Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 17:00 Udvalgsværelse 1, Rådhuset

Transkript

1 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 17:00 Udvalgsværelse 1, Rådhuset Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Bo Hansen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Bemærkninger: OBS! Mødet starter kl på Rådhuset Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af Mad- og måltidspolitikken Tandplejen i Svendborg Kommune Årlig godkendelse af kvalitetsstandarder Til efterretning...87

2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Godkendelse af Mad- og måltidspolitikken 09/6717 Beslutningstema: Godkendelse af Mad- og måltidspolitikken for børn og unge 0-16 år i Svendborg Kommunes dagtilbud, skoler og SFO er Sagsfremstilling: I forbindelse med, at der blev sat fokus på børns madvaner i projektet mad- og måltidskultur, besluttede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, at der skulle udarbejdes en overordnet mad- og måltidspolitik for børn og unge i Svendborg Kommune. Mad- og måltidspolitikken skal medvirke til at skabe sunde rammer for børn og unge i Dagtilbud, skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Udvalget for Børn og Unge besluttede tidligere på efteråret at sende politikken i høring. Høringsperioden er afsluttet og der er indkommet 24 høringssvar. Der er indkommet generelle høringssvar til politikken og høringssvar, der retter sig mod princippet og de tre mål i politikken. Alle høringssvar er vedlagt som bilag. Styregruppen, bestående af repræsentanter fra skoleområdet, daginstitutionsområdet, dagplejen, sundhedsplejen og Forebyggelsessekretariatet, har behandlet høringssvarene. Der er udarbejdet et notat, der kort beskriver styregruppens anbefalinger. Forslag til ændringer er markeret i det reviderede udkast til Mad- og måltidspolitikken. For at lette arbejdet med at implementere Mad- og måltidspolitikken, er der udarbejdet to idéhæfter, som understøtter dagtilbud og skoler i arbejdet med at udmønte politikken. Idéhæfterne beskriver, hvordan man lokalt kan gribe arbejdet med mad og måltider an. Politikken står således ikke alene, men suppleres af idégivende materialer. Nærværende sag behandles sideløbende i Udvalget for Børn og Unge. Indstilling: Administrationen indstiller, at: Reviderede udkast til Mad og Måltidpolitik godkendes Bilag: Åben - Liste med høringssvar 85

3 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Åben - Styregruppens anbefalinger Åben - Mad- og måltidspolitik Åben - Idéhæfte for dagtilbud i Svendborg Kommune Åben - Idéhæfte for skoler og SFO'er i Svendborg Kommune Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Godkendt 2. Tandplejen i Svendborg Kommune 08/37147 Beslutningstema: Status på tandplejen i Svendborg Kommune. Sagsfremstilling: Tandplejen i Svendborg Kommune er nu samlet på Toldbodvej i Svendborg. På mødet vil overtandlæge Eva Hasholt orientere om status på området. Indstilling: Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 3. Årlig godkendelse af kvalitetsstandarder 11/36718 Beslutningstema: Årlig godkendelse af kvalitetsstandarder. Sagsfremstilling: Sundhedsafdelingen har gennemgået kvalitetsstandarderne fra områderne: Genoptræning iflg. Plan fra sygehus Sundhedslovens

4 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Genoptræning Lov om social service 86, stk. 1 Vedligeholdende træning Lov om social service 86, stk. 2 Omsorgstandpleje Lov om omsorgstandpleje 131 og 132 Der er foretaget få ændringer i kvalitetsstandarderne. Kvalitetsstandarderne har været i høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Handicaprådet har ingen bemærkninger til de ændringer, der er foretaget. Ældrerådets høringssvar vil foreligge på mødet. Ændringerne i kvalitetsstandarderne er markeret i bilagene. Lovgrundlag: Genoptræning iflg. Plan fra sygehus Sundhedslovens 140 Genoptræning Lov om social service 86, stk. 1 Vedligeholdende træning Lov om social service 86, stk. 2 Omsorgstandpleje Lov om omsorgstandpleje 131 og 132 Indstilling: Administrationen indstiller, at de vedlagte kvalitetsstandarder godkendes Bilag: Åben - Genoptræning - kvalitetsstandard Åben - Genoptræning iflg. plan fra sygehus - kvalitetsstandard Åben - Vedligeholdende træning - kvalitetsstandard Åben - Kvalitetsstandard omsorgstandpleje Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Godkendt. 4. Til efterretning 10/

5 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Beslutningstema: Til efterretning Sagsfremstilling: 1. Orientering fra Formanden 2. Orientering fra udvalgets medlemmer 3. Orientering fra direktørområdet a. Den kommunale tandpleje, Centralklinikken b. Afslutningskonference for projektet Alkoholforebyggelse i kommuner 4. Konferencer: a. KL s sundhedskonference b. KL s sociale temamøde og Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 88

6 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 20:00 Masoum Moradi Ulrik Sand Larsen Bo Hansen Gert Rasmussen Ulla Larsen 89

7 Bilag: 1.1. Liste med høringssvar Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 01. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

8 Høringssvar /6717 Ver.1 Der er indkommet 24 høringssvar til Mad- og måltidspolitikken. Politikken var i offentlig høring via i 6 uger. Desuden blev materialet sendt direkte til alle dagtilbud og skoler i Svendborg Kommune. Høringssvar til princippet Råderummet er forældrenes: Forældrebestyrelsen Egebjerg I dagligdagen synes vi det er et rigtigt godt princip. Vi mener dog det skal gradbøjes til: Ved særlige begivenheder kan der serveres tomme kalorier med måde. eksempelvis kage til fødselsdag, eller saftevand til påskefrokost. Skolebestyrelsen ved Ørkildskolen Bestyrelsen kan overordnet vedkende sig de hensigter der er opstilles i de nævnte principper og mål. Det opleves vanskeligt at give et fyldestgørende svar idet begrebet Råderummet er forældrenes bør konkretiseres. Det virker desuden diffust og vanskeligt at operationalisere i skolens daglige praksis. Bestyrelsen I dagplejen Syd/Øst Spørgsmålet gav anledning til debat. Kan man opstille et princip og derefter skrive at hvorvidt man i dagtilbud ønsker at arbejde ud fra dette princip, er op til den enkelte institution? Meld dog klart ud. Der er både for og imod dette princip i bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer kunne både få øje på det rigtige i at råderummet er forældrenes. At råderummet er forældrenes ansvar. At princippet kunne gøre det enkelt at agere i som ansat. At det sender et tydeligt signal om at tage overvægt og god ernæring alvorligt. At vi skal opbygge gode vaner. Bestyrelsesmedlemmer kunne få øje på det forkerte i at være restriktiv. Det er vigtigere at vægte traditioner og måltidets sociale dimensioner end dette princip Hvis signalet er en nultolerance politik så meld dog klart ud. Et spørgsmål som trængte sig på var: Hvad er sanktions muligheder, hvis det ikke overholdes? Dette spørgsmål får princippet til at virke håbløst. Vi konstaterer: at der er medlemmer af bestyrelsen, der er for og der er medlemmer af bestyrelsen der er imod - en 0-tolerence-politik. MED Dagplejen Syd/Øst For vores aldersgruppe er der ikke et råderum det mad, som barnet får er brændstof til at vokse og udvikles af. Som professionel skal vi tage udgangspunkt i og handle udfra gældende sundhedsanbefalinger - Vi støtter op om dette princip. Ledelsesteamet i Dagplejen Syd/Øst Mad og måltid handler om følelser. De følelser som råderummet kan appelere til skal ligge i familien. At råderummet ligger i familien er et godt fundament til professionelt at håndtere de dilemmaer og udfordringer som der opstår omkring mad og måltid. Det gør det meget enkelt at handle professionelt. Billederne omk. råderummet er super gode ingen kan være i tvivl om budskabet. JE 1

9 Høringssvar /6717 Ver.1 MED-udvalg i egebjerg OK. Skolebestyrelsen ved Stokkebækskolen Skolebestyrelsen er enig i, at de tomme kalorier er forældrenes ansvar. Skolens tilbud bør holdes inde for de sunde fødevarer. Som idrætsskole har vi allerede forpligtet os på ovenstående. Forældrebestyrelsen i Østerdalen Selvfølgelig er råderummet forældrenes. Det er forældrebestyrelsen enig i. Politikken udtrykker blot ikke tydeligt nok, hvad dette indebærer. Der er tre områder, hvor princippet om forældrenes råderum udfordres i dagligdagen: 1. Madpakkerne Madpakkerne er forældrenes ansvar og de kan i princippet bruge deres råderum her. Der findes dog i de fleste lokale kostpolitiker i institutionerne regler på dette område, fordi forældre og pædagoger på et tidspunkt er blevet enige om, at slik m.m. ikke må være en del af madpakken. Både fordi de skaber konflikter i madsituationen, når nogen må få og andre ikke må og fordi sund mad er en del af at drage omsorg for børnene, som det er pædagogernes fornemmeste opgave at udøve. Blot er det en kendsgerning, at pædagogerne for det første ikke nødvendigvis besidder de rette kompetencer til at kunne vejlede forældre og derfor bruger egne livsstilsvaner som referenceramme og for det andet føler pædagogerne sig ofte som vagthunde, der med løftede pegefingre må belære forældre, der enten er ligeglade med den pågældende kostpolitik eller blot er helt uforstående, fordi de ikke besidder ernæringsmæssige kompetencer. Madpakkerne er en del af privatsfæren, og derfor er det svært her at ændre på noget, selv med en overordnet mad- og måltidspolitik i Svendborg Kommune, med mindre man formulerer helt konkret i politikken, at visse ting ikke må medbringes i institutionerne og at pædagogerne skal give børnene de pågældende ting med hjem igen og i øvrigt sørge for, at barnet får noget ordentligt i stedet. Bliver der et problem, må lederen og ikke pædagogerne gå i dialog med forældrene. Dette ser vi primært som et problem i vuggestuer, hvor råderummet for børnene er lig nul. Det er vigtigt, at der helt ovenfra formuleres, at slik i madpakken ikke er i orden, så pædagogerne ikke skal have skudt i skoene, at de blander sig, er for strenge, hellige eller andet. Det er nemmere for personalet at håndtere, hvis det helt overordnet ikke er tilladt i institutionen og at dette i øvrigt er ens for alle og bakkes op af alt professionelt personale. 2. Institutionens serveringer (morgenmad, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad og/eller servering i forbindelse med arrangementer som f.eks. fejring af cittaslow, jubilæer og højtider). En helt anden og nemmere problemstilling er institutionens serveringer. Her skal det på ingen måde være op til den enkelte institution at formulere egne politikker for, hvad børnene må få eller have adgang til. Her bør der i kommunens politik meget tydeligt stå, at der på ingen måde må serveres tomme kalorier for børnene. Eksempler, som de er at finde i dag, er sukker på havregrynene, servering af kage og saftevand ved fejringer og jubilæer og bagning og kagespisning i f.eks. december måned i anledning af julen. Som forældre, skal det være muligt at disponere over det fulde råderum og dette er ikke muligt, hvis ikke de enkelte institutioner er underlagt en politik, der meget klart forbyder ovenstående. Ovenstående opstår primært, når pædagoger bruger egne livsstilsvaner som grundlag for hyggestunder og måltider med børnene. Dette er uacceptabelt, hvorfor personalet SKAL have uddannelse og desuden skal vide, hvad der forventes helt konkret af dem som professionelle voksne. JE 2

10 Høringssvar /6717 Ver.1 3. Servering i private hjem, hvor institutionen er på besøg i forbindelse med børnefødselsdage og lignende. En sidste mere kilden situation er den, hvor forældre, i anledning af podens fødselsdag, inviterer hele eller dele af institutionen hjem i eget hjem og her serverer kage, saftevand, kakao og/eller slik. Her er det ikke nok slet ikke at opfordre til sund fornuft. Forældrene baserer selvfølgelig også deres fornuft på deres egne forestillinger om sund mad og er påvirket af, at det jo skal være så god og hyggelig en fødselsdag som muligt; og hvordan kan den blive det uden slik, kage eller lignende? Det er de færreste, der har overskud og fantasi til en sådan fødselsdag og ingen vil jo byde deres børn, at de er dem med de kedelige fødselsdage, fordi det selv i børnehaven er en selvfølge for børnene at få slik m.m. ved festlige lejligheder. Det skal som sagt være muligt for forældrene at disponere over det fulde råderum og man skal som forældre ikke tvinges ud i at måtte diskutere med andre forældre, bede om at ens barn får noget andet end de andre eller få barnet passet andet steds, når der er fødselsdag i institutionen. Det bør være sådan, at ønsker man at invitere hjem, så svarer serveringen til det, der ville være blevet serveret i institutionen f.eks. formiddagsfrugt og børnene spiser madpakker til frokost, hvis det er det, de plejer. Der kan også serveres et frokostlignende måltid og børnene spiser deres madpakker til eftermiddagsmad. Så består det særlige i, at man er på besøg, leger andre lege og fokus er i det hele taget på fejring frem for, hvad der skal spises (er hygge det, vi spiser, eller måden vi er sammen på?). Alternativt må der inviteres hjem på andre tidspunkter end i pasningstiden og/eller der medbringes f.eks. frugt i institutionen på fødselsdagen. Der er også mulighed for at fokusere på sundt slik og kager med sunde ingredienser som foreslået i inspirationshæfterne, men det må på ingen måde erstatte et måltid for børnene. Dette skal konkret formuleres i politikken, så det igen ikke er pædagoger eller forældre, der kan hænges ud og skal bruge kræfter på det i dagligdagen, men derimod er en meget klar udmelding fra en kommune, der ønsker sunde borgere og en sund profil. Råderummet er forældrenes. Hvis det skal blive virkelighed i de lokale politikker, der udformes fremover i institutionerne, kræver det skarpere og mere konkrete udmeldinger i Svendborg Kommunes mad- og måltidspolitik. Ønsker man sundere borgere, mulighed for lighed i sundhed og at sunde valg er de lette valg, må de vage, velmenende opfordringer høre op og der må skrides til mere handling. Ledere og forældrebestyrelser kan vælge at sætte trumf på, ved at melde ud, at der i nyansættelser vægtes kendskab til og interesse for sund mad og gode måltider. Bestyrelsen på Byhaven Råderummet er forældrenes og skal foregå i den private sfære. Det er forældrenes ansvar at børnene/de unge spiser efter de 8 kostråd. Hvis råderummet sniger sig ned i madkassen er det også forældrenes ansvar og ikke hverken barnet/den unge eller de ansatte på institution/i skole. Institutionerne og skolerne (og Svendborg kommune) kan opfordre til at de 8 kostråd følges, men det er ikke rimeligt hverken for børnene/ de unge eller de ansatte, hvis der skal være forbud mod at indtage mad fra Råderummet i institutions/skole-tid. Rantzausminde skole Vi er enige i, at Skolen skal medvirke til at skabe sunde rammer for børnene i det tidsrum de er i skolen og samtidig påvirke børnenes vaner. Forældrene skal støtte op om dette, men at sige at råderummet udelukkende er forældrenes kan opfattes som en nultolerance. Med andre ord ingen tomme kalorier i skoletiden. Dette bryder med traditioner som 9.kl. karamelkastning på sidste skoledag, æbleskiver til juletid m.m. Det må være op til den enkelte skolebetyrelse at udstikke disse rammer. JE 3

11 Høringssvar /6717 Ver.1 Bestyrelsen for dagtilbud Sundet Der skal være rådrum til jul/påske/fastelavn mm men det skal oplyses til forældrene. Ellers er det forældrenes råderum. Et sødt indslag til fødselsdag MED udvalget, Dagtilbud Sundet Vi kan ikke nå en fuldstændig enighed: 1. den ene gruppe er for nul-sukker i institutions-tiden 2. den anden gruppe vil gerne have et råderum i institutionerne i forhold til traditioner og vi vil lave opslag til forældrene, når det sker. Vesterlundens forældrebestyrelse Vi er enige i at Råderummet er forældrenes. Vi ønsker, at politikerne tager stilling til og beslutter, at sådan er det i Svendborg kommune ; at det ikke er op til det enkelte dagtilbud at beslutte. Det er vigtigt, at alternative muligheder til f.eks. børnefødselsdage gives til forældrene; at der prioriteres ikke blot på Børmeintra, men også i små foldere. Vesterlundens MED-udvalg Vi oplever, at vi er godt på vej med at lykkes med det. Forældrene spørger selv; og det er vigtigt de får alternativer til søde sager udleveret. Forældrebestyrelsen i Dagplejen Nord/Vest Det hører ikke til i dagplejen at give kage, kiks, riskager. Børnene kender ikke det søde og vælger det ikke selv til. Børn får gode og sunde kostvaner i dagplejen. Der er sket en stor udvikling på baggrund i kostkurset, som dagplejerne har deltaget i. Vi arbejder meget bevidst hen imod nul-sukker kultur. MED-udvalget i Dagplejen Nord/Vest Vi er fuldstændige enige i, at råderummet er forældrenes. Vi tager udfordringen op, det betyder at børn i kommunal dagpleje skal have mad, der opfylder kroppens behov for næring og energi til vækst og udvikling. Pædagogiske teamledere i Dagplejen Nord/Vest Det gør det pædagogiske arbejde tydeligere, når der er en politik der siger, at råderummet er forældrenes. Nordkaperen MED- udvalget Det fremgår ikke tydelig af politikken hvordan forældrenes råderum kan forvaltet. Er madpakkerne udenfor forældrenes råderum? Hvad med fødselsdage ol.? Nordkaperen Bestyrelsen Det er et fornuftigt princip, der giver forældrene ansvar over egne børn. Der er dog dilemmaer når der holdes fødselsdage og andre arrangementer hvor forældrene tager madvarer med i dagtilbuddet. Kan forældrene råde over andre forældres råderum? Hvem har ansvaret for kvaliteten af det mad børnene indtager når de er i dagtilbuddet? Vi kunne godt tænke os at der i politikken gives bud på disse dilemmaer. Lederteamet Sundet Vi vil f.eks. gerne have årtids-bestemte råderum, f.eks æblegrød, marmelade, bage til jul, ting vi selv laver, udfra pædagogisk arbejde. JE 4

12 Høringssvar /6717 Ver.1 Tåsingeskolens skolebestyrelse Vi støtter princippet om, at det sukkermæssige råderum overlades til forældrene. Ordet råderum bruges konsekvent i teksten uden, at det slås fast, at råderummet er den mængde søde sager, som et barn maximalt bør indtage pr uge. Det er ikke et råderum som helst skal fyldes ud, men udtryk for en øvre grænse. Skolebestyrelsen ved Nymarkskolen Vi er enige i det overordnede princip. Vi mener dog, at en lille del af råderummet efter aftale i en given forældrekreds kan anvendes i skoleregi ved særligt festlige lejligheder. Høringssvar til målet Skab den gode oplevelse: Forældrebestyrelsen Egebjerg ok Skolebestyrelsen ved Ørkildskolen Bestyrelsen kan overordnet vedkende sig de hensigter der er opstilles i de nævnte principper og mål. Bestyrelsen I dagplejen Syd/Øst I dialogen om dette mål fik vi skærpet opmærksomheden på at målet bliver uklart når målgruppen er fra 0 til 16 år. For vores aldersgruppe er der et opdragende og lærende element i måltiden At inddrage børnene i at definere rammerne mm tænker vi er et voksenansvar. MED Dagplejen Syd/Øst Den gode oplevelse tager udgangspunkt i barnets udviklingstrin, behov og kompetencer - den gode oplevelse skabes i relationen. Relationen bygger på en professionel tilgang til mad og måltid. Ledelsesteamet i Dagplejen Syd/Øst Den gode stemning er alfa og omega i alle relationer, som skal være udviklingsstøttende. Den gode stemning skaber den gode og lærende oplevelse. I den gode oplevelse er den voksne rollemodel - i den gode oplevelse udfordres sanserne. Det er super godt at fokus sættes på den voksnes ansvar og at udsagnet er målsat. MED-udvalg i egebjerg OK. Skolebestyrelsen ved Stokkebækskolen Skolebestyrelsen er enig i vigtigheden af at skabe gode rammer omkring måltiderne (spisesituationen) på skolen. Forældrebestyrelsen i Østerdalen Man kan ikke være uenig i, at den gode oplevelse er essentiel når det gælder sundhed og ikke mindst madvaner. Den maddannelse, der i mange år har gjort sig gældende er den, at det søde er den gode oplevelse og det sunde er et nødvendigt onde. En målsætning skulle måske være at der skal skabes rammer for at udvikle børn og VOKSNES maddannelse; heri ligger, at personalet får pålagt uddannelse (som dagplejen) og at kommunen løbende tilbyder kurser til personale såvel som forældre. JE 5

13 Høringssvar /6717 Ver.1 Bestyrelsen på Byhaven Målsætningerne lyder fine, men hvordan skal de impliceres i dagligdagen? Vi skal skabe oplevelser omkring måltiderne. Skal der være fælles madlavning i skolerne? Hvordan vil man finde ressourcer til dette? Vi skal skabe rammer for at udvikle børns maddannelse. Det er forældrenes ansvar hvad der kommer i madkassen og det kan det offentlige ikke blande sig i. Det er en god ide hvis der under måltidet deltager en voksen, som kan starte en dialog om hvad der er sundt, og hvad der ikke er. Vi skal inddrage børnene i at definere rammerne for måltidet, og i at definere, hvad der for dem, er det gode måltid. Dette er jo meget forskelligt, men er det realistisk i en daginstitution eller skole, at kunne opfylde mere end en god ramme? Rantzausminde skole Vigtigt at understøtte da det er med til at udvikle og understøtte maddannelse og måltidet som værdi. Bestyrelsen for dagtilbud Sundet Marmelade må laves som pædagogisk aktivitet, ligeledes frugtgrød MED udvalget, Dagtilbud Sundet Vi ser et dilemma i, at eks. risengrøden tilsættes sukker, frem for at det serveres til som kanel-sukker, eller frugt plukket i haven/skoven ikke må tilsættes sukker, for så er det et sødt indslag. Hvis man har madordninger, er man underlagt love og regler om, at børnene ikke må deltage i madlavningen men eks. kan lave bålmad sammen med børnene og lære dem, hvad og hvor råvarerne kommer fra. Må vi bage til jul? Vesterlundens forældrebestyrelse Enig. Vesterlundens MED-udvalg Enig. Forældrebestyrelsen i Dagplejen Nord/Vest Samtale ved bordet om maden og hvor kommer det fra. Have det til fælles at bide i noget nyt, f.eks. hvordan smager en citron. Det fælles måltid giver mulighed for at alle får lyst til at smage noget nyt, små børn siger sjældent nej tak vigtigt at smage. Måden der serveres på giver en oplevelse. Børnene skal have mulighed for selv at vælge. Den gode stemning skal være der i stedet for at fastholde at børnene bliver ved bordet (fortælle en historie, synge en sang) Væsentligt at lægge vægt på det æstetiske sætte et lys eller en blomst på bordet. MED-udvalget i Dagplejen Nord/Vest I dagplejen er måltidet en vigtig social funktion det tager den tid det tager! Måltidet understøtter barnets udvikling, trivsel og temaerne i de pædagogiske læreplaner. Tryghed i måltidet betyder at barnet tør smage noget nyt det giver madmod. Pædagogiske teamledere i Dagplejen Nord/Vest Måltidet har altid været en stor del af dagplejepædagogikken, da børnene får fuld forplejning i den tid de er i dagplejen. Nordkaperen MED- udvalget At skabe den gode oplevelse kan blive påvirket af hvordan personale er nødt til at agere for at sikre at råderummet bliver anvendt uden for dagtilbuddet. JE 6

14 Høringssvar /6717 Ver.1 Nordkaperen Bestyrelsen En god oplevelse giver mod på at prøve mere af. Det giver lyst og interesse for mad. Det er godt at skabe gode, hyggelige og socialsituationer omkring maden, det det er dog vigtig at disse situationer også etableres uden der er mad involveret. Lederteamet Sundet Selvfølgelig skaber vi den gode oplevelse omkring måltider, men det er medbragt mad hjemmefra. Idehæfte til eftermiddags mad med. Vi kan ikke leve op til brød, men forældre har frugt med. Tåsingeskolens skolebestyrelse Vi støtter princippet Skolebestyrelsen ved Nymarkskolen Vi er særdeles enige i dette princip og ser frem til at få en reel mulighed for at leve op til princippet ved implementeringen af vores LOMA- projekt, som netop har fokus på alle maddannelsens aspekter. Vi mener, det vil være vanskeligt at omsætte princippet i praksis uden en ekstra investering i fysiske rammer samt resurser til personale, der har dette som kerneopgave. Høringssvar til målet Følg kostrådene: Forældrebestyrelsen Egebjerg (Daginstitution) Ok Målsætningen: Spis varieret. mener vi skal stå øverst, da den er hatten for resten af målsætninger. Skolebestyrelsen ved Ørkildskolen (skole) Bestyrelsen kan overordnet vedkende sig de hensigter der er opstilles i de nævnte principper og mål. Bestyrelsen I dagplejen Syd/Øst (dagtilbud) Enig i målsætningen i kostrådene også her savner vi kostråd oversat til 0-2 årige. Der ønskes en ganske særlig markering af 0 til 2 åriges kostbehov. MED Dagplejen Syd/Øst Kostrådene er pejlemærker og principper, når vi tale om børn i vuggestue- og dagplejealder. Ledelsesteamet i Dagplejen Syd/Øst Vidste du at er en positiv formulering. Vi oplever formuleringen som en positiv guidning ikke som en løftet pegefinger. MED-udvalg i egebjerg OK. Skolebestyrelsen ved Stokkebækskolen Skolen vil medvirke til at implementere kostrådene i forbindelse med undervisning og andre aktiviteter på skolen. Forældrebestyrelsen i Østerdalen Ja! Bestyrelsen på Byhaven Gentagne gange bruges ordet medvirke, hvilket jo ingen kan opponere imod. De 8 kostråd er allerede impliceret i de forskellige institutioners kostpolitik. JE 7

15 Høringssvar /6717 Ver.1 Rantzausminde skole De 8 kostråd er de officielle anbefalinger fra fødevarestyrelsen til en sund livsstil. De er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet og kan da kun understøttes. Bestyrelsen for dagtilbud Sundet Der er ønske om smør-selv-dag, hvor forældrene medbringer maden Ville gerne følge kostrådene, men der er ikke økonomi til det i børnehusene. Forældrene er ansvarlige for børnenes madpakker, men pædagogerne må være obs på indholdet i forhold til barnets trivsel MED udvalget, Dagtilbud Sundet Vores budgetter og normeringer er slet ikke til at lave kost på stedet. Vores køkkener er slet ikke godkendt til madlavning. I langt de fleste børnehuse er al mad medbragt hjemmefra. I Sundet er der kun et børnehus, hvor forældrene har valgt madordning. Vesterlundens forældrebestyrelse Der serveres ikke kost i vores dagtilbud; så vi kan opfordre forældrene til at følge kostrådene. Husk 30 minutters motion hver dag. Vesterlundens MED-udvalg Der serveres ikke kost i vores dagtilbud; vi opfordrer gerne forældrene til, hvad der er hensigtsmæssigt at have med i madpakken. Vi ønsker IKKE at være politibtjente, men tager snakken med forældrene, når og hvis vi finder det påkrævet. (Men ønsker ikke diskussion om pålægchokolademadder er sundere end kødpølse) Vi er ikke uddannet diætister. Vi kunne godt bruge et inspirationshæfte til, hvad det enklte barn kan medbringe til eftermiddagsmad. Forældrebestyrelsen i Dagplejen Nord/Vest Husk at minimere frugt (max. 200 g frugt hele dagen) for de små børn. Giv brød sammen med frugt. Brug også let kogte grøntsager ved mellemmåltid. Server på fad og lad børnene vælge MED-udvalget i Dagplejen Nord/Vest Kostkompasset med kostrådene er uddelt til alle dagplejere i forbindelse med kostkursus. De 8 kostråd efterleves dog giver kostrådene ingen anvisning om mængden af grøntsager og frugt til børn under 3 år. Pædagogiske teamledere i Dagplejen Nord/Vest Det støtter vi op om, og er enige i. Nordkaperen MED- udvalget OK Nordkaperen Bestyrelsen Selvfølgelig! Go ide! JE 8

16 Høringssvar /6717 Ver.1 Lederteamet Sundet Mange måltider, man skal være obs på at der ikke er økonomi til kost, så det er et valg fra bestyrelsen, hvad budgettet bruges til. Eks nogle børnehus har frugt til formiddagen og hjemmefra-bragt eftermiddag. Vi har f.eks samling omkring mad. Morgenmad, frugt formiddag, frokost, eftermiddag. Tåsingeskolens skolebestyrelse Vi støtter princippet Skolebestyrelsen ved Nymarkskolen Vi er enige i princippet. Dvs at den kost, der evt. produceres og sælges på skolen, skal følge kostrådene, dog ikke nødvendigvis målt på hvert enkelt måltid. Høringssvar til målet Spis gerne økologiske fødevarer, der følger årstiden: Forældrebestyrelsen i Egebjerg Ændringsforslag: Spis gerne lokale fødevarer, der følger årstiden (begrænsning af transport fremmer også sundheden) Økologi lyder dyrt hvad skal det være på bekostning af? Skolebestyrelsen ved Ørkildskolen Bestyrelsen kan overordnet vedkende sig de hensigter der er opstilles i de nævnte principper og mål. Bestyrelsen I dagplejen Syd/Øst Målet gav anledning til dialog om sammenhænge. At økologi skal ses i en global sammenhæng, at denne viden skal aktivt i spil i kommunikationen. Økologiske basisvarer bør, fra ét synspunkt, være et krav. Økologi skal, fra et andet synspunkt, ikke generere ekstra udgifter. Et synspunkt at økologi skal skærpe bevidstheden. MED Dagplejen Syd/Øst Det bredere og nuancerede perspektiv på økologi som er politikkens udgangspunkt gav anledning til en debat. Med henvisning til Svendborgs engagement i Cittaslow er det naturligt, at have dette perspektiv med i politikken. Ledelsesteamet i Dagplejen Syd/Øst Dagtilbud skal være i front, hvad angår at bevare og beskytte mennesker og miljø Vi kunne godt støtte at de gode brede formuleringer fik mere vægt i politikken. Det er vores fælles fremtid, vi skal beskytte. MED-udvalg i egebjerg Ok, men det må ikke økonomisk gå ud over lønbudgettet. Skolebestyrelsen ved Stokkebækskolen Skolebestyrelsen nåede ikke at tage stilling til ovenstående pga. et meget omfattende materiale. Skolebestyrelsen vil i den forbindelse gerne opfordre til, at det skolebestyrelsen skal høres om, bringes i en betydelig mere koncentreret form, end det har været tilfældet her. Inspirationsmaterialet opleves som en god håndsrækning til skolernes videre arbejde. JE 9

17 Høringssvar /6717 Ver.1 Forældrebestyrelsen i Østerdalen Formuleringerne omkring økologi i kommunens mad- og måltidspolitik er problematiske. Det er en sandhed med modifikationer, at økologiske produkter smager af mere end konventionelle det må unægtelig komme an på, hvilke produkter, vi taler om, hvor sammensatte de er og mængden af krydderier! Vi er enige om, at en konventionel gulerod indeholder mere vand end en økologisk, men sorten har også indvirkning på smagen, så argumentet er unødvendigt fyldstof og en rød klud i hovedet på de konventionelle landmænd, der omgiver Svendborg og har deres børn i udkantsinstitutionerne! Fokuser hellere på, at økologi er bedre for miljøet og at Svendborg Kommune i øvrigt bryster sig af at være en Cittaslow-kommune, hvor fokus på økologi og det lokale er i højsæde. Bestyrelsen på Byhaven Ja, det skal ingen blande sig i. Det koster ikke noget at være ideologisk. Rantzausminde skole Fuldstændig enig. Bestyrelsen for dagtilbud Sundet Ønsker gerne økologisk mad, men der er ingen penge. Ønsker begrænsning på E-numre i indkøbte produkter, maks. 3, ellers får børnene for meget. MED udvalget, Dagtilbud Sundet Vi har intet budget til mad. Der, hvor der er valgt madordning, er der ikke budget til det heller. Vesterlundens forældrebestyrelse God idé; hensigtsmæssigt at stile efter. Vesterlundens MED-udvalg Vi serverer ikke mad. Vi giver økologisk mælk til børnene, og nogle huse køber også økologisk i øvrigt men der er dyrere og en prioritering ift legetøj, ture ud af huset, beskæftigelsesmaterialer m.m. Forældrebestyrelsen i Dagplejen Nord/Vest Køb lokalt, køb dansk. Nogle økologiske varer er lidt dyrere, andre varer temmelig meget dyrere. Vi anbefaler at basisvarer, som mælk, mel, gryn, gulerødder er økologiske. Konklusion: Tak for det gode materiale og gode opskrifter. MED-udvalget i Dagplejen Nord/Vest I dagplejen tilstræber vi, at basisvarer som mel, mælk og gryn er økologiske. I dagplejen vægter vi lokalområdets produkter og årstidens frugt og grønt. Det er en nyttig information at bruge pejlemærkerne som Fuldkornsmærket, Nøglehulsmærket og Økologimærker. Det er vigtig at sætte sig ind i hvad de enkelte mærker betyder. Idéhæftet er en god inspiration. Pædagogiske teamledere i Dagplejen Nord/Vest I dagplejen anbefaler vi at basisvarerne er økologiske. Vi har en dagplejegruppe som er certificeret Citta Slow. Vi anbefaler at man spiser årstidens frugt og grønt (dansk), samt handler lokalt. Nordkaperen MED- udvalget Det er en øget udgift for dagtilbuddet og forældre hvis man går over til økologisk. JE 10

18 Høringssvar /6717 Ver.1 Nordkaperen Bestyrelsen Det er helt ok når det gælder dagtilbuddet men vi kan ikke tage stilling på forældrenes vegne. Lederteamet Sundet Vi har ikke økonomi til kost, så derfor er det ikke muligt at spise økologisk. Børnely har forældre betalt kost, og følger kost råd fra sundhedsstyrelsen.. Økologi er derfor væk fra det offentlige rum. Vi giver vand til maden, mælk i vuggestuen, men der er p.t forskel på børnehaver. Køkkentimer er sparet væk i alle kommunale dagtilbud. Tåsingeskolens skolebestyrelse Der produceres mange gode fødevarer lokalt, ikke mindst økologiske. Svendborg er Cittaslow by. Samlet set giver det god mening også at gøre økologiske fødevarer og årstidens grønsager til en naturlig del af børns kost. Skolebestyrelsen ved Nymarkskolen Vi mener, princippet er godt ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning, men samtidig at det er vigtigt, der er overensstemmelse mellem kommunens værdipolitikker som f.eks. denne og kommunale budgetter og indkøbsaftaler. Vi mener ikke princippet bør være en del af politikken, såfremt der ikke er reelle muligheder for at omsætte det i praksis ude på institutionerne. Høringssvar af generel karakter: Skolebestyrelsen ved Ørkildskolen Bestyrelsen kan overordnet vedkende sig de hensigter der er opstilles i de nævnte principper og mål. Der er tvivl om man som institution fastlåses i denne politik, eller om har frihed til lokale politikker. Bestyrelsen på Byhaven Vi synes generelt at politikken, fremstår som et regelsæt og ikke en vejledning. Målsætningerne viser gode og ideologiske mål og ideer. Der mangler konkrete forslag til hvordan målsætninger impliceres i dagligdagen. Hvilken økonomi er der i projektet, umiddelbart virker det som at der bliver tale om en merudgift. Hvor skal den ligge? Er det som en merbeskatning af forældrene, skal det tages ud af institutionens budget, som allerede barberet til et minimum, eller vil kommunen finde pengene og hvor skal de tages fra? På Byhaven har vi mange børn og unge, med særlige kostvaner, allergier og fysiske begrænsninger i forhold til indtagelse af føde. Disse børn og unge vil ikke kunne følge kost og måltidspolitikken. På Byhaven tages der individuelt hensyn til hver enkelt elev, hvad angår undervisning og almindelig daglig træning herunder også hvordan måltiderne indtages og hvad der indtages. Nogle elever har store psykiske blokeringer hvad angår nye input, herunder også vedrørende kosten. Der blev for nogle år siden udarbejdet en kost og motionspolitik på Byhaveskolen, den mener vi i bestyrelsen stadig er dækkende og relevant for vores institution/skole. Politikken tages løbende op i bestyrelsen Kost og motionspolitikken er vedhæftet dette høringssvar. MED udvalget, Dagtilbud Sundet Vi vil gerne påpege billedet under principper for det lokale arbejde med mad og måltider, som viser udelukkende discountvarer og samtidig en stak chokolade sammen med skolebørn. Vi vil opfordre til, at mad- og måltidspolitikken, når den skal ud til brugerne, omformuleres og uden gentagelser og udgives i et noget kortere format. Vi vil ligeledes gerne opfordre til, den bliver langt mere brugervenlig. Der er mange gode hensigter i politikken, men i hverdagen er JE 11

19 Høringssvar /6717 Ver.1 det svært at omsætte til praksis, da vi eks. ikke har godkendte køkkener, ikke har budget til det, regler for, hvad børn må være med til at lave, ikke har normeringer til det. Nordkaperen MED- udvalget Det er uhensigtsmæssigt at udsende så stort et materiale når vi er på vej mod 0 print Det er et omfattende materiale der bliver sendt i høring, når det er så begrænset en del vi skal tage stilling til i svaret. Nordkaperen Bestyrelsen Det kunne være en god ide at der blev udarbejdet en pixiudgave af mad og måltidspolitikken. Der ud over bør politikken formidles via de digitale medier ved hjælp af hjemmeside, videoer, spil ol. Bestyrelsen, Børnebyøster Et generel/samlet høringssvar: I Børnebyøster har vi udarbejdet en overordnet kostpolitik den fælles folder er medsendt vores høringssvar. Vi har således allerede taget stilling til, hvilke holdninger der skal være i vores område/institution/børnehuse til en kostpolitik i vores 5 huse og vi mener, at det udsendte udkast er i tråd med vores tanker og holdninger. Vi finder dog, at de medfølgende pjecer flere steder trænger til en redaktionel hånd for at gøre budskabet mere forståeligt. Derudover kan vi have en bekymring for, at materialet er for omfattende (i alt 100 sider) til at bestyrelserne vil komme til at arbejde konstruktiv med oplæggene som bestyrelse har vi brug for oplæg, der ikke altid kræver længere forberedelsestid. Sundhedsplejerske Vibeke Vollerup Stor ros for et meget flot udkast til mad- og måltidspolitikken. Flot layout. Godt med faktabokse. Godt pædagogisk redskab og lige til at tage med i praksis. God løftestang i forhold til fokus på området på skolerne. Savner fokus på de 0 til 1 årige og vigtigheden af amning. I det hele taget grundlaget, der bygges videre på efter det 1. leveår. Tåsingeskolens skolebestyrelse Vi anbefaler, at der udarbejdes en 4-siders pixiudgave af kostpolitikken. Den nuværende 24 siders kostpolitik og de 76 sider idéhæfte er tegn på et højt ambitionsniveau, men findes der udelukkende dette omfattende materiale, er der risiko for, at kun de allermest dedikerede lærere, pædagoger og forældre rent faktisk kommer til at læse materialet. Det foreslås at anvende fotos af børn der laver fødevarer, som illustrerer kostpolitikken. Der er kun få friske grønsager (gulerod og løg) på billederne, og langt de fleste fotos er taget af børn, der skal tilberede tomater på dåse. Skolebestyrelsen ved Nymarkskolen Skolebestyrelsen undrer sig over, af det på s.5 hedder, at der tages udgangspunkt i den danske madkultur. Vi finder det mere relevant, om udgangspunktet blev taget i et princip om bæredygtighed og fokus på lokale/danske råvarer. Endvidere foreslår skolebestyrelsen, at der fra sundhedsafdelingen fremadrettet overvejes at prioritere at tilbyde medvirken/igangsætning af små konkrete sundhedsprojekter ude på institutionerne frem for at producere så omfattende tryksager med oplysninger, som ansatte i kommunens institutioner for en meget stor del må forventes at kende/let kunne opsøge allerede. JE 12

20 Bilag: 1.4. Idéhæfte for dagtilbud i Svendborg Kommune Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 01. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

21 Idéhæfte for dagtilbud i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik 1

22 Idéhæfte for dagtilbud i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik Svendborg Kommune, Svendborg udgave, 1. oplag, september 2011 ISBN: Manuskript: Ernæringskonsulent Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, Renbarnemad og Sundhedskonsulent Jesper Eilsø, Svendborg Kommune Opskrifter: Ernæringskonsulent Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, Renbarnemad Grafisk Layout: Ulrik Krog Larsen, Svendborg Kommune Foto: Geir Haukursson, Fag Fotografen Tryk: Svendborg Tryk Oplag: 300 eksemplarer Idéhæftet findes i elektronisk form på svendborg.dk 2

23 Indholdsfortegnelse Hvorfor et idéhæfte... 4 Børn og den gode oplevelse med mad og måltider... 5 De 8 kostråd Børn og økologisk mad Råderummet er forældrenes Dagtilbuddets politik og handleplan for mad og måltider Find det, du søger God inspiration Litteraturhenvisning Opskrifter og idéer til sunde alternativer

24 Hvorfor et idéhæfte Idéhæftet er udarbejdet for at gøre arbejdet med mad og måltider i dagtilbud i Svendborg Kommune nemmere. Hæftet er tænkt som et idéhæfte og opslagsværk, der skal give støtte og inspiration til Svendborg Kommunes dagtilbud, så børn i pasning i Svendborg Kommune får en sund mad- og måltidskultur. Hæftet er udarbejdet for at støtte dialogen, og det kan bruges som udgangspunkt for lokale drøftelser og prioriteringer i de enkelte dagtilbud. Hæftet indeholder idéer til, hvordan man i dagtilbud kan arbejde med målene fra den overordnede mad- og måltidspolitik. Idéerne kan anvendes direkte eller give inspiration til selv at udvikle idéer, der er lokalt tilpassede. Det er vigtigt at sætte fokus på børns mad- og måltidskultur, fordi den mad og drikke, som børn spiser, har stor betydning for deres trivsel, energi, sundhed, humør og indlæring, både på kort og lang sigt. Børn og unge tilbringer hver dag mellem 40 og 60 procent af deres tid i de kommunale dagtilbud, og derfor er den mad- og måltidskultur, vi har i dagtilbuddene, sammen med familiernes egen mad- og måltidskultur, af stor betydning. Derfor er det vigtigt at støtte barnets sunde udvikling og medvirke til, at børn, der opholder sig i de kommunale institutioner, får en sund og nærende mad og vokser op med en madkultur, der fremmer de sunde vaner på sigt. Idéhæftet er opdelt i afsnit der hver især uddyber, hvordan man i dagtilbud kan arbejde med de overordnede principper og mål, som er formuleret i den overordnede mad- og måltidspolitik. Først er det tre afsnit, som beskriver, hvordan man kan arbejde med de tre mål, der er opstillet i Mad- og måltidspolitikken. Derefter et afsnit om det overordnede princip om, at råderummet er forældrenes. Desuden indeholder idéhæftet et afsnit der beskriver, hvordan man kan lave lokale politikker og handleplaner samt et afsnit med opskrifter, som skal give idéer til de sunde alternativer. Dette idéhæfte dækker dagtilbudsområdet. Der er ligeledes udarbejdet et idéhæfte for skole- og SFO-området. Find også inspiration til arbejdet med mad og måltider på de mange hjemmesider herunder altomkost.dk legdigsund.dk maksenhalvliter.dk foedevarestyrelsen.dk fvm.dk saesonforgodsmag.dk smagensdag.dk madklassen.dk 6omdagen.dk Vi håber, at I får glæde af hæftet Forebyggelsessekretariatet Sundhedsafdelingen Svendborg Kommune 4

25 Børn og den gode oplevelse med mad og måltider Dette afsnit understøtter målet Skab den gode oplevelse fra den overordnede Mad- og måltidspolitik. Mad er en betydningsfuld del af livet og hverdagen. Sund mad har stor betydning for børnenes vækst og trivsel og er samtidig med til at grundlægge vaner, værdier og handlekompetence i forhold til sundhed og mad senere i livet. Men mad er også meget mere end mæthed og sunde næringsstoffer. Mad er også oplevelse, nydelse og udfordring af sanser, glæde og forventninger til maden samt velbehag og tilfredshed under og efter et godt måltid. At spise et måltid mad har også en vigtig social funktion. At spise et måltid sammen med andre er med til at give børnene en oplevelse af at høre til en gruppe, kende nogle og via måltidet etablere kontakter med andre børn og voksne. Kompetencer, som også er med til at udvikle barnet sprogligt og socialt og styrke dets selvværd og tryghed. Når måltidet opleves trygt, rart og afslappet, fremmer det børnenes lyst til at spise. De regler og rammer, vi opstiller for samværet ved måltidet, er derfor også vigtige, ligesom den sunde mad vi stiller på bordet er det. i dagtilbuddet Mad og måltider udgør en stor og vigtig del af børns hverdag i dagtilbuddet. Mange børn opholder sig i dagtilbuddet størstedelen af dagen og spiser derfor mere end halvdelen af deres daglige mad, mens de er i dagtilbud. Omgivet af andre børn og voksne er dagtilbuddet rollemodel for børnene og med til at udvikle deres mad- og måltidskultur nu og på længere sigt. Samtidig er dagtilbuddet et naturligt miljø til at lære fornuftige vaner, værdier og opfattelser af sundhed, som børnene kan tage med videre i livet. På lige fod med andre pædagogiske ansvarsområder er det at spise sammen med børnene i dagtilbuddet derfor også en stor del af det pædagogiske arbejde for at sikre børns trivsel og udvikling. En fælles god kultur og professionel tilgang til mad, måltider og bevægelse er med til at sikre, at børnene ikke blot tilbydes mad og drikke hver dag, men at det også sker i overensstemmelse med rådene for et sundt børneliv. I arbejdet med børnenes mad og måltider er det derfor nødvendigt at skelne mellem egne private livsstilsvaner, værdier og opfattelser af sundhed og de holdninger dagtilbuddet professionelt skal repræsentere. Alt i alt kan man sige, at måltidet rummer tre funktioner: Mad, mæthed og nydelse Sunde næringsstoffer Samvær med andre Mad og måltider som en fælles god kultur At arbejde mod samme mål For at sikre, at alle ansatte arbejder mod samme mål - her at lære børnene fornuftige livsstilsvaner, værdier og opfattelser af sundhed - kan det være en god idé og hjælp at drøfte, hvilke retningslinjer og gode kultur, man som personalegruppe i fællesskab ønsker at følge i rollen som den professionelle madvoksne. 5

26 Mad og måltider som en del af det pædagogiske læringsmiljø Der er mange måder at få maden og måltidet naturligt ind i den daglige pædagogiske hverdag med børnene, da mad og måltider, foruden at dække et behov, også rummer omsorg, opdragelse og læring. Ved at tænke læring i forbindelse med mad og måltider er det en oplagt mulighed at inddrage og indarbejde sundhed i de 6 temaer fra de pædagogiske læreplaner: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læs mere om, hvordan du kan arbejde med sundhed i relation til hovedtemaerne i de pædagogiske læreplaner. I materialet gives konkrete forslag til delmål på temaerne i læreplanerne. Se mere på altomkost.dk og børneboksen. Med udgangspunkt i nedenstående definition af maddannelse er hensigten med de følgende afsnit, dels at bidrage med viden om børn, mad og rare måltider, og dels komme med inspiration og idéer til, hvordan mad og måltider kan indgå i dagtilbuddets hverdag og de pædagogiske læreplaner med henblik på at påvirke og udvikle børns maddannelse i en sund retning. Maddannelse Maddannelse kan beskrives som den viden, de erfaringer og oplevelser, børn og unge tilegner sig, når de undersøger fødevarer, tilbereder mad og etablerer/organiserer forskellige måltider, samt den lyst, nysgerrighed og interesse, de får til at spise og nyde mad sammen med andre. Viden om børn, mad og rare måltider En god rar stemning ved måltidet fremmer børns lyst til mad. Med en varm, tryg og afslappet stemning vil børnene føle sig godt tilpas og forbinde maden og måltidet som en god oplevelse. Er måltidet hyggeligt, giver det også børnene lyst til at udforske maden og de mange smagsoplevelser. Med til et godt rart måltid hører også, at børnene kender, hvilke aftaler der gælder, når man spiser sammen med andre. For inspiration til regler ved måltidet, se boksen Aftaler ved måltidet side 10. Børn er født nysgerrige og lærer ved at prøve sig frem samt ved at efterligne andre. Derfor bliver børn ofte inspireret og får mod til at prøve nyt, når de sidder og spiser sammen med deres legekammerater og de voksne i dagtilbuddet. Når legekammeraterne og de voksne tør spise den mad, tør jeg også, synes de at tænke. Som voksen rollemodel er det derfor vigtigt at gøre børnene nysgerrige og modige overfor den ukendte mad. Det gøres bedst ved at vise glæde ved maden og spise med af den samme mad, som børnene får, og ved samme bord som børnene. Stemningen under måltidet afhænger af flere faktorer, bl.a. de voksnes omsorg, omtale, retorik, signaler og kropssprog. Omsorgen for børnene under måltidet kan opdeles i en synlig og usynlig omsorg, hvor den synlige er fx mad på tallerkenen og mælk i koppen. Den usynlige kan børnene også mærke og knytter sig til, om der er en god eller dårlig stemning/kultur ved bordet. Er stemningen/kulturen dårlig, tager børnene også den til sig, ligesom en god stemning/kultur påvirker børnenes madvaner positivt. I boksen Stemningen ved bordet, side 11, er der inspiration til at arbejde med stemningen og kulturen ved måltidet. For de mindste børn er mad meget væsentligt for deres udvikling og trivsel, og dagens forskellige måltider er en god pause for børnene fra dagtilbuddets øvrige aktiviteter. Ved måltidet bør der være tid til at spise og nyde maden sammen med de andre børn og voksne. Med nærhed, tryghed og ro ved måltidet kan de mindste nemlig bedre koncentrere sig om maden. 6

27 Afhængig af alder og modenhed er det vigtigt at hjælpe børnene med at spise, stimulere dem til at tygge og spise selv. Sørge for at maden er til at samle op og komme i munden, at den passer til barnets udvikling og at konsistensen ikke er så hård, at de bliver trætte af at tygge, før de er mætte. Børn er også meget forskellige, når de spiser. Nogle børn er hurtige til at spise, andre tager sig god tid og studerer maden indgående, før de spiser den. Giv derfor børnene tid til at spise i deres eget tempo. Trygge rammer som en fast afslutning på måltidet kan være med til at fuldende det rare måltid. Afslutningen kan være en bestemt sang eller rim, eller det kan være uddeling af et stykke saftigt frisk frugt. At spise sammen bidrager til, at børnene oplever, at de tilhører et fællesskab med tæt kontakt til de andre omkring bordet. 7

28 Børn og appetit Børn ved selv, hvornår de er sultne, og hvornår de er mætte. Børns appetit er meget forskellig og kan i perioder svinge meget. I nogle perioder spiser de meget og i andre lidt. Nogle dage kan de spise meget ved et måltid, og ved næste måltid kan det være lige omvendt. Børn kan heller ikke overskue, hvornår de vil blive mætte, og skal derfor ikke irettesættes, hvis de levner, eller opfordres til at spise op. Det kan forstyrre den naturlige fornemmelse for sult og mæthed. Ved at give børnene en lille smule at drikke, inden de skal spise, slukkes tørsten, og appetit og lyst til at spise bliver større. Andre gange kan barnet have et andet behov, som skal dækkes, før det kan spise. Har et barn nedsat appetit, er det vigtig at finde ud af årsagen til den nedsatte appetit. Måske skal forklaringen findes i sygdom hos barnet, at det ikke kender maden, at det foretrækker den mad, forældrene tilbyder hjemme, at der tilbydes flaske om natten eller måske er barnets appetit blot ikke så stor, fordi det bevæger sig meget lidt, eller fordi det ikke er så inte-resseret i mad som andre madglade børn. Madglæde og kræsenhed I sidste del af graviditeten kan børn smage både sødt og surt, og når de fødes, har de tydelig forkærlighed for den søde smag. Derfor elsker alle nyfødte den søde smag af modermælk eller modermælkserstatning. Først når de er 3-4 måneder gamle kan de smage salt og bittert, og det ofte uden at kunne lide det. Når barnet starter på skemad, er det derfor vigtigt, at det også lærer, at mad skal smage af andet end noget sødt. Forsøg har vist, at mange børn skal have 8 10 smagsprøver, inden de lærer at spise de ting, som de ikke kan lide fra starten. De har behov for mange smagsprøver for at vænne sig til den nye smag. Så når nogle børn i dagtilbuddet ikke viser lyst til maden, bør man ikke give op over for dem, men i stedet vise dem tålmodighed med maden og fortsætte med at tilbyde dem den nye smag - og gerne blandet sammen med mad de kender. Tilbydes børnene kun den mad de foretrækker, lægges grunden til kræsenhed. Børn går ikke op i sundhed og varieret mad, men om de kender maden og kan lide den eller ej. En god måde til at sikre sundheden på, er at servere en indbydende tallerken med varieret mad til hvert barn, og så lade børnene selv vælge, hvad og hvor meget de vil spise fra tallerkenen. Har vi blikket på børnenes tallerkener og på, hvad og hvor meget de spiser, øges risikoen for, at de spiser mindre. Spiser et barn meget ensformigt, fx kun leverpostejsmadder, kan det i en periode være godt at begrænse disse madder og stimulere barnet til at smage på andre madvarer. Bliver det til en lille magtkamp, hvor barnet afviser maden, så bliv ikke såret og frustreret, men hold fast i beslutningen og bevar glæden og den rare stemning. Tænk på, at den mad, der serveres, er ganske almindelig, at der kommer et måltid igen lidt senere. Det er ikke en bevidst handling fra barnets side - måske skal det blot lige have lidt tid til at lære den knap så populære mad at kende samtfællesskabets regler. Mange børn har en naturlig skepsis over for ny mad, de ikke kender smagen af. Inden et barn smager på ny mad, kan I aftale med barnet, at det har mulighed for at spytte maden ud igen i fx en serviet. Ingen har lyst til at synke mad, de ikke kan lide. Respekter også at børn kan have modstand overfor bestemte madvarer. Husk også, at større børn kan have brug for at se og smage den samme mad mange gange, før de kan lide den. Genkendeligheden og de andre som rollemodel er med til at gøre dem trygge ved maden. Spørgsmål til at arbejde med emnet kan læses i boksen Børn og madvaner, side 11. Ca. 1 ½ til 2 år gamle får mange børn et helt naturligt behov for at vide og se, hvad de får serveret, og har tit også brug for, at de forskellige madvarer ikke rører hinanden. Det kan derfor være en god idé at servere maden, så hver del ligger for sig selv, samt vise børnene, at I har forståelse for deres ønske om opdelt mad. Forståelsen skaber ro og tryghed hos børnene og hjælper dem til med tiden at udvide madglæden. 8