Indledende rammesætning

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Jakob Næsager, MB Tak for din henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen af den 6. juni 2016 vedrørende et overblik over Københavns Kommunes tiltag for at fremme bæredygtighed Sagsnr Dokumentnr Hermed en indledende rammesætning for Københavns Kommunes miljøpolitik, samt 10 konkrete indsatser for arbejdet med bæredygtighed her i forvaltningen. Indledende rammesætning Københavns Kommunes Miljøpolitik Miljøpolitikken sætter rammen for Københavns Kommunes arbejde med bæredygtighed. Københavns Kommune vil sammen med borgere og erhvervsliv sikre, at byen afleveres til kommende generationer i en bedre miljøtilstand, end da vi selv overtog den. Derfor insisterer Københavns Kommune på en miljømæssig bæredygtig udvikling. Miljøpolitikken blev vedtaget af Borgerrepræsentation 13. november Fællesskab København Med visionen Fællesskab København har Borgerrepræsentationen vedtaget, at København skal udfylde og rumme de tre pejlemærker; En levende by, En by med kant og En ansvarlig by. I løbet af de sidste årtier er økonomien i København vokset med 25 %. Samtidig er udledningen af drivhusgasser per indbygger faldet med 40 %, og der er sket et stort fald i vand-, el- og varmeforbruget. KBH 2025 Klimaplanen Væsentligste mål er, at København skal være CO 2 -neutral i KBH 2025 Klimaplanen er en helhedsplan og en samling af konkrete mål indenfor fire spor: energiforbrug, energiproduktion, transport og Københavns Kommune som klimavirksomhed. Planen implementeres i tre faser, og et roadmap beskriver initiativer for hver fase. Det nuværende roadmap løber fra Klimatilpasning og skybrudssikring af København København arbejder for at gøre byen mere robust overfor skybrud, oversvømmelser og varmere vejr. Løsningerne sikrer byen mod skader blandt andet ved at lede vandet uden om kloakken og hen, hvor det ikke gør skade fx til parker, havnen eller til søer. Borgerrepræsentationen vedtog i 2015 at Byens Udvikling Njalsgade 13 Postboks København S Telefon EF0Z@tmf.kk.dk EAN nummer

2 klimatilpasse og skybrudssikre København med 300 skybrudsprojekter. Bynatur i København Strategien Bynatur i København skal sikre, at København udvikles til en grøn og klimatilpasset by. Strategien sigter både mod at skabe mere bynatur i København samt at øge kvaliteten af samme. Bynaturen i København er en fælles betegnelse, der dækker over alle levende væsner og vækster i byen. Det gælder alt fra gadetræet i den tætte by til de store engarealer på Amager Fælled. Ressource- og Affaldsplan 2018 Ressource- og affaldsplan 2018 sætter rammerne for kommunens indsats på affaldsområdet i perioden Målet er; at 45% af husholdningsaffald skal genanvendes inden udgangen af 2018, og mængden af affald til forbrænding er faldet med 20%. Ressource- og Affaldsplanen 2018 sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne, en højere kvalitet i genanvendelsen og bedre muligheder for at borgerne kan sortere affaldet. Verdens bedste cykelby grøn mobilitet København arbejder målrettet på at skabe Verdens bedste cykelby. I takt med at befolkningen vokser i København med cirka borgere årligt, øges cykeltrafikken ligeledes. I 2016 blev der for første gang siden 1970 talt flere cykler end biler, på tværs af Indre By (Søsnittet), og i gennemsnit blev der dagligt cyklet km. mere i 2016 end i Over kommunegrænsen er billedet imidlertid modsat, idet biltrafikken her er steget med 4 % fra , og cykeltrafikken er faldet med 15 %. Andelen af ture for alle pendlere til og fra arbejde på cykel i København er i samme periode steget fra 36 % til 41 %. På trods af mindre og større udsving er tendensen over en periode på 10 år, at cykelandelen for pendlerturene er stigende, og bilandelen faldende. Ser man alene på københavnernes ture til arbejde og uddannelse i København, er andelen steget fra 52 % til 62 % og ligger stadig højere end målsætningen på 50 %. Dette understøtter billedet af, at turene ind og ud af kommunen er af central betydning ift. at øge cykelandelen til 50 % i Side 2 af 6

3 10 konkrete indsatser for arbejdet med bæredygtighed i København Indsats 1: Miljø i Byggeri og Anlæg Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 (MBA) er en samling af de særlige miljøkrav, der gælder for kommunens egne og støttede bygge- og anlægsprojekter. Samlingen Miljø i Byggeri og Anlæg består af 33 krav, som er mere ambitiøse end bygningsreglementets krav. Kravene er med til at opfylde kommunens miljø- og klimapolitiske mål. Den seneste udgave er gældende i perioden fra De beregnede effekter som følge af vedtagelsen af den seneste Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 forventes at kunne reducere energiforbruget med ca. 52 GWh i perioden , hvilket repræsenterer ca. 15 % af den samlede målsætning for energireduktion i klimaplanen i perioden Indsats 2: Udskiftning af gadebelysning Baggrunden for Fornyelsesprojektet af gadelamper er, at det gamle belysningsanlæg var udtjent og dyr i drift, bl.a. en stor elregning. Projektet har bl.a. skiftet cirka halvdelen af byens belysningsarmaturer til LED og gravet luftledninger ned i villaområderne mm. Udskiftningen startede i november 2014 og er afsluttet i maj gadelamper er udskiftet til LED-teknologi og lysmaster. Fornyelsen af gadebelysningen har kostet 283 mio. kr.. Forvaltningen forventer at spare omkring 19 mio. kr. årligt på energiforbruget, hvilket svarer til en tilbagebetalingstid på 15 år. Kommunen sparer ton CO2 pr. år, hvilket svarer til 4600 lejligheder (2 personer 70 m2) eller 2700 villaer (4 personer 150 m2). Indsats 3: Vejledning af virksomheder i affaldssortering Affaldsvejlederne vejleder virksomheder i affaldssortering og flytning af affald fra forbrænding til genanvendelse. Vejledningen består i fysiske besøg i virksomhederne. Indsatsen startede i juni 2014 og udløber i 2018 med den nuværende Ressource- og Affaldsplan. Målet var at flytte tons på 3 år. Målet er nået her i 2017 med tons. Indsats 4: Bæredygtig bundlinje Målsætningen for Bæredygtig Bundlinje er, at 100 små- og mellemstore virksomheder (SMV) i Region Hovedstaden får udviklet en grøn forretningsmodel, der kan forbedre energi- og Side 3 af 6

4 ressourceeffektivitet, konkurrenceevne og derved bundlinjen. Projektet er pt. i gang og afsluttes efter ultimo Der er pt. 21 deltagende virksomheder i København. Det samlede mål er, at 100 SMV er i hovedstadsregionen får udarbejdet 100 grønne forretningsmodeller, heraf 30 i Københavns Kommune. Derudover skal der arbejdes med energi- og materialebesparelser. I Grønne Erhverv arbejdes der netop nu med de første grønne forretningsmodeller, så det er for tidligt at kunne dokumentere en målbar effekt. Indsats 5: Affaldsindsamling på gas Formålet er at bidrage til at reducere CO 2 -udledningen fra Københavns transportsektor. Dette sker ved at indsætte nye biogasdrevne køretøjer til at indsamle affald. Desuden er der etableret tankstationer, hvor der kan tankes gas. Indsatsen startede i 2014 med test og krav i affaldsudbud om biogas-dreven skraldebiler. Status er, at 75% af skraldebilerne i København kører på biogas. Effekt Effekten er et fald i CO 2 -udledningen ved sparet brug af fossile brændsler samt en udnyttelse af biogassen fra behandling af det indsamlede bio-affald fra borgerne. Indsats 6: Afkobling af regnvand i en beboerforening på Vilhelm Thomsens Allé Beboerne i boligforeningen har i 2011 med hjælp fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Niels Lützens tegnestue renoveret ejendommens udendørs arealer og sammentænkt dette med afkobling af regnvand fra kloakken. HOFOR har tilbagebetalt tilslutningsbidrag. Vandet opsamles i lange render og magasineres i åbne bassiner og faskiner. En del af vandet anvendes samtidig til vanding af de grønne arealer. Anlægget kan håndtere en 100 års regnhændelse og lever således op til kravene. Et bevis på dette kom under det store skybrud den 2. juli 2011, som anlægget ikke havde nogen problemer med at håndtere. Indsats 7: Klimakvarteret i skt. Kjelds Klimakvarteret bidrager til en række bæredygtighedsinitiativer i bred forstand. Lokale borgere har deltaget i at udvikle byrumsprojekter, taget initiativ til at etablere byhaver og medvirket til at fremme et lokalt byliv. Kvarteret indeholder en række projekter bl.a.; Tagfarmen Østergro, Tåsinge Plads og renovering af en gård i Askeøgade. Side 4 af 6

5 Tagfarmen Østergro er et privat initiativ, hvor igangsættelsen er understøttet af blandt andet det lokale områdeløft. Tagfarmen er dels et lokalt forankret grønt mødested på toppen af Nellemann-huset i Klimakvarter Østerbro. Her dyrker foreningen ØsterGRO økologiske grøntsager, holder høns og passer bistader. Ligesom den afholder rundvisninger og workshops, hvor man fx kan lære at slynge honning. Tåsinge Plads er en grøn oase, som både håndterer store mængder regnvand og skaber et mødested for kvarterets beboere. De tidligere kvadratmeter ubenyttet asfalt er blevet til vild bynatur, og Tåsinge Plads er i dag et stykke infrastruktur klædt ud som en park. Pladsen er skabt i samarbejde med lokalområdet. Med projektet har forvaltningen afkoblet over m 2 vejareal fra kloaksystemet og samtidig omdannet m 2 til grønt areal og yderligere m 2 til et nyt opholdsrum for kvarterets beboere, hvor man fx kan drikke kaffe og nyde den grønne udsigt. Regnvand, der falder på tagarealet er også afkoblet fra kloaksystemet. Askeøgade gårdhave med nærværende vand I Fremtidens Gårdhave ved Askøgade udvikles regnvandsløsninger til den åbne karré, hvor regnvand og beplantning skal skabe sammenhæng mellem gårdrum og Askøgade. Gårdhaven er udformet sådan, at der skabes pladser til oplevelser med vand og en grøn have, der kan håndtere meget store mængder nedbør. I et sammenhængende regnvandssystem forsinkes tagvandet og styres, så det kan bruges til vanding og leg, og derved ledes det uden om den eksisterende kloak. Det håndterede regnvand i Askeøgade er for det indre gårdareal: 2000 m 3 /år, og for tagarealerne: 750 m 3 /år. Indsats 8: Energispring I 2016 blev partnerskabet Energispring etableret med en del byens største private bygningsejere og repræsenterer 10 % af byens samlede etageareal. De har indgået en frivillig aftale om at reducere deres energiforbrug med 3 % det første år af partnerskabet og i efterfølgende år at arbejde for Københavns Kommunes målsætning om at reducere varme- og elforbrug med 20 % i Hovedaktiviteten i partnerskabet er videndeling, bl.a. på workshops arrangeret af Københavns Kommune og HOFOR samt benchmark af udvalgte ejendommes performance. Måling af faktisk effekt på energiforbrug af aftalen sker første gang ultimo 2017 på baggrund af benchmark af de knap 100 ejendomme, der er i dag er indmeldt hertil. Indsats 9: Omlægning til økologi i kommunens institutioner På baggrund af et mål om at gå foran med mindst 90 % økologi i kommunens institutioner, er andelen af økologiske fødevarer løftet fra Side 5 af 6

6 51 % i 2007 til 88 % i Resultatet er opnået ved omfattende omlægninger i kommunens køkkener og uden at øge madbudgettet. Med økologi sikres madkvaliteten og miljøpåvirkningen i de måltider, som Københavns Kommune leverer til københavnerne i kommunens knap 900 køkkener. I forbindelse med fremstillingen af økologiske fødevare anvendes ikke sprøjtegifte, kunstgødning eller medicin. De sikrer dermed renere grundvand og fremmer borgernes sundhed. Kommunens indsats på området er desuden med til at fremme et udbud af økologiske varer på markedet. Indsats 10: Fokus på direkte genbrug Eksempler på tiltag de senere år er: Optimering af byttecentrene på vores genbrugsstationer (øget bemanding, ændrede åbningstider, flytning af overskudseffekter fra genbrugsstationernes byttefaciliteter til nærgenbrugsstationers byttefaciliteter) Forsøg med tre offentligt tilgængelige byttestationer på Vesterbro. Andre bydele har vist interesse i disse. Forsøg med bytteskabe i etageejendomme. Afholdelse af byttemarkeder (Rådhuspladsen, Borgervænget Genbrugsstation) Krav i Miljø i Byggeri og Anlæg til, at der skal afsættes plads til byttefaciliteter. Tiltagene har flyttet adskillige ton affald fra forbrænding til genanvendelse. Med venlig hilsen Jakob Møller Nielsen Serviceområdechef Side 6 af 6