Generelt 1. Det indsendte projekt skal udføres, som det er beskrevet i ansøgningen /1/ med de justeringer, der fremgår af nedennævnte vilkår.

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Pihl & Søn A/S Marielundvej 43A 2730 Herlev Tilladelse til etablering af pejle- og pumpeboringer og midlertidig bortledning af grundvand ved Hotel Scandic Spectrum, Mitchellsgade 2, 1568 København V 1. oktober 2018 Sagsnr Dokumentnr Center for Miljøbeskyttelse meddeler hermed i medfør af vandforsyningslovens 26, stk. 1 (LBK nr. 118 af 22. februar 2018) tilladelse til: - 27 pumpeboringer - 6 pejleboringer - Bortledning af m 3 grundvand BlemJesse har på vegne af Pihl & Søn A/S den 1. august 2018 fremsendt ansøgning til Center for Miljøbeskyttelse om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning ved Mitchellsgade 2, 1568 Kbh. V, matrikel nr. 414, Vestervold Kvarter, København. HM2 A/S skal bygge et nyt hotel ved Mitchellsgade 2, kaldet Hotel Scandic Spectrum (HSS). Hotellet skal bygges med kælder og i den forbindelse er det nødvendigt at sænke grundvandet op til 9 meter. For at reducere udbredelsen af grundvandssænkningen reinfiltreres grundvandet i en ring udenom projektområdet. Grundvandssænkningen vil foregå i perioden januar 2019 til juli Tilladelse til etablering af moniteringsboringer og reinfiltration af grundvandet meddeles i en særskilt tilladelse. Vilkår Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Generelt 1. Det indsendte projekt skal udføres, som det er beskrevet i ansøgningen /1/ med de justeringer, der fremgår af nedennævnte vilkår. 2. Center for Miljøbeskyttelse skal modtage besked om projektets opstart 2 uger inden bortledningen påbegyndes. 3. Center for Miljøbeskyttelse skal straks kontaktes, hvis projektet ændres eller der konstateres nye forureningsforhold med henblik på eventuel revurdering. Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S EAN nummer

2 4. Der må maksimalt bortledes m 3 grundvand fra matrikel nr. 414, Vestervold Kvarter, København 5. Der må oppumpes grundvand i boringerne PB01-PB27. Boringernes placering fremgår af bilag Tilladelsen er gyldig til og med den 30. september Påvirkning af grundvandsressourcens hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold, herunder mobilisering af eksisterende grundvandsforurening og saltholdigt vand, skal søges minimeret jf. moniteringsprogrammet. 8. Det skal sikres at hele bortledningsanlægget, kan opretholdes under hele tilladelsesperioden. Pejleboringerne skal tillige kunne opretholdes i hele perioden. 9. Per Aarsleff A/S, projekt Postgrunden, cho@aarsleff.com, skal orienteres inden boringer etableres og bortledning starter. Boringer 10. Boringerne oplistet i tabel 1, må udføres med de angivne boringsdybder, filterintervaller og formål. Boringerne placeres som vist på bilag 1. Tabel 1 Borings ID Formål Maks. boringsdybde [mut] Forventet filterinterval [mut] PB01-PB23 Bortledning 17,5 9,5-17,5 PB24-PB27 Bortledning (udføres kun hvis nødvendigt) 17,5 9,5-17,5 PG01-PG03 Pejle/aflastning PG04-PG06 Pejle/aflastning (udføres kun hvis nødvendigt) Center for Miljøbeskyttelse skal orienteres senest to dage før etablering af boringerne PB24-PB27 og PG04-PG Alle boringer skal være koordinatsat (EUREF89, UTMzone32) og indmålt med GPS, og der skal være tydelig markering af boringernes identifikationsnummer og ejer. 13. Boringerne skal placeres, så de generer trafikken mindst muligt Side 2 af 23

3 14. Ved etablering af boringerne PG01-PG03, PB02, PB05, PB08, PB10, PB13, PB16, PB20, PB22 skal der udarbejdes et boreprofil. For de øvrige boringer udarbejdes borejournal. Kopi af boreprofilerne og borejournalerne skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse så snart de foreligger 15. Etableres boringerne PB24-PB27 og PG04-PG06, skal der udarbejdes et boreprofil. Kopi af boreprofilerne skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse så snart de foreligger. 16. Efter boringernes udførelse skal der fremsendes et oversigtskort og en liste med identifikationsnumre og tilhørende DGU nr. til Center for Miljøbeskyttelse. Hvis der udføres ekstra boringer, skal Center for Miljøbeskyttelse tillige have fremsendt et opdateret kort/liste. 17. Oplysninger om boringerne jf. 23, stk 3. i boringsbekendtgørelsen skal indberettes til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) i PC Jupiter format (digitalt læsbart). 18. Der skal kunne aflæses vandmængder og flow (ydelse) på hver pumpeboring. 19. Boringerne skal sløjfes senest 1 måned efter at brugen er ophørt. 20. Sløjfningsskemaer skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse senest 3 måneder efter sløjfning Bortledningsanlæg 21. Bortledningsanlægget skal være fuldt funktionsdygtigt, inden bortledningen påbegyndes. 22. Den maksimale afsænkningsdybde under byggegruben må ikke være dybere end kote -7 m DVR Den maksimale samlede ydelse fra pumpeboringerne må ikke overstige 400 m 3 /t. Hvis den samlede ydelse (målt over en uge) overstiger 330 m 3 /t skal Center for Miljøbeskyttelse kontaktes, og der skal udføres nye modelberegning. Monitering 24. Inden opstart af bortledningen skal der være gennemført mindst én synkron pejlerunde for samtlige pumpe- og pejleboringer. Pejlerunden skal være sammenfaldende med Side 3 af 23

4 pejlerunden for reinfiltrations- og moniteringsboringerne jf. tilladelsen til reinfiltration ( ). 25. Grundvandsstanden skal pejles i boringerne PG01-PG03 (og i PG04-PG06 hvis de etableres). Der skal pejles ugentligt indtil vandstanden er stabiliseret. Herefter kan pejlefrekvensen nedsættes til månedlige. 26. Vandmålere og flowmålere på pumpboringerne skal aflæses mindst 1 gang om ugen. 27. Center for Miljøbeskyttelse kan til enhver tid stille krav om øget pejlefrekvens, hvis der er mistanke om væsentlige ændringer af vandstanden i forhold til det forventede. 28. Vandstanden pejles indtil effekten af bortledningen relateret til projektet er ophørt. Center for Miljøbeskyttelse afgør, hvornår effekten af grundvandssænkningen relateret til oppumpningen anses for ophørt. Prøvetagning 29. Der skal udtages vandprøver til analyse, som angivet i moniteringsprogrammet i bilag 2. Stoffer der ikke måles i flere analyserunder kan udgå af analyseprogrammet efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse. Ved ønske om sammenfald af prøvetagningsfrekvens med andre miljøtilladelser, kan Center for Miljøbeskyttelse kontaktes. 30. I bilag 2 er angivet hvilke analyseparametre, der skal analyseres for. Detektionsgrænserne skal være 1/10 af Miljøministeriets grundvandskvalitetskriterier. 31. Prøvetagning og analyse skal udføres af akkrediteret firma/laboratorium, med mindre andet aftales med Center for Miljøbeskyttelse. 32. Resultatet af vandanalyserne skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse, vand@tmf.kk.dk så snart de foreligger. 33. Center for Miljøbeskyttelse kan til enhver tid stille krav om yderligere analyseparametre, samt øget analysefrekvens, hvis der er mistanke om yderligere miljøfremmede stoffer, eller en væsentlig forøgelse i forhold til de nuværende koncentrationer. Beredskabsplan 34. Projektet er omfattet af en beredskabsplan, som skriftligt skal godkendes af Center for Miljøbeskyttelse inden bortledningen starter. Side 4 af 23

5 Rapportering 35. Senest 6 uger efter opstart af bortledning skal Center for Miljøbeskyttelse modtage rapport for de første 4 uger indeholdende: Pejledata i form af grafoversigter for hver boring i vilkår 25 Analyseresultater Total oppumpet vandmængder Gns. pumpeydelse (m 3 /t), illustreret med graf Evt. uregelmæssigheder Oversigt af nye og sløjfede boringer. Alle indsamlede data beskrives og tolkes i forhold til stillede vilkår. 36. Der skal afrapporteres 3 måneder efter start af bortledningssystemet og herefter hver 3. måned. Rapporten skal indeholde samme data som nævnt i vilkår Senest 4 uger efter bortledningen er ophørt, skal der fremsendes en afsluttende rapport til Center for Miljøbeskyttelse, som indeholder samme data som nævnt i vilkår 35. Desuden en beskrivelse af de udførte aktiviteter med en risikovurdering af den samlede påvirkning af grundvandsog forureningsforholdene på det berørte område samt dato og metode for sløjfning af boringer. Serviceoplysninger Tilladelsen kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning, hvis de forudsætninger, der lå til grund for afgørelsen, viser sig urigtige eller ændres væsentligt, jf. vandforsyningsloven 26, stk. 3. I henhold til vandforsyningslovens 28 er den for hvis regning eller i hvis interesse bortledningen m.v. foretages, erstatningspligtig for skade, der voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndighederne. Center for Miljøbeskyttelse og naboer skal i henhold til byggelovens 12 orienteres skriftligt om startdato senest 2 uger, inden bortledningen igangsættes. Sløjfning af boringerne skal anmeldes til Center for Miljøbeskyttelse mindst 14 dage før arbejdet udføres, jf. 26 i boringsbekendtgørelsen. Side 5 af 23

6 Partshøring Udkast af tilladelsen har været i partshøring i 14 dage, hos HM2 A/S v. Albæk Byggerådgivning Aps, Archiland, Pihl & Søn A/S, BlemJesse, Falck Danmark A/S og Aarsleff (Postgrunden). Kommentarer er modtaget fra Albæk Byggerådgivning Aps. Tilladelsen er rettet til ift. kommentarerne. Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. vandforsyningslovens 75 og 77. Klagen skal indgives skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening inden den 29. oktober Hvem kan klage? Det er fastlagt i vandforsyningslovens 80, hvem der er klageberettiget. Det fremgår af lovens 80, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 75, stk. 4, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 75, stk. 3. Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Side 6 af 23

7 Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på Opsættende virkning Hvis udnyttelsen af tilladelsen forudsætter udførelse af bygge- og anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes før klagefristens udløb jf. vandforsyningslovens 78, stk. 3. Påklages tilladelsen før klagefristens udløb, må bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet under behandling af klagesagen afgøre andet jf. vandforsyningslovens 78, stk. 3 og 4. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse af afgørelsen, jf. vandforsyningsloven 81, stk. 1. Sagens behandling og forudsætninger: Følgende har indgået i Center for Miljøbeskyttelses behandling af sagen, og er en forudsætning for meddelelse af tilladelsen: /1/ Hotel Scandic Spectrum. Ansøgning om midlertidig grundvandssænkning. Modtaget d /2/ Rettelser til ansøgning, mail d /3/ Mødereferat, koordinering mellem HSS og Posten, mail d /4/ Mailkorrespondance fra d, til /5/ Tilladelse til A-boring og pumpeforsøg, forundersøgelser til HSS, Mitchellsgade 2 ( ), givet d PROJEKTET HM2 A/S skal bygge et nyt hotel kaldet Hotel Scandic Spectrum (HSS) ved Mitchellsgade 2, 1565 København V, matrikel 414, Vestervold Kvarter, København. Hotellet bygges med p-kælder i to niveauer, hvormed det bliver nødvendigt at sænke grundvandet for at tørholde byggegruben. For at begrænse udbredelsen af grundvandssænkningen reinfiltreres grundvandet i en ring rundt om byggepladsen. Der søges om tilladelse til bortledning af m 3 grundvand i en periode fra januar 2019 til juli Side 7 af 23

8 Figur 1: Placering af byggepladsen Byggegruben Byggegruben får et fodaftryk på ca m 2 med målene ca. 143 x 45 m. Den generelle udgravningsdybde vil være til kote -4,95 DVR 90 (ca. 7,5 mut), men ved elevatorgruben, kranfundament mv. skal der udgraves til mellem kote -5,65 m og -6,55 m DVR90. Byggegruben omgives af spunsvæg til kote -9 m mod sydvest og -11,5 m mod nordøst. Derved vil den mod sydvest gå til top kalk og mod nordøst lidt ned i kalken. Et geologisk snit med spunsdybde kan ses på figur 2. Geologi og hydrogeologi Fra terræn i kote -2,4 m, og ned ligger ca. 5 m fyld. Derefter træffes ca. 1 m marint sand. Mod syd underlejres sandet af morænesand og moræneler, før et ca. 5 meter fint siltet sandlag træffes (figur 2). Grundet det høje siltindhold er sandlaget dårligt vandførende. Underliggende sandlaget i ca. kote -9 m findes grønsand og derefter i kote -10 m kalk (Københavnerkalk). Mod nord findes det fint siltet sandlag direkte under det marine sandlag. Underliggende sandlaget i ca. kote -7 træffes ca. 2 meter morænesand (figur 2). Derefter ligger et stærkt vandførende groft sand- og gruslag, som er direkte aflejret på kalken. Kalken træffes i kote -10 m. Det grove sand- og gruslag, der findes i byggegrubens nord/nordøstlige del, er en del af rådhusdalen, der er en erosionsstruktur ovenpå kalken. Aflejringerne der fylder dalen er groft sand/grus og er deraf stærkt vandførende. Ler- og siltindholdet i grønsandlaget, der træffes mod syd, vurderes i nogen grad at kunne afskære den hydrauliske kontakt mellem kalken og det overliggende sandlag. Side 8 af 23

9 Ved HSS findes et primært grundvandsmagasin og et eller flere sekundære magasiner. Det primære grundvandsmagasin udgøres af kalken og mod nord af det grove sand- og gruslag der er i direkte hydrauliske kontakt med kalken. Grundvandsspejlet i det primære magasin er i en periode fra 2011 til 2018 målt til at ligge mellem kote +0,5 0 m. Både det sekundære og primære magasin påvirkes af vandstanden i havnen, som er placeret ca. 90 m mod syd. Det vurderes fra andre projekter at variationerne udgør mindst 20-25% af vandstandsvariationerne i havnen. Figur 2: Geologisk snit med udgravnings- og spunsdybde Jord- og grundvandsforurening samt drikkevandsinteresser HSS grunden er kortlagt på vidensniveau 2 grundet tungmetaller, tjærestoffer og oliestoffer. Flere grunde i området er kortlagt enten på niveau 1 eller 2, hvoraf den tætteste grund er lige syd på HSS. I forbindelse med forundersøgelser er der taget vandprøver fra byggegruben og omkringliggende boringer. Som det ses på nedenstående tabel er der konstateret bly og chlorerede opløsningsmidler + nedbrydningsprodukter over grundvandskriterierne. På trods af den havnenære placering viser prøverne kun svag påvirkning af chlorid. Side 9 af 23

10 Tabel 2: Vandprøver udtaget ifm. forundersøgelser. Placering af boringerne kan ses på bilag 3. Boring DB1 DB4 MN02 MO105* Prøvedato 12/ / / / Chlorid (mg/l) Bly (µg/l) <0,03 <0,03 1,2 1,2 Trichlorethylen (µg/l) 0,11 0,14 0,52 0,090 Vinylklorid (µg/l) 0,18 0,26 0,10 0,35 Cis-1,2-dichlorethylen 3,3 7,4 4,7 5,1 (µg/l) Trans-1,2- dichlorethylen (µg/l) 0,31 0,72 0,55 0,65 *Boringer tilknyttet projektet Postgrunden Byggegrunden ligger ikke i et område med drikkevandsinteresse. Bortledning og reinfiltration For at tørholde byggegruben skal grundvandet sænkes i det primære grundvandsmagasin i op til 18 måneder. Spunsvæggen, med spidskote i kalken, vil afskære indstrømningen fra de øvre kvartære lag, samt begrænse den horisontale indstrømning fra det vandførende gruslag i rådhusdalen. Derudover vil grundvandet bliver reinfiltreret i en ring rundet om byggepladsen. Grundvandet sænkes til en ½ meter under byggegrubens bund, hvilket er maksimalt til kote -7 m DVR 90. Der forventes en samlet pumpeydelse på 330 m 3 /t, med en individuel ydelse på 5-50 m 3 /t fordelt på 23 pumpeboringer (PB01-PB23). Pumpeboringerne placeres alle indenfor byggegruben og filtersættes i det primære magasin fra 9,5-17,5 mut. Som beredskab, hvis de 23 pumpeboringer ikke er nok, er der søgt om yderligere 4 pumpeboringer (PB24-PB27). Med den nævnte varighed og ydelse, vil den samlede vandmængde blive maks m 3. Af hensyn til uforudsete hydrogeologiske forhold søges der om bortledning af m 3 med en maksimal pumpeydelse på 400 m 3 /t. Hvis geologien er til det, forventes 100% af det oppumpede grundvand at blive reinfiltreret i 26 boringer. Det håndteres i et lukket system, hvor vandet ikke udsættes for iltning inden reinfiltration. Hvis ikke alt grundvand kan reinfiltreres, er der søgt om tilladelse til at udlede det i havnen elle lede det til kloakken. Tilladelser til det gives separat. Grundvandsmodel Pumpeforsøg lavet i 2018 viser en betydelig forskel i transmissiviteten på byggepladsen, med en T-værdig på 1,0 1,5 *10-3 m 2 /s i den Side 10 af 23

11 sydlige del og en T-værdi omkring 4,5*10-3 m 2 /s i den nordlige del. Dette stemmer godt overens med geologien i den nordlige del, der viser grove sand- og gruslag, som formodes at være en del af rådhusdalen. Der er opsat en 3D grundvandsmodel i GMS MODFLOW bestående af 11 gennemgående lag. Som forudsætning for beregningerne er det antaget at de øverste 3 m af kalken er opsprækket, og derfor har en høj permeabilitet både vandret og lodret. Endvidere er der i modellen indført en spuns, som går 1,5 m ned i kalken mod nordøst, og dermed afskærer alle de kvartære lag (inkl. rådhusdalens sand- og gruslag), samt den øverste halvdel af den opsprækkede kalk. I den sydvestlige del føres væggen til top kalk. Det er med modellen beregnet, at hvis den afskærende væg kun føres til top kalk hele vejen rundt om byggegruben, vil indstrømningen kun øges med ca. 5%. Modellen er kørt for 2 scenarier (bilag 4). Et hvor HSS alene er i drift og et hvor Postgrundens anlæg er i drift samtidigt. Dette er gjort for at sikre at HSS kan opretholde normal grundvandsstand i området uden Postgrundens grundvandssænkning og reinfiltration. Ved fuld sænkning og 100% reinfiltration er der beregnet en oppumpningsrate på 330 m 3 /t. For begge scenarier vil sænkningen i det primære magasin udenfor reinfiltration ikke overstige 0,2 m. I de øvre jordlag viser modellen, en lille sænkningsudbredelse uden for reinfiltrationsboringerne mod nord, hvilket skyldes at modellen beregner en lille stationær trykændring i de lavpermeable lag af moræneler. I praksis vurderes denne sænkning ikke at ville forekomme og give anledning til egentlige sænkninger i de øvre jordlag. Sætningsrisiko Byggegruben ligger indenfor det område i København, hvor der er særlig opmærksom på grundvandssænkninger, da mange af bygningerne kan være funderet på træpæle. HSS s undersøgelser har vist at flere bygninger langs Puggaardsgade og Hambrosgade er pælefunderet, derudover er marmorbelægningen i politigården følsom overfor grundvandsændringer (bilag 5). Ved modelberegninger er det vist at reinfiltration af grundvandet vil begrænse påvirkningen i det primære og sekundære magasin. Derudover etableres boringer MN03- MN06 for at monitering specifikt disse bygninger/områder. Monitering og beredskab Alle oppumpede vandmængder registreres med vandmåler der aflæses ugentligt. For at overvåge grundvandssænkningen etableres 3 pejleboringer i byggegruben (PG01-PG03). Disse boringer kan også bruges som Side 11 af 23

12 aflastningsboringer, hvis nødvendigt. Som reserve er der derfor søgt om yderligere 3 pejleboringer (PG04-PG06). For monitering af grundvandet i oplandet etableres 8 moniteringsboringer (og yderligere 3 hvis det bliver nødvendigt). Tilladelse til dem gives i forbindelse med reinfiltrationstilladelsen. Moniteringsboringerne filtersættes i det sekundære og det primære magasin og der forventes installeret logger i dem alle. Beredskabsplan for projektet vil efterkommes inden grundvandssænkningen går i gang. Koordinering med nærliggende projekter I perioden hvor HSS grundvandssænker vil der blot 150 m mod nordvest ligeledes grundvandssænkes. Det er i forbindelse med, at den gamle postsorteringsterminal på Bernstorffsgade skal nedrives og genopbygges med en række højhuse (Projekt Postgrunden). Grundvandssænkningen pågår fra efteråret 2018 til efteråret De har tilladelse til at bortlede 9,7 mio. m 3 grundvand. Grundvandet vil via et lukket system bliver reinfiltreret langs jernbanen, Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge. Flere af infiltrationsboringerne og moniteringsboringerne ligger klods op ad HSS s boringer. Figur 3: Placering af HSS og Postgrundens byggepladser og pumpe- og reinfiltrationsboringer Side 12 af 23

13 HSS har i ansøgningsprocessen afholdt flere møder med Postgrund for at koordinere grundvandshåndteringen. Ligeledes er det aftalt at der under drift af begge projekter bliver holdt løbende kontakt og delt data via I-binder. Specielt Postgrundens moniteringsboringer MO104 MO105, beliggende i det gule område vil blive påvirket at HSS s grundvandssænkning, da der reinfiltreres lige ved boringerne. I den periode vil HSS s moniteringsboringer MN01-MN06 bliver anvendt til dokumentation af en uforstyrret vandstand i området uden for de to anlægs ring af infiltrationsboringer. Bygningerne lige syd for HSS ved matriklerne 384 og 385, Vestervold Kvarter, København vil blive påvirket af reinfiltration fra begge sider, idet HSS reinfiltrerer langs Mitchellsgade og Postgrunden langs Bernstorffsgade. HSS s moniteringsboringer MN07 og MN08 vil blive brugt af begge projekter til at styre, at grundvandsstanden hverken sænkes eller stiger for meget. Kommunens vurdering HSS er placeret i en del af København hvor der skal tages særlig hensyn til grundvandsændringer blandt andet grundet bygninger funderet på træpæle. For at begrænse grundvandstilstrømningen sættes spuns om hele byggegruben. Spunsen vil afskære indstrømningen fra de øvre kvartære lag, samt begrænse den horisontale indstrømning fra det vandførende gruslag i rådhusdalen. Derudover reinfiltreres grundvandet i en ring rundt om byggepladsen. Modelberegninger har vist at dette vil begrænse påvirkningen udenfor reinfiltrationsringen. Modelberegningerne er laver ud fra en oppumpning på 330 m 3 /t, hvilket forventes at være den generelle ydelse. Der er dog ift. modelusikkerheder søgt om en maksimal oppumpning på 400 m 3 /t. Hvis det viser sig at være nødvendigt at pumpe mere end 330 m 3 /t for at tørholde byggegruben er det sat som vilkår at Center for Miljøbeskyttelse skal modtage nye modelberegninger. Det er kommunens vurdering at der skal føres en løbende overvågning af både vandstanden og vandkvaliteten, så der i tide kan iværksættes afhjælpende foranstaltninger. Det er både for at undgå sætningsskader på bygninger og mobilisering af forurening. I tilladelsen til reinfiltration er der sat vilkår om moniteringsboringer, monitering af projektets påvirkning af grundvandet, samt analyse af det oppumpede grundvand efter evt. vandbehandling. Derfor er der i denne tilladelse kun sat vilkår om pejling og vandprøver fra pejleboringerne. HSS er placeret små 90 m fra havnen, så en vis påvirkning af vandstanden i både det øvre og primære grundvandsmagasin må forventes. Forundersøgelserne har vist relativt lave indehold af chlorid Side 13 af 23

14 i det primære magasin. For ikke at trække saltvand ind i grundvandsmagasinet reinfiltreres der mellem byggepladsen og havnen. Derudover er det sat som vilkår at der skal analyseres for chlorid. Analyseparametrene i moniteringsprogrammet er sat på baggrund af viden fra de kortlagte grunde på projektområdet, samt de nærliggende grunde. Der er ingen Natura 2000-områder indenfor relevant afstand, som kan påvirkes af projektet. De arealer, der påvirkes udgør ikke egnede levesteder for bilag IV-arter, og der er heller ikke kendskab til forekomster af sådanne. Der fældes ingen træer i forbindelse med projektet. Konklusion Center for Miljøbeskyttelse har sat vilkår om monitering af vandstanden i byggegruben, for at sikre at vandstanden ikke sænkes mere end tilladt. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at grundvandshåndteringen i forbindelse med sænkningen af grundvandet kan gennemføres uden uacceptable risici for miljø og de omkringliggende arealer. Henvendelser i sagen bedes rettet til Camilla Nathan, tlf. nr , mail: ek4b@tmf.kk.dk, eller Vand & VVM på vand@tmf.kk.dk Med Venlig Hilsen Camilla Nathan Geolog Ida Kolind Geolog Bilag 1: Placering af boringer Bilag 2: Analyseprogram Bilag 3: Placering af forundersøgelsesboringer Bilag 4: Modelkørsler Bilag 5: Sætningsfølsomme bygninger Side 14 af 23

15 Kopi til: Archiland BlemJesse Albæk Byggerådgivning A7S Aarsleff Cowi Falck Danmark A/S Københavns Kommune, Miljø Ved Større Bygge og Anlægsprojekter Styrelsen for Patientsikkerhed Danmarks Naturfredningsforening Københavnernes Miljøforening DK Sportsfiskerforbund Forbrugerrådet Side 15 af 23

16 Bilag 1- Placering af boringer Side 16 af 23

17 Signatur m Reinfiltrationsboring Moniteringsboring Pejle/aflastningsboring Pumpeboring Byggegrube

18 Bilag 2 Moniteringsprogram Boring Prøvetagningssted Frekvens Analyseparametre Pejleboringer PG01-PG03 PG04-PG06* Fra hver boring *ekstra boringer - Før opstart af bortledningen - Inden for den sidste uge inden bortledningen stopper - Oliekomponenter - Chlorerede opløsningsmidler + nedbrydningsprodukter - Tungmetaller - Øvrigt - PAH (hvis det i prøven før start ikke er tilstede, skal det ikke efterfølgende analyseres) Oliekompon enter Benzen Chlor. Opl. midler + nedbrydningspro dukter. Trichlormethan (chloroform) Tungmetaller Øvrige PAH 16 komponenter Arsen Chlorid Acenaphten Toluen 1,1,1- Bly Sulfat Acenaphtylen trichlorethan Ethylbenzen Tetrachlormethan Cadmium SS Anthracen M, p og o- Tetrachlorethylen Kobber Jern Benz(a)pyren xylen (PCE) Naphtalen Trichlorethylen Nikkel Mangan Benz(e)pyren (TCE) Total kulbrinter Vinylchlorid Zink Natrium Benzo(a)anthracen 1,1-dichlorethylen Calcium Benzo(b+j+k)fluoranthe ner Trans 1,2- Magnesium Benzo(ghi)perylen dichlorethylen 1,1-dichlorethan Nitrat Chrysen Cis-1,2- Ammonium Dibenzo(a,h)anthracen dichlorethylen 1,2-dichlorethan Hydrogencarbonat Fluoranthen Sum af chlorerede Ledningsevne Fluoren Indeno(1,2,3-cd)pyren Naphtalen Phenanthren Pyren PAH, sum (EPA 16 komp.) PAH, sum (MST 6 komp.) Side 17 af 23

19 Bilag 3 - Placering af forundersøgelsesboringer Side 18 af 23

20 Bilag 4 - Modelkørsler Scenarie A: Påvirkning når HSS alene er i drift Scenarie B: Påvirkning når HSS og Postgrunden er i drift samtidigt Sænkningsudbredelse i sekundært grundvandsmagasin ved scenarie A. Side 19 af 23

21 Sænkningsudbredelse i top kalk ved scenarie A Side 20 af 23

22 Sænkningsudbredelse i sekundært grundvandsmagasin ved scenarie B. Side 21 af 23

23 Sænkningsudbredelse i top kalk ved scenarie B. Side 22 af 23

24 Bilag 5 - Sætningsfølsomme bygninger Side 23 af 23

25 Hotel Scandic Spectrum, København Placering af HSS etc. samt sætningsfølsomme bygninger/områder udpeget af GEO (Kilde: Krak). Puggaardsgade nr er funderet på træpæle BlemJesse Rådgivende ingeniør og geolog Specialfirma for grundvandshåndtering N Sætningsfølsomme marmorbelægninger i politigårdens runde gård Tilbygning til ejendom i Hambrosgade (øst for Otto Mønsteds plads) er funderet på træpæle. Husnr.? Krystallen Postgrunden HSS 0 50 m /BlemJesse/HNB Bilag 10