HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

Transkript

1 TEMA 1 HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

2 TO PERSPEKTIVER VI MÅ BALANCERE MELLEM Det alvorsfulde perspektiv Det håbefulde perspektiv SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

3 SKILSMISSEN BERØRER MANGE Ca ægteskaber opløses hvert år. Derudover er der mange samboende par, der også går fra hinanden Ca børn og unge bliver hvert år berørt af brud i familien Ca. 1/3 af alle børn vil oplever en skilsmisse i løbet af deres barndom (Børns Vilkår 2008) Der er pt. ca børn i Danmark der er delebørn ( SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

4 INTERNATIONAL FORSKER ROBERT EMERY SIGER Nogle får et sår som aldrig bliver lægt, men hos de fleste børn vil såret gro sammen igen, men selv sår som gror sammen igen kan efterlade sig livslange ar SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

5 FRODE THUEN PSYKOLOGI PROFESSOR FRA NORGE SIGER De fleste klarer sig fint (80/20).. de har det dårligere og klarer sig dårligere, end dem som er vokset op i en kernefamilie. ca. 80 % af børnene fra skilte familier tilpasser sig det nye liv efter skilsmissen på en god måde, mens ca. 20 % af dem forsætter med at have ar efter skilsmissen og oplever en lang rækker vanskeligheder og for nogen af dem går det meget dårligt. Ahrons og Roger 1987, Furstenberg og Cherlin 1991, Öberg og Öberg 1999, Moxnes 2004, Moxnes 2001, McLanahan og Sunderfur (2001) m.fl. SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

6 T0 PERSPEKTIVER PÅ SKILSMISSENS KONSEKVENSER Krisemodellen kortsigtede effekter Kronisk belastnings modellen langsigtede effekter SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

7 INTERNATIONALE UNDERSØGELSER VISER Forskelle imellem børn fra kernefamilie og skilsmissehjem Forskel når det gælder fysiske og psykisk sundhed Forskel i forhold til egen uddannelse Forskel når det gælder tobak, alkohol og stoffer Forskel når det gælder kriminalitet Forskel når det gælder etablering af egen familie Ahrons og Roger 1987, Furstenberg og Cherlin 1991, Öberg og Öberg 1999, Moxnes 2004, Moxnes 2001, McLanahan og Sunderfur (2001) m.fl. SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

8 NORSKE UNDERSØGELSER SKILSMISSEBØRN VS ANDRE BØRN Procent Dårlig helsetilstand: Irritable og dårlig humør: Manglende livslyst: 15-7 Selvmordstanker: 7-3 Rygere dagligt: Har prøvet narkotika: 8-2 (Breidablikk & Meland, 1999) SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

9 DANSK UNDERSØGELSE SFI RAPPORT FRA 2010 Undersøgelsen peger i retning af, at børn, der oplever en skilsmisse, oftere dukker op i statistikker som udsatte sammenlignet med børn fra intakte hjem Forskellen mellem unge fra kernefamilier og andre familietyper er ikke nødvendigvis drastisk store, men de er gennemgående og systematiske og derfor bemærkelsesværdige SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

10 DANSK UNDERSØGELSE SFI RAPPORT FRA 2010 Prisen for den valgfrihed, som voksne har til at danne og droppe familierelationer, kan ende med at blive betalt af vores børn SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

11 SIF S UNDERSØGELSE VISER AT Færre tager en gymnasial/universitets udd. De pjækker mere fra skolen De ryger og drikker mere Flere har forsøgt selvmord Flere har modtaget psykisk bistand Flere har dårligere kost og motionsvaner Flere har været udsat for overgreb Flere af dem bliver kriminelle SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

12 SFI S SIGER OM DE MULIGE ÅRSAGSFORKLARINGER Færre sociale ressourcer i hjemmet Hyppigere erfaringer med skole/bopæls skift Kernefamilie ser ud til at beskytte de unge imod risikobetonet adfærd, fordi der er to til at håndhæve sunde normsystemer Dårligere økonomiske ressourcer Flere bor i udsatte områder Forældre må arbejde mere SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

13 MESTE OVERRASKENDE OPDAGELSER FRA SFI S RAPPORT Omkring 20 pct. af alle skilsmissebarn siger, at de ingen kontakt har med den ene af forældrene SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

14 REAKTIONER PÅ LANG SIGT (STØRKSEN 2006) Flere psykosociale problemer, blandt børn der oplever samlivsbrud, kommer først til udtryk i ungdomstiden og voksenlivet Trivsel og psykisk velværeudfordringer Indgår i fast forhold senere (gift eller samboende) Undlader af gifte sig De bliver oftere selv skilt der hvor en af ægtefællerne havde skilte forældre var risikoen dobbelt så stor Der hvor begge havde var den tredobbelt SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

15 SKILSMISSEBØRN HAR DET SVÆRERE I DAG (AMATO 2001) Fordi der er øget kamp imellem forældre om tiden og retten til børnene end tidligere Fordi skilsmissen er blevet så almindelig, at den nærmest overses og bagatelliseres Fordi børns sociale netværk generelt er blevet svagere Fordi flere bliver skilt, selvom de egentlig havde et godt nok forhold chok forskelseffekten SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

16 HVORDAN FORSTÅ BØRNS FORSKEL- LIGE REAKTION PÅ SKILSMISSEN? Effekten af skilsmisse afhænger af forholdet mellem risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer Risikofaktorer: begivenheder, der opleves som stressende relateres til emotionelle, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige problemer Beskyttelsesfaktorer: stødpude, der dæmper effekten af risikofaktorerne SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

17 RISIKOFAKTORER Nedsat tid med den ene forælder Forældrekonflikter Manglende overskud hos én eller begge forældre Flytning Færre økonomiske ressourcer Papforældre og papsøskende Tab af kontakt med bedsteforældre SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

18 BESKYTTENDE YDRE FAKTORER Tryg, støttende og forudsigelig relation til én eller begge forældre Forældrenes samarbejde God og kontinuerlig relation til bedsteforældre Venner og naboer Skole/Institution Papforældre og papsøskende Fritidsaktiviteter Kommunale/statslige foranstaltninger SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

19 BESKYTTENDE INDRE FAKTORER Coping strategier Sociale færdigheder Selvtillid og selvværd De indvendige og udvendige faktorer er forbundne SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

20 DE TO SÆRLIGE RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER Kvaliteten af den relation barnet får til far og mor efter bruddet (sammenlignet med hvordan den var før) Kvaliteten af forældrenes samarbejde om det fælles forældreansvar (sammenlignet med hvordan den var før bruddet) SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

21 REFLEKSION Hvilke tanker har oplægget sat i gang hos dig? Har du fortællinger fra dit eget liv, din omgangskreds eller fra faglige sammenhæng med børn/unge, der knytter an til det du har hørt? Del dine refleksioner SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

22 LITTERATUR Amato, P.R., (2001)Children of divorce in the 1990s: An update of the Amato and Keith Metaanalysis, Journal of Family Psychology 2001 vol.15 no3 Cullberg (2007) Krise og udvikling Due Madsen, A., (red) (2012) Far mor og skilsmissen At være børnene i midten, Dansk Psykologisk Forlag Ottesen, M.H., Stage, S., Søndergaard Jensen, H., (2011) Børn i deleordninger en kvalitativ undersøgelse. SFI aspx?Action=1&NewsId=3141&PID=9267 Ottesen, M.H. m.fl., (2010) Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel, SFI aspx?Action=1&NewsId=2698&PID=9267 Størksen I., Kan foreldres samlivsbrudd påvirke små barns tilpasning og tilknytning? Znoj, H. (2006)Kompliceret sorg SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

23 TEMA 1 DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

24 AT FORSTÅ BRUDPROCESSEN Som en stor udfordring på grund af følelsernes magt og virkelighedens krav SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

25 BRUDDET ER OFTE EN USYNKRON PROCES Tidslinje SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

26 FORSKELLIGE STÅSTEDER I EN BRUDPROCES Den som forlader Den som bliver forladt Når begge ønsker bruddet SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

27 SORGARBEJDE ER BEARBEJDNING AF TAB Tab af voksenlivets vigtigste tilknytningsperson Et tab der kommer med mange deltab Tabet af tid sammen med ens børn Tabet af par-identiteten Tabet af venner eller familierelationer Tabet af økonomi Tabet af sundhed, arbejdsduelighed. SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

28 HVAD SKAL DER TIL FOR AT TACKLE KRISER OG LIVSÆNDRINGER Begribelighed (Aaron Antonovskys teori om mestring) At forstå den indre virkelighed At forstå ens tanker og følelses At accepter ens tanker og følelser At kunne dele sine tanker og følelser med andre At forstå den ydre virkelighed At kunne forstå og skabe ens egen sammenhængende fortælling om skilsmissen SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

29 AT KUNNE TACKLER DET SKETE OG DET DER NU SKER Tre stor accept opgaver At accepter bruddet At accepter det fælles forældresamarbejde At accepter det at skulle deles om ens børn SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

30 SOM FAGPERSONER ER DET VIGTIG AT Møde forældre med en anerkende af det svære i situation for dem At de ikke har ønsket bruddet lige meget At det er svært at skulle ind gå i det fælles forældre samarbejde At der er svært at kunne får det fælles forældre samarbejde til at fungere At. SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

31 TEMA 4 BØRN I BRUDPROCESSEN SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

32 BØRNS ADFÆRD ER INVITATIONER Børn har ikke altid et sprog for det, de oplever tænker og føler Børnenes adfærd er derfor nogle gange deres måde at udtrykke sig på De voksnes opgave er at forstå invitationerne Søren Hertz, børnepsykiater SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

33 BØRNS ADFÆRD ER INVITATIONER Vær forsigtige med at konkludere på børns adfærd Forudsæt at der er en mening bag adfærden Vær nysgerrig på barnet SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

34 BØRN REAGERER PÅ.. Bruddet og familieopløsning Deres nye liv efter bruddet Forældrenes samarbejdskvalitet og konfliktniveau SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

35 CITAT KIRSTI HAALAAND Børn kan tåle meget, men der er en ting de ikke tåler, de tåler ikke at blive overset SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

36 MESTRINGSSTRATEGIER Børn udvikler mestringsstrategier som problemløsning i vanskelige situationer Børn udvikler overlevelsesstrategier som beskyttelse, når noget bliver for smertefuldt og for belastende SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

37 BØRNS REAKTIONSMØNSTRE Østers Mægler Afstandstager Linedanser Kaktus Partifælle Odd Arne Tjersland psykologiprofessor SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

38 ØSTERS Bliver tavs Lukker sig inde i sig selv Gør meget lidt opmærksom på sig selv Er meget lidt meddelsom SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

39 LINEDANSER Undviger temaer, som kan forværre forholdet mellem forældrene Taler mere om forældrenes behov end egne behov Siger meget lidt om sig selv, men fortæller positivt om den forælder, de har været på besøg hos Undgår at fortælle om ting, som de ikke er så glad for SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

40 MÆGLER Prøver at handle i forhold til situationen Forsøger at forstå begge forældre Forsøger at skabe forståelse forældrene imellem Tager ansvar for at dæmpe konflikten SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

41 KAKTUS Udtrykker vrede meget direkte Skaber konflikter omkring sig Bruger frisprog Gør tydeligt opmærksom på sig selv SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

42 AFSTANDSTAGER Skaber afstand mellem sig selv og forældrene Giver udtryk for, at de ikke vil blandes ind i konflikten Sætter grænser mellem sig selv og det, som hører de voksne til SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

43 PARTIFÆLLE Allierer sig med den ene af forældrene Forsøger at minimere kontakt med den anden forælder Tager ofte den ene forældres perspektiv SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

44 REFLEKSION OG DIALOG Hvilke mestringsstrategier kan du genkender hos børn eller unge du arbejder med? Hvad tænker du, at de inviterer dig som professionel til at se og forstå? SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

45 AT MØDE BØRN HVOR DE ER Handler om: at have mod til at rumme børns tanker og følelser ikke at bagatellisere eller bortforklare at se tingene fra børnenes perspektiv SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

46 AT TALE MED BØRN At tale med børn kræver : Lydhørhed Nysgerrighed Opmærksomhed SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

47 RIKKE SCHWARTZ SFI Barnets grundlæggende selvforståelse arbejdsmodel påvirkes når: Det ikke kan være sig selv i relationen Der ikke er psykisk rum for dets bidrag til relationen Det er nødvendigt at klare mange ting selv/ensomhed SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

48 Ø-METAFOR SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

49 HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT GIVE BARNET MULIGHEDER Til at tale med en tredjepart om bruddet SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

50 KONTAKT FOR ENHVER PRIS Man vil elskes af mangel på det beundres af mangel på det frygtes af mangel på det afskyes eller foragtes Sjælen græsser i tomrummet og vil have kontakt for enhver pris Hjalmar Sõderberg Dr. Glas SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

51 REFLEKSION Hvad er du særligt blevet optaget af ift at støtte børn i at håndtere deres livssituation? Hvordan kan du skabe anledninger hvor du får børns fortrolighed Har du i din professionelle kontekst øje for muligheder for at kunne henvise børn/forældre til at tale med en tredjepart om deres tanker i forbindelse med skilsmissen? SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

52 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNENE TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

53 DET ER SVÆRT AT SAMARBEJDE SFI rapport Dom til fælles forældremyndighed Kun en tredjedel af forældrene med dom til fælles forældremyndighed har ansigt til ansigtskommunikation 17 pct. (hver sjette) anfører, at der slet ingen kommunikation er Kun halvdelen mener, at de kan blive enige om det, de skal være enige om 43 pct. taler ikke sammen om temaer, der hører til hverdagslivets forældreskab TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

54 NÅR BØRN HAR TO HJEM Skilsmisse er ikke bare en forbigående krise, men rettere et livslangt forløb Margrethe Bruun Hansen, børnepsykolog TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

55 ACCEPTEN AF ET VILKÅR Ingen samværsordninger er nødvendigvis bedre end andre alle er mere eller mindre hensigtsmæssige (psykolog Katrine Kock) Jo tidligere forældre kan lære at acceptere situationens indbyggede vilkår, umulighed og uperfekthed jo lettere kan de gå derfra, til at vælge den bedstmulige ordning for deres børn og dem selv (Robert Emery) Savn som et vilkår børn og voksne skal lære at leve med på en god måde TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

56 BILLEDE 1 At lade hensynet til børnenes behov og ønsker komme før mors og fars rettigheder, når de vælger samværsordningen TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

57 BILLEDE 2 At forældre arbejder på at blive enige om samværsordningen TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

58 BILLEDE 3 At forældre lytter til børnene, men ikke lader dem bestemme samværsordningen TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

59 SOFIE STAGE OG SFI BØRN I DELEORDNINGER Om en deleordning vil være god for et barn afhænger af fem overordnede faktorer; Hvordan forældrene samarbejder Måden samværet er organiseret på (fleksibelt) Placeringen af de to hjem Integrationen af barnets liv uden for familien Hvem barnet er TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

60 KIFF KURSET OG SAMTALEGRUPPER SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

61 HVOR KOMMER KURSUS KONCEPTET FRA? Undervisningsprogrammet KIFF er inspireret af andre kommunikationsprogrammer: PREP (Prevention and relationship enhancement program) fra Denver University Fortsat Forældre kurset fra Samlivscenteret Modum Bad, Norge SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

62 HVILKEN FORSKNING BYGGER KONCEPTET PÅ Vi bygger på nordisk, international forskning og SFI (Social forsknings instituttet) rapporter; Børns velfærd og trivsel Dom til fællesforældremyndighed Børn i deleordninger Tal om børn i deleordninger SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

63 KURSET FORM Kurset forløbe over12 timer, typisk tre gange fire timer samt en opfølgende samtale Kurset giver mulighed for at deltage alene eller sammen med sin ekspartner Kurset er bygget op omkring korte undervisning oplæg, egen refleksion, og samtale med ekspartneren Kurset lære forældrene tale- lytteteknikken SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

64 KURSETS 3 FOKUS OMRÅDER Jer personligt Samarbejdet Børnene SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

65 KURSETS INDHOLD Første samling Tema 1 De voksne i brudprocessen Tema 2 Indledning til kommunikation Tema 3 De voksnes samarbejdsformer Anden samling Tema 4 Børn i brudprocessen Tema 5 Kommunikation og samarbejde Tredje samling Tema 6 At møde børn, hvor det er Tema 7 Bopæls- og samværsaftaler Tema 8 Vejen videre SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

66 FORMÅLET SOM GRUPPERNE ER AT VÆRE PÅ HOLD

67 FORMÅLET SOM GRUPPERNE ER AT KOMME UD MED DET

68 FORMÅLET SOM GRUPPERNE ER AT FÅ HÅB

69 SKILSMISSEGRUPPERNE Det består af 8 gruppemøder + en opfølgning Hvert gruppemøde varer 1 ½ time Gruppe er ideel 5-8 elever Grupper er aldersinddelt Der er 2 gruppeledere Der skal være en pause med kiks/juice e.l.

70 TEMAER VED 8 SAMLINGER 1. Præsentation - af indholdet og hinanden 2. Bruddet hvordan oplevede I det? 3. Savnet hvordan er det at leve med savn 4. Ny familie - mors/fars nye kæreste og nye søskende

71 TEMAER VED 8 SAMLINGER 5. Mors og fars samarbejde og hvordan det påvirker os 6. To hjem og forskellige regler identitetsudfordringen 7. Hensyn til mors og fars følelser om at være indre- eller ydrestyret 8. Ensomhed og tristhed hvornår holder det op

72 HVORDAN HJÆLPER GRUPPER? Det hjælper at være sammen med andre, som har oplevet nogenlunde det samme De kan blive bedre til at tale om det, som er svært De kan give hinanden råd De kan snakke frit uden at være bundet af loyalitetshensyn

73 HVORDAN HJÆLPER GRUPPER? De kan få et nyt perspektiv på deres situation De kan blive set og lyttet til De må få fornyet tro og håb for fremtiden

74 KOMMENTARER FRA BØRN, DER HAR DELTAGET Det er nu lettere at snakke om det, som er svært Jeg har set, at andre har det værre Det er ikke kun mig, der har problemer Jeg har lært at skilsmissen ikke er min fejl Jeg har lært, at der altid er nogen, der vil lytte til mig. Det handler bare om at finde dem