Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med udvidelse af Finsen bygningen ved Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø Att: Sidse Nilsen Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med udvidelse af Finsen bygningen ved Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Sagsnr Dokumentnr Niras har d. 18. februar 2016 ansøgt på vegne af Region Hovedstaden om tilladelse til midlertidig bortledning af m 3 grundvand ved Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, matrikel 6210, Udenbys Klædebo Kvarter, København. Årsagen er, at der ved etablering af en tilbygning til den eksisterende Finsen bygning ved Rigshospitalet, skal graves til under grundvandsspejlet. Der ansøges om en samlet mængde på m 3 i en periode på ca. 4 måneder, men da byggegruben ligger under 300 meter fra en eksisterende indvindingsboring (dgu nr ) skal der meddeles en tilladelse jvf. vandforsyningsloven 26. Der ansøges derfor om at bortlede m 3 fra d. 2 maj til d. 31 august Grundvandet afledes til kloak. TILLADELSE TIL MIDLERTIDIG BORTLEDNING Center for Miljøbeskyttelse meddeler hermed tilladelse til oppumpning af m 3 grundvand på matrikel 6210, Udenbys Klædebo Kvarter, København i henhold til 26 i vandforsyningsloven (LBK nr af 10/12/2015). Tilladelse til afledning af det oppumpede grundvand til kloak meddeles i en særskilt tilladelse. Tilladelserne meddeles på følgende vilkår: Generelt: 1. Det indsendte projekt skal udføres, som det er beskrevet i ansøgningen med de justeringer, der fremgår af nedennævnte vilkår. 2. Center for Miljøbeskyttelse skal straks kontaktes, hvis projektet ændres eller hvis der konstateres nye forureningsforhold med henblik på eventuel revurdering. Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S EK4B@tmf.kk.dk EAN nummer

2 3. Påvirkning af grundvandsressourcens hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold, herunder mobilisering af eksisterende grundvandsforurening, skal søges minimeret. 4. Forandring af grundvandsstanden som følge af oppumpning må ikke medføre skader på bygninger eller anlæg i området. Bortledning: 5. Øvre bygværk udgraves til kote +5,3 DVR90 (bilag 1 og 2). Evt. tilstrømmende grundvand håndteres ved lokal lænsning indenfor byggegruben. 6. Mellem bygværk udgraves til kote +2,8 DVR90 (bilag 1 og 2). Grundvandet håndteres ved lokal lænsning indenfor byggegruben. Der må maksimalt bortledes 1-2 m 3 /t. 7. Nedre bygværk udgraves til kote +0,47 DVR 90 (bilag 1 og 2). Grundvandet håndteres ved trykaflastningsboringer. Der må maksimalt bortledes 10 m 3 /t, og estimeres nærmere at skulle bortlede 3-5 m 3 /t. 8. Før grundvandssænkningen påbegyndes, skal der udføres et pumpeforsøg, for at bestemme transmissiviteten og den endelige bortledningsmængde. Center for Miljøbeskyttelse skal orienteres om datoen for pumpeforsøget. Resultaterne af pumpeforsøget skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse så snart de foreligger. 9. Medfører pumpetesten jf. vilkår 8 ændringer i bortledningsmængden eller andre ændring ift. vilkår 5, 6 og 7, skal ændringerne godkendes af Center for Miljøbeskyttelse. 10. Inden opstart af grundvandssænkningen i Nedre bygværk skal Center for Miljøbeskyttelse modtage en oversigt med den præcise placering af aflastningsboringerne. 11. Den maksimale afsænkningsdybde inden for byggegruben er ½ meter under bunden af bygværkerne. For hele byggegruben gælder at grundvandet ikke må sænkes dybere end kote 0 DVR Der må maksimalt bortledes m 3 vand indenfor tilladelsens gyldighedsperiode. 13. Grundvandssænkningssystemet skal forsynes med vandur, for at kontrollere den oppumpede vandmængde. Enten kan der placeres et vandur ved de individuelle bygværker eller før Side 2 af 13

3 sedimentationscontaineren. Vandure skal aflæses 1 gang ugentligt. 14. Før grundvandssænkningens opstart i Nedre bygværk skal der udtages en vandprøve fra hver aflastningsboringerne eller fra blandingsvandet fra Nedre bygværk. Resultatet skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse når de foreligger. Analyseparametrene skal som minimum omfatte BTEXN, total kulbrinte og klorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter. 15. Efter start af grundvandssænkningen i Nedre bygværk skal der de første 4 uger udtages en vandprøve om ugen. Vandprøven skal udtages enten fra aflastningsboringerne eller blandingsvand fra før sedimentationscontaineren. Analyseparametrene skal som minimum omfatte BTEXN, total kulbrinte og klorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter. Resultatet skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse når de foreligger. På basis af resultaterne aftales med Center for Miljøbeskyttelse en efterfølgende analysefrekvens. Monitering: 16. Der skal foretages moniteringen af grundvandsstanden i det sekundære magasin i en ny moniteringsboring, placeret ved byggegruben. Inden opstart af grundvandsænkningen skal Center for Miljøbeskyttelse modtage et kort over placeringen af boringen og godkende placeringen. 17. Der skal foretages monitering af grundvandsstanden i det primære magasin i de eksisterende boringer dgu nr og dgu nr (se bilag 3 for placering). 18. Moniteringen skal ske via datalogger, og vurderes dagligt, indtil grundvandsstanden har opnået stabile forhold. Derefter kan vurderingen nedsættes til 1 gang om ugen. Derudover skal der håndpejles for at verificere loggerdata. De første 4 uger skal der håndpejles ugentligt, derefter 1 gang om måneden. 19. Manuelle pejledata skal sammenholdes med de automatiske loggerdata for konsistens. Der pejles, indtil effekten af bortledningen er ophørt. Center for Miljøbeskyttelse afgør, hvornår effekten af grundvandssænkningen kan anses for ophørt. 20. Før start af grundvandssænkningen skal der udtages en vandprøve fra alle 3 moniteringsboringer. Analyseparametrene Side 3 af 13

4 skal som minimum omfatte, BTEXN, total kulbrinte og klorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter. Når resultaterne foreligger skal de sendes til Center for Miljøbeskyttelse. 21. I ugen op til afslutningen af grundvandssænkningen skal der udtages en vandprøve fra før sedimentationscontaineren. Analyseparametrene skal som minimum omfatte BTEXN, total kulbrinte og klorerede opløsningsmidler inkl. nedbrydningsprodukter. 22. Center for Miljøbeskyttelse kan til enhver tid stille krav om supplerende overvågnings- og prøvetagningsboringer samt krav om vandanalyser. 23. Hvis der sker ændringer i pejleprogrammet skal det ske efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse. Beredskabsplan: 24. Projektet skal være omfattet af en beredskabsplan, der skal være godkendt af Center for Miljøbeskyttelse. Rapportering: 25. Senest 4 uger efter opstart af grundvandssænkningen skal Center for Miljøbeskyttelse modtage første afrapportering indeholdende pejlinger, vandanalyser og status for oppumpede vandmængder. Efterfølgende skal der afrapporteres månedligt. 26. Når oppumpningen er afsluttet, skal der udarbejdes en slutrapport med en vurdering af den samlede påvirkning af grundvands- og forureningsforholdene på det berørte område. Rapporten skal indeholde pejling, analyseresultater, bortledte vandmængde og eventuelle tiltag samt dato og metode for sløjfning af anvendte boringerne. 27. Den afsluttende rapport jf. vilkår 26, skal fremsendes til Center for Miljøbeskyttelse senest 4 uger efter oppumpningen er ophørt. Gyldighed Tilladelsen gælder til d. 31. august Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet i 4 uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. vandforsyningslovens 75 og 77. Klagen skal indgives skriftligt ved Side 4 af 13

5 anvendelse af digital selvbetjening inden d Hvem kan klage? Det er fastlagt i vandforsyningslovens 80, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Det følger af vandforsyningslovens 75, stk. 3, at klage skal indgives skriftligt til Københavns Kommune ved anvendelse af digital selvbetjening via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Kommunen vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og højest 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Klagen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra kommunen med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De involverede i klagesagen, modtager en kopi af kommunens udtalelse. Vejledning om håndtering i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis udnyttelsen af tilladelsen forudsætter udførelse af bygge- og anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes før klagefristens udløb jf. vandforsyningslovens 78, stk. 3. Påklages tilladelsen før klagefristens udløb, må bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet under behandling af klagesagen afgøre andet jf. vandforsyningslovens 78, stk. 3 og 4. Ansvar I henhold til vandforsyningslovens 28 er bygherre erstatningspligtig for skader, der voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndighederne. Center for Miljøbeskyttelse påtager sig med denne tilladelse intet ansvar for skader på rør, kabler m.m. ved placering af boringerne. Side 5 af 13

6 Sagens behandling: Følgende har indgået i Center for Miljøbeskyttelses behandling af sagen: /1/ Ansøgning med bilag, modtaget d : Ansøgning om midlertidig sænkning af terrænnært grundvand - Rigshospitalet Finsen /2/ Opdateret ansøgning med bilag modtaget d : Opdateret ansøgning om tilladelse til midlertidig sænkning af grundvand /3/ Supplerende information modtaget på mail d Partshøring Et udkast af tilladelsen blev d sendt i partshøring til ansøger (Niras), grundejer (Region Hovedstaden, Rigshospitalet) og ejer af det nærliggende indvindingsanlæg (Region Hovedstaden, Rigshospitalet) Der er ikke modtaget kommentarer fra Region Hovedstaden, Rigshospitalet. Niras havde følgende kommentar: Jeg vil foreslå at vandspejlet logges i fra starten, men at den daglige monitering i starten indtil der er opstået stabile forhold sker ud fra manuelle pejlinger. Dette er indarbejdet i vilkår 18 ved, at sætte et vilkår om, at der de første 4 uger ugentligt skal håndpejles, for at verificere data fra loggeren. Projektet I forbindelse med etablering af Rigshospitalets Kvalitetsfonds Byggeprojekt Nordfløjen, er det nødvendigt at ændre den eksisterende filtrering af isotopudsugning. Ved denne ændring skal der opføres et nyt filterhus nedgravet på den østlige side af den eksisterende Finsen bygning, udvide rum UK556 og lave en afkastkanal. I byggegruben er der 3 bygværker, der udgraves til forskellige dybder, alle tre på adressen Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, matrikel 6210, Udenbys Klædebo Kvarter, København: - Øvre bygværk (afkastkanal) skal udgraves til kote +5,3 DVR90 - Mellem bygværk (filterrum) skal udgraves til kote +2,8 DVR90 Side 6 af 13

7 - Nedre bygværk (udvidelse af UK556) skal udgraves til kote +0,5 DVR90 Se bilag 2 for placering af de tre bygværker. Grundvandsspejlet ligger omkring kote +3, det er derfor kun i Mellem og Nedre bygværk, at der skal ske grundvandssænkning. Projektet forventes at begynde i starten af maj 2016 og løbe til midt august Der ansøges om oppumpning af m3. Grundvandssænkning Oversigtskort over byggeprojektet ved Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Rød cirkel markerer arbejdsområdet. Det er projektets mål at håndtere så lidt vand som muligt. Det er derfor besluttet, at det Nedre byggeværk, hvor der skal ske den største grundvandssænkning, påbegyndes sidste, og færdiggøres først. Der er endnu ikke foretaget pumpetest eller lavet målinger af transmissiviteten. Vurdering af vandmængderne og udbredelsen af sænkningstragten er derfor foretaget ud fra to scenarier: 1) De kvartære aflejringer over kalken er primært moræneaflejringer med lav hydraulisk ledningsevne. Det primære grundvandsmagasin forventes at være spændt, og det vurderes at der er en lille risiko for hydraulisk kontakt mellem det primære og det sekundære magasin. Der forventes derfor ingen sænkningsudbredelse i det primære magasin. I de terrænnære sandlag vurderes sænkningsudbredelsen at være mindre end 0,5 m indenfor en radius af 50 m fra byggegruben (vurderes ud fra tidligere erfaring med de kvartære aflejringer). 2) De kvartære aflejringer fra bunden af byggegruben og ned til kalken er primært sandede aflejringer. Grundvandsmagasinet Side 7 af 13

8 forventes at være frit. Til vurdering af dette scenarie er der opstillede en simpel strømningsmodel i Visual Modflow. Modellen simulerer en sænkning på op til 25 cm i en radius af 30 m fra byggegruben i de dybe sandlag. I kalken simuleres en sænkning på under 25 cm. En oppumpningsmængde på m 3, er estimeret ud fra en geologi svarende til scenarie 1, altså uden hydraulisk kontakt mellem det primære og sekundære magasin. Inden opstart udføres en pumpetest, hvorefter den endelige oppumpningsmængde estimeres. Da de tre bygværker skal udgraves til forskellige dybder, bliver grundvandet håndteres forskelligt. - I Øvre bygværk, med bund over vandspejlet håndteres evt. tilstrømmende grundvand og overfladevand med lænsepumper. - I Mellem bygværk vil grundvandet håndteres ved lokal lænsning. Der forventes at skulle bortledes 1-2 m 3 /t. - I Nedre bygværk vil grundvandssænkningen ske ved lokal bortledning ved trykaflastningsboringer. Det forventes at skulle bortlede 3-5 m 3 /t, men kan komme op omkring 10 m 3 /t. Geolog og Hydrologi Terrænet i området ligger ca. på kote +8, men over Finsen bygningen er der et plantet haveanlæg til terrænkote +9,1. Kalken i området ligger omkring kote -10 til -11. Overlejret kalken er m vekslende glaciale aflejringer som morænesand, moræneler og sand/grus. Ud fra boreprofiler vurderes det, at der er relativ store variationer i de glaciale aflejringer. Fra en boring ca. 25 m fra byggegruben ses direkte over kalken 15 m glaciale aflejringer. De nederste ca. 8 m er morænesand/grus med indslag af sand, grus og ler, mens de øverste 8 m er mere sandet. Over de kvartære aflejringer i området træffes ca. 3 m fyld. Det primære grundvandsmagasin udgøres af kalken og evt. overlejrede grus/sandlag. Magasinet vurderes at være spændt, med et trykniveau på kote +3. Et lokalt sekundært grundvandsmagasin træffes nogle steder i fyldlaget og øvre sandlag. Trykniveauet varierer med årstiden, men er i en tidligere undersøgelse fastlagt til kote +4 til +5. Drikkevandsinteresser og jord- og grundvandsforurening Der er ikke drikkevandsinteresse i området, men ca. 40 m sydvest for byggegruben ligger Rigshospitalets nødforsyningsboring (dgu nr ). De har tilladelse til at oppumpe m 3 /år, men oppumpede i 2014 kun omkring 8000 m 3. Side 8 af 13

9 Matriklen er ikke kortlagt som forurenet, og det nærmeste kortlagte areal er ca. 110 m mod øst. Monitering Monitering af det sekundære grundvand vil ske i en ny boring placeret ved byggegruben. Derudover vil der ske monitering af det primære magasin i de eksisterende boringer dgu nr og dgu nr I alle moniteringsboringerne vil der blive installeret datalogger, samt håndpejles for at verificere data fra loggerne. Konklusion Center for Miljøbeskyttelse har sat som krav, at der inden opstart af grundvandssænkning skal udføres en pumpetest, hvormed den endelige oppumpningsmængde vurderes. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at grundvandssænkningen i forbindelse med udgravning i byggegruben kan gennemføres uden uacceptable risici for miljø og de omkringliggende bygninger. Hvis du har spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte Camilla Nathan, tlf ; vand@tmf.kk.dk. Med venlig hilsen Camilla Nathan Geolog Dorthe Tirsgaard Civilingeniør Side 9 af 13

10 Bilag 1: Oversigtskort over byggegruben Bilag 2: Oversigtskort over de tre bygværker Bilag 3: Oversigtskort over moniteringsboring dgu nr og dgu nr Kopi til: Niras, Kristine Wodschow; Rigshospitalet, Dines Christian Dinesen; Rigshospitalet, Sidse Nielsen; Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskeriforbund, Forbrugerrådet, Side 10 af 13

11 Sortemosevej Allerød Rev.: Dato: Udarb.: Kontrol: SagsNr.: a KIW init Oversigtskort Kort nr. 1 Rigshospitalet udvidelse af Finsen Blegdamsvej Blegdamsvej Legende: Generel reference: - GST Note: Arbejdskort

12 I K K.1 L L.1 BYGNING 10 I.1 Mellem Modul 23 og 24 kan terræn belastes med 500 kg/m² eller 7,2 t akseltryk. efter Modul 24 kan terræn belastes med 1000 kg/m² eller 7,2 t akseltryk. Byggeplads for Bygning 10 Bilag 2 - Oversigtskort over de tre bygværker Belastning af terræn inden for støttemur 500 kg/m² eller 7,2 t akseltryk. M Byggepladshegn for nordfløj Spildevand fra skurby afløb hertil. Støttemur N.1 Støttemur Opbevaring af plantekasser og støttemur + belægnings sten mv. N te 4 ko be gs ru in eg vn gg ra By dg U Port Støttemur nedtages her fra Adgang for patienter til Finsen støttemur nedtages for patient adgang Port ø200 Adgangsvej for patienter til bygning 11 BK 4,10 DK 7,98 Øvre Byggegrube,9 +4 O.1 BYGNING 11 Ø1250 BT BK 8,75 DK 6,73 Byggegrube 3 Udgravnings kote +5,3 Byggegrube 3 P.1 ø80 3 Byggegrube 1 Udgravnings kote +0,47 Nedre byggegrube Adgangsvej Port P Gade Lamper/ skilte nedtages og sættes i depot Jorddepot Blegdamsvej Støttemur nedtages eller afstives over udgravning for ventilation Skurby i 2 etager Budske og træer O Skurvogn Brønd, omtrentlig placering NOTE: Mellem byggegrube Q.1 Plantekasser Q Bygge grubbe 2 T_K_N_X_ST_1_10_00 Alle mål er i mm. Koter er i m. (System DVR90) Materiel- og jorddepot Maksimal last på areal inden for støttemure 500 kg/m² eller 7,2 t akseltryk Udgravnings kote +2,8 Udgravnings koter er ca. koter Område hvor der vil foregå gravearbejde i forbindelse med føring af ventilationskanal EL: Der medregnes byggeplads - elinstallationer, i henhold til byggesagsbeskrivelsen. Brønd R.1 EL-skab Støttemur R Støttemur 00 Ø6 Nødudgang fra bygning 11 bt BK 4,18 DK 8,02 SIGNATURER: Byggeplads for Bygning 11 Spuns Port Byggepladshegn Jordanker Juliane Maries Vej Adgangsvej Skurvogn 5,7 x 2,3 m Område hvor der vil foregå gravearbejde i forbindelse med føring af ventilationskanal Anlæg for udgravning Foreløbigt tryk Rev. Betegnelse/Revision Dato Sag: Rigshospitalet. Afkast fra Finsen. Hovedprojekt Sag nr.: Emne: Dato: Udført Kontrol/Godkendt xx.xx Rev.: Tegn nr.: Byggepladsplan Udført: MRS T_K_N_X_ST_1_10_00 Kontrol/Godkendt: MJN / CJN Mål: Sortemosevej Allerød Telefon Telefax 1 : niras@niras.dk

13 Bilag 3- Oversigtskort over moniteringsboring dgu nr og dgu nr Københavns Kommune, GEUS, Kort og data er vejledende Målforhold Dato 1: