TETRIS A/S Rentemestervej København NV. 25. oktober Sagsnr Dokumentnr

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse TETRIS A/S Rentemestervej København NV Tilladelse til reinfiltration af oppumpet grundvand ved Amagerfælled Vej 100 samt etablering af 20 reinfiltrationsboringer, byggefelt 4, August Schades Kvarter 25. oktober 2018 Sagsnr Dokumentnr Center for Miljøbeskyttelse meddeler hermed tilladelse til reinfiltration af m 3 grundvand samt 20 reinfiltrationsboringer ved Amagerfælledvej 100, 2300 København S, i medfør af miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1 (LBK nr af 3/9-2018). NIRAS A/S har den 20. juli 2018, på vegne af bygherre Tetris A/S, fremsendt ansøgning til Center for Miljøbeskyttelse om tilladelse til midlertidig reinfiltration langs Amagerfælledvej 100, 2300 København S, matrikel nr. 7000n Eksercerpladsen, København. Der ønskes tilladelse til reinfiltration af op til m 3 grundvand via 18 boringer langs Amagerfælledvej, matrikel nr. 7000n Eksercerpladsen, København samt 2 boringer på matrikel 278g Eksercerpladsen, København. Ved hjørnet af Amagerfælledvej 100 og August Schades Vej (byggefelt 4 i August Schades Kvarteret (ASK04)), skal der opføres en etageejendom med kælder. I forbindelse med anlægsarbejdet etableres en byggegrubeindfatning af spunsvægge. Der skal udgraves ned til kote -3,03 m DVR90 i byggegruben, og det er i den forbindelse nødvendigt at sænke grundvandsstanden i byggegruben til kote -3,55 m DVR90. Det oppumpede vand ønskes, i prioriteret rækkefølge, udledt til Universitetskanalen, reinfiltreret uden for byggegruben og sidst afledt til kloak. Der er ansøgt om tilladelse til at reinfiltrere det oppumpede vand via 20 boringer langs Amagerfælledvej, hvis udledning til recipient ikke er mulig. Ved fuld reinfiltration håndteres grundvandet i et lukke system, dvs. uden vandbehandling. Reinfiltrationen forventes at kunne pågå i perioden oktober 2018 til oktober Tilladelse til bortledning af grundvand meddeles i en særskilt tilladelse. Vilkår Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S EAN nummer

2 Generelt 1. Det indsendte projekt skal udføres, som det er beskrevet i ansøgningen /1/ med de justeringer, der fremgår af nedennævnte vilkår. 2. Center for Miljøbeskyttelse skal modtage besked om projektets opstart senest 1 uger før reinfiltrationen påbegyndes. 3. Center for Miljøbeskyttelse skal straks kontaktes, hvis projektet ændres eller der konstateres nye forureningsforhold med henblik på eventuel revurdering. 4. Der må reinfiltreres op til m 3 grundvand via boringer på matrikel 278g og 7000n Eksercerpladsen, København, med en ydelse på 1000 m 3 /døgnet (40 m 3 /t). 5. Tilladelsen er gyldig til og med den 15. oktober Påvirkning af grundvandsressourcens hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold, herunder mobilisering af eksisterende grundvandsforurening og saltholdigt vand, skal søges minimeret jf. moniteringsprogrammet. 7. Det skal sikres at hele reinfiltrationsanlægget, kan opretholdes under hele tilladelsesperioden. Moniteringsboringerne skal tillige kunne opretholdes i hele moniteringsperioden. Det gælder også boringer/anlæg på tredjeparts grund. 8. Reinfiltrationen skal koordineres med de ansvarlige for DR Byens ATES anlæg. Boringer 9. Boringerne oplistet i tabel 1, må udføres med de angivne boringsdybder, filterintervaller og formål. Boringernes placering fremgår af bilag 1. Tabel 1: Boringsoversigt Borings ID Formål Maks. boringsdybde [m.u.t.] I1-I20 Infiltration Filterinterval [m.u.t.] 10. Alle boringer skal være koordinatsat (EUREF89, UTMzone32) og indmålt med GPS, og der skal være tydelig markering af boringernes identifikationsnummer og ejer. Side 2 af 18

3 11. Ved etablering af boringerne skal der udarbejdes et boreprofil for hver boring. Kopi af boreprofilerne skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse så snart de foreligger. 12. Efter boringernes udførelse skal der fremsendes en liste med boringernes identifikationsnumre og tilhørende DGU nr. til Center for Miljøbeskyttelse 13. Ved renpumpning af infiltrationsboringerne skal temperaturen af grundvandet måles 14. Oplysninger om boringerne jf. 23, stk 3. i boringsbekendtgørelsen skal indberettes til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) i PC Jupiter format (digitalt læsbart). 15. Boringerne skal sløjfes senest 1 måned efter at brugen er ophørt. 16. Sløjfningsskemaer skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse senest 3 måneder efter sløjfning. Reinfiltrationsanlæg 17. Der må infiltreres grundvand, der efter Center for Miljøbeskyttelses vurdering har en sådan kvalitet at det kan tilledes undergrunden uden risiko for negativ påvirkning af miljøet. 18. Der må ikke infiltreres procesvand, overfladevand eller lign. i reinfiltrationsboringerne. 19. Der skal installeres vandmåler og trykmåler på reinfiltrationsanlægget. 20. Ved fund af miljøfremmede stoffer eller metaller, skal Center for Miljøbeskyttelse straks kontaktes med henblik på behandling af vandet inden reinfiltration. Der må ikke ske afdampning af flygtige stoffer til omgivelserne ved rensning. 21. Infiltrationen i boringerne skal styres, så grundvandet ikke står på terræn. Monitering 22. Temperatur af det infiltreret vand skal moniteres inden reinfiltration. 23. Der skal udtages vandprøver til analyse, som angivet i nedenstående tabel. Analyseparametre der skal analyseres for Side 3 af 18

4 findes i bilag 4. Stoffer der ikke måles i flere analyserunder kan udgå af analyseprogrammet efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse. Ved ønske om sammenfald af prøvetagningsfrekvens med andre miljøtilladelser, kan Center for Miljøbeskyttelse kontaktes. Prøvetagningstidspunkt Hyppighed Prøvetagningssted Før drift - Fra hver 5. boring 1 prøve hver Samlevandet efter uge de første evt. 2 vandbehandling driftsmåneder Under drift 1 prøve hver måned i resten af driftsperioden Samlevandet efter evt. vandbehandling 24. Prøvetagning og analyse skal udføres af akkrediteret firma/laboratorium, med mindre andet aftales med Center for Miljøbeskyttelse. 25. Resultatet af vandanalyser skal sendes til Center for Miljøbeskyttelse så snart de foreligger. 26. Der skal gennemføres monitering af grundvandsstanden i projektets boringer M1, M3 og M8 samt i DR Byens pejleboringer K1 (DGU ), PBDR1 (DGU ), PBDR3 (DGU ), PBDRsyd (DGU ), PBK4 (DGU ), PBDRnord ( ) og PBIN24 ( ). Se bilag 2 for placering. 27. I moniteringsboringer, hvor der er installeret dataloggere skal der håndpejles ugentlig de 4 første uger af reinfiltrationen, og derefter månedligt. Håndpejlinger skal verificere loggerdata. Pejlefrekvenserne kan nedsættes yderligere efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse 28. I moniteringsboringer hvor der ikke installeres datalogger, skal der håndpejles dagligt, så længe pumpeydelsen på reinfiltrationen justeres, dog mindst i de 4 første uger. Herefter kan frekvensen nedsættes til ugentligt. Pejlefrekvenserne kan nedsættes yderligere efter aftale med Center for Miljøbeskyttelse 29. Vandmåler på reinfiltrationsanlægget skal aflæses mindst 1 gang om ugen. Side 4 af 18

5 30. Center for Miljøbeskyttelse kan til enhver tid stille krav om yderligere analyseparametre, samt øget analysefrekvens, hvis CMB vurderer der er risiko for yderligere miljøfremmede stoffer, eller en væsentlig forøgelse i forhold til de nuværende koncentrationer. 31. Inden opstart af reinfiltrationen skal der være gennemført mindst én synkron pejlerunde for samtlige moniteringsboringer. Dette skal være sammenfaldende med bortledningstilladelsen. 32. Vandstanden pejles indtil effekten af reinfiltration relateret til projektet er ophørt. Center for Miljøbeskyttelse afgør, hvornår effekten af grundvandssænkningen kan anses for ophørt. 33. Center for Miljøbeskyttelse kan til enhver tid stille krav om yderligere boringer, hvis der skønnes risiko for mobilisering af forurening. Beredskabsplan 34. Projektet skal omfattes af en beredskabsplan, som skal skriftligt godkendt af Center for Miljøbeskyttelse inden opstart af reinfiltrationen. Rapportering 35. Senest 6 uger efter opstart af reinfiltrationsanlægget, skal Center for Miljøbeskyttelse modtage første rapport for de første 4 uger. Herefter skal der afrapporteres hver 3. måned. Rapporterne skal indeholde: Pejlinger, vandanalyser, reinfiltreret vandmængder, ydelse (m 3 /t) pr. boring samt driftsforstyrrelser. Alle data indsamles og tolkes i forhold til stillede vilkår. 36. Senest 4 uger efter reinfiltrationen er ophørt, skal der fremsendes en afsluttende rapport til Center for Miljøbeskyttelse. Den afsluttende rapport skal indeholde samme data som nævnt i vilkår 35, en beskrivelse af de udførte aktiviteter samt en risikovurdering af den samlede påvirkning af grundvands- og forureningsforholdene på det berørte område, dato og metode for sløjfning af boringer. Serviceoplysninger Tilladelsen kan tilbagekaldes eller ændres uden erstatning af hensyn til miljøbeskyttelsen i øvrigt, jf. miljøbeskyttelseslovens 20, stk. 1. Center for Miljøbeskyttelse påtager sig med denne tilladelse intet ansvar for skader på rør, kabler m.m. ved placering af boringerne. Side 5 af 18

6 Sløjfning af boringerne skal anmeldes til Center for Miljøbeskyttelse mindst 14 dage før arbejdet udføres, jf. 26 i boringsbekendtgørelsen. Håndtering af brugte kulfiltre skal ske i hht. skema for klassificering af affald i KK. Hvis det skulle blive nødvendigt at tilsætte flokkuleringsmidler for at drive infiltrationsanlægget, skal der meddeles tilladelse efter 19 i miljøbeskyttelsesloven til brug af stoffet. Partshøring Udkast til tilladelsen har været i partshøring i 14 dage hos Niras, Aarsleff, Tetris og DR Byen. Tilladelsen er rettet til i forhold til bemærkninger modtaget af DR Byen. Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Miljøog Fødevareklagenævnets digitale klageportal inden den 22. november Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Side 6 af 18

7 Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: CMB videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Miljø- og Fødevareklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1. Sagens behandling og forudsætninger Følgende har indgået i Center for Miljøbeskyttelses behandling af sagen, og er en forudsætning for meddelelse af tilladelsen: /1/ Ansøgning om midlertidig grundvandssænkning og re-infiltrering samt eventuel udledning til Universitetskanalen eller kloak, dateret 20. juli 2018, NIRAS A/S /2/ Mailkorrespondance med Jan Wodschow, NIRAS, august/september. Modelberegninger. /3/ Drift og monitering af grundvandskøleanlæg, statusrapport oktober 2017, udarbejdet af COWI for DR Byen. PROJEKTET Ved Amagerfælledvej 100, 2300 Københavns S, matrikel nr. 278a Eksercerpladsen, København, vil Tetris A/S etablere en etageejendom med kælder. Der skal udgraves til maksimalt kote -3,03 m DVR90, og det bliver derfor nødvendigt at sænke grundvandet for at tørholde byggegruben. Ansøger ønsker at udlede det oppumpede grundvand til recipient, Universitetskanalen, men pga. problemer med reducering af Side 7 af 18

8 bariumindholdet i grundvandet, søger ansøger også om tilladelse til at reinfiltrere grundvandet. Der er søgt om reinfiltration af m 3 grundvand i en periode på 1 år fra oktober 2018 oktober Figur 1: Placering af byggepladsen (Blå cirkel). De røde og blå markeringer viser henholdsvis V2 og V1 kortlagte grunde. Byggegruben etableres med indfatning af spunsvægge. Spunsvæggene forventes med en spidskote i det nedre moræneler, i kote -6 til -7 m DVR90. Indenfor spunsvæggen skal der udføres en lokal midlertidig bortledning af grundvandet vha. 10 pumpeboringer med en samlet ydelse på maksimalt 1000 m 3 /døgn. Pumpeboringerne filtersættes 3-9 mut, hvilket er i det øvre sandlag. Grundvandet reinfiltreres vha. 20 infiltrationsboringer lige øst for byggegruben langs Amagerfælledvej. Infiltrationsboringerne vil få en boringsdybde på ca. 11 mut. således at det bortledte grundvand reinfiltreres til samme magasin som det oppumpes fra. Ved reinfiltration forventes der at reinfiltrere 95% af det bortledte grundvand. DR Byens ATES anlæg: Det nærliggende DR Byen indvinder i området grundvand (til at køle bygningen ned med) via et ATES anlæg. ATES anlæggets sydlige boringsgruppe (DGU , , og ) ligger under 100 m øst fra ASK04 byggegruben, og den nordlige (DGU , , , , , og ) små 400 m mod nordvest. DR Byen oppumper (kølet) grundvand fra de sydlige boringer i sommerperioden. I sommeren 2015 blev der oppumpet rimeligt stabilt i 4 måneder med en kapacitet på 150 m 3 /t, i sommeren 2016 blev der oppumpet uregelmæssigt i 3 måneder med en kapacitet på 130 m 3 /t /3/. I vinterperioden indvindes der grundvand fra ATES anlæggets nordlige boringsgruppe. De Side 8 af 18

9 oppumpede grundvand opvarmes og reinfiltreres ved den sydlige boringsgruppe. Vinterdriften er dog stærkt reduceret, og forventes ikke at påvirke bortledningen. Reinfiltrationen fra ASK04 må ikke påvirke at DR Byen ikke kan bruge deres ATES anlæg. Ansøger har været i dialog med DR Byen angående koordinering af de to projekter. Beskyttet natur: Ca. 600 meter vest for byggegruben ligger Amager Fælled, der er fredet og består af beskyttede naturtyper (overdrev og mose). Der er også fundet fredede grønne frøer, spidssnudede frøer samt store vandsalamandere på Amager Fælled. Det er derfor vigtigt at grundvandssænkningen og reinfiltrationen ikke påvirker den beskyttede natur. Ansøger vurderer at de beskyttede naturtyper ikke vil berøres direkte af den midlertidige grundvandssænkning og reinfiltration. Geologi og hydrogeologi Den geologiske lagfølge er fastlagt på baggrund af geotekniske boringer udført på matriklen. Lagfølgen omfatter, fyld og dernæst morænesand med indslag af moræneler. I kote -6 m DVR90 er der observeret et gennemgående 1 m tyk moræne lerlag, der overlejrer et nedre sandlag, afskåret i dybden af Danienkalk. Dybe boringer udført ved tidligere anlægsarbejde i området viser at Danienkalken træffes ca mut. svarende til kote -21 til - 22 m DVR90. En geologiske profil er skitseret ud fra denne viden (figur 2). Figur 2: Geologisk profil fra byggegruben. Side 9 af 18

10 Den store dybde til kalken, og derved tykke sandlag, indikere at byggegruben er beliggende over en begravet dal. Dalen er NV-SØ gående og omtales som Rådhusdalen. Kendetegnet ved Rådhusdalen er at det er et højt ydende magasin, grundet det tykke smeltevandslag. Det er gennem pumpeforsøg dokumenteret, at der er hydraulisk kontakt mellem det øvre sandlag og det nedre sandlag. Der forventes også, at der er hydraulisk kontakt mellem sandlagene og kalken. Det primære grundvandsmagasin findes i kalken, og historiske pejlekort viser, at vandspejlet gennemsnitligt ligger i kote -0,5 til -1 m DVR90. Modelberegninger: Der er opsat to grundvandsmodeller. En simpel model der viser grundvandssænkningens udbredelse hvis der ikke reinfiltreres og en mere avanceret model til beregning hvis der reinfiltreres. I ingen af modellerne er DR Byens indvindingsboringer inkorporeret, da indvindingsmængden og mønstret er meget ujævnt og varierer meget. Ved ingen reinfiltration viser simuleringen en sænkning på mellem 1,5-0,5 m uden for spunsen (bilag 5). Desuden forventes det at den oppumpede mængde kan nedsættes til 500 m 3 /døgn i stedet for 1000 m 3 /døgn. I den avanceret model er der opsat 4 beregningslag og en diskretisering på 50x50 m udenfor byggegruben og 5x5 m ved byggegruben. 1. lag består af fyld, tørt morænesand samt det øvre sandlag. 2. lag består af et tyndt lag af moræneler, 3. lag består af det nedre sandlag og det sidste lag, lag 4, består af Danienkalk. Der er udført pumpetest i både det øvre og det nedre sandlag, og transmissiviteten er tolket ud fra disse. De hydrauliske parametre for kalken er fastlagt ud fra erfaringstal for området. Spunsen er inkorporeret i modellen vha. randbetingelser, pumpeboringer og reinfiltrationsboringer er også inkorporeret. Ved DR byens indvindingsboringer er der sat randbetingelser, som illustrerer vandspejlsniveauet på det tidspunkt der blev pejlet i forsommeren Modelberegningerne viser at grundvandssænkning kan begrænses til omkring 1 meters sænkning udenfor selve byggegruben (bilag 6), Årsagen til at grundvandssænkningen vurderes ikke at vil have stor indflydelse på de omkringliggende omgivelser, er at byggegruben er beliggende i Rådhusdalen, der består af højpermeable sedimenter, og der derfor ikke vil blive skabt en stor og udbredt sænkningstragt. Desuden spunses der rundt om byggepladsen, hvilket også begrænse udbredelsen. Side 10 af 18

11 Jord- og grundvandsforurening samt drikkevandsinteresser Matriklen eller tilstødende matrikler er ikke forureningskortlagte. Øst for Amagerfælledvej er der en V2 kortlagt grund, denne grund er delvis oprenset. Lige syd for Grønjordsvej er grunden V1 kortlagt. Den V2 kortlagte grund er et daværende affaldsdepot, og den V1 kortlagte grund et daværende vognmandssted med tankanlæg. Ansøger forventer ikke, at disse forureninger vil have indflydelse på grundvandshåndteringen, da de er placeret udenfor den modellerede sænkningstragt. Ud fra vandanalyser udtaget fra byggegruben, ses ingen forureninger, dog ses en høj koncentration af naturlig forekommende stoffer som jern, barium og chlorid. Den samme tendens ses i analyserapporterne fra DR Byens nærliggende indvindingsboringer. I DR Byens indvindingsboringer er der dog fundet et lavt indhold af pesticid. Der er ingen drikkevandsinteresse i området. Monitering og beredskab Der etableres 3 moniteringsboringer rundt om byggepladsen, M1, M3, M8. Derudover har NIRAS og DR Byen indgået aftale om, at NIRAS må tilgå DR Byens pejleboringer samt det online moniteringsdata af grundvandsspejlet. Der er tale om boringerne PBDR1 (DGU nr ), PBDR3 (DGU nr ) PBK4 (DGU nr ), , K1 (DGU nr ), PBDRnord (DGU nr ) og PBIN24 (DGU nr ). Der er installeret dataloggere i alle DR Byens boring og forventes også at blive installeret i moniteringsboringerne M1, M3 og M8. Placeringen af alle boringer kan ses i bilag 2. Der moniteres for at sikre, at de omkringliggende bygninger og DR Byens indvinding ikke berøres af sænkningen og reinfiltrationen. Der er sat vilkår om at monitere det reinfiltrere grundvandet for metaller, chlorerede opløsningsmidler + nedbrydningsprodukter, kulbrinter og relevante pesticider. Parametrene er valgt ud fra kortlægningen af de omkringliggende grunde, samt vandanalyser fra DR Byens boringer. Alt reinfiltreret grundvand registreres med vandmåler der aflæses ugentligt Kommunens vurdering Ud fra viden omkring de kortlagte grunde og reinfiltrationens påvirkning på strømningsforholdene, vurderes det, at kendte forureninger ikke vil blive mobiliseret. Side 11 af 18

12 Det vurderes at bortledningen og reinfiltrationen fra byggegruben, ASK04, og indvindingen ved DR Byens indvindingsboringer kan foregå samtidig uden negativt at påvirke hinanden. Dette skyldes at geologien i området er særdeles vandførende. Da DR Byens ATES anlæg er afhængig af grundvandets temperatur, er der sat vilkår om monitering af grundvandet temperatur inden reinfiltration. Derudover har DR Byen og NIRAS været i dialog under ansøgningsprocessen, og der deles om pejleboringerne. Konklusion Center for Miljøbeskyttelse har sat vilkår om monitering af vandstanden i området omkring byggegruben, for at sikre at vandstanden opretholdes, og der ikke sker uacceptabel påvirkning af de omkringliggende arealer. Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at grundvandshåndteringen i forbindelse med reinfiltration af grundvandet kan gennemføres uden uacceptable risici for miljø og de omkringliggende arealer. Henvendelser i sagen bedes rettet til Camilla Nathan, ek4b@kk.dk, tlf. nr eller vand & VVM vand@tmf.kk.dk Med venlig hilsen Camilla Nathan Geolog Dorthe Tirsgaard Civilingeniør Bilag 1: Oversigtskort, byggegrube med pumpe- og reinfiltrationsboringer Bilag 2: Oversigtskort med moniteringsboringer Bilag 3: Udgravningsniveauer Bilag 4: Analyseparametre Bilag 5: Modelleret sænkningsudbredelse uden reinfiltration Bilag 6: Modelleret sænkningsudbredelse med reinfiltration Kopi til: NIRAS A/S Per Aarsleff A/S DR Byen Styrelsen for Patientsikkerhed Danmarks Naturfredningsforening Københavnernes Miljøforening Side 12 af 18

13 Bilag 1 - Oversigtskort, byggegrube med pumpe- og reinfiltrationsboringer Side 13 af 18

14 Sortemosevej Allerød Rev.: Dato: Udarb.: Kontrol: SagsNr.: Bilag C Oversigtskort over pumpeboringer, infiltrationsboringer ASK04, Byggefelt 4, August Schade Kvarteret JWL SAJ Legende:

15 Bilag 2 - Oversigtskort med moniteringsboringer Side 14 af 18

16 Legende: M(8) M(1) M(3) Bilag B Oversigtskort over pumpeboringer, infiltrationsboringer og moniteringsboringer (inklusive DR's boringer) ASK04, Byggefelt 4, August Schade Kvarteret Rev.: Dato: Udarb.: Kontrol: SagsNr.: JWL SAJ Sortemosevej Allerød

17 Bilag 3 Udgravningsniveauer Side 15 af 18

18 Bilag 4 - Analyseparametre Chlor. Opl. midler + nedbrydnings produkter. Trichlormetha n (chloroform) Oliekomponenter Tungmetaller Øvrige Pesticid Benzen Arsen Chlorid Dichlorprop (2,4-DP) Toluen 1,1,1- Bly Sulfat Ethylenthourea trichlorethan (ETU) Ethylbenzen Tetrachlormet Cadmium SS han M, p og o- Tetrachlorethy Kobber Jern xylen len (PCE) Naphtalen Trichlorethyle Nikkel Barium n (TCE) Total Vinylchlorid Zink Ammonium kulbrinter 1,1- dichlorethylen Trans 1,2- dichlorethylen 1,1- dichlorethan Cis-1,2- dichlorethylen 1,2- dichlorethan Dichlormethan Sum af chlorerede Side 16 af 18

19 Bilag 5 - Modelleret sænkningsudbredelse uden reinfiltration Side 17 af 18

20 Bilag 6 - Modelleret sænkningsudbredelse med reinfiltration Side 18 af 18