. Figur 1 Skema med de belægningsskader, der registreres ved et visuelt eftersyn på asfalt jf. vejreglen. 2/11 Doc ID

3 Skadespointet er en samlet karakter for hele vejstrækningen. Og pointgives længere strækninger, vil man opleve, at mange vejstrækninger med tiden vil få en forskelligartet tilstand på grund af omgivelserne som f.eks. skovstrækninger, vejens underbund, lokal trafikbelastning osv. Det betyder, at trafikanternes oplevelse af vejens tilstand nødvendigvis ikke er helt den samme som den tilstand skadespointet giver udtryk for. Ofte er det dog sammenfaldende, f.eks. slaghuller tæller højt i skadespointet og er tilsvarende ubehagelige og farlige for trafikanterne. Revner og krakeleringer kan ligge så jævnt og ikke mærkbare for trafikanterne, at de ikke synes alvorlige, men de tæller højt i skadespointet. Specielt cyklister har andre oplevelser af belægningen på en sti end den tekniske vurdering ofte giver udtryk for. Vejdirektoratet har en tommelfingerregel for sammenhængen mellem skadespoint og belægningens tilstand: Skadespoint Belægningens tekniske tilstand 0 3 God 3 6 Acceptabel 6 9 Kritisk 9 og derover Uacceptabel SKANDERBORG KOMMUNE VEJE I Skanderborg Kommune er der valgt andre grænseværdier end de generelle fra Vejdirektoratet. Grænseværdierne er gradueret efter vejklasser, det vil sige efter, hvor trafikeret vejen er. Og så har udgangssituationen, altså veje og stiers tilstand i 2012, været udgangspunktet for fastsættelsen af de fremtidige krav. De mest trafikerede veje skal have en bedre tilstand end de mindre trafikerede veje. Klasse 1, 2 og 3 vejene skal alle ligge indenfor betegnelsen God med et maksimalt skadespoint på 1 til 3. Klasse 4 veje og stierne ligger i feltet for Acceptabel med maksimalt skadespoint på 4 for vejene og 3,5 for stierne. Skanderborg Kommunes karakterskala fordelt på vejkategori: Vejklasse Maksimalt skadespoint 1 (trafikveje på landet, gennemfartsveje) 1,5 2 (trafikveje på landet, fordelingsvej) 2,0 3 (lokalveje på landet, primære) 3,0 4 (lokalveje på landet, sekundære) 4,0 Stier 3,5 Stier Metoden for registrering af belægningsskader er den samme uanset om det er asfaltbelægning på en vej eller på en sti. Dette skyldes, at registreringen er tænkt som et værktøj for vejingeniøren til brug for den tekniske prioritering af reparationsarbejder. Brugeren af asfaltbelægningen på en cykelsti kan dog have andre krav end de vejtekniske krav. Oplevelsen af at køre på cykel afhænger bl.a. af valget af cykeltype, dæktype og underlaget. Mountainbikes kører på de mest utilgængelige stier gennem landskabet, hvorimod racercykler ikke har så nemt ved at klare ujævnheder på asfalterede stier og veje, se figur 1. 3/11 Doc ID

4 Det er der ikke taget højde for i funktionskontrakten, idet den er udarbejdet ud fra de vejtekniske og ikke komfortmæssige hensyn. Derfor accepteres revnegennemslag på stierne i et vist omfang, hvilket giver god mening, når man ser det ud fra et vedligeholdelsessynspunkt. Der er nemlig veje og stier, som er anlagt på dæmninger. Al erfaring i Danmark viser, at vej- og stibelægninger på dæmninger får revner på tværs. De revner kan repareres, men vil komme igen og igen. Det samme gælder for revner, som stammer fra ledningsgrave. De vil med tiden også slå igennem alle efterfølgende asfaltlag, trods reparationer. Hertil kommer andre årsager til ujævne stibelægninger, nemlig trærødder, dæksler, lapper osv. Figur 2 Måling af komfort for cyklister, eksempel Der findes en måleteknik, som måler de påvirkninger cyklister oplever ved at køre på stierne. Denne komfort måleteknik er ikke en del af funktionskontrakten mellem Skanderborg Kommune og NCC Industry. Ønsker kommunen at komfortkrav for stierne skal være gældende i funktionskontrakten, betyder det store ændringer til kontrakten, og dermed nye krav, som entreprenøren skal opfylde. Dette vil kræve en ophævelse af den nuværende kontrakt og et nyt udbud med de nye krav til vedligeholdelsen af veje og stier i åbent land. Man kan ikke ændre grundlæggende elementer i en kontrakt uden at lave et nyt udbud jf. udbudslovgivningen. 4/11 Doc ID

5 Eksempler på skadespoint på veje Foto 1 Sandgravvej, SP = 0 Foto 2 Holmedal, SP = 0,8 5/11 Doc ID

6 Foto 3 Tulstrupvej SP= 1,1 Foto 4 Rodelundvej SP=1,5 6/11 Doc ID

7 Foto 5 Risvej, SP =2 Foto 6 Gjesingvej, SP=2 7/11 Doc ID

8 Foto 7 Agervej, SP= 3,8 8/11 Doc ID

9 Eksempler på skadespoint på stier Foto 8 Silkeborgvej, SP=0,5 Foto 9 Rodelundvej, SP=0,7 9/11 Doc ID

10 Foto 10 Gl. Århusvej, SP = 1,4 Foto 11 Århusvej, SP= 2,9 10/11 Doc ID

11 Foto 12 Århusvej, SP= 3,1 Foto 13 Stilling Byvej, SP=3,4 11/11 Doc ID