Belysningsplanlægning og arkitektonisk lyssætning af byrum Morten Weeke Borup. det er vi oppe imod...

Transkript

1 Belysningsplanlægning og arkitektonisk lyssætning af byrum Morten Weeke Borup det er vi oppe imod...

2 Brussel Sarpsborg Torg Århus festuge DR byen...man kan så meget...

3 Lys bør kunne mere end blot at lyse tilstrækkeligt, det bør også kunne: Optimerere orienteringsevne i forhold til rumlige karakteristika Udgøre et differentieret lyssprog Lette forståelsen af vejmønstre og rumlige sammenhænge Skabe uventede og overraskende oplevelser Generere stor lokal stedsidentitet og varieret stemning Give tryghed for alle aldre og trafikgrupper Aflæses i landskabet ved variation i placering, lysfarver, lysintensitet og designvariation i lygtetyper

4 ANALYSE A: Analyse af eksisterende forhold Granskning af kort- og plangrundlag samt historisk materiale. Overordnet lysregistrering Overordnet visuel vurdering af lys og byrum, grupperet i rumtyper Fotoregistrering af eksist. forhold. Analyse af eksisterende lysforhold Analyse af byrum og landskabsdannelse LYSPLAN 6 TEMAOMRÅDER B: Belysningsplan Idéudvikling Overordnede lystemaer Serial visions Offentlig belysning Offentlig kunstnerisk belysning Privat belysning, herunder kommerciel belysning Vurdering af kriminalpræventive forhold Økonomi og miljø Design, armaturtyper, energiforbrug og drift Bæredygtighed Kvarterer Center/plads gågade Blå og grøn struktur Vej + sti, knudepunkt Boligområder Erhvervsområder. Kunsten i rummet indledende undersøgelser og analyser før en mere nuanceret belysningsplan

5 Eksisterende forudsætninger Historien Den store skala Det som i høj grad markerer Sarpsborg er Borregaard og Sandesundbroen. Borregaard som det markante store industrianlæg som ligger helt ind til centrum og broen som hæver sig over kanten af byen. Dette gælder både dag som nat. Derudover er der Elven, Glomma og dermed også Fossen. Disse er synlige om dagen, men stort set væk om natten. Desuden er der raryggen som ligger ind gennem midten af byen og danner den markante højderyg hvorpå kirken og den centrale by ligger. Til sidst er der stadion som markerer sig når der er aktiviteter på stedet om aftenen. Om dagen er stadion ikke særlig markant på afstand, men der er dog en række store masteanlæg der ikke er helt usynlige.

6 Ode til lyset av Arnold Haukeland. Storedal kultursenter. Torso, en av to figurer av Nico Widerberg. Hafslund. Minnestein over Inga fra Varteig. Varteig kurssenter. Sarpsborg kommune Kopi av Tunesteinen. Ved Tune kirke. Tømmerfløteren av Anne Grimdalen. Glengshølen. Midgardsormen av Dag Storaker. Borgen sykehjem. Kalneshesten av Fritz Røed. Kalnes v.g.s. Rådyrene av Kåre Orud. Sarpsborg sykehjem. Utenfor sentrumsområdet kan en lang rekke skulpturer og minnesmerker oppleves. Her nevnes de mest sentrale: Familien (bronse) av Nicolai (Nic) Schiøll. Avduket på torget 10. juni Barn (bronse) av Ada Madsen. Avduket i Hannestad barneskole. Pike med ball (bronse) av Sigurd Nome. Avduket Tingvoll sykehjem. Blomsterpiken (bronse) av Lise Amundsen Fritznerbakken. Ode til lyset av Arnold Haukeland (stål og betong). Storedal kultursenter. Senteret ble åpnet av daværende H.K.H. Kronprins Harald 12. august Det er for øvrig flere skulpturer ved kultursenteret, bl.a. en portrettbyste av Erling Stordahl. Kalneshesten (bronse) av Fritz Røed. Avduket i juni Kalnes videregående skole. Tidstegn (bronse) av Hans Ove Granath. Satt opp 13. oktober Grålum barneskole. To figurer i larvikitt av Nico Widerberg Hafslund hovedgård. Mor og barn (bronse) av Ørnulf Bast. Avduket i Opsund. Tømmerfløteren (bronse) av Anne Grimdalen. Avduket i 1958 på Sarpsborg torg. Nå ved Glengshølen. Ømhet i skogen (bronse) av Lise Amundsen. Avduket 2. januar Greåker videregående skole. Klovnen (bronse) av Nina Sundbye. Satt opp i Skogholtet borettslag. Peer Gynt (bronse) av Nina Sundbye. Damveien borettslag. Jente på stylter (bronse) av Fritz Røed. Greåkerdalen. Rådyrene av Kåre Orud. Plassert ved Sarpsborg sykehjem 10. september Ambolt (støpejern) av Dag Erik Storaker. Borg videregående skole. Egget (rullestein) av Einar Dahle Tingvollheimen. Midgardsormen (metall) av Dag Storaker. Satt opp ved Borgen sykehjem. Liten pike (bronse) av Arne Durban.. Avduket 17. mai 1980 ved Valaskjold ungdomsskole. Nå ved Grålum ungdomsskole Gutt med trillebår (bronse av Solveyg W. Schafferer Tingvollheimen. Arnardo (bronse) av Per Palle Storm. Avduket i april Alvimhaugen barneskole. Solgangsbris (bronse) av Lise Amundsen. Avduket 27. august 197. St. Halvards plass. Knud Ørn Bryn (metall) av Joseph Grimeland. Ved Hafslund hovedgård. Råbukk (bronse) av Arne N. Vigeland i Hafslundparken. Inga fra Varteig, minnestein over Håkon Håkonsens mor. Reist ved Varteig kommunehus i Minnestein ved Solli kirke over svenske soldater som falt i slaget ved Isebro i Tunesteinen. Kopi av runesteinen som ble funnet i kirkegårdsmuren i Ved Tune kirke. Bauta over Oluf Davidsen Ulvetangen. Avduket 1. juni Ved veien mellom Sikkeland og Varteig kirke. Minnestein over Einar Molteberg som falt for sitt land ved Westphalen s forlis Inntil Rv. 118 i Ingedal. Minnestein over statsminister Oscar Torp. Inntil Rv 111, Hafslund. Olavsmonumentet av Gustav Lærum. 25 Når byen skal feire sitt tusenårsjubileum i 2016 blir sannsynligvis tida rundt olsok den mest sentrale. Den 29. juli det året er det nøyaktig 100 år siden Olavsmonumentet ble avduket på det som i dag kalles Lilletorget, men som den gangen faktisk het St. Olavs plass. Historien bak reisingen av monumentet er lang, men interessant. Det var Sarpsborg ungdomsforening som i sin tid tok opp tanken om å reise et minnesmerke over byens grunnlegger, Olav den Hellige. Tanken modnet etter hvert og ble høytidelig proklamert i en 17. maitale på torget i 1911, som noe en absolutt måtte ta tak i og realisere til byjubileet i Men det måtte bli et monument, ikke en bauta som i sin art ville bli et gravmonument. Direkte forkastelig ble det ansett å være fordi en ønsket å minnes heltekongen i byen som var en del av hans livsgjerning. Komiteen som ble oprettet i anledning monumentet fryktet også at en bautastein kunne ramle overende og forvolde ulykker. Allerede tidlig i prosessen forsto en at dette kunne bli en kostbar affære. Komiteen slo fast at selv en statue av mindre dimensioner ville koste langt mer end der i vor by kunde være udsikt til at faa indsamlet. Det ville også bli viktig å skaffe en kunstner som arbeidet ut fra beskjedne honorarer. Øynene falt på Gustav Lærum, mannen bak en rekke monumenter. I slutten av januar 1912 hadde Lærum sitt utkast ferdig. Det ble støpt i gips, stilt ut og invitert til utstillingen ble byens administrative og politiske myndigheter - og ikke minst byens innbyggere. Det var jo mot disse at henvendendelsen om innsamling av nødvendige midler skulle rettes. Alle syntes det var et staselig utkast, men Lærum selv ønsket å gå videre. Til sammen leverte han hele fire utkast til Olavsmonument, og han arbeidet så langt helt gratis. Folket samlet seg om det siste utkastet, riktignok bygd på samme idé som det første: Olav har, foran sine menn, kommet opp på en fjellknaus og med foldede hender ser han ut over landskapet. Drakt og utstyr skulle være historisk korrekt da billedhoggeren hadde konferert med autoriteter på området. Nå kom spørsmålet om plassering for alvor opp. Det måtte naturligvis ha rom rundt seg, stå på et sentralt sted og ikke genere trafikken. St. Olavs plass ble valgt. Her sto det imidlertid en fontene, kalt Flora, gitt av kjøpmann Mikal Lund i Den måtte flyttes til en annen pen plass i byen der den ikke ville krenke verken noen nålevende eller den avdøde giverens minne. Vi nærmer oss slutten på historien. I et folkemøte i Festivitetens store sal den 13. juni 1915 holdt stortingspresiedent Løvland en flammende tale om Olav den Hellige, hans liv og virke og store betydning for land og folk. Etter talen redegjorde monumentkomiteens formann, overrettssakfører P.M. Selmer, om sakens gang, som det het, og foreslo at dersom pengeinnsamlingen dekket utgiftene til bronsemonumentet skulle det reises på St. Olavs plass. Det skulle avdukes på olsokdagen 1916, ved feiringen av byens 900-årsjubileum. Folk ble kraftig oppfordret til å yte sitt - også utflyttede sarpinger. I et opprop het det bl.a.: De som har god raad, maa gi meget, men alle maa være med, efter hjertelag og bedste evne. Allerede 12. september var det samlet inn nok penger til at Gustav Lærum kunne legge siste hånd på verket slik at Sarpsborg kunne få sitt etterlengtede monument. Regnskapet viser at det kommunale bidraget, som gjaldt det forberende arbdeidet, lød på kr De private bidragene ble på i alt kr ,25. Med renter ble sluttsummen på kr ,21. Når det gjelder utgiftene ble kr betalt til billedhogger Gustav Lærum. Gitteret rundt monumentet kostet kr. 520, og omkostningene til komiteen, trykksaker, reiser, representasjon, porto og annonser beløp seg på i alt kr ,30. Dette ga et overskudd på kr. 424,91 som ble gitt kommunen som bidrag til utgifter ved avdukingen. Eksisterende forudsætninger NB! Nasjonale kulturhistoriske bymiljøer Dokumentoversigt Rapport Byer med delområder Rapportgrunnlag Byen Sarpsborg. Innhold Sarpsborg Aksene i bysentrum Kulåsparken Middelalderbyen Opsund Verneverdivurdering Kulturhistorisk hjemmevern Delutredning til kommunedelplan sentrum Omfatter verneverdivurdering av enkeltbygg og bygningsstrukturer innenfor sentrumsplanområdet februar 2003/SJ Sarpsborg kommune Skulpturer og minnesmerker utenfor sentrum Historien om Olavsmonumentet Gutt med trillebår av Solveyg W. Schafferer. Pike med ball av Sigurd Nome. Blomsterpiken av Lise Amundsen. Klovnen av Nina Sundbye. Barn av Ada Madsen. Skulpturer i Sarpsborg S A R P S B O R G K O M M U N E LANDSKAPSANALYSE TORSBEKKDALEN & SARPSBORG STADION VEILYSNORMAL Retningslinjer for utbygging og overtakelse av offentlig veibelysning i Sarpsborg kommune

7 Proces og metode Analyse Analysekommentarer i relation til byens arkitektur og rum og lyset i relation til dette. By-Analysen kan betragtes i lighed med byplanlæggeren Kevin Lynch s metode dog viderudviklet og suppleret af os med sigte på byens natidentitet - oplevet i det kunstige lys. Gordon Cullens måde at forstå byen som en række af rumlige skift serial visions, med synsindtryk af byen oplevet i rytme eller bevægelse, gående såvel som kørende, som mennesket pejler efter - baseret på erfaring. BYARKITEKTUREN Sarpsborg Sentrums byarkitektoniske træk: Historien, områder og kvarterer, kvartalstrukturen, ankomster, forløb, kanter, overgange, landemærker, sigtelinjer, krydsningspunkter, knudepunkter. Kunst, skulpturer vurderet som landemærker. Bygninger, forretninger, skilte og reklamers påvirking af det offentlige rum. LYSET I BYEN Alt offentligt, privat og kommercielt lys er vurderet i forhold til de byarkitektoniske træk.

8 Kvarterer og områder Kvarterer/områder Den grønne diagonal / den grønne ellipse forbundet i: Kulåsparken Kirke-parken Sankt Olavs Gravplass Torsbekkdalen Østfoldmuseet (Borgarsyssel) Forretningsområde ved St. Marie gate og Glengsgate Boligområder Industriomåder Parkområder

9 Ankomster Der er findes flere hovedankomster til Sarpsborg. Fra de forskellige verdenshjørner som i de gamle traditionelt opbyggede byer med volde og porte ind til den sikre by. Nord Øst Syd Vest + Øst jernbane Sentrum bus

10 Ankomst syd Fra syd ved Haflunds Hovedgaard og rundkørslen. Fra øst mødes man først af Hafslunds ene allé som man kører lige mod. Flot og imponerende. Dernæst kører man udenom og mødes lidt senere af rundkørslen og skiltningen som er det første møde med byen. Midt i rundkørslen er en meget høj mast med tre armaturer placeret. Dernæst er det Borregaard, det store industrianlæg og især kogeriet, der ligger som en meget markant og flot bygning lige i sigtelinjen når man kører ind mod byen. Borregaards skorsten er også synlig, men i mindre grad end bygningen. Dette er gældende om dagen og slet ikke i samme grad om aftenen. Her forsvinder bygningen og den markante arkitektur. Det er blot lyspunkter og tilfældigt lys i vinduer med forskellige lysfarver som står tilbage. Derudover er der ikke en optisk føring gennem vejbelysningen da der er for stor afstand mellem lyspunkterne.

11 Landemærker - store Landemærker på en linje De største landemærker ligger næsten på en linje. Det er fossen, skorstenen på Borregaard, kirken i Sarpsborg, Stadion og Tune kirke. Dernæst er især Sandesundsbroen og i mindre grad den relativt store bygning med indendørs idræt/golf markante bygværker hvor broen selvfølgelig er den mest markante. Borregaard er som helhed også en form for landemærke gennem sine markante industribygninger, sekundære skorstene og silobygninger. Haflunds Hovedgaard er også et landemærke, og bemærkes mest gennem sine markante alléer der stræber højt mod himlen og som derudover er belyste om aftenen. Specielt ved ankomst fra sydøst vil Haflunds Hovedgaard være markant som pejlemærke før man ser Borregaard og møder rundkørslen.

12

13 Forløb Forløb De væsentlige forløb i byen knytter sig i høj grad til de forskellige ankomstsituationer. Et er når man kommer fra Motorvejen/E6 og kører ind gennem Torsbekkdalen. Dette sted har nogle særlige landskabelige karakteristika samt nogle idrætsaktiviteter og nærheden til stadion knyttet til sig hvilket giver mulighed for at give dette forløb en særlig identitet. Et andet forløb er gennem alléen på Oscar Petersens vej. Denne allé er et markant landskabsarkitektonisk element på forløbet som burde understøttes i hørere grad end i dag. Vejens videre forløb op gennem byen og ind i kvartalstrukturen kan måske også med fordel markeres ligesom den anden ende af forløbet ned mod Sandesund også bør markeres. Et tredje forløb er fra Motorvejen/E6 og afkørsel mod Sarpsborg nord. Her mødes man af først vandet på venstre hånd og kort efter kører man mod Tune kirke, derefter forbi kirken og ad slyngede veje op og ned nærmer man sig Sarpsborg. Dette forløb er som alle andre vejforløb relativt anonymt, men bør fremhæves som den smukke varierede vej frem mod Sarpsborg som den er. Det fjerde forløb er kortere end de andre. Fra rundkørslen, over fossen/elven ved jernbanebroen og ind mod byen. Her er man i højere grad i byen og Borregaard er meget synlig. Det er meget intenst og mange landemærker/historien er i spil. Dette sted er selve hjertet i byen, oprindelsesstedet. Dette sted er næsten utilnærmeligt og derudover usynligt om aftenen. Små forløb eller ruter Der findes ud over de store forløb også mindre forløb for bløde trafikanter. Forløb der ikke nødvendigvis har en egen rumlig eller kraftfuld karakteristik, men snarere ruter, der benyttes i dagligdagen eller i weekenden. Sådanne ruter er fra stationen og op mod Torget eller mod Kullåsparken samt Kullåsstien fra Oscar Petersens vej lige fra overgangen mellem byen og alléen mod Sandesund med udsigt mod Sandesundbroen.

14 Oprindeligt foto af Dronningens gate. Samme standpunkt fra Dronningens gate om dagen - en hel allé. Manipuleret foto, der viser hvor meget mere allé, der fås hvis Dronningens gate får dobbeltsidig Allé-belysning

15 Overgange Overgange Der findes flere steder som vi vil betegne som overgange, dvs. skift i rumlighed og opfattelse af stedet. Steder som med fordel kan markeres og synliggøres. Det ene sted er ved broen over banen når man kommer ind mod centrum fra nord på Tuneveien forbi Tune kirke og videre ind mod byen. Her bliver man ført op over banen og man får præsenteret byen foran til højre. Samme sted er allerede markeret på sin vis i dag ved at der er placeret flagstænger på begge sider på midten af broen. En anden er ved ankomsten til byen gennem Torsbekkdalen, hvor man møder byen lige efter det åbne land i dalen slutter. Det er også næsten her at det nye belysningsanlæg på Korsgade er opsat. Dette anlæg er derfor også med til at markere overgangen i dag. Et tredje og fjerde er når man bevæger sig under Sandesundsbroen. Henholdsvis på Torsbekkveien og Alvimveien. De to sidste steder relaterer sig til Oscar Petersens vej. I begge ender af alléen hvor det åbne land med marker, møder byen eller en fortætning af bebyggelse. Det særlige er her at man har det store åbne rum tæt på bymidten. Derudover kan begge de to store landemærker i byen, Borregaard og Sandesundbroen opleves her. Desuden er alléen også en markant rumlig grænse, en kant mod markerne og det åbne land over mod Borregaard.

16

17 Krydsningspunkter Krydsningspunkter Der findes flere krydsningspunkter i Sarpsborg. De markerer krydsningen mellem to eller flere vigtige forløb eller veje/gader i byen. Punkter der kan være med til at fortælle hvor man er eller blot markere krydsningen i forhold til mange andre mindre vigtige krydsninger. De første er når man kommer ind i byen fra Torsbekkdalen via Korsgade. Her møder denne vigtige ankomstvej to andre primære veje som har en karakteristisk arkitektur gennem sin trærække i en grøn rabat i midten af vejen, nemlig Hans Nielsen Hauges gate og Storgate. Her er ingen markering eller synliggørelse af at man har disse møder mellem vigtige veje. De næste er når man kommer ind fra Tunevejen/Olav Haraldssons Gate. Her er der en tilsvarende situation som Torsbekkdalen. De samme to vigtige veje gennem byen, Hans Nielsen Hauges gate og Storgate møder her denne vigtige ankomstvej. Her er det endnu mere vigtigt at markere krydsningen, da disse steder, specielt Storgate, fører ind til selve bymidten. Et andet vigtigt krydsningspunkt er når man lige har krydset broen ved fossen. Et trafikalt og rumligt meget uklart rum. Her kan man køre højre om byen mod Tune kirke eller man kan køre lige ud (ad Pellygate), men det må man ikke. Man bliver derfor ledt venstre om byen og lige forbi den centrale vej (den gamle akse) St. Maria gate som ikke markeres på nogen måde. Andre krydsningspunkter er tre rundkørsler, to ved ankomsten fra E6 og en i Torsbekkdalen.

18

19 Kvartalstrukturen og Sigtelinjer Sigtelinjer Den mest markante sigtelinje er den fra St. Marie gate mod Tune kirke. Dernæst er der en række fine sigtelinjer fra raryggen og ud til henholdsvis øst og vest. Flere af disse kig er lange grundet kvartalstrukturen og det faktum at man befinder sig relativt højt i terrænnet. Mod vest ligger Kulåsparken for enden af mange af disse kig tæt på den centrale by hvilket er meget markant og mørkt. En markant anderledes sigtelinje fra raryggen mod vest er langs Nansensgate hvor man lige pludselig kan se et åbent landskabsrum tæt på for enden lige syd for Kulås.

20

21 Bygninger derudover kunst, forretninger og butikker samt skilte og reklamer

22

23 Benyt et planlægningsværktøj og en byanalysemodel som den af Kevin Lynch tilsat lidt Borup og Schläger. En analyse af byens arkitektur, rum og lys i relation til dette: ankomst overgang forløb kvarter krydsningspunkt kant landemærke knudepunkt sigtelinjer Tingbjerg

24 Vis hensyn overfor beboerne Tag hensyn til bygningsarkitekturens geometri, både horizontalt og vertikalt tag hensyn til sigtelinjer Hvordan prioriteres der mellem lyspunktshøjde, lysniveau og lysets placering på planen? zig-zag er umiddelbart en nødløsning - kan fungere på lige strækninger belysningsprincipper belysningsplan Tingbjerg, delprojekt 2a - vejbelysning

25 Ringvejsbelysningen - Langhusvej

26 Ringvejsbelysningen - Langhusvej

27 Ringvejsbelysningen - Terrasserne - med sidevejsmarkeringer

28 Bygårdstræde mod syd

29 Bygårdstræde mod nord

30 Vestgavl

31 Skolesiden

32 Øster Allé med RGB LED i CitySwan

33 Birkerød Hovedgade - ny identitet

34 Udnyt lysets stærke visuelle fortælling i et forløb undgå visuelt rod (med mindre det er et bevidst tilvalg) benyt en geometri der fortæller om rummet, formidler forløbet enkelhed giver ro og dermed overblik, der fører til tryghed Benyt samme lyspunktshøjde eller bevidst flere forskellige Hovedresultater, halvrumlig Emin (lux) Emid (lux) Emax (lux) Emin/Emax Emin/Emid Højde over jord (m) 0,8 4, ,25 Hovedresultater, halvrumlig Emin (lux) Emid (lux) Emax (lux) Emin/Emax Emin/Emid Højde over jord (m) 1,0 5, ,25 Birkerød Hovedgade - genbrug af funktionslys, master og armaturer

35 Birkerød Hovedgade

36 Fra Birkerød til Ordrup - ny identitet

37 Ordrupvej

38 Gammel Jernbanevej i Valby

39 Gammel Jernbanevej i Valby

40 Dantes Plads - lys med brug af bearbejdede standardarmaturer- 2012

41 Er belysningen offentligt eller privat? Hvad skal den signalere? Stedsidentitet? Krøyers Plads - det offentlige

42 Krøyers Plads - det private