Indledning...1. Metode...1. Sterns teori om de fem relateringsdomæner...2. De sociale kompetencer og relationens betydning for barnet...
|
|
- Bodil Markussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemformulering...1 Metode...1 Institutionslivets samfundsperspektiv...2 Sterns teori om de fem relateringsdomæner...2 De sociale kompetencer og relationens betydning for barnet...3 Pædagogens rolle...5 Konklusion...6 Litteraturliste...7
2 Indledning Børn i nutidens samfund tilbringer en stor del af deres hverdagsliv i daginstitutioner. Dette er et resultat af vores fragmenterede postmoderne samfund i konstant forandring og med en stigende kompleksitet, hvor familiemønstret har ændret sig radikalt. Den postmoderne familie er i stadig udvikling, og det er derfor vores tese, at de nye familiemønstre i det postmoderne samfund betyder nye, og om ikke mere krævende dannelser af relationer mellem pædagog og det enkelte barn og samtidig højere forventninger til den institutionelle hverdag. Ifølge Tom Ritchie, pædagog, cand.mag., pæd. konsulent og seminarielærer (Ritchie 2004), er relationer en grundlæggende forudsætning for vores liv og udvikling. Vi mener derved, at relationer mellem barn og pædagog er et voksende anliggende i pædagogisk praksis. Vi vælger at kalde disse relationer mellem barnet og pædagogen for relationsdannelse. På baggrund af ovenstående ønsker vi ud fra et pædagogisk perspektiv at undersøge følgende problemformulering. Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger bidrage til det 3-6 årige institutionsbarns relationsdannelse pædagog/barn imellem, og hvad betyder det for barnets udvikling af de sociale kompetencer? Metode Fremgangsmåden til at belyse ovennævnte problemformulering er for det første at få et kort indblik i den samfundsmæssige udvikling. Dernæst vil vi rette vores fokus på Daniel Stern, amerikansk psykoanalytiker og spædbarnsforskers, teori om de fem relateringsdomæner. Vi vil dog have vores fokus rettet imod samspillets domæne, da vi ser en vis sammenhæng i barnets relationsdannelse og udvikling af de sociale kompetencer. Herefter vil vi reflektere over relationsdannelsens betydning og bestræbe os på, at redegøre for betydningen af barnets sociale kompetencer i forhold til relationsdannelser barn/pædagog imellem. Efterfølgende vil vi forholde os til pædagogens rolle i forhold til vores problemfelt. Afslutningsvis vil vi reflektere og pointere opgavens indhold i en sammenfattet konklusion. 1
3 Institutionslivets samfundsperspektiv Pædagogik. I dette afsnit ønsker vi, at belyse nærmere hvilken betydning den postmoderne samfundsudvikling har for barnet. Vi lever i dag i et postmoderne samfund, hvor kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, og hvor behovet for børnepasning og socialisering i institutioner er kulmineret. Danmark er det land, der har rekord i antallet af timer, børn tilbringer i institutioner, inden de kommer i skole (Clausen 2001s 105). Dette har lagt et pres på pædagogerne i institutionerne, da pædagogerne og forældrene i højere grad end tidligere er fælles om ansvaret for børnenes trivsel og udvikling. I den sammenhæng er der også tale om pædagogens medansvar i at udvikle det sociale samspil pædagog/barn imellem. Sigmund Freud, østrigsk psykolog, mente før i tiden, at børn ikke fødes med de sociale kompetencer, men at disse kompetencer faktisk er nogle der skal dannes igennem livet. Men Daniel Stern har åbnet øjnene for, at børn fødes med sociale kompetencer, så derfor er det væsentlig at videreudvikle disse, hvilket blandt andet sker i interaktionen mellem barnet og pædagogen og derved relationsdannelsen i den sociale udvikling. Sterns teori om de fem relateringsdomæner Stern mener, at vi fødes som ensomme individer og udvikler os hen imod en dybere kontakt og samhørighed med andre mennesker. I Sterns teori fokuserer han på selvet. Igennem samspil med andre bliver individet sig selv, så det er tydeligt for individet selv og for andre. Selvom man forandres og udvikles livet igennem, har man en tydelig personlighed, nemlig sig selv (se Bodin og Hylander 2003). Denne personlighed, mener Stern, opbygges i og med, at barnet har et samspil eller en interaktion med andre individer, altså selvet skal forstås som den totale personlighed (Møhl & Schack 2004 kap 2). Der arbejdes i Sterns teori med fem relateringsdomæner, disse domæner skal ikke ses som en rød tråd, som skal følges i udvikling, men ses som en interaktion gennem livet, hvor man springer frem og tilbage i domænerne. Samværets domæne, som også kaldes det gryende selv, er bl.a. den kontakt der dannes mellem mor og barn fra første møde. Moderen vil mærke barnets egen evne til at klare sig selv og derved opnås et gensidigt samspil. Barnet afspejler sig i den voksne og lærer hurtigt, hvad der er fornuftigt, og hvad der er det modsatte. 2
4 Samspillets domæne, er det domæne, hvor de sociale kompetencer i høj grad udvikles. Barnet er her deltagende i samspillet med forældrene eller andre individer igennem deres engagement. Det er her, at forældrene oplever at barnets sanser udvikles. Børnene efterligner, det de ser, og dermed udfoldes det sociale samspil. Gennem hele livet udvikles denne form for samspil. I børnehaven kan et enkelt barn få resten af gruppen til, at hoppe og danse ved selv at starte. Denne afspejling af samspillets domæne kan man i den grad overføre til pædagogens rolle i barnets udvikling af socialt samspil. Viser pædagogen engagement og indlevelse i en aktivitet, vil børnene automatisk føle sig trygge og engagerede i aktiviteten. Dermed dannes et samspil mellem pædagogen og børnene. Børn efterligner hinanden og rollemodellerne og dermed vil pædagogens nonverbale sprog, kropsudtryk og indlevelse smitte af på børnene (se Bodin og Hylander 2003). Relationen og samspillet mellem pædagogen og barnet er derfor vigtig for barnets udvikling og læring. Det tredje domæne kaldes for samforståelsens domæne. Modsat samspillets domæne handler det her om at finde et fælles fokus eller interesseområde, altså barnet fanger interessen for noget, og derefter retter pædagogen eller forælderen også fokusset derpå. Domænerne for samtale og sammenhæng kommer til udtryk, når børnene begynder at sætte ord og udtryk på de ting, de føler. Hvor det i samspillets domæne var en ubevidst efterligning af imitation, er de her mere bevidste om imitationen mening (se Bodin og Hylander 2003). Det er i dette domæne, at børnene begynder at forstå empatiske handlinger, altså imitere trøst for andre ligesom barnet selv er blevet trøstet. Som afslutning på Sterns teori kan det hævdes, at selvet skabes igennem gensidig kommunikation og samspil. Overført til pædagogisk praksis er grundlaget for samspillet med børnene, at der er en gensidig kontakt og kommunikation pædagog/barn imellem. Dette leder os videre til at beskrive og diskuterer relationsdannelsens betydning for barnet. De sociale kompetencer og relationens betydning for barnet Det sociale kompetenceaspekt handler, ifølge Jesper Juul, familieterapeut og forfatter (Juul og Jensen 2002 s.4), om individets evne til at samarbejde, tage hensyn og vise empati, altså en del af et konstruktivt fællesskab. Det vil sige, at de sociale kompetencer basalt set handler om at kunne indgå i konstruktive relationer og kontakter med andre mennesker, og om at kunne udtrykke egne, aflæse og forstå andre menneskers følelser. 3
5 Vi mener ikke, at man bør skille de to begreber relation og social kompetence. For at danne relationer til andre individer, hvad enten det er pædagoger, forældre eller andre børn, kræver det et socialt samspil mellem de integrerede parter. Bl.a. ved hjælp af dette samspil udvikles de sociale færdigheder. Lene Lind, forfatter og pædagog, giver et udmærket eksempel i hendes fortælling om to drenge på tur med en pædagog. Pædagogen støtter børnene i deres balanceleg og opmuntre den ene lidt usikre dreng ved at vise, at hun tror på hans evner. Efterfølgende deltager pædagogen i drengenes leg, hvor de lægger hovederne på nogle sten og leger at de sover. Her rykker den ene dreng tæt på pædagogen, og de kigger hinanden i øjnene, hvorefter de lukkes. (Ritchie 2004 s. 9-10) Dette eksempel viser, hvordan det sociale samspil udvikles og hvordan der i den positive relationsdannelse mellem de to børn og pædagogen udvises tillid, empati og samarbejde, jævnfør Sterns teori om samspillets domæne. Samspillet lærer altså ikke kun barnet at indgå i relationer, men også at blive sig selv (Bodin og Hylander 2003 kap. 2). Da pædagogerne i institutionsregi har ansvaret for barnets trivsel, kræver barnet en vis relationsdannelse til pædagogen. Relationsdannelsen til andre individer har betydning for barnets personlige udvikling (Ritchie 2004 kap.1). Barnet skal have en sikker base for ikke at blive utryg på sig selv Derfor udgør pædagogerne en væsentlig faktor i børnehaverne. Man kan beskrive det således, at pædagogen er den sikre base. Her ud fra udforsker barnet omgivelserne. Opstår der utryghed, har barnet altid en base at vende tilbage til, altså pædagogen (Bowlby 1994 s.19). Når barnet er trygt og føler sig opmuntret, vil det søge nye udfordringer og dermed udvikle sig personligt. Barnet vil være mere tryg ved at gå i dialog og leg med andre, og derved udvikle de sociale kompetencer. Hvis vi igen ser på vores foranderlige progressive samfund, ligger vigtigheden af børns relationsdannelser til andre individer i at kunne lære at begå sig i voksenlivet. Trods det at vores livsstil er blevet mere individualiseret, og en selvstændighed og egocentrisk personlighed (Jerlang 2003 kap 9) er blevet en større samfundstendens, kan vi ikke se bort fra individets behov og krav om det sociale. "Vi lever i et individualiseret samfund. Netop derfor er vi nødt til at betone det sociale endnu mere end tidligere. For i skolens sociale rum får eleverne den allervigtigste lærdom, at høre til fællesskabet, i samfundet eller den triste: At de ikke hører til. Vi lever i et opbrudssamfund, 4
6 hvor de sociale sammenhænge ikke er givet på samme måde som tidligere. Der er svagere fælles normer og værdier. Derfor er det vigtigt at arbejde bevidst med værdierne." Per Schultz Jørgensen (Høiby 2002). Dette citat mener vi, giver os et rigtig godt indblik i, hvad vi som pædagoger bør have implicit i vores tanker i den pædagogisk praksis. Vi skal arbejde med værdier og normer i social sammenhæng, hvilket leder os videre til at reflekterer over pædagogens rolle. Pædagogens rolle Det sted, barnet har mulighed for at etablere en relation uden for familien, er i høj grad i institutionen. Derfor har pædagogerne også stor betydning for barnets relationsdannelse og mulighed for social udvikling (Bayer 1996 kap.9). I den pædagogiske praksis taler vi om to forskellige processer; samværsprocesser og pædagogiske processer. Samværsprocesser er lysten til at ville lave noget sammen, her kan pædagogen og barnet finde noget fælles tredje at fordybe sig i. Hvis pædagogen formår at fange børnenes interesse, vil der næsten altid være succes. Pædagogiske processer udspiller sig i pædagogiske overvejelser om mål, metode og redskaber. Det kræver en kompetent pædagog at kunne føje ovenstående processer sammen. Ud over at pædagogen skal tænke sin pædagogik i processer, skal vedkommende også have evnen til at have en individualiseret og differentieret indstilling til børnene (Cecchin 1996 kap.12). Altså skal aktiviteterne tilrettelægges ud fra det enkelte barns udviklingsniveau. Pædagogens rolle kan, ifølge Ida Schwartz, socialpædagog og cand. psych., artikel Den professionelle rolle også kaldes en dynamisk omsorgsrolle. I denne omsorgsrolle veksles der mellem overinvolvering og underinvolvering (Schwarts 2000 s. 105). Det vil sige, at børnene ind i mellem gives den støtte, at man engagerer sig i deres aktiviteter, og andre gange er det mest hensigtsmæssigt at forholde sig passivt. Vi mener, at dette er en hårfin balance, og at det handler om at engagere sig i det enkelte barn og reflektere over både egne holdninger og barnets holdninger. Som pædagog er det ikke muligt kun at handle ud fra en professionel tankegang. Pædagogen skal kunne bruge sine egne følelsesmæssige sider til at forstå barnet (Schwarts 2000 s. 108). Søs Bayer, Cand.mag. i dansk og pædagogik, opstiller tre kompetencer, som hun mener, at det er væsentligt at pædagogen evner. Den første kompetence handler om at indgå i relationer til børnene. Den næste kompetence handler om at tiltage sig betydning i børnenes liv, også selv om 5
7 man ikke er deres forældre, og den sidste kompetencen handler om at udholde, at den pædagogiske virkelighed ligner livet (Bayer 1996 kap.9). Vi tilslutter os Søs Bayers mening om disse tre kompetenceområder en pædagog bør besidde, og mener ligeledes, at børnenes relationsdannelse til pædagogen ydermere handler om det sociale samspil, jævnfør Sterns teori om samspillets domæne. Konklusion Vores intension har i denne synopsis været at belyse, hvordan pædagogen kan bidrage til relationsdannelse mellem pædagogen og barnet, og hvad dette betyder for barnets sociale kompetenceudvikling. Historisk set har vores samfund ændret sig drastisk, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet, behovet for børnepasning er kulmineret, som derved har krævet en udvikling indenfor den institutionelle verden. Pædagogerne har fået et medansvar i barnets trivsel og udvikling. Sterns teori om de fem relateringsdomæner, og for denne opgaves vedkommende, specielt samspillets domæne, viser os vigtigheden af gensidig kommunikation og samspil mellem barnet og pædagogen. Denne interaktion tilstræber en udvikling af de sociale færdigheder hos barnet, så det tilegner sig evnen og læringen til at begå sig i voksenlivet. Barnet udforsker sine omgivelser, når det føler sig tryg, og her spiller pædagogen en væsentlig rolle i institutionen. Pædagogen er den sikre base, og derfra kan barnet undersøge og forsøge at skabe nye venskaber for derefter at vende tilbage til den sikre base, altså pædagogen. Pædagogen skal kunne se barnet individuelt og differentieret, da det vil være barnets individuelle behov for støtte, der har betydning. Her skal man være bevidst om det enkelte barns udviklingsniveau. I pædagogisk praksis skal der skelnes mellem overinvolvering og underinvolvering, hvilket har betydning for pædagogens engagement i børnenes aktiviteter i hverdagen. Samtidig er det væsentligt for pædagogen at kunne handle både professionelt og med egen følelsesmæssige involvering. Vi ser det sociale samspil og relationsdannelsen pædagog/barn imellem som en af pædagogens væsentligste roller i daginstitutionen. Vi vil i vores fremlæggelse beskrive Bowlbys tilknytningsteori, da vi mener at denne teori ligesom Sterns teori om de fem relateringsdomæner har indflydelse på barnets relationsdannelse og udviklingen af de sociale kompetencer. 6
8 Litteraturliste Bayer, Søs (1996) Relationer - en pædagogisk kompetence I: Cecchin, Daniela og Sander, Else. Pædagogens kompetencer. Pædagogisk Bogklub Bowlby, John (1994) En sikker base, Det Lille Forlag. 3. oplag Brodin Marianne og Ingrid Hylander (2003) At blive sig selv, Hans Reitzels Forlag, 6. oplag, Cecchin, Daniela (1996) Den kompetente pædagog. I: Cecchin, Daniela og Sander, Else. Pædagogens kompetencer. Pædagogisk Bogklub Clausen, Peter og Brogaard Clausen, Sigrid (2001) Børn og børneliv i nutidssamfundet. Børn og unge/pædagogisk centrum. 1. udgave, 1. oplag Høiby, Helle (2002) Ikke mere mobning værktøjer for lærere og pædagoger. Kroghs Forlag 27 sep 2006 Jerlang, Esben og Jerlang, Jesper (2003) Socialisering og habitus. Socialpædagogisk bibliotek. 2. udgave, 1.oplag Juul, Jesper og Jensen, Helle (2003) Pædagogisk relationskompetence. Pædagogisk bogklub Lind, Lene (2004) Relationernes betydning i vuggestue og børnehave. I: Ritchie, Tom. Relationer i teori og praksis. Billesø og Baltzer. 1. udgave, 1. oplag Møhl, Bo og Schack, May (2004) Barndommen som personlighedens fundament. I: Brørup, Hauge og Lyager Thomsen. Den nye psykologihåndbog. Nordisk Forlag A/S. 2. udgave, 7.oplag Schwartz Ida (2000) Den professionelle rolle I: Holm, Per. Job med vold. Socialt Udviklingscenter, SUS. 7
Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 1
Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Fremgangsmåde side 3 Den postmoderne familie i det postmoderne samfund side 3 Den første revolution side 3 Den anden
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning. 2. Problemformulering: 3. Emneafgrænsning: 3. Dion Sommer 4. Daniel Stern 6. Erik H. Erikson 7. Donald W Winnicott.
Indholdsfortegnelse Indledning. 2 Problemformulering: 3 Emneafgrænsning: 3 Dion Sommer 4 Daniel Stern 6 Erik H. Erikson 7 Donald W Winnicott. 8 Diskussion og pædagogens rolle. 9 Konklusion 11 1 Indledning.
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mere1.0 Indledning Problemformulering Metode- og teoretiske overvejelser...2
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...1 2.0 Problemformulering...2 2.1 Metode- og teoretiske overvejelser...2 3.0 Det postmoderne og familien...2 4.0 Dobbeltsocialisering...4 5.0 Overvejelser om pædagogens
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Læs mereEksamensopgave i pædagogik 1 -
Eksamensopgave i Pædagogik Prøve nr. 7697 Hold 06V UCL Pædagoguddannelsen i Jelling d. 12.03.10 Vejleder: Sanne Fusager Antal anslag: 27.096 12.03.2010 Eksamensopgave i pædagogik 1 - Indledning... 3 Problemformulering...
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereBløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereIndholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.
Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vaf Psykologi C Brian
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs merePædagogisk relationsarbejde
Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse
Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse v/lone Tang Jørgensen, lektor på pædagoguddannelsen, UCL Skolepædagog pædagog i skolen
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereIndledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2
Indholdsfortegnelse/Disposition Indledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2 Problemformulering side 2 Metode/afgrænsning side 3 Samfunds perspektiv side 3-4 Sterns udvikling side 4-5
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereBørnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018
Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018 Indledning Det overordnede grundlag for det pædagogiske arbejde og dermed også for udformningen af årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er service-
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs merePÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN
PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mere