Løgtingið 26. oktober 2017 Mál nr: 16/00009 Málsviðgjørt: JPP

Transkript

1 Løgtingið 26. oktober 2017 Mál nr: 16/00009 Málsviðgjørt: JPP Løgtingsmál nr. 44/2017: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Anordning om ikrafttræden for Færøerne af dele af 14 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven og forskellige andre love (Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsopsparing overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætning af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditselskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO-2 auktioneringsforordningen, regulering af CO2-kvotebydere, ændringer af reglerne om med depositarer for alternative investeringsfonde m.v.) (Uppskot 2/4) Uppskot til Ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Anordning om ikrafttræden for Færøerne af dele af 14 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven og forskellige andre love (indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsopsparing overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætning af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditselskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO-2 auktioneringsforordningen, regulering af CO2-kvotebydere, ændringer af reglerne om Tinganes Box 2039 FO-110 Tórshavn (+298) (+298) fmr@fmr.fo

2 med depositarer for alternative investeringsfonde m.v.) Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar Anordning om ikrafttræden for Færøerne af dele af 14 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven og forskellige andre love (Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsopsparing overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætning af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditselskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO-2 auktioneringsforordningen, regulering af CO2-kvotebydere, ændringer af reglerne om med depositarer for alternative investeringsfonde m.v.), hjálagt sum skjal 1. Kap. 1. Almennar viðmerkingar Orsøkin til uppskotið Uppskotið er ein dagføring av lóg um ein garantigrunn fyri innsetarar og íleggjarar (lov om en garantifond for indskydere og investorer). Tó at Føroyar hava fulla ábyrgd av stórum parti av fíggjargeiranum, nevnliga pensjóns-, tryggingar- og realkredittøkinum, eru bankarnir framvegis undir donskum málsræði. Lógin um garantigrunn fyri innsetarar og íleggjarar er partur av løgfrøðiligu kørmunum, sum føroysku peningastovnarnir virka innanfyri. Lógin um ein garantigrunn fyri innsetarar og íleggjarar er seinast dagførd fyri Føroyar í Endamálið við hesi lóg er at tryggja vanligar innlánarar móti tapi, um peningastovnar fara av knóranum. Nógvar broytingar eru framdar í lógini seinastu árini og neyðugt er tí við eini dagføring. Lógarsmíðið á fíggjarøkinum er í dag eyðkent við, at altjóða felagsskapir, eitt nú BIS (Bank for International Settlements), almannakunngera leiðreglur, sum flest øll framkomin lond síðani taka til sín, tá hesi dagføra lógarverkið á fíggjarøkinum. ES hevur, við støði í slíkum leiðreglum, gjørt ES-fyriskipanir og ES-direktivir, sum limalondini síðan hava skyldu at seta í verk. Danmark hevur sum ES-limaland tillagað lóggávuna samsvarandi ES-reglunum, og umvegis Danmark koma hesar reglur eisini til Føroyar. Uppskotið er partur av einum størri lógarpakka, nevndur BRRD-lógarpakkin. BRRD stendur fyri Bank Recovery and Resolution Directive. Endamálið við BRRD-lógarpakkanum er, sum navnið sipar til, at stinga út í kortið, hvussu kreppuraktir peningastovnar skulu handfarast, antin teir verða endurreistir ella avtiknir. Talan er sostatt um eitt ES-direktiv sum, umvegis danska lóggávu, nú verður sett at galda fyri Føroysku peningastovnarnar. Umframt BRRDdirektivið, eru lógarbroytingarnar eisini tengdar at DGSD-direktivinum. DGSD stendur fyri Deposit Guarantee Scheme Directive og áleggur hetta direktivið ES-limalondum nakrar 2/6

3 felags reglur hvat garantigrunnum viðvíkir. Samlaði BRRD-lógarpakkin fyri Føroyar umfatar hesi uppskot: 1) 5 uppskot til broytingar í lóg um fíggjarligt virksemi (lov om finansiel virksomhed), 2) 4 uppskot til broytingar í lóg um garantiogn fyri innsetarar og íleggjarar (lov om en garantifond for indskydere og investorer) 3) Lóg um at endurreisa og avtaka ávísar fíggjarligar fyritøkur (lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder) Neyðugt er alla tíðina at dagføra lóggávuna á peningastovnaøkinum. Um Føroyar dragna ov langt afturút í mun til lóggávuna Danmark og ES-lóggávuna, er vandi fyri, at føroysku bankarnir verða skrásettir sum verandi ikki javngildir (ækvivalentir) við peningastovnarnar í Evropa. Ein avleiðing av hesum kann blíva, at føroyskir peningastovnar rinda meira í rentu, tá hesir taka lán uttanlands. Lond sum Ísland og Noreg stremba alsamt eftir at lóggávan á peningastovnaøkinum samsvarar við ES-lóggávuna, hóast hesi ikki eru limir í ES. Á henda hátt tryggja tey sær, at norsku og íslendsku peningastovnarnir ikki bróta frá peningastovnunum í ES hvat lóggávu viðvíkir. Tá norskir og íslendskir bankar hava sambond tvørtur um landamørk, er munandi lættari hjá mótpørtum teirra at skilja lógarverki, tí hetta byggir kendar ES-reglur. Fyribrigdið, at lond leggja seg tætt upp at ES-lóggávu, er vælkent. Eitt nú á matvøruøkinum hava Føroyar valt at seta ES-reglur í verk fyri at lætta um atgongdina hjá føroyskum fyritøkum til ES-marknaðin. Ein líknandi støða kann sigast at galda fyri peningastovnar okkara. Jú meira lóggávan á peningastovnaøkinum brýtur frá teirri í Danmark og ES, tess truplari gerst tað hjá føroyskum peningastovnum at reka virksemi mótvegis pørtum í Evropa. Vandi er fyri, at føroyskir peningastovnar verða skrásettir sum verandi ikki javngildir (ækvivalentir) við ES-lóggávuna. Tí er neyðugt at dagføra lóggávuna á økinum. Endamálið við uppskotinum Hetta er annað lógaruppskotið av 4 uppskotum til ríkislógartilmæli um at broyta lógina um ein garantigrunn fyri innsetarar og íleggjarar í Føroyum, sum verða løgd fyri Løgtingið á hesum sinni. Lógin um ein garantigrunn fyri innsetarar og íleggjarar er seinast sett í gildi fyri Føroyar í 2011 og er broytt eina ferð síðan. Endamálið við uppskotinum er at dagføra lóggávuna á peningastovnaøkinum. Hesi 4 lógaruppskotini um at broyta lógina um ein garantigrunn fyri innsetarar og íleggjarar, fara saman broyttu lógini um fíggjarligt virksemi og lóg um at endurreisa og avtaka ávísar fíggjarligar fyritøkur, at gera, at BRRD-lógarpakkin eisini fevnir um føroyskar peningastovnar. Galdandi lóggáva Lóggáva um fíggjarligt virksemi, og harvið eisini lógin um ein garantigrunn, er sambært yvirtøkulógini og ræðislógini undir donskum málsræði ávikavist lóg nr. 79 frá 12. mai 2005 um mál og málsøki føroyskra myndugleika at yvirtaka og løgtingslóg nr. 41 frá 10. mai 2006 um ræði á málum og málsøkjum, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 55 frá 26. mai Lógin um ein garantigrunn fyri innsetarar og íleggjarar er seinast kunngjørd í Føroyum við Anordningsbekendtgørelse nr af 7. december 2012, sum eftirfylgjandi er broytt við anordning nr. 64 frá 29. januar /6

4 Stuttur samandráttur av nýskipanini Uppskotið hevur einans smávegis tekniskar broytingar við sær, m.a. við at heitið garantikapital verður broytt til garantkapital. Hoyring Uppskotið hevur verið til hoyringar hjá Felagnum Peningastovnar Løgmansskrivstovuni Vinnumálaráðnum Dátueftirlitinum Svar er komið frá Felagnum Peningastovnar. Felagið hevur ongar viðmerkingar til hetta uppskotið. Kap. 2. Avleiðingar av uppskotinum 2.1 Fíggjarligar fyri land og kommunur Uppskotið fær ikki fíggjarligar fyri land og kommunur Umsitingarligar fyri land og kommunur Uppskotið fær ikki umsitingarligar fyri land og kommunur Avleiðingar fyri vinnuna Uppskotið hevur ikki fyri vinnuna Avleiðingar fyri umhvørvið Uppskotið hevur ikki umhvørvisligar við sær Avleiðingar fyri serstøk øki í landinum Uppskotið fær ikki serligar fíggjarligar, umsitingarligar ella umhvørvisligar fyri serstøk øki í landinum Avleiðingar fyri ávísar samfelagsbólkar ella felagsskapir Uppskotið hevur ikki sosialar við sær fyri ávísar samfelagsbólkar ella felagsskapir Millumtjóða sáttmálar á økinum Uppskotið hevur ikki í mun til millumtjóðasáttmálar á økinum Tvørgangandi millumtjóðasáttmálar Uppskotið hevur ikki í mun til tvørgangandi millumtjóðasáttmálar Marknaforðingar Uppskotið hevur ikki við sær marknaforðingar Revsing, útpanting, sektir ella onnur størri inntriv Lógaruppskotið hevur ikki ásetingar um revsing, útpanting ella sektir Skattir og avgjøld 4/6

5 Lógaruppskotið áleggur ikki skattir ella avgjøld Gjøld Lógaruppskotið hevur ikki ásetingar um gjøld Áleggur lógaruppskotið fólki skyldur? Uppskotið áleggur ikki fólki skyldur Leggur lógaruppskotið heimildir til landsstýrismannin, ein annan enn landsstýrismannin ella til kommunur? Uppskotið leggur ikki heimildir til til landsstýrismannin, ein annan enn landsstýrismannin ella til kommunur Gevur lógaruppskotið almennum myndugleikum atgongd til privata ogn? Uppskotið gevur ikki almennum myndugleikum atgongd til privata ogn Hevur lógaruppskotið aðrar? Uppskotið hevur ikki aðrar Talvan (Bingoplátan) Fíggjarligar /búskaparligar Umsitingarligar Umhvørvisligar Avleiðingar í mun til altjóða reglur og avtalur Sosialar Fyri landið /landsmyndugleikar Fyri kommunalar myndugleikar Fyri pláss/øki í landinum Fyri ávísar samfelagsbólkar /felagsskapir Fyri vinnuna Nei Kap. 3. Serligar viðmerkingar Víst verður til serligu viðmerkingarnar í fylgiskjali 1, sum Fíggjareftirlitið hevur gjørt. Skjal, sum fær lógargildi: 5/6

6 Skjal 1: Anordning om ikrafttræden for Færøerne af dele af 14 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven og forskellige andre love (Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsopsparing overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætning af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditselskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO-2 auktioneringsforordningen, regulering af CO2-kvotebydere, ændringer af reglerne om med depositarer for alternative investeringsfonde m.v.) Fíggjarmálaráðið, 26. oktober 2017 Yvirlit yvir fylgiskjøl, sum ikki fáa lógargildi: Kristina Háfoss landsstýrismaður /Bjarni Askham Bjarnason Fylgiskjal 1: Bemærkninger til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer lov nr. 403 af 28. april Fylgiskjal 2: Hoyringssvar frá Felagnum Peningastovnar. Fylgiskjal 3: Samandráttur av øllum uppskotunum. 6/6