Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017"

Transkript

1 Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017

2 2

3 Indhold 1. Indledning... 5 De nationale mål på skoleområdet...5 Kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler...5 Læsevejledning... 7 Fakta om folkeskolerne i Horsens Kommune Sammenfatning og handlingsplan... 8 Vurdering af målområdet læring Vurdering af målområdet trivsel...11 Vurdering af målområdet personlig mestring...11 Vurdering af målområdet samskabelse...11 Samlet vurdering og fremtidig handlingsplan Læring Karakter ved de bundne prøvefag Resultater ved de nationale test...21 Overgang til ungdomsuddannelse Trivsel Elevernes trivsel skal øges eller fastholdes Personlig mestring Fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer Elevfravær Samskabelse Klager og lærernes undervisningskompetence Klager til Klagenævnet for Specialundervisning...45 Lærernes undervisningskompetence...45 Bilag 1: Supplerende data Bilag til kapitlet om læring...46 Bilag til kapitlet om trivsel...55 Bilag 2: Udtalelser fra skolebestyrelserne

4 Alle skal have en uddannelse I Horsens har vi ambitioner for alle børn og unge. Alle børn skal have en god start på livet og alle børn og unge skal have en uddannelse og et godt og meningsfyldt liv. Den sammenhængende børne- og ungepolitik

5 1. Indledning Byrådet i Horsens Kommune har en vision om at: Alle skal have en uddannelse I Horsens har vi ambitioner for alle børn og unge. Alle børn skal have en god start på livet og alle børn og unge skal have en uddannelse og et godt og meningsfyldt liv. Den sammenhængende børne- og ungepolitik DE NATIONALE MÅL PÅ SKOLEOMRÅDET Nationalt er der fastsat tre overordnede mål for folkeskolens udvikling. De tre mål, som er med til at sætte retning for arbejdet i folkeskolerne på landsplan og i Horsens Kommune, lyder: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Visionen sætter fælles retning for de tiltag, som Horsens Kommune sætter i gang på de områder, hvor der arbejdes med børn og unge. Med fokus på at det handler om børnene arbejder Horsens Kommune ud fra fire fælles målområder på dagtilbuds- og skoleområdet. Det er læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. Kvalitetsrapporten giver en status på kvalitetsudviklingen på skoleområdet i Horsens Kommune for skoleårene 2014/ /2017 på baggrund af de fire målområder og en række nationale mål på skoleområdet. KVALITETSRAPPORTER OG KVALITETSAFTALER Det fremgår af Folkeskolelovens 40a samt bekendtgørelse 698 af 23. juni 2014, at der hvert andet år skal udarbejdes en kvalitetsrapport for folkeskolen. Byrådet skal godkende kvalitetsrapporten senest d. 31. marts i alle lige kalenderår. Kvalitetsrapporten giver status for Horsens Kommunes samlede skolevæsen, det vil sige folkeskoler, specialskoler, herunder specialskoleafdelinger, og den kommunale ungdomsskole. 5

6 I Horsens Kommune er kvalitetsrapporterne sammen med kvalitetsaftalerne en del af den samlede styringsmodel for dagtilbuds- og skoleområdet. Arbejdet med kvalitetsaftalen og kvalitetsrapporten indgår i en to-årig cyklus, hvilket fremgår af figur 1.1. Kvalitetsaftalen ser fremad og opstiller resultatmål for kvalitetsudvikling på skolerne i den kommende to-årige periode. Kvalitetsrapporten ser bagud og giver en status på, om skolerne samlet set har indfriet kvalitetsaftalens resultatmål. Kvalitetsrapporten giver således viden om på hvilke målområder, det går godt, og hvor der bør lægges en mere fokuseret indsats. Kvalitetsrapporten er samtidig udgangspunktet for udarbejdelsen af den kommende kvalitetsaftale. Figur 1.1: Tidslinje for arbejdet med kvalitetsaftale og kvalitetsrapport i Horsens Kommune Kvalitetsaftale Kvalitetsrapport Kvalitetsaftale I Horsens Kommune udarbejdes der kvalitetsrapport hvert andet år for både dagtilbuds- og skoleområdet. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2016/2017 giver en status på den nuværende kvalitetsaftale, som er gældende fra august 2016 til juli I Horsens Kommune udarbejdes kvalitetsrapporterne på to niveauer med to forskellige formål: Kvalitetsrapporten på kommuneniveau viser samlet set, hvor langt skolerne i Horsens Kommune er nået med at indfri de nationale og kommunale resultatmål. Rapporten retter sig mod det politiske niveau. Rapporten er et redskab til at få overblik over, hvor der skal handles for at sikre en positiv udvikling og gode resultater i folkeskolerne i Horsens Kommune som helhed. Kvalitetsrapporterne på skoleniveau viser den enkelte skoles resultater. Skolerapporten er et redskab for hver enkel skole til den løbende kvalitetsudvikling med fokus på resultatmålene. Skolerapporten vil indgå som baggrundsmateriale, når de nye kvalitetsaftaler for hver enkel skole skal udarbejdes i foråret

7 LÆSEVEJLEDNING Kvalitetsrapporten på skoleområdet er struktureret ud fra Horsens Kommunes fire målområder; læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. For de læsere, der ønsker et hurtigt overblik over rapportens hovedkonklusioner, anbefales det at læse kapitel 2 Sammenfatning og handlingsplan, der opsummerer rapportens hovedkonklusioner. De efterfølgende kapitler (kapitel 3-7) uddyber pointer og nuancer om kvaliteten i Horsens Kommunes folkeskoler. I rapportens kapitler indgår desuden en række tekstbokse med historier fra skolerne. Tekstboksene viser eksempler på, hvordan Horsens Kommunes skoler arbejder med kvalitetsudviklingen i hverdagen. Det er desuden et lovkrav, at kommunekvalitetsrapporten eller dens bilag præsenterer resultaterne opdelt på skoleniveau. Dette vises i rapportens bilag 1, som også indeholder figurer med kommunekaraktergennemsnittet eksklusiv specialskoler, specialafdelinger og ungdomsskolen. FAKTA OM FOLKESKOLERNE I HORSENS KOMMUNE Horsens Kommunes skolevæsen: Horsens Kommune har 15 folkeskoler, to specialskoler og én ungdomsskole. På tre folkeskoler er der desuden en specialtilbudsafdeling. 85 % af de elever, der går i skole i Horsens Kommune, går på en kommunal skole. De resterende børn går på en privat- eller friskole elever er indskrevet i Horsens Kommunes skolevæsen. Heraf går elever i folkeskolerne, 106 elever går i specialskolerne og 58 elever går i ungdomsskolen. Rammerne for Horsens Kommunes skolevæsen: Budgettet for Horsens Kommunes folkeskoler, SFO og specialskoler i 2017 er 695 mio. kr. Enhedspris pr. elev i folkeskolen var kr. i skoleåret 2015/2016 (2017-prisniveau, specialskoler indgår ikke i beregningen). I skoleåret 2016/2017 var der gennemsnitlig ansat 1167 årsværk i Horsens Kommunes folkeskoler (inklusiv specialskoler). - Heraf 732 lærerårsværk, årsværk som pædagogisk personale i SFO og klubtilbud. - Det øvrige personale (217 årsværk) dækker over administrativt personale, pædagogmedhjælpere, teknisk personale, og skoleog SFO-ledere. Skolernes elevtal er opgjort pr. 5. september

8 2. Sammenfatning og handlingsplan I løbet af de seneste tre skoleår har Horsens Kommune gennemgået en positiv udvikling og folkeskolernes resultater nærmer sig nu landsgennemsnittet. Over de seneste tre skoleår er der færre elever i Horsens Kommune, der opnår dårlige resultater og flere elever, der opnår gode eller fremragende resultater ved de nationale test. Horsens Kommunes karaktergennemsnit er ligeledes stigende, trivselsniveauet er fastholdt på et højt niveau og det ulovlige elevfravær er faldet. Kvaliteten i Horsens Kommunes skoler er således i en positiv udvikling både med hensyn til elevernes læring, trivsel og personlige mestring. Der er dog enkelte områder hvor resultaterne viser at der er udfordringer: I skoleåret 2016/2017 er Horsens Kommunes karaktergennemsnit i matematik faldet. Og selvom eleverne klarer sig bedre ved de nationale test i læsning og matematik, er der stadig enkelte årgange, hvor dette ikke er tilfældet, hvorfor de tre nationale resultatmål for folkeskolen samlet set ikke er opfyldt. De nationale og kommunale resultatmål er ambitiøse mål. Den overordnede konklusion i kvalitetsrapporten er, at kvaliteten i Horsens Kommunes skoler er i en positiv udvikling, og at Horsens Kommune er godt på vej til at indfri såvel nationale som kommunale resultatmål for elevers læring, trivsel og personlig mestring. I dette kapitel uddybes de overordnede resultater for Horsens Kommune opdelt på målområderne læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. Derudover følges der op på indsatserne i handlingsplanen for Horsens Kommunes skolevæsen. Det er Administrationens vurdering, at de nuværende indsatser i den eksisterende handlingsplan har bidraget til den positive udvikling. Det er derfor anbefalingen, at indsatserne videreføres i den fremtidige handlingsplan. Dette uddybes sidst i kapitlet. 8

9 Tabel 2.1: Status på resultatmål for målområderne læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse Resultatmål Er målet nået? Kommentarer Læring Nationale resultatmål Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Nej Opnået ved to af de seks nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Nej Opnået ved fem af de seks nationale test Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år - uanset social baggrund Nej Opnået ved fire af de seks nationale test Kommunale resultatmål Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparate i 9. klasse, skal stige Ja Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, skal stige Nej Ved opfølgning år for år er resultat - målet ikke opfyldt. Over en tre-årig periode er resultatmålet opfyldt Den socioøkonomiske reference for 9. klasse prøvekarakterer skal som minimum ligge, hvor den forventes at ligge sammenlignet med resten af landet Trivsel Ja Ingen skolers karaktergennemsnit er signifikant dårligere end sammenlignelige skoler. Nationalt resultatmål Elevernes trivsel skal øges Nej Trivslen er fastholdt på samme høje niveau Kommunalt resultatmål Elevernes trivsel skal øges eller fastholdes på samme niveau Ja Personlig mestring Nationalt resultatmål indtil juni 2016* Mindst 96 % af det samlede elevtal skal inkluderes i den almene undervisning Ja Kommunale resultatmål Mindst 96 % af det samlede elevtal skal inkluderes i den almene undervisning samtidig med, at andelen af elever, der klarer sig dårligt i de nationale test, skal falde Nej 96 %-målsætningen er opnået. Målsætningen om et fald i andel elever med dårlige resultater er opnået i fire ud af seks nationale test. Elevernes fravær skal reduceres eller fastholdes på samme niveau Ja Målet er opnået når resultatmålet opgøres år for år. Samskabelse Kommunalt resultatmål Alle skoler skal som minimum have samarbejdsaftaler med ungdomsuddannelser. For de skoler, der ikke har udskoling, skal der som minimum være samarbejdsaftaler med aftagerskolerne Ja Note: Målet om en inklusionsprocent på 96 % blev afskaffet i Aftale om Kommunernes økonomi for 2017 mellem regeringen og KL. Af aftalen fremgår, at arbejdet med inklusion i stedet bør have fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer med fokus på det enkelte barn. 9

10 VURDERING AF MÅLOMRÅDET LÆRING Kvalitetsrapporten viser en positiv udvikling for elevernes læring i Horsens Kommune. Horsens Kommune er godt på vej i forhold til at indfri de tre nationale resultatmål for de nationale test i læsning og matematik. På de fleste årgange indfrier Horsens Kommune resultatmålene om, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige, samt at andelen af elever med dårlige resultater skal falde. Andelen af elever med gode resultater er ligeledes steget på de fleste årgange. På trods af den positive udvikling er resultatmålene for de nationale test dog endnu ikke nået for alle årgange. Én forklaring er, at målene er meget ambitiøse og tager tid at indfri. Resultatmålene om at andelen af elever med dårlige resultater skal falde år for år, samt at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år bliver sværere og sværere at opfylde. Når eksempelvis andelen af dårlige elever falder, er det naturligt, at det derefter bliver sværere at efterleve resultatmålet om et fortsat fald. Det betyder ikke, at Horsens Kommune ikke forsat skal arbejde mod at indfri de nationale mål. Den positive udvikling skal fastholdes, så endnu færre elever får dårlige resultater, og endnu flere elever får gode og fremragende resultater ved de nationale test. Der har ligeledes været en positiv udvikling for Horsens Kommune ved de bundne 9. klasseprøver. Med et karaktergennemsnit på 6,9 (inklusiv specialskoler og ungdomsskolen) nærmer Horsens Kommune sig landsgennemsnittet på 7,0. I andre sammenhænge opgøres karaktergennemsnittet eksklusivt specialskoler og ungdomsskolen. Her er Horsens Kommunes karaktergennemsnit på 7,0, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Kvalitetsrapporten viser, at en stigende andel elever vurderes uddannelsesparate til enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse efter 9. klasse. Det systematiske arbejde i udskolingen for at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse viser således allerede positive resultater. 10

11 Samlet set har Horsens Kommune gennemgået en positiv udvikling for elevernes læring. Den positive udvikling skal i de kommende år fastholdes og forbedres endnu mere. Kvalitetsrapporten viser dog også områder, hvor der fremadrettet bør være ekstra opmærksomhed. Horsens Kommunes karaktergennemsnittet for matematik er faldet til 6,3 (inklusiv specialskoler og ungdomsskolen), og dette fald ses ikke tilsvarende på landsplan. Der er allerede igangsat indsatser, som skal sikre et systematisk arbejde med fagligheden i matematik, så den negative udvikling i matematikresultaterne vendes igen. Administrationen samarbejder med skolernes matematikvejledere om at få vendt de negative resultater. Derudover vil det være et opmærksomhedspunkt på de skoler, hvor karaktergennemsnittet har været faldende, når skolechefen afholder kvalitetsaftalemøder med skolelederne i foråret Set over tre år er andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse steget. Andelen, der er gået i gang med en ungdomsuddannelse, har dog været svingende, og resultatmålet er ikke opnået, når det opgøres år for år. Der skal derfor fortsat være opmærksomhed på overgangen til ungdomsuddannelse. VURDERING AF MÅLOMRÅDET TRIVSEL Trivslen blandt eleverne i Horsens Kommune ligger på et højt niveau. Elevtrivslen måles en gang årligt ved den nationale trivselsmåling, og resultaterne viser, at trivslen blandt eleverne i Horsens Kommune er konstant og på niveau med landsgennemsnittet de seneste tre skoleår. I bilaget til kvalitetsrapporten er trivslen opdelt på skoleniveau. Her ses, at ingen skoler i Horsens Kommune afviger væsentligt fra det kommunale trivselsniveau. VURDERING AF MÅLOMRÅDET PERSONLIG MESTRING Horsens Kommune har i mange år haft en lav andel elever i specialundervisning sammenlignet med landsgennemsnittet, og Horsens Kommune indfrier fortsat det tidligere nationale resultatmål om, at 96 % af det samlede elevtal skal inkluderes i den almene undervisning. Målet om høj inklusion skal ses i sammenhæng med kvalitetsaftalens øvrige resultatmål om elevernes læring og trivsel. For at sætte fokus på kvaliteten af inklusionen er det et resultatmål i Horsens Kommune, at samtidig med at inklusionsprocenten fastholdes på minimum 96 %, så må andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test ikke stige. Horsens Kommune er godt på vej til at opnå dette resultatmål, men det er ikke indfriet på alle seks årgange, som har gennemført en national test i læsning og/eller matematik. Horsens Kommune har et særligt fokus på at nedbringe det ulovlige elevfravær, som er fravær uden skolelederens tilladelse, og som forældrene ikke kan gøre rede for. Kvalitetsrapporten viser, at det ulovlige fravær er faldet i løbet af de seneste tre skoleår. Det vurderes derfor, at den målrettede og systematiske indsats omkring ulovligt fravær har virket. Det samlede elevfravær i Horsens Kommune er samtidig fastholdt på et stabilt niveau. VURDERING AF MÅLOMRÅDET SAMSKABELSE For målområdet samskabelse har den nuværende kvalitetsaftale et særligt fokus på samarbejdsaftaler mellem folkeskoler og ungdomsuddannelserne. Dette samarbejde varetages blandt andet gennem Ungeforum og Uddannelsesforum, som er to fora under UDDANNELSESALLIANCEN. I Ungeforum og Uddannelsesforum sikres en tæt koordination mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser. Flere skoler indfrier desuden resultatmålet gennem klyngesamarbejdet, hvor skolernes udskolingsafdelinger samarbejder i klynger med to til fire skoler. 11

12 De større elevgrupper giver gode muligheder for at samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner. Foruden samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne har skolerne ofte samskabelsesprojekter med kultur- og foreningslivet samt med erhvervslivet. Det sker blandt andet med Samspil, som er en fast undervisningsdel i Horsens Kommunes 0. til 9. klasse, hvor alle skoler systematisk samarbejder med erhvervslivet. SAMLET VURDERING OG FREMTIDIG HANDLINGSPLAN Det er Administrationens vurdering, at den positive udvikling for Horsens Kommunes skoler er et resultat af de seneste skoleårs systematiske arbejde for at forbedre kvaliteten i skolerne. Arbejdet er sket med udgangspunkt i indsatserne fra den handlingsplan, som blev vedtaget i den seneste kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015. Handlingsplanen indeholdte følgende indsatser: Program for Fælles læring stærkere resultater Strategi for Styrket udskoling Program for læringsledelse UDDANNELSESALLIANCEN Uddannelse og Job i Horsens Kommune: Samspil mellem uddannelse og erhverv. Kommunes skoler i de kommende skoleår. Det er Administrationens vurdering, at de nuværende indsatser har bidraget til den positive udvikling, og det anbefales derfor, at flere af indsatserne fra den seneste handlingsplan videreføres i den fremtidige handlingsplan. Det foreslås desuden, at den fremtidige handlingsplan indeholder Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse, som Børne- og Skoleudvalget vedtog i marts Indsatserne i handlingsplanen kvalificeres og udvikles løbende. Program for læringsledelse, som indgik i den forrige handlingsplan, understøtter i dag Horsens Kommunes samlede indsats i strategien for Fælles læring stærkere resultater. Programmet er således et væsentligt værktøj for at lykkes med indsatserne i strategien. Ligeledes er Samspil en af indsatserne i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse. Det anbefales derfor, at Program for læringsledelse og Samspil ikke indgår som særskilte indsatser i handlingsplanen for de kommende skoleår. På baggrund af resultaterne fra kvalitetsrapporten vurderes der ikke, at være behov for at udarbejde særlige handlingsplaner for enkelte skoler. Når der i foråret 2018 skal indgås nye kvalitetsaftaler for de enkelte skoler, vil det ske på baggrund af en dialog om skolens resultater mellem skoleledere og skolechefen. Byrådet skal senest den 31. marts 2018 godkende kvalitetsrapporten og i den forbindelse vedtage en ny handlingsplan for det fremadrettede arbejde på skoleområdet i Horsens Kommune. Skolechefen er ansvarlig for, at initiativerne i handlingsplanen kvalificeres og gennemføres. Tabel 2.2 på næste side præsenterer Administrationens anbefalinger til handlingsplanen for Horsens 12

13 Tabel 2.2: Handlingsplan for Horsens Kommunes skoleområde Handlingsplan Formål Strategi for Fælles læring stærkere resultater Fælles læring stærkere resultater er en fælles overordnet strategi for dagtilbudsog skoleområdet i Horsens Kommune. Strategien indeholder det værdisæt og de indsatser, der er blevet arbejdet med i programmet Fælles læring stærkere resultater ( ) under følgende overskrifter: Professionelle læringsfællesskaber Synlig og målstyret læring Læringsledelse Formålet med strategien er at understøtte målopfyldelsen indenfor målområderne læring, trivsel og personlig mestring. Strategi for styrket udskoling: Flere unge i ungdomsuddannelse Det er en politisk vision for Horsens Kommune, at alle unge skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ambitionen er, at der år for år skal ske en positiv udvikling i andelen af unge i kommunen, som gennemfører en ungdomsuddannelse. En af indsatserne til at opnå målet med strategien er etablering af udskolingsklynger. Siden skoleåret 2016/2017 har alle udskolingerne i Horsens Kommune været etableret i fem udskolingsklynger. Ambitionen er at etablere stærke læringsmiljøer med faglige og interessante ungemiljøer med henblik på at sikre, at alle elever i udskolingen får de bedste muligheder for at blive så dygtige som muligt, herunder at deres motivation for fortsat læring og uddannelse øges. Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse I marts 2017 vedtog Børne- og Skoleudvalget Strategien for flere unge i erhvervsuddannelse. Ambitionen er, at der år for år skal ske en positiv udvikling både i andelen af unge, der vælger en ungdomsuddannelse, og i andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Strategien fastsætter syv indsatsspor, som i perioden skal bidrage til at opfylde ambitionen. Ét af disse indsatsspor er STEAM på undervisningen. STEAM er betegnelsen for Horsens Kommunes satsning på blandt andet science og teknologi i folkeskolen. Det er ambitionen, at læringsforløb efter STEAM-tilgangen skal få flere unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne og de tekniske videregående uddannelser. UDDANNELSESALLIANCEN UDDANNELSESALLIANCEN er et uddannelsespolitisk- og strategisk mødeforum, hvis formål er, at flere unge i Horsens og Hedensted Kommune får en uddannelse. UDDANNELSESALLIANCEN består af politikere, administrationschefer og ledere fra uddannelsesinstitutionerne i Horsens og Hedensted Kommune. Under UDANNELSESALLIANCEN er der etableret to fora, Uddannelsesforum og Ungeforum. I disse fora samarbejder ledere fra folkeskoler og ungdomsuddannelser omkring overgangen til ungdomsuddannelse. 13

14 Børn og unge i Horsens Kommune opnår almen dannelse og får udnyttet deres lærings potentiale til fulde, så de opnår det bedst mulige udgangspunkt for videre uddannelse og beskæftigelse. Fra Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område 14

15 3. Læring Horsens Kommune er i en positiv udvikling med hensyn til elevernes faglige resultater. Karaktergennemsnittet ved de bundne prøvefag nærmer sig landsgennemsnittet, og eleverne klarer sig generelt bedre ved de nationale test i læsning og matematik. Over en tre-årig periode er en stigende andel unge gået i gang med en ungdomsuddannelse, og Undervisningsministeriets årlige fremskrivning forventer, at flere unge fra Horsens Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse. Kapitlet viser også, at Horsens Kommunes resultater i matematik i skoleåret 2016/2017 ikke har været tilfredsstillende, samt at Horsens Kommune fortsat ligger under landsgennemsnittet i forhold til andel unge, der starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Nationalt er det et mål, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, samt at betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater mindskes. Ligeledes er det i Horsens Kommune en målsætning, at: Børn og unge i Horsens Kommune opnår almen dannelse og får udnyttet deres lærings potentiale til fulde, så de opnår det bedst mulige udgangspunkt for videre uddannelse og beskæftigelse. Fra Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område I kapitlet om læring følges der op på følgende resultater: Elevernes resultater ved 9. klasseprøverne. Elevernes resultater ved de nationale test i læsning og matematik. De kommunale mål vedrørende overgang og fast holdelse af eleverne på ungdomsuddannelser. KARAKTER VED DE BUNDNE PRØVEFAG Ved 9. klassernes afgangsprøve er der otte obligatoriske prøver, som alle elever skal tage. De bundne prøvefag Alle 9. klasseeleverne skal aflægge afgangsprøver i følgende fag: Fire prøver i dansk: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. To prøver i matematik: Matematiske færdigheder og matematisk problem løsning. En prøve i engelsk: Mundtlig. En prøve i naturfagene: Fællesprøven i fysik/ kemi, biologi og geografi. Fællesprøven i naturfagene blev først indført fra skoleåret 2016/2017. Indtil da var det ottende bundne prøvefag fysik/kemi. 15

16 Bundne prøvefag - samlet karaktergennemsnit Figur 3.1: Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag, 9. klasse, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler og ungdomsskoler) Bundne prøvefag socioøkonomisk reference Figur 3.2: Forskel mellem skolernes karaktergennemsnit samlet for tre skoleår og skolernes socioøkonomiske reference Kilde: Undervisningsministeriet ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: Elevernes karaktergennemsnit er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I figuren indgår elever fra folkeskoler, specialskoler for børn og kommunale ungdomsskoler. I figur 3.1 ses, at Horsens Kommunes karaktergennemsnit ved de bundne prøvefag er steget de seneste tre skoleår, og at det nærmer sig landsgennemsnittet. Horsens Kommunes karaktergennemsnit (inklusiv specialskoler og folkeskoler) var 6,9 i skoleåret 2016/2017, hvilket er på niveau med karaktergennemsnittet fra skoleåret 2015/2016 og en forbedring af karaktergennemsnittet fra skoleåret 2014/2015. Det skal bemærkes, at karaktergennemsnittet i nogle sammenhænge opgøres alene for almenområdet, det vil sige uden specialskoler, specialskoleafdelinger og ungdomsskolen. Her er Horsens Kommunes karaktergennemsnit 7,0, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. Dette ses i bilagsfigur 1.1. Kilde: Undervisningsministeriet ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: Figuren viser forskellen mellem skolens faktiske karaktergennemsnit og skolens socio økonomiske reference. Den socioøkonomiske reference angiver karaktergennemsnittet for elever på landsplan med samme baggrunds forhold som skolens elever. En positiv værdi angiver, at skolen har klaret sig bedre end skolens socioøkonomiske reference, mens en negativ værdi angiver, at skolen har klaret sig dårligere end skolens socioøkonomiske reference. En stjerne (*) angiver, at forskellen mellem skolens karakterniveau og den socioøkonomiske reference er signifikant forskellig, hvilket vil sige at forskellen ikke blot skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man sige, at skolen har klaret sig bedre eller dårligere end den socioøkonomiske reference. Bilag 1 indeholder tabeller med data på skoleniveau. Bilagstabel 1.1 viser en spredning i karaktergennemsnittet mellem skolerne. 16

17 Figur 3.2 viser, at skolernes karaktergennemsnit samlet for de seneste tre skoleår generelt er på niveau med skoler med samme baggrundsforhold på landsplan. Figuren viser forskellen mellem skolens samlede karaktergennemsnit for de seneste tre skoleår og skolens socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference angiver karaktergennemsnittet for elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever. I figur 3.2 er der en stjerne (*) ud for Højvangskolen, hvilket betyder, at skolens karaktergennemsnit er signifikant forskellig fra skolens socioøkonomiske reference. Det betyder, at Højvangskolens samlede karaktergennemsnit for de seneste tre skoleår er bedre, end hvad man kan forvente ud fra skolens elevgrundlag, og at forskellen ikke blot skyldes tilfældighed. I kvalitetsaftalen er det et resultatmål, at den socioøkonomiske reference som minimum skal ligge, hvor den forventes at ligge sammenlignet med resten af landet. Figur 3.2 viser, at resultatmålet er indfriet, da ingen skoler i Horsens Kommune klarer sig signifikant dårligere, end hvad der forventes ud fra skolens elevgrundlag. Selvom enkelte skoler ligger under den socioøkonomiske reference, kan dette skyldes tilfældighed i udregningen af den socioøkonomiske reference, idet forskellen ikke er signifikant (markeret med en stjerne). Tabel 3.1: Forskel mellem skolernes karaktergennemsnit og skolernes socioøkonomiske reference, opdelt på skoleår 2014/ / /2017 Bankagerskolen 0,1 0,1-0,3 Brædstrup Skole -0,4-0,3 0,3 Dagnæsskolen 0,1 0 0,2 Egebjergskolen -0,1-0,1 0,5 Gedved Skole -0,3 0,2-0,3 Horsens Byskole -0,7* 0 0 Hovedgård Skole 0,3 0,1 0,5 Højvangskolen -0,2 0,6* 0,5 Langmarkskolen 0,1-0,2 0 Lundskolen 0,4-0,1 0,1 Stensballeskolen 0,4 0,2-0,2 Østbirk Skole 0,1 0,3-0,2 Østerhåbskolen 0 0,5* 0,3 Kilde: Undervisningsministeriet ledelsesinformations system (Datavarehuset). Note: Se note til figur 3.2. Bundne prøvefag - dansk og matematik Figur 3.3: Karaktergennemsnit i de bundne prøver i dansk, 9. klasse, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler og ungdomsskoler) I tabel 3.1 ses desuden, at i skoleåret 2016/2017 var ingen af skolernes karaktergennemsnit signifikant forskelligt fra karaktergennemsnittet for skolernes socioøkonomiske reference. Kilde: Undervisningsministeriet ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst én prøve i dansk. I figuren indgår elever fra folkeskoler, specialskoler for børn og kommunale ungdomsskoler. 17

18 Horsens Kommunes karaktergennemsnit for dansk er over de seneste tre skoleår steget. Dette ses i figur 3.3, som også viser, at karaktergennemsnittet nærmer sig landsgennemsnittet. Figur 3.4: Karaktergennemsnit i de bundne prøver i matematik, 9. klasse, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler og ungdomsskoler) Bundne prøvefag - 02 eller derover i dansk og matematik Figur 3.5: Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i karaktergennemsnit i både dansk og matematik, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler og ungdomsskoler) Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst én prøve i matematik. I figuren indgår elever fra folkeskoler, specialskoler for børn og kommunale ungdomsskoler. Kilde: Undervisningsministeriet ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. I figuren indgår elever fra folkeskoler, specialskoler for børn og kommunale ungdomsskoler. Modsatte tendenser ses for matematik, hvor karaktergennemsnittet i skoleåret 2016/2017 er lavere end tidligere skoleår. Samme tendens ses ikke for landsgennemsnittet. Dette ses i figur 3.4. Bilagstabel 1.3 viser desuden, at faldet i karaktergennemsnittet i matematik er gennemgående for mange af Horsens Kommunes skoler. Det er vigtigt, at den negative udvikling i matematik vendes. Administrationen samarbejder med skolernes matematikvejledere om at få vendt de negative resultater. Der er allerede iværksat indsatser, som systematisk og målrettet arbejder med at forbedre det faglige niveau indenfor matematik. Derudover vil det være et opmærksomhedspunkt på de skoler, hvor karaktergennemsnittet har været faldende, når skolechefen afholder kvalitetsaftalemøder med skolelederne i foråret Både nationalt og i Horsens Kommune er der fokus på at løfte de fagligt svageste elever. Figur 3.5 viser, at over de seneste tre skoleår er andelen af 9. klasseelever i Horsens Kommune, der har fået mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik, nærmest uændret. Andelen steg en smule i skoleåret 2015/2016, men faldt igen i skoleåret 2016/2017. Figur 3.5 viser også, at landsgennemsnittet har været faldende hele perioden. Med adgangsbegrænsningen på mindst 02 for at blive optaget på en erhvervsuddannelse er denne karakter vigtig for de unges muligheder for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Horsens Kommune vil derfor fortsat arbejde for at flere elever opnår karakteren 02 eller derover. 18

19 19

20 Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og mate matik skal reduceres år for år uanset social baggrund. Nationale resultatmål for de nationale test 20

21 RESULTATER VED DE NATIONALE TEST Både i Horsens Kommune og nationalt er det visionen, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, og der arbejdes med følgende resultatmål: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og mate matik skal reduceres år for år uanset social baggrund. Nationale resultatmål for de nationale test Det er nationalt bestemt, at alle elever skal gennemføre nationale test i læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse og i matematik i 3. og 6. klasse 1. I læsning og matematik kan elevernes resultater ved de nationale test inddeles i seks kriteriebaserede kategorier. Boksen nedenfor illustrerer, hvordan de seks kategorier relaterer sig til ovennævnte resultatmål. Figur 3.6: Status på resultatmål for de nationale test i læsning, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler) Allerdygtigste Mål: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år. Gode resultater Mål: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test. Dårlige resultater Mål: Andelen af elever med dår lige resultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år. 2. Klasse Horsens Kommune 2016/ Klasse 6. Klasse 8. Klasse 2. Klasse Landsgennemsnit 2016/ Klasse 6. Klasse 8. Klasse Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Nej Nej Ja Ja Kriteriebaserede kategorier Resultatmål Kilde: Administrationens beregninger på baggrund af Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset). Fremragende Rigtig god Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Note: Ved resultatmål for allerdygtigste og dårlige resultater er elevernes resultater for skoleåret 2016/2017 sammenlignet med elevernes resultater for skoleåret 2015/2016. Det er derfor ikke en sammenligning af de samme elevers resultater to år i træk. Elever fra folkeskoler og specialskoler i Horsens Kommune indgår i figuren. Testresultaterne er fra de obligatoriske nationale test, som afholdes hvert forår. God Jævn Mangelfuld Ikke tilstrækkelig Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år uanset social baggrund. 1) Da testen i dansk tester elevernes læsning og ikke de øvrige dele af danskfaget, vil testen blive omtalt som den nationale test i læsning. Testens fokus på læsning betyder desuden, at man ikke kan forvente en tydelig sammenhæng mellem testresultaterne og elevernes resultater ved 9. klasse prøverne i dansk, som tester bredere kompetencer end blot læsning. 21

22 Figur 3.7: Status på resultatmål for de nationale test i matematik, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler) Horsens Kommune 2016/2017 Landsgennemsnit 2016/2017 positiv udvikling med hensyn til resultaterne i de nationale test. Figur 3.6 og 3.7 viser desuden, at Horsens Kommunes målopfyldelse er på niveau med landsgennemsnittet. Grundet regler om fortrolighed ved de nationale test, må figurerne ikke angive antallet af elever i de tre resultatkategorier. Allerdygtigste Mål: Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år. Gode resultater Mål: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at regne i de nationale test. Dårlige resultater 3. Klasse 6. Klasse 3. Klasse 6. Klasse Ja Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Elever med gode resultater I figur 3.8 ses, at på de fleste årgange har en stigende andel elever opnået gode resultater ved de nationale test. Horsens Kommune kommer således tættere på resultatmålet om, at 80 % af eleverne skal opnå gode resultater ved de nationale test i læsning og matematik. Horsens Kommune opfylder resultatmålet i to ud af seks nationale test. Dette ses i figur 3.6 og 3.7. Den positive udvikling i andelen af gode elever peger på, at Horsens Kommune er godt på vej i forhold til at nå det meget ambitiøse resultatmål. På nationalt niveau opfylder ingen årgange målet. Mål: Andelen af elever med dår lige resultater i de nationale test for matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Ja Nej Ja Ja Kilde: Administrationens beregninger på baggrund af Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset). Note: Se note ved figur 3.6. Figur 3.6 og 3.7 viser, om resultatmålene ved de nationale test i skoleåret 2016/2017 er opfyldt. Resultatmålene om de allerdygtigste elever og elever med dårlige resultater er opfyldt, hvis andelen af de to elevgrupper er henholdsvis steget og faldet år for år. I de efterfølgende afsnit viser figur 3.8, 3.9 og 3.10, at over de seneste tre skoleår er udviklingen i andelen af elever med gode og fremragende resultater generelt stigende, og andelen af elever med dårlige resultater er generelt faldende. Selvom figur 3.6 og 3.7 indeholder flere bokse, hvor resultatmålene ikke er opfyldt, er den overordnede konklusion derfor, at Horsens Kommune er i en De allerdygtigste elever I Horsens Kommune er andelen af de allerdygtigste elever steget i hovedparten af de nationale test i læsning og matematik. Dette ses i figur 3.6 og 3.7. Det tyder således på, at Horsens Kommune lykkes med at udfordre de fagligt stærke elever. Det er kun ved 6. klasseelevernes matematikresultater, at andelen af de allerdygtigste elever ikke er steget i skoleåret 2016/2017 sammenlignet med forrige skoleår. Figur 3.9 viser dog, at resultaterne for denne årgang steg fra skoleåret 2014/2015, og at faldet fra skoleåret 2015/2016 til 2016/2017 er knap så stort som stigningen året forinden. På nationalt niveau ses samme tendens som i Horsens Kommune, idet resultatmålet om de allerdygtigste elever ligeledes er opnået i fem af de seks nationale test i læsning og matematik. Dette ses i figur 3.6 og

23 Figur 3.8: Udviklingen i andel elever med gode resultater i dansk og matematik, Horsens Kommune (inklusiv specialskoler) Læsning Matematik 2014/ / / / / / klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Kilde: Uddannelsesministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: Reglerne om fortrolighed ved de nationale test betyder, at figuren ikke kan vise det faktiske niveau, men blot udviklingen i andele elever. Se desuden note fra figur 3.6. Figur 3.9: Udviklingen i andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik, Horsens Kommune (inklusiv specialskoler) Læsning Matematik 2014/ / / / / / klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Kilde: Uddannelsesministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: Se note ved figur 3.6 og

24 Elever med dårlige resultater I Horsens Kommune er andelen af elever med dårlige resultater faldet i hovedparten af de nationale test i læsning og matematik. Dette ses i figur 3.6 og 3.7, samt i figur På to årgange i Horsens Kommune er der dog flere elever med dårlige resultater i skoleåret 2016/2017 sammenlignet med skoleåret forinden. Det er ved 2. klasses nationale test i læsning og ved 6. klasses nationale test i matematik. Figur 3.10 viser, at for netop disse årgange var der et stort fald i andelen af elever med dårlige resultater fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2015/2016, og at stigningen fra skoleåret 2015/2016 til skoleåret 2016/2017 er væsentlig lavere. Selvom resultatmålet ikke er indfriet for disse årgange i skoleåret 2016/2017, er der altså over en tre-årig periode sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater på de to årgange. Modsat de øvrige resultatmål for de nationale test, indebærer resultatmålet, at andelen af elever med dårlige resultater skal falde uanset elevernes sociale baggrund, hvilket opgøres ud fra forældrenes højeste uddannelsesniveau. Resultaterne indikerer ikke, at forældrenes uddannelsesniveau har betydning for, hvorvidt andelen af elever med dårlige resultater falder. Figur 3.11 viser, at når forældrene højest har en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, så lykkes resultatmålet om, at andelen af elever med dårlige resultater skal falde i tre af de seks nationale test. Omvendt opnås dette resultatmål i fire ud af de seks nationale test, når forældrene har en kort videregående uddannelses eller en højere uddannelse. Det er Administrationens vurdering, at den lille forskel mellem de to uddannelsesniveauer ikke er stor nok til at konkludere, at forældrenes uddannelsesniveau har betydning for, hvorvidt det faglige niveau stiger blandt de fagligt svageste elever i Horsens Kommunes folkeskoler. Det er naturligvis relevant at følge op på dette i de kommende år. Figur 3.10: Udviklingen i andel af elever med dårlige resultater i dansk og matematik, Horsens Kommune (inklusiv specialskoler) Læsning Matematik 2014/ / / / / / klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Kilde: Uddannelsesministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: Se note ved figur 3.6 og

25 Figur 3.11: Status på resultatmål om elever med dårlige resultater opdelt på forældres uddannelse, Horsens Kommune (inklusiv specialskoler) Dansk, læsning 2. Klasse Kilde: Administrationens beregninger på baggrund af Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset). Matematik Note: Resultatmålet er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Såfremt andelen af dårlige resultater er 0 % i begge skoleår, er resultatmålet angivet som opfyldt. Forældrenes højeste uddannelsesniveau angiver den højeste fuldførte uddannelse blandt forældrene. Hvis eksempelvis moderen har en gymnasial uddannelse, mens faderen ingen uddannelse har udover grundskolen, er højeste forældreuddannelse gymnasial uddannelse. Barnets forældre er de personer, der har den juridiske myndighed over barnet. Se desuden note fra figur Klasse 6. Klasse 8. Klasse 3. Klasse Grundskolen Nej Ja Nej Ja Nej Ja 6. Klasse Ungdomsuddannelse Ja Nej Ja Nej Ja Nej Kort- eller mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse eller PhD Nej Ja Ja Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej NOVEL ENGINEERING PÅ STENSBALLESKOLEN Novel Engineering er en måde at arbejde med STEAM på i de humanistiske fag, hvor eleverne med udgangspunkt i en problemstilling fra en bog eller novelle bygger et fysisk produkt. Læringscentret på Stensballeskolen har benyttet tilgangen i undervisningen af klasse. Karakteristika ved Gummi Tarzan Med udgangspunkt i bogen Gummi Tarzan arbejder eleverne kreativt med problemløsning og design. Første skridt er at karakterisere Gummi Tarzan, dels ud fra elevernes eget kendskab og dels ud fra de informationer bogen har bidraget med. Det kan eksempelvis være karakteristika som Gummi-Tarzan er lille, han er en drømmer, han er en enspænder eller han går i gummistøvler. Med Lego BuildToExpress omsætter og bygger eleverne deres forskellige ideer. Eleverne fremlægger for hinanden og sætter ord på, hvad de enkelte klodser er udtryk for i forhold til Gummi-Tarzans kendetegn. Design af løsning Næste skridt er problemløsning, hvor eleverne i en kreativ proces skal løse et problem som Gummi Tarzan står overfor. Eleverne går sammen nu skal de bygge/designe en løsning på problemet. Igen fremlægger eleverne for hinanden i mindre grupper og får input til udvikling af deres løsning. Præsentation og feedback Som afslutning på forløbet laver eleverne en fælles præsentation, hvor de viser udvalgte løsninger på det problem, som Gummi Tarzan står over for. Som afslutning på præsentationen får eleverne feedback fra klassen på det arbejde, de har lavet, og input til videreudvikling af deres design. 25

26 Alle unge skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse Politisk vision for udskolingen i Horsens Kommune, vedtaget den 2. marts 2015 UDDANNELSESPARATHED I HORSENS KOMMUNE For at sikre at alle elever er klar til at starte på en ungdomsuddannelse, arbejder Horsens Kommune systematisk med at øge elevernes uddannelsesparathed inden udgangen af 9. klasse. Uddannelsesparathed indebærer, at eleverne skal have de personlige, social og faglig forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er nationalt bestemt, at der skal laves en uddannelsesparathedsvurdering af alle elever i 8. og 9. klasse. I Horsens Kommune er det besluttet, at der allerede i 7. klasse skal foretages en indledende screening af alle elevers forudsætninger for at blive uddannelsesparate. 26

27 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Den politiske vision med den styrkede udskoling er, at: Alle unge skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse Uddannelsesparat efter 9. klasse Figur 3.12: Andel elever, der vurderes uddannelsesparate blandt de elever, der søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler og ungdomsskoler) Politisk vision for udskolingen i Horsens Kommune, vedtaget den 2. marts 2015 Visionen relaterer sig til den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. For at lykkes med dette er det et kommunalt resultatmål i Horsens Kommune, at andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse skal stige. Med Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse fra 2017 har Horsens Kommune desuden tydeliggjort en ambition om, at en større andel af kommunens elever skal påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Afsnittet viser hovedsageligt en positiv udvikling for overgangen til og gennemførslen af ungdomsuddannelser i Horsens Kommune. Afsnittet viser også, at overgangen til ungdomsuddannelse ofte er lavere i Horsens Kommune sammenlignet med landsplan. Det er derfor vigtigt, at skolernes arbejde i udskolingen med overgangen til ungdomsuddannelse fortsat kvalificeres og udvikles, så endnu flere unge fra Horsens Kommune vil påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: Elever fra folkeskoler, specialskoler for børn og kommunale ungdomsskoler, som søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse som 1. prioritet efter 9. klasse, indgår i figuren. Andelen af elever, der er vurderet uddannelsesparate de seneste tre skoleår, er nærmest uændret. I skoleåret 2016/2017 var 96 % af de elever, der søgte en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse efter 9. klasse, vurderet uddannelsesparate til uddannelsen. Det ses i figur 3.12 Det skal bemærkes, at figuren kun viser de elever, som efter 9. klasse søger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse som 1. prioritet. 27

28 Overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Figur 3.13: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler og ungdomsskoler) Figur 3.13 viser, at 46,7 % af de elever fra Horsens Kommune, der afsluttede 9. klasse i 2016, allerede tre måneder senere var i gang med en ungdomsuddannelse. Det er en højere andel elever end de foregående to skoleår, og det er en højere andel elever end landsgennemsnittet. Alle tre skoleår er der en større andel elever fra Horsens Kommune, der er i gang med en erhvervsuddannelse tre måneder efter 9. klasse sammenlignet med landsgennemsnittet. Figur 3.14 viser, at 10,1 % af eleverne fra 2016-årgangen er i gang med en erhvervsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hvilket er over landsgennemsnittet. Figuren viser desuden, at 34,6 % af årgangen er i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter 9. klasse. Dette er en smule under landsgennemsnittet. Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: I figuren indgår elever fra folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og specialskoler for børn i Horsens Kommune. Årstal angiver det år, hvor eleverne afslutter 9. klasse. Ungdomsuddannelse omfatter erhvervsfaglige uddannelser, gymnasiale uddannelser og STU. Bilagstabel 1.5 viser, at det varierer mellem skolerne i Horsens Kommune, hvor mange elever, der er startet på en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Det kan blandt andet skyldes skolernes forskellige elevsammensætninger, samt at der på tværs af skolerne er forskellige traditioner for, hvorvidt man går i 10. klasse og på efterskoler, inden man fortsætter på en ungdomsuddannelse. Figur 3.14: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, opdelt på erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler og ungdomsskoler) Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: Se note til figur Udover de erhvervsfaglig og gymnasiale ungdomsuddannelser, er nogle elever også i gang med en STU, hvilket ikke fremgår af denne figur. 28

29 Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Mange elever i Horsens Kommune tager i 10. klasse enten på Step 10, på en efterskole eller på en privat- eller friskole før de starter på en ungdomsuddannelse. Derfor er det også væsentligt, at følge hvor stor en andel elever, der 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Figur 3.15: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler og ungdomsskoler) Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, er over en treårsperiode samlet set steget. Efter en væsentlig stigning fra 2013-årgangen til 2014-årgangen, er andelen, dog faldet en smule igen for 2015-årgangen. Dette ses i figur Figuren viser også, at Horsens Kommune over de tre årgange er kommet tættere på landsgennemsnittet, men at andelen, der starter på en ungdomsuddannelse, stadig er lavere i Horsens Kommune end på landsplan. For alle tre årgange er der en større andel af eleverne, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 15 måneder efter 9. klasse, sammenlignet med landsgennemsnittet. Figur 3.16 viser, at 22,5 % af 2015-årgangen var i gang med en erhvervsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hvilket er over landsgennemsnittet. Figuren viser desuden, at 58,9 % af årgangen var i gang med en gymnasial uddannelse, hvilket er mindre end landsgennemsnittet. Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) I bilagstabel 1.5 ses overgangen til en ungdomsuddannelse fra hver folkeskole i Horsens Kommune. Tabellen viser, at på de fleste af folkeskolerne i Horsens Kommune er over 90 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Note: Se note til figur 3.13 Figur 3.16: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, opdelt på erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler og ungdomsskoler) Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: Se note til figur 3.13 og

30 Fastholdelse i ungdomsuddannelse efter grundskolen Figur 3.17: Fastholdelses i ungdomsuddannelse 9 måneder efter de unge forlader grundskolen, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler, ungdomsskoler samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder) Forventet fuldførelse af ungdomsuddannelse Figur 3.18: Andel af 9. klasseårgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse, Horsens Kommune og landsgennemsnittet Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: I figuren indgår elever fra folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn samt dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Skoleår angiver, hvornår eleverne har afsluttet grund skolen, enten i 9. eller 10. klasse. Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse, er beregnet som antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Ungdomsuddannelse omfatter erhvervsfaglige uddannelser, gymnasiale uddannelser og STU. Det seneste år bør altid tages med forbehold, da der ofte mangler data, som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres register det efterfølgende år. I figur 3.17 ses, at en stigende andel af de unge fra Horsens Kommune, der starter på en ungdomsuddannelse, fortsat er i gang med ungdomsuddannelsen ni måneder efter grundskolen. Horsens Kommune ligger dog stadig en smule under landsgennemsnittet. Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: Årstal angiver det år, hvor eleverne afslutter 9. klasse. Andelen, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse er udregnet på baggrund af Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning og er derfor behæftet med usikkerhed. Andelen er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i Horsens Kommune ved afslutning af 9. klasse. I figur 3.18 ses, at andelen af unge fra Horsens Kommune, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor seks år efter de afslutter 9. klasse, er steget betydeligt fra 2014-årgangen til 2016-årgangen. Blandt de unge, som afsluttede 9. klasse i skoleåret 2015/2016 forventes det, at en større andel unge gennemfører en ungdomsuddannelse sammenlignet med landsgennemsnittet. 30

31 Fuldførelse af ungdomsuddannelse Figur 3.19: Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse, Horsens Kommune og landsgennemsnittet Figur 3.20: Andel elever i Horsens Kommune, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse, opdelt på uddannelsestype, Horsens Kommune og landsgennemsnittet Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: Årstal angiver det år, hvor eleverne har afsluttet 9. klasse. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Elever fra Horsens Kommune er de elever, som ved afslutningen af 9. klasse havde bopæl i Horsens Kommune, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9. klasse. Den faktiske gennemførelse af en ungdomsuddannelse er ligeledes steget i Horsens Kommune. Figur 3.19 viser, at flere af de unge, som afsluttede 9. klasse i 2010, har gennemført en ungdomsuddannelse 6 år efter, sammenlignet med de unge, som afsluttede 9. klasse i Tendensen ses ligeledes for landsgennemsnittet, og den nationale gennemsnitlige fuldførelsesprocent er stadig højere end i Horsens Kommune. Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: Figuren viser andelen af elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse og/eller en gymnasial uddannelse. Derudover fuldførte 2,5 % af 2008-årgangen en STU. I Undervisningsministeriets data fremgår ingen STU-fuldførelser fra og 2010-årgangen. Det kan skyldes ministeriets diskretionshensyn. Se desuden note for figur Stigningen i gennemførselsprocenten i Horsens Kommune skyldes, at flere unge fra 2010-årgangen har gennemført en gymnasial uddannelse sammenlignet med og 2009-årgangen. Omvendt er der i Horsens Kommune sket et mindre fald i andelen af unge, der har gennemført en erhvervsuddannelse. Dette ses i figur

32 HORSENS BYSKOLE PÅ BESØG HOS LANDSINSPEKTØR 9.V fra Horsens Byskole møder ind til en anderledes skoledag. De besøger Bonefeld og Bystrup, en lokal landinspektørvirksomhed. Besøget er en del af Samspil, der er et tæt samarbejde mellem grundskoler, erhvervsliv og ungdomsuddannelser i Horsens Kommune. Målet er blandt andet at præsentere eleverne for nogle af de spændende muligheder der er, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Hvad laver en landinspektør? På dagen introduceres eleverne til opgaver, som en landinspektør arbejder med. Eleverne deles ind i fire hold og får hver deres landinspektør-opgave. Et hold skal ved hjælp af koordinater og en GPS 32 finde en skjult skat (en kasse flødeboller), et andet hold skal parallelforskyde en linje på et skråt og ujævnt underlag, et tredje hold opsætter skelpæle ved hjælp af en metaldetektor, mens det fjerde hold indretter et nyt boligområde. Konkrete opgaver skaber engagerede elever Alle eleverne er engagerede i opgaveløsningen, og der er ingen tvivl om, hvad det bedste ved dagen er. For eksempel siger en elev: Vi har kunnet det før, men også glemt det. Altså for eksempel hvordan man laver areal og trekanter. Ja, for i dag har vi målt det i virkeligheden, så det er meget bedre end at gøre det på papir. Så det var noget andet end bare at sidde og læse det hjemme i en bog.

33 33

34 At børn og unge i Horsens Kommunes dagtilbud og skoler trives i sunde og fleksible fællesskaber og udfordrende læringsmiljøer Fra Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område 34

35 4. Trivsel I Horsens Kommune viser den årlige trivselsmåling, at der overordnet set er en høj trivsel på skolerne. Det høje niveau har været stabilt over de sidste tre skoleår og på samme niveau som landsgennemsnittet. I Horsens Kommune er der en målsætning om at: ELEVERNES TRIVSEL SKAL ØGES ELLER FASTHOLDES Figur 4.1: Udvikling i elevernes samlede trivsel, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler og ungdomsskole) Børn og unge i Horsens Kommunes dagtilbud og skoler trives i sunde og fleksible fællesskaber og udfordrende læringsmiljøer 3,7 3,8 3,8 Fra Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område 3,7 3,8 3,8 I kapitlet om trivsel følges der op på: Udviklingen i elevernes samlede trivsel Udviklingen i de fire trivselsområder; faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og orden, der indgår i opgørelsen af den samlede trivsel. 2014/ / /2017 Horsens Kommune Landsgennemsnit Kilde: Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: Samlet indikator ved Den nationale trivselsmåling 4. til 9. klasse. Trivslen måles på en skala fra 1 til 5. Figur 4.1 viser, at elevernes samlede trivsel i skoleåret 2016/2017 er på samme niveau som i 2015/2016. Horsens Kommunes resultatmål for trivsel er derfor opfyldt. Da der ikke er sket en stigning i elevernes trivsel, er det nationale resultatmål ikke opfyldt. Horsens Kommune ligger alle tre skoleår på niveau med landsgennem snittet. 35

36 Figur 4.2: Udvikling i elevernes trivsel, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler og ungdomsskole) Horsens Kommune Landsgennemsnit Horsens Kommune 4,2 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 3,8 3,7 3,7 3,8 3,8 3,7 3,8 3,7 3,7 3,8 3,8 3,7 3,3 3,3 3,2 3,3 3,3 3,3 Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (Datavarehus) Faglig trivsel Social trivsel Ro og orden Støtte og inspiration 2014/ / /2017 Faglig trivsel Social trivsel Ro og orden Støtte og inspiration 2014/ / /2017 Note: Se note til figur 4.1 Figur 4.2 opdeler elevernes trivsel indenfor fire områder; faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og orden. Sammenligningen af trivselsområderne over de sidste tre skoleår viser, at Horsens Kommune ligger stabilt, og at kommunen følger landsgennemsnittet, på alle fire målområder. 36

37 HOVEDGÅRD SKOLE SÆTTER PAUSE PÅ PROGRAMMET Eleverne på Hovedgård Skole har haft pause på programmet i en emneuge om Den bedste skole. De har arbejdet med idéer til at skabe indholdsrige pauser efter STEAM-metoden, som dækker over Science, Technology, Engineering, Arts og Mathematics. Maser af ideer Ideerne har været mange: En lounge hvor eleverne kan vugge i hængekøjen, eller måske et computerrum, hvor de kan spille de spil, de ikke når at spille i fritiden. Ved at have fokus på den gode elevpause, hvor eleverne kan lade op til næste lektion, ønsker skolen at styrke eleverne grundlag for indlæring. Fremtidens skole Da skolen også vil forbedre udearealerne, er det oplagt at inddrage eleverne i, hvordan fremtidens skole ser ud. Eleverne lærer - ud over kreativitet en masse om samarbejde, og de bliver trænet i mundtligt at sælge en idé samt forvandle idéer til konkrete modeller. Elevernes forslag præsenteres for forældre, søskende og andre interesserede. Et lærerpanel vil herefter i samarbejde med elevrådet udvælge de elevprojekter, der skal arbejdes videre med. 37

38 At opleve personlig mestring er essentielt for lysten til at lære og modet til at give sig i kast med nye udfordringer. Fra Læring, trivsel og personlig mestring - Sammenhæng i den pædagogiske indsats 38

39 5. Personlig mestring På målområdet personlig mestring er udviklingen i Horsens Kommune positiv. Horsens Kommune har i flere år haft en stor andel elever inkluderet i den almene undervisning og har samtidig fokus på kvaliteten af inklusionen. Desuden er kommunen lykkes med at nedbringe det ulovlige fravær, hvilket var et fokusområde i forlængelse af den seneste kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015. I kapitlet om personlig mestring følges der op på: FRA INKLUSION TIL INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER Figur 5.1: Andel elever, der er inkluderet i den almene undervisning, bopæl i Horsens Kommune og landsgennemsnittet 95,1% 95,2% 95,2% Andelen af elever der er inkluderet i den almene undervisning Udviklingen i elevernes fravær. 96,7% 96,8% 97,0% At opleve personlig mestring er essentielt for lysten til at lære og modet til at give sig i kast med nye udfordringer. Fra Læring, trivsel og personlig mestring - Sammenhæng i den pædagogiske indsats 2014/ / /2017 Horsens Kommune Landsgennemsnit Kilde: Uddannelsesministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: I figuren indgår elever fra folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, som har bopæl i Horsens Kommune. Det har indtil 2016 været et nationalt resultatmål, at 96 % af eleverne skulle være inkluderet i undervisningen, hvilket Horsens Kommune opfylder. Det ses i figur 5.1. Dagtilbud og skoler i Horsens Kommune har fokus på udviklingen af inkluderende læringsmiljøer. Fremfor at fokuserer på enkelte børns inklusion i almenområdet, skal de inkluderende læringsmiljøer understøtte alle børn og unges læring, trivsel og personlige mestring. Fokus er derfor flyttet fra 39

40 inklusion til inkluderende læringsmiljøer, der handler om, hvordan skolerne indretter sig pædagogisk og organisatorisk for at sikre, at alle børn i Horsens Kommune oplever sig som aktive deltagere i sociale fællesskaber og læringsfællesskaber. Det betyder, at skolerne kontinuerligt skal tilpasse sig børnenes og de unges forudsætninger og behov, både pædagogisk og organisatorisk. Målet er, at alle børn og unge skal opleve at de lærer, trives og mestrer. tre skoleår har Horsens Kommune haft et lavere fravær end landsgennemsnittet. Figur 5.3: Elevernes gennemsnitlige fraværs procent i Horsens Kommune opdelt på fraværs årsag (inklusiv specialskoler) Derfor er resultatmålet for inklusion i Horsens Kommune koblet med en målsætning om, at andelen af elever, der klarer sig dårligt i de nationale test skal falde. I afsnittet om de nationale test i kapitel 3 fremgår, at dette lykkes i fire ud af de seks nationale test i læsning og matematik. 3,0% 3,3% 3,2% 1,3% 1,2% 1,4% 0,9% 0,8% 0,7% 2014/ / /2017 Sygefravær Lovligt fravær Ulovligt fravær ELEVFRAVÆR Figur 5.2: Elevernes gennemsnitlige fraværsprocent, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (inklusiv specialskoler) Kilde: Uddannelsesministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: Se note til figur ,4% 5,6% 5,7% 5,2% 5,3% 5,3% 2014/ / /2017 Horsens Kommune Landsgennemsnit Kilde: Uddannelsesministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Når fraværsprocenten opdeles på fraværsårsager viser figur 5.3, at det ulovlige fravær er faldet over de sidste tre skoleår. Det vurderes, at faldet blandt andet skyldes, at skolerne i Horsens Kommune har haft et særligt fokus på netop det ulovlige fravær. Skolerne har udarbejdet klare retningslinjer for, hvordan lærere og ledere skal håndtere et højt fraværs niveau hos en elev, så det høje fraværsniveau ikke fortsættes. Med Forebyggelsesstrategien er det desuden besluttet, at de distriktsrådgivere, der er tilknyttet enkelte skoler og dagtilbud, blandt andet skal arbejde målrettet med reducering af fraværet. Note: Elever fra folkeskoler og specialskoler for børn indgår i figuren. I figur 5.2 ses, at fraværsprocenten i skoleåret 2016/2017 er på niveau med fraværsprocenten i skoleåret forinden. Kvalitetsaftalens resultatmål er således opfyldt. Figuren viser desuden, at alle 40

41 Elevernes fravær opdeles i tre fraværsårsager: Sygefravær: Fravær i forbindelse med sygdom, som forældrene kan gøre rede for. Ulovligt fravær: Fravær uden skolelederens tilladelse, og som forældrene ikke kan gøre rede for. Lovligt fravær: Fravær, der er godkendt af skolelederen. LUNDSKOLENS ARBEJDE MED KRIMIMESSEN 2017 I april 2017 blev skolernes årlige krimimesse afholdt på Fængslet. Alle 7. klasseelever i Horsens Kommune deltog i Krimimessen, hvor de præsenterede 10 ugers arbejde med krimigenren. Lundskolen var med som deltager og havde som optakt til messen et forløb med en fængselsbetjent og en tidligere indsat. Inspiration fra virkeligheden Alle 7. klasseselever på Lundskolen blev introduceret til krimigenren. Eleverne hørte den tidligere indsatte fortælle sin historie om vejen ind i det kriminelle miljø, om livet som kriminel og om hvordan han fandt vejen ud igen. Fængselsbetjenten fortalte om livet bag fængslets mure - om den usikkerhed, mangel på selvværd og de svigt, som mange indsatte er oppe imod. Fuld af nye ideer og viden fik eleverne mulighed for at forme forløbet i den retning, de fandt inte- ressant. De arbejdede i forskellige værk steder, hvor kreativiteten fik frit spil. De producerede eksempelvis krimitrailer, krimier, standen til krimimessen og produkter der viste, hvordan stoffer smugles ind i fængslerne. Krimimessen Elevernes præsenterede produkterne i deres egne stande til Krimimessen. På messen lavede de en aktivitet, hvor de besøgende skulle søge efter genstande i afføring og opkast, ligesom fængselsbetjente skal i fængslerne. Afføringen var lavet af havregrød med lidt kulør i, og opkast var lavet af yoghurt med havrefras. Den bevidste inddragelse af eleverne fra planlægningen til gennemførslen af forløbet gav engagerede og motiverede elever, der tog ejerskab til opgaven. 41

42 6. Samskabelse Alle folkeskoler i Horsens Kommune arbejder med samskabelse. Der er variation i, hvordan arbejdet foregår, hvilke eksterne samarbejdsparter der samskabes med, og hvor mange samskabelsesprojekter, hver skole arbejder med. Formålet med målområdet samskabelse er, at Horsens Kommunes folkeskoler skal indgå tætte og givende samarbejder med det omgivende samfund. Målet er at skabe trivsel og læring for eleverne, give nye inputs i hverdagen og skabe nye læringsmiljøer for både børn og voksne. I de gældende kvalitetsaftaler for på skoleområdet har resultatmålet for samskabelse et særligt fokus på samarbejdsaftaler med ungdomsuddannelser. Dette er valgt for at styrke indsatsen omkring overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, samt for at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af folkeskolen. Ud over uddannelsesinstitutioner har skolerne ofte samskabelsesprojekter med: Kultur- og foreningslivet, eksempelvis idrætsforeninger, kirker, musikskoler, svømmeklubben, DGI, billedskoler, museer og spejdere. Erhvervslivet med inddragelse af lokale virksomheder. Eksempelvis i forbindelse med SAMSPIL, hvor alle skoler arbejder systematisk med at skabe et samspil mellem skolerne og erhvervslivet gennem hele skoleforløbet fra 0. til 9. klasse. De forskellige samskabelsesforløb skaber nye læringsarenaer, der giver variation i elevernes skoledag og øger elevernes motivation for læring. Herudover kan samskabelsesfoløb være med til at omsætte teori til praksis, styrke elevernes faglige niveau, deres viden om uddannelse og erhverv samt deres uddannelsesparathed. Folkeskolerne samarbejder blandt andet med følgende ungdomsuddannelser: De almene gymnasier, Learnmark, landbrugsskolen og VIA University College. Samarbejdet varetages blandt andet gennem Ungeforum og Uddannelsesforum, som er to fora under UDDANNELSESALLIANCEN. I Ungeforum og Uddannelsesforum sikres en tæt koordination mellem folkeskoler og ungdomsuddannelserne. Flere skoler indfrier desuden resultatmålet gennem klyngesamarbejdet, hvor de større elevgrupper giver gode muligheder for at samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner. 42

43 VIDEN I PRAKSIS I KLYNGE ØST (VALGFAG) I Klynge Øst (som består af Langmarkskolen, Stensballeskolen, Hovedgård Skole og Søvind Skole) deltager alle de større elever i faget Innovation og Projektarbejde, hvor fokus er på det 21. århundredes kompetencer. Med udgangspunkt i en ide eller mulighed arbejder eleverne med viden i praksis, så ideen kan omsættes til handling i forhold til den uddannelses- og arbejdsverden, som de fremadrettet skal være en del af. Eleverne kan vælge at arbejde indenfor forskellige områder. Indenfor områderne etableres der partnerskaber med uddannelsesinstitutioner, foreninger, erhvervsliv eller kulturinstitutioner for at gøre området mere praksisnært. Science Vision på valgfagsmessen Science Vision er et eksempel på et område. Her arbejdede eleverne med Fremtidens Byer i et samarbejde med VIA University College. Eleverne skabte et nyt byområde med forskellige smarte løsninger i forhold til bæredygtighed, vandforsyning, energiforsyning m.m. I processen var der fokus på idegenerering og prototyper. Som afslutning på forløbet i Innovation og Projektarbejde blev der afholdt en valgfagsmesse, hvor eleverne fik mulighed for at vise deres produkt. På messen viste eleverne fra Science Vision deres prototyper og fortalte om, hvilken værdi deres løsninger vil have i et nyt byområde. Andre elever arbejdede for eksempel med områderne Create your Future, Vejen til en verden af i dag en historisk og naturfaglig rejse, The Band på Musikskolen, Min Virksomhed og Ung i en globaliseret verden. 43

44 44 44

45 7. Klager og lærernes undervisningskompetence KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning for de sidste tre skoleår. Klagenævnet for Specialundervisning er en uafhængig klageinstans, der behandler klager over kommunernes afgørelser vedrørende specialundervisning. Figur 7.1: Lærernes undervisningskompetence, Horsens Kommunes sammenlignet med landsgennemsnittet Tabel 7.1: Klager over Horsens Kommune til Klagenævnet for Specialundervisning Skoleår Antal klager 2014/ / / Datakilde: Jf. Klagenævnet for Specialundervisning Lærernes undervisningskompetence Tabel 7.1 viser en oversigt over antallet af indkomne klager over Horsens Kommune til Klagenævnet for Specialundervisning. LÆRERNES UNDERVISNINGSKOMPETENCE Ifølge folkeskoleloven skal lærerne i år 2020 have undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Datakilde: Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (datavarehuset) Note: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Undervisningsministeriet opgør tal for kompetencedækningen, som er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Figur 7.1 viser, at undervisningskompetencen i Horsens Kommune i de tre sidste skoleår har været stigende. Figuren viser også, at en større andel af lærerne i Horsens Kommune har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence sammenlignet med landsgennemsnittet. 45

46 Bilag 1: Supplerende data Bilag 1 indeholder supplerende data for kapitlerne om læring og trivsel. I kvalitetsrapporten skal kommunens resultater præsenteres for det samlede skolevæsen, det vil sige inklusiv specialskoler, specialskoleafdelinger og ungdomsskolen. Opgørelser over kommunens karaktergennemsnit præsenteres i andre sammenhænge uden disse skoletyper. Derfor præsenterer bilaget karaktergennemsnittet opgjort kun for folkeskoler. BILAG TIL KAPITLET OM LÆRING Karakter ved de bundne prøvefag Bilagsfigur 1.1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Horsens Kommunes folkeskoler og landsgennemsnittet (eksklusiv specialskoler og ungdomsskolen) Bilaget viser derudover data fra kvalitetsrapporten opgjort på skoleniveau, da det er et lovkrav, at dette indgår i kvalitetsrapporten eller bilaget dertil. Kilde: Undervisningsministeriet ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: I figuren indgår kun elever fra folkeskoler. 46

47 Bilagstabel 1.1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, opdelt på skoler (inklusiv specialskoler og ungdomsskolen) 2014/ / /2017 Bankagerskolen 6,6 6,9 6,3 Brædstrup Skole 5,9 6,3 7,1 Dagnæsskolen 6,4 7,0 7,3 Egebjergskolen 6,7 6,7 7,7 Gedved Skole 7,2 7,5 6,8 Horsens Byskole, folkeskoleafdeling 5,0 6,0 5,9 Horsens Ungdomsskole 3,3 4,0 3,8 Hovedgård Skole, folkeskoleafdeling 7,2 7,1 7,1 Hovedgård Skole, specialskoleafdeling - - 5,4 Højvangskolen, folkeskoleafdeling 6,9 8,0 7,3 Langmarkskolen 6,7 5,7 6,6 Lundskolen 7,4 6,6 7,2 Stensballeskolen 8,1 8,0 7,4 Østbirk Skole 7,5 7,3 6,7 Østerhåbskolen 6,8 7,1 7,2 Horsens Kommune 6,7 6,9 6,9 Landsgennemsnit 6,9 7,0 7,0 Kilde: Undervisningsministeriet ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: Elevernes karaktergennemsnit er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. 47

48 Bilagsfigur 1.2: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Horsens Kommunes folkeskoler og landsgennemsnittet (eksklusiv specialskoler og ungdomsskolen) Kilde: Undervisningsministeriet ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: I figuren indgår kun elever fra folkeskoler. Elevernes karaktergennemsnit. i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Bilagstabel 1.2: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, opdelt på skoler (inklusiv specialskoler og ungdomsskolen) 2014/ / /2017 Bankagerskolen 6,2 6,8 6,4 Brædstrup Skole 5,9 6,3 7,1 Dagnæsskolen 6,3 7,6 7,1 Egebjergskolen 6,4 6,6 7,7 Gedved Skole 5,9 7,4 6,5 Horsens Byskole, folkeskoleafdeling 5,1 5,7 5,7 Horsens Ungdomsskole 3,6 4,7 4,5 Hovedgård Skole, folkeskoleafdeling 6,6 6,8 6,9 Hovedgård Skole, specialskoleafdeling - - 4,8 Højvangskolen, Centerklasser 3,6 4,5 5,0 Højvangskolen, folkeskoleafdeling 6,7 7,8 7,0 Langmarkskolen 6,8 5,4 6,7 Lundskolen 7,6 6,8 7,0 Stensballeskolen 7,9 7,8 7,4 Østbirk Skole 7,4 6,9 7,0 Østerhåbskolen 6,6 7,0 7,0 Horsens Kommune 6,5 6,7 6,8 Landsgennemsnit 6,9 7,0 6,9 Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk 48

49 Bilagsfigur 1.3: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Horsens Kommunes folkeskoler og landsgennemsnittet (eksklusiv specialskoler og ungdomsskolen) Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: I figuren indgår kun elever fra folkeskoler. Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Bilagstabel 1.3: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, opdelt på skoler (inklusiv specialskoler og ungdomsskolen) 2014/ / /2017 Bankagerskolen 6,8 6,9 5,7 Brædstrup Skole 5,5 6,4 6,2 Dagnæsskolen 5,7 5,8 6,1 Egebjergskolen 7,4 6,7 7,9 Gedved Skole 8,2 6,4 6,1 Horsens Byskole, folkeskoleafdeling 4,6 6,4 4,9 Horsens Ungdomsskole 2,6 3,0 1,8 Hovedgård Skole, folkeskoleafdeling 8,2 7,4 6,4 Hovedgård Skole, specialskoleafdeling - - 4,3 Højvangskolen, folkeskoleafdeling 7,6 8,1 6,8 Langmarkskolen 6,8 5,4 5,7 Lundskolen 6,4 6,3 6,6 Stensballeskolen 8,5 8 7,0 Østbirk Skole 7,8 7,8 5,8 Østerhåbskolen 7,2 7,7 7,0 Horsens Kommune 6,8 6,8 6,3 Landsgennemsnit 7,0 6,8 6,7 Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. 49

50 Bilagsfigur 1.4: Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i karaktergennemsnit i både dansk og matematik, Horsens Kommune og landsgennemsnittet (eksklusiv specialskoler og ungdomsskolen) Kilde: Undervisningsministeriet Ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) Note: I figuren indgår kun elever fra folkeskoler. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen Bilagstabel 1.4: Andel af 9. klasseelever med mindst 02 eller derover i karaktergennemsnit i både dansk og matematik, opdelt på skoler (inklusiv specialskoler og ungdomsskolen) 2014/ / /2017 Bankagerskolen 96% 95% 94% Brædstrup Skole 90% 86% 96% Dagnæsskolen 92% 97% 92% Egebjergskolen 93% 82% 89% Gedved Skole 100% 95% 100% Horsens Byskole, folkeskoleafdeling 71% 89% 78% Horsens Ungdomsskole 53% 32% 29% Hovedgård Skole, folkeskoleafdeling 87% 84% 93% Hovedgård Skole, specialskoleafdeling Højvangskolen, folkeskoleafdeling 90% 91% 94% Langmarkskolen 84% 73% 84% Lundskolen 95% 93% 93% Stensballeskolen 99% 100% 98% Østbirk Skole 81% 100% 90% Østerhåbskolen 91% 98% 92% Horsens Kommune 87% 88% 87% Landsgennemsnit 90% 90% 88% Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (Datavarehuset) 50

51 Nationale test Dansk læsning Matematik Bilagsfigur 1.5: Skoler der har indfriet resultatmålet for gode elever ved de nationale test i 2016/ klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bankagerskolen Ja Nej Nej Ja Ja Nej Kilde: Administrationens beregninger på baggrund af Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset). Note: Testresultaterne er fra de obligatoriske nationale test, som afholdes hvert forår. Elever fra folkeskoler og specialskoler i Horsens Kommune indgår i figuren. Resultat målet lyder, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. Brædstrup Skole Nej Nej Nej Nej Nej Ja Dagnæsskolen Ja Nej Nej Ja Ja Ja Egebjergskolen Ja Nej Ja Nej Ja Nej Gedved Skole Ja Nej Ja Nej Ja Nej Horsens Byskole, folkeskoleafd. Hovedgård Skole, folkeskoleafd. Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Højvangskolen, folkeskoleafd. Nej Ja Nej Ja Ja Ja Langmarkskolen Nej Nej Nej Nej Nej Ja Lundskolen Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nim Skole og Børnehus Ja Ja Ja - Nej Ja Stensballeskolen Ja Nej Ja Ja Ja Ja Søvind Skole Ja Nej Nej - Ja Ja Østbirk Skole Nej Nej Ja Ja Nej Ja Østerhåbskolen Ja Nej Nej Nej Ja Nej Bakkeskolen Nej Nej Nej - Nej Nej Horsens Byskole, specialskoleafd. Hovedgård Skole, specialskoleafd. Højvangskolen, Centerklasser Nej Nej Nej Nej - Nej Ja Nej Nej Nej - Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunegennemsnit Ja Nej Nej Nej Ja Nej Landsgennemsnit Nej Nej Nej Nej Nej Nej 51

52 Bilagsfigur 1.6: Skoler der har indfriet resultatmålet for de aller dygtigste elever ved de nationale test i 2016/ klasse Dansk læsning 4. klasse 6. klasse 8. klasse Matematik 3. klasse 6. klasse Kilde: Administrationens beregninger på baggrund af Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset). Note: Se bilagsfigur 1.5. Resultater for skoleåret 2016/2017 er sammenlignet med resultater for skoleåret 2015/2016. Det er derfor ikke en sammenligning af de samme elevers resultater to år i træk. Da specialskoleafdelingerne på Horsens Byskole og Hovedgård Skole først er oprettet i skoleåret 2016/2017 er det ikke muligt at se på elevernes progression ved de nationale test. Resultatmålet lyder, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Bankagerskolen Nej Nej Nej Ja Ja Nej Brædstrup Skole Nej Nej Ja Ja Ja Ja Dagnæsskolen Nej Nej Ja Ja Ja Nej Egebjergskolen Ja Ja Ja Ja Ja Nej Gedved Skole Ja Ja Ja Nej Nej Ja Horsens Byskole, folkeskoleafd. Hovedgård Skole, folkeskoleafd. Ja Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Nej Nej Højvangskolen, folkeskoleafd. Nej Ja Ja Nej Ja Nej Langmarkskolen Ja Nej Nej Nej Nej Nej Lundskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nim Skole og Børnehus Ja Ja Ja - Ja Ja Stensballeskolen Ja Ja Nej Ja Ja Nej Søvind Skole Ja Nej Nej - Ja Ja Østbirk Skole Nej Ja Ja Ja Nej Nej Østerhåbskolen Ja Ja Nej Nej Ja Nej Bakkeskolen Nej Ja Nej - Nej Nej Horsens Byskole, specialskoleafd. Hovedgård Skole, specialskoleafd Højvangskolen, Centerklasser Ja Ja Nej Ja Nej Nej Kommunegennemsnit Ja Ja Ja Ja Ja Nej Landsgennemsnit Ja Ja Nej Ja Ja Ja 52

53 Bilagsfigur 1.7: Skoler der har indfriet resultatmålet for elever med dårlige resultater ved de nationale test i 2016/ klasse Dansk læsning 4. klasse 6. klasse 8. klasse Matematik 3. klasse 6. klasse Kilde: Administrationens beregninger på baggrund af Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset). Note: Se note i bilagsfigur 1.5 og 1.6. Resultatmålet lyder, at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år uanset social baggrund. Bankagerskolen Nej Ja Ja Ja Ja Nej Brædstrup Skole Ja Ja Ja Nej Ja Ja Dagnæsskolen Ja Ja Ja Nej Ja Ja Egebjergskolen Ja Ja Nej Nej Ja Nej Gedved Skole Nej Nej Nej Ja Nej Nej Horsens Byskole, folkeskoleafd. Nej Ja Ja Ja Nej Ja Hovedgård Skole, folkeskoleafd. Ja Nej Nej Ja Nej Nej Højvangskolen, folkeskoleafd. Nej Ja Nej Ja Ja Ja Langmarkskolen Ja Nej Nej Nej Ja Ja Lundskolen Ja Ja Nej Ja Nej Ja Nim Skole og Børnehus Nej Ja Ja - Nej Ja Stensballeskolen Nej Nej Ja Ja Ja Nej Søvind Skole Ja Nej Ja - Ja Ja Østbirk Skole Nej Ja Ja Ja Nej Ja Østerhåbskolen Nej Ja Ja Nej Ja Nej Bakkeskolen Nej Ja Nej - Ja Nej Horsens Byskole, specialskoleafd. Hovedgård Skole, specialskoleafd Højvangskolen, Centerklasser Ja Ja Nej Ja Nej Nej Kommunegennemsnit Nej Ja Ja Ja Ja Nej Landsgennemsnit Nej Nej Ja Ja Ja Ja 53

54 Overgang fra folkeskoler til ungdomsuddannelser Bilagstabel 1.5: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 og 15 måneder efter 9. klasse, opdelt på skoleniveau Overgang efter 3 måneder Overgang 15 måneder Bankagerskolen 58% 55% 44% 96% 92% 94% Brædstrup Skole 38% 35% 34% 90% 90% 88% Dagnæsskolen 56% 57% 51% 91% 90% 98% Egebjergskolen 41% 37% 35% 84% 79% 91% Gedved Skole 50% 65% 46% 92% 97% 94% Horsens Byskole, folkeskoleafdeling 38% 26% 54% 68% 83% 64% Horsens Ungdomsskole 16% - 11% 30% 29% 23% Hovedgård Skole, folkeskoleafdeling 20% 56% 37% 75% 93% 92% Højvangskolen, folkeskoleafdeling 44% 44% 64% 94% 89% 92% Langmarkskolen 61% 46% 54% 79% 89% 96% Lundagerskolen - 70% 58% 67% - 90% Lundskolen 52% 47% 32% 80% 80% 88% Stensballeskolen 55% 61% 56% 94% 94% 95% Østbirk Skole 41% 30% 48% 100% 95% 89% Østerhåbskolen 48% 36% 59% 91% 96% 91% Horsens Kommune 45% 43% 47% 82% 86% 85% Landsgennemsnit 41% 41% 44% 86% 87% 87% Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformation (Datavarehuset) Note: Årstal angiver det år, hvor eleverne afslutter 9. klasse. Ungdomsuddannelse omfatter erhvervsfaglige uddannelser, gymnasiale uddannelser og STU. I bilagstabel 1.5 ses, at færre elever fra Horsens Byskole er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de i 2015 afsluttede 9. klasse sammenlignet med de øvrige skoler. Tabellen viser dog også, at året efter steg andelen der startede på en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse betydeligt for Horsens Byskole. Det kan derfor tyde på, at overgangsfrekvensen for eleverne på Horsens Byskole er steget igen. Undervisningsministeriet offentliggør data herfor i 2. kvartal

55 BILAG TIL KAPITLET OM TRIVSEL Bilagstabel 1.6: Elevernes samlede trivsel, opdelt på skoler 2014/ / /2017 Bakkeskolen 3,5 3,6 3,5 Bankagerskolen 3,6 3,7 3,6 Brædstrup Skole 3,6 3,7 3,7 Dagnæsskolen 3,8 3,8 3,8 Egebjergskolen 3,7 3,9 3,8 Gedved Skole 3,7 3,7 3,8 Horsens Byskole, folkeskoleafdeling 3,6 3,8 3,8 Horsens Byskole, specialskoleafdeling - - 3,8 Hovedgård Skole, folkeskoleafdeling 3,7 3,7 3,7 Højvangskolen, Centerklasser 3,5 3,7 3,7 Højvangskolen, folkeskoleafdeling 3,8 3,8 3,9 Langmarkskolen 3,7 3,8 3,9 Lundagerskolen 3,8 3,9 4,2 Lundskolen 3,6 3,7 3,7 Nim Skole og Børnehus 3,8 4,0 4,0 Stensballeskolen 3,9 4,0 3,9 Søvind Skole 3,8 3,8 3,8 Østbirk Skole 3,6 3,8 3,8 Østerhåbskolen 3,7 3,8 3,8 Horsens Kommune 3,7 3,8 3,8 Landsgennemsnit 3,7 3,8 3,8 Kilde: Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (Datavarehus), Den nationale trivselsmåling 4. til 9. klasse. Trivslen måles på en skala fra 1 til 5. 55

56 Bilag 2: Udtalelser fra skolebestyrelserne Af folkeskoleloven 40a fremgår det, at inden kvalitetsrapporten drøftes i byrådet, skal der indhentes udtalelser fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Udkast til Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 er derfor formidlet til samtlige skolebestyrelser i december 2017, med henstilling om at bestyrelserne laver en udtalelse om kvalitetsrapporten. Alle skolebestyrelser har indsendt deres udtalelse til kvalitetsrapporten. Generelt tager skolebestyrelserne kvalitetsrapporten til efterretning og flere bestyrelser bemærker den positive udvikling, der ses på skoleområdet i Horsens Kommune. Flere bestyrelser påpeger, at kvalitet i skolerne også er andet end data fra nationale test og karaktergivning. Enkelte skolebestyrelser henstiller til, at skolerne får arbejdsro til at komme i mål med de mange initiativer, der allerede er i gang på skolerne, blandt andet klyngesamarbejdet. Henstillingerne er i tråd med kvalitetsrapportens anbefalinger til den fremadrettede handlingsplan. Andre skolebestyrelser peger på, at der kan være behov for fælles understøtning af arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og at arbejdet med læringsmiljøer kræver, at der er tid til fælles koordinering og forberedelse. Flere skolebestyrelser påpeger desuden, at der er behov for flere ressourcer på skoleområdet, blandt andet til klyngesamarbejdet. Derudover er følgende punkter nævnt af en enkel skolebestyrelse: At udskolingen fylder meget i handlingsplanen, og at der også bør være fokus på de øvrige afdelinger på skolerne, da de udgør fundamentet for en god udskoling (skolebestyrelsen for Egebjergskolen) At Ungdomsskolens forskellige initiativer (for eksempel MyLife og Intensive læringsforløb) bidrager til det positive billede for skolevæsnet i Horsens Kommune (forretningsbestyrelsen for Ungdomsskolen og Bakkeskolen) En fast lærerstab er vigtig for elevernes læring og trivsel. Horsens Kommune opfordres til at sikre gode muligheder for at tiltrække og fastholde nye medarbejdere. (Skolebestyrelsen for Dagnæsskolen) Inklusionsprocenten på 96 % er for høj, når der ikke følger flere to-lærerordninger med. Der bør budgetteres med flere to-lærerordninger, hvis inklusionsmålet fastholdes på de 96 %. (Skolebestyrelsen for Østbirk Skole) Forhold omkring segregering og inklusion, blandet andet nævnes at segregering kan være en stor belastning for skolerne elever der har behov for segregering findes ikke altid under de socioøkonimiske parametre (Skolebestyrelsen for Hovedgård Skole) 56

57 At der udover håndværksmæssige uddannelser også sættes fokus på stimulering af iværksætteri og innovation (skolebestyrelsen for Egebjergskolen) Erhvervssamarbejde er vigtigt, måske skal man starte før eksempelvis på mellemtrinet (Fællesbestyrelsen Søvind Skole) Set i lyset af det 21. århundredes kompetencer, ses en værdi i, at der i næste kvalitetsrapport lægges vægt på kreative og innovative kompetencer (Skolebestyrelsen for Østbirk Skole) Ovenstående er kun et uddrag fra udtalelserne. Bestyrelsernes fulde udtalelser findes på de næste sider i bilaget. 57

58 Uddannelse og Arbejdsmarked Bankagerskolen Bankagervej Horsens Telefon: Telefax: Sagsnr: Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten for skoleåret 2016/17. Dato: 20. december 2017 Bankagerskolens skolebestyrelse har drøftet kvalitetsrapporten på et møde d. 18. december Skolebestyrelsen tilslutter sig de foreslåede handlingsplaner. Samtidig vil skolebestyrelsen minde Børne- og skoleudvalget om de tidligere afgivne løfter om at give skolerne arbejdsro til at arbejde med de fælles indsatser - herunder det forpligtende klyngesamarbejde om udskolingerne - som allerede er besluttet. Hvis indsatserne spredes for meget, så er der en risiko for, at skolerne ikke når i mål med skolereformens resultatmål samt indsatsen i forhold til en styrket udskoling. Med venlig hilsen Martin Ingemann Skolebestyrelsesformand 58

59 59

60 Udtalelse vedr. kvalitetsrapporten 2016/2017 Hermed skolebestyrelsen og skoleledelsens fra Dagnæsskolens udtalelse: Vi hæfter os ved følgende: - At der generelt har været en positiv fremgang i Horsens kommunes skolevæsen. - Det positive i, at Dagnæsskolens karaktergennemsnit de seneste 3 skoleår har været på niveau eller over niveau sammenholdt med den socioøkonomiske reference og det seneste skoleår med en lille stigning. - Karaktergennemsnittet i de bunde prøvefag i 9. klasse har været stigende i de seneste tre skoleår og i seneste skoleår over landsgennemsnittet (0,3 over landsgennemsnittet). - I dansk i 9. klasse ligger Dagnæsskolen fint i forhold til landgennemsnittet. - I matematik i 9. klasse, ligger vi særligt mærke til, at Dagnæsskolen ligger markant under landsgennemsnittet, men dog i en positiv udvikling. - Andelen af elever med mindst 02 i dansk og matematik ligger pænt over landsgennemsnittet. Det synes vi er særlig vigtig, for at give flest mulige elever en mulighed for at komme videre med en ungdomsuddannelse. - Og i den forbindelse hæfter vi os med glæde ved Dagnæsskolens særdeles gode resultatet i forhold til elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 mdr. - At der på Dagnæsskolen er en stabil god trivsel. Kommentarer Allerede i indeværende skoleår har vi på Dagnæsskolen et særligt fokus på matematik med bl.a. holddannelser og differentiering, hvilket vi vurderer vil have en stor effekt at forsætte med. Vi vil have et fortsat fokus på samarbejdet i klyngen mht. vidensdeling mellem ledere og vejlederne. På Dagnæsskolen er der fokus på at sænke elevfraværet. Det gælder både: for sent fremmøde, lovligt, ulovligt og sygefravær. Der bliver sat ind på mange fronter med stor opbakning fra skolebestyrelsen. En fast lærerstab er vigtig for elevernes læring og trivsel, hvorfor skolebestyrelsen opfordrer Horsens kommune til at sikre gode muligheder for at tiltrække og fastholde nye medarbejdere. På baggrund af den usikkerhed der er omkring værdien og brugen af de nationale test, opfordrer skolebestyrelsen Horsens kommune til at have en øget bevidsthed om, hvor meget man politisk vægter disse test. Skolebestyrelsen opfordrer Børne- og Skoleudvalget til at give skolerne mest mulig arbejdsro til at videreføre alle de igangværende tiltag fx skolereformen, anti-mobbestrategi, klyngesamarbejdet og den røde tråd mellem børnehaven og skolen. Der er derfor ikke brug for flere nye tiltag. 60

61 61

62 Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Uddannelse og Arbejdsmarked Gedved Skole Kirkevej Gedved Telefon: Vedr. kvalitetsrapporten for Horsens Kommunes skoleområde for skoleåret 2016/2017 Skolebestyrelsen på Gedved Skole har læst og drøftet kvalitetsrapporten for Horsens Kommunes skoleområde for skoleåret 2016/2017 og har ikke noget at tilføje. Sagsnr: Dato: 17. januar 2018 Med venlig hilsen Anders Høiberg Viceskoleleder Telefon direkte:

63 63

64 Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Horsensvej Hovedgård Telefon: Udtalelse fra Hovedgård Skole vedr. kvalitetsrapporten Dato: 8. januar 2018 Hovedgård Skole har den 4. januar afholdt ekstraordinært skolebestyrelsesmøde, hvor kvalitetsaftalen er drøftet. Skolebestyrelsen har følgende kommentarer: Skolebestyrelsen sætter pris på at der er blevet lyttet til et ønske om at adskille almen og special. Oplysningerne bliver dermed mere retvisende. Stiller spørgsmålstegn ved måden at opgøre inklusion. Elevernes trivsel og personlige mestring er mere vigtigt end et måltal om at 96% skal inkluderes. Segregering kan være en stor belastning for skolerne elever der har behov for segregering findes ikke altid under de socioøkonimiske parametre. I forhold til segregering af elever, målt ud fra dårlige resultater, kunne det være relevant at der bliver målt på andre og flere parametre, da det ikke er dårlige resultater i nationale tests, der gør, at elever segregeres. Det kunne eksempelvis måles på: enkeltelever, der der dykker i trivselsmålingen eller enkelte elever målt i fravær i procent. Vigtigt med inkluderende læringsmiljøer kunne Horsens Kommune mon hjælpe med at sætte processen bedre i spil i forhold til forældregruppen? I folkeskolen skal der være fokus på fællesskabet og en konstruktiv og fælles udmelding/beskrivelse om hvilken retning vi arbejder, kan måske hjælpe positivt frem for at den enkelte skole skal formulere. Undring: f.eks er spørgsmålene/kategorierne i 3. klasses matematik ændret- er sammenligningen således valid og brugbar? Skal karakteres 4 fremgå, da den nu også er vigtig? Vi ved at det ikke er Kommunen der laver reglerne, men det er uhensigtsmæssigt at lærerne ikke længere ser elevsvar og dermed kan forbedre egen praksis. På vegne af skolebestyrelsen Anette Frank 64

65 Uddannelse og Arbejdsmarked Højvangskolen Dato: Udtalelse fra Højvangskolen Kvalitetsrapporten for skoleområdet 2016/2017 for Horsens Kommune er taget til efterretning. Skolebestyrelsen glæder sig over de generelt forbedrede resultater og opfordrer til, at Horsens Kommune fortsat via fokus og ressourcemæssig prioritering bidrager til at fastholde og udvikle de positive resultater. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Højvangskolen 65

66 66

67 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Lundskolen Udtalelse om kvalitetsrapport Skolevej 5, Lund 8700 Horsens Telefon : Telefax: januar 2018 Skolebestyrelsen på Lundskolen glæder sig over, at det på mange af de parametre vi måler os på, går godt for eleverne i vores kommune og for eleverne på vores skole. Som skolebestyrelse tænker vi, at de data der fremgår af kvalitetsrapporten først og fremmest er et værktøj til at blive nysgerrig på de underliggende faktorer. Dataene bliver for os som skolebestyrelse først rigtig interessante, når de lokale data bliver foldet ud, således at der kan handles klogt på dem. På samme måde er vi også meget bevidste om, at det ikke er alt der tæller, der kan tælles. Den opgave folkeskolen har som samfundsinstitution i at danne og uddanne vores børn, og som er så flot beskrevet i formålsparagraffen, lader sig dårligt måle i en kvalitetsrapport. På vegne af Lundskolens skolebestyrelse Lotte Bidstrup Ipsen Skolebestyrelsesformand 67

68 Økonomi og Administration UA Sagsnr G Dato: Udtalelse frafællesbestyrelsen for Nim skole- og børnehus Nim den 16. januar 2018 Notat vedrørende kvalitetsrapporten for skoleområdet i Horsens kommune 2016/17. Fællesbestyrelsen i Nim skole og børnehus har behandlet kvalitetsrapporten, og anerkender de gode resultater for kommunen såvel som for vores egen skole. Vi bifalder ligeledes administrationens anbefalinger om at de igangværende indsatser videreføres, med henblik på at skabe kontinuitet og arbejdsro til at indsatserne for alvor slår igennem på alle områder. På vegne af Nim skolebestyrelse. Brian Jensen Formand 1 68

69 69

70 BØRN OG UNGE Samdriften Søvind Ravnebjerget 12, Søvind 8700 Horsens Telefon: Fællesbestyrelsens udtalelser til kvalitetsrapporten Dato: 18. januar 2018 Hovedgård skole er vores primære aftager skole af elever fra Søvind skole. I rapporten kan man se at elever på Hovedgård skole klarer sig bedre end hvad man kunne forvente ifht. Socioøkonomiske reference dette opfattes positivt i fht samarbejde og fastholdelse af elever i det kommunale system. Tilfredshed med tallene fra Søvind, særlig tilfredshed med det faldende fraværstal. Erhvervssamarbejde er vigtigt, måske skal man starte før eks. på mellemtrinet. Inddragelsen af elever til fremtidens skole lyder spændende. Som i resten af kommunen/ landet skal der arbejdes med matetematik, håber der bliver sat kræfter ind her! Lærernes undervisnings kompetence ligger over landsgennemsnittet i Horsens det er dejlig forsæt med det! Jens Mandrup Skoleinspektør Telefon direkte: Mail: 70

71 Østbirk Skole, Skolegade 2, 8752 Østbirk, Uddannelse og Arbejdsmarked Høringssvar fra skolebestyrelsen på Østbirk skole vedrørende Kvalitetsrapport 2016/17. Kvalitetsrapporten er taget til efterretning med følgende bemærkninger: Inklusionsprocenten på 96 % er for høj, når der ikke følger flere 2- lærerordninger med. Derfor anbefaler vi, at der budgetteres med flere 2- lærerordninger, hvis inklusionsmålet fastholdes på de 96 %. Vi finder tiden moden til, at Horsens kommune gentænker og evaluerer egne fastsatte socio-økonomiske kriterier. Vi oplever, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem de socio-økonomiske referencer, som ligger til grund for det inklusionsbeløb skolen får, og behovet for visiteringer. Derfor anbefaler vi en central pulje til segrerede elever. Vi finder det upassende at skrive dårlige elever på side 50. Set i lyset af det 21.ende århundredes kompetencer, kan Østbirk skoles skolebestyrelse se en værdi i, at der i næste kvalitetsrapport lægges vægt på kreative og innovative kompetencer. Skolebestyrelsen på Østbirk skole ser positivt på, at forvaltningen har valgt der skal ydes en ekstra indsats vedr. matematik. Østbirk, den 17. januar / Skolebestyrelsen på Østbirk skole 71

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet

Læs mere

Indhold. Side 1 af 62

Indhold. Side 1 af 62 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel... 3 1.2 De lovgivningsmæssige rammer... 3 1.3 Opbygning af kvalitetsrapporten... 4 2. Sammenfatning og handlingsplan... 5

Læs mere

Status på kvalitetsaftalen med Step 10

Status på kvalitetsaftalen med Step 10 Side 1 af 12 Status på kvalitetsaftalen med Step 10 1. Indledning Nogle unge har brug for et år i 10. klasse, før de starter på en ungdomsuddannelse. Med 10. klassecenteret Step 10 varetager Learnmark

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Uddannelse og Arbejdsmarked Indhold 1. Indledning...4 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel...4 1.2 De lovgivningsmæssige rammer...5 1.3 Opbygning

Læs mere

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Kvalitetsaftaler For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Formål med kvalitetsaftaler Mål- og resultatstyring af dagtilbud og skoler Kvalitetsaftaler på to niveauer Med kvalitetsaftalerne sætter Børne-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Svendborg Kommunes Progressionsrapport. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder

Svendborg Kommunes Progressionsrapport. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Svendborg Kommunes Progressionsrapport Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Progressionsrapport Svendborg Kommune 17/13745 Progressionsmål for skolerne 2014/15 2015/16

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kildebakkeskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kildebakkeskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kildebakkeskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Børne og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2017

Børne og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2017 Børne og Uddannelsesforvaltningen Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2017 Indhold Forord... 3 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2. Mål og måltal... 15 3. Resultater... 17 3.1 Folkeskolen skal

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Børne og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2017

Børne og Uddannelsesforvaltningen. Kvalitetsrapport. Køge Kommunes skoler 2017 Børne og Uddannelsesforvaltningen Kvalitetsrapport Køge Kommunes skoler 2017 Indhold Forord... 3 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2. Mål og måltal... 15 3. Resultater... 17 3.1 Folkeskolen skal

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 3. Resultater... 7 3.1 Kommunale test (Ordlæseprøve 1)... 7 3.2 Nationale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016 En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse

Læs mere

Skolenavn: Issø-skolen Elever på skolen: 409. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder

Skolenavn: Issø-skolen Elever på skolen: 409. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Skolenavn: Issø-skolen Elever på skolen: 409 Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Progressionsrapport Målområde Målbeskrivelse Nationaletest - Målsætninger for Dansk og

Læs mere

Skolenavn: Rantzausminde Skole Elever på skolen: 543. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder

Skolenavn: Rantzausminde Skole Elever på skolen: 543. Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Skolenavn: Rantzausminde Skole Elever på skolen: 543 Vision for folkeskolen i Svendborg Kommune: Mod, mening og muligheder Progressionsrapport Målområde Målbeskrivelse Nationaletest - Målsætninger for

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2014/15 Børn, unge og læring november 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2016/17

Udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2016/17 Udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2016/17 Børn, Unge og Læring november 2017 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere