i tidlig tysk i klasse
|
|
- Christian Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærernes kompetencer i undervisningen i tidlig tysk i klasse - et casestudie i grænselandet Karen Aarøe Lektor, UC SYD
2 Nabosprog og tidlig sprogstart i tysk Stigende interesse for potentialet i dansk og tysk som fremmedsprog (fx. Nabosprog i Region Sønderjylland- Schleswig 2014; Aftaletekst Region Sønderjylland Schleswig 1997; Holst, Jensen, Rieder & Aarøe Også i den tidlige sprogstartsundervisning Fra skoleåret tysk i indskolingen indført i Aabenraa og Tønder kommuner Støttet af A.P. Møller Fonden Tønder: Fra 0. klasse (30 timer pr. år kl., 1 lektion kl., 5. kl 2 lektioner) Aabenraa: Fra 3. klasse (1 lektion ugentligt kl) Fra ligeledes i Sønderborg kommune
3 Hvorfor er tidlig sprogstart interessant? Fordelene i en nøddeskal: Bedre udnyttelse af naturlige og indlejrede sproglæringsmekanismer Hurtigere tilegnelse af receptive og produktive mundtlige færdigheder Mere rum til tilegnelse af sproglige og interkulturelle erfaringer kognitiv, social, kulturel og personlig udvikling Kan fremme elevernes læsefærdighed og sprogbevidsthed Kilde: Addressing the age factor : some implications for languages policy, Europarådet 2002, Daryai-Hansen, Gregersen & Søgaard 2014)
4 Hvad skaber effektiv succes i tidlig sprogstart i tysk? Hvad skal der til, for at skolerne lykkes med den tidligere sprogstart? Europa-kommissionens anbefalinger: Forlaget Samfundslitteratur Læreren bør være specialistuddannet - Imitation gennem fx. sange, rim og remser - I spontan leg øver børn funktioner i sproglig form og betydning - Narrativer/historiefortælling fremmer interaktiv læring, lytte- og talefærdighed - Motivation via kombination af leg, intellektuel udfordring og egne succesoplevelser - Maksimere berøring med målsproget Kilde: Daryai-Hansen et al 2015; Daryai-Hansen, Gregersen & Søgaard 2014
5 Gælder det i tidlig sprogstart i tysk i grænselandet? Er der yderligere relevante faktorer for succes? Hvad er de afgørende lærerkompetencer og uddannelsesbehov? Jacob 2014: Der findes ingen almengyldig handleplan for nabosprogsformidling
6 Undersøgelse af Aabenraa- og Tønder-lærernes erfaringer Populationsundersøgelse blandt lærere på følgende UC SYD-efterudd.: Campforløb vedrørende tidlig sprogstart Sprogvejledermodul (og campforløb) samt et vejledningsmodul Respondentgruppe: Repræsenterer de første hands-on erfaringer fra klasseværelserne i grænselandet i Danmark Qua deres effteruddannelse har et klart sprog til at formidle dem i Online spørgeskema-undersøgelse: Forskningsstrategi: Kombinere klassiske survey-spørgsmål med åbne spørgsmål Kvantificere erfaringer og oplevede kompetencebehov Kvalitativt: Skabe åbenhed for nye input, pointer og erkendelser 38 lærere inviteret til undersøgelsen, 23 påbegyndte og 21 fuldførte Acceptabel svarprocent
7 Undersøgelsens respondentgruppe: Undervisningserfaring i tysk og tidlig tysk 1. I tysk-faget Erfaring % Antal < 8 år 64% 14 8 år 36% 8 Total 100% Efter klassetrin Question klasse 24% klasse 37% klasse 39% 15 Total 100% 38 Antal svar 3. Med elever mellem 0.og 4. klasse Erfaring % Antal < 8 år 86% 19 8 år 14% 3 Total 100% 22
8 Undersøgelsens respondentgruppe 1. Efteruddannelsestype 2. Campforløb eget valg? 3. Sprogvejleder eget valg? Efteruddannelse % Antal Campforløb 45% 10 Campforløb og vejlederuddannelse 55% 12 Eget valg % Antal Eget valg 36% 8 Arbejdsgiver 64% 14 Total 100% 22 Eget valg % Antal Eget valg 58% 7 Arbejdsgiver 42% 5 Total 100% 12 Total 100 % 22
9 Resultater
10 1. Lærernes oplevelse af elevernes indgang til tidlig tysk i grænselandet - begrænsninger men også ressourcer og muligheder Note. Lærerne blev spurgt: Der er ofte debat om elevernes indgang Karen til Aarøe, tidlig lektor tysk. UC SYDVi vil derfor gerne vide, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om elevernes indgang til tidlig tysk?
11 2. Lærernes oplevelse af udfordringer i undervisningen i tidlig tysk Note. Lærerne blev spurgt: I hvilken udstrækning oplever du følgende forhold som en udfordring for læreren i undervisningen i tidlig sprogstart?
12 3. Lærernes oplevelse af udfordringer i undervisningen i tidlig tysk I hvilken udstrækning anvender du i din planlægning kommunens færdigheds- og vidensmål i din undervisning? Svar % Antal 0. Slet ikke 5% 1 1. I lav grad 0% 0 2. I nogen grad 50% I høj grad 37% 8 4. Altid 9% 2 Total 100% 22
13 Hvad skaber succesoplevelser hos eleverne? -med lærernes egne ord Overordnet at de tør og bruge sproget, at de genkender og forstår At de opdager, hvad de kan bruge sproget til, og at de ser, at de rent faktisk kan bruge noget af det, de allerede kan og har lært i eks, dansk og engelsk. At der er opbakning fra forældrene ved, at de f.eks. spørger ind til nogle tyske ord derhjemme sjove oplevelser og elevernes nysgerrighed de er meget motiveret fra starten, men deres motivation og glæde slukkes lidt af det lave timeantal/de synes der går for lang tid fra de har lært noget til de igen komme i berøring med sproget. Arbejde meget med sammenhænge, hvilke ord kender de allerede, hvilke ord lyder som på dansk eller ligner. Interkulturel kommunikativ kompetence (fx. Tage traditioner og skikke op) Trygt undervisningsmiljø Note. Lærerne blev spurgt: Forklar med egne ord, hvad du oplever som bedste vej til, at eleverne får succesoplevelser i tidlig tysk?
14 Hvad skaber succesoplevelser hos eleverne? -med lærernes egne ord Lærer-kompetencer Redskaber At læreren er motiveret,inspirerende og positiv Man skal variere i indholdet og prøve på at eleverne får nogle opdagelsesrejser. Lære dem chunks, for at de oplever, at de rent faktisk kan en masse tysk. Hurtig succes sikrer motivationen. Åbne nye døre og lad dem føle de kan afprøve sproget og give dem lyst til at lære mere. Det er dejligt at tale sprog Lege, sange bevægelse, remser, CL, visualisering Handlingsorienteret undervisning: bruge sproget igennem leg, rollespil og lign, årlige ture til Flensborg Tal tysk derhjemme, se TV, få talt i HVER tysktime, vise filmklip At de tør og bruge sproget At man tilrettelægger og inddrager mange ord som enten er det samme på dansk/tysk At YouTube er en "god ven" til sange, ord og billeder Alderssvarende materiale med tegninger og opgaver Note. Lærerne blev spurgt: Forklar med egne ord, hvad du oplever som bedste vej til, at eleverne får succesoplevelser i tidlig tysk?
15 Vigtigste lærerkompetencer i tidlig tysk-undervisning lærernes egne ord Motivation Kommunikative færdigheder Didaktiske færdigheder At læreren føler glæde ved at undervise i tysk Det er vigtigt, at læreren selv vil faget Evnen til at motivere børnene til også at glæde sig over det tyske sprog. Brænde for faget og for at gøre undervisningen vedkommende At man er bevidst om, at tysk i dagens Danmark ligger meget fjernt for mange elever Gode tyskkundskaber, god formidler, være god til tysk og dansk, lærere uddannede i tysk Læreren skal være faglig stærk i sproget Skal kunne undervise ud fra et funktionelt sprogsyn At man har et flydende tysk sprog, så eleverne hører det "rigtige" sprog Sprogkyndig; kende elevernes zone for nærmeste udvikling Så meget som muligt på tysk i timerne. Man skal vide noget om Tyskland og kultur. Undervisningen skal være i børnehøjde og varieres Gøre undervisningen afvekslende Undervisningsdifferentiering: gøre undervisningen afvekslende, så der er noget for alle børnene At man har mod på at synge, lege osv. på tysk Man skal kunne dramatisere, altså med kropssprog og mimik vise eleverne, hvad man siger på tysk Arbejde med fæstning og udvidelse af elevernes ordforråd Man skal selv kunne finde sit undervisningsmateriale og sine lærermidler (fx. filmklip) Man skal være kreativ og opfindsom Note. Lærerne blev spurgt: Hvis du skulle sige det med egne ord, hvilke kompetencer er vigtigst hos læreren, når man underviser i tidlig tysk?
16 Tyskvejledernes oplevelse af skolernes prioritering af vejlederfunktionen Så har vi et spørgsmål til din funktion som tyskvejleder. Oplever du, at vejlederfunktionen bliver prioriteret på din skole? 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 0. Slet ikke 1. I lav grad 2. I nogen grad 3. I overvejende grad Note. 12 Vejledere besvarede spørgsmålet. Gennemsnittet er 2,6 på ovenstående skala 4. I høj grad 5. I meget høj grad
17 Campforløb mest udbytterige emner Kompetence Gennemsnit Fortællinger/ historier 3.2 Lege 3.8 Læringsstyret undervisning 3.1 Arbejde med udvikling af kommunikative færdigheder 4.0 Udvikling af læringsstrategier 3.3 Udvikling af undervisningsmaterialer 3.5 Note. Lærerne blev spurgt: I hvilken udstrækning har nedenstående emner fra Campforløbet været udbytterige for dig til din undervisning i tidlig tysk? Svarene er vist på en skala fra 1-5, hvor 1 = slet ikke og 5 = i meget høj grad. 19 lærere besvarede spørgsmålet
18 Campforløb opnåede generelle kompetencer Kompetence Formulere læringsmål 3,3 Tilrettelægge målorienteret undervisning Tilrettelægge handlingsorienteret undervisning Gennemsnit 3,6 3,7 Tilrettelægge stationsundervisning 3,6 Note. Lærerne blev spurgt: I hvilken udstrækning oplever du, at Campforløbet har givet dig færdighed i at formulere/tilrettelægge.? Svarene er vist på en skala fra 1-5, hvor 1 = slet ikke og 5 = i meget høj grad. 19 lærere besvarede spørgsmålene.
19 Campforløb og nye kompetencer til at inddrage digitale lærermidler Udsagn 1. Jeg bruger mere billedstøtte i undervisningen end, før jeg startede på efteruddannelsen 2. Jeg anvender bedre digitale sider med spil i min undervisning 3. Jeg anvender programmer og apps, som eleverne kan bruge til at være kreative og selv producere sprog Gennemsnit 3,0 3,2 3,0 Note. Lærerne kunne erklære sig enig eller uenig i udsagnene på en skala fra 1-5, hvor 1 = Helt uenig og 5 = Helt enig. 19 lærere besvarede spørgsmålene.
20 Campforløb -vigtigste opnåede kompetencer med lærernes egne ord Generelt Redskaber Netværk Generel inspiration til tidlig sprogstart - viden om teorier -fantastisk givende, inspirerende og lærerigt kursus. Indblik i 'tidlig sprogstartsindlæring Viden om børns tilegnelse af fremmedsprog Leg,gentagelser,kombinationen mellem billeder/sange/ film og lærerens tale/ forklaring på det der arbejdes med. - Internet hjemmesider - bøger At bruge historier og sang som indgangsvinkel til et nyt sprog Tilrettelæggelse af 'Stationslæring KendskabKaren til nye Aarøe, materialer lektor UC SYD Udveksling med andre kollegaer Ideer fra andre kollegaer Sparring om mangel af materialer.
21 Campforløb og vejlederuddannelsen -vigtigste opnåede kompetencer med lærernes egne ord Generelt Redskaber Netværk Bedre forståelse for kommunikativ undervisning Generelt fået større viden om tidlig sprogstart metodeideer til undervisningsmateriale -Bruge emner og materialer som er anderledes fra dem jeg kender -læringsmål! Hvordan vi arbejder med mål indsigt, forståelse, sparring Finde passende undervisningsmaterialer Materialebank, Gode spørgeteknikker skabe variation undervisningsdifferentiering flere ideer til forskellige spil et godt indblik i de tyske forlags materialer Sparring med kollegaer -Evnen til at sparre med kollegaer fra andre skoler Samarbejde med andre tysklærere. sparring med kollegaer i PLF vejlederrollen ifm. mål, tilrettelæggelse, spørgeteknik og opfølgning på en udfordring Fortællinger i undervisningen
22 Hvad nu? Nye efteruddannelsesbehov med lærernes egne ord Campforløbsdeltagerne Udarbejdelse/søgning af undervisningsmaterialer Til indskoling således at det tilgodeser tre niveauer / klassetrin samtidigt, når alle skal rummes i en klasse. Forskellige måder at give feedback på Skriftlige opgaver Deltagere i vejlederuddannelsen og campforløb Hvordan kommer vi i gang med samarbejdet over grænsen? Apps, spil, adgang til flere digitale portaler Forening af progression og automatisering (læringsspiraler) i en kontekst med meget lidt tid til undervisningsforberedelse Note. Deltagerne blev spurgt: Nævn op til tre emner eller kompetencer, der har manglet på Campforløbet (og vejledningsuddannelsen), og som med fordel kunne indgå fremover
23 Konklusion Udfordringer og muligheder i elevernes tilgang til tidlig tysk Høj motivation Leg med sproget Negativt tysklandsbillede ikke en udfordring, men mangel på kulturel viden er Vigtigheden af fagligt og fagdidaktisk stærke lærere Beherske målsprog og tilpasse dette Kunne bygge bro mellem tysk og barnets første sprog og andre sprog Undervisningsdifferentiere og variere Forene automatisering, systematisk arbejde med ordforråd + progression Behov for specialudviklede undervisningsmaterialer Mere fokus på læringsspiraler Mere samarbejde over grænsen? Opprioritering på skolerne af sprogvejlederfunktionen?
24 Tak Acknowledgements: Tak til. Lærerne på Campforløb og vejlderuddannelsen med henblik på tidlig tysk for deltagelse i undersøgelsen Lone Holst og Petra Daryai-Hansen for kommentarer til spørgeskemaets udformning Lene Aarøe for opsætning af undersøgelsen i Qualtrics og tabelopsætning
Lærernes kompetencer i undervisningen i tidlig tysk i klasse - et casestudie i grænselandet. Karen Aarøe Lektor, UC SYD
Lærernes kompetencer i undervisningen i tidlig tysk i 0.-4. klasse - et casestudie i grænselandet Karen Aarøe Lektor, UC SYD Nabosprog og tidlig sprogstart i tysk Stigende interesse for potentialet i dansk
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole
Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Fælles oplæg 1. Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen 2. Taskbaseret sprogundervisning, Nicolai Schartau
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i
Læs mereTidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk
Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereMy monster has four eyes
Ord og chunks læres i meningsfulde sprogbrugssituationer Birgit Henriksen & Jette von Holst-Pedersen Denne artikel beskæftiger sig med sprogs og dermed sprogfagenes grundsubstans: nemlig ord og chunks
Læs mereStatusrapport 2017: GLOBAL HOUSE
Statusrapport 2017: GLOBAL HOUSE Vision: Børnene i Sønderborg Kommune skal gennem progression og tværfaglighed arbejde med det globale perspektiv i fagene for at kunne agere som globale medborgere. Gennem
Læs mereEvaluering af indsatsområder2015/16
Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mereBegynderdidaktik og flersprogethed. Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet
Begynderdidaktik og flersprogethed Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet petra.dhansen@hum.ku.dk I dag: Ø Om projektet Tidligere sprogstart ny begynderdidaktik med
Læs mereLærervejledning For Thumbs up 2. klasse
Lærervejledning For Thumbs up 2. klasse Forord Engelsklærere i begynderundervisningen har mange forskellige erfaringer med, hvordan sproget introduceres for eleverne i 3. klasse, men at introducere sproget
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereÅrsplan for dansk i 2. klasse
Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereNordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter
Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereLærervejledning For Thumbs up 1. klasse
Lærervejledning For Thumbs up 1. klasse Forord Engelsk i 1. klasse er nyt for både elever og mange lærere. Engelsklærere i begynderundervisningen har mange forskellige erfaringer med, hvordan sproget introduceres
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs merePædagogiske læreplaner i HLL
Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereNavn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:
Navn: Fødselsdato: Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: 0-3 årige 3-3½ årige 3½-4-5 årige 5-6 årige Natur og naturfænomer
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereBørn og digitale medier
Esbjerg kommunes udmeldte indsatsområde for 2014-2016 er digital læring. Tanken er at implementere de digitale medier i hverdagen i daginstitutionerne. Indledning Dagtilbuddet ønskede mål for indsatsområdet
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereMål og indikatorer på vej mod fire år
Mål og indikatorer på vej mod fire år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang
Læs mereFlersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart
Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart Petra Daryai Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Anne Holmen, Københavns Universitet Anna Vera Meidell
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereLæringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk
Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk CFU, UCC Torsdag den 28. april 2016 kl. 9.00-15.00 Mål At deltagerne: kender fagets kompetenceområder samt kompetence-, færdigheds- og vidensmål ved, hvordan
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs merewww.ollerupfriskole.dk
Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereHandleplan for læse- og sprogstrategier.
Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereÅrsplan engelsk 1. klasse 2017/18
Årsplan engelsk 1. klasse 2017/18 Hovedvægten i engelskundervisningen i 1. klasse lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Undervisningen tilrettelægges
Læs mereEvaluering af tidlig engelskundervisning
Evaluering af tidlig engelskundervisning i Danmark Tidlig engelskundervisning er et varmt politisk emne, og i debatten om folkeskolereformen har dette emne haft en fremtrædende rolle. I 2011 anbefalede
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereDaginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016
Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Vision Horsens Kommunes vision med handleplanen for sprog og skriftsprog er, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige
Læs mereLæreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger
Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereKom godt fra sprogstart!
NYHED! Nye materialer til begyndersprog Kom godt fra sprogstart! Nye tider kræver nye materialer. Alinea tilbyder en række udgivelser til den tidligere sprogstart i engelsk, tysk og fransk. Læs mere her
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs merePraksisanbefalinger for den tidligere sprogstart
Praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart Petra Daryai-Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Hanne Thomsen, Københavns Professionshøjskole 25. maj 2018 L æ r i n g s m å
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereSprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014
Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereOrganisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed
Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereKirsebærhavens Skole
Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole På Kirsebærhavens Skole arbejder vi målrettet med: TRYGHED En skole
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs merePædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide
Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4
Læs mereLiebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.
Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereUndervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole N. Zahles Gymnasieskole tilslutter sig Undervisningsministeriets Fælles Mål i Engelsk. Undervisningen i Engelsk påbegyndes på Zahles Gymnasieskole
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereÅrsplan for engelsk 8.x SJ
Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mere