HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE"

Transkript

1 TEMA 1 HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

2 TO PERSPEKTIVER VI MÅ BALANCERE MELLEM Det alvorsfulde perspektiv Det håbefulde perspektiv SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

3 SKILSMISSEN BERØRER MANGE Ca ægteskaber opløses hvert år. Derudover er der mange samboende par, der også går fra hinanden Ca børn og unge bliver hvert år berørt af brud i familien Ca. 1/3 af alle børn vil oplever en skilsmisse i løbet af deres barndom (Børns Vilkår 2008) Der er pt. ca børn i Danmark der er delebørn (www.delebørn.dk) SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

4 INTERNATIONAL FORSKER ROBERT EMERY SIGER Nogle får et sår som aldrig bliver lægt, men hos de fleste børn vil såret gro sammen igen, men selv sår som gror sammen igen kan efterlade sig livslange ar SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

5 FRODE THUEN PSYKOLOGI PROFESSOR FRA NORGE SIGER De fleste klarer sig fint (80/20).. de har det dårligere og klarer sig dårligere, end dem som er vokset op i en kernefamilie. ca. 80 % af børnene fra skilte familier tilpasser sig det nye liv efter skilsmissen på en god måde, mens ca. 20 % af dem forsætter med at have ar efter skilsmissen og oplever en lang rækker vanskeligheder og for nogen af dem går det meget dårligt. Ahrons og Roger 1987, Furstenberg og Cherlin 1991, Öberg og Öberg 1999, Moxnes 2004, Moxnes 2001, McLanahan og Sunderfur (2001) m.fl. SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

6 T0 PERSPEKTIVER PÅ SKILSMISSENS KONSEKVENSER Krisemodellen kortsigtede effekter Kronisk belastnings modellen langsigtede effekter SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

7 INTERNATIONALE UNDERSØGELSER VISER Forskelle imellem børn fra kernefamilie og skilsmissehjem Forskel når det gælder fysiske og psykisk sundhed Forskel i forhold til egen uddannelse Forskel når det gælder tobak, alkohol og stoffer Forskel når det gælder kriminalitet Forskel når det gælder etablering af egen familie Ahrons og Roger 1987, Furstenberg og Cherlin 1991, Öberg og Öberg 1999, Moxnes 2004, Moxnes 2001, McLanahan og Sunderfur (2001) m.fl. SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

8 NORSKE UNDERSØGELSER SKILSMISSEBØRN VS ANDRE BØRN Procent Dårlig helsetilstand: Irritable og dårlig humør: Manglende livslyst: 15-7 Selvmordstanker: 7-3 Rygere dagligt: Har prøvet narkotika: 8-2 (Breidablikk & Meland, 1999) SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

9 DANSK UNDERSØGELSE SFI RAPPORT FRA 2010 Undersøgelsen peger i retning af, at børn, der oplever en skilsmisse, oftere dukker op i statistikker som udsatte sammenlignet med børn fra intakte hjem Forskellen mellem unge fra kernefamilier og andre familietyper er ikke nødvendigvis drastisk store, men de er gennemgående og systematiske og derfor bemærkelsesværdige SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

10 DANSK UNDERSØGELSE SFI RAPPORT FRA 2010 Prisen for den valgfrihed, som voksne har til at danne og droppe familierelationer, kan ende med at blive betalt af vores børn SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

11 SIF S UNDERSØGELSE VISER AT Færre tager en gymnasial/universitets udd. De pjækker mere fra skolen De ryger og drikker mere Flere har forsøgt selvmord Flere har modtaget psykisk bistand Flere har dårligere kost og motionsvaner Flere har været udsat for overgreb Flere af dem bliver kriminelle SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

12 SFI S SIGER OM DE MULIGE ÅRSAGSFORKLARINGER Færre sociale ressourcer i hjemmet Hyppigere erfaringer med skole/bopæls skift Kernefamilie ser ud til at beskytte de unge imod risikobetonet adfærd, fordi der er to til at håndhæve sunde normsystemer Dårligere økonomiske ressourcer Flere bor i udsatte områder Forældre må arbejde mere SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

13 MESTE OVERRASKENDE OPDAGELSER FRA SFI S RAPPORT Omkring 20 pct. af alle skilsmissebarn siger, at de ingen kontakt har med den ene af forældrene SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

14 REAKTIONER PÅ LANG SIGT (STØRKSEN 2006) Flere psykosociale problemer, blandt børn der oplever samlivsbrud, kommer først til udtryk i ungdomstiden og voksenlivet Trivsel og psykisk velværeudfordringer Indgår i fast forhold senere (gift eller samboende) Undlader af gifte sig De bliver oftere selv skilt der hvor en af ægtefællerne havde skilte forældre var risikoen dobbelt så stor Der hvor begge havde var den tredobbelt SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

15 SKILSMISSEBØRN HAR DET SVÆRERE I DAG (AMATO 2001) Fordi der er øget kamp imellem forældre om tiden og retten til børnene end tidligere Fordi skilsmissen er blevet så almindelig, at den nærmest overses og bagatelliseres Fordi børns sociale netværk generelt er blevet svagere Fordi flere bliver skilt, selvom de egentlig havde et godt nok forhold chok forskelseffekten SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

16 HVORDAN FORSTÅ BØRNS FORSKEL- LIGE REAKTION PÅ SKILSMISSEN? Effekten af skilsmisse afhænger af forholdet mellem risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer Risikofaktorer: begivenheder, der opleves som stressende relateres til emotionelle, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige problemer Beskyttelsesfaktorer: stødpude, der dæmper effekten af risikofaktorerne SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

17 RISIKOFAKTORER Nedsat tid med den ene forælder Forældrekonflikter Manglende overskud hos én eller begge forældre Flytning Færre økonomiske ressourcer Papforældre og papsøskende Tab af kontakt med bedsteforældre SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

18 BESKYTTENDE YDRE FAKTORER Tryg, støttende og forudsigelig relation til én eller begge forældre Forældrenes samarbejde God og kontinuerlig relation til bedsteforældre Venner og naboer Skole/Institution Papforældre og papsøskende Fritidsaktiviteter Kommunale/statslige foranstaltninger SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

19 BESKYTTENDE INDRE FAKTORER Coping strategier Sociale færdigheder Selvtillid og selvværd De indvendige og udvendige faktorer er forbundne SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

20 DE TO SÆRLIGE RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER Kvaliteten af den relation barnet får til far og mor efter bruddet (sammenlignet med hvordan den var før) Kvaliteten af forældrenes samarbejde om det fælles forældreansvar (sammenlignet med hvordan den var før bruddet) SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

21 REFLEKSION Hvilke tanker har oplægget sat i gang hos dig? Har du fortællinger fra dit eget liv, din omgangskreds eller fra faglige sammenhæng med børn/unge, der knytter an til det du har hørt? Del dine refleksioner SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

22 LITTERATUR Amato, P.R., (2001)Children of divorce in the 1990s: An update of the Amato and Keith Metaanalysis, Journal of Family Psychology 2001 vol.15 no3 Cullberg (2007) Krise og udvikling Due Madsen, A., (red) (2012) Far mor og skilsmissen At være børnene i midten, Dansk Psykologisk Forlag Ottesen, M.H., Stage, S., Søndergaard Jensen, H., (2011) Børn i deleordninger en kvalitativ undersøgelse. SFI aspx?Action=1&NewsId=3141&PID=9267 Ottesen, M.H. m.fl., (2010) Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel, SFI aspx?Action=1&NewsId=2698&PID=9267 Størksen I., Kan foreldres samlivsbrudd påvirke små barns tilpasning og tilknytning? Znoj, H. (2006)Kompliceret sorg SYNERGY FÆRØERNE HVAD FORSKNINGEN SIGER OM BØRN OG SKILSMISSE

23 TEMA 1 DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

24 AT FORSTÅ BRUDPROCESSEN Som en stor udfordring på grund af følelsernes magt og virkelighedens krav SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

25 BRUDDET ER OFTE EN USYNKRON PROCES Tidslinje SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

26 FORSKELLIGE STÅSTEDER I EN BRUDPROCES Den som forlader Den som bliver forladt Når begge ønsker bruddet SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

27 SORGARBEJDE ER BEARBEJDNING AF TAB Tab af voksenlivets vigtigste tilknytningsperson Et tab der kommer med mange deltab Tabet af tid sammen med ens børn Tabet af par-identiteten Tabet af venner eller familierelationer Tabet af økonomi Tabet af sundhed, arbejdsduelighed. SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

28 HVAD SKAL DER TIL FOR AT TACKLE KRISER OG LIVSÆNDRINGER Begribelighed (Aaron Antonovskys teori om mestring) At forstå den indre virkelighed At forstå ens tanker og følelses At accepter ens tanker og følelser At kunne dele sine tanker og følelser med andre At forstå den ydre virkelighed At kunne forstå og skabe ens egen sammenhængende fortælling om skilsmissen SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

29 AT KUNNE TACKLER DET SKETE OG DET DER NU SKER Tre stor accept opgaver At accepter bruddet At accepter det fælles forældresamarbejde At accepter det at skulle deles om ens børn SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

30 SOM FAGPERSONER ER DET VIGTIG AT Møde forældre med en anerkende af det svære i situation for dem At de ikke har ønsket bruddet lige meget At det er svært at skulle ind gå i det fælles forældre samarbejde At der er svært at kunne får det fælles forældre samarbejde til at fungere At. SYNERGI FÆRØERNE DE VOKSNE I BRUDPROCESSEN

31 TEMA 4 BØRN I BRUDPROCESSEN SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

32 BØRNS ADFÆRD ER INVITATIONER Børn har ikke altid et sprog for det, de oplever tænker og føler Børnenes adfærd er derfor nogle gange deres måde at udtrykke sig på De voksnes opgave er at forstå invitationerne Søren Hertz, børnepsykiater SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

33 BØRNS ADFÆRD ER INVITATIONER Vær forsigtige med at konkludere på børns adfærd Forudsæt at der er en mening bag adfærden Vær nysgerrig på barnet SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

34 BØRN REAGERER PÅ.. Bruddet og familieopløsning Deres nye liv efter bruddet Forældrenes samarbejdskvalitet og konfliktniveau SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

35 CITAT KIRSTI HAALAAND Børn kan tåle meget, men der er en ting de ikke tåler, de tåler ikke at blive overset SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

36 MESTRINGSSTRATEGIER Børn udvikler mestringsstrategier som problemløsning i vanskelige situationer Børn udvikler overlevelsesstrategier som beskyttelse, når noget bliver for smertefuldt og for belastende SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

37 BØRNS REAKTIONSMØNSTRE Østers Mægler Afstandstager Linedanser Kaktus Partifælle Odd Arne Tjersland psykologiprofessor SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

38 ØSTERS Bliver tavs Lukker sig inde i sig selv Gør meget lidt opmærksom på sig selv Er meget lidt meddelsom SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

39 LINEDANSER Undviger temaer, som kan forværre forholdet mellem forældrene Taler mere om forældrenes behov end egne behov Siger meget lidt om sig selv, men fortæller positivt om den forælder, de har været på besøg hos Undgår at fortælle om ting, som de ikke er så glad for SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

40 MÆGLER Prøver at handle i forhold til situationen Forsøger at forstå begge forældre Forsøger at skabe forståelse forældrene imellem Tager ansvar for at dæmpe konflikten SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

41 KAKTUS Udtrykker vrede meget direkte Skaber konflikter omkring sig Bruger frisprog Gør tydeligt opmærksom på sig selv SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

42 AFSTANDSTAGER Skaber afstand mellem sig selv og forældrene Giver udtryk for, at de ikke vil blandes ind i konflikten Sætter grænser mellem sig selv og det, som hører de voksne til SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

43 PARTIFÆLLE Allierer sig med den ene af forældrene Forsøger at minimere kontakt med den anden forælder Tager ofte den ene forældres perspektiv SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

44 REFLEKSION OG DIALOG Hvilke mestringsstrategier kan du genkender hos børn eller unge du arbejder med? Hvad tænker du, at de inviterer dig som professionel til at se og forstå? SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

45 AT MØDE BØRN HVOR DE ER Handler om: at have mod til at rumme børns tanker og følelser ikke at bagatellisere eller bortforklare at se tingene fra børnenes perspektiv SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

46 AT TALE MED BØRN At tale med børn kræver : Lydhørhed Nysgerrighed Opmærksomhed SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

47 RIKKE SCHWARTZ SFI Barnets grundlæggende selvforståelse arbejdsmodel påvirkes når: Det ikke kan være sig selv i relationen Der ikke er psykisk rum for dets bidrag til relationen Det er nødvendigt at klare mange ting selv/ensomhed SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

48 Ø-METAFOR SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

49 HJÆLPE FORÆLDRE TIL AT GIVE BARNET MULIGHEDER Til at tale med en tredjepart om bruddet SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

50 KONTAKT FOR ENHVER PRIS Man vil elskes af mangel på det beundres af mangel på det frygtes af mangel på det afskyes eller foragtes Sjælen græsser i tomrummet og vil have kontakt for enhver pris Hjalmar Sõderberg Dr. Glas SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

51 REFLEKSION Hvad er du særligt blevet optaget af ift at støtte børn i at håndtere deres livssituation? Hvordan kan du skabe anledninger hvor du får børns fortrolighed Har du i din professionelle kontekst øje for muligheder for at kunne henvise børn/forældre til at tale med en tredjepart om deres tanker i forbindelse med skilsmissen? SYNERGI FÆRØERNE BØRN I BRUDPROCESSEN

52 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNENE TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

53 DET ER SVÆRT AT SAMARBEJDE SFI rapport Dom til fælles forældremyndighed Kun en tredjedel af forældrene med dom til fælles forældremyndighed har ansigt til ansigtskommunikation 17 pct. (hver sjette) anfører, at der slet ingen kommunikation er Kun halvdelen mener, at de kan blive enige om det, de skal være enige om 43 pct. taler ikke sammen om temaer, der hører til hverdagslivets forældreskab TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

54 NÅR BØRN HAR TO HJEM Skilsmisse er ikke bare en forbigående krise, men rettere et livslangt forløb Margrethe Bruun Hansen, børnepsykolog TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

55 ACCEPTEN AF ET VILKÅR Ingen samværsordninger er nødvendigvis bedre end andre alle er mere eller mindre hensigtsmæssige (psykolog Katrine Kock) Jo tidligere forældre kan lære at acceptere situationens indbyggede vilkår, umulighed og uperfekthed jo lettere kan de gå derfra, til at vælge den bedstmulige ordning for deres børn og dem selv (Robert Emery) Savn som et vilkår børn og voksne skal lære at leve med på en god måde TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

56 BILLEDE 1 At lade hensynet til børnenes behov og ønsker komme før mors og fars rettigheder, når de vælger samværsordningen TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

57 BILLEDE 2 At forældre arbejder på at blive enige om samværsordningen TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

58 BILLEDE 3 At forældre lytter til børnene, men ikke lader dem bestemme samværsordningen TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

59 SOFIE STAGE OG SFI BØRN I DELEORDNINGER Om en deleordning vil være god for et barn afhænger af fem overordnede faktorer; Hvordan forældrene samarbejder Måden samværet er organiseret på (fleksibelt) Placeringen af de to hjem Integrationen af barnets liv uden for familien Hvem barnet er TEMA 02 AT DELE OMSORGEN FREM FOR AT DELE BØRNEN

60 KIFF KURSET OG SAMTALEGRUPPER SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

61 HVOR KOMMER KURSUS KONCEPTET FRA? Undervisningsprogrammet KIFF er inspireret af andre kommunikationsprogrammer: PREP (Prevention and relationship enhancement program) fra Denver University Fortsat Forældre kurset fra Samlivscenteret Modum Bad, Norge SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

62 HVILKEN FORSKNING BYGGER KONCEPTET PÅ Vi bygger på nordisk, international forskning og SFI (Social forsknings instituttet) rapporter; Børns velfærd og trivsel Dom til fællesforældremyndighed Børn i deleordninger Tal om børn i deleordninger SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

63 KURSET FORM Kurset forløbe over12 timer, typisk tre gange fire timer samt en opfølgende samtale Kurset giver mulighed for at deltage alene eller sammen med sin ekspartner Kurset er bygget op omkring korte undervisning oplæg, egen refleksion, og samtale med ekspartneren Kurset lære forældrene tale- lytteteknikken SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

64 KURSETS 3 FOKUS OMRÅDER Jer personligt Samarbejdet Børnene SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

65 KURSETS INDHOLD Første samling Tema 1 De voksne i brudprocessen Tema 2 Indledning til kommunikation Tema 3 De voksnes samarbejdsformer Anden samling Tema 4 Børn i brudprocessen Tema 5 Kommunikation og samarbejde Tredje samling Tema 6 At møde børn, hvor det er Tema 7 Bopæls- og samværsaftaler Tema 8 Vejen videre SYNERGI FÆRØERNE INDLEDNING OG PRÆSENTATION

66 FORMÅLET SOM GRUPPERNE ER AT VÆRE PÅ HOLD

67 FORMÅLET SOM GRUPPERNE ER AT KOMME UD MED DET

68 FORMÅLET SOM GRUPPERNE ER AT FÅ HÅB

69 SKILSMISSEGRUPPERNE Det består af 8 gruppemøder + en opfølgning Hvert gruppemøde varer 1 ½ time Gruppe er ideel 5-8 elever Grupper er aldersinddelt Der er 2 gruppeledere Der skal være en pause med kiks/juice e.l.

70 TEMAER VED 8 SAMLINGER 1. Præsentation - af indholdet og hinanden 2. Bruddet hvordan oplevede I det? 3. Savnet hvordan er det at leve med savn 4. Ny familie - mors/fars nye kæreste og nye søskende

71 TEMAER VED 8 SAMLINGER 5. Mors og fars samarbejde og hvordan det påvirker os 6. To hjem og forskellige regler identitetsudfordringen 7. Hensyn til mors og fars følelser om at være indre- eller ydrestyret 8. Ensomhed og tristhed hvornår holder det op

72 HVORDAN HJÆLPER GRUPPER? Det hjælper at være sammen med andre, som har oplevet nogenlunde det samme De kan blive bedre til at tale om det, som er svært De kan give hinanden råd De kan snakke frit uden at være bundet af loyalitetshensyn

73 HVORDAN HJÆLPER GRUPPER? De kan få et nyt perspektiv på deres situation De kan blive set og lyttet til De må få fornyet tro og håb for fremtiden

74 KOMMENTARER FRA BØRN, DER HAR DELTAGET Det er nu lettere at snakke om det, som er svært Jeg har set, at andre har det værre Det er ikke kun mig, der har problemer Jeg har lært at skilsmissen ikke er min fejl Jeg har lært, at der altid er nogen, der vil lytte til mig. Det handler bare om at finde dem

Mødet med skilsmissefamilien og børnene. Livsmod 25. september 2015

Mødet med skilsmissefamilien og børnene. Livsmod 25. september 2015 Mødet med skilsmissefamilien og børnene Livsmod 25. september 2015 Kort om stedet her PREP - Kommunikations kursus for par KIFF - Kurser fælles forældreansvar (skilte forældre) Samtalegrupper for børn

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Høringssvar vedr. Familiestyrelsens rapport om evalueringen af forældreansvarsloven

Høringssvar vedr. Familiestyrelsens rapport om evalueringen af forældreansvarsloven Høringssvar vedr. Familiestyrelsens rapport om evalueringen af forældreansvarsloven Til Familiestyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Center for Familieudvikling, 2. december 2011 J. nr.: 2010-7301-00033

Læs mere

Fra delebørn til hele børn

Fra delebørn til hele børn Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

HJÆLP! MOR OG FAR ER SKILT STRATEGI FOR EGMONT FONDENS SKILSMISSEINDSATS 2012-2016

HJÆLP! MOR OG FAR ER SKILT STRATEGI FOR EGMONT FONDENS SKILSMISSEINDSATS 2012-2016 HJÆLP! MOR OG FAR ER SKILT STRATEGI FOR EGMONT FONDENS SKILSMISSEINDSATS 2012-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDGANGSPUNKT, UDFORDRINGER, STØTTEBEHOV HVEM? PRIORITEREDE MÅLGRUPPER HVAD? VISION, FOKUSOMRÅDER

Læs mere

Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv. Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk

Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv. Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk Far, mor og særlige børn - et forældreperspektiv Jeanette Ringkøbing Rothenborg www.tankespin.dk & www.vejvidere.dk INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg M. Sc. (Interkulturel Kommunikation og Ledelse,

Læs mere

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

Omsorg, læring og oplysning når børn og voksne oplever brud mellem vigtige relationer Center for Familieudvikling, 25/10.

Omsorg, læring og oplysning når børn og voksne oplever brud mellem vigtige relationer Center for Familieudvikling, 25/10. Omsorg, læring og oplysning når børn og voksne oplever brud mellem vigtige relationer Center for Familieudvikling, 25/10. Kan man overhovedet dele børn? Indledning af Annette Due Madsen: Kan man overhovedet

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte

Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte Opstart at fortløbende gruppe for mødre med børn til indsatte. Til kommende deltager i gruppen for pårørende med børn til indsatte 3 procent af alle børn i Danmark, har en forældre der sidder i fængsel.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion

Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste ved skilsmisse er børnenes reaktion Det værste i forbindelse med en skilsmisse er at se børnene blive påvirket af familiebruddet. Det mener et flertal af de danske forældre, der er gået fra

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Børn i skilsmisse. Handleplan for medarbejdere i dagtilbud og skoler

Børn i skilsmisse. Handleplan for medarbejdere i dagtilbud og skoler Børn i skilsmisse Handleplan for medarbejdere i dagtilbud og skoler BRØNDERSLEV KOMMUNE Far og mors skilsmisse bliver ofte betragtet som privat område, der hører til uden for skole- eller institutionstid.

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Når man skal dele ansvaret for et barn

Når man skal dele ansvaret for et barn konference Når man skal dele ansvaret for et barn CHRISTIANSBORG TORSDAG DEN 31.03.11 Center for Familieudvikling indbyder igen til konference 2011 er året, hvor Forældreansvarsloven revideres. Det er

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Mine forældre skal skilles. Så vidt jeg forstår på det hele. Et indblik i hvad børn fortæller om skilsmisser til BørneTelefonen hos Børns Vilkår

Mine forældre skal skilles. Så vidt jeg forstår på det hele. Et indblik i hvad børn fortæller om skilsmisser til BørneTelefonen hos Børns Vilkår Mine forældre skal skilles. Så vidt jeg forstår på det hele Et indblik i hvad børn fortæller om skilsmisser til BørneTelefonen hos Børns Vilkår Mine forældre skal skilles. Så vidt jeg forstår på det hele.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Zippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring

Zippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring Information om et forsknings- og evidensbaseret internationalt Zippys venner undervisningssystem indenfor social emotionel læring Anbefalet af Undervisningsprogrammet har som målsætning at lære børn i

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e)

Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e) Godkendelse- og Tilsynsafsnittet Anna Kristine Vad 72577095, Jeanette Pedersen 72577965, Tenna Vad 72577114, Bente Melchiorsen 72577115 og Helle Janum 72577107. Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ SF EN KVALITATIV UNDERSØGELSE DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD usmuei&mnbb.:^^^^:.-w>..:..::;^.^;. BØRN I DELEO

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014 Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund Gå-hjem-møde, 6. oktober 2014 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Mangel på viden blandt fagfolk Midler om skilsmissebørn, Egmont Fonden Projekt påbegyndt i 2013 UNDERSØGELSENS

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

TIL FORÆLDRE OM BØRNS BEHOV NÅR FAR OG MOR BLIVER SKILT

TIL FORÆLDRE OM BØRNS BEHOV NÅR FAR OG MOR BLIVER SKILT F O R Æ L D R E TIL FORÆLDRE OM BØRNS BEHOV NÅR FAR OG MOR BLIVER SKILT Gode råd Du skal kunne rumme, at barnet fortsat elsker den anden forælder. Tal ikke grimt om den anden. Fortæl barnet, at det ikke

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

guide SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST EFTER SKILSMISSEN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST EFTER SKILSMISSEN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 EFTER SKILSMISSEN SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 DELEBØRN INDHOLD SIDE 4 Hele 46 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse, viser tal fra Danmarks

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR - ET TILBUD TIL BØRN I 0.-6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

Projektskabelon. Hvordan håndtere det professionelle møde med barnets tab og sorg?

Projektskabelon. Hvordan håndtere det professionelle møde med barnets tab og sorg? Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

FORÆLDRES UDBYTTE AF UNDERVISNING I FÆLLES FORÆLDREANSVAR

FORÆLDRES UDBYTTE AF UNDERVISNING I FÆLLES FORÆLDREANSVAR RAPPORT FORÆLDRES UDBYTTE AF UNDERVISNING I FÆLLES FORÆLDREANSVAR Center for familieudvikling november 2011 Indholdsfortegnelse Forord og indledning...3 Sammenfatning...5 1. Undervisningstilbud til forældre

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR ET TILBUD TIL BØRN I 0.- 6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest Bliv frivillig i Selvhjælp Sydvest og gør en forskel! Kunne du tænke dig at arbejde med mennesker, der står i en vanskelig livssituation? I Selvhjælp Sydvest arbejder

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere