Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Beregning af forureningsmasse. 22. november Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Beregning af forureningsmasse 22. november 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Baggrund Formål Beregningsprincippper Fordeling af forureningsmasse Forureningsparametre som indgår i masseberegning Beregningsmetode Forureningsmasse bundet til sediment Optegning af geologiske profilsnit Indtegning af analysedata og feltobservationer Indtegning af zoner og lag fastlæggelse af geometri Beregning af forureningsmasse bundet til sediment Beregning af mængden af fri organisk fase Forekomst af fri fase Afgræsning af areal med fri fase Tykkelse af lag med fri fase Karakterisering af fri organisk fase Overslag af mængden af fri organisk fase Beregning af forureningsmasse i grundvand Forudsætninger for beregning Konturerede kort over forureningsudbredelsen Beregning af forureningsmasse i grundvand Vurdering af forureningsmasse Estimering af forureningsmasse Usikkerheder ved gennemførte masseberegning Forureningsmasse uden for og inden for planlagt spunsvæg Fri organisk fase Sedimentforurening O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

2 2 7.3 Opløst forurening Forureningsmasse inden for og uden for spuns Konklusion Vurdering af forureningsmængde af udvalgte stoffer Forureningsmasse inden for spuns A modificeret Referenceliste Bilag: 1. Placering af geologisk profilsnit 2. Profilsnit 3. Inddeling i zoner 4. Gennemsnitlig lagtykkelse 5. Opgørelse af forureningsmasse bundet til sediment 6. Boringer med fri fase og forventet forekomst af fri fase 7. Konturering af opløst forureningsmasse 8. Opgørelse af opløst forureningsmasse 9. Placering af zoner og spuns A modificeret 10. Sedimentforurening inden for og uden for spuns A modificeret O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

3 3 1. Indledning Ringkjøbing Amt har bedt NIRAS om at foretage en vurdering af størrelsen af den totale mængde af forurening i jord og grundvand ved det tidligere kemikalieaffaldsdepot ved Høfde 42. Endvidere skal det vurderes hvor stor en andel af den samlede forureningsmasse, som er beliggende henholdsvis inden for og uden for den planlagte spunsvæg (Spuns A modificeret). 1.1 Baggrund Ringkjøbing Amt og Miljøstyrelsen har indgået en aftale om at etablere en spunsvæg omkring det tidligere høfdedepot. Der er udført en række undersøgelser i forhold til at afgrænse forureningen og dermed kunne fastlægge placering af en kommende spunsvæg. /2/ og /3/ 1.2 Formål Det overordnede formål med beregning af forureningsmasse er: At estimere den samlede forureningsmasse for udvalgte stoffer i jord og grundvand ved det tidligere høfdedepot. At estimere hvor stor en andel af den beregnede forureningsmasse som er beliggende henholdsvis inden for og uden for den planlagte spunsvæg (Spuns A modificeret). De udførte undersøgelser til afgrænsning af forureningen ved det tidligere høfdedepot ved Høfde 42 har ikke haft til formål at belyse forureningssituationen i den centrale del af det tidligere kemikaliedepot. Der foreligger således ikke et særligt omfattende datamateriale om forureningens horisontale og vertikale fordeling i centrum af hotspot. På den baggrund må en beregning af forureningsmassen tillægges en vis usikkerhed. 2. Beregningsprincippper 2.1 Fordeling af forureningsmasse Forureningen ved Høfde 42 forekommer i jord (sediment), grundvand og som selvstændig fri organisk fase. I jorden vil forureningen dels være bundet til jordens indhold af henholdsvis organisk materiale og silt/ler og dels forekomme i sedimentmatrix som residual fri fase. Forureningsmassen beregnes for henholdsvis jord, grundvand og fri organisk fase. 2.2 Forureningsparametre som indgår i masseberegning Forureningen ved Høfde 42 kan karakteriseres som en meget kompleks blandingsforurening, som er sammensat af mere end 100 forskellige kemiske forbindelser. I forbindelse med risikovurdering af forureningen er der identificeret en række stoffer, som er vurderet til at udgøre den største risiko for vandkvaliteten i Vesterhavet /1/. Det drejer sig om følgende parametre: O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

4 4 Parathion Methyl-parathion Ethyl-sulfotep Fyfanon (malathion) Kviksølv EP1 EP2-syre Masseberegningen vil som udgangspunkt estimere indholdet af disse stoffer i depotresterne. Derudover estimeres indholdet af aminoparathion. Amino-parathion er et af parathions nedbrydningsprodukter, som måles såvel i forstrand som i recipient. For stofferne EP1 og EP2-syre er der primært udført analyse af indhold i grundvand, hvilket skyldes stoffernes høje opløselighed i vand. Mængden af EP1 og EP2-syre beregnes således alene for grundvandet. 2.3 Beregningsmetode I det følgende gives en kort beskrivelse af den anvendte beregningsmetode til vurdering af forureningsmasse i jord/sediment, grundvand og fri organisk fase. Jord/sediment Området omkring det tidligere høfdedepot er inddelt i 7 regioner og for hver region er der optegnet et øst-vestligt orienteret geologisk profilsnit. Lagserien fra boringer etableret i regionerne er indtegnet på det respektive snit og de påviste indhold af parathion i jord og grundvand for den respektive region er angivet. For hvert snit (region) er der foretaget en inddeling af lagserien i 4 lag på baggrund af geologi og forureningsniveau i jord og grundvand. Hver region inddeles herefter i zoner svarende til depot- /nedsivningsområde, indre randzone og ydre randzone. For hver af de tre zoner beregnes herefter en gennemsnitstykkelse for hvert af lagene 1-4. Endeligt beregnes gennemsnitskoncentration af parathion i sediment for hvert lag for hver zone. Forureningsmassen i jord/sediment beregnes på baggrund af zonernes areal, gennemsnitlige lagtykkelse for lag 1-4 i hver zone og gennemsnitlige koncentration af parathion i sediment i hvert lag for hver hver zone. Med udgangspunkt i de fastlagte zoner og lag beregnes herefter indholdet af methyl-parathion, fyfanon, ethyl-sulfotep og kviksølv. Grundvand For hvert af de udvalgte stoffer beskrives forureningsudbredelsen i grundvand i henholdsvis det øvre og nedre sekundære grundvandsma- O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

5 5 gasin ved optegning af isolinier. De to sekundære magasiner tildeles en gennemsnitlig mægtighed på henholdsvis 3 og 6 meter. På baggrund af den optegnede koncentrationsfordeling og magasintykkelse beregnes den opløste forureningsmasse. Fri organisk fase Med udgangspunkt i de boringer, hvor der er observeret fri organisk fase, optegnes området, hvor der er muligvis kan forekomme fri fase. Inden for det markerede område beregnes den procentvise andel af boringer, hvor der er observeret fri organisk fase. Den procentmæssige fordeling mellem boringer med og uden fri fase i det markerede område anvendes herefter til at beskrive størrelsen af det areal, hvor der forekommer fri fase. Den gennemsnitlige tykkelse af den fri fase i lagserien og indholdet af fri fase (vægtprocent) i lagserien er herefter estimeret. Herefter kan et skøn af mængden af fri organisk fase beregnes på baggrund af areal, lagtykkelse og vægtprocent. 3. Forureningsmasse bundet til sediment I dette afsnit beskrives metoden, som er anvendt til at estimere forureningsmassen i sediment, dvs. den forurening som dels er bundet til organisk materiale eller silt/ler og dels forekommer som residual fri fase. Metoden, som er anvendt til at beregne forureningsmassen i sediment, er tilstræbt at være såvel transparent som reproducerbar. Metoden vil på baggrund af områdets historik, den geologiske opbygning, det påviste indhold af forurening i jord og grundvand samt feltobservationer inddele det forurenede område i en række mindre områder. Det forurenede jordvolumen i hvert delområde vil derefter blive opdelt i et fire lag, hvor lagenes tykkelse, areal og gennemsnitlige forureningsniveau defineres. Nærværende estimering af forureningsmasse er således baseret på at fastlægge geometrien og dermed afgrænse og karakterisere den vertikale og laterale forureningsudbredelse samt fastlægge repræsentative forureningskoncentrationer for de respektive lag. I forhold til at få fastlægge geometrien (delområder og lagtykkelser) tages udgangspunkt i forekomsten af parathion. Beregning af massen af de øvrige udvalgte stoffer baseres således på ovenstående geometri fastlagt ved forekomst af parathion samt de respektive målte stofkoncentrationer. O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

6 6 3.1 Optegning af geologiske profilsnit Det forurenede område er inddelt i 7 rektangulære regioner, som alle er 40 meter brede jf. bilag 1. I midten af hvert rektangel er der indtegnet en snit-linie på tværs af depotområdet, og samtlige boringer er for hvert rektangel projiceret vinkelret ind på linien. De indtegnede boringer er alle etableret i perioden fra 2000 til Der er optegnet et geologisk snit for de enkelte rektangler med inddragelse af de respektive boringer. En række boringer er udeladt med følgende begrundelser: Som led i forureningsundersøgelserne er der generelt etableret boringspar med filtersætning henholdsvis over og under det indskudte gytjelag på lokaliteten. Den geologiske opbygning har været ens i de enkelte par, hvorfor det er valgt kun at indtegne den dybeste boring for hvert par. I delområder, hvor der forekommer en klynge med flere boringer, er enkelte boringer udeladt af pladshensyn. De udeladte boringer er typisk boringer, hvor der hverken foreligger analyseresultater for jord- eller vandprøver. I bilag 1 fremgår placering af delområder, placering af profilsnit samt en angivelse af hvilke boringer, der henholdsvis er inddraget og udeladt. 3.2 Indtegning af analysedata og feltobservationer For hvert geologisk snit indtegnes indhold af parathion, hvor der er udført analyse af jord- og/eller vandprøver. For de omtalte boringspar, hvor kun den dybeste boring er indtegnet, er analyseresultater for begge boringer angivet sammen med den dybe boring. Filterintervaller og prøvetagningsdybder fremgår af lagsøjlen for boringerne. Endvidere angives feltobservationer om forekomst af fri organisk fase, kemikalieagtig lugt, misfarvet sand (der skelnes mellem brune og sorte misfarvninger) samt kemikaliefilm på grundvand, hvor dette fremgår af borejournalerne. For en ordens skyld skal det nævnes, at boretilsynet er udført af tre forskellige personer og at en del tilsynsarbejde er udført med kemikalieresistent dragt og hjelm. Disse forhold har medført variationer i omfang af feltobservationer, som er noteret i borejournalen under borearbejdet. De geologiske snit er vedlagt i bilag 2. O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

7 7 3.3 Indtegning af zoner og lag fastlæggelse af geometri Zonering For snittene udarbejdet under punkt og 2.3.2, som gennemskærer den centrale del af depotet, indtegnes den omtrentlige placering af det egentlige depotområde, hvor nedsivning af urenset slamholdigt spildevand og deponering af fast affald har fundet sted. Dette område kaldes for depot/nedsivningszone og her antages jordforureningen at være mest omfattende. Depot- og nedsivningszone: Som allerede nævnt, så foreligger der kun begrænset dokumentation af de horisontale og vertikale forureningsforhold i hotspot området. Det skyldes, at den afgrænsende undersøgelse primært har fokuseret på at belyse forholdene i det øvre sekundære magasin umiddelbart over det indskudte lerlag i periferien af hotspot. Det vil sige, at omfanget af kraftig sediment forurening og/eller residual fri fase i lagene i hotspot er usikkert bestemt. Den vertikale forurening inden for området, hvor nedsivning af spildevand og/eller deponering af fast affald foregik, er dog belyst ved boring V99. I denne boring er der analyseret sedimentprøver for ca. hver halve meter fra grundvandsspejlet og ned til det indskudte lerlag. Resultaterne viser, at hele lagsøjlen bl.a. er kraftigt forurenet med de såkaldte færdigvarer som parathion, methyl-parathion, fyfanon og ethyl-sulfotep. Der er således påvist fra til mg parathion/kg vådvægt i V99. Tidligere undersøgelser ved Høfde 42, som blev udført i forbindelse med fjernelsen af det faste affald i 1981, påviser ligeledes meget høje forureningsniveauer i sandet beliggende under grundvandsspejlet. I 1981 bortgraves forurening ned til grundvandsniveau, mens forureningsniveauet i det underliggende sand blev analyseret til ca mg TOC/kg og ca mg parathion/kg. Resultaterne fra 1981 underbygger, at lagene beliggende under det egentlige nedsivningsområde og deponeringsområde er meget markant forurenet. Indre randzone: Områderne, som støder op til den såkaldte depot/nedsivningszone, kaldes for den indre randzonezone. Den indre randzone har en udbredelse indtil de foreliggende analyseresultater eller feltobservationer indikerer at forureningsniveauet faldet markant og forureningsniveauet er mindre end mg/kg vådvægt. O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

8 8 Ydre randzone: Områderne, som støder op til den indre randzone kaldes for den nydre randzone. Områderne er karakteriseret ved relativt lave forureningsniveauer i jord ofte under detektionsgrænsen og repræsenterer en afgrænsning af jordforureningen. En principskitse med angivelse af rektangulære områder, snitlinier og zonerne depot/nedsivningszone, indre randzone og ydre randzone fremgår af bilag 3. Figuren viser endvidere den omtrentlige placering af deponeringsområde og nedsivningsområde. Tabel 3.1 viser arealet for hver af zonerne angivet i bilag 3. Zone Areal (m 2 ) Depot-/nedsivningszone Indre randzone Ydre randzone Ydre randzone sydvest for Høfde Tabel 3.1 angiver arealet af de fire zoner Den beskrevne zonering fremgår endvidere af snittene i bilag 2. Indtegning af lagdeling På den baggrund er opgørelsen af mængden af jordforurening baseret på at det forurenede jordvolumen inddeles i fire lag: Lag 1 udgør toppen af det øvre sekundære magasin og repræsenterer den mindre forurenede del af det øvre sekundære magasin. Lag 1 dækker over dybdeintervallet fra grundvandsspejlet til den nedre del af det øvre sekundære magasin. Lag 2 udgør nedre del af det øvre sekundære magasin og repræsenterer den mere forurenede del af det øvre sekundære magasin. Lag 2 strækker sig ned til oversiden af det indskudte lerlag. Mægtigheden af lag 2 reduceres tilsvarende med højden af eventuel forekommende fri organisk fase. Ler 3 er det indskudte ler/gytjelag. Lagtykkelsen er her sat til 30 cm. Lag 4 repræsenterer jordlagene under det indskudte lerlag svarende til det nedre sekundære magasin. Lag 4 strækker sig fra undersiden af det indskudte lerlag og ned til kote -9. De fire lag er indtegnet på de udarbejdede snit og lagenes mægtighed vurderes på baggrund af følgende oplysninger: O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

9 9 Oplysninger om geologi, analyseresultater, feltobservationer samt zonering Den konceptuelle model beskrevet i /2/ Der er anvendt følgende generelle betragtninger i forhold til at vurdere mægtigheden af lag 1-4: Lag 2 antages at have en større mægtighed i selve kildeområdet svarende til depot/nedsivningszone. På baggrund af de målte værdier i V99 og resultaterne fra 1981 tildeles lag 2 indenfor depot- og nedsivningsområdet en tykkelse svarende til afstanden fra grundvandsspejlet og ned til oversiden af det indskudte ler/gytjelag. Lag 3 har varierende tykkelse og en gennemsnitlig tykkelse sættes til 0,3 meter Lag 4 sættes til at have en nedre udstrækning til kote -9. Den konkrete indtegning af lag 1-4 har medført en række valg og antagelser for de enkelte snit. Disse valg og antagelser er indskrevet på de respektive snit. Snittene med angivelse af lag 1-4 fremgår af bilag 2. Det bemærkes, at der på forstranden umiddelbart syd for Høfde 42 er indtegnet en særskilt indre randzone (indre randzone syd for Høfde 42), som ikke er sammenhængende med den generelle indre randzone, som støder op til depot- og nedsivningszonen. Dette skyldes, at forureningsforholdene i vurderes at være gældende kun i denne specifikke delzone. Forholdet er uddybet i /3/. 3.4 Beregning af forureningsmasse bundet til sediment På baggrund af oplysninger om prøvetagningsdybde er analyserværdierne for parathion, methyl-parathion, ethyl-sulfotep, aminoparathion, fyfanon (malathion) og kviksølv i jordprøver fordelt på lagene 1 til 4. Lagtykkelserne af lag 1 til 4 fremgår af profilsnittene i bilag 2. Analyseværdierne for parathion samt prøvetagningsdybde er ligeledes påført profilsnittene i bilag 2. De gennemsnitlige lagtykkelser for delområderne for de enkelte snit frem går af bilag 4. Ved masseberegningen er middelværdien af lagtykkelserne pr. lag og zone anvendt. Arealerne af de tre zoner er opgjort ud fra bilag 3. For hvert stof er forureningsmassen bundet til sediment opgjort ud fra middelværdien af stofkoncentrationerne indenfor hvert lag og zone efter følgende formel: O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

10 10 Forureningsmasse pr. lag og zone = C x H x A x M x 10-6 C: middelværdi af stofkoncentration pr. lag og zone (mg/kg vådvægt) H: middelværdien af lagtykkelserne pr. lag og zone (m) A: areal pr. zone (m²) M: massefylde af sand, vådvægt (1.800 kg/m³) 10-6 : Omregningsfaktor fra mg til kg Resultaterne af beregningerne er opstillet i bilag 5. Af bilag 5 fremgår ligeledes standardafvigelsen på dels lagtykkelser og dels stofkoncentrationer pr. lag og zone. Nedenstående tabel 3.2 viser de forureningsmasser opgjort pr. zone for de ovennævnte stoffer udregnet på baggrund af middelværdi for sedimentprøverne. Parameter Indre randzone Ydre randzone Ydre randzone syd for Høfde 42 I alt Kg Kg kg Kg kg Parathion Methyl-parathion Ethyl-sulfotep Depot/nedsivning Ethylaminoparathion Fyfanon Kviksølv Tabel 3.2: Forureningsmasse bundet til sediment baseret på middelværdier (afrundet til to betydende cifre) 4. Beregning af mængden af fri organisk fase Dette afsnit beskriver metoden, som er anvendt til at estimere mængden af fri organisk fase beliggende ovenpå det indskudte ler/gytjelag. Derefter præsenteres opgørelsen af den del af den samlede forureningsmasse, der forekommer som fri organisk fase. 4.1 Forekomst af fri fase Forekomsten af fri fase er tidligere beskrevet mere indgående i /2/, hvor forekomsten er koblet med en konceptuel model for forureningsforholdene. Konklusionerne fra /2/ vil kort blive gennemgået her. I henhold til den konceptuelle model så forekommer den fri fase typisk i det øvre sekundære magasin, mens forekomsten i det nedre sekundære magasin er væsentligt mere begrænset. Dette skyldes tilste- O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

11 11 deværelsen af det indskudte ler/gytjelag, som fungerer som en vertikal barriere, hvor den fri fase er blevet liggende efter nedsivning. Det kan dog ikke udelukkes, at den fri fase lokalt har kunnet sprede sig til det nedre sekundære magasin. En sådan spredning kan være foregået, hvor det indskudte lerlag evt. er mere sandet eller slet ikke til stede. De udførte undersøgelser har dog ikke påvist fri organisk fase in situ i det nedre magasin, hvor sedimentprøverne generelt er karakteriserede ved relativt lave forureningsindhold. Endeligt er der sket en vis spredning af fri fase i forbindelse med diverse undersøgelsesboringer etableret i hotspot i perioden fra 1978 frem til i dag. En del af disse boringer har gennemboret det indskudte ler/gytjelag, hvilket i nogle tilfælde har medført, at fri fase har spredt sig til det nedre sekundære magasin. Sidstnævnte fri fase bidrag er jo egentligt indeholdt i den mængde af fri fase, som bliver estimeret til at ligge ovenpå det indskudte ler/gytjelag. Samlet set vil langt hovedparten af den fri fase være at finde i det øvre sekundære magasin. Nærværende overslag på mængden af fri fase er således alene rettet i mod forholdene i det øvre sekundære magasin. 4.2 Afgræsning af areal med fri fase I bilag 6 fremgår alle boringer ved Høfde 42, som er ført ned til det indskudte lerlag. De boringer, hvor der er observeret fri fase, er markeret. Med udgangspunkt i oplysningerne i bilag 6 er området, hvor der er muligvis kan forekomme fri fase, markeret. Området har et areal på m 2. Der er i alt etableret 34 boringer inden for det markerede område, hvor af der er observeret fri fase i 19 boringer. Det vil sige, at i 55,9 % af de udvalgte boringer er der direkte eller indirekte observeret fri organisk fase umiddelbart ovenpå det indskudte ler/gytjelag. Det antages i det følgende, at den procentvise fordeling mellem boringer med og uden fri fase kan overføres til det markerede areal. Det antages således, at 55,9 % af det markerede areal er kendetegnet ved forekomst af fri fase beliggende direkte ovenpå det indskudte ler/gytjelag. Dette svarer til et areal på m Tykkelse af lag med fri fase I en række boringer er der observeret en mørkebrun fri fase under borearbejdet og dette lag har en tykkelse på nogle få cm til op til ca. 25 cm (V90). I en del boringer er der derudover observeret fri fase i forbindelse med enten vandprøvetagning eller bailingstest i filtre etableret i det nedre magasin jf. den konceptuelle model så indikerer en sekundær fore- O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

12 12 komst af fri fase i et nedre filter, at der må være fri fase til stede ovenpå det indskudte ler/gytjelag. I nogle tilfælde er der ikke observeret fri fase under selve borearbejdet, hvorfor der ikke foreligger en angivelse af mægtigheden heraf. I området, hvor der forventes at forekomme fri fase, tildeles fri fase laget en gennemsnitlig tykkelse på 5 cm. Det skal understreges, at valget af tykkelse i sagens natur en underlagt en stor usikkerhed. En gennemsnitlig tykkelse valgt til 10 eller 15 cm ville således medføre 2 til 3 gange stor mængde fri fase. 4.4 Karakterisering af fri organisk fase Cheminova har tidligere gennemført en række analyser af den kemiske sammensætning af fri organisk fase fundet ved Høfde 42. Det er på den baggrund muligt at fremhæve følgende: De såkaldte færdigvarer (summen af parathion, methylparathion, fyfanon og ethyl-sulfotep) udgør ca. 73,7 % af den fri fase. /2/ Parathion udgør typisk ca. 54,2 % af den fri fase, mens methylparathion udgør 15,2 %, fyfanon udgør 1,4 % og ethylsulfotep udgør 2,9 %. /2/ De mest forurenede sandprøver har haft et indhold af fri fase på ca. 2 vægtprocent. Den fri fase har en densitet på ca. 1,112 kg/l. Målt af Cheminova i Overslag af mængden af fri organisk fase På baggrund af oplysningerne i ovenstående afsnit 4.4 kan følgende regnestykke opstilles for massen af fri fase, jf. tabel 4.1: Faktor Værdi Areal med fri fase oven på det indskudte lerlag m 2 Tykkelse af sandlag med fri fase 0,05 m Volumen af sand med fri fase (6.171m 2 x 0,05 m) 309 m 3 Indhold af fri fase i sand (typisk vægtprocent) 2 % Sandets massefylde (vådvægt) 1,8 kg/l Massen af fri fase (308,6 m 3 x l/m 3 x 0,02 x 1,8kg/l) kg Tabel 4.1: Masseberegning, fri organisk fase I tabel 4.2 er angivet de respektive mængder af udvalgte stoffer i den fri fase. O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

13 13 Parameter Andel af fri fase Andel af fri fase Vægtprocent Parathion 54, Methyl-parathion 15, Ethyl-sulfotep 2,9 320 Ethylamino-parathion 110 Fyfanon 1,4 160 Kviksølv 0,5 60 Tabel 4.2: Indhold af udvalgte stoffer i fri organisk fase (afrundet til 2 betydende cifre) Som nævnt tidligere så er forekomsten (vertikalt og lateralt) af fri organisk fase i det egentlige hotspot område ikke afklaret, hvorfor der nødvendigvis må tages forbehold for dette overslag af mængden af fri organisk fase. 5. Beregning af forureningsmasse i grundvand I dette afsnit beskrives metoden for estimering af forureningsmassen i grundvand, hvorefter den beregnede massen af opløst forurening i grundvandet præsenteres. Der beregnes forureningsmasse for parathion, methylparathion, fyfanon (malathion), ethyl-sulfotep, aminoparathion, EP1, EP2-syre og kviksølv. 5.1 Forudsætninger for beregning Beregningen er baseret på følgende forudsætninger: Der fremstilles håndkonturerede kort over forureningsudbredelse for udvalgte parametre i henholdsvis det øvre og nedre sekundære grundvandsmagasin på baggrund af analyseresultaterne for vandprøver udtaget i filtersatte boringer ved Høfde 42 i perioden 2000 til Der ses bort fra værdier, som overstiger stoffets forventede opløselighed i vand. Resultatet fra et givent filterinterval repræsenterer hele den vertikale udstrækning af det pågældende magasin. Det øvre og nedre sekundære magasin tildeles en mægtighed på henholdsvis 3 meter og 6 meter. Porøsiteten af magasinerne er 30 %. For stofferne parathion, methyl-parathion, fyfanon (malathion), ethyl-sulfotep og kviksølv, hvor forureningsudbredelsen er vel afgrænset, kan der optegnes iso-linier til beskrivelse kg O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

14 14 af koncentrationsudviklingen i magasinerne. For færdigvarer er der typisk indtegnet iso-linier for 0,01; ; 1,0 og evt. 5 mg/l og iso-linierne afgrænser herefter delområder med en grundvandskoncentration på henholdsvis 0,05; 0,5; 2,5 og evt. 7,5 mg/l. For stofferne amino-parathion, EP2-syre og EP1, hvor forureningsudbredelsen ikke er vel afgrænset, kan koncentrationsudviklingen i magasinerne beskrives ved delområder med beregnede gennemsnitskoncentrationer. 5.2 Konturerede kort over forureningsudbredelsen For de udvalgte parametre er der som nævnt søgt optegnet en håndkonturering for udbredelsen i henholdsvis det øvre og det nedre sekundære magasin. De enkelte kort fremgår af bilag 7. Nedenfor fremgår en række specifikke kommentarer til de enkelte kort. Parathion Parathion over ler/gytjelaget (bilag 7.1): Udbredelsen af parathion er generelt vel afgrænset. Der ses bort fra parathion indhold > 20 mg/l. I praksis stammer de udeladte vandprøver fra selve hotspot området. Parathion under ler/gytjelaget (bilag 7.2): Udbredelsen af parathion er generelt vel afgrænset. Det er valgt at se bort fra analyseværdier, som stammer fra filterinterval, hvor der er påvist fri organisk fase jf. den konceptuelle model omtalt i afsnit 4.1. Methyl-parathion Methyl-parathion over ler/gytelag (bilag 7.3): Udbredelsen af methylparathion er generelt vel afgrænset. Der ses bort fra methyl-parathion indhold > 20 mg/l. I praksis stammer de udeladte vandprøver fra selve hotspot området. Methyl-parathion under ler/gytjelaget (bilag 7.4): Udbredelsen af methyl-parathion er generelt vel afgrænset. Det er valgt at se bort fra analyseværdier, som stammer fra et filterinterval, hvor der er påvist fri organisk fase jf. den konceptuelle model omtalt i afsnit 4.1. Ethyl-sulfotep Ethyl-sulfotep over ler/gytjelaget (bilag 7.5): Udbredelsen af ethylsulfotep er generelt vel afgrænset. Der ses bort fra ethyl-sulfotep indhold > 2 mg/l. I praksis stammer de udeladte vandprøver fra selve hotspot området. Ethyl-sulfotep under ler/gytjelaget (bilag 7.6): Udbredelsen af ethylsulfotep er generelt vel afgrænset. Det er valgt at se bort fra analyseværdier, som stammer fra et filterinterval, hvor der er påvist fri organisk fase jf. den konceptuelle model omtalt i afsnit 4.1. O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

15 15 Fyfanon (malathion) Fyfanon over ler/gytjelaget (bilag 7.7): Udbredelsen af fyfanon er generelt vel afgrænset. Der ses bort fra koncentrationer større end 2 mg/l. I praksis stammer de udeladte vandprøver fra selve hotspot området. Fyfanon under ler/gytjelaget (bilag 7.8): Udbredelsen af fyfanon er generelt vel afgrænset. Det er valgt at se bort fra analyseværdier, som stammer fra et filterinterval, hvor der er påvist fri organisk fase jf. den konceptuelle model omtalt i afsnit 4.1. Amino-parathion Amino-parathion over ler/gytjelaget (bilag 7.9): Kortlægningen af udbredelsen af amino-parathion kompliceres af, at stoffet aktivt dannes som følge af anaerob nedbrydning af parathion. Udbredelsen af amino-parathion er generelt vel afgrænset, mens koncentrationerne i forhold til de optegnede iso-linier ikke er helt så sammenhængende, som for færdigvarer. Amino-parathion under ler/gytjelaget (bilag 7.10): Kortlægningen af udbredelsen af amino-parathion kompliceres af, at stoffet aktivt dannes som følge af anaerob nedbrydning af parathion. Udbredelsen af amino-parathion er generelt vel afgrænset, mens koncentrationerne i forhold til de optegnede iso-linier ikke er helt så sammenhængende, som for parathion og methyl-parathion. Der er endvidere en relativ stor usikkerhed på værdierne, som stammer fra filterintervaller, hvor der er påvist fri organisk fase jf. den konceptuelle model omtalt i afsnit 4.1. EP2-syre EP2-syre over ler/gytjelaget (bilag 7.11): EP2-syre er dels blevet tilført området sammen med spildevand og dels dannet via aerob nedbrydning af parathion. Der foreligger relativt få målinger for EP2-syre i grundvand og spredningen på værdierne er markante. Udbredelsen af EP2-syre er relativ vel afgrænset mod nord, syd og vest, mens den ikke er afgrænset mod øst ind mod det såkaldte Cheminovahul. Forureningsforholdene for EP2-syre mod øst er behandlet mere indgående i en særskilt rapport om forureningsforholdene i Cheminovahullet. På den baggrund er udbredelsen af EP2-syre inddelt i to områder, større end 1 mg/l og mindre end 1 mg/l. For hvert delområde beregnes massen af EP2-syre som produktet af den gennemsnitlige koncentration, areal og magasintykkelse. Derefter korrigeres for porøsiteten på 30 %. EP2-syre under ler/gytjelaget (bilag 7.12): EP2-syre er dels blevet tilført området sammen med spildevand og dels dannet via aerob nedbrydning af parathion. Der foreligger relativt få målinger for EP2-syre O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

16 16 i grundvand og spredningen på værdierne er markante. Udbredelsen af EP2-syre er generelt ikke vel afgrænset. Forureningsforholdene for EP2-syre mod øst er behandlet mere indgående i en særskilt rapport om forureningsforholdene i Cheminovahullet. På den baggrund er udbredelsen af EP2-syre ikke opdelt i delområder. Der er således indtegnet et samlet område for EP2-syre. Massen af EP2-syre beregnes for det samlede område som produktet af den gennemsnitlige målte koncentration, areal og magasintykkelse. Derefter korrigeres for porøsiteten på 30 %. EP1 EP1 over ler/gytjelaget (bilag 7.13): EP1 er dels tilført området sammen med spildevand og dels dannet via aerob nedbrydning af EP2- syre. Der foreligger relativt få målinger for EP1 i grundvand. Udbredelsen af EP1 er relativ vel afgrænset mod nord, syd og vest, mens den ikke er afgrænset mod øst ind mod det såkaldte Cheminovahul. Forureningsforholdene for EP1 mod øst er behandlet mere indgående i en særskilt rapport om forureningsforholdene i Cheminovahullet. På den baggrund er udbredelsen af EP1 inddelt i to områder, større end 1 mg/l og intervallet fra til 1 mg/l. For hvert delområde beregnes massen af EP1 for hvert delområde som produktet af den gennemsnitlige målte koncentration, areal og magasintykkelse. Derefter korrigeres for porøsiteten på 30 %. EP1 under ler/gytjelaget (bilag 7.14): EP1 er dels blevet tilført området sammen med spildevand og dels dannet via aerob nedbrydning af EP2-syre. Der foreligger relativt få målinger for EP1 i grundvand og spredningen på værdierne er markante. Udbredelsen af EP1-syre er kun afgrænset mod syd. Forureningsforholdene for EP1 mod øst er behandlet mere indgående i en særskilt rapport om forureningsforholdene i Cheminovahullet. På den baggrund er udbredelsen af EP1 ikke opdelt i delområder. Der er således indtegnet et samlet område for EP1. Massen af EP1 beregnes for det samlede område som produktet af den gennemsnitlige målte koncentration, areal og magasintykkelse. Derefter korrigeres for porøsiteten på 30 %. Kviksølv Kviksølv over ler/gytjelaget (bilag 7.15): Udbredelsen af kviksølv er ikke vel afgrænset, da der foreligger relativt få data. Kviksølv under ler/gytjelaget (bilag 7.16): Udbredelsen af kviksølv er ikke vel afgrænset, da der foreligger relativt få data. O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

17 Beregning af forureningsmasse i grundvand Af i bilag 8 fremgår de udførte beregninger for de udvalgte parametre og nedenstående tabel 5.1 viser de opløste mængder i grundvandet henholdsvis over og under det indskudte ler/gytjelag. Parameter Masse i øvre magasin Masse i nedre magasin kg kg Parathion Methyl-parathion Ethyl-sulfotep Ethylamino-parathion Fyfanon EP2-syre EP Kviksølv 8 14 Tabel 5.1: Mængden af opløst forurening for udvalgte parametre i henholdsvis det øvre og nedre sekundære magasin (afrundet til 2 betydende cifre) 6. Vurdering af forureningsmasse 6.1 Estimering af forureningsmasse For de udvalgte parametre parathion, methyl-parathion, fyfanon (malathion), ethyl-sulfotep, amino-parathion, EP1, EP2-syre og kviksølv er forureningsmassen skønnet for henholdsvis sediment/jord, fri organisk fase og grundvand. Af tabel 6.1 fremgår den samlede forureningsmængde for hver parameter i forhold til jord/sediment, fri fase og grundvand. Parameter Sediment Fri fase Grundvand I alt Kg Kg Kg Kg Parathion Methyl-parathion Fyfanon (malation) Ethyl-sulfotep Amino-parathion EP2-syre i.b. i.b EP1 i.b. i.b Kviksølv Tabel 6: Den skønnede mængde af parathion, methy-lparathion, fyfanon (malathion), ethyl-sulfotep, amino-parathion, EP1, EP2-syre og kviksølv i Høfde 42 depotet. (afrundet til 2 betydende cifre) Som det fremgår af tidligere afsnit, så er alle de skønnede forureningsmængder underlagt en vis usikkerhed og de præsenterede værdier bør derfor kun betragtes som overslag. Usikkerheden er behandlet i afsnit 6.2. O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

18 18 I forbindelse med den udførte afgrænsende forureningsundersøgelse i 2004 /2/ er der foretaget en estimering af summen af de såkaldte færdigvarer (parathion, methylparathion og fyfanon) samt ethyl-sulfotep i det tidligere høfdedepot. Tabel 6.2 sammenstiller de tidligere opgjorte mængder af færdigvarer samt ethyl-sulfotep med den nuværende. Endvidere er der vist beregningsresultater fra opgørelsen af restforureningen efter den delvise fjernelse af høfdedepotet i 1981 /5/ samt i statusrapporten fra 2003 /4/. For nærmere detaljer vedrørende disse opgørelser henvises til /4/ og /5/. Mængde Nuværende overslag Overslag fra /2/ Overslag fra /4/ Overslag fra /5/ Tons Tons Tons Tons Jordforurening, samlet ,3 Opløst forurening, samlet 8 0,3 Fri fase, samlet 8,1 4,1-99 I alt 250 (1) (1) 108 (2) 116 (3) 1 Sum af parathion, methyl-parathion, fyfanon og ethyl-sulfotep 2 Estimatet omfatter samtlige forureningskomponenter i høfdedepotet og er baseret på de opløste koncentrationer i grundvandet samt vurderinger af mængden af fri fase. Jordanalyser er ikke inddraget i estimatet. 3 Estimatet omfatter den samlede mængde af samtlige organiske komponenter samt kviksølv og arsen. For de organiske komponenter er overslaget baseret på vandanalyser og det er i /10/ angivet, at der reelt intet kan siges om det samlede indhold. Mængden af kviksølv er angivet til kg ±300 kg mens mængden af arsen er angivet til 40 kg ±39 kg. Tabel 6.2: Sammenligning af estimerede kemikaliemængder i høfdedepotet I forhold til overslaget i /4/ og /10/ skal det bemærkes, at de viste estimater fra nærværende rapport ikke omfatter samtlige stoffer i høfdedepotet. De udførte 4 estimater anses dog for at ligge i samme størrelsesorden og forskellene må tilskrives det forskellige datagrundlag der har været til rådighed og de forskellige metoder hvorefter overslagene er udarbejdet. Det skal bemærkes, at det trods det angivne mængdeestimat i /10/ er anført, at der reelt intet kan siges om indholdet af organiske forbindelser i høfdedepotet baseret på de foreliggende vandanalyser. Det skal endvidere bemærkes at dette estimat er lavet i 1981 og at en del af den estimerede forureningsmængde vil være udvasket fra depotet siden da. Afslutningsvis bør det for en ordens skyld haves in mente, at der endvidere forekommer ca. 100 forskellige kemiske stoffer i høfdedepotet. Den gennemførte vurdering af den samlede forureningsmasse i det tidligere depot omfatter således bl.a. ikke følgende stofgrupper: Hormonmidler (MCPA og Dichlorprop) samt nedbrydningsprodukter (phenoler og cresoler m.v.) O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

19 19 Opløsningsmidler (BTEX, TCE, Ekstraktionsbenzin m.v.) Arsen Øvrige fosforbaserede forbindelser (Triestre, MP1, MP2-syre, Disyre, m.v.) 6.2 Usikkerheder ved gennemførte masseberegning I forbindelse med vurderingen af forureningsmassen i depotet ved Høfde 42 er mængden af udvalgte parametre i henholdsvis sediment, fri fase og grundvand beregnet. Beregningen af forureningsmasse giver et bud på forureningsmængden, men de beregnede størrelse skal tages med forbehold. Den afgrænsende undersøgelse har primært haft til formål at afgrænse udbredelsen af den mere forurenede del af depotet. De udførte undersøgelser er således ikke blevet designet med henblik på at tilvejebringe data til at beregne forureningsmængder i fx hotspot og forstrand. Tabel 7.1 angiver en kvalitativ vurdering af usikkerheder for den udførte beregning af forureningsmasse. Forureningsbidrag Beskrivelse af usikkerheder Sediment - Depot/nedsivningszone - Indre randzone - Ydre randzone Ydre randzone (delområde Områdets afgrænsning er veldefineret, mens beskrivelsen af den vertikale forureningsfordeling primært er baseret på boring V99. Det påviste forureningsniveau fra grundvandsspejl og ned til det indskudte ler/gytjelag i V99 er generelt meget højt. Det er således muligt, at dette bidrag er overestimeret. Områdets afgrænsning er forholdsvis veldefineret, mens den vertikale forureningsfordeling er relativ usikker. Der er primært analyseret sedimentprøver udtaget umiddelbart over det indskudte ler/gytjelag og de vertikale forureningsforhold i det øvre sekundære magasin er således ikke endeligt belyst. Endvidere er forureningsforholdene under den egentlige Høfde 42 ikke blevet undersøgt. Det er således muligt, at dette bidrag er underestimeret. Områdets afgrænsning er forholdsvis veldefineret og den vertikale forureningsfordeling er beskrevet i flere boringer. Forureningsforholdene under den egentlige Høfde 42 er ikke blevet undersøgt. Områdets afgrænsning er ikke detailkortlagt og den vertikale forureningsfordeling er kun beskrevet i få boringer. Forureningsforholdene O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

20 20 syd for Høfde 42) Fri organisk fase Grundvand under den egentlige Høfde 42 er ikke blevet undersøgt. Områdets overordnede afgrænsning er veldefineret, men det kan ikke udelukkes, at der forekommer fri fase uden for området markeret i bilag 6. Der er endvidere en vis usikkerhed ved fastlæggelse af den gennemsnitlige mægtighed af fri fase beliggende oven på det indskudte ler/gytjelag. Forureningsforholdene under den egentlige Høfde 42 er ikke blevet undersøgt. Der er udført en omfattende kortlægning af forureningsforholdene i de sekundære grundvandsmagasiner i området. Den beregnede mængde af færdigvarer samt ethyl-sulfotep i grundvandet vurderes at være pålagt en ubetydelig usikkerhed, mens de beregnede mængder af EP1, EP2-syre amino-parathion og kviksølv er forholdsvist usikre. Tabel 7.1: Kvalitativ vurdering af usikkerheder for den udførte beregning af forureningsmasse. De største usikkerheder relateret til beregning af samlede forureningsmasse er følgende: 1) Sedimentforurening i Depot/Nedsivningszone kan muligvis være overestimeret, da det generelle forureningsniveau måske ikke er så markant, som påvist i V99. 2) Sedimentforurening i Indre randzone kan muligvis være underestimeret, da der generelt kun foreligger få data om de vertikale forureningsforhold i det øvre sekundære magasin. Endvidere kan forekomst af fri fase have en større udbredelse mod vest. Dette kan især være tilfældet under hele den landfaste del af den egentlige Høfde 42, hvor forholdene ikke er undersøgt. 3) Sedimentforureningen i Ydre randzone kan muligvis være underestimeret. Det skyldes, at det markant forurenede område sydvest for Høfde 42 kan have en større udbredelse. Endvidere kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme yderligere delområder på forstranden i den ydre randzone, som er markant forurenede. Den væsentligste usikkerhed relateret til beregning af forureningsmassen i forhold til størrelsen af udsivning af parathion m.v. til Vesterhavet er tilknyttet det separate og kystnære område i den ydre randzone, som ligger umiddelbart syd for Høfde 42. Endelig bør det nævnes, at vurderingen af forureningsmasse bygger på de antagelser, som er opstillet i en konceptuel model for området. En O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

21 21 mere detaljeret diskussion af den konceptuelle model fremgår af /2/ og /3/. 7. Forureningsmasse uden for og inden for planlagt spunsvæg NIRAS har i /2/ opstillet en række scenarier for placering af den planlagte spunsvæg og Ringkjøbing Amt og Miljøstyrelsen har besluttet at gå videre med det såkaldte spunsscenarium A. Spunsscenarium A er efterfølgende blevet modificeret og den foreløbige spunsplacering, som er i fokus, omtales som spuns A modificeret. På baggrund af den udførte vurdering af forureningsmassen af udvalgte stoffer skal det afklares hvor stor en andel af forureningsmassen der er beliggende henholdsvis inden for og uden for den planlagte spunsvæg (spuns A modificeret). 7.1 Fri organisk fase I kapitel 4 er det vurderet i hvilket område der kan forekomme fri organisk fase ved det tidligere høfdedepot og området er markeret i bilag 6. Bilag 6 viser endvidere den planlagte placering af spuns A modificeret. Det ses, at hele det område, hvor der kan forekomme fri fase, er beliggende inden for spuns A modificeret. Der forventes således ikke at forekomme fri organisk fase uden for den planlagte spuns A modificeret. 7.2 Sedimentforurening Den udførte beregning af forureningsmasse bundet til sediment er som nævnt i kapitel 3 baseret på et antal zoner, hvor det forurenede lagserie er opdelt i fire lag. For hver zone er der beregnet gennemsnit af såvel tykkelse som forureningskoncentration for de enkeltelag 1-4. Af bilag 9 fremgår placering af zoner og den planlagte spuns A modificeret. Det fremgår af bilag 9, at dele af indre randzone, ydre randzone og ydre randzone sydvest for Høfde 42 ligger uden for den planlagte spuns A modificeret. Bilag 10 indeholder en beregning af, hvor meget af den vurderede sedimentbundne forurening, der er beliggende henholdsvis inden for og uden for spuns A modificeret. Af tabel 7.2 fremgår mængden af udvalgte forurenende stoffer for hver af zonerne, som ligger uden for den planlagte spuns A modificeret. Hele zonen, der omtales som depot-/nedsivningszone, er beliggende inden for spuns A modificeret. O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

22 22 Parameter Indre randzone Ydre randzone Ydre randzone Sydvest I alt Kg Kg Kg Kg Parathion Methyl-parathion Ethyl-sulfotep Fyfanon Ethylamino-parathion Kviksølv Tabel 7.2: Forureningsmængde beliggende uden for spuns A modificeret. Hele depot-/nedsivningszonen er beliggende inden for den planlagte spuns A modificeret. 7.3 Opløst forurening Som det fremgår af tabel 6.2 er hovedparten af forureningen med de såkaldte færdigvarer (parathion, methylparathion, fyfanon samt ethylsulfotep) samt kviksølv relateret til henholdsvis sedimentforurening og fri organisk fase. Der vil således ikke blive redegjort nærmere for fordelingen af den opløste forurening i forhold til spuns A modificeret. 7.4 Forureningsmasse inden for og uden for spuns På baggrund af de udførte beregninger af forureningsmassen af udvalgte stoffer i det tidligere høfdedepot er det estimeret, hvor stor forureningsmængde, der er beliggende henholdsvis inden for og uden for den foreløbige spunsplacering svarende til spuns A modificeret jf. tabel 7.3. Parameter Samlet forurening Inden for spuns A mod. Uden for spuns A mod. Inden for spuns A modificeret ton ton ton % Parathion 167,51 164,76 2,75 98,4 Methyl-parathion 53,10 52, ,8 Ethyl-sulfotep 6,22 5,89 0,33 94,7 Ethylamino-parathion 3,46 2,47 0,99 71,4 Fyfanon 18,09 18,04 0,05 99,7 Kviksølv 1,68 1,34 0,34 79,8 Tabel 7.3: Opgørelse af stofmængder beliggende inden for og uden for spuns A modificeret. De beregnede mængder angivet i tabel 7.3 skal tages med forbehold på grund af de relativt store usikkerheder som er forbundet med såvel forureningsafgrænsning på forstranden som mængdeberegningen for de udvalgte stoffer. O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

23 23 8. Konklusion Der er i nærværende rapport udført en lang række vurderinger og beregninger med henblik på at opfylde nedenstående formål: At estimere den samlede forureningsmasse i jord og grundvand for udvalgte stoffer ved det tidligere høfdedepot. At estimere hvor stor en andel af den beregnede forureningsmasse, som er beliggende henholdsvis inden for og uden for den planlagte spunsvæg (Spuns A modificeret). 8.1 Vurdering af forureningsmængde af udvalgte stoffer Der er foretaget en vurdering af den samlede mængde af udvalgte stoffer i jord og grundvand ved det tidligere høfdedepot og de beregnede estimater fremgår af kapitel 6. På baggrund af vurderingen kan følgende konkluderes: Mængden af parathion i høfdedepotet er estimeret til ca. 170 tons. Mængden af kviksølv i høfdedepotet er estimeret til knap 2 tons. De beregnede forureningsmængder ligger generelt på niveau med tidligere udførte estimater af forureningsmassen. I afsnit 6.2 præsenteres en række væsentlige usikkerheder ved beregningerne. Det er således nødvendigt at tage forbehold for de estimerede mængder, idet disse nok snarere angiver en sandsynlig størrelsesorden af mængden end den absolutte mængdeangivelse. Tyngden af forureningen er bundet til sedimentet. Den anvendte metode til beregning af forureningsmængden bundet til sediment medfører usikkerhed på zonernes arealer, lagtykkelser og middelkoncentrationer. Den største usikkerhed bør tilskrives de anvendte middelkoncentrationer. 8.2 Forureningsmasse inden for spuns A modificeret På baggrund af den udførte vurdering af mængden af udvalgte stoffer er det i kapitel 7 beregnet, hvor meget af forureningen, der må forventes at ligge henholdsvis inden for og uden for et forslag til spunsscenarium (spuns A modificeret). Tabel 8.1 angiver hvor stor en del af forureningsmængden for en række udvalgte stoffer skønnes at ligge inden for den foreslåede spunsvæg. O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

24 24 Parameter Inden for spuns A modificeret % Parathion 98,4 Methyl-parathion 99,8 Ethyl-sulfotep 94,7 Ethylamino-parathion 71,4 Fyfanon 99,7 Kviksølv 79,8 Tabel 8.1: Angiver den omtrentlige procentdel af den samlede mængde af udvalgte stoffer, som skønnes at ligge inden for den foreslåede spunsvæg. Uddrag af tabel 7.2. På baggrund af beregningerne kan det bl.a. konkluderes, at: Beregningerne indikerer, at ca. 98 % af den samlede masse af det meget giftige insekticid parathion kommer til at ligge inden for den planlagte spunsvæg. De udførte beregninger indikerer, at forureningsmassen beliggende uden for den planlagte spunsplacering hovedsageligt er bundet til sedimentet. Der er ikke påvist fri organisk fase i boringer etableret omkring den planlagte spunsplacering. Der er påvist en markant forurening af sedimentet med parathion i et kystnært område sydvest for Høfde 42, som er beliggende uden for den planlagte spunsvæg. Forureningsforholdene på forstranden - uden for den planlagte spunsplacering er ikke helt afklarede. Mængden af forurening under forstranden er dermed relativ usikkert bestemt og det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme flere kystnære delområder svarende til delområdet sydvest for Høfde 42, hvor sedimentet er markant forurenet. O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

25 25 9. Referenceliste /1/ Principper for risikovurdering af udledninger/udsivning fra kilder ved Harboøre Tange. Ringkjøbing Amt, 13. april /2/ Høfde 42, Harboøre Tange. Supplerende forureningsundersøgelser. Rapport. NIRAS 14. juni /3/ Høfde 42, Harboøre Tange. Supplerende undersøgelser omkring planlagt spunsvæg. Rapport. NIRAS 22. november /4/ Høfde 42. Status over forureningssituationen ved høfde 42 på Harboøre Tange. Ringkjøbing Amt. Juni /5/ Fjernelse af kemikalieaffaldsdepot ved høfde 42 på Harboøre Tange, COWI, udarbejdet for Miljøstyrelsen, Dato: 22. november 2005 Forfatter: Freddy Steen Petersen Kvalitetskontrol: Niels Lauge Sørensen Godkendt af: Tom Heron O:\SAG\01\420.08\not\Masseberegning\221105\Masseberegning_ doc

26 Profil 7 Profil 5 Profil 6 Profil 4 Profil 1 Profil 2 Profil 3 50 meter 0 25 V118 D(CH) V01A V01 V117 V115 V116 V119 V01B V121 V129 V120 V114 E(CH) V122 V123 V94 B07 V124 V02B V02A V11 C(CH) V126 V125 V50 V96 B04 V97 V109 V108 V45 V110 V107 V106 V113 V111 V112 V60 V43 V62 V77 V41 L V64 COWI15 V24 V03C V98 B06 B08 B05 V79 B10 V35 V90 V51 V52 V100 V53 V54 B15 B16 V128 V47 V93 V127 V74 V101 V105 B17 V66 V04A B12 V04B V13 V99 B09 V92 V37 V39 B13 V68 B14 V84 V49 V57 V33 X1 A V12 V78 V58 V09 B X2 V71 C H V91 V75 V44 X3 D X4 X7 E V59 V42 G V61 V76 V82 V40 J V63 V81 V19 V06 V03A V07 V08 V80 V56 V14 V18 V10 V88 V102 V95 V104 V34 V89 V103 V86 T V87 V15 V55 V72 S V30 V73 V70 V46 R Q U V32 V31 M N V28 V27 V65 V21 V36 V38 K V85 V67 V83 V48 V69 B11 V16 V20A V20B X3 V05A V05B V20 V16 V16 V16 X3 X3 V20 Samlet område Profilsnit Placering af geologiske profilsnit Sag nr.: Maj 2005 Bilag 1 Høfde 42 Masseberegning DDO, copyright COWI