Partnerskab i bygge- og anlægssektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Partnerskab i bygge- og anlægssektoren"

Transkript

1 SEMESTER SPECIALE OPP OFFENTLIG-PRIVAT PARTNERSKAB Partnerskab i bygge- og anlægssektoren Bygningskonstruktør uddannelsen VIA University College Aarhus N Vejleder: Anne Marie Herforth Michael Birkjær

2 Titelblad RAPPORT TITEL: Offentlig-privat partnerskab - Partnerskab i bygge- og anlægssektoren VEJLEDER: Anne Marie Herforth FORFATTER: Michael Birkjær DATO/UNDERSKRIFT: 01/ STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (á 2400 anslag) Generel information: All rights reserved ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives. [2]

3 Forord Denne rapport er en del af det afsluttende 7. semester på bygningskonstruktør uddannelsen, og er en undersøgelsen af entrepriseformen offentlig privat partnerskab (OPP). Rapporten indeholder illustrationer med tilhørende copyright, og må derfor ikke distribueres uden tilladelse fra rettighedshaveren. Forfatteren vil ikke kunne blive gjort retslig ansvarlig for evt. holdninger og konklusioner. En tak skal lyde til projektlederne på de indtil nu udførte danske OPP projekter, samt en speciel tak til Jens Skinnebach, A. Enggaard A/S, for faglig bistand og viden i forbindelse med rapporten. Abstract This report is part of my final exam as bachelor of architectural technology and construction management. The report deals with the contract form called public-private partnership (PPP), and is based on the question: How can we, as supplier/public part, improve PPP to our preferred contract tool, within modern construction? The main purpose by writing this report is to clarify how we, as suppliers can improve these partnerships and turn them into the preferred collaboration between the government and the private suppliers. To do this, I will primarily be using qualitative empirical data, which comes from the supplier part. The report will be formed as a empirical study, and be based on the theory behind PPP. The report will contain interviews as well as surveys, which will be held against the theory in my analysis section. In the end I will conclude on my achieve knowledge. The conclusion of the report is that the clue to improvements is placed within booth parts. The public part needs to create more attractive political rules in order to improve the partnership. Too complicated rules has been used as foundation for the partnership, which makes it costly for booth parts to participate in. The supplier part needs to involve themselves more into these projects, and participate in the development. The suppliers need to create more interest from the private investors and make them part of their partnership. As community we have to acknowledge PPP as a innovative, optimized and economical alternative, and use the benefits it gives us. [3]

4 Indholdsfortegnelse Titelblad... 2 Forord... 3 Abstract... 3 Indholdsfortegnelse Billedliste Indledning Emnevalg og fagligt mål Problemformulering Afgrænsning Teoretisk grundlag og kilder Metode og empiri Struktur Offentlig- privat partnerskab (OPP) OPP kort fortalt OPP som kontraktform Konstellationen i OPP OPP modeller Økonomi i OPP Risici deling i OPP Innovation gennem OPP Fordele i OPP Barriere i OPP Empirisk indledning Kvalitativt afsnit Leverandørens incitament Det offentlige som barriere Samarbejdet der optimerer Fremtidsaspektet i OPP Delkonklusion Kvantitativt afsnit [4]

5 4.2.1 Erfaringer i tal Delkonklusion Analyse Manglende offentlige kompetencer Økonomien der skal løses Innovation som fokus faktor Optimeringer i højsædet Konklusion Perspektivering Metodekritik Bibliografi Bilag Bilag 1: Interviewguide til Jens Skinnebach Bilag 2: Paradigme for spørgeundersøgelse Billedliste Fig.1: (Erhvervs- og byggestyrelsen, August, 2005, s. 8) Fig.2: (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2012, s. 6) Fig.3: (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2012, s. 11) Fig.4: (TØI 890/2007, 2007, s. 10) Fig.5: (Ernst & Young; Claus Duch; Guri Weihe, 2011, s. 3) Fig.6: (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2012, s. 12) Fig. 7 (Udført spørgeundersøgelse, Aarhus d ) Fig.8 (Udført spørgeundersøgelse, Aarhus d ) Fig.9 (Udført spørgeundersøgelse, Aarhus d ) Fig.10 (Udført spørgeundersøgelse, Aarhus d ) Fig.11 (Udført spørgeundersøgelse, Aarhus d ) Fig.12 (Udført spørgeundersøgelse, Aarhus d ) [5]

6 Fig.13 (Udført spørgeundersøgelse, Aarhus d ) Fig.14 (Udført spørgeundersøgelse, Aarhus d ) Fig.15 (Udført spørgeundersøgelse, Aarhus d ) [6]

7 2. Indledning 2.1 Emnevalg og fagligt mål I min praktikperiode fik jeg indsigt i begrebet offentlig- privat partnerskab (OPP). Denne entrepriseform er nyeste tiltag i byggesektoren, og har på mange vitale områder nogle sunde, værdiskabende og udviklende tiltag. OPP er en sammenføring af liberale erhvervs interesser og offentlige anlægsforretninger, hvor partnerskabet består i evnen til, i fællesskab, at finde den optimale løsning på den lange bane, for begge parter. Jeg håber med denne opgave at kunne afklare spørgsmål omkring hvordan disse frugtbare partnerskaber bedst udvikles, og få indsigt i deres fordele såvel som ulemper. 2.2 Problemformulering I forbindelse med færdiggørelsen af 7.semester på bygningskonstruktøruddannelsen er denne rapport en del af den afsluttende eksamen. Denne opgave udgør 1/3 af de samlede ECTS point semesteret kræver. Rapporten vil omhandle entrepriseformen offentlig- privat partnerskab (OPP), og vil tage udgangspunkt i følgende overordnede problemformulering: - Hvordan kan vi som leverandør/bestiller forbedre offentlig-privat partnerskab (OPP) til det fortrukne entrepriseværktøj indenfor moderne byggeri? Underliggende dette er der valgt følgende problemstillinger: - Hvilke parametre skal vi ændre i OPP i moderne byggeri? - Hvordan har OPP en samfundsmæssig konsekvens og kan disse forbedres? - Hvad skal den offentlige part forbedre? - Hvad skal leverandør parten forbedre? 2.3 Afgrænsning Denne rapport vil afgrænse sig til de aspekter den samfundsmæssig udvikling har nydt godt af eller lidt under, i forbindelse med entrepriseformen OPP på anlæg og bygningsværker. Rapporten vil primært beskæftige sig med parametre, der har relation til samfundsudviklende situationer. Denne vil derfor indeholde konsekvenserne af det stigende ansvarsområde leverandøren får tildelt, og udviklingen heraf. Innovationen der givetvis bliver affødt, af det mere totaløkonomiske billede der kommer i fokus, og som kommer hele samfundet til gode. Rapporten vil ikke analysere på de lovmæssige udviklinger OPP har medført, dog vil den give overblik over de nuværende forhold i det teoretiske afsnit. Økonomi i OPP og konsekvenserne heraf vil løbende blive nævnt, og til dels kommenteret, men ikke være fokus i rapporten. Overordnet vil rapporten give indblik i OPP som partnerskab og trække de vigtigste linjer i entrepriseformen set fra en samfundsmæssige vinkel. 2.4 Teoretisk grundlag og kilder Gennem problemformuleringen er der valgt empiriske viden med hovedvægt på den kvalitative del. Grundet problemstillingen vil tilgangen til besvarelsen overvejende være kvalitativ, men med supplering af [7]

8 kvantitet, hvilket vil blive brugt som underbyggende dokumentation. Kilderne er valgt som uafhængige og med synopsis primært fra leverandørens side. Den anvendte teori bygger primært på vejledninger og basiskontrakter udgivet af de ansvarshavende ministerier, og har derfor grundlag i dansk lovgivning, og udgør derfor den modsatte sides synopsis. Artikler vil også indgå som grundlag. 2.5 Metode og empiri Denne rapport er udformet som en empirisk undersøgelse, hvor den forudgående teori vil blive belyst. Rapporten vil indbefatte primær stimulidata gennem kvalitativt interview med respondent fra erhvervslivet. Denne primære stimulidata opstår gennem personlige interviews med en fagkyndig respondent, og tildeler rapporten en faglig viden fra relevante personer. Interviewet vil blive udført som et struktureret interview for at opnå brugbar information, og samtidig have data, der kan arbejdes fokuseret på i den efterfølgende behandling. Som sammenligningsgrundlag udføres en primær ikke stimuli undersøgelse i form af spørgeskemaer, og sammenligne dette med sekundære ikke stimuli data udført gennem tidligere analyser. Dette vil give rapporten en større reliebilitet, da der optræder data fra begge segmenter. Rapporten er blevet udført som desk research med henblik på grundlæggende basisviden. Disse data vil blive betragtet som sekundært data, og vil blive brugt til at modholde de empiriske input rapporten får tildelt gennem de nævnte field researches. Dette vil resultere i en rapport med elementer af både teoretiske, empiriske og personlige tilgange, og derfor give et bredt analytisk billede af problemstillingen. 2.6 Struktur Rapporten er opbygget efter Rapportguide for bygningskonstruktøruddannelsen, VIA University College, version 3, udarbejdet af Anne-Grethe Olesen. Rapporten vil indeholde indledning, teori, empiri, konklusion og perspektivering. Alle i kronologisk rækkefølge, med underliggende overskrifter. Teori afsnittet indeholder en delvis evidensbaseret gennemgang af OPP som helhed. Det er her vigtig at nævne at det evidensbaserede materiale til tider kan være sparsomt, da OPP stadig er forholdsvis ny som dansk model. I empiriafsnittet vil der trækkes empirisk data ind i opgaven og disse vil analyseres på baggrund af teorien og lave delkonklusioner på sammenligningerne. Konklusionen vil være et overordnet svar på problemstillingen ud fra de evidens- og empiribaserede sammenligninger. Den afsluttende perspektivering vil gøre læseren opmærksom på emnets egentlige relevans, og proportionerne i det. [8]

9 3 Offentlig- privat partnerskab (OPP) Interessen for byggebranchens strukturmæssige opbygning, har med præsentationen af offentlig- private partnerskaber (OPP), taget fart de seneste år. De velkendte entrepriseformer står ikke længere mål med sociale målsætninger såsom energioptimeringer, totaløkonomi og finansiering. I tillæg til dette bevæger vi os i retning af et samfund der politisk mangler løsningsforslag på tiltagende problematikker. Problematikker der bunder i voksende ansvarlighed for miljø, voksende behov på omsorgsområdet, samt et teknologisk industriland der må se sine kronede dage som talte (Djursø & Drejer, 2011). Videnssamfundet har imidlertid givet Danmark en håndsrækning i form af nye modeller for partnerskaber, der ved fælles udbredelse kan blive et nyt værktøj for overlevelse af velfærdsstaten og de liberaliserede erhverv. 3.1 OPP kort fortalt Offentlig- privat partnerskab (OPP) er et partnerskab mellem en privat og en offentlig instans. Dette omfatter opførelsen af et bygningsanlæg med tilhørende drift og vedligehold, samt en samlet finansiering. Dette samlede produkt med tilhørende service, bliver udbudt som ét samlet udbud. Dvs. de deltagende private instanser skal have anlægsomkostninger, drift og vedligeholdsomkostninger, samt finansieringsudgifterne med i det samlede tilbud. Dette resulterer oftest i et nyt selskab som bliver oprettet på baggrund af dette tilbud, det såkaldte OPP selskab. Det efterfølgende udbud foretages efter gældende lov, dvs. tilbudsloven 1 (Økonomi og erhvervsministeriet, 2007), samt udbudsdirektivet 2 (Europa parlamentet, 2004), og kan derfor afholdes i 3 forskellige udbudsformer: Offentlig udbud, begrænset udbud, konkurrencepræget dialog. Den sidstnævnte er tilføjelser i det seneste udgave af udbudsdirektivet, og henvender sig direkte til OPP-modellen. Hvor disse ikke er gældende er tilbudsloven naturligvis gældende. Forud og efterfølgende udbuddet, foregår der en dialog. Denne mindre formelle dialog, er den egentlig samspilsrelation af partnerskabet, hvilket netop afledte den sidst tilkomne udbudsform. Sammenspillet er visualiseret på fig. 1 1 Gældende dansk lovgivning for indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. 2 Gældende europæisk lovgivning for offentlige bygge- og anlægskontrakter. [9]

10 Den indgåede kontrakt løber oftest år, hvorved begge parter forpligtiges dels økonomisk og vedligeholdelsesmæssigt. Rent vedligeholdelsesmæssigt vil det private selskab (leverandøren) derfor oftest se på en totaløkonomi, dvs. kvalitet på den lange bane, i byggeriet. Det offentlige vil have en fast udgift i år, og undgår en initialinvestering, der altid medfører en risiko (Christina D. Tvarnø; Lektor ph.d CBS, 2004). En OPP kontrakt bygger på kommunikation, vidensdeling og samarbejde og tilgodeser derfor begge parter i deres interesser. Risici og udbytte deles ligeligt parterne imellem, hvilket kan resulterer i langt mere konstruktive partnerskab. Det er vigtigt at pointere, at dette er den mest udbredte form for OPP. OPP kan differentiere sig på mange af disse beskrevne områder, dvs. løbetid, finansiering, risikodeling osv. Dette er imidlertid styrken ved OPP, at den oftest kan tilpasses parternes ønsker og begrænsninger og ikke kun er en rigrid aftaleramme. Fig OPP som kontraktform England skal ses som det store paradigme når der diskuteres OPP. Store nedslidninger af offentlige bygningsværker resulterede tilbage i 1990 erne i store økonomiske udfordringer for den engelske regering (Jens E. Staalby, bygherrerådgiver, Birch og Krogboe A/S, 2003). Private Finance Initiative (herefter PFI) blev løsningsmodellen for den engelske stat. Denne model indeholdte imidlertid ikke en risiko deling parterne imellem, hvilket kom til senere, og som i dag kendes som den engelske Public-Private Partnership (herefter PPP) (Weihe, 2007). Denne kontraktform danner grundlag for den danske OPP model, som vi kender i dag. Erhvervs og bygningsstyrelsen udformede tilbage i 2005 den første offentlig vejledning til en OPP kontrakt (Erhvervs- og byggestyrelsen, August, 2005). Grundlaget for denne vejledning var en omfattende handlingsplan fra den daværende regering, der ønskede en væsentlig forbedring og anvendelse af OPP (Finansministeriet; Indenrigs- og sundhedsministeriet; Trafikministeriet; Økonomi- og erhvervsministeriet, Januar 2004). Den daværende liberalistiske regering så dette partnerskab som et værktøj til øget [10]

11 effektivisering, fleksibilitet, innovation samt forbedret vækststrategi. Den endelige OPP-pakke kunne derfor udnytte de samfundsmæssige ressourcer langt mere optimalt, og derved forbedre det offentlige system vha. private investorer. Handlingsplanen bestod desuden af pilotprojekter der skulle danne grundlag for en senere erfaringsopsamling der kunne konkluderes ud fra. I slutningen af 2012 havde man udfærdiget en erfaringsopsamling som konkluderede ud fra de daværende 13 færdigmeldte OPP projekter (Konkurrenceog forbrugerstyrelsen, 2012). Denne rapport er meget entydig i sin udmelding. Danske OPP projekter er en succes, set ud fra de opstillede kriterier fra konkurrencestyrelsen. (se fig.2) Fig.2 Denne erfaringsopsamling skal ses i lyset af, at den bagvedliggende undersøgelse vurderes til at være særdeles subjektiv. Respondenterne i denne undersøgelse er de selvsamme personer, som i mere eller mindre grad, personligt har været involveret i den egentlig udførelse (Petersen, April 2013). I tillæg til dette vil nogen mene, at den evidensbaserede del af vurderingen er mangelfuld, da spørgsmål om totaløkonomi, kvalitet m.m., ikke kan eftervises endnu. De skal ligeledes pointeres at respondenterne udelukkende var personer fra den offentlige side, hvilket giver undersøgelsen ringe validitet. I efteråret 2013 var der landsdækkende 20 igangværende OPP projekter (Forbrugerstyrelsen, December 2013). Disse projekter er primært koncentreret omkring statslige ejendomme samt undervisningsområdet, og har primært fokuseret på anlægssummer over 100 mio. (Erhvervs og boligstyrelsen, 2004). Dette har været den udenlandske erfaringsmæssige minimumsværdi for OPP udbud, og man har styret blindt efter dette. Indgangsvinklen til OPP starter som regel med en såkaldt egnethedsprøve, hvor den offentlige instans gennem et udarbejdet skema kan vurdere, om den konkrete sag egner sig til en OPP model. I denne vurdering er der 5 overordnede punkter, der skal vurderes på, og danne baggrund for valget af netop OPP. De overordnede punkter er (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2012): Indebærer projektet både design, anlæg og efterfølgende drift og vedligeholdelse, således at det er muligt at udbyde disse samlet i ét OPP-projekt? Giver sammentænkningen af anlæg, drift og vedligeholdelse mulighed for at skabe totaløkonomi i OPP-projektet? Har projektsummen en størrelse, der giver mulighed for OPP? [11]

12 Er der et marked der vil være interesseret i at løse opgaven som et OPP? Er der politisk vilje hos den offentlige myndighed, der skal gennemfører OPP-projektet, til at gå ind i en OPP-kontrakt, der i et vist omfang fastlåser niveauet for drift og vedligeholdelse over år? Udover dette findes en lang række andre analyser som dels bygger på markedsanalyser, finansieringsanalyser, optimeringsanalyser mm. Alle disse analyser danner tilsammen et solidt og velbegrundet grundlag for valg af OPP som entrepriseform, eller som indiskutabelt afviser OPP som fordelsbegrundet valg. 3.3 Konstellationen i OPP Med udgangspunkt i fig. 1 er det vigtigt at præcisere partnerskabet i en OPP. Der foregår et partnerskab mellem det offentlige, bestilleren, samt en privat instans, den såkaldte leverandør. Denne konstellation er hovedessensen i OPP, men bag den private leverandør står et selskab, der er et partnerskab mellem de involverede entreprenører og finansieringsselskaber. Dette er tidligere nævnt som selve OPP selskabet. Dette partnerskab er fundamentet i et OPP, og kan betegnes som et partnerskab hvor de kompetente firmaer deler deres erfaringer og ideer, hvilket resultere i totaløkonomiske løsninger. I disse selskaber ses naturligvis entreprenøren, som bygger bygningsværket, der ses en drift- og vedligeholdelses entreprenør, der står for den kontraktmæssige drift og vedligeholdelse. Der ses en rådgiver, som i almindelig totalentreprise, en rådgiver der varetager bygningsmæssige beregninger, men også rådgivere der varetager de store juridiske betingelser, der skal være indeholdt kontraktmæssig. Yderligere ses en investorer, der er villig til at finansierer projektet og derved være primus motor i projektet. Den sidst nævnte er imidlertid den manglende faktor i nuværende OPP. Hidtil har markedet været præget af politiske barriere og manglende erfaringsmæssig tøven, og de deltagende entreprenører har personligt måttet stå for finansieringen gennem eget selskab, dvs. bank og realkreditlån. Der har med andre ord ikke været plads til den lille entreprenør, da denne ikke har haft den kapitalmæssige baggrund for deltagelse. Oven i dette har markedet ikke været gunstigt for investeringer grundet afkastet, men efter finanskrisen ligger obligationsrenten så lavt, at der er langt større afkast på en OPP end en obligations investering (Dall, 2012). Vi har altså at gøre med mange individuelle virksomheder i det private OPP selskab, hvilket gerne skulle resultere i øgede konstruktive arbejder på tværs af faggrupperne, og dermed innovation. I praksis, har projekterne dog primært henvendt sig til de selskaber, der internt har indeholdt mulighederne for selv at varetage alle opgaverne (opførelse, drift, finansiering mm.). Dette må betragtes ud fra oversigten omkring de til dags dato vindende entreprenører, som har været placeret i det øverste segment af danske entreprisevirksomheder set på deres størrelse, og har været i stand til netop at varetage alle OPP selskabets opgaver internt i virksomheden (Bygningsstyrelsen, 2014). 3.3 OPP modeller Netop investorer er fundamentet i en OPP, og derfor afgørende for udfaldet af projektet. Grundlæggende er en OPP sammensat af 2 finansieringstyper, en privat og en offentlig, og har efterfølgende 3 exitmodeller. (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2012). I en opgørelse fra begyndelsen af 2013 ses en overvejende tendens til den private finansiering, hvilket også er grundtanken bag OPP (Petersen, April 2013). Dog ses [12]

13 det også at der gennemføres enkelte projekter med offentlig finansiering, hvilke kan have sine fordele og ulemper. Disse finansieringstyper præciseres senere. Understående ses en illustration af standardmodellerne. De to finansieringstyper er medfulgt af 3 exitmodeller (se fig.3). Som tidligere nævnt findes der kun 2 finansieringstyper, så den sidste model differentiere sig på exitmodellen, dvs. ejer situationen efter kontraktudløb. Ved den private finansiering kan den offentlige part ved indskrivning i kontrakten, få forkøbsret til ejendommen efter de kontraktmæssige år. Dvs. hvis den offentlige instans ønsker at købe bygningen er dette en mulighed. Dette er scenarium 1, og den mest udbredte i Danmark. Ved scenarium 2 har den offentlige instans ikke mulighed for at købe, og ligegyldig hvad vil bygningen forblive på private hænder. I en OPP med offentlig finansiering betaler det offentlig en fast pris for anlægget ved ibrugtagning. Partnerskabet beskæftiger sig egentlig på den efterfølgende drift og vedligehold af det opførte anlæg. Incitamentet for denne løsningsmodel kan være en billigere finansiering for det offentliges vedkommende kontra den private finansiering. I tillæg til dette kan der også betales en større sum ved overdragelsen, hvorved drifts og anlægsomkostningerne bliver lavere på sigt. (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2012) Hele strukturen i denne model er imidlertid en smule modstridende med grundtanken i OPP. Innovation, kvalitet og til dels samarbejde kommer ikke i fokus da det offentlige i princippet selv står for opførelsen, og derfor ikke har det forventede fokus på den efterfølgende drift. I en OPP med privat finansiering er det den private leverandør der står for finansieringen. Partnerskabet består i at, sammen og finde den rette løsning til de, i udbudsbrevet, stillede behov. Leverandøren står for finansiering af byggeriet samt den efterfølgende drift, hvorved incitamenterne for kvalitet, totaløkonomi mm. giver mere resonans, set fra OPP ens egentlig ideologi. Det offentlige betaler gennem den kontraktmæssige periode for både anlæg, drift og vedligeholdelses udgifter, hvorved det hele betales som en samlet pakke. Overordnet betyder dette at leverandøren er langt mere dedikeret til rentable løsninger og innovationer i byggeriet, da dette kan betyde fortjeneste på den lange bane. Set fra det offentliges side kan dette resultere i en dyrere finansiering en nødvendig, hvilket vejer tungt kontra den langt større kvalitet, samarbejde og udvikling, et privat ejerskab skaber. Det er vigtigt at pointere at disse er de tre danske standardmodeller, og at der findes mange andre varianter af OPP. Disse andre modeller differentierer sig på både væsentlige som mindre væsentlige områder, hvilket rapporten ikke vil komme ind på. Fig. 3 [13]

14 3.4 Økonomi i OPP Som i alle andre henseender er økonomi altafgørende indenfor et OPP projekt. Endvidere har tilbudsgiveren et langt større ansvar økonomisk, da denne har ansvaret for bygværket i optil 30 år efter opførelsen. Dette giver nogle helt nye aspekter i denne moderne tilbudsgivning. Totaløkonomi, finansiering, CSR 3, innovation og samarbejde bliver vitale omdrejningspunkter i byggeprocessen (Djursø & Drejer, 2011). Aspekter der på bundlinjen har en pris. Totaløkonomien er det helt klarer incitament for entrering af disse partnerskaber, hvilket afspejler sig i valgene fra både leverandør og det offentliges side. Totaløkonomiske vurderinger er sjældent set i den traditionelle totalentreprise. Her forelægger et bygningsmæssigt ansvar på 5 år, iht. ABT93 4, hvilket ofte resultere i knap så gode og langsigtede løsninger fra entreprenørens side (Jens E. Staalby, bygherrerådgiver, Birch og Krogboe A/S, 2003). Dette resulterer i tvister, klagesager og sagsanlæg hvor parterne står overfor hinanden med forskellige interesser. Bygherren med æstetiske og langtidsholdbare løsninger, og entreprenøren med økonomiske og blot holdbare løsninger. Der findes udelukkende teoretiske totaløkonomiske vurderinger i danske OPP projekter. Endnu må man se sig langt om efter evidensbaseret viden, ift. udarbejdede erfaringsrapporter og faktuelle driftsopgørelser. Det offentlige har stor totaløkonomisk fordel ved OPP. Som tidligere nævnt er drift og vedligehold indeholdt i det partnerskab parterne underskriver. Kommunen vil med andre ord ikke have varierende drifts udgifter i denne kontrakt periode, men stadig vil stå med et vedligeholdt og værdifuldt produkt. I stedet en fast udgift, som i budgetmæssig sammenhæng gengiver en tilbagevendende udgift hver eneste måned, og derved er langt mere favorable i kommunalt økonomisk sammenhæng. Dette skal naturligvis ses i lyset af alternativet, som er en variabel udgift, der derfor medfører langt større risici. Netop dette alternativ ses i 1990 ernes England, hvor stramme budgetter afholdt ellers tiltrængte vedligeholdelses udgifter til offentlige institutioner jf. Staalby og Selsø (Jens E. Staalby, bygherrerådgiver, Birch og Krogboe A/S, 2003) (Selsø, 2005). Større forventet velfærd med skrumpende offentlige budgetter, resultere i besparelser på drifts- og vedligeholdelsen ude i kommunerne. Dette skete på baggrund af, at man ikke mærkede disse besparelser direkte på de daglige sociale ydelser, men først årrækker senere i form af manglende velfærd i forfaldne bygninger. I Danmark ses Vildbjerg skole som resultatet af denne offentlige problemstilling. Tilbage i 2005 stod Herning kommune overfor anlægsudgifter til en ny skole i Vildbjerg. Anlægskassen var imidlertid ikke stor nok og man valgte derfor OPP alternativet som løsningsmodel, da kommunen ikke havde mulig finansiering indenfor egne lånerammer (Petersen, April 2013). Kommunen kunne nu ved hjælp af offentlige investorer udbyde en ny skole, hvor de forskellige leverandørkonsortier der bød ind, selv medbragte investorer til projektet. Baggrunden for dette var imidlertid en deponeringspulje regeringen havde afsat i finansloven, som sørgede for delvis deponeringsfritagelse fra kommunens side. Denne deponeringsfritagelse var et forsøg på at fremme OPP en fra det offentliges side, ved at skabe attraktive lånedispensationer og derved give incitament til indgåelse af disse partnerskaber. Deponeringsregler betyder i praksis at den regionale eller kommunale instans skal deponere et beløb svarende til anlægssummen sideløbende med opførelsen. Disse likvider frigives herefter gradvist i den periode som lejekontrakten løber (typisk 25år), dvs. 1/25 hvert år, fra ibrugtagelsesdatoen (Konkurrenceog forbrugerstyrelsen, 2012). På den måde er pengene sikret overfor entreprenøren den følgende periode, 3 Corporate Social Responsibility 4 Almindelige betingelser for totalentreprise, udfærdiget 22 december, 1993 [14]

15 og den offentlige instans kan ikke blot bygge langt over økonomisk formåen. Denne deponeringsregel er dog ikke gældende ved statslige projekter, da disse ses som plausible betalere. Dette vil omtales senere. 3.5 Risici deling i OPP En af de store fordele ved et partnerskab, er fordelingen af de risici, som følger et bygge og anlægsprojekt. I OPP forestår det det offentlige at opstille en række krav til funktioner, den efterfølgende bygningsdrift samt nogle specificerede serviceydelser. Disse krav vil til enhver tid indebære en risici for en eller flere parter, og bør derfor altid nøje overvejes inden kontraktindgåelse. Overordnet kan der opstilles 3 grupperingstyper af risici, der er forbundet med et anlægsprojekt (Petersen, April 2013) - Anlægsrisici: Overholdelse af tidsplan, budget, kvalitet, ekstra omkostninger. - Efterspørgselsrisici: Efterspørgselen ved ibrugtagning af et projekt. Har projektet den efterspørgsel der blev fremlagt i prognoser inden opstart? Efterspørgselen kan have indflydelse på den månedlige leje på et OPP projekt hvis dette er en del af kontrakten. - Tilgængelighedsrisici: Dette er møntet på det egentlig output fra samarbejdet, dvs. primært driftsfasen. Risici i forbindelse med den daglige drift og vedligeholdelse, som til enhver tid vil være til stede. Som udgangspunkt skal disse risici deles ligeligt mellem de to parter, hvilket også stemmer overens med den danske standard model. Her er foreslået en overordnet deling i risici, hvor tilgangen til fordelingen tager udgangspunkt i den part, der bedst og billigst kan varetage disse risici også varetager dem. Det skal dog tilføjes at man stadig som udgangspunkt afholder risici, der er forbundet direkte med ens egne opgavers udførelse. Dvs. for den private part vil dette være risici i forbindelse med den egentlig udførelse, og det offentlige må varetage de risici, der ligger uden for det fysiske projekt. Disse risici kan dog altid forhandles fra projekt til projekt, men overordnet foreslår den danske OPP model dem som følgende (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2012): Risici der håndteres bedst af den offentlige myndighed: Risici der bedst håndteres af den private leverandør: - Adgang til anlægsområdet - Forurening - Arkæologi - Force majeure, der ikke kan forsikres - Renterisici fra tilbud til indgået aftale - Inflationsrisiko - Projektspecifikke lovændringer - Risici tilknyttet design, anlæg og drift - Energiforbrug - Forsinkelser - Vedligeholdelse i henhold til funktionskrav - Force majeure, der kan forsikres - Renterisici fra indgået aftale til kontraktudløb Denne deling skal ses som en stor fordel i moderne projektstruktur, da man tildeler risici til den part der har de bedste varetagelsesevner, hvorved vi fra samfundsmæssigt synspunkt for mest ud af vores penge. Set fra en leverandørens synspunkt, tildeles færre risici end i konventionelt byggeri, dog er løbetiden på de [15]

16 tilbageværende væsentligt forlænget, og der kan derfor diskuteres hvorvidt den private leverandør har vundet fordel. 3.6 Innovation gennem OPP Det egentlige incitament i OPP strukturen kan betegnes som langtidssigtede og udviklende investeringer. Ofte ses OPP som en fokuseret opgave der er sat i udbud, for at løse en bygge og anlægsteknisk udfordring som en offentlig instans står overfor. Partnerskabet har imidlertid en anden hensigt, der er mindst ligeså vigtig som den praktiske løsning, nemlig den bagvedliggende innovation. Social innovation er et begreb der arbejdes med indenfor internationale vækst, og i forbindelse med en OPP tales der om socialt innovative partnerskaber (Anna Emilie Hvas & Steffen Thybo Møller, 2011) Disse partnerskaber bygger primært på velfærdsforbedrende tiltag der opstår sideløbende med indgåede aftaler, hvor det egentlige incitament i første omgang kunne synes at være økonomisk. I et partnerskab findes der to parter, dvs. der oftest også findes to incitamenter for indgåelsen af denne kontrakt. Hos den private part har økonomien en alt overskyggende drivkraft, men ikke desto mindre bunder denne økonomi i udvikling og forskning, da et totaløkonomisk regnskab kræver nye innovative løsninger. Dette gælder for såvel materialerne i byggeriet som de kontraktmæssige omstændigheder der kan udvikles til fordel for større økonomisk udbytte. Overfor dette, har vi en offentlig part, der til dels søger økonomisk stabilitet i en længerevarende periode, men som det overordnede primære incitament har samfundsmæssig udvikling i fokus. Denne udvikling kan indeholde flere underliggende mål, hvilket vil komme til udtryk i de projektspecifikke funktionskrav. Dette kunne eksempelvis være at fremme bæredygtige løsninger, og derved implementere disse i nye moderne OPP projekter (Den kongelige danske kunstakademis for arkitektur, design og konservering, 2013). Her indgår miljømæssige perspektiver/mål som en del af partnerskabet, og der opnås derved samfundsmæssige resultater af samarbejdet. Eksemplet viser det samfundsudviklende ansvar som en offentlig instans kan varetage, og på hvilken måde dette kan eksekveres. Det offentlige har muligheder for at tilgå nye projekter med præciserende krav til det private, om at varetage offentlige ønsker i byggeriet, i netop OPP. Fordelen ved en OPP er dog at der stilles så åbne krav, at det kræver innovation i det private ved at finde holdbare og rentable løsninger, og at det bedste resultat skal skabes i samarbejde med det udenom stående erhvervsliv. Synergien i dette opstår hermed, da entreprenøren bliver tvunget til at søge nye løsninger til byggeriet, og resulterer derfor i innovation helt ude i underleverandør leddet. Med andre ord forplanter disse krav sig ned gennem organisationen og kaster store og samfundsmæssige kompetencer af sig. Kompetencer der eksempelvis kan blive udnyttet på eksport området, og gavne et større fællesskab (Per Thomas Dahl; Brancedirektør, 2014). En anden, blandt mange, parameter hvor innovationen brager frem er i tidsstyringsmekanismen. Med tilblivelsen af OPP har entreprenøren, om muligt, et endnu større incitament for at gennemfører projekter hurtigere end planlagt. Man ser tidsstyringsværktøjer vinde kraftigt frem i byggesektoren, med den overstående tese, at tid er penge. I OPP kan der tjenes penge på hurtigere afleveringer, hvilket bunder i at der betales husleje fra det offentliges side fra den dag byggeriet tages i brug. Det er her incitamentet opstår, da der nu er økonomisk baggrund for at ligge ekstra meget i udviklingen af netop tidsstyring. Som det fremgår på fig.4 er der i den norske OPP (OPS) gennem en regressionsanalyse fundet en tydelig sammenhæng mellem tid og økonomi. [16]

17 Innovationen indenfor tid bliver ubevidst en del af det skabte resultat, da der arbejdes fokuseret med at afkorte byggeperioder. Dette kan og ses som et resultat, der samfundsmæssigt, kan komme mange andre til gode. Fig Fordele i OPP Fordelene ved en OPP er mange, og som udgangspunkt har fordelene en stor synergi effekt. Den vigtige hypotese i dette er, at synergien i fordelene ikke bliver tilgodeset nok i erfaringsanalyserne, og på denne måde mister deres stærke incitament. Hvis vi som tidligere nævnt ser på totaløkonomien i et projekt vejer dette tungt i en OPP. Dette underbygges af respondenter fra analyser, hvor disse direkte spørges ind til drivkræfterne i en OPP (Forbrugerstyrelsen, December 2013). En totaløkonomi tilfører ikke blot en direkte økonomisk indgangsvinkel til et partnerskab, men tilfører også samfundet innovation og kompetencer. Som tidligere beskrevet, udvikles der nye forbedrede materialer, som skaber øget eksport og derved skaber nye danske arbejdspladser (Per Thomas Dahl; Brancedirektør, 2014). Oven i dette får det offentlige direkte mulighed for at forcere faglige fokusområder, ved gennem deres tildelingskriterier i en konkurrencefase, at tildele det ønskede fokus den største vægtning under konkurrencen. Det offentlige vælge ganske enkelt om eksempelvis arkitekturen skal vægte størstedelen i tildelingskriteriet, hvilket vil forcere skabelsen af nye arkitektoniske udtryk. Eller om energioptimering skal være i fokus og derfor vægte størst i tildelingskriteriet. Dette tvinger de bydende til innovative løsninger der findes i samarbejde med underleverandørerne. Synergien går altså fra det offentlige til leverandøren, gennem entreprenøren og ud til underleverandøren, som så igen kan eksportere dette nye udviklede produkt. Den direkte udvikling sker naturligvis ikke direkte mellem entreprenør og underleverandør, men er en mekanisme skabt på baggrund af efterspørgsel. Ser vi på tidsfaktoren betegnes denne gennemgående som en fordels faktor. Med udgangspunkt i forbrugeranalysen fra 2012 (Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2012) ses der et entydigt svar på overholdelse af tidsplan. Ud af de adspurgte 9 projekter er alle 9 afleveret til tiden, nogle endda tidligere end aftalt. Dette ses visuelt på figur 6, og underbygger teorien i afsnit 3.6. [17]

18 Ift. traditionel totalentreprise ligger der i OPP gode økonomisk fordele i at aflevere til tiden, og endda forcere og aflevere før tiden. Det at aflevere til tiden er naturligvis også gældende i en totalentreprise, men hvor der i denne opereres med dagsboder 5, kan OPP modellen have væsentlig andre kontraktforhold. Her er kontraktforholdene med delt risici hvilket kan resultere i, at man må deltage i det tab som en for sen ibrugtagning resultere i. Samtidig vil rammeaftalen være brudt, hvilket betyder en udeblivende udbetaling til entreprenøren, der kan have store økonomisk konsekvenser. Disse forhold gør at entreprenøren har endnu større incitament i at aflevere til tiden. I de tilfælde hvor byggeriet forceres, kan dette være en økonomisk analyse der viser at de opstillede forceringsomkostninger er mindre end den ekstra månedlige betaling entreprenøren får, og tilmed en besparelse i renteudgifterne, hvorved dette er en ren profit forretning fra entreprenøren side. Det offentlig har yderligere fordele gennem en OPP. I og med en OPP kontrakt løber i en længerevarende periode, typisk år, har man fra kommunens side nogle faste udgifter som vil være uændrede år efter år. Dette er tidligere beskrevet, og kan være en fordel for et politisk byråd eksempelvis. De tilbagevendende årlige budgetforhandlinger udgår, og i stedet får man gennem faste udgifter, vedligeholdt sine bygninger optimalt. Oven i dette skal man tillægge at denne vedligeholdelse foregår som et udliciteret stykke arbejde, og derved ikke kræver nogen former for kommunale ressourcer i kontraktperioden. Kort sagt vil den offentlige instans ikke have bemærkelsesværdige udgifter efter afleveret udbudsmateriale og kontrahering i en OPP. Herefter styres projektet udelukkende af leverandøren, hvorved komplikation, projektmæssige ændringer mm. skal løses af samme. Fig Barriere i OPP OPP er stadig en forholdsvis ny entrepriseform, hvilket medfører problematikker, der udelukkende vil kunne løses på den lange bane gennem udvikling. Enhver medalje har en bagside, hvilket også er tilfældet 5 Iht. ABT93 25 (Almindelige betingelser for totalentreprise) [18]

19 her. I en ny entrepriseform med manglende erfaring, kan overblik være svært og placering af fokus kan synes uoverskueligt. OPP har mange muligheder, men samtidig begrænsninger, og fælles for disse er at fundamentet ligger tidligt i projektet. Der skal med andre ord være meget fokus på mange ting, hvilket kan resultere i mange fejl. Et godt eksempel er undergrundsbanen i London, hvor risiko delingen ikke havde været i fokus. Her endte partnerskabet fra den privates side i konkurs, og det offentlige stod med en kæmpe gæld, der skulle indfries iht. aftalen (TØI 890/2007, 2007). En dyrekøbt erfaring, som viser vigtigheden i de forskellige aftaleforhold, man skal have fokus på. Der bruges fra det offentliges side mange ressourcer på OPP, hvilket beskrives som en klar barriere for netop udbredelsen. I en forbruger analyse fra 2013, ses netop denne tids og ressourcekrævende proces som den næst største barriere for OPP, set fra det offentliges side (Forbrugerstyrelsen, December 2013). Nye ting tager tid, hvilket er en del af innovationen i OPP, men i situationen giver det store administrative udgifter til et udbud. Tingene skal gennemarbejdes af faglige kompetente folk, hvilket er bekosteligt for det offentlige. Overordnet ses den danske lovgivning dog som den største barriere for OPP. Deponeringsreglerne begrænser regionale og kommunale bestillere i at, med fordel, vælge OPP frem for andre entrepriseformer (Forbrugerstyrelsen, December 2013). Deponeringsreglerne binder regionale og kommunale penge i lange perioder efter opførelser, hvilket ikke giver den ønskede disponeringsfrihed som en OPP arbejder hen imod. Oveni dette kommer et hav af skatte- og momsmæssige regler der ikke arbejder for en OPP. Begge dele er utidssvarende rammevilkår der til enhver OPP skaber store problemer for det kontraktmæssige udfald. Oveni dette har man paradokset med at tage beslutningen og binde offentlige midler i store projekter over mange år, hvilket ikke giver den store frihed til omstruktureringer i kommuner og regioner. (Romme-Mølby & Kaare, Februar, 2009). Behov kan i lange kontraktperioder ændre sig, hvilket låser den offentlige sektor fast i gamle kontrakter. Samlet set er manglende erfaringer den alt overskyggende barriere, hvilket er et paradoks, da vi på denne måde ikke kommer videre, uden at gennemfører mere OPP. I Danmark menes der ganske enkelt ikke at være politisk velvilje for disse projekter, hvilket betyder den politiske tilgang til udviklingen er begrænset (Andersen, 2011). Pensionsselskaber, erhvervsorganisationer, fagbevægelser og kommuner står omsider i kø for at deltage i nye OPP projekter som ville kunne bidrage med vækst og nye arbejdspladser. Lovgivningen i Danmark skal tilpasses de muligheder OPP tilfører, og høste udbyttet deraf senere. Dette indså den nuværende regering dog allerede i deres regeringsgrundlag, men stadig er situationen status quo. (Andersen, 2011). En væsentlig barriere i OPP modellen med den private finansiering er, at omkostningerne ganske enkelt er for høje set i forhold til den private finansieringsmulighed (Lund, 2011). Det offentlige har oftest langt mere favorable lånemuligheder end de private investorer, hvilket resulterer i at fokus i de private finansierede projekter ikke ligger på prisen, men overvejende på andre faktorer såsom arkitektur, innovation mm. Dette kan til dels betegnes som en fordel, set fra en samfundsudviklende side, men som en ulempe for den økonomisk ansvarlige offentlige instans. Et dyrt finansieret projekt kan ikke altid forsvares med udelukkende innovative og samfundsmæssige tiltag, på bundlinjen skal økonomien også være fornuftig for at skabe resonans i investeringen. [19]

20 Overstående figur 5 er med udgangspunkt i et projekt på 100 mio.kr. hvilket er tærskelværdien på en OPP, og er beregnet ud fra en kontraktperiode på 30 år. (Ernst & Young; Claus Duch; Guri Weihe, 2011) I forlængelse af dette kan der tilføjes at grundet lempelser, gunstige investeringsmuligheder og interesse i disse investeringer er pensionsselskaberne langt om længe kommet på banen, hvilket kan give fornyet energi til den private investeringsform, i kraft af favorable lånemuligheder. Paraderne er endelig kommet ned (Andersen, 2011). Fig.5 [20]

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af Emil Schjødt Hamelsvang Vejleder: AMHE - Anne Marie Herforth VIA University College, Campus Aarhus Dato for aflevering: 27.03.2015 TITELBLAD RAPPORT

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

N y t Off entlig-privat partnerskab

N y t Off entlig-privat partnerskab N y t Off entlig-privat partnerskab Off entlig-private partnerskaber (OPP) har haft en lang og forholdsvis begrænset opstart i Danmark, men i den seneste tid er der kommet mere og mere fokus på OPP. Samtidig

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger og tendenser PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger Kommunale og regionale låneregler Offentligretlige problemstillinger Udbud

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Session 4: OPP et gennembrud på vej?

Session 4: OPP et gennembrud på vej? Session 4: OPP et gennembrud på vej? Rikke Beckman Danielsen, Assistant Director, Deloitte Torben Kyed Larsen, Afdelingschef, Psykiatriens Anlægssekretariat, Region Syddanmark Moderator: Klaus Ahm, Partner,

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Udarbejdet af Økonomistaben, Vordingborg Kommune september 2013 Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE Godkendt af Byrådet 21-06-2010 2 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-576-5

Læs mere

Bygherrekompetencer - MODUL 2

Bygherrekompetencer - MODUL 2 Bygherrekompetencer - MODUL 2 Byggecentrum i Middelfart d. 26. 28. januar 2015 DAG 1 26. januar 2015 ØKONOMI + NØGLETAL Kl. Emner Lærer / oplæg Kl. 09.00 Kl. 09.30 Kl. 12.00 Kl. 12.45 Kl. 14.30 Registrering

Læs mere

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune

- 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 1 - Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs Kommune - 2 - Indholdsfortegnelse Forord side 3 Udbudsregler for Bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser for Syddjurs

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen har udarbejdet en vejledning om offentlig-privat samarbejde,

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

OPP i praksis. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen

OPP i praksis. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen OPP i praksis Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen 2 Dagsorden Indledning OPP, erfaringer og modeller OPP-kontrakten udvalgte punkter Nærmere om kommercielle

Læs mere

Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver

Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver Drejebog for det gode samarbejde ved udbud af bygge- og anlægsopgaver på Bornholm BUSINESS CENTER BORNHOLM 2» Mange virksomheder og offentlige indkøbere oplever desværre, at udbud kan være omstændigt og

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035912 (Kirsten Thorup, Jan Eske Schmidt) 21. marts 2014 K E N D E L S E Dansk Byggeri (advokat Henrik Fausing v/ advokat Christian B. Prophet-Rannow, København) mod

Læs mere

INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET. ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS

INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET. ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS INNOVATION OG RESSOURCEEFFEKTIVITET ATV Jord- og Grundvandskonference, 8. oktober 2014 Carsten Toft Boesen, Geolog og CEO NIRAS BRANCHENS HISTORIE 80érne: Pionertiden 90érne: Viden og Teknologi boom 00érne:

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004 Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Havnestadsbyggeriet Islands Brygge Syd, Amager: 2 seniorboligfælleskaber

Læs mere

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4. Herning Kommune opfordrer herved investorer, totalentreprenører og konsortier til at søge prækvalifikation i forbindelse med et projekt for en ny busterminal samt helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning.

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 289 Offentligt Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Oplæg ved vicedirektør Connie

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Dansk Erhvervs konference Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Indlæg af Søren Jakobsen, adm. dir., SKI A/S, den 2. juni 2009 9. januar 2009 1. Dansk Erhvervs konference, den 2. juni 2009 Offentlig-privat

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen?

1. Hvordan stiller ovenstående lov- og regelsæt sig i forhold til typisk små lokale leverandører og hvad gør kommunen? Økonomi og Beskæftigelse Ejendomme og Indkøb Sagsnr. 51632 Brevid. 1146620 Ref. SEL Dir. tlf. 46 31 30 40 steene@roskilde.dk NOTAT: Regler og proces for offentlige indkøb 23. november 2010 Reglerne for

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens anbefalinger til at øge Danmarks produktivitet gennem

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER 04-05-2015 Bygningskonstruktøruddannelsen Nikolaj Reuss Dideriksen Bo Kolman VIA University College, Aahus Halmstadsgade [RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER TITELBLAD Rapport titel: Rapport 4.

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber Online ISBN 978-87-7029-602-1 Analysen er udarbejdet af en tværministeriel

Læs mere

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris.

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris. Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud (Thomas Trier Hansen) K E N D E L S E 10 boliger i Tasiilaq Sagens faktiske omstændigheder Ved udbudsskrivelse af 15. november 2011

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler Erfaringer med brugen af funktionsaftaler 2011-09-21 Verner Bentzen Vice President KEENAN HENDRICKSE South Africa Keenan has type 1 diabetes DFM / E&Y - Funktionsaftaler 2011-09-21 Slide no 2 Funktionsaftale

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Vejledning for udbud og indhentning af tilbud Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Indledning Denne vejledning har til formål at give svar på udbudsprocedurerne for bygge- og anlægsopgaver, samt

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere