1.0 Indledning Problemformulering Metode- og teoretiske overvejelser...2
|
|
- Klaus Lund
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Metode- og teoretiske overvejelser Det postmoderne og familien Dobbeltsocialisering Overvejelser om pædagogens rolle i dobbeltsocialiseringen...6 Konklusion...8 Litteraturliste...10
2 1.0 Indledning Vi lever i dag i et fragmenteret samfund i konstant forandring med en stigende kompleksitet, hvor familiemønstret har ændret sig radikalt. Samfundets dynamik og kompleksitet udspringer ifølge Giddens kort fortalt af tre dimensioner; adskillelsen af tid og rum, udlejringen af sociale systemer samt den refleksive strukturering og restrukturering af sociale relationer, hvilke må ses i lyset af de fortsatte vidensinput, der påvirker individers og gruppers handlinger (Giddens 2000 s.22). Refleksiviteten skal ikke desto mindre også ses i lyset af et farvel til en blind tro på, at vi som individer kan finde handlingsanvisninger ved at referere til en overordnet instans som fornuften eller ved at henvende os til positivismen, der med sin naturvidenskabelige metode stræber efter at opstille love for både den fysiske verden og menneskets verden (Kaspersen 2001 s.26). Derfor må vi som kommende pædagoger opgive tanken om, at vi kan nå frem til eksakte løsninger på givne problemstillinger, men må kunne agere, som et refleksivt selv for at bruge Giddens terminologi. Den ændring der har været og er i spil, betyder samtidig, at vi ikke ser samfundet som et genstandsfelt med en konkret ontologi. Derimod har vi i vores opfattelse af samfundet været vidne til et paradigmeskift, der betyder, at vores måde at anskue samfundets beskaffenhed på afhænger af blikket, der ser. At samfundets forandringer også spiller ind på familien, vil jeg kort illustrere ved at kigge på Schultz Jørgensens fokus på familiens ændrede rolle historisk set. Ifølge Per Schultz Jørgensen (Jørgensen P.S.1999 s ) er der tale om tre revolutioner bag den familieform, som vi ser i dag. Altså kernefamilien med mor, far og børn. Den første revolution - den private kernefamilie finder sted omkring år 1500 og her skete etableringen af det, vi i dag kender som kernefamilien. En lille familie med kun én generation boende og ikke som før 1500-tallet en storfamilie med tre generationer under samme tag. Den anden revolution lønarbejderfamilien finder vi i 1800-tallet og her er vi vidne til overgangen fra landbo- til industrisamfund, hvor faderen i familien træder ind på et arbejdsmarked uden for familien. Dette betyder, at fællesskabet i familien ligger efter arbejdstiden, og at familiens basale funktioner får en ny rolle, nemlig at restituere børnene til at indgå i samfundet og deltage i arbejdslivet. Den tredje revolution den postmoderne familie, finder stadig sted i disse år. Den begyndte i midten af 1960 erne, da kvinderne for alvor trådte ind på arbejdsmarkedet og udvikler sig med stadig større krav til samfundet om bl.a. pasning og socialisering af børn. Al dette betyder ligeledes store ændringer i familiens hverdagsliv med hensyn til bl.a. fællesskab, omsorg og parforhold. 1
3 Vi lever i dag i et samfund, der er yderst progressivt, og denne tendens ser ikke ud til at aftage. Den postmoderne familie er i stadig udvikling, og det er derfor min tese, at de nye familiemønstre i det postmoderne samfund stiller pædagogerne i daginstitutionerne overfor en række udfordringer, hvilke kommer til udtryk i det samspil eller den interaktion, der er fra familie til institution og vice versa. Med afsæt i et socialpsykologisk perspektiv ønsker jeg derfor på baggrund af ovenstående at undersøge følgende: 2.0 Problemformulering - Hvad karakteriserer det postmoderne? - og hvordan kan man som pædagog imødekomme den postmoderne families krav om dobbeltsocialisering? 2.1 Metode- og teoretiske overvejelser Fremgangsmåden til at belyse ovennævnte problemformulering er for det første en beskrivelse og karakteristik af det postmoderne, hvor jeg bl.a. vil tage afsæt i Per Schultz Jørgensens refleksioner over børn og familie i det postmoderne samfund. Jeg er bevidst om det psykologiske perspektiv, men for at definere den postmoderne familie, må jeg først redegøre for samfundets moderniseringsproces. Efterfølgende vil jeg bestræbe mig på at definere fænomenet dobbeltsocialisering ud fra Lars Denciks socialpsykologiske perspektiv samt Jan Kampmanns refleksive overvejelser omkring børns dobbeltsocialisering. Dernæst vil jeg belyse, hvordan pædagogen kan imødekomme den postmoderne families krav til dobbeltsocialisering i en daginstitution med børn i alderen 3-6 år. Afslutningsvis vil jeg kondensere opgavens refleksioner og pointer i en sammenfattet konklusion. 3.0 Det postmoderne og familien I dette afsnit ønsker jeg at belyse nærmere, hvad vi kan forstå ved begrebet det postmoderne og hvordan familielivet påvirkes i denne kontekst. Som førnævnt er der tale om tre revolutioner i samfunds- og familieudviklingen indenfor de sidste 400 år, hvilket har udviklet sig til nutidens postmoderne samfund. Post betyder det der kommer 2
4 efter, og ifølge Dencik og Jørgensen er samfundets moderniseringsproces ikke et nyt begreb, men en videre udvikling af det moderne (Jørgensen P.S s. 9-16). Det, der kendetegner det postmoderne, er bl.a. det accelererende velfærdssystem, vi kender fra de skandinaviske lande. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet og begyndte at uddanne sig, uddannelsessystemerne ekspanderede, den offentlige sektor ekspanderede og de sociale sikrings- og omsorgssystemer kulminerede. Den teknologiske verden er blevet hverdag både i hjemmet og på arbejdsmarkedet, og børn befinder sig i dag i daginstitutioner det meste af deres hverdagsliv. Samfundet er i konstant udvikling og bl.a. den globalisering og de multikulturelle forhold, vi ser i dag, er et udtryk for det fragmenterede postmoderne samfund i konstant emotion. Familielivet er særdeles påvirket af samfundets konstante progressivitet, hvor individualitet, skilsmisser og enlige forældre præger den enkelte familie. Dette betyder igen en ændring i den traditionelle kernefamilie. Flere eneforsørgere betyder større afhængighed af samfundets støttefunktioner, der ligger uden for familien, hvilket ikke desto mindre stille nye og udfordrende krav til samtidens pædagoger. Man kan diskutere hvor vidt børnenes hverdagsliv i daginstitutioner påvirker deres omsorgsbehov, og hvad denne såkaldte dobbeltsocialisering betyder for forældrenes opdragelsesfunktion. Jeg vil kort nævne Dion Sommer som især har beskæftiget sig med international udviklingspsykologi, barndomspsykologi, familien i forandring samt barnets hverdagsliv i familien Han mener, at familien og daginstitutionerne blot er et nyt opdragelsesmønster i den postmoderne familie. De forskellige arenaer giver børnene et delt opdragelsesmønster, og det giver ingen tab i det sociale aspekt for børnene i deres opdragelse, mener Dion Sommer (Sommer D kap.2-4). Jeg er tilbøjelig til at tilslutte mig denne teori, men jeg vil dog alligevel forholde mig kritisk til, at alle børn har godt af at være i de forskellige arenaer i mange timer om dagen. Jeg ser ud fra egne erfaringer i praktikker i daginstitutioner, at flere og flere børn har behov for ekstra omsorg og støtte i hverdagen, og at det sociale samspil mellem både børn og voksne til tider kan være en prøvelse for dem. De erfaringer, som jeg har draget mig, er at forældrenes manglende tilstedeværelse i dagtimerne kan have en negativ indflydelse på nogle børn. Ikke hermed sagt at pædagogerne mangler omsorgsfornemmelse, men at de dog ikke kan give børnene de relationer og samspil, som er i det familiemæssige regi. Dette leder mig videre til at definere fænomenet dobbeltsocialisering. 3
5 4.0 Dobbeltsocialisering Begrebet dobbeltsocialisering kommer fra Lars Denciks m.fl. forskningsprojekt BASUN 1. Dette er en undersøgelse, som netop omhandler det moderne barns hverdagsliv i to eller flere arenaer. Altså dels det liv børn lever i familien, og dels det liv de lever udenfor familien i institutioner og i skoleregi. Målet med dette forskningsprojekt var at undersøge, hvorledes børnenes hverdagsliv udformede sig i den dobbeltsocialiserede hverdag. Dencik har sammenfattet en model, hvilken demonstrerer, hvordan barnet behøver at kunne sammenfatte de forskellige livsarenaer og samtidig adskille dem. Figuren viser hvordan barnets liv skal ses og forstås inden for rammerne af en sammenhængende socialiseringskonfiguration. Dvs. at barnet konstruerer sin egen verden. At det hævdes, at barnet aktivt konstruerer sin egen verden har forankring i en konstruktivistisk tankegang, som vi bl.a. andet finder hos Piaget, som opererer med begrebskategorierne assimilation og akkomodation, hvorigennem han tilstræber at illustrere, hvordan og hvorledes barnet erkender og skaber ny erkendelse af verden (Jerlang 1995 s ). Ud fra alle de arenaer barnet befinder sig i, danner det sit eget livsmønster, hvilket betyder at den interaktion, der befinder sig imellem de forskellige arenaer, bliver af et og samme stykke. Det liv 1 BASUN er en forkortelse for BArndom, Samfund og Udvikling i Norden. Kilde: Børn og familie i det postmoderne samfund s
6 barnet har i den familiemæssige sammenhæng, vil være præget af det barnet oplever i institutionslivet og vice versa. Ændringer i den postmoderne familie resulterer i den dobbeltsocialiserede hverdag. Barnet er i modsætning til de tidligere psykologiske teorier og metoder, så som Freud og Erikson, som tager afsæt i en stadieteori altså irreversible teorier, blevet gjort selvstændig. Barnet bliver socialiseret i samfundet, og det betyder at barnet har en mening og besidder nogle kompetenceområder, hvilke der ikke før har været fokus på (Kampmann J kap.4). Det primære opdragelsessystem ligger dog stadig i det familiemæssige regi, men bliver i større grad udlejret i og til de sociale systemer. Jeg vil give et konkret eksempel på dobbeltsocialisering, hvilket jeg igennem en tidligere praktik i en daginstitution har oplevet. En mor kommer og henter sin 4 årige gamle pige en tidlig eftermiddag. De går sammen i garderoben for at pakke div. ting sammen da en lidt ældre dreng, som pigen ofte leger med, kommer forbi og slår pigen. Pigen reagerer ikke umiddelbart, og moderen skælder derfor drengen ud. Det resulterer dog i at drengen slår pigen igen, og moderen bliver mere vred, og det ender med at drengen går. Dagen efter kommer moderen til mig og forklarer situationen, mens hun tilføjer at den pågældende aften der hjemme, havde pigen været sur over, at moderen havde blandet sig og ville ikke i børnehave dagen efter. Min hensigt med denne situation er, at tydeliggøre betydningen af det moderne barns eksempel på dobbeltsocialisering. Børn lever i to miljøer hjemmet og daginstitutionen. Barnet kender de forskellige spilleregler, normer og holdninger i de to arenaer og tilpasser sig herefter. Pigen fra eksemplet har tydeligvis haft en god grund til ikke at slå igen eller at blive vred på drengen, hvor moderens beskyttende rolle tydeligvis har ødelagt noget for pigen i den arena (daginstitutionen), hvilken moderen ikke kender til. Jeg mener, at dette stiller pædagogerne i daginstitutionerne overfor en række udfordringer. Både i institutionens, barnets og forældrenes regi. Det samspil eller den interaktion der må og skal foregå i de forskellige arenaer for at hjælpe barnet i dets socialisering, ser jeg som pædagogens 5
7 hovedopgave at praktisere. Dette leder mig ind på pædagogens rolle om at imødekomme den postmoderne families krav om dobbeltsocialisering. 5.0 Overvejelser om pædagogens rolle i dobbeltsocialiseringen Set i forhold til børnenes interpersonelle samspil i deres dobbeltsocialiserede verden, må vi som pædagoger og ikke mindst forældre forsøge at få afdækket og forstå børn som aktører selvstændige individer. Jeg mener, at det er vigtigt at forsøge at være på højde med og være observerende i vores progressive samfund. Ved at forstå børnenes regi vil man kunne imødekomme familiens krav til institutionslivet. I mange tilfælde vil det være pædagogens eller den voksnes tolkning af barnets behov, der forekommer både igennem det verbale- og det nonverbale sprog, og jeg mener at det derved er uhyre vigtigt at tage barnets egne handlinger, udsagn og refleksioner alvorligt. Kampmanns eksempel (se Kampmann J s.89) vedrørende et opstillet kamera i en daginstitution, hvor forældrene kan sidde på deres arbejdsplads eller i hjemmet og følge med over internettet, i hvad deres børn foretager sig, synes jeg er et udmærket eksempel på et såkaldt negativt samspil mellem de voksne parter i børnenes arenaer. I vore tids virkeliggørelse af børn som selvstændige og kompetencedygtige individer, mener jeg, at det er en krænkelse af barnets private sfære og ikke mindst de resterende børn i den pågældende arena. Set i forhold til dobbeltsocialiseringsprocessen har Jesper Juul anskuet i et socialpsykologisk perspektiv en række gode betragtninger, som kan være værd at inddrage (Juul J s ). Han mener, at når forældre og pædagoger mødes i en problemorienteret samtale om barnets liv, er der ingen, der er eksperter. Pædagogerne ved noget om barnets sociale adfærd i institutionen, barnets udvikling og det intellektuelle niveau. Forældrene ved noget om barnets fritid, adfærd i familien og en del om barnets udvikling. Barnet selv er den, der ved mest om sig selv og problemstillingen, men kan ofte ikke udtrykke sig verbalt, så de voksne forstår, hvad der er i spil eksempelvis i daginstitutionen. Det kan ud fra Piagets perspektiv skyldes at daginstitutionsbørn befinder sig i den præoperationelle periode. Piaget skelner her mellem det prækonceptuelle trin (ca. 2-4 år) og det intuitive trin (ca. 4-6/7 år). På det prækonceptuelle trin befinder barnet sig på et ustabilt sprogligt stadie, hvor barnets tænkning foregår på dets eget logiske trin. Det betyder at selvom børn og voksne taler samme sprog er der ikke nødvendigvis den samme begrebsramme til grund for kommunikation. På det 6
8 intuitive trin befinder barnet sig stort set i samme stadier, hvor barnet ikke kan skelne imellem det konkrete og den umiddelbare forståelse. Det medfører at barnet hæfter sig ved enkelte træk ved tingene og ud fra dette vurderer helheden. Netop derfor kan det være svært at diskutere med barnet, som ellers kan virke påståelig (Jerlang 1995 s ). Ud fra Piagets teori om erkendelse mener jeg, at man som pædagog bør tage sit udgangspunkt i barnets interesse, og lade barnets naturlige nysgerrighed komme barnet til gode, for det er jo netop igennem en aktiv handling at barnet opnår nye erfaringer. Også en Vygotskij med sit begreb Zonen for nærmeste udvikling er værd at hæfte sig ved som pædagog. Kort fortalt handler det om at det man kan med hjælp i dag, kan man selv i morgen (Jerlang1995 s. 289). Ikke desto mindre bliver dette forhold relevant for pædagogen, når fokus kræser om den postmoderne familie og institutionsbørnene heri. Ifølge min vurdering er det vigtigt, at de erfaringer børnene gør sig i institutionerne i et vist omfang også korrelerer med de erfaringer, der eksempelvis gøres hjemme i familien. Dette mener jeg aktualiseres så barnets erfaringsverden kan nå et nogenlunde hele og derved skabe tryghed og grobund for at kunne opnå den ontologiske sikkerhed, som Giddens (se Giddens 1996) plæderer for bliver aktuel for samtidens individer under de postmoderne eller senmoderne forhold, som Giddens hæfter sig ved. Jeg mener i den sammenhæng, at man som pædagog har rig mulighed for at optimere sin viden om de enkelte børn i daginstitutionen og inddrage barnet i eventuelle problemstillinger i institutionshverdagen. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan gøre sig forskellige erfaringer i forskellige kontekster. Men det er vigtigt, at man f.eks. ikke lærer at løse konflikter på én måde i institutionerne og andre måder hjemme. Derfor ser jeg det som vigtigt, at sammenspillet mellem forældre og pædagoger fungerer, så børnene ikke møder divergerende krav, som kan skabe grobund for stor forvirring, som ikke kan være ønskværdigt. Et eksempel kommer fra en tidligere kollega, som har været pædagog igennem 25 år. Hun fortæller: Det har altid heddet sig, at hvis der er ballade mellem to børn, Så vil det tydeligvis være den ene der har gjort noget galt. I dag hedder det sig at børnene oplever problemstillingen fra hver deres arena og vil derfor have hver deres opfattelse af situationen. 7
9 Her ser vi igen en konstruktivistisk dimension, hvor barnets kompetenceområder og individuelle tankegang har fået en betydning i samfundet. På den ene side mener jeg,at det er positivt at stille spørgsmålstegn ved børnenes individuelle samspil, da barnet på den måde lære at give udtryk for sin egen opfattelse af situationen. Samtidig mener jeg dog, at det kan være problematisk, da barnets individualistiske tankegang kan udmunde i den selvopfattelse af, at barnet altid har ret. Man skal efter min mening stadig huske, at et barn er et barn, og en voksen er en voksen, og at det hovedsagligt er fra de voksne børn lære at begå sig i samfundet og blive et selvstændigt individ. Juul giver her et godt eksempel på samspillet mellem forælder, pædagog og barn. Drengen bliver afleveret af sin mor, som tydeligvis har travlt. Men drengen trækker tiden ud det tager tre forsøg at ligge madkassen rigtigt i køleskabet, og der skal vinkes i tre forskellige vinduer inden mor kan gå. Juul giver videre et eksempel på at episoder som denne giver pædagogen mulighed får at være hjælpsom og vise sin faglighed samt at gøre forældrene trygge i situationen ved at træde til og tilbyde drengen at hjælpe ham med både madpakken og at vinke farvel (Juul J s.193). Samspillet er en hårfin balance som giver alle parter i interaktionen en tryghed, og derfor er det, det vi som kommende pædagoger må insistere på at fremme. Konklusion Min intension har i denne opgave været at belyse pædagogens rolle for at imødekomme den postmoderne families krav om dobbeltsocialisering og at karakterisere det postmoderne. Vores familiemønster har ændret sig drastisk inden for de seneste år. De tre revolutioner, der har ændret vores familiemønster igennem de sidste 400 år, har resulteret i, at vi i dag lever i det, som vi kalder det postmoderne samfund. Samfundstendensen er yderst progressiv og betyder ligeledes, at den postmoderne familie er i stadig udvikling. Den traditionelle kernefamilie er i konstant ændring og derved progressionen af daginstitutioner. Børn i dag lever i en verden bygget op af flere forskellige arenaer, hvilket resulterer i dobbeltsocialisering. Det er i dag nødvendigt for børn at kunne både sammenfatte og skille disse arenaer, og derved opnå identitet. Barnet er blevet kompetent og besidder sine egne meninger, hvilket der ikke før har været fokus på. Disse nye tendenser til dobbeltsocialisering stiller pædagogerne over for en række udfordringer. 8
10 Vi skal forstå børnene som selvstændige individer, og derved kunne imødekomme familiens krav til institutionslivet. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i børnenes egne handlinger og udsagn og tage disse alvorligt. Der er i dag ingen, der er eksperter på et barns problemstillinger. Det er kun barnet selv, der er eksperten dog med kyndig hjælp. Derfor bør man som pædagog tage udgangspunkt i barnets interesser og lade barnet gøre sig sine egne erfaringer igennem handlinger. Vi skal forstå vigtigheden i at institutionerne korrelerer med de erfaringer, der gøres i familien, og at man ikke lærer at løse konflikter på én måde i familien og på en anden måde i daginstitutionen. Samspillet mellem den postmoderne familie og de udefrakommende input er en hårfin balance, hvilken vi som pædagoger må lære og insistere på at fremme. 9
11 Litteraturliste Dencik, Lars (1999) Fremtidens børn om postmodernisering og socialisering. I: Dencik, Lars & Jørgensen, Per Schultz (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag. Dencik, Lars (1999) Små børns familieliv som det formes i samspillet med den udenomsfamiliære børneomsorg. Et komparativt nordisk perspektiv. I: Dencik, Lars & Jørgensen, Per Schultz (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag. Dencik, Lars & Jørgensen, Per Schultz (1999) Introduktion. I: Dencik, Lars & Jørgensen, Per Schultz (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag. (s. 9-16) Giddens, Anthony (1996) Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzels Forlag. 3. oplag. Giddens, Anthony (2000) Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag. 5. oplag. Kampmann, Jan (2003) Børns dobbeltsocialisering. I: Brørup, Mogens; Hauge, Lene; Thomsen, Ulrik Lyager (red.) Den nye psykologi håndbog. Gyldendals Akademiske Bogklubber. 2. udgave, 6. oplag. Kaspersen, Lars Bo (2001) Anthony Giddens en introduktion til en samfundsteoretiker. Hans Reitzels Forlag. Jerlang, Esben (1995) Jean Piagets teori om erkendelsen. I: Jerlang, Esben (red.). Udviklingspsykologiske teorier. Socialpædagogisk Bibliotek. 2. udgave, 11 oplag. Jerlang, Esben & Jerleng, Jesper (2003) Socialisering og habitus. Socialpædagogisk Bibliotek.2. udgave 1. oplag. Jerlang, Esben & Ringsted, Suzanne (1995) Den kulturhistoriske skole: Vygotskij, Leontjev, Elkonin. I: Jerlang, Esben (red.). Udviklingspsykologiske teorier. Socialpædagogisk Bibliotek. 2. udgave, 11 oplag. Juul, Jesper & Jensen, Helle (2002) Pædagogisk relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed. Forlaget Apostrof. Jørgensen, Per Schultz (1999) Familieliv i børnefamilien. I: Dencik, Lars & Jørgensen, Per Schultz (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag. Sommer, Dion (1996) Barndomspsykologi udvikling i en forandret verden. Hans Reitzels Forlag. 14. oplag. (Gældende link per 29. august 2006). 10
Indledning...1. Metode...1. Sterns teori om de fem relateringsdomæner...2. De sociale kompetencer og relationens betydning for barnet...
Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemformulering...1 Metode...1 Institutionslivets samfundsperspektiv...2 Sterns teori om de fem relateringsdomæner...2 De sociale kompetencer og relationens betydning
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 11/12 Voksenuddannelsescenter
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Camila Kramvig
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning. 2. Problemformulering: 3. Emneafgrænsning: 3. Dion Sommer 4. Daniel Stern 6. Erik H. Erikson 7. Donald W Winnicott.
Indholdsfortegnelse Indledning. 2 Problemformulering: 3 Emneafgrænsning: 3 Dion Sommer 4 Daniel Stern 6 Erik H. Erikson 7 Donald W Winnicott. 8 Diskussion og pædagogens rolle. 9 Konklusion 11 1 Indledning.
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereStuderendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 1
Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Fremgangsmåde side 3 Den postmoderne familie i det postmoderne samfund side 3 Den første revolution side 3 Den anden
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs merei en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen
Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vaf Psykologi C Brian
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs mereSide 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2016.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding Hf og Vuc Hf Psykologi, c-niveau
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereSocialisering i det senmoderne samfund
Socialisering i det senmoderne samfund Individ, institution, samfund Pædagoguddannelsen i Odense Signe Nedza 3209 19.806 tegn Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Problemfelt s. 3 Problemstilling s. 3 Problemformulering
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mererationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling
Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereHåndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013
Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-1 Til Pædagogik på første semester skal I skaffe bogen: Håndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013 De artikler
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereLilleStorm siger goddag og farvel
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereRessourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen
Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang
Læs mereGlidninger i det pædagogiske vidensfelt
Glidninger i det pædagogiske vidensfelt 5. småbørnskonference DPU, Aarhus Universitet. 6. Juni, 2017 Bjørn Hamre, lektor, Medier, Erkendelse og formidling, KU 2 Hvordan blev læring, forebyggelse og inklusion
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereLegens betydning for læring
University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Uddannelse IBC Kolding Hhx Fag og niveau Psykologi C Lærer(e) Hold Marianne Kipp
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Birgitte
Læs mereForældresamarbejde. Michael Abildtrup B03. Studienr: Intern opgave i KOL Juni Side 1 af 9
Forældresamarbejde Studienr: 23450 Intern opgave i KOL Juni 2006-06-21 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Gummerup...3 Hvorfor er forældrekontakten vigtig?...4 Den assertive kommunikation...5
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mere24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38
Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2013/2014 Institution VUC Vestegnen, Albertslund. Gymnasievej 10, 2625 Vallensbæk Uddannelse
Læs mereBERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.
BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereIndholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Hvad er relationer og anerkendelse?...3 Psykologiske refleksioner omkring relationer og anerkendelse i relation til barnets psykiske udvikling:...4
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereIndividuel afsluttende skriftlig prøve
Indledning Jeg vælger i min skriftlige prøve at skrive om stikordet service pædagogik, da det indeholder nogle spændene problemstillinger. Hvis man definerer ordet service, er det et meget bredt emne.
Læs mereNarrative fortællinger
Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mere6/ Storstrømsseminariet Side 1 af 10. Indholdsfortegnelse: Indledning: s.2 Problemformulering: s.3 Metode: s.3
6/5-2003 Storstrømsseminariet Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse: Indledning: s.2 Problemformulering: s.3 Metode: s.3 Begreber: s.3-5 Analyse: s.5-6 Diskussion: s.6-7 Konklusion: s.7 Handleforslag: s.7-8
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Psykologi C Dorte Knudsen
Læs mereOversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Vintereksamen 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17-psc60 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vaf Psykologi C Brian Toft
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereSide 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2015.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding Hf og Vuc Hf Psykologi, c-niveau
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereBørn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen
Børn lærer også mens de spiser men hvad - hvorfor og hvordan? Københavns Madhus April 2013 Per Schultz Jørgensen Mad og pædagogik Måltidet Madlavningen Børns deltagelse Opvækst i en åben verden Hvad giver
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereDen moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været
Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Vinter 2015 (21 og 22 dec.) Vestegnen HF og VUC HF Psykologi C
Læs mereDet gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.
Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med. Mål. Hvad skal vores børn have mulighed for at opnå. Voksne der kan
Læs merePsykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten
Psykologi opgave Case: Morten 1 Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning. Problemstillinger og Problemformulering. Heinz
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereIndledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Læs mereH O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M
H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M KOL Samtænkning mellem skole og SFO Individuel opgave 2. semester 2007 Afleveret 21. december 2007 kl. 12.00 Navn på vejleder Esben Studerende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive- Viborg HF- enkeltfag Psykologi
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereVi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives.
Vision: Vi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives. Definition af trivsel Hoven Friskole bygger på 5 værdier: Individ og fællesskab Ansvar Tryghed og nærvær Kompetencer Kommunikation
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Maja Kirstine
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mere