AALBORG UNIVERSITET. Studieordning. for. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse (HA-jur.)

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITET Studieordning for Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse (HA-jur.) Gældende fra 1. september

2 (Uddannelsens semester) 1. Bekendtgørelsesgrundlag Nærværende studieordning er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 612 af 18. august 1998 om den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA), Studienævns- og fakultetstilhørsforhold Uddannelsen hører under fagstudienævnet for de erhvervsjuridiske uddannelser ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet. 3. Adgangskrav og - forudsætninger Optagelse på uddannelsen er betinget af karaktergennemsnit i adgangsgivende uddannelse og B-niveau i matematik. For så vidt angår optagelse via kvote 2 har studienævnet fastsat yderligere betingelser og kriterier, der ændres årligt. 4. Uddannelsens mål Uddannelsen har til formål at sætte den studerende i stand til at identificere, analysere og behandle konkrete erhvervsjuridiske og erhvervsøkonomiske problemer, således som disse typisk forekommer på virksomheds-, institutionsog organisationsniveau. Uddannelsen sigter først og fremmest mod beskæftigelse i det private erhvervsliv i bred forstand: Virksomheder og organisationer inden for industri, handel, håndværk, pengevæsen, service etc. Den færdiguddannede forudsættes her at kunne udføre funktioner med juridisk og økonomisk indhold, som er af væsentlig betydning såvel for virksomhedens daglige drift som for dens generelle beslutningstagen. Sigtet betinger, at den studerende i løbet af uddannelsen erhverver et grundlæggende kendskab til sådanne retlige og økonomiske forhold, som spiller en central rolle for erhvervsvirksomheder. Dette gælder dels udadtil med hensyn til deres dispositioner over for andre virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder og dels internt i virksomheden. Uddannelsens sigte betinger videre, at den studerende opnår både indsigt i, hvorledes retlige og økonomiske faktorer på virksomhedsniveau gensidigt påvirker hinanden, og forståelse for, på hvilken måde denne indsigt kan omsættes i praksis ved løsningen af konkrete erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske problemer. 5. Uddannelsens struktur Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse er på 3 år. Uddannelseslængden angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af 2

3 uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk udgør 60 ECTS (European Credit Transfer System). Uddannelsen består af en 1. del på 1 år og en 2. del på 2 år. For Aalborg Universitets vedkommende udgøres 1. del af Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse. Om denne henvises til basisuddannelsens studieordning. 2. del udgør én studieenhed. Nærværende studieordning gælder alene for bacheloruddannelsens 2. del. For overblikkets skyld er dog enkelte forudsætninger vedr. 1. del omtalt, jfr. nedenfor Generelt om uddannelsens indhold Ifølge studiebekendtgørelsens 11 består uddannelsen af 4 blokke: 1. en samfundsøkonomisk blok med mindst 15/60 ECTS 2. en erhvervsøkonomisk blok med mindst 53/60 ECTS 3. en juridisk blok med mindst 1 ECTS og 4. en redskabsfaglig blok med mindst 22/60 ECTS. Bekendtgørelsen udelukker ikke, at der i uddannelsen kan indgå fagelementer, som ikke kan henregnes til de foran omtalte 4 fagblokke. Dette er sket for 1. dels vedkommende, og disse uddannelseselementer omtales som den frie blok. Efter bekendtgørelsens terminologi kan uddannelsens faglige indhold opgøres på følgende måde: 1. år (1. del) Samfundsøkonomi Erhvervsøkonomi Jura Redskabsfag Fri blok 15/60 ECTS 8/60 ECTS 8/60 ECTS 15/60 ECTS 14/60 ECTS 2. år 3. år Erhvervsøkonomi Jura Redskabsfag Erhvervsøkonomi Jura 23/60 ECTS 30/60 ECTS 7/60 ECTS 23/60 ECTS 37/60 ECTS 3

4 For uddannelsen som helhed er fordelingen mellem blokkene som følger: Samfundsøkonomi Erhvervsøkonomi Jura Redskabsfag Fri blok (andre fag) 15/60 ECTS 54/60 ECTS 75/60 ECTS 22/60 ECTS 14/60 ECTS Redskabsblokken dækkes for to trediedeles vedkommende på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse, til hvis studieordning der henvises. Den sidste trediedel udgøres af et kursus i statistik på uddannelsens semester. I nærværende studieordning skelnes i det følgende kun mellem juridiske og økonomiske fagelementer. Dette skyldes, at uddannelsen først og fremmest tilsigter en kombination af jura og økonomi, og at hovedparten af redskabsblokken gennemføres i 1. studieår. De økonomiske fagelementer omfatter dels statistik, dels grundlæggende driftsøkonomi og dels uddybende driftsøkonomi, herunder regnskabsvæsen, finansiering samt penge- og kapitalmarkedsteori, jfr. nedenfor i 8. De juridiske fagelementer omfatter de dele af juraen, som generelt er af særlig betydning for erhvervsvirksomheder, navnlig reglerne om aftaler, international handel, finansiering, virksomhedsetablering og organisering, beskatning samt virksomhedernes forhold til markedet, sine ansatte og de offentlige myndigheder, jfr. neden for i 8. For begge hovedfagområders vedkommende gælder det, at det indholdsmæssige tyngdepunkt i uddannelsen lægges i de retlige og økonomiske problemer vedrørende virksomheders etablering, organisering, finansiering og beskatning. 7. Om studieaktiviteterne i almindelighed Arbejdet med studieenhedens faglige indhold består i følgende: A Studieenhedskurser, der udbydes af studienævnet i hvert semester inden for bestemte dele af de to hovedfagområder. B. Projektarbejde med hertil hørende projektenhedskurser inden for bestemte projektenheder i semester. C. Et afgangsprojekt der udarbejdes af den studerende i 6. semester. Denne aktivitet har karakter af projektarbejde, men fremhæves på grund af sin særlige karakter. 4

5 Det tilstræbes ved tilrettelæggelsen af studieaktiviteterne, at de erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske fagområder integreres med det sigte, at de studerende kan opnå en tværfaglig indsigt i centrale problemstillinger vedrørende erhvervsvirksomheders erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske forhold. Den enkelte studerende kan specialisere sig i forbindelse med valg af emner for seminaroplæg i 3., 4. og 5. semester og for afgangsprojektet i 6. semester. Disse studiearbejder, der i alt udgør 22/60 ECTS, er den studerendes "tilvalgsfag" efter bekendtgørelsens 13. Der henvises til 8 nedenfor. 8. Studiets faglige indhold, projektenheder og kurser Studiet indeholder følgende faglige elementer, som i de enkelte studieår er genstand for de i 7 omtalte studieaktiviteter: 2. studieår A. Kurser Jura: 1. Formueret, herunder navnlig almindelig kontraktsret, køberet, erstatningsret og forsikringsret (12/60 ECTS) 2. Almindelig forvaltningsret (5/60 ECTS) 3. Speciel forvaltningsret (erhvervsreguleringsret), herunder navnlig offentligretlige regler om virksomhedsetablering, miljøforhold, konkurrence og markedsføring (4/60 ECTS) 4. Arbejdsret med særligt henblik på ansættelsesret (3/60 ECTS) 5. Introduktion til juridisk metode og informationssøgning (2/60 ECTS) Økonomi: 1. Internt og eksternt regnskab (13/60 ECTS) 2. Statistik (7/60 ECTS) 3. Grundlæggende driftsøkonomi, herunder indføring i afsætningsøkonomi og investeringsteori (6/60 ECTS) Kurserne i statistik og introduktion til juridisk metode og informationssøgning er studieenhedskurser. Alle øvrige kurser er projektenhedskurser. B. Projektenhed: "Virksomheden og markedet" I overensstemmelse med uddannelsens hovedmålsætning anskues projektenheden både ud fra en erhvervsøkonomisk og en erhvervsjuridisk synsvinkel. Erhvervsøkonomisk er formålet med projektenheden at give de 5

6 studerende kendskab til de virksomhedsøkonomiske forhold, der øver indflydelse på virksomheders muligheder for at tilpasse sig de forskellige markeder. Herunder skal der arbejdes med både virksomhedens økonomiske grundlag og dens indsats for at bruge dette til fremme af sin tilpasning. Ud fra den erhvervsjuridiske synsvinkel er sigtet navnlig at formidle kendskab til kontraktsrettens grundsætninger - specielt således som disse manifesterer sig med hensyn til løsørekøb - og til de vigtigste retlige grænser for virksomhedernes etablering og adfærd på markedet. Hver studerende udarbejder i løbet af 3. semester et seminaroplæg om et erhvervsøkonomisk emne med tilknytning til et af semestrets økonomiske projektenhedskurser. Emnet aftales med den pågældende kursuslærer, og oplægget kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 5 deltagere. I 4. semester skal hver studerende efter samme retningslinier udarbejde et seminaroplæg om et erhvervsjuridisk emne i tilknytning til de juridiske projektenhedskurser. Projektarbejderne i 3. og 4. semester svarer i alt til 8/60 ECTS. 3. studieår: A. Kurser Jura: 1. Finansieringsret (4/60 ECTS) 2. Insolvensret (4/60 ECTS) 3. Selskabsret (4/60 ECTS) 4. Skatteret (8/60 ECTS) 5. International privatret (2/60 ECTS) 6. Grundtræk af EU-ret og komparativ ret (2/60 ECTS) Økonomi: 1. Finansieringsteori (14/60 ECTS) 2. Penge- og kapitalmarked, herunder internationale monetære forhold (8/60 ECTS) Kurserne i international privatret og grundtræk af EU-ret og komparativ ret er studieenhedskurser. De øvrige kurser er projektenhedskurser. A. Projektenhed: "Virksomhedens organisering, finansiering og beskatning Formålet med projektenheden er at give de studerende kendskab til de tæt forbundne spørgsmål om, hvordan virksomhederne kan organisere sig, og hvorledes de kan tilvejebringe det finansielle grundlag for deres aktiviteter. I tilknytning til den generelle problemstilling som virksomhedsfinansiering inddrages også reglerne om insolvens og beskatning. 6

7 Hver studerende udarbejder i løbet af 5. semester et seminaroplæg om et erhvervsøkonomisk eller et erhvervsjuridisk emne i tilknytning til semestrets projektenhedskurser. Emnet aftales med den pågældende kursuslærer, og oplægget kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 5 deltagere. Projektarbejdet i 5. semester svarer til 4/60 ECTS. A. Afgangsprojekt I 6. semester udarbejder den studerende et afgangsprojekt om et erhvervsøkonomisk og/eller erhvervsjuridisk emne. Dette kan angå problemstillinger fra hele bacheloruddannelsen, men skal i væsentligt omfang behandle stof fra projektenheden "Virksomhedens organisering, finansiering og beskatning". De studerendes emnevalg skal godkendes af studielederen. Afgangsprojektet svarer til 10/60 ECTS. Gennem afgangsprojektet demonstrerer de studerende evne til selvstændigt at arbejde med erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske teorier og metoder. Ved emnevalget tilstræbes projektemner, der kan behandles ud fra både en erhvervsøkonomisk og en erhvervsjuridisk synsvinkel, men afgangsprojektet kan have sit tyngdepunkt i et af uddannelsens to hovedfagområder, og der kan godkendes emner, som alene kan belyses ud fra et af disse. Afgangsprojektet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 5 deltagere. 9. Interne prøver Der afholdes følgende interne prøver: 1. En prøve i erhvervsøkonomi - "Virksomheden og markedet. Det økonomiske grundlag" - ved udgangen af 3. semester. Ved prøven evalueres et seminaroplæg, som de studerende har udarbejdet i tilknytning til 3. semesters økonomiske projektenhedskurser, jfr. foran 8. Ud fra oplægget og den hertil knyttede mundtlige diskussion bedømmes den studerendes arbejde som bestået eller ikke bestået. (4/60 ECTS). 2. En prøve i erhvervsjura - "Virksomheden og markedet. Den retlige regulering" - ved udgangen af 4. semester. Ved prøven evalueres dels kurset i juridisk metode og dels et seminaroplæg, som de studerende har udarbejdet i tilknytning til 3. og 4. semesters juridiske projektenhedskurser, jfr. foran 8. Ud fra oplægget og den mundtlige diskussion om oplægget og om kurset bedømmes den studerendes arbejde som bestået eller ikke bestået. (6/60 ECTS). 7

8 3. En prøve i erhvervsøkonomi eller erhvervsjura - "Virksomhedens organisering, finansiering og beskatning" - ved udgangen af 5. semester. Ved prøven evalueres et seminaroplæg, som de studerende har udarbejdet i tilknytning til 5. semesters økonomiske eller juridiske kurser, jfr. foran 8. Ud fra oplægget og den hertil knyttede mundtlige diskussion bedømmes den studerendes arbejde som bestået eller ikke bestået. (4/60 ECTS). 4. En individuel mundtlig prøve i erhvervsøkonomi ved udgangen af 6. semester. Genstand for prøven er erhvervsøkonomisk stof, som har indgået i 5. og 6. semesters kursusundervisning. Prøven bedømmes med karakter efter 13-skalaen. (10/60 ECTS). 5. En individuel mundtlig prøve i erhvervsjura ved udgangen af 6. semester. Genstand for prøven er det erhvervsjuridiske stof, som har været inddraget i kursusundervisningen i finansieringsret, insolvensret, selskabsret, international privatret samt grundtræk af EU-ret og komparativ ret. Prøven bedømmes med karakter efter 13-skalaen. (8/60 ECTS). De seminaroplæg, som indgår i prøverne 1-3, kan udarbejdes af en gruppe med indtil 5 deltagere. Evalueringerne skal dog tilrettelægges således, at den enkelte studerendes arbejde kan bedømmes som bestået eller ikke bestået. En studerende kan højst tre gange indstille sig til hver af prøverne 1-5, og ved karaktergivende prøver er genindstilling betinget af, at den pågældende ikke har opnået mindst karakteren 6. Studienævnet kan dog tillade, at en studerende indstiller sig for fjerde gang, hvis særlige forhold begrunder dette. Studienævnet kan endvidere tillade, at en studerende anden, tredie eller fjerde gang, han eller hun indstiller sig til en af prøverne 1-3, i stedet for at få evalueret et seminaroplæg med hertil hørende diskussion aflægger en 4 timers individuel skriftlig prøve i de pågældende kurser. Ved prøverne 4 og 5 medvirker en intern censor udpeget af studielederen, og tilsvarende gælder ved andet, tredie og fjerde forsøg på at bestå prøverne 1-3. Ved tredie og fjerde forsøg på at bestå en prøve kan den studerende forlange medvirken af en ekstern censor. For at bestå prøverne 4 og 5 kræves mindst karakteren 6. Dog anses prøven under punkt 4 og den nedenfor i 10 under punkt 5. omtalte eksterne prøve for bestået, hvis den studerende i disse prøver opnår et karaktergennemsnit på 6 og ikke ved nogen af de to prøver får under 5. Tilsvarende gælder for prøven ovenfor under punkt 5 og den eksterne prøve, som omtales under punkt 6 i 10. 8

9 Ingen studerende kan deltage i 4. semesters eksterne prøver - jfr. nedenfor 10 -, medmindre hans eller hendes projektarbejde for 3. semester er bestået. På samme måde er det en forudsætning for at kunne deltage i 6. semesters eksterne eksaminer, at den studerendes projektarbejder for 4. og 5. semester er bestået. Prøverne vedrørende 3. og 5. semester afholdes i december - januar og prøverne vedrørende 4. og 6. semester i maj - juni. For studerende, som kan genindstille sig, tilrettelægges en reevaluering i henholdsvis februar og august. Sygeeksamen placeres så vidt muligt samtidig med reevalueringen, men kan placeres uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter. Tilmelding til prøverne sker senest den og 1.4. for henholdsvis vinter- og sommerevalueringernes vedkommende. 10. Eksterne prøver Der afholdes ved afslutningen af 4. og 6. semester følgende eksterne prøver: 4. Semester: 1. En individuel skriftlig prøve af 4 timers varighed i internt og eksternt regnskabsvæsen. (13/60 ECTS). 2. En individuel skriftlig prøve af 4 timers varighed i statistik, omkostningsteori, afsætningsøkonomi og investeringsteori. (13/60 ECTS). 3. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i almindelig og speciel forvaltningsret samt arbejdsret. (12/60 ECTS). 4. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i formueret. (12/60 ECTS). 6. semester: 5. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i erhvervsøkonomi. Prøven angår erhvervsøkonomisk stof, der har været genstand for kursusundervisning i 5. og 6. semester. (11/60 ECTS). 6. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i erhvervsjura. Prøven angår det erhvervsjuridiske stof, der har været genstand for kursusundervisning i 5. og 6. semester inden for fagene finansieringsret, insolvensret, selskabsret og skatteret. (12/60 ECTS). 7. En mundtlig prøve i afgangsprojektet. Evalueringen tager udgangspunkt i projektet, men der kan inddrages spørgsmål fra hele uddannelsens pensum, hvis disse har tilknytning til projektet. Dette kan udarbejdes af en gruppe med indtil 5 deltagere. Såfremt et projekt er udarbejdet af en 9

10 gruppe, kan evalueringen finde sted som gruppeeksamen. Der skal dog i disse til fælde være mulighed for at foretage en individuel bedømmelse af hver enkelt studerende i gruppen. (15/60 ECTS). I bedømmelsen af et afgangsprojekt udarbejdet på dansk indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan påvirke bedømmelsen. Institutionen kan dispensere for ovennævnte for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed). Ansøgning herom indsendes til studienævnet. 11. Fælles bestemmelser om evalueringer: Ved alle eksterne prøver gives en karakter efter 13-skalaen. Alle karakterer har vægten 1 bortset fra karakteren for den mundtlige prøve i afgangsprojektet, som vægtes dobbelt. For at bestå en karakterbærende prøve skal den studerende have opnået karakteren 6. Dog anses prøven under punkt 5. og den foran i 9 under punkt 4 omtalte interne prøve for bestået, hvis den studerende i disse prøver opnår et karaktergennemsnit på 6,0 og ikke ved nogen af de to prøver får under 5. Tilsvarende gælder for prøven ovenfor under punkt 6 og den interne prøve, som omtaltes foran under punkt 5 i 9. Der medvirker en ekstern censor ved alle eksterne evalueringer. En studerende kan indstille sig til en ekstern prøve i alt tre gange. Studienævnet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis særlige forhold begrunder dette. Genindstilling er betinget af, at den pågældende ved prøven ikke har opnået mindst karakteren 6. De eksterne prøver afholdes hvert år i maj - juni. For studerende, som kan genindstille sig, tilrettelægges en reevaluering i august. Sygeeksamen afholdes så vidt muligt samtidig med reevalueringerne, men kan placeres uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter. Ingen studerende kan indstille sig til nogen ekstern prøve på 6. semester (foran punkt 5-7), medmindre mindst tre af de fire eksterne prøver på 4. semester (foran punkt 1-4) er bestået. 10

11 12. Dispensation Studienævnet kan inden for rammerne af fællesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning, såfremt der foreligger særlige forhold. Studienævnet kan herunder træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller en udenlandsk uddannelsesinstitution. 13. Ikrafttræden Nærværende studieordning, der er vedtaget af fagstudienævnet den 7. juni 2000 og godkendt af fakultetsrådet den 28. august 2000, har virkning for studerende, der påbegynder deres studier på uddannelsen 1. september 2000 eller senere. Studerende, der er startet tidligere på uddannelsen, kan fortsat følge den hidtidige studieordning med det forbehold, at der sidste gang afholdes eksterne prøver efter denne i sommeren 2001 vedrørende 4. semester og sommeren 2002 vedrørende 6. semester. 11