Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, HA. jur. ved Aalborg Universitet September 2018 Journalnummer:

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, HA. jur. ved Aalborg Universitet September 2018 Journalnummer: I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse. 1 Indledning Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen). 2 Studienævn og Fakultet Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsen hører under Censorkorpset for Erhvervsøkonomi. 3 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura forudsætter en gymnasial uddannelse. Stk. 2. Specifikke adgangskrav Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde, såvel som for den enkelte uddannelse. Disse adgangskrav fremgår af bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 eller kan findes på undervisningsministeriets optagelsesportal ( 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, HA.jur. og Bachelor of Science (BSc) in Business Administration and Commercial Laws. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen har til forma l at give den studerende en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder, så den studerende kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse problemstillinger. Uddannelsen sætter den studerende i stand til selvstændigt at kunne udføre erhvervsfunktioner med juridisk og økonomisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer sa vel i det private som i det offentlige. 1/34

2 Uddannelsen har videre til forma l at kvalificere den studerende til optagelse pa kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura, cand.merc.jur. Stk. 2. Uddannelsens fag Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura besta r af i alt 180 ECTS konstituerende fagelementer, hvoraf 160 ECTS omfatter uddannelsens konstituerende obligatoriske juridiske (105 ECTS) og erhvervsøkonomiske fagelementer (55 ECTS), 10 ECTS omfatter et specialiseringsfag med erhvervsøkonomisk eller juridisk indhold (efter den studerendes valg) og yderligere 10 ECTS omfatter et bachelorprojekt. Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Uddannelsens forma l betinger, at den studerende erhverver viden, kompetencer og færdigheder indenfor ba de de juridiske og erhvervsøkonomiske fagomra ders videnskabelige discipliner vedrørende forhold, som er af betydning for virksomheders, institutioners og organisationers daglige drift og beslutningstagen. Dette gælder ba de udadtil i relation til dispositioner over for andre virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder og indadtil i relation til virksomheden, institutionen eller organisationens etablering, organisering, beslutningstagen, finansiering og beskatning. En bachelor i erhvervsøkonomi og erhvervsjura giver følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer: Viden om: juridisk metode hvorledes erhvervsjuristen finder, tilegner sig og anvender relevante kilder i den erhvervsjuridiske bedømmelse erhvervsjura set i et industri- og samfundsøkonomisk perspektiv erhvervsjura og samspillet med drifts- og erhvervsøkonomi juridisk informations- og litteratursøgning vedrørende nationale og internationale retsforhold. Færdigheder i: anvendelse af juridisk metode til at identificere et givet retsfaktum og fastlægge gældende ret inden for uddannelsens fagomra der analyse og vurdering af lovgivning inden for forskellige reguleringsomra der analyse af industri- og samfundsøkonomiske forudsætninger ra dgivning om finansiering af aktiviteter med hensyntagen til ba de juridiske og økonomiske forhold, og analyse og fortolkning af en juridisk argumentation, herunder formidling af sin juridiske og erhvervsøkonomiske indsigt over for ba de fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere vurdering, fortolkning og kvalificering af formueretlige/offentligretlige dispositioner under hensyntagen til relevante retsregler og økonomiske konsekvenser problembaseret projektarbejde vurdering af teoretiske og praktiske problemstillinger inden for det erhvervsøkonomiske fagområde samt begrundelse og valg af relevante løsningsmodeller Kompetencer til: løsning af erhvervsjuridiske retsspørgsma l pa grundlag af retsfakta håndtering af både mikro- og makroøkonomiske problemstillinger 2/34

3 ha ndtering af komplekse situationer i studie- eller arbejdssammenhænge inden for erhvervsøkonomi og erhvervsjura samt indga i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang selvstændig og løsningsorienteret deltagelse i fagligt (erhvervsjuridisk og erhvervsøkonomisk) og tværfagligt samarbejde identifikation af egne læringsbehov og strukturering af egen læring skriftlig og mundtlig kommunikation i et præcist sprog 7 Regler om moduler, fagelementer og specialiseringsfag En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Modulernes omfang angives i ECTS og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS svarer til et års heltidsstudie. Semester Moduler/fag Vægtning ECTS 1. semester Juridisk metode Jura 5 ECTS Formueret I for erhvervsjura: Aftaleret Erstatningsret Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi I 2. semester Formueret II for erhvervsjura: Køberet Obligationsret I EU-ret Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi II og eksternt regnskab 3. semester Formueret III for erhvervsjura: Obligationsret II Finansieringsret og insolvensret Finansiering 4. semester Forvaltningsret Organisationsteori og videnskabsteori Erhvervsjuridisk rådgivning Økonomistyring inkl. management/ledelse 5. semester Markedsret Skatteret Marketing og strategi 6. semester Selskabsret Specialiseringsfag Bachelorprojekt Jura Økonomi Jura Jura Økonomi Jura Økonomi Økonomi Jura Jura Økonomi Jura Jura Økonomi Jura Jura/Økonomi (valgfrit) Erhvervsjura/Erhvervsøkonomi (valgfrit) 20 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 5 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 3/34

4 Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura består af obligatoriske juridiske fag på i alt 105 ECTS fordelt på formueretlige og forvaltningsretlige discipliner. Yderligere udgør de obligatoriske erhvervsøkonomiske fag i alt 55 ECTS. De valgfrie juridiske eller økonomiske fag udgør 10 ECTS og vælges på 6. semester med henblik på specialisering. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. 1. semester Semesteret består af følgende fag: Juridisk metode (5 ECTS) Formueret I for erhvervsjura (20 ECTS): Aftaleret Erstatningsret Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi I (5 ECTS) Juridisk metode A. Mål: Den studerende skal opna grundlæggende kendskab til den juridiske terminologi og metode. B. Indhold: Juridisk metode, grundlæggende forsta else af den juridiske beslutningsproces, herunder gyldige kilder og elementær forsta else af hensyn og kriterier, samt grundlæggende kildesøgning. C. Omfang i ECTS: 5 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger. E. Tidsmæssig placering: Efterår 1. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål: Den studerende skal opna viden om: grundlæggende færdigheder inden for juridisk metode grundlæggende retskildeteori fremherskende fortolkningsmetoder juridisk metodes alogiske karakter betydningen af retsomra dernes værdigrundlag forskellig vægtning af retskildematerialer grundlæggende juridisk argumentation. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opna r færdigheder i at: redegøre for metodisk terminologi søge retskildemateriale tolke retskildemateriale vægte og afveje retskildemateriale og hensyn redegøre for grundlaget for den retlige beslutning. 4/34

5 Den studerende skal samlet opna kompetence til pa selvstændig vis at: grundlæggende redegøre for metodiske tilgange til løsning af retlige problemstillinger identificere og kvalificere retligt relevante fakta søge retskildemateriale metodisk til brug for løsningen, herunder at kortlægge, analysere og vurdere skrevne retsregler, retsafgørelser mv. redegøre for retslitteraturens betydning, analysere og vurdere en juridisk argumentation med støtte i den grundlæggende metodiske viden senere at udvikle kompetencer til dybere analyser af retsskabelsen, retsvidenskabelig erkendelse og retlige løsningsmodeller af enhver problemstilling. H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I. Prøveformer: Skriftlig 2-timers kortsvarseksamen uden hjælpemidler. Formueret I for erhvervsjura Aftaleret A. Ma l: Den studerende skal opna grundige, grundlæggende færdigheder i aftaleret og kunne anvende disse pa konkrete problemstillinger. Den studerende skal endvidere have en forsta else for aftalerettens helt grundlæggende betydning for næsten al juridisk regulering. B. Indhold: Indga else, fortolkning og ugyldighed af kontrakter. C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser, studenterinstruktioner og cases. E. Tidsmæssig placering: Efterår 1. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsma l: Den studerende skal opna viden om: grundlæggende elementer og tankegange i aftaleretten regler og principper for aftaleindga else lovbestemte og ulovbestemte gyldighedsregler inden for formueretten formuerettens fuldmagtsregler fortolkning af aftaler. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opna r færdigheder i at: formulere sig klart og velstruktureret om aftaleretlige spørgsma l anvende korrekt juridisk terminologi 5/34

6 redegøre for indholdet af aftaleretlige regler identificere aftaleretlige problemer og anvende aftaleretlige regler pa konkrete tilfælde. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r kompetence til pa selvstændig vis at: identificere aftaleretlige problemer kvalificere aftaleretlige problemer begrunde den juridiske løsning af aftaleretlige spørgsma l. H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I. Prøveformer: Mundtlig eksamen og 5-timers skriftlig eksamen sammen med modulet Erstatningsret. Erstatningsret A. Ma l: Den studerende skal opna grundige, grundlæggende færdigheder i erstatningsret og kunne anvende disse pa konkrete problemstillinger. Den studerende skal endvidere have en forsta else for erstatningsrettens helt grundlæggende betydning for næsten al juridisk regulering. B. Indhold: De grundlæggende betingelser for erstatningsansvar samt særlige erstatningsretlige emneomra der vedrørende bl.a. børn, arbejdsgivere og færdsel. C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser, studenterinstruktioner og cases. E. Tidsmæssig placering: Efterår 1. semester. F. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål: Den studerende skal opna viden om: grundlæggende elementer og tankegange i erstatningsretten regler og praksis om erstatning uden for kontraktforhold betingelser, der skal opfyldes, for at skadevolder bliver ansvarlig for en skade betingelser for at blive ansvarlig for andres fejl virkningen af skadelidtes egen skyld. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opna r færdigheder i at: formulere sig klart og velstruktureret om erstatningsretlige spørgsma l anvende korrekt juridisk terminologi redegøre for indholdet af erstatningsretlige regler og 6/34

7 identificere erstatningsretlige problemer og anvende erstatningsretlige regler pa konkrete tilfælde. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opnår kompetence til pa selvstændig vis at: identificere erstatningsretlige problemer kvalificere erstatningsretlige problemer begrunde den juridiske løsning af erstatningsretlige spørgsma l. H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I. Prøveformer: Mundtlig eksamen og 5-timers skriftlig eksamen sammen med modulet Aftaleret. Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi I A. Mål: Formålet med dette modul er at give en grundlæggende introduktion til en række centrale økonomiske problemstillinger. Forståelsen af de økonomiske problemstillinger bliver gennemgået på tre aggregerede niveauer, hvilket omfatter det overordnede økonomiske system, det industrielle syn og virksomhedssynet. B. Indhold: Det første niveau omhandler en grundlæggende forståelse af det samfundsøkonomiske system, hvori indgår centrale elementer som BPN, økonomisk vækst, inflation, rente og arbejdsløshed. Det andet område omfatter industriøkonomi, hvor den studerende på grundlæggende måde skal forstå det økonomiske rationale i, hvordan virksomhedens grundlæggende beslutninger træffes vedrørende maksimering af profit og konsekvenserne heraf for samfundet. Inden for industriøkonomi vil dette blive analyseret under forskellige markedsformer, henholdsvis monopol og oligopol. I fortsættelse heraf omhandler modulet også en driftsøkonomisk tilgang, hvor markedsefterspørgslen, markedsudbuddet og markedsligevægten under fuldkommen konkurrence udledes ud fra antagelser omkring husholdningernes og virksomhedernes adfærd. C. Omfang i ECTS: 5 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. E. Tidsmæssig placering: Efterår 1. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål: Den studerende skal opna viden om: centrale samfundsøkonomiske begreber, teorier, modeller og perspektiver set i forhold til det samfundsøkonomiske system husholdningernes og virksomhedernes adfærd inden for driftsøkonomien grundlæggende teorier, modeller og analyseredskaber. 7/34

8 Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r færdigheder i at: inden for industriøkonomien skal den studerende skal på grundlæggende niveau kunne identificere og sammenligne relevant teori-, model- og begrebsapparat reflektere over de grundlæggende samfundsøkonomiske teoriernes anvendelsesmuligheder og begrænsninger identificere og sammenligne relevante grundlæggende teorier og modeller inden for industriøkonomien vurdere efficiencen samt effekterne af beskatning analysere problemstillinger relateret til markedsimperfektioner. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r kompetence til pa selvstændig vis at: analysere og reflektere over, hvordan grundlæggende samfundsøkonomiske begreber og teorier gør det muligt at forstå samfundsmæssige problemstillinger grafisk analysere prisdannelsen under andre former for ufuldstændig konkurrence (duopol, monopolistisk konkurrence) beskrive og analysere prisdannelse på faktormarkeder identificere grundlæggende mikroøkonomiske problemstillinger argumentere for anvendelse af grundlæggende mikroøkonomisk teori på eksempler og praktiske problemstillinger. H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse bestået/ikke bestået. I. Prøveform: Den studerende modtager ved modulets afslutning en afløsningsopgave, der skal løses gruppevis. 2. semester Semesteret består af følgende moduler: Formueret II for erhvervsjura: (10 ECTS) Køberet Obligationsret I EU-ret (10 ECTS) Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi II og eksternt regnskab (10 ECTS) Formueret II for erhvervsjura Køberet A. Ma l: At sætte den studerende i stand til at identificere og løse køberetlige problemstillinger. B. Indhold: Modulet indeholder de væsentligste køberetlige problemstillinger. C. Omfang i ECTS: 5 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, opgaveløsning og studenterinstruktion. E. Tidsmæssig placering: Forår 2. semester. 8/34

9 F. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det, at undervisningen i Formueret I er fulgt. G. Læringsma l: Den studerende skal opna viden om: køberetlige begreber og grundelementer og videnskabelige problemstillinger sondringen mellem handelskøb, forbrugerkøb og civilkøb misligholdelsestyper i købsaftaler misligholdelsesbeføjelser i køb misligholdelsesbeføjelsernes bortfald. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opna r færdigheder i at: identificere det retlige indhold af en køberetlig tvist og beskrive denne i en køberetlig terminologi anvende køberetlige bestemmelser korrekt pa køberetlige tvister afgøre konkrete problemstilling ved anvendelse af køberetlige bestemmelser og andre relevante retskilder. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r kompetence til pa selvstændig vis at: anvende juridisk metode pa køberetlige spørgsma l kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til køberettens regler og principper formulere sig klart og velstruktureret om køberetlige spørgsma l med anvendelse af korrekt terminologi vurdere, analysere og ra dgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I. Prøveform: 5-timers skriftlig eksamen sammen med modulet Obligationsret I. Obligationsret I A. Ma l: At sætte den studerende i stand til at identificere og løse obligationsretlige problemstillinger. B. Indhold: Modulet indeholder en række grundliggende obligationsretlige problemstillinger knyttet til kontraktsforhold. C. Omfang i ECTS: 5 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, opgaveløsning og studenterinstruktion. 9/34

10 E. Tidsmæssig placering: Forår 2. semester. F. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog anbefales det, at undervisningen i modulet Formueret I er fulgt. G. Læringsma l: Den studerende skal opna viden om: obligationsretlige begreber og videnskabelige problemstillinger den almindelige obligationsrets principper og samspillet mellem disse og den specielle obligationsret den obligationsretlige terminologi, sa ledes at den studerende kan videreudvikle sine evner til at kvalificere aftaler og tvister obligationsretlig argumentation og aftalefortolkning betingelser for anvendelse af obligationsrettens misligholdelsesbeføjelser: naturalopfyldelse, ophævelse og erstatning i kontrakt (herunder sondringen mellem positiv opfyldelsesinteresse og negativ kontraktinteresse) indga else og fortolkning af aftaler om misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opna r færdigheder i, at: identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i obligationsretlig terminologi anvende den almindelige obligationsrets principper i samspil med den specielle obligationsret, herunder blandt andet i samspil med køberetten afgøre hvorna r der foreligger misligholdelse i en konkret situation afgøre hvilke misligholdelsesbeføjelser, der finder anvendelse i en konkret situation. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r kompetence til pa selvstændig vis at: anvende juridisk metode pa obligationsretlige spørgsma l kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til obligationsretlige regler og principper formulere sig klart og velstruktureret om obligationsretlige spørgsma l med anvendelse af korrekt obligationsretlig terminologi kunne vurdere, analysere og ra dgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I. Prøveform: 5-timers skriftlig eksamen sammen med modulet Køberet. EU-ret A. Mål: Modulets formål er at øge de studerendes kendskab til EU retten som en del af dansk ret, og at give 10/34

11 den studerende redskaberne til selvstændigt og i grupper at udføre problemorienteret arbejde (PBL), at udbygge den studerendes kendskab til juridisk metode fra 1. semester, at lære den studerende om de grundlæggende regler og principper for europæisk erhvervsret, og at introducere den studerende for den grundlæggende EU-ret som specialiserede fag senere på uddannelsen bygger videre på. B. Indhold: Modulet indeholder følgende elementer: erhvervsretlige regler med regionalt og internationalt perspektiv EU institutionerne EU-retten, både grundlæggende og udvalgte specialiserede dele PBL i form af problemorienteret gruppearbejde redskaber til gruppearbejde og analyse af problemstillinger, herunder peer feedback og en videreudvikling af juridisk metode fra 1. semester læren om fortolkning og retskilder. C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende trænes i problembaseret gruppearbejde og tilbydes værktøjer til styring af gruppearbejde og professionel kritik af andres arbejde (peer feedback). Undervisningen består af tre dele. For det første et gruppeforløb under vejledning ved en akademisk medarbejder, forelæsning i udvalgte dele af pensum, og studenterstyret gruppeforberedelse. Den studerende får inden undervisningen tildelt en gruppe samt et fagligt problemfelt med det formål at forelæsninger og læsning af undervisningsmateriale bliver anvendelsesorienteret. Grupperne skal løbende besvare faglige erhvervsrelevante spørgsmål på skrift og får i gruppeforløbet vejledning i effektivt gruppearbejde og værktøjer til saglig refleksion på eget og andres arbejde. E. Tidsmæssig placering: Forår 2. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Det anbefales, at den studerende har gennemført 1. semesters modul om juridisk metode samt aftaleret. G. Læringsmål: I modulet skal den studerende opnå følgende: Den studerende skal opna viden om: EU-rettens kilder og principper de EU-retlige retskilder EU's institutioner forholdet mellem EU-retten og national ret harmonisering de frie bevægeligheder domstolskontrol. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opna r færdigheder i, at: angive EU-rettens grundbegreber 11/34

12 redegøre for indholdet af de almindelige regler i EU-retten analysere betydningen af retspraksis fra EU-Domstolen diskutere forskellige løsninger på almindelige EU-retlige problemstillinger med inddragelse af relevante teoretiske opfattelser og praksis til begrundelse for løsningen relatere en emneorienteret problemstilling til EU-retlige regler og principper, herunder at afdække retstilstand på det udvalgte emneområde selvstændigt og ved samarbejde at kunne afdække og redegøre for en EU-retlig problemstilling og dens løsning på skrift og i tale. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r kompetence til pa selvstændig vis at: anvende juridisk metode på EU-retlige spørgsmål kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til EU-rettens regler formulere sig klart og velstruktureret om EU-retlige spørgsmål med anvendelse af korrekt EUretlig terminologi. H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående læringsmål, I. Prøveformer: Mundtlig gruppeeksamen på baggrund af et projekt samt eksamination i pensum. Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi II og eksternt regnskab A. Mål: Formålet med dette modul er at give en grundlæggende introduktion til en række centrale økonomiske problemstillinger. Forståelsen af de økonomiske problemstillinger bliver gennemgået på tre aggregerede niveauer, hvilket omfatter det overordnede økonomiske system, det industrielle syn og virksomhedssynet. Alle med relation til relevante juridiske discipliner. B. Indhold: Det første niveau omhandler en grundlæggende forståelse af det samfundsøkonomiske system, hvori indgår centrale elementer som BPN, økonomisk vækst, inflation, rente og arbejdsløshed. Det andet niveau omfatter industriøkonomi, hvor den studerende på grundlæggende måde skal forstå det økonomiske rationale i, hvordan virksomhedens grundlæggende beslutninger træffes vedrørende maksimering af profit og konsekvenserne heraf for samfundet. Inden for industriøkonomi vil dette blive analyseret under forskellige markedsformer, henholdsvis monopol og oligopol. Tyngden i gennemgangen vil ligge på den strategiske adfærd. I den forbindelse særligt, hvordan konkurrenceretten sætter begrænsninger for virksomhedens handlemuligheder dels i forhold til egne strategier og samspillet med andre virksomheder. På det tredje niveau omhandler modulet også en driftsøkonomisk tilgang, hvor markedsefterspørgslen, markedsudbuddet og markedsligevægten under fuldkommen konkurrence udledes ud fra antagelser omkring husholdningernes og virksomhedernes adfærd. De studerende vil også få viden om de centrale begreber, principper og metoder, som kendetegner den eksterne årsrapport. De studerende vil også få viden regnskabets muligheder og begrænsninger som kommunikationsmiddel for eksterne interessenter. C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. E. Tidsmæssig placering: Efterår 2. semester. 12/34

13 F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen, dog er det en betingelse for at gå til eksamen at modulet Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi I på 1. semester er bestået. G. Læringsmål: Den studerende skal opna viden om: centrale samfundsøkonomiske begreber, teorier, modeller og perspektiver set i forhold til det samfundsøkonomiske system og de generelle økonomiske politikkers virkefelter i dansk og international økonomi samt deres betydning for virksomheden centrale teorier og modeller inden for industriøkonomi antagelserne bag fuldkommen konkurrence samt efficiencen af den tilhørende markedsligevægt inden for driftsøkonomien identificere og eksemplificere driftsøkonomiske problemstillinger relateret til markedsimperfektionercentrale begreber, principper og metoder inden for eksternt regnskab. teorier, modeller og analyseredskaber med særlig henblik på strategi og organisationsanalyse. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r færdigheder i at: reflektere over de samfundsøkonomiske teoriernes anvendelsesmuligheder og begrænsninger identificere og sammenligne relevante teorier og modeller inden for industriøkonomien, hvor den studerende skal kunne identificere og sammenligne relevant teori-, model- og begrebsapparat. Den studerende skal også kunne vurdere industriøkonomiske modellers forudsætninger i relation til relevante cases vurdere efficiencen samt effekterne af beskatning analysere problemstillinger relateret til markedsimperfektioner anvende teorier, modeller og analyseredskaber på specifikke problemstillinger inden for strategi og organisationsanalyse. vurdere det eksterne regnskabs muligheder som kommunikationsmulighed over for eksterne interessenter. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r kompetence til pa selvstændig vis at: analysere og reflektere over, hvordan grundlæggende samfundsøkonomiske begreber og teorier gør det muligt at forstå samfundsmæssige problemstillinger grafisk analyserer prisdannelsen under andre former for ufuldstændig konkurrence (duopol, monopolistisk konkurrence) analysere prisdannelse på faktormarkeder identificere driftsøkonomiske problemstillinger argumentere for anvendelse af driftsøkonomisk teori på eksempler og praktiske problemstillinger kunne identificere de vigtigste elementer i det eksterne regnskab argumentere for anvendelse af teorier, modeller og analyseredskaber på strategiske problemstillinger og organisationsanalyse. 13/34

14 H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I. Prøveform: Skriftlig 4-timers eksamen. Det er en forudsætning, at modulet Driftsøkonomi, industriøkonomi og samfundsøkonomi I på 1. semester er bestået. 3. semester Semesteret består af følgende moduler: Formueret III for erhvervsjura: (10 ECTS) Obligationsret II Finansieringsret og insolvensret Organisationsteori og videnskabsteori (15 ECTS) Finansiering (5 ECTS) Formueret III for erhvervsjura Obligationsret II A. Ma l: At sætte den studerende i stand til at identificere og løse en række centrale obligationsretlige problemstillinger. B. Indhold: Modulet indeholder en række centrale obligationsretlige problemstillinger. C. Omfang i ECTS: 5 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og casegennemgang. E. Tidsmæssig placering: Efterår - 3. semester. F. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål: Den studerende skal opna viden om: obligationsretlig terminologi, argumentation og problemløsning de obligationsretlige regler om personskifte i gensidigt bebyrdende retsforhold, overdragelse af fordringer, fordringers ophør, herunder ved eftergivelse, efterbetaling, condictio in debiti, modregning, passivitet og forældelse, samt hæftelsesformerne, herunder kaution. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opna r færdigheder i at: identificere, kvalificere og løse obligationsretlige spørgsma l og problemstillinger inden for de af modulet omhandlede emner vise kendskab til og redegøre for indholdet af de relevante obligationsretlige regler formulere sig klart og velstruktureret om obligationsretlige spørgsma l og anvende korrekt obligationsretlig terminologi. 14/34

15 Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r kompetence til pa selvstændig vis at: anvende juridisk metode pa obligationsretlige spørgsma l erhverve og anvende viden om de omfattede obligationsretlige emner kvalificere og løse juridiske problemstillinger i forhold til obligationsretlige regler og principper formulere sig klart og velstruktureret om obligationsretlige spørgsma l med anvendelse af korrekt obligationsretlig terminologi. H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I. Prøveformer: Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projekt sammen med modulet Finansieringsret og insolvensret. Finansieringsret og insolvensret A. Mål: At sætte den studerende i stand til at identificere og løse en række centrale finansieringsretlige og insolvensretlige problemstillinger. B. Indhold: Modulet indeholder en række centrale finansieringsretlige og insolvensretlige problemstillinger. C. Omfang i ECTS: 5 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og casegennemgang. E. Tidsmæssig placering: Efterår 3. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål: Den studerende skal opnå viden om: indholdet af løsørepanterettigheder forholder mellem panthaver og pantsætter tilbehørspanteret virksomhedspant underpant i løsøre håndpant ejendomsforbehold tilbageholdsret ophør af panteret individualforfølgningsreglerne udlægsgrundlag arrest indsigelser mod udlæg arrest genstanden for udlæg 15/34

16 virkningen af udlæg tvangsauktion indtræden af konkurs ligebehandlings- og urådighedsprincippet i konkurs konkursmassen kreditorgrupper konkursorden og konkursprivilegier omstødelse i konkurs forholdet til panthavere og andre rettighedshavere fundamentet for eksekution parternes stilling ved eksekution genstanden for eksekution arrest og forbud samspillet med eksekution og øvrige formueretlige regler. Undervisningen tilrettelægges så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: beskrive gældende ret identificere det retlige indhold af en tvist i eksekutionssystemet, løsøretingsretlig tvist og insolvensretlig tvist og beskrive denne i korrekt terminologi skelne mellem irrelevante og relevante fakta operere med flere formueretlige discipliner anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta argumentere for og imod forskellige løsninger af eksekutionsretlige, tingsretlige og insolvensretlige spørgsmål afgøre en konkret problemstilling ved anvendelse af relevante retskilder. Den studerende skal samlet opnå kompetence til på selvstændig vis at: redegøre for reglerne om rettigheder i løsøre, individualforfølgning og universalforfølgning kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til eksekutionsrettens, tingsrettens og insolvensrettens regler og principper formulere sig klart og velstruktureret om sikkerhedsretlige og insolvensretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi kunne vurdere og analysere en konkret problemstilling og identificere de relevante retsregler til løsning af den forelagte problemstilling, samt anvende retsreglerne korrekt ved brug af den juridiske metode. H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I. Prøveformer: Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projekt sammen med modulet Finansieringsret og insolvensret. Organisationsteori og videnskabsteori 16/34

17 A. Mål: Modulet har til formål at opbygge bredt funderet og anvendelsesorienteret viden og kompetencer til at forstå, undersøge og arbejde med organisationer som fænomen. I modulet skal den studerende arbejde med forskellige organisationsteoretiske perspektiver på, hvordan en organisation og dens forskellige processer kan forstås og analyseres. De forskellige organisationsteoretiske perspektiver knyttes til deres respektive bagvedliggende videnskabelige metodetilgange. B. Indhold: I modulet skal den studerende arbejde med forskellige videnskabelige metodetilgange til undersøgelse af erhvervsøkonomiske fænomener og problemstillinger. I den forbindelse anvendes organisationsfeltet som genstandsfelt, når der trænes i brugen af de videnskabelige metodetilgange. Træning i at kunne anvende og bruge de forskellige organisationsperspektiver og videnskabelige metodetilgange finder sted i projektarbejdet samt i workshops. Den studerende udvikler kompetencer i organisationsforståelse samt i forståelsen og brugen af videnskabelige metodetilgange, som er grundlæggende og væsentlige for de kommende semestres kurser og projektarbejde. C. Omfang i ECTS: 15 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, øvelser og projektarbejde. E. Tidsmæssig placering: Efterår 3. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål: Den studerende skal: opbygge en viden der giver mulighed for at kunne redegøre for og forholde sig kritisk til grundlæggende organisationsteori og videnskabelige metodetilgange opbygge en viden der giver mulighed for at kunne redegøre for og forholde sig kritisk til forskellige perspektiver på organisationen og dens processer. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r færdigheder i at: arbejde selvstændigt og metodisk med problemorienteret projektarbejde udvikle videnskabelige undersøgelsesdesign, som kan bruges til at identificere og undersøge erhvervsøkonomiske problemstillinger diagnosticere og analysere organisatoriske problemstillinger selvstændigt og kritisk kunne udvikle begrebs- og refleksionsrammer, der kan bidrage til løsning af problemstillingerne. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r kompetence til pa selvstændig vis at: udvikle kompetencer i organisationsforståelse samt i forståelsen og brugen af videnskabelige metodetilgange, som er grundlæggende og væsentlige for de kommende semestres kurser og projektarbejde argumentere for brugen af forskellige metoder til at opbygge viden om erhvervsøkonomiske problemstillinger. 17/34

18 H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I. Prøveform: Mundtlig gruppeeksamen på baggrund af et projekt samt eksamination i pensum. Finansiering A. Mål: Formålet med faget er at give den studerende en grundlæggende introduktion til finansiering og herunder de forskellige finansielle problemstillinger, der kan opstå i en virksomhed. Fagets formål er desuden at give den studerende metoder til vurdering af, hvor økonomiske attraktive forskellige handlingsalternativer er. Det er også et mål med faget, at den studerende opnår kompetence til at anvende fagets metoder i forbindelse med analyse og vurdering af investeringsmæssige og finansielle aspekter i relation til erhvervsøkonomiske problemstillinger. B. Indhold: Følgende større emneområder indgår i undervisningen: opstille regnskabet med henblik på finansielle analyser rentebegreber generelle finansielle beregninger principper for vurdering af investeringsprojekter opstilling af budgetter, beregning af frit cash flow og opstilling af en række nøgletal virksomhedens valg af finansiering aktionærernes afkastkrav virksomhedens kapitalomkostning kapitalstruktur og udbyttepolitik aktier og obligationer værdiansættelse af virksomheder En stor del af fagets emneområder indgår som det teoretiske fundament for gennemførelse af værdiansættelsen af en virksomhed. C. Omfang i ECTS: 5 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. E. Tidsmæssig placering: Efteråret 3. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål: Den studerende skal opna viden om: fagområdets teorier, begreber, modeller og metoder (fagets teoretiske referenceramme) samt indsigt og forståelse af virksomhedens og aktionærernes forskellige finansielle problemstillinger, samt hvorledes disse relateres til fagområdets teoretiske referenceramme. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r færdigheder i at: 18/34

19 anvende, reflektere over og kritisk vurdere den teoretiske referencerammes anvendelsesmuligheder og begrænsninger identificere og anvende teoretiske og praktiske problemstillinger for virksomheder samt opstille og vælge løsningsmuligheder anvende den teoretiske referenceramme til at analysere finansielle problemstillinger vedrørende virksomheder og aktionærer analysere og konkludere på de fundne løsninger og herunder implikationerne for virksomheden og dens aktionærer analysere og vurdere resultater med hensyn til deres gyldighed, anvendelse og begrænsninger med henblik på at uddrage et beslutningsgrundlag og en konklusion baseret på de gennemførte analyser og beregninger. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r kompetence til pa selvstændig vis at: kunne analysere og argumentere, hvordan viden og refleksion over fagområdets teoretiske referenceramme gør det muligt at forstå og arbejde med finansielle problemstillinger på baggrund af fagområdets teoretiske referenceramme skal den studerende kunne argumentere for og gennemføre analyser og beregninger på praktiske og teoretiske problemstillinger i relation til en virksomhed og dens aktionærer formidle viden og analyser inden for fagområdet samt kunne deltage og bidrage med løsning og drøftelse af konkrete finansielle problemstillinger i en virksomhed. H. Vurderingskriterier: Faget eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående læringsmål, I. Prøveform: Skriftlig 4-timers eksamen. 19/34

20 4. semester Semesteret består af følgende moduler: Forvaltningsret (10 ECTS) Erhvervsjuridisk rådgivning (10 ECTS) Økonomistyring inkl. management/ledelse (10 ECTS) Forvaltningsret A: Mål: Den studerende skal opnå grundlæggende færdigheder i den almindelige forvaltningsret og kunne anvende disse på konkrete problemstillinger. Den studerende skal opnå overblik over statsorganernes opbygning og funktion (lovgivende, udøvende og dømmende myndighed). B: Indhold: Forvaltningsmyndigheders opbygning, relevante retskilder, kompetenceforhold, sagsbehandlingsregler, hjemmel og andre indholdsmæssige grundsætninger, prøvelses- og tilsynsmuligheder og tilbagekaldelse, samt statsorganernes opbygning og funktion. C: Omfang i ECTS: 10 ECTS. D: Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser og cases. E: Tidsmæssig placering: Forår 4. semester. F: Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G: Læringsmål: Den studerende skal opnå viden om: statsorganerne opbygning og funktion, jf. grundlovens 3 den almindelige forvaltningsrets begreber, retskilder og videnskabelige problemstillinger forvaltningsorganers (herunder kommunale organers) funktioner, organisation og opbygning betydning af forskellige organiseringer og kompetencefordeling, herunder det kommunale styrelsessystem i grundtræk (organisationen, opbygning mv.) forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler og de indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelser, herunder kommunalfuldmagten, dens baggrund og begrundelse reglerne om tilbagekaldelse af forvaltningsafgørelser prøvelsessystemerne ved rekurs, ombudsmanden, kommunaltilsyn og domstolene. Undervisningen tilrettelægges, så den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opnår færdigheder i at: afgøre og vurdere forvaltningsretlige spørgsmål redegøre for forvaltningsretlige regler analysere reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde identificere og afgøre om indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelse (hjemmel, magtfordrejning mv.) er iagttaget afgøre om sagsbehandlingsregler konkret er overtrådt og angive relevante argumenter af betydning for vurderingen heraf samt de retlige følger 20/34

21 afgøre de retlige konsekvenser af en overtrædelse af forvaltningsregler redegøre for relevante prøvelsesmuligheder. Undervisningen tilrettelægges, så den studerende opnår kompetence til på selvstændig vis at: anvende juridisk metode på forvaltningsretlige spørgsmål kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til forvaltningsretlige formulere sig klart og velstruktureret om forvaltningsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt forvaltningsretlig terminologi fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret i forvaltningsret give et kvalificeret bud på, hvordan relevante prøvelsesorganer vil afgøre konkrete sager. H: Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I: Prøveform: Skriftlig 5-timers eksamen. Erhvervsjuridisk rådgivning A: Mål: Det overordnede mål med modulet er, at den studerende i en gruppe undersøger erhvervsjuridiske problemstillinger ud fra en simuleret rådgivningssituation for en virksomhed og analyserer disse ud fra en flerfaglig vinkel. B: Indhold: Den studerende skal i grupper (4-5 i hver gruppe) løse problemstillinger (cases) knyttet til deres erhvervede erhvervsjuridiske kompetencer på tidligere og nuværende semestre. På 4. semester har den studerende haft følgende juridiske fag, som vil kunne indgå i de stillede cases: Juridisk metode, erstatningsret, aftaleret, obligationsret, køberet, EU-ret, obligationsret II, finansieringsret og insolvensret og forvaltningsret. Der vil i løbet af semesteret blive udleveret tre cases, der alle skal løses som en forudsætning for at gå til eksamen. C: Omfang i ECTS: 10 ECTS. D: Undervisnings- og arbejdsformer: Projektarbejde og vejledning og periodevis afrapportering til vejleder. E: Tidsmæssig placering: Forår 4. semester. F: Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G: Læringsmål: Den studerende skal anvende sin viden, færdigheder og kompetencer fra tidligere erhvervsjuridiske fag på uddannelsen i forbindelse med udarbejdelse af projektet. Den studerende skal opnå viden om: analyse af en virksomheds erhvervsjuridiske problemstillinger ud fra flerfagligt udgangspunkt rapportskrivning (3 stk. i løbet af semesteret) 21/34

22 virksomheders erhvervsjuridiske udfordringer. Den studerende skal opnå færdigheder i: Erhvervsjuridisk rådgivning af virksomheder på egen hånd og i grupper at identificere og analysere erhvervsjuridiske problemstillinger at udarbejde motiverede skriftlige forslag til løsning af erhvervsjuridiske problemstillinger at fremstille erhvervsjuridiske problemstillinger mundtligt og diskutere problemstillinger mundtligt tænke flerfagligt og løsningsorienteret arbejde i grupper rapportskrivning erhvervsjuridisk rådgivning formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Den studerende skal opnå følgende kompetencer: erhvervsjuridisk rådgivning af virksomheder samarbejde i gruppe om løsning af erhvervsjuridiske problemstillinger tage ansvar for eget og gruppens arbejde og læring formulere sig klart og velstruktureret kunne argumentere, analysere og komme med anbefalinger mundtligt og skriftligt til virksomheden. H: Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I: Prøveform: Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projekt. Økonomistyring inkl. management/ledelse A. Mål: Modulet skal gøre den studerende i stand til at diskutere og analysere centrale teorier og problemstillinger inden for økonomistyring. Det overordnede mål med dette fag er at sætte den studerende i stand til at kunne demonstrere en generel viden om og forståelse af forskellige økonomistyringsmodeller, samt at kunne omsætte de teoretiske modeller til konkrete beregninger og beslutningsoplæg, der afhænger af de data, der er til stede, og de problemstillinger, der skal løses. Den studerende skal endvidere være i stand til at diskutere og analysere fordele og ulemper ved forskellige økonomistyringsmodeller. Efterfølgende skal de forskellige økonomistyringsmodeller anvendes i ledelsesmæssige sammenhænge, hvor økonomistyringsinformationen bliver omsat til beslutningsformål på flere niveauer i virksomheden. B. Indhold: Det er vigtigt, at den studerende er i stand til både at frembringe et økonomisk beslutningsgrundlag, men også at den studerende er i stand til at træffe driftsøkonomisk korrekte beslutninger ud fra dette talgrundlag. I de senere år har ikke-finansiel information fået en mere central placering i økonomistyringen, og økonomistyringens evne til at understøtte virksomhedens strategi er blevet central, hvilket også afspejler sig i modulet. I modulet gennemgås en række forskellige økonomistyringsmodeller, der hver især er møntet på forskellige beslutningsopgaver. Der vil både blive undervist i traditionelle danske økonomistyringsmodeller samt i internationale økonomistyringsmodeller, og der vil blive lagt vægt på både finansiel og ikke-finansiel information. 22/34

23 C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelser. E. Tidsmæssig placering: Forår 4. semester. F. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål: Den studerende skal opna viden om: økonomistyringens idé og formål virksomhedens grundlæggende økonomiske struktur skandinaviske økonomistyringsmodeller koblingen mellem omkostningsstyring og beslutningstagning. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r færdigheder i at: anvende omkostningsmodeller herunder traditionel fullcost og ABC/TDABC i beslutningstagning udarbejde og anvende budgetter og følge op på dem herunder udarbejde variansanalyser anvende strategikort og balanced scorecard anvende finansiel præstationsmåling anvende interne afregningspriser opgøre kunderentabilitet og styre kunderelationer måle og styre interne processer måle og styre omkostninger over et produkts livscyklus. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende opna r kompetence til pa selvstændig vis at: argumentere for anvendelsen af standardomkostningsregnskabet og koble denne viden til virksomhedsstyring argumentere og analysere de adfærdsmæssige konsekvenser af økonomistyring. H. Vurderingskriterier: Modulet eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives I. Prøveform: Mundtlig eksamen. 23/34

24 5. semester Semesteret består af følgende moduler: Markedsret (10 ECTS) Skatteret (10 ECTS) Marketing og strategi (10 ECTS) Markedsret A. Ma l: Den studerende skal opna grundlæggende færdigheder i den almindelige markedsret bestående af konkurrenceretten, markedsføringsretten og immaterialretten. Disse færdigheder skal kunne anvendes pa konkrete markedsretlige problemstillinger. B. Indhold: Konkurrenceretlig markedsafgræsning, forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler samt undtagelserne hertil, forbuddet mod misbrug af dominerende stilling, fusionskontrol, markedsføringslovens 1 og 18 og en introduktion til ophavsretten, patentretten, brugsmodelretten, designretten og varemærkeretten. C. Omfang i ECTS: 10 ECTS. D. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdøvelser og cases. E. Tidsmæssig placering: Efterår 5. semester. F. Forudsætning for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. G. Læringsmål: Den studerende skal opna viden om: konkurrenceretlig markedsafgræsning, forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler samt undtagelserne hertil, forbuddet mod misbrug af dominerende stilling og fusionskontrol ophavs-, patent-, brugsmodel-, design-, og varemærkeret markedsføringslovens 1 og 18. Undervisningen tilrettelægges, sa den studerende gennem anvendelse af den juridiske metode opna r færdigheder i: at redegøre for indholdet af konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretten og deres forhold til hinanden at identificere konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige problemer ud fra et komplekst materiale at analysere konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige problemstillinger, argumentere for forskellige fagligt begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter at formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt pa en struktureret og sammenhængende ma de. Den studerende skal samlet opna kompetence til pa selvstændig vis at: anvende den juridiske metode pa konkurrence-, immaterial-, og markedsføringsretlige spørgsma l; 24/34